Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr.

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve Sendt pr. Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (overbygningsuddannelse) Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 7. maj 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (overbygningsuddannelse). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter Undervisningsministerens beslutning, jf. 15 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 1 Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Undervisningsministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf 14 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 25. maj 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet

2 Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og tek- nisk integration Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Akkreditering af ny uddannelse

4 Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

6 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration. Ansøgningen er indsendt af Professionshøjskolen University College Nordjylland og Københavns Erhvervsakademi. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (selvstændig overbygningsuddannelse). Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Professionshøjskolen University College Nordjyllands og Københavns Erhvervsakademis ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionerne har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Bente Boe, bachelor i industrielt design, lederudviklingskonsulent, direktør i Human Resource Development Unlimited (HRD UnLtd.). Egen konsulentvirksomhed med undervisning og rådgivning inden for innovation og leder- og medarbejderudvikling. Hun har desuden erfaring som ekstern underviser fra på bl.a. BEC Design. Derudover har hun arbejdet som designchef og teamleder hos A/S Deres Design. Jørn Borup Jensen, civilingeniør, forskningskoordinator inden for effektiv energianvendelse i Dansk Energi. Han har desuden erfaring som souschef inden for energispareområdet hos Københavns Energi og erfaring fra Esbensen, Rådgivende Ingeniører A/S. Jakob Skovgaard, maskiningeniør, project manager i Interacoustics. Han er derudover medlem af censorkorpset for ingeniøruddannelserne, og har desuden været ekstern vejleder på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum siden Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 6

8 Svend Solvig, mag.scient.soc., faglig konsulent i Teknisk Landsforbund inden for uddannelsespolitiske forhold. Han har endvidere deltaget i forskellige udviklingsgrupper i Undervisningsministeriets regi. Derudover har han tidligere erfaring fra LO-Skolen hvor han varetog udvikling af den internationale dimension af uddannelsen af tillidsrepræsentanter og organisationsledere. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Simon Holmen Clemmensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionerne har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionerne har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionerne har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 7

9 Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 8

10 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Professionshøjskolen University College Nordjylland og Københavns Erhvervsakademi Erhvervsakademi Århus Erhvervsakademiet Lillebælt Professionshøjskolen VIA University College (Horsens) Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (overbygningsuddannelse) Bachelor s Degree Programme in Product Development and Integrative Technology Professionsbacheloruddannelse (selvstændig overbygningsuddannelse) Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration er at kvalificere den studerende til selvstændigt og professionelt at kunne integrere forskellige teknologier og vidensformer i forbindelse med arbejdsopgaver inden for udvikling og konstruktion af tekniske systemer og produkter, såvel nationalt som internationalt og i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling. Herudover skal den færdiguddannede professionsbachelor kunne varetage tværfaglige teknisk betonede ledelsesopgaver. Uddannelsen skal tillige kvalificere den studerende til at kunne gennemføre videre uddannelse. Uddannelsen har en varighed på 1½ studenterårsværk svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsen består af: En teoretisk del 60 ECTS-point Praktikprojekt 15 ECTS-point Et bachelorprojekt 15 ECTS-point. Beskrivelse af uddannelsens elementer: Projektforløb 1 (15 ECTS-point) Det første projektforløb i uddannelsen gennemføres på baggrund af tre temaer. Projektforløbet skal overordnet skabe grundlag for at den studerende kan anvende sin erhvervsakademibaggrund i et individuelt læringsforløb der sigter mod at blive professionsbachelor. Det er afgørende at den enkelte studerendes erhvervsakademibaggrund anerkendes som en afsluttet erhvervskompetence som fuldt ud kan indgå i professionsbacheloruddannelsen. Samtidig er det Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 9

11 vigtigt at den studerende betragter professionsbacheloruddannelsen som en overbygningsuddannelse der kvalitativt tilføjer nye professionsbestemte dimensioner til erhvervskompetencen sådan som det fremgår af kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Tema 1 teknologisk projektarbejde Temaet sigter mod at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for problemorienterede og projektorganiserede arbejds- og læringsformer under gennemførelse af teknologiske projekter. Omfanget af tema 1 svarer til 5 ECTS-point. Tema 2 videnskabsteori og metode Temaet sigter mod at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for videnskabsteori og metoder til anvendelse i forbindelse med opsamling, bearbejdning og udvikling af viden inden for professionsområdet. Desuden sigter temaet mod at styrke den studerendes metodebevidsthed i forhold til en udviklingsbaseret problem- og opgaveløsning i praksis. Omfanget af tema 2 svarer til 5 ECTS-point. Tema 3 teknisk integration Temaet sigter mod at give den studerende en baggrundsviden for arbejdet med teknisk integration. Omfanget af tema 3 svarer til 5 ECTS-point. Projektforløb 2 (15 ECTS-point) Projektforløbet starter med undervisning inden for de enkelte tre professionsretninger med henblik på at etablere et fagligt grundlag forud for arbejdet med det tværfaglige projekt under tema 4. Tema 4 innovativ produkt- og teknologiudvikling Temaet sigter mod at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer til, ved at omsætte og anvende metoder samt gennem analytiske og praktiske færdigheder, at udvikle produkter og komplekse tekniske løsninger. Omfanget af tema 4 svarer til 15 ECTS-point. Projektforløb 3 (15 ECTS-point) Dette projektforløb gennemføres af den studerende inden for én af de tre studieretninger med udgangspunkt i erhvervsakademibaggrunden. Inden opstart af projektforløbet skal den studerende vælge enten projektering af anlæg og installationer eller konstruktion af produkter, maskiner og apparater. Valget træffes af den studerende på baggrund af vejledning. Et vigtigt grundlag for valget er den studerendes erhvervsakademibaggrund og de valg af studieretninger som den studerende tidligere har foretaget. Tema 5 projektering af anlæg og installationer Temaet sigter mod at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for projektering af komplekse tekniske anlæg og installationer. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 10

12 Omfanget af tema 5 svarer til 15 ECTS-point. Projektforløb 4 (15 ECTS-point) Dette projektforløb gennemføres af den studerende inden for én af de tre studieretninger med udgangspunkt i erhvervsakademibaggrunden. Hensyn til klima og miljø indgår helt naturligt i bæredygtige løsninger, men begrebet dækker bredere og omfatter også etiske og sociale hensyn. Bæredygtighed i bred forstand er nøgleordet i arbejdet med strategisk ansvarlighed. Tema 6 energi og miljø Temaet sigter mod at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udviklingen af bæredygtige og energirigtige teknologiske løsninger med integration af flere teknologier. Omfanget af tema 6 svarer til 15 ECTS-point. Projektforløb 5 praktikprojekt (15 ECTS-point) Den studerende skal i praktik i en eller flere virksomheder, og praktikopholdet placeres i 3. semester. På den måde medvirker praktikken til at sikre en god progression i uddannelsesforløbet. Praktikken skal gennemføres i virksomheder der er relevante i forhold til det valgte professionsområde. Dette giver samtidig et godt grundlag for den studerendes valg af afsluttende bachelorprojekt. Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som professionsbachelor inden for produktudvikling og teknisk integration. Praktikforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov så den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til at den studerende udvikler professionelle kompetencer. Projektforløb 6 bachelorprojekt (15 ECTS-point) Bachelorprojektet skal dokumentere at den studerende har opnået uddannelsens afgangsniveau. Den studerende skal udvise evner til på et analytisk og metodisk grundlag at bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål og det valgte professionsområde. Adgangskrav: Følgende erhvervsakademiuddannelser er adgangsgivende: Installatør AK (vvs eller el) Produktionsteknolog AK IT-teknolog AK Energiteknolog AK Automationsteknolog AK Anden relevant erhvervsakademiuddannelse. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren har dokumenteret at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Uddannelsen retter sig mod brancher med branchekode DB07: Metal- og stålværker og - støberier, Fremstilling af transportmidler, El- og varmeforsyning, Jern- og metalvareindustri, Maskinindustri, El- og elektronikindustri, Isolering og installation, Medicinsk udstyr, legetøj, foto og telekommunikation. Det vurderes i særlig grad positivt at ansøgeren har gennemført et grundigt kvalitativt analysearbejde der afdækker arbejdsmarkedsbehovet for dimittender med en professionsbacheloruddannelse inden for it og elektronik, produktion og installation. Analysearbejdet inddrager en bred vifte af aftagere og andre interessenter, undersøgelser, interview og en afdækning af beskæftigelsessituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser gennem statistik over beskæftigelsestal. Analysen viser at der er et kompetencemæssigt hul på det tekniske arbejdsmarked mellem teknologernes praksisorienterede kompetencer og ingeniørernes stærke teoretisk-naturvidenskabelige og udviklingsorienterede kompetencer som aftagerne anbefaler dækket gennem en uddannelse på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet konkluderer dermed at der er dokumenteret et behov på arbejdsmarkedet for en overbygningsuddannelse til de tekniske erhvervsakademiuddannelser inden for it og elektronik, produktion og installation. Endelig har ansøgeren på tilfredsstillende vis redegjort for beslægtede uddannelser og dokumenteret at der ikke på nuværende tidspunkt findes beslægtede uddannelser der kombinerer en teknisk-faglig specialisering med tværgående kompetencer inden for produktudvikling og teknisk integration. Ekspertpanelet bemærker eksempelvis at dimittender fra maskinmesteruddannelsen savner de efterspurgte kompetencer inden for integration og energiteknologi. Analysen af arbejdsmarkedets behov vurderes dermed at sandsynliggøre et behov for uddannelsen. På den baggrund vurderer ekspertpanelet at kriterium 1 er opfyldt. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 12

14 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: Bilag 1.1.1: Svend Jensen, ERA: Uddannelsesbehov for professionsbachelor inden for IT og elektronik, produktion og installation, Analysenotat 2008 Bilag 1.3.1: Studieordning for PBA professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bilag 1.3.2: Udtalelse fra DI Bilag 1.3.3: Udtalelse fra Tekniq Bilag 1.3.4: Konferenceoplæg fra Tekniq Bilag 1.4.1: Årsberetning 2008 fra Maskinmesterforeningen. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 13

15 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens mål for læringsudbytte er klart defineret og tæt koblet med arbejdsmarkedsbehovet dokumenteret under kriterium 1. Det er positivt at der er formuleret såvel mål for læringsudbyttet for uddannelsen som helhed samt specifikke mål for læringsudbyttet for uddannelsens tre professionsretninger. Dermed tydeliggøres det at uddannelsen vil imødekomme både de generelle kompetencebehov inden for produktudvikling og teknisk integration og de specifikke kompetencebehov inden for de tre professionsretninger som analysearbejdet har identificeret. Uddannelsens mål for læringsudbytte er formuleret i kvalifikationsrammetermer, og ekspertpanelet vurderer at de er formuleret så uddannelsens sigte tydeligt adskiller sig fra beslægtede uddannelser på professionsbachelorniveau. Det er positivt at uddannelsen fokuserer på at den studerende skal kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov for medarbejdere der kan udfylde det ansøgeren betegner som en integratorrolle på virksomhederne. En sådan medarbejder skal kunne varetage tværfaglige teknisk betonede ledelses- og udviklingsopgaver og integrere forskellige faglige funktioner og kompetencer. Det er ekspertpanelets vurdering at ansøgeren i høj grad på det tekniske område formår at skabe en stærk kobling mellem ovennævnte behov, uddannelsens mål for læringsudbytte og de enkelte elementers læringsmål. Det er derimod en mindre svaghed at det ikke tydeligt fremgår hvordan den studerende vil kunne opnå de fornødne brede samarbejdsevner til at kunne varetage integratorrollen mellem forskellige personalegrupper og funktioner i en virksomhed. Ekspertpanelet tillægger imidlertid denne svaghed mindre betydning i den samlede vurdering af kriteriet da der inden for beskrivelserne af de enkelte projektforløb er mulighed for at sikre tilegnelse af disse samarbejdsevner gennem den lokale tilrettelæggelse af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen er tilrettelagt med en hensigtsmæssig vægtning og afveksling mellem uddannelsens fælles elementer og elementer rettet mod de tre professionsretninger. Det vurderes særligt positivt at den studerendes adgangsgivende uddannelse er afgø- Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 14

16 rende for hvilken professionsretning den studerende kan følge, idet det dermed sikres at uddannelsen bliver en naturlig overbygning på de kompetencer den studerende allerede besidder. Det vedlagte forslag til studieordning tydeliggør på tilfredsstillende vis sammenhængen mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og de enkelte elementers læringsmål. Det er ligeledes positivt at beskrivelsen af fokus i de enkelte projektforløb er klar, om end ekspertpanelet kunne have ønsket en mere konkret udfoldning af det specifikke faglige indhold i hvert af uddannelsens elementer. Det er en mindre svaghed at det er uklart om de studerendes sproglige niveau er tilstrækkeligt til at realisere målsætningen om at dimittenderne kan fungere som integratorer i en international sammenhæng, men da denne målsætning ikke er central i det afdækkede kompetencebehov for uddannelsen, er den tillagt mindre betydning i den samlede vurdering af kriteriet. Der er formuleret hensigtsmæssige læringsmål for praktikken, men realisering af læringsmålene forudsætter at praktikken forberedes i de forudgående faglige forløb, blandt andet ved at den studerende opnår den fornødne viden og de fornødne færdigheder og kompetencer til at kunne varetage integratorrollen. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) og følgende bilag: Bilag 1.1.1: Svend Jensen, ERA: Uddannelsesbehov for professionsbachelor inden for IT og elektronik, produktion og installation, Analysenotat 2008 Bilag 1.3.1: Studieordning for PBA professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bilag 2.1: Svend Jensen, ERA: Belysning af sammenhængen mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og relevansen af og behovet for uddannelsen, Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 15

17 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren klart og tydeligt har formuleret hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen med angivelse af de relevante adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser: installatør AK (vvs eller el), produktionsteknolog AK, IT-teknolog AK, energiteknolog AK og automationsteknolog AK. Det er positivt at den studerendes uddannelsesbaggrund afgør hvilken professionsretninger den studerende kan vælge. Ansøgeren redegør for at undervisere fra alle de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser har deltaget i tilrettelæggelsen af uddannelsen, og at der er taget udgangspunkt i de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelsers mål for læringsudbytte. Dette vurderes positivt da det sikrer at uddannelsen er tilpasset de forudsætninger som studerende fra de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser har. Virksomhedspraktikken gennemføres umiddelbart inden uddannelsens afsluttende bachelorprojekt. Dette vurderes positivt da det sikrer at den studerende har tilstrækkelig teoretisk viden inden praktikken. Samtidig giver placeringen af praktikken den studerende mulighed for at koble bachelorprojektet til professionsområdet og omsætte læringen fra uddannelsens to første semestre til praktisk funderede færdigheder og kompetencer. Ansøgeren har på tilfredsstillende vis redegjort for at uddannelsen er opbygget på en måde der muliggør studieophold i udlandet. Det er muligt at gennemføre udlandsophold af kortere eller længere varighed fra midten af 1. semester og frem til uddannelsens afslutning. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: Bilag 3.2: Oversigt over slutmål for adgangsgivende uddannelse. Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration 16