Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del"

Transkript

1 Dokumentdato: 15. maj 2014 Dokumentansvarlig: JCK Senest revideret: 4. juni 2014 Senest revideret af: JCK Sagsnr.: Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del 0. Indholdsfortegnelse 0. Indholdsfortegnelse Studieordningens rammer Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang Uddannelsen indeholder af følgende tværfaglige kerneområder: Uddannelsen har følgende kerneområder inden for hver af de tre studieretninger: Kerneområdet Teknologisk projektarbejde Kerneområdet skabsteori og metode Kerneområdet Teknisk integration Kerneområdet Innovation og produktudvikling underlagt studieretningerne For studieretningen IT og elektronik For studieretningen Installation og automation For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Kerneområdet Konstruktion og projektering underlagt studieretningerne For studieretningen IT og elektronik For studieretningen Installation og automation For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Kerneområdet Miljø og bæredygtighed underlagt studieretningerne For studieretningen IT og elektronik For studieretningen Installation og automation For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer: Studieretningernes kerneområders inddragelse i de obligatoriske uddannelseselementer Obligatorisk uddannelseselement: Teoretisk Produktudvikling Obligatorisk uddannelseselement: Faglig produktudvikling og design Obligatorisk uddannelseselement: Tværfaglig produktudvikling og design Obligatorisk uddannelseselement: Bæredygtighed produktudvikling Netværket for PTi uddannelserne i danmark 1/25

2 4. Praktik Det afsluttende bachelorprojekt Krav til det afsluttende bachelorprojekt Oversigt over prøverne Merit Forhåndsmerit Meritaftaler Dispensationsregler Ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser Studieordningens rammer Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen for professionsbacheloruddannelsen inden for Produktudvikling og Teknisk integration (PBa PTi), BEK nr. 892 af 08/07/2010. Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og professionelt at kunne integrere forskellige teknologier og videnformer ved udvikling og konstruktion af tekniske systemer og produkter i industri, produktions og installationsvirksomheder, såvel nationalt som internationalt. Herudover skal den uddannede kunne varetage tværfaglige teknisk betonede ledelsesopgaver. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation (installatør AK), inden for netværksteknik og elektronik (IT teknolog AK), inden for produktion (produktionsteknolog AK), inden for energiteknologi (energiteknolog AK) og inden for automation (automationsteknolog AK) er normeret til 90 ECTS point. 60 ECTS point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration. Den engelske titel er Bachelor of Product Development and Integrative Technology 2. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang Uddannelsen indeholder dels tre kerneområder (herefter refereret til som tværfaglige kerneområder), der dækker alle uddannelsens studieretninger, dels tre kerneområder, der er særegne for hver af uddannelsens tre studieretninger. 2.1 Uddannelsen indeholder følgende tværfaglige kerneområder: 1. Teknologisk projektarbejde (15 ECTS) 2. skabsteori og metode (10 ECTS) 3. Teknisk integration (15 ECTS) I alt 40 ECTS Side 2 af 25

3 2.2 Uddannelsen har følgende kerneområder inden for hver af de tre studieretninger: For studieretningen, It og elektronik, følgende kerneområder 1. Innovation og produktudvikling (5 ECTS) 2. Konstruktion og projektering (5 ECTS) 3. Miljø og bæredygtighed (5 ECTS) I alt 15 ECTS For studieretningen, Installation og automation, følgende kerneområder 1. Innovation og produktudvikling (5 ECTS) 2. Konstruktion og projektering (5 ECTS) 3. Miljø og bæredygtighed (5 ECTS) I alt 15 ECTS For studieretningen, Udvikling af produkter og produktion, følgende kerneområder 1. Innovation og produktudvikling (5 ECTS) 2. Konstruktion og projektering (5 ECTS) 3. Miljø og bæredygtighed (5 ECTS) I alt 15 ECTS 2.3 Kerneområdet Teknologisk projektarbejde Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor problemorienterede og projektorganiserede arbejds og læringsformer under gennemførelse af teknologiske projekter. ECTS omfang 15 ECTS : redegøre for den metodiske opbygning i et teknologisk projektarbejde redegøre for en grundlæggende viden om ledelse, projektledelse, projektstyring og projektorganisation i forbindelse med gennemførelse af projekter i virksomheder redegøre for en produktudviklingsproces i alle dens faser herunder kunne dokumentere projektets økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift : vurdere kvaliteten af et teknologisk projektarbejde set i forhold til resultater, gyldighed, pålidelighed og relevans identificere og bidrage til opfyldelsen af egne læringsbehov under projektarbejdet forstå begrebers betydning og anvendelse i sammenhæng med udviklingen i fagsprog og teknologi fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling Side 3 af 25

4 skrive projektrapporter efter gængse formelle regler herunder regler for citat og litteraturhenvisninger. : opbygge et projektdesign for et teknologisk projektarbejde på baggrund af valg og analyse af en problemstilling formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til, fagfæller, brugere og samarbejdspartnere set ud fra en virksomhedskontekst anvende sproget som et værktøj i formidlingen på en reflekteret måde konceptualisere åbne teknologiske problemstillinger med henblik på at afgrænse løsningsrum anvende relevante it værktøjer i formidlingen 2.4 Kerneområdet skabsteori og metode Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor videnskabsteori og metoder til anvendelse i forbindelse med opsamling, bearbejdning og udvikling af viden inden for professionsområdet. Desuden sigter temaet på at styrke den studerendes metodebevidsthed i forhold til en udviklingsbaseret problem og opgaveløsning i praksis. ECTS omfang 10 ECTS redegøre for gængse videnskabsteoretiske tilgange, der er relevante for belysning af professionens praksis redegøre for videnskabsbaserede metoder herunder induktion, deduktion og hypotetisk deduktiv metode redegøre for forskellige vidensformer, der anvendes i professionens praksis, herunder eksplicit viden og tavs viden og udvikling af teknologiske løsninger inden for professionens område redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling udføre mindre analyser inden for professionens område på baggrund af en grundlæggende viden om kvantitative og kvalitative metoder herunder reliabilitet og validitet anvende videnskabelige artikler, rapporter og afhandlinger i forbindelse med bearbejdning af problemstillinger Side 4 af 25

5 2.5 Kerneområdet Teknisk integration Indhold Temaet sigter på at give den studerende en baggrundsviden for arbejdet med teknisk integration, med udgangspunkt i professionsbachelorens integratorrolle, på tværs af organisationen og gængse faggrænser, samt i relation til virksomhedens omgivelser, herunder konkurrenter, kunder og leverandører. ECTS omfang 15 ECTS redegøre for væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt identificere væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt have forretningsforståelse i relation til arbejdet med teknisk integration forstå produktudvikling og innovation set i sammenhæng med virksomhedens organisation identificere og analysere betydende forhold vedrørende et produkts konstruktion, fremstilling og brug gennemføre behovs og funktionsanalyser med henblik på produkt og teknologiudvikling herunder også i forbindelse med modifikationer af produkter og systemer anvende viden om integration af flere teknologier til løsning af kundespecifikke opgaver 2.6 Kerneområdet Innovation og produktudvikling underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger, ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder i forlængelse af den gennemførte erhvervsakademiuddannelse. ECTS omfang 5 ECST For studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og design af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger Side 5 af 25

6 redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi inden for professionsretningen anvende avancerede elektroniske elektronikkomponenter, datatekniske komponenter og netværkskomponenter i forbindelse med produktudvikling fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger udføre planlægning af udviklingsarbejdet planlægge og gennemføre test af produktet/løsningen (proof of concept) For studieretningen Installation og automation redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation og udvikling af automatiske anlæg og installationsløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for automatiske anlæg og installationsløsninger herunder også teknologier med grænseflader til mekaniske systemer identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi med henblik på optimering af installationsløsninger og automatiske anlæg anvende avancerede komponenter i forbindelse med udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg udføre planlægning af udviklingsarbejdet Planlægge og gennemføre test af det udviklede anlæg/installationsløsning (Proof of concept) For studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer Side 6 af 25

7 redegøre for viden om anvendelse og valg af materialer og teknologier i forbindelse med produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af nye produkter og ny teknologi inden for professionsretningen anvende avancerede komponenter i forbindelse med nye produkter og ny teknologi inden for professionsretningen fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af produkter og produktionssystemer udføre planlægning af udviklingsarbejdet planlægge og gennemføre test af produktet/løsningen (proof of concept) 2.7 Kerneområdet Konstruktion og projektering underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor konstruktion af produkter, maskiner og apparater samt projektering af komplekse tekniske anlæg og installationer. ECTS omfang 5 ECST For studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for elektronik og datakonstruktion samt netværksprojektering. anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med konstruktion og analyse af elektroniske og datatekniske systemer analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder i disse vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation omkring konstruktion af elektroniske og datatekniske systemer samt projektering af komplekse netværk Side 7 af 25

8 formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for elektronik og datakonstruktion samt netværksprojektering For studieretningen Installation og automation redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for projektering og optimering af automatiske anlæg og installationsløsninger anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med projektering af automatiske anlæg og installationsløsninger analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye komponenter og teknologier i installationer og automatiske anlæg samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af driftsmæssige forhold vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation omkring projektering af installationer og automatiske anlæg formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og samarbejdspartnere samt rådgive kunder i forbindelse med projektering af installationer og automatiske anlæg For studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med formgivning og konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer anvende ERP systemer og medvirke ved udvikling/ændring af disse analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser i produktionen knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af optimale driftsmæssige forhold Side 8 af 25

9 vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation og udføre koordineringsopgaver omkring konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer 2.8 Kerneområdet Miljø og bæredygtighed underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvikling af bæredygtige og energirigtige produkter og teknologiske løsninger set i lyset af integration af flere teknologier. ECTS omfang 5 ECST For studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om netværksinstallationers og elektronik og datatekniske konstruktioners miljøog bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter. forstå hvordan miljø og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses, planlægnings og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler gennemføre en livscyklusvurdering (LCA Life Cycle Assessment) på netværksinstallationer og elektronik og datatekniske produkter samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen udføre analyse og ændringer af elektroniske, og datatekniske apparater og netværkskomponenter/ produkter ved anvendelse af nyeste teknologier med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen Side 9 af 25

10 2.8.2 For studieretningen Installation og automation redegøre for viden om installationers og automatiske anlægs miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter forstå hvordan miljø og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses, planlægnings og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler gennemføre en livscyklusvurdering (LCA Life Cycle Assessment) på installationer og automatiske anlæg samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen udføre analyse og ændringer af eksisterende installationer og automatiske anlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen For studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for en generel viden om industriprodukters miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter redegøre for viden om produktionssystemers miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, spild og miljøforhold vedrørende rengøring og anvendelse af materialer og hjælpestoffer i produktionen forstå hvordan miljø og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses, planlægnings og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler gennemføre en livscyklusvurdering (LCA Life Cycle Assessment) på industriprodukter samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen Side 10 af 25

11 udføre analyse og ændringer af eksisterende produkter og produktionsanlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen 3. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder For at understøtte uddannelsens sigte om integreret produktudvikling mellem professionsfaglighederne integreres studieretningernes kerneområder ind i tværfaglige uddannelseselementer, hvor de gennemføres parallelt med læringsmålene for uddannelsens tværfaglige kerneområder. For at sikre at den enkelte studieretning fremstår tydelig, er læringsmålene indsat separat, således at det er muligt at prøve hver studieretning individuelt. 3.1 Obligatoriske uddannelseselementer: Teoretisk Produktudvikling og design Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design Miljø og bæredygtighed (15 ECTS) ( 6 ECTS) (15 ECTS) ( 4 ECTS) I alt 40 ECTS 3.2 Studieretningernes kerneområders inddragelse i de obligatoriske uddannelseselementer For studieretningen IT og elektronik yderligere Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design Miljø og bæredygtighed I alt 15 ECTS (9 ECTS) (3 ECTS) (3 ECTS) For studieretningen Installation og automation yderligere Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design Miljø og bæredygtighed I alt 15 ECTS (9 ECTS) (3 ECTS) (3 ECTS) For studieretningen Udvikling af produkter og produktion yderligere Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design (9 ECTS) (3 ECTS) Side 11 af 25

12 Miljø og bæredygtighed I alt 15 ECTS (3 ECTS) Alle obligatoriske uddannelseselementer afsluttes med en prøve. Til prøven eksamineres særskilt i uddannelseselementernes tværfaglige kerneområder og kerneområder knyttet til studieretningerne. Nedenstående tabel giver et overblik over sammenhængen mellem tværfaglige kerneområder, studieretningernes kerneområder og de obligatoriske uddannelseselementer. Obligatoriske uddannelseselementer Kerneområder Teknologisk projektarbejde 15 ECTS skabsteori og metode 10 ECTS Teknisk integration 15 ECTS Teoretisk Produktudvikling Faglig Produktudvikling og design Tværfaglig Produktudvikling og design Bæredygtig produktudvikling ECTS ECTS ECTS I alt 40 ECTS 15 ECTS 6 ECTS 15 ECTS 4 ECTS 40 ECTS Kerneområder Inden for hver studieretning Innovation og produktudvikling ECTS 5 ECTS Konstruktion og projektering ECTS 5 ECTS Miljø og bæredygtighed ECTS 5 ECTS I alt 15 ECTS 0 ECTS 9 ECTS 3 ECTS 3 ECTS I alt 15 ECTS I alt, 55 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 18 ECTS 7 ECTS 55 ECTS Obligatorisk uddannelseselement: Teoretisk produktudvikling Indhold Det første projektforløb i uddannelsen gennemføres på baggrund af tre temaer. Projektforløbet skal overordnet skabe grundlag for, at den studerende kan transformere sin erhvervsakademibaggrund til et individuelt læringsforløb, der sigter mod at blive professionsbachelor. Det er afgørende, at den enkelte studerendes erhvervsakademibaggrund anerkendes som en afsluttet erhvervskompetence, der fuldt ud kan indgå i professionsbacheloruddannelsen. Samtidig er det lige så vigtig, at den studerende ser professionsbacheloruddannelsen som en overbygningsuddannelse, der kvalitativt tilføjer nye professionsbestemte dimensioner til erhvervskompetencen, sådan som det fremgår af kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. ECTS omfang 15 ECTS, heraf 5 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde 5 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode Side 12 af 25

13 5 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration redegøre for den metodiske opbygning i et teknologisk projektarbejde redegøre for en grundlæggende viden om ledelse, projektledelse, projektstyring og projektorganisation i forbindelse med gennemførelse af projekter i virksomheder redegøre for gængse videnskabsteoretiske tilgange, der er relevant for belysning af professionens praksis redegøre for videnskabsbaserede metoder herunder induktion, deduktion og hypotetisk deduktiv metode redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling redegøre for væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt identificere og bidrage til opfyldelsen af egne læringsbehov under projektarbejdet skrive projektrapporter efter gængse formelle regler herunder regler for citat og litteraturhenvisninger forstå produktudvikling og innovation set i sammenhæng med virksomhedens organisation have forretningsforståelse i relation til arbejdet med teknisk integration opbygge et projektdesign for et teknologisk projektarbejde på baggrund af valg og analyse af en problemstilling anvende relevante it værktøjer i formidlingen Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement, teoretisk produktudvikling og design, afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7 trinskalaen og har et omfang af 15 ECTS. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Faglig produktudvikling og design Indhold ECTS omfang Uddannelseselementet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger, ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder i forlængelse af den gennemførte erhvervsakademiuddannelse. Yderligere skal den studerende kunne inddrage tværfaglige problemstillinger i udfærdigelsen af en løsning inden for eget område. Side 13 af 25

14 15 ECTS, heraf 4 ECTS fra kerneområdet Teknisk projektarbejde 2 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode Yderligere særskilt for studieretningen IT og elektronik 4 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 4 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Energi og automation 4 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 4 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Udvikling af produkter og produktion 4 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 4 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed redegøre for forskellige videnformer, der anvendes i professionens praksis herunder eksplicit viden og tavs viden anvende viden om metodikker inden for idéudvikling, idégenerering og innovation Yderligere for studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og design af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger. redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger Yderligere for studieretningen Energi og automation redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation og udvikling af automatiske anlæg og installationsløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for automatiske anlæg og installationsløsninger herunder også teknologier med grænseflader til mekaniske systemer Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer redegøre for viden om anvendelse og valg af materialer og teknologier i forbindelse med produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling Side 14 af 25

15 identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi inden for professionsretningen konceptualisere åbne teknologiske problemstillinger med henblik på at afgrænse løsningsrum gennemføre behovs og funktionsanalyser med henblik på produkt og teknologiudvikling herunder også i forbindelse med modifikationer af produkter og systemer inddrage miljø og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen Yderligere for studieretningen IT og elektronik anvende avancerede elektroniske elektronikkomponenter, datatekniske komponenter og netværkskomponenter i forbindelse med produktudvikling. Yderligere for studieretningen Installation og automation anvende avancerede komponenter i forbindelse med udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion anvende avancerede komponenter i forbindelse med udviklingen af produkter og produktionsanlæg i forbindelse med produktudvikling forstå begrebers betydning og anvendelse i sammenhæng med udviklingen i fagsprog og teknologi udføre mindre analyser inden for professionens område på baggrund af en grundlæggende viden om kvantitative og kvalitative metoder herunder reliabilitet og validitet formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til, fagfæller, brugere og samarbejdspartnere set ud fra en virksomhedskontekst udføre planlægning af udviklingsarbejdet gennemføre planlægning af test af produktet/løsningen. Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7 trinskalaen. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Tværfaglig produktudvikling og design Indhold Uddannelseselementet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger, ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder. Vægten lægges på det tværfaglige, og den konkrete anvendelse af kerneområderne på en kompleks problemstilling. ECTS omfang 18 ECTS, heraf 4 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde Side 15 af 25

16 2 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode 9 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration Yderligere særskilt for studieretningen IT og elektronik 1 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 1 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen energi og automation 1 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 1 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen produkter og produktion 1 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 1 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Redegøre for en produktudviklingsproces i alle dets faser herunder kunne dokumentere projektets økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling Yderligere for studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for elektronik og datakonstruktion samt netværksprojektering Yderligere for studieretningen Energi og automation redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for projektering og optimering af automatiske anlæg og installationsløsninger Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer identificere og analysere betydende forhold vedrørende et produkts konstruktion, fremstilling og brug identificere væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt vurdere kvaliteten af et teknologisk projektarbejde set i forhold til resultater, gyldighed, pålidelighed og relevans Yderligere for studieretningen IT og elektronik analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder i disse Side 16 af 25

17 anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med konstruktion og analyse af elektroniske og datatekniske systemer Yderligere for studieretningen Installation og automation analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye komponenter og teknologier i installationer og automatiske anlæg samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af driftsmæssige forhold anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med projektering af automatiske anlæg og installationsløsninger Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser i produktionen knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af optimale driftsmæssige forhold anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med formgivning og konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer anvende ERP systemer og medvirke ved udvikling/ændring af disse anvende videnskabelige artikler, rapporter og afhandlinger i forbindelse med bearbejdning af problemstillinger gennemføre dele af en projekteringsproces i forhold til den fase projektet er situeret i, i forhold til krav betinget af projektformuleringen herunder kunne dokumentere projektfasens økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation og udføre koordineringsopgaver anvende viden om integration af flere teknologier til løsning af kundespecifikke opgaver Yderligere for studieretningen IT og elektronik formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for elektronik og datakonstruktion samt netværksprojektering fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling Yderligere for studieretningen Installation og automation formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og samarbejdspartnere samt rådgive kunder i forbindelse med projektering af installationer og automatiske anlæg fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af produkter og produktionssystemer Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve. Side 17 af 25

18 Prøven bedømmes efter 7 trinskalaen. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Bæredygtighed i produktudvikling Indhold Uddannelseselementet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvikling af bæredygtige og energirigtige produkter og teknologiske løsninger set i lyset af integration af flere teknologier. Elementet gennemføres som et eller flere fælles projekter på tværs af uddannelsens studieretninger, med afsæt i de miljø og bæredygtighedsaspekter, der har været inddraget i de foregående læringselementer. [Formuleres af netværket] ECTS omfang 7 ECTS, heraf 2 ECTS fra Kerneområdet Teknologisk projektarbejde 1 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode 1 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration Yderligere særskilt for studieretningen IT og elektronik 3 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Energi og automation 3 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Udvikling af produkter og produktion 3 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed redegøre for en generel viden om industriprodukters miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter redegøre for EU's energimærkningsregler forstå hvordan miljø og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses, planlægnings og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier Yderligere for studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om netværksinstallationers og elektronik og datatekniske konstruktioners miljøog bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter Yderligere for studieretningen Energi og automation Side 18 af 25

19 redegøre for viden om installationers og automatiske anlægs miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om produktionssystemers miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, spild og miljøforhold vedrørende rengøring og anvendelse af materialer og hjælpestoffer i produktionen gennemføre en livscyklusvurdering (LCA Life Cycle Assessment) anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen anvende sproget som et værktøj i formidlingen på en reflekteret måde Yderligere for studieretningen IT og elektronik udføre analyse og ændringer af elektroniske datatekniske apparater og netværkskomponenter/produkter ved anvendelse af nyeste teknologier med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt Yderligere for studieretningen Installation og automation udføre analyse og ændringer af eksisterende installationer og automatiske anlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion udføre analyse og ændringer af eksisterende produkter og produktionsanlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7 trinskalaen. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 4. Praktik ECTS omfang 15 ECTS Den studerende skal i praktik i en eller flere virksomheder. Praktikken er ulønnet. Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som professionsbachelor inden for produktudvikling og teknisk integration. Side 19 af 25

20 Praktikforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, således at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at den studerende udvikler professionel kompetence. og indholdsbeskrivelse for praktikken udformes endeligt af den studerende, i samarbejde med institutionen, og virksomheden, under iagttagelse af opfyldelse af nedenstående praktikmål for uddannelsen. anvende metoder og redskaber til produktudvikling, konstruktion/teknisk projektering samt teknisk integration udvikle egne færdigheder inden for konstruktion/teknisk projektering og udvikling af produkter samt komplekse tekniske løsninger i relation til professionsretningen. inddrage energi miljø og bæredygtighedsproblemstillinger i udvikling af produkter og tekniske løsninger opsamle relevant viden i publikationer inden for forskning og udvikling til belysning af praktiske problemstillinger inden for produktudvikling og teknisk integration formidle tekniske problemstillinger og løsningsmuligheder til kolleger i virksomhedens organisation identificere egne læringsbehov inden for viden, færdigheder og kompetencer på baggrund af praktikopholdet samt udarbejde en strategi/plan for dækning af behovet selvstændigt indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af virksomhedens organisation reflektere over praksis i virksomheder på baggrund af viden om teknologi som et samspil mellem teknik, viden, organisation og produkt Praktikken afsluttes med en prøve. Bedømmelsesgrundlaget for prøven er de specifikke læringsmål der er aftalt mellem kontraktens parter studerende og virksomheden(erne) og godkendt af institutionen. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 5. Det afsluttende bachelorprojekt ECTS omfang Afsluttende bachelorprojekt har et omfang af 15 ECTS. 5.1 Krav til det afsluttende bachelorprojekt Bachelorprojektet skal dokumentere, at den studerende har opnået uddannelsens afgangsniveau set i relation til uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Den studerende skal udvise evner til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Side 20 af 25

21 Projektet, som udgør den skriftlige del af prøven og bør som minimum indeholde Forside med titel Indholdsfortegnelse Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler Metode afsnit, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af eventuel empiri 1 Analyse afsnit, til indsamling, behandling og opsamling af data omkring problemstillingen Løsningsafsnit, med besvarelse af problemformuleringen Konklusion Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Det afsluttende bachelorprojekt skal som minimum fylde 25 normalsider og maksimum 60 normalsider. Udarbejdes bachelorprojektet som et gruppearbejde, skal projektet udvides med minimum 10 normalsider og maksimum 20 normalsider, for hver øvrig studerende der deltager ud over én. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter Det forventes, at en rapport gør brug af relevante visuelle formidlingsformer (herunder skitser, figurer, diagrammer mv.) Formulerings og staveevne Ved bedømmelsen af bachelorprojektet, skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings og staveevne, i en formidlingskontekst. Vægtningen er 10 % på formulering og 90 % på det faglige indhold. Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK for professionsbachelor i Produktudvikling og Teknisk integration. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en PBa i Produktudvikling og Teknisk integration skal opnå i uddannelsen. 1) Den uddannede kan reflektere over professionens teori og praksis inden for produktudvikling og teknisk integration på baggrund af et teknologibegreb, der omfatter elementerne teknik, viden, organisation og produkt, 2) viden om og kan kombinere relevant videnskabsteori med tekniske og teknologiske problemstillinger inden for produktudvikling og teknisk integration, 3) viden om uddannelsens særskilte fagligheder set i forhold til produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering samt teknisk integration i forskellige former for virksomheder og 1 Empiri er materiale, som er genstand for undersøgelse og som der kan refereres til (iagttagelser, data, udsagn, tekster, kilder). Rienecker L. & Jørgensen P.S Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Side 21 af 25

22 4) viden om betydningen af etiske problemstillinger i forbindelse med produktudvikling og teknisk integration med særlig henblik på miljø, sikkerhed og bæredygtighed. Den uddannede inden for studieretningen It og elektronik har desuden 1) fagspecifik viden om metoder og teori til udvikling, projektering og anvendelse inden for it og netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer. Den uddannede inden for studieretningen Installation og automation har desuden 1) fagspecifik viden om metoder og teori til udvikling, projektering og anvendelse inden for komplekse bygnings og industriinstallationer samt optimering og drift af automatiske anlæg. Den uddannede inden for studieretningen Udvikling af produkter og produktion har desuden 1) fagspecifik viden om metoder og teori til udvikling, projektering og anvendelse inden for formgivning, design og konstruktion af industriprodukter samt optimering og drift af produktionssystemer. Den uddannede kan 1) vurdere, udvælge og anvende metoder og redskaber til produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering samt teknisk integration, 2) anvende metoder til udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger inden for professionen, 3) vurdere og inddrage problemstillinger inden for energi, miljø, etik og bæredygtighed konkret og praktisk i udvikling af produkter og tekniske løsninger, 4) indsamle og formidle relevant viden inden for forskning og udvikling og vurdere samt anvende resultater herfra inden for produktudvikling og teknisk integration og 5) formidle tekniske problemstillinger og løsningsmuligheder til kunder, samarbejdspartnere, leverandører samt internt i virksomheden. Den uddannede inden for studieretningen It og elektronik kan desuden 1) vurdere, udvælge og begrunde anvendelse af metoder inden for komplekse it og netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer. Den uddannede inden for studieretningen Installation og automation kan desuden 1) vurdere, udvælge og begrunde anvendelse af metoder inden for komplekse bygnings og industri installationer og optimering samt drift af automatiske anlæg. Den uddannede inden for studieretningen Udvikling af produkter og produktion kan desuden 1) vurdere, udvælge og begrunde anvendelse af metoder inden for formgivning, design og konstruktion af industriprodukter og optimering samt drift af produktionssystemer. Den uddannede kan 1) håndtere produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering under inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartnere og kunder set i forhold til produktets eller ydelsens udvikling, fremstilling, anvendelse og bortskaffelse eller ophør, Side 22 af 25

23 2) selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere komplekse udviklingsorienterede situationer på tværs af faggrænser og virksomhedens organisation, 3) håndtere tekniske tværfaglige ledelsesopgaver, herunder projektledelse, og 4) identificere egne læringsbehov samt udarbejde en strategi eller plan for dækning af behovet inden for viden, færdigheder eller kompetencer. Den uddannede inden for studieretningen It og elektronik kan desuden 1) samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med komplekse it og netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer, der skal integreres i tværfaglige projekter, og 2) videreudvikle egen faglig, tværfaglig og metodisk viden samt færdigheder og kompetencer inden for komplekse IT og netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer i relation til udvikling af tværfaglige tekniske løsninger. Den uddannede inden for studieretningen Installation og automation kan desuden 1) samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med komplekse bygnings og industriinstallationer og optimering samt drift af automatiske anlæg og 2) videreudvikle egen faglig, tværfaglig og metodisk viden samt færdigheder og kompetencer inden for komplekse bygnings og industriinstallationer og optimering samt drift af automatiske anlæg i relation til tværfaglige tekniske løsninger. Den uddannede inden for studieretningen Udvikling af produkter og produktion kan desuden 1) samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med formgivning, design og konstruktion af industriprodukter og optimering og drift af produktionssystemer, der skal integreres i tværfaglige projekter og 2) videreudvikle egen faglig, tværfaglig og metodisk viden samt færdigheder og kompetencer inden for formgivning, design og konstruktion af industriprodukter og optimering og drift af produktionssystemer i relation til udvikling af tværfaglige tekniske løsninger. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7 trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 6. Oversigt over prøverne Oversigt over alle uddannelsens prøver og de tidsmæssige placeringer Prøve 90 ECTS fordelt på prøverne Bedømmelse 1. Evt. studiestartsprøve 2 Bestået/ikke bestået 2. Teoretisk produktudvikling 15 7 trins skala 2. En eventuel studiestartsprøve vil være beskrevet i den institutionelle studieordning. Side 23 af 25

24 3. Faglig produktudvikling og design 15 7 trins skala 4. Tværfaglig produktudvikling og design 18 7 trins skala 5. Bæredygtighed i produktudvikling 7 7 trins skala 6. Valgfagsprøve/er trins skala 7. Praktikprøve 15 7 trins skala 8. Afsluttende bachelorprojekt 15 7 trin skala 7. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. 7.1 Forhåndsmerit ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. 7.2 Meritaftaler De enkelte udbydere kan lokalt indføre meritaftaler 8. Dispensationsregler Institutionen kan dispensere fra reglerne, i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. 3. Valgfag med tilhørende prøve(r) er beskrevet i den institutionelle studieordning. Side 24 af 25

Studieordning PBa i Produktudvikling og. Fællesdel. Teknisk integration

Studieordning PBa i Produktudvikling og. Fællesdel. Teknisk integration Studieordning PBa i Produktudvikling og Fællesdel Teknisk integration Indholdsfortegnelse Senest revideret: juli 2015 Ikrafttrædelse: 1. august 2015 Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer...

Læs mere

Studieordning Fællesdel. Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Studieordning Fællesdel. Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Studieordning 2016 Fællesdel Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bachelor of Product Development and Integrative Technology Revideret oktober 2016 Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015 Ikrafttrædelse: 1. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Indholdsfortegnelse Formålet med studieordningen 1. Uddannelsens formål 2. Profil for professionsbachelor

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Indholdsfortegnelse Formålet med studieordningen 1. Uddannelsens formål 2. Profil for professionsbachelor

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management September 2016. Side 0 af 28 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Studieordningens

Læs mere

PTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS

PTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS PROF. BACHELOR PTI PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS TEKNOLOGI OG BUSINESS UDDANNELSER VIA UNIVERSITY COLLEGE CAMPUS HORSENS Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens +45 8755 4000 horsens@viauc.dk

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i e-handel Ikrafttrædelse 18. august 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder seks nationale fagelementer... 2

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017 Teknisk manager offshore Studieordning 2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1 Uddannelsen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Uddannelsens opbygning og omfang.... 3 1.3 Ikrafttrædelsesdato:...

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation & Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 1 Indhold Studieordningens fællesdel...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed

Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed August 2015 Indhold Indhold 1 Studieordningens rammer... 3 1.1 Studieordningens ikrafttrædelsesdato... 3 1.2 Overgangsordninger...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning 2014 fælles del

Studieordning 2014 fælles del Studieordning 2014 fælles del Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor of Software Development Version 2.0 Revideret 1. juli 2014 Side 0 af 13 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2.

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 2.1. Service & Oplevelser 5 2.2. Forretningsforståelse 6 2.3. Samarbejde & Relationer 7 2.4. Forretningsudvikling

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Autoteknolog Erhvervsakademigrad Automotive Technology AP Degree Version 2.4 Revideret 16. september 2014 e Side 0 af 26 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del)

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del) Studieordning Natur- og kulturformidlingsuddannelsen fælles del Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del) Gældende for studerende, som begynder

Læs mere

Modul 15: Udvikling af praksis og profession

Modul 15: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Kristendom,

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

September Professionsbachelor i Export and Technology Management

September Professionsbachelor i Export and Technology Management September 2015 Professionsbachelor i Export and Technology Management Indhold 1. Uddannelsens kerneområder og ECTS-omfang... 4 1.1 Kerneområdet Kommunikation og kulturforståelse... 4 1.2 Kerneområdet Produktudvikling,

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 Indhold Studieordningens fællesdel... 4

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen Gældende fra efterårssemestret 2017 Udarbejdet 11. august 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Multimediedesigner. Studieordning 2016

Multimediedesigner. Studieordning 2016 Multimediedesigner Studieordning 2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens struktur... 1 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 1 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 2 2 Uddannelsens

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK August 2015 1. Udbydende institutioners adresser University College

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere