Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt"

Transkript

1 Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

2 Servicestyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: Fax: Modelfotos: Kristine Bramsen/Studie-E. Layout: Flink. Tryk: CJ Grafik 1. oplag, 5000 stk. Pjecen er udarbejdet af KL s juridiske kontor og COK på opdrag af Servicestyrelsen. Pjecen findes elektronisk på: ISBN ISBN digital

3 Forord Hvor der er vilje, er der også en vej Det skal sikres, at børn og unge får en tryg og stabil opvækst. Det er de fleste mennesker enige i. Desværre findes der børn i Danmark, som er udsat for omsorgssvigt, og som ikke kommer til at klare sig godt, hvis ikke de får hjælp i tide. Derfor er forebyggelse og tidlig indsats centralt. Det er nemlig helt afgørende, at vi bliver i stand til at sikre en tidlig indsats, så børn kan få hjælp, inden problemerne vokser sig store, og det for alvor går galt. Den tidlige indsats er imidlertid afhængig af, at de forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe de særligt sårbare børn. Derfor har regeringen sammen med de øvrige satspuljepartier igangsat en række initiativer, som skal understøtte det vigtige samarbejde. Initiativerne er en del af Barnets Reform. Som noget nyt skaber Barnets Reform mulighed for, at socialforvaltning, skole, sundhedsplejerske og dagtilbud vil kunne udveksle oplysninger om et bestemt barn, når de samarbejder om at forebygge og afhjælpe udsathed (SSD-modellen). Samtidig har vi præciseret underretningspligten, så det er tydeligt, hvornår der skal underrettes. Det bliver blandt andet tydeliggjort, at mennesker, som får kendskab til børn, der er udsat for vold og overgreb, har pligt til at underrette myndighederne om deres viden. Desuden skal kommunerne give fagpersoner, der har underrettet myndighederne, en tilbagemelding om, hvorvidt kommunen har fundet anledning til at handle på baggrund af underretningen. I kan læse meget mere om de nye muligheder for tidlig indsats og tværfagligt samarbejde i denne pjece. Jeg tror på, at en tidlig fokuseret indsats vil kunne sikre de udsatte børn en bedre opvækst, så de kan få en god og stabil tilværelse som voksne. Men det kræver hårdt arbejde og samarbejde. Men hvor der er vilje, er der også en vej. Jeg håber, at vi sammen kan nå vores fælles mål. God arbejdslyst! Socialminister Benedikte Kiær (K) 3

4 Indhold DEL I UDVEKSLING AF OPLYSNINGER I DET TVÆRFAGLIGE SSD-samarbejde Hvad er formålet med det tværfaglige SSD-samarbejde? Hvem er omfattet af det tværfaglige SSD-samarbejde? Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde...11 Din tavshedspligt...11 Inddragelse af forældrene...11 En ret ikke en pligt...12 Forsøg først at indhente samtykke...12 Hvornår skal man forsøge at indhente samtykke fra mindreårige?...13 Udveksling af oplysninger i tilfælde, hvor du ikke kan få samtykke...13 Hvilke oplysninger kan du udveksle i SSD-samarbejdet uden samtykke?...14 Krav om nødvendighed...14 Kun én gang...15 Inddragelse af familien efter den tværfaglige drøftelse...16 Dokumentation af tværfaglige drøftelser...16 Forholdet til persondataloven Hvordan organiseres SSD-samarbejdet? Handleveje for fagpersoner, når et barn eller en ung ikke trives Eksempler på tværfaglig drøftelse uden samtykke...20 DEL II FAGPERSONERS UNDERRETNINGSPLIGT Hvornår har du skærpet underretningspligt?...36 Ved vold og overgreb Hvem har skærpet underretningspligt?...38 Personlig pligt Er du i tvivl, om du skal underrette? Hvad skal din underretning indeholde? Inddragelse af forældrene...40 Ved overgreb mod børn og unge

5 BILAG I 6. Hvad sker der, når sagen starter i kommunens socialforvaltning?...40 En børnefaglig undersøgelse...40 Oplysningspligt og inddragelse af forældrene...41 Indhentelse af oplysninger...42 Underretning om forhold, der kan være strafbare...42 Inddragelse af forældrene, hvis der foretages politianmeldelse...42 Kvittering for underretning...44 Tilbagemelding til underretter...44 ALMINDELIGE REGLER OM TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER Tavshedspligt Persondatalovens regler om samtykke som grundlag for videregivelse af fortrolige oplysninger...51 Krav til samtykke Persondatalovens øvrige regler om videregivelse af personoplysninger...52 Behandling af personoplysninger...52 Manuel og elektronisk videregivelse...53 Personoplysninger...53 Grundlæggende principper for behandling ( 5)...53 Behandlingsreglerne i persondatalovens Ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger (persondatalovens 6)...55 Følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 og 8 (oplysninger om rent private forhold)...55 Særlige regler for forvaltningsmyndigheder inden for det sociale område (persondatalovens 8, stk. 3) Den kommunale enhedsforvaltning Sundhedslovens regler Samlet oversigt over regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i det tværfaglige samarbejde

6 Introduktion Denne pjece har til formål at præsentere to bestemmelser i serviceloven, der har betydning for den tidlige indsats: Mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde ( 49 a). Fagpersoners skærpede underretningspligt ( 153). udveksle oplysninger om rent private forhold som led i det forebyggende eller tidlige tværfaglige samarbejde. Pjecens del II beskriver fagpersoners skærpede underretningspligt, der gælder for alle offentligt ansatte og folk med offentligt hverv. Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. januar De er en del af Barnets Reform, der blev vedtaget ved lov nr. 628 af 11. juni Pjecen er målrettet de fagpersoner, der til dagligt arbejder med børn og unge. Det omfatter de faggrupper, som indgår i det tværfaglige SSD-samarbejde, samt andre offentligt ansatte og folk med offentligt erhverv, herunder ansatte ved politi, sundhedsvæsenet, domstole, kommunale forvaltninger og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Pjecen retter sig også mod ansatte fagpersoner i selvejende eller private institutioner eller friskoler, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet. Pjecens del I beskriver, hvornår fagpersoner, der indgår i SSD-samarbejdet, får mulighed for at Pjecen indeholder en række eksempler, der belyser, hvordan de nye regler i serviceloven kan anvendes. Eksemplerne tager udgangspunkt i situationer fra de enkelte fagpersoners hverdag. Bilag 1 indeholder en kort beskrivelse af de almindelige regler om tavshedspligt og persondatalovens regler om behandling, herunder videregivelse af fortrolige oplysninger. Når reglerne skal anvendes i praksis Hvis du i en bestemt situation er i tvivl om, hvilke muligheder du har for at videregive fortrolige oplysninger, er det altid en god ide at drøfte dine spørgsmål med kolleger eller din leder. 6

7 7

8 DEL I Udveksling af oplysninger i det tværfaglige ssd-samarbejde Servicelovens regler om SSD-samarbejdet Fra 1. januar 2011 er der indført en ny bestemmelse i servicelovens 49 a. Bestemmelsen giver mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Bestemmelsen omfatter de myndigheder og fagpersoner, der indgår i det tværfaglige SSD-samarbejde. SSD-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Formålet er, at den tidlige og forebyggende indsats over for børn og unge ikke svækkes unødigt af, om det er muligt at indhente samtykke i den indledende, afklarende indsats over for et bestemt barn eller en ung. Servicelovens 49 a skal således sikre, at du som fagperson kan føle dig sikker på, hvornår du må udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige samarbejde. Servicelovens 49 a Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.«8

9 9

10 1. Hvad er formålet med det tværfaglige SSD-samarbejde? Formålet med det tværfaglige SSD-samarbejde er at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge, som mistrives. De relevante fagpersoner får i SSD-samarbejdet mulighed for i forbindelse med indledende og afklarende samtaler at udveksle oplysninger med andre relevante fagpersoner om et barn eller en ung. En indledende drøftelse i det tværfaglige SSD-samarbejde kan dermed hjælpe med til på et tidligt tidspunkt at få afklaret, om en konkret faglig bekymring for et barn eller en ung skyldes et problem, der kan løses inden for de eksisterende rammer. Eller om problemet er af en sådan karakter, at der er behov for en underretning og særlig støtte efter servicelovens regler. Den tværfaglige drøftelse har altså til formål at støtte de enkelte fagpersoner til i fællesskab at finde frem til den mest hensigtsmæssige opfølgning på en bestemt bekymring for et barns eller en ungs udvikling og trivsel. 2. Hvem er omfattet af det tværfaglige SSD-samarbejde? SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem socialforvaltning (herunder PPR), skole, sundhedspleje og dagtilbud. Du har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter servicelovens 49 a, hvis du er ansat i: En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge. Eksempelvis socialforvaltningen og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). En skole eller en skolefritidsordning. Den kommunale sundhedstjeneste som sundhedsplejerske eller læge. Et kommunalt dagtilbud (dagpleje, vuggestue/daginstitution, fritidshjem). En selvejende eller en privat institution eller friskole, som løser opgaver for en kommune inden for social- og undervisningsområdet. Derimod er fx klubtilbud, spejderklubber og sportsforeninger ikke omfattet af SSD-samarbejdet. Tandlæger, tandplejere og privatpraktiserende læger er heller ikke omfattet af SSD-samarbejdet. Læs mere i Handlingsvejen for fagpersoner, når et barn eller en ung ikke trives i del I, kapitel 5. 10

11 Du kan læse mere om din tavshedspligt i pjecens bilag 1, kapitel 1 samt i forvaltningslovens 27 og straffelovens f. 3. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde Din tavshedspligt Du har efter gældende regler tavshedspligt med hensyn til alle de fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier, som du kommer i besiddelse af igennem dit arbejde. Formålet med reglerne om tavshedspligt er at sikre retssikkerheden og den grundlæggende tillid mellem borgeren og de personer fra det offentlige system, som borgeren kommer i kontakt med. Der er i forvaltningslovens 27, stk. 1, angivet en række hensyn til offentlige og private interesser, som kan begrunde, at en oplysning må anses for fortrolig. Det afgørende for, om en oplysning skal anses for fortrolig, vil være en vurdering af, om oplysningen er af en sådan karakter, at man efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlange, at oplysningen ikke kommer til offentlighedens kendskab. Servicelovens 49 a lemper din tavshedspligt, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Inddragelse af forældrene Selvom du vurderer, at forældrenes adfærd er årsag til, at barnet eller den unge har problemer, vil det være væsentligt at inddrage forældrene i den indsats, der skal hjælpe barnet eller den unge. Det er derfor vigtigt, at du så vidt muligt inddrager forældrene i afklaringen og løsningen af et eventuelt problem. Du skal således som udgangspunkt altid kontakte forældrene, hvis du vurderer, at et barn eller en ung ikke trives. Dette skal du gøre af hensyn til barnets eller den unges trivsel og for at underbygge tillidsforholdet til og dit fremtidige samarbejde med den berørte familie. Forældrene skal derfor også så vidt muligt inddrages i overvejelserne om, at problemet tages op i en tværfaglig gruppe. De skal som udgangspunkt også inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår. 11

12 Hvis I drøfter barnets eller den unges forhold inden for det tværfaglige SSD-samarbejde, skal forældrene altså så vidt muligt inddrages gennem dialog og samarbejde. Det gælder både i problemafklaringen og i problemløsningen. En ret ikke en pligt Servicelovens 49 a giver dig mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. Du er dog ikke forpligtet til at benytte dig af denne mulighed hverken som myndighed eller som fagperson. Det betyder, at du kan vælge ikke at videregive fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde, selvom du har ret til det. Eksempelvis kan en sundhedsplejerske i en konkret situation vælge ikke at benytte muligheden for uden samtykke at videregive fortrolige oplysninger om en bestemt familie. Det kan hun gøre, af hensyn til det fremtidige samarbejde med familien, og ud fra ønsket om at bevare et eksisterende tillidsforhold mellem familien og sundhedsplejersken. Det er dog vigtigt, at barnets tarv tages med i overvejelserne og, at sundhedsplejersken tager med i betragtning, hvordan barnets udvikling og trivsel sikres bedst muligt. Du skal i alle situationer være opmærksom på, at din skærpede underretningspligt som fagperson altid gælder. Forsøg først at indhente samtykke Før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke, skal du forsøge eller have overvejet muligheden for at indhente et samtykke fra forældrene. Du skal forsøge at indhente et samtykke, både når forældrene og evt. barnet eller den unge 12

13 Du kan læse mere om, hvilke krav der gælder til et samtykke i pjecens bilag 1, kapitel 2. vælger at deltage i det tværfaglige møde, og når de vælger ikke at deltage. Et samtykke sikrer, at forældrene og evt. den unge ved og er indforstået med, hvilke oplysninger, der skal drøftes på mødet, og hvad formålet med mødet er. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte problemerne. Eksempel på samtykke Jeg, Hans Hansen, giver hermed samtykke til, at min datter Louise Hansens børnehavepædagog, sundhedsplejerske og socialrådgiver/ sagsbehandler drøfter Louises problemer i børnehaven. Der gives samtykke til, at der i den forbindelse udveksles fortrolige oplysninger om Louises rent private forhold, herunder oplysninger om Louises personlige, helbredsmæssige og familiemæssige forhold. Formålet med videregivelsen er en tværfaglig drøftelse med henblik på at afklare, om der er behov for en særlig indsats. [Underskrift] Hvornår skal man forsøge at indhente samtykke fra mindreårige? I nogle tilfælde vil det være relevant at forsøge at få samtykke fra unge under 18 år udover et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Det vil afhænge af en konkret vurdering af den unges modenhed, om du skal forsøge at indhente et samtykke. Men når den unge er 15 år, bør du som udgangspunkt forsøge at indhente et samtykke, før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde. Hvis den unge giver samtykke til en tværfaglig drøftelse, selvom forældrene har modsat sig, vil du alligevel have mulighed for at drøfte forhold omkring den unges rent private forhold efter servicelovens 49 a. Dette er under forudsætning af, at de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt. Udveksling af oplysninger i tilfælde, hvor du ikke kan få samtykke Hvis du ikke kan få samtykke, giver servicelovens 49 a dig som noget nyt mulighed for, at du som fagperson inden for det tværfaglige SSDsamarbejde kan udveksle oplysninger med andre fagpersoner om et konkret barn eller en ung, 13

14 selvom forældrene eller den unge over 15 år ikke vil give samtykke. Du kan også gøre brug af servicelovens 49 a i de tilfælde, hvor du ikke kan få et samtykke, fordi du ikke kan få kontakt til forældrene. Det kan være i situationer, hvor forældrene ikke svarer på skriftlige og/eller telefoniske henvendelser, eller hvor forældrene ikke møder op i institutionen. I helt særlige tilfælde kan der endvidere være konkrete forhold i en familie, der gør, at du ikke forsøger at indhente et samtykke. Det kan være, at du ud fra dit kendskab til familien vurderer, at familien ikke kan overskue myndighedernes behov for at samarbejde om løsningen af barnets eller den unges problemer. Forældrene kan forekomme angste eller problemfornægtende. Det kan også være, at du har indtryk af, at de nærer mistillid til offentlige myndigheder. Eller der kan være tale om forældre, der befinder sig i en misbrugssituation, der gør dem ude af stand til at varetage deres barns tarv. I disse tilfælde må du foretage en konkret vurdering af, om det vil være mest hensigtsmæssigt, at du alligevel forsøger at få et samtykke, eller om du skal videregive oplysningerne uden at have forsøgt at få et samtykke. Herudover kan du altid drøfte forhold omkring et barn eller en ung anonymt i en tværfaglig gruppe. Den nye bestemmelse i servicelovens 49 a ændrer ikke ved din mulighed for anonymt at drøfte en bekymring for et barn eller en ung. Hvilke oplysninger kan du udveksle i SSD-samarbejdet uden samtykke? Du har mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Rent private forhold kan fx være oplysninger om helbredsmæssige forhold eller væsentlige sociale problemer, eksempelvis at der er vold i familien. Men du kan også udveksle oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og oplysninger om forholdene i det konkrete barns eller unges hjem. I bilag 1 til pjecen kan du finde flere eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold og eksempler på almindeligt fortrolige oplysninger. Krav om nødvendighed Det er vigtigt, at du som fagperson er opmærksom 14

15 på, at du kun kan udveksle oplysninger efter servicelovens 49 a, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende tværfaglige samarbejde i forhold til et konkret barn eller en ung. I denne sammenhæng indebærer det to ting: At du som fagperson vurderer, at det er nødvendigt at drøfte din bekymring tværfagligt inden for SSD-samarbejdet for nærmere at få afklaret, om bekymringen skal give anledning til en underretning og en særlig støtte efter serviceloven til barnet eller den unge. Din vurdering skal tage udgangspunkt i en konkret bekymring for barnets eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed. At du ikke må udveksle flere oplysninger end de oplysninger, der er nødvendige for at de fagpersoner inden for SSD-samarbejdet, der deltager i den tværfaglige drøftelse, kan afdække problemets karakter og tage stilling til hvilken indsats, der vil være den mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge, herunder om der er behov for en underretning. Kun én gang Bestemmelsen i servicelovens 49 a giver kun mulighed for, at du kan drøfte en konkret bekymring eller problemstilling vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgende møde. Et opfølgende møde kan fx være aktuelt, hvis en problemstilling er sat som sidste punkt på dagsordenen, og fagpersonerne ikke når at blive færdige med drøftelsen. Et opfølgende møde kan desuden være aktuelt i tilfælde, hvor den første tværfaglige drøftelse viser, at der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner fra SSD-samarbejdet. Servicelovens 49 a... Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde

16 Det kan også være aktuelt, hvis det første møde viser, at der er behov for yderligere, faktiske oplysninger, før det er muligt at afklare hvilken løsning, der vil være hensigtsmæssig. Hvis der opstår en ny bekymring eller en ny problemstilling vedrørende det samme barn eller den samme unge, vil du på ny kunne bruge bestemmelsen i servicelovens 49 a. Hver gang skal du dog forsøge eller overveje muligheden for at få et samtykke til udveksling af oplysninger. Se underafsnittene ovenfor, bl.a. Forsøg først at indhente samtykke og Udveksling af oplysninger i tilfælde, hvor du ikke kan få samtykke. Inddragelse af familien efter den tværfaglige drøftelse Hvis forældrene ikke har givet samtykke til den tværfaglige drøftelse, og hvis den tværfaglige drøftelse fører til en beslutning om at indlede et nærmere samarbejde mellem flere myndigheder og faggrupper, bør forældrene og børn over 15 år efterfølgende orienteres og inddrages i samarbejdet. Hvis den tværfaglige drøftelse fører til, at der skal ske underretning, og der efterfølgende bliver gennemført en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, vil forældrene og den unge over 15 år blive inddraget efter de regler, der gælder for børnefaglige undersøgelser. Hvis der er tale om en underretning som følge af en mistanke om, at én eller begge forældre er involverede i vold eller overgreb mod barnet eller den unge, er det vigtigt at være opmærksom på, at en orientering af forældrene kan indebære, at politiets muligheder for efterforskning forringes. Du kan læse mere om denne situation i del II, kapitel 5 og kapitel 6. Dokumentation af tværfaglige drøftelser Servicelovens 49 a stiller ikke krav om, at der tages notat af en tværfaglig drøftelse i SSD-samarbejdet. Det følger af offentlighedslovens 6, at en forvaltningsmyndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, skal tage notat om indholdet af oplysningerne. Notatpligten omfatter kun afgørelsessager. Offentlighedslovens regler gælder som udgangspunkt kun for offentligt ansatte. Dog gælder offentlighedsloven direkte for selvejende institu- 16

17 tioner, privatinstitutioner mv., der udfører opgaver for det offentlige efter bl.a. dagtilbudsloven og serviceloven. Se nærmere 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En tværfaglig drøftelse i SSD-samarbejdet i medfør af servicelovens 49 a sker med det formål på et tidligt tidspunkt at afdække, om en bekymring for et barn eller en ung skal føre til en Kommunalbestyrelsen har som dataansvarlig oplysningspligt over for den registrerede efter persondatalovens Hvis der sker en elektronisk behandling af personoplysninger i forbindelse med en tværfaglig drøftelse, skal du derfor være opmærksom på reglerne om oplysningspligt. En mundtlig videregivelse vil kunne betragtes som elektronisk behandling af personoplysninger, hvis fx en læge læser op fra en skærm. Du kan læse mere om oplysningspligten i persondatalovens og i Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8 10 i persondataloven. underretning og en særlig støtte til barnet eller den unge. Når der sker en tværfaglig drøftelse, vil der derfor som udgangspunkt ikke være oprettet en sag på barnet eller den unge. Men hvis der er tale om en afgørelsessag, vil der være notatpligt efter offentlighedslovens regler. Det følger desuden af en almindelig retsgrundsætning, at en myndighed skal sørge for, at der gøres notat, hvis der foretages ekspeditioner af væsentlig betydning for behandlingen af en sag, hvis de ikke i øvrigt fremgår af sagens akter. Det gælder uanset, om der er tale om en afgørelsessag. Det vil således være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der skal tages notat af drøftelsen. Forholdet til persondataloven Når du udveksler fortrolige oplysninger på baggrund af servicelovens 49 a, fraviges persondatalovens regler om behandling og videregivelse af oplysninger. Det betyder fx, at navnlig persondatalovens 6 8 ikke finder anvendelse, hvis en udveksling af fortrolige oplysninger er omfattet af servicelovens 49 a. 17

18 4. Hvordan organiseres SSD-samarbejdet? Fra 1. januar 2011 er der ikke længere krav i serviceloven om, at hver kommune skal oprette en tværfaglig gruppe. Det er dog understreget flere steder i lovgivningen, at det er vigtigt, at indsatsen over for børn og unge er baseret på tværfaglighed, hvor pædagoger, lærere, læger og andre relevante faggrupper inddrages i samarbejdet. Alle kommuner har således fortsat pligt til at sikre, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret. Det vil dog være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan det tværfaglige samarbejde bedst organiseres. Det tværfaglige samarbejde kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Fx kan der nedsættes tværfaglige teams med faste mødestrukturer, og kommunalbestyrelsen kan beslutte at ansætte socialrådgivere på skolerne og i daginstitutionerne. Vær opmærksom på, at sundhedslovens 123 stadig stiller krav om, at kommunalbestyrelsen opretter en tværfaglig gruppe med det formål at tilgodese børn og unge med særlige behov. SSD-modellen er inspireret af SSP-modellen. Der gælder også særlige regler for udveksling af oplysninger i SSP-samarbejdet. SSP-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem skoler, socialforvaltninger og politi med henblik på at forebygge kriminalitet. 5. Handleveje for fagpersoner, når et barn eller en ung ikke trives Nedenstående beskriver, hvordan en handlevej for en fagperson kan se ud, hvis der opstår en bekymring for et konkret barns eller en ungs udvikling. En konkret handlevej vil dog altid afhænge af den konkrete situation. 1. Du har observeret, at et barn eller en ung udviser tegn på mistrivsel. Du drøfter dine observationer og faglige bekymringer med din leder og kolleger i samme institution. Du tager evt. i samarbejde med din leder stilling til, om du har pligt til at underrette med Du kan læse mere om SSP-samarbejdet i retsplejelovens 115 b og i Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990 om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde. 18

19 det samme. Det er bl.a. aktuelt i tilfælde af mistanke om vold eller andre overgreb. Du taler med forældrene og evt. barnet eller den unge selv om dine iagttagelser. Se faktaboks om vold og overgreb. Vold og andre overgreb I tilfælde, hvor du har kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb, skal der foretages underretning. Underretning skal i den situation som udgangspunkt ikke afvente en tværfaglig drøftelse. Hvis der er tale om en situation, hvor forældrene er mistænkte, er det væsentligt at være opmærksom på, at en orientering af forældrene vil kunne vanskeliggøre politiets efterforskning. I den situation bør du som udgangspunkt underrette socialforvaltningen uden først at orientere forældrene. Socialforvaltningen får herved mulighed for at tage stilling til sagen, herunder om der skal foretages politianmeldelse. Du kan læse mere om denne situation i del II, kapitel 5. Hvis der ikke underrettes med det samme, kan du overveje følgende: 2. Du vurderer, om der er behov for en drøftelse med en eller flere fagpersoner inden for det tværfaglige samarbejde. Du har mulighed for at søge anonym eller ikke-anonym faglig sparring inden for det tværfaglige samarbejde. Hvis du vurderer, at der er behov for en ikkeanonym tværfaglig drøftelse, skal du så vidt muligt dele dine overvejelser med forældrene og evt. barnet eller den unge selv. I den forbindelse skal du forsøge at få samtykke til en tværfaglig drøftelse fra forældremyndighedsindehaveren og evt. barnet eller den unge selv. Selvom du ikke kan få samtykke, kan du efter en konkret vurdering alligevel indkalde til en tværfaglig drøftelse inden for SSD-samarbejdets rammer, efter servicelovens 49 a. I særlige tilfælde kan der være forhold i en familie, der gør, at det vil være mest hensigtsmæssigt ikke at forsøge at indhente et samtykke. Du kan læse mere om disse særlige tilfælde i kapitel 3. 19

20 3. Du indkalder til en tværfaglig drøftelse. Den tværfaglige drøftelse kan føre til: Afklaring af om der er tale om et problem, der kræver en indsats, eller om det vurderes, at der ikke er behov for en yderligere indsats. Hvis den tværfaglige drøftelse fører til en vurdering af, at der ikke er behov for yderligere indsats, fører drøftelsen ikke til videre handling. Afklaring af om barnets eller den unges vanskeligheder er af en sådan karakter, at problemet bedst kan løses i de generelle tilbud som fx skole eller dagtilbud. Drøftelsen kan herefter omfatte, hvilke løsninger der vil være hensigtsmæssige. En antagelse om at barnet eller den unge under 18 år kan have behov for særlig støtte efter serviceloven. I så fald skal der foretages en underretning, og sagen overgår dermed til socialforvaltningen. 6. Eksempler på tværfaglig drøftelse uden samtykke De signaler hos børn, der bør give anledning til bekymring, er forskellige og kan afhænge Vigtige signaler Barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd. Barnet har mærker efter vold. Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt som fx manglende renlighed. Barnet udviser ligegyldighed, hjælpeløshed eller passivitet. Barnet har lavt selvværd. Barnet virker indesluttet eller vedholdende tavst. Barnet virker trist, ensom eller depressiv. Barnet virker angst, udviser nervøsitet/ ængstelse eller umotiveret gråd. Barnet går tilbage i udvikling tisser fx i bukserne efter at være blevet renlig. Barnet virker meget ukoncentreret. Barnet virker opfarende eller aggressiv. Barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre. Barnet skader sig selv eller har selvmordstanker. Barnet har spiseforstyrrelser (sulter sig eller spiser overdrevent). Forældrenes kontakt til barnet er præget af manglende indføling, vrede, bebrejdelser, ligegyldighed eller afvisning. Barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare, eller under forhold, der på andre måder er utilfredsstillende fx pga. misbrugsproblemer eller psykisk sygdom hos forældrene. Kendskabet til familien skal anvendes som baggrund for at tolke barnets signaler. Listen er ikke udtømmende. Du kan læse mere om signaler vedrørende vold og seksuelle overgreb på VoresAnsvar.dk. 20

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Hvordan takler du seksuelle overgreb?

Hvordan takler du seksuelle overgreb? Som fagperson er det uhyre vigtigt, man er godt klædt på. Det er en kæmpe mental udfordring at takle seksuelt misbrug, og er man helt uforberedt, når barnet dukker op, så kan det være svært at opfylde

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Områdekontor Dalum Dalumvej 95, 5250 Odense SV Distriktsleder Morten Madsen, lokal 5700 Områdekontor Rosengård Rosengårdcentret 201, 5220 Odense SØ Distriktsleder John Hansen, lokal 5800 Områdekontor Tarup

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Handleguide for SFO, Klub og Skole

Handleguide for SFO, Klub og Skole Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse Fælles Beredskab aarhus kommune Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Forord s. 3 s. 4 Indledning Definitioner på og begreber i sager

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013 Handleguiden Handleguiden side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bærende principper i det tidlige

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Den Sammenhængende Børnepolitik

Den Sammenhængende Børnepolitik Den Sammenhængende Børnepolitik Forebyggende indsats for sårbare børn og unge Børne- & Kulturområdet April 2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Faglig bekymring for barnet/familien... 3 4.

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1 Introduktion Indhold Forord 3 Resumé 5 Læsevejledning 8 2 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 3 Forord Mange børn og unge

Læs mere

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs Handlevejledning Børn i familier med alkoholproblemer 1 Illustration: Pia Thaulovs Indholdsfortegnelse Indledning 03 Alkoholproblemer 04 Omsorgssvigt 6 Fra bekymring til handling 08 Oversigt - Handleveje

Læs mere

Omsorgssvigtede børn. Vibeke Manniche, Læge, phd

Omsorgssvigtede børn. Vibeke Manniche, Læge, phd Omsorgssvigtede børn Vibeke Manniche, Læge, phd Jeg fatter ikke, at sundhedsplejersken ikke skriver en underretning! Det er mig ganske enkelt en gåde!!!. Sagsbehandler, lærer, læge, tandlæge Hvad er det

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Forord Side 2. Fakta om alkohol- og stofafhængighed Side 2. stofproblemer? Side 4. Forældrenes signaler Side 4

Forord Side 2. Fakta om alkohol- og stofafhængighed Side 2. stofproblemer? Side 4. Forældrenes signaler Side 4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Side 2 Videndel Fakta om alkohol- og stofafhængighed Side 2 Fakta om børn i familier med alkohol- og/eller stofproblemer Side 3 Hvordan bliver man opmærksom på alkoholog/eller

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere