ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer.

Transkript

1 ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer. Af Lektor Jesper Lindgaard Christensen Institut for Erhvervsstudier og ACE 1 Indledning Der har i den verserende erhvervsdebat været meget fokus på de små virksomheders muligheder og potentialer. For nogle virksomheders vedkommende er der evt. muligheder for at vokse, men der mangler de rette betingelser og en langsigtet strategi for virksomhedens udvikling. Det er vigtigt for sådanne virksomheder at vide hvor skoen trykker. Set ud fra en politisk synsvinkel, er det også interessant at følge, i hvilken retning de mindre virksomheder bevæger sig og hvilke betingelser de opererer under. Det giver nemlig en indikation af, hvilke politiske initiativer der kan tages op, for at stimulere at virksomhederne kan realisere deres målsætninger. En empirisk belysning af ovenstående problematik er derfor interessant, da det giver et indblik i virksomhedernes situation på området, hvorved den politiske indsats i højere grad kan målrettes. Baggrund projekt 5-19 I Region Aalborg Samarbejdet er der iværksat et projekt - Projekt som sigter på at understøtte udnyttelse af vækstpotentialet i mindre (5-19 ansatte) fremstillingsvirksomheder. I denne forbindelse har der foregået en kortlægning af potentialer og barrierer i virksomhederne gennem en række interviews med virksomhederne, ialt 60 virksomheder i region Aalborg har deltaget. 3 erhvervschefer fra Region Aalborg samarbejdet har stået for udførelsen af interviewene. Projekt 5-19 har en analysedel og en del med praktisk strategiudvikling 2. Analysedelen som nærværende notat beskæftiger sig med rapporterer her centrale resultater fra det samlede materiale. Der er desuden udarbejdet en virksomhedsprofil der har som ambition at give en kortfattet, visuel fremstilling af den enkelte virksomheds profil på centrale parametre i sammenligning med de øvrige virksomheder i målgruppen. Derfor er udviklet et værktøj hvormed virksomhedens svar på 1 Tak til studentermedhjælp Casper Pasgaard Dybdal for hjælp til databearbejdning. 2 Der er desuden etableret en Task Force, som yder konkret ledelsessparring omkring strategispørgsmål. 1

2 spørgeskemaerne rubriceres og vægtes med henblik på at generere en profil på en række parametre. Desuden vises ikke kun profilen for den enkelte virksomhed, men også resultaterne for det samlede materiale. Herved kan virksomheden se et resultat med hensyn til deres egen profil, samtidig med at det er muligt at se resultaterne fra det samlede materiale. I tillæg til vækstprofilen er der udarbejdet en profil som har til formål at vise hvor der evt. er barrierer for virksomhedens udvikling i alt fald hvis de andre virksomheder er sammenligningsgrundlag. Metode Databearbejdningen er foretaget af Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Det gælder både resultaterne for det samlede materiale og virksomhedsprofilerne. Sidstnævnte er dog på forhånd gennemgået og rettet/suppleret af den erhvervschef, som har foretaget interviewet. Interviewene er gennemført som personlige samtaler af 1-3 timers varighed. Undervejs udfyldes en spørgeguide. Det erkendes at denne gruppe af virksomheder udviser stor mangfoldighed som ikke ydes fuld retfærdighed i et stramt struktureret spørgeskema. Derfor var det vigtigt dels at have den personlige samtale dels at der løbende blev gjort notater om specielle forhold vdr. den enkelte virksomhed. Udvælgelsen af virksomheder er foretaget i segmentet fremstillingsvirksomheder med mellem 5-19 ansatte beliggende i Region Aalborg. I dette segment er der 192 virksomheder. De interviewede virksomheder er udvalgt ud fra en kombination af de objektive kriterier og erhvervschefernes vurdering af om virksomheden er interessant i et vækstperspektiv, helst med vinklen at virksomheden sælger varer eller ydelser ud af regionen. Grundet sidstnævnte kriterium kan resultaterne ikke siges at være fuldt repræsentative for populationen, men snarere den vækstorienterede del af denne. På den anden side udgør interviewene 1/3 af virksomhederne i populationen, hvorfor det billede som tegnes nedenfor sandsynligvis alligevel er meget betegnende for virksomhederne som helhed. Redegørelsen viser hovedresultaterne i form af emneopdelte, korte opsummeringer af centrale resultater. Det foregår primært i form af figurer med opsummering af budskabet i teksten. Vækst og innovation Virksomhederne i undersøgelsen kan karakteriseres som vækstorienterede, innovative og i turbolente omgivelser. Figuren nedenfor viser at langt hovedparten af virksomhederne omkring 90 - har haft vækst inden for de seneste 2 år, forventer vækst de næste 2 år, og har ambitioner om vækst. En tilsvarende andel, 86 (ikke vist), angiver at de har haft produktinnovation inden for de seneste 2 år. Yderligere ses det, at 2/3 af virksomhederne har oplevet større forandringer inden for de seneste 2 år. 2

3 ,8 91,5 78,0 64,4 Vækst Forventet vækst Ambitioner Større forandringer Desuden har halvdelen af virksomhederne faktisk allerede skuffeprojekter som kunne realiseres under de rette betingelser. Kvantificering af den potentielle vækst er behæftet med betydelig usikkerhed. Men virksomhederne forventer som gennemsnit at vokse fra 13,0 ansatte til 16,6 ansatte over en 2-årig periode, en årlig vækst på 14. Der forventes ansat relativt flere med en højere uddannelse end der er for nuværende i virksomhederne. Imidlertid er der også forhindringer og udfordringer forbundet med væksten. Halvdelen af virksomhederne angiver, at de har oplevet hindringer for vækst i de seneste 2 år. Tilsvarende hindringer gælder ikke for innovation, 15 har angivet sådanne. Virksomhederne synes desuden at være udsatte. Konkurrenterne har tilsyneladende nemt ved at udvikle de samme produkter som virksomhedernes kerneprodukter og mange angiver, at der allerede findes tilsvarende produkter på markedet ,3 konkurrenter udvikler nemt tilsvarende produkter 84,7 Konkurrenter med tilsvarende prod 49,2 Har oplevet hindring for vækst Der påpeges også konkrete hindringer for vækst og innovation. Her er den hyppigste hindring manglende involvering af egne medarbejdere, ligesom der også i nogen grad peges på mangel på interne kompetencer. Manglende kendskab til forskellige videnskilder påpeges også, men i mindre omfang. 3

4 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5, Mangler kendskab til relevante samarbejdspartn ere Mangler kendskab til private videns, forsknings- og udviklingsmiljøer Mangler kendskab til offentlig videns, forsknings- og udviklingsmiljøer Vi mangler en kompetence i vort eget hus, som kan matche pågældende parter Vi involverer ikke egne medarbejdere tilstrækkeligt Den geografiske afstand er for stor 1,7 6,8 8,5 8,5 10,2 35, A H Hvilke hindringer har virksomheden oplevet inden for produkt- og procesudvikling? Mangler kendskab til relevante samarbejdspartn ere Mangler kendskab til private videns, forsknings- og udviklingsmiljøer Mangler kendskab til offentlig videns, forsknings- og udviklingsmiljøer Vi mangler en kompetence i vort eget hus, som kan matche pågældende parter Vi involverer ikke egne medarbejdere tilstrækkeligt Den geografiske afstand er for stor 32,2 25,4 16,9 16,9 5,1 49,2 1.5A - 1.5H Hvilke hindringer har virksomheden oplevet inden for vækst? Vi mangler opgradering af vores IT 11,8 Vi mangler opgradering af vores IT 14,7

5 Betingelser for udvikling Det hævdes ofte, at det er nødvendigt at opgradere kompetencer i regionen og virksomhederne for at sikre vækst og udvikling. Sjældent specificeres det hvilke kompetencer som skal opgraderes. Nedenfor vises virksomhedernes opfattelse af hvilke kompetencer som er afgørende for virksomhedens udvikling. Hvor stor en andel har svaret en meget stor andel ,4 66,1 Omvendt er det også sådan at vækst fordrer behov for ny viden og kompetence. Andre kritiske faktorer for vækstforløbet er Innovation og samarbejde, jf. figuren nedenfor Teknologiske kompetencer Kreative kompetencer 18,6 Sproglige kompetencer 67,8 Selvstændighed 47,5 Evne til at samarbejde og dele viden 8,5 Andre kompetencer 30,5 Evne til markedsudvikling Selve vækstprocessen ved vi også lidt om i kraft af interviewene. Virksomheder som har planer og forventninger om vækst er spurgt hvordan de planlægger at denne vækst skal foregå. Der peges især på øget produktivitet og innovation godt en fjerdedel af virksomhederne peger herpå. Der peges også på at samarbejde med andre er vigtig for vækst; to tredjedel af virksomhederne peger på dette. Men det står også klart for virksomhederne at vækstprocessen stiller nogle udfordringer. Den fordrer ny viden og kompetencer. 5

6 ,0 Skal vækst ske gennem øget produktivitet 6,8 Gennem opkøb Via samarbejde med andre 64,4 64,4 Medfører vækst behov for ny viden og kompetencer 88,0 Skal vækst ske gennem øget omsætning 68,0 Vil væksten øge andelen af medarbejdere 64,4 Skal virksomheden agere i et større geografisk marked 57,6 Vil væksten kræve eksport? 76,3 Skal væksten ske gennem øget procesudvikling af produkter Innovation, produktion, salg, ledelse Med hensyn til innovation peger virksomhederne på, at leverandører og kunder inddrages i processen. Det billede kan genfindes i andre undersøgelser. Det er markant at en ret stor andel, 46, ikke udarbejder en kalkule forud for innovationsprojekterne ,3 32,2 8,5 Ledelsen arbejder aktivt med at forme og styrke produktudviklingen 78,0 84,7 49,2 47,5 50,8 45,8 18,6 10,2 3,4 5,1 3,4 3,4 Leverandører inddrages i udviklingen af nye produkter Virksomhedens kunder inddrages Prioriteringen ændrer sig løbende Udarbejder virksomheden investeringskalkuler Nej Blank 6

7 Andre undersøgte aspekter af virksomhedernes adfærd og planlægning indbefatter virksomhedernes produktion, salg og ledelse. Jf. flg. figurer ,4 18,6 Kan omkostningerne til fremstilling nedbringes 62,7 37,3 Virksomheden undersøger om underleverandører kan fremstille mere effektivt 81,4 15,3 Kvalitetsudvikling foregår i samarbejde med kunder 57,6 40,7 84,7 3,4 1,7 Anvender automatiserede anlæg i fremstillingsprocessen 15,3 Virksomheden benytter manuelt arbejde i fremstillingsprocessen 47,5 52,5 Virksomheden har inden for de sidste 2 år outsourcet dele af produktionen til underleverandører Nej Blank ,2 29,4 17,6 52,9 Især til underleverandører i regionen? Følger ledelsen kundernes reaktioner på virksomhedens produkt(er) 11,8 11,9 35,3 52,9 20,6 29,4 Især til underleverandører i andre Især til underleverandører i andre Forventer at outsource dele af regioner? lande? produktionen til underleverandører indenfor 2 år Anvender ledelsen brancheforenings statistikker 32,2 Anvender ledelsen egne salgsstatistikker eller kundeinterviews 5 33,9 54,2 61,0 Har ledelsen detaljerede informationer om eksisterende kunder 5,1 58,8 96,6 38,2 2,9 Forventer at invester i produktionsapparatet inden for 2 år Har ledelsen en fornemmelse af hvorfor kunden vælger at købe hos virksomheden Nej Blank 22,0 Bemærker kun konkurrenterne når de snupper ordrer 7

8 ,0 Fordel at begrænse antal markeder 78,0 Har de sidste 3 introducerede produktforbedringer været en markedsmæssig succes 71,2 Er det muligt at tage produkterne ud af produktionen 59,3 Konkurrenter har nemt ved at udvikle tilsvarende produkter 84,7 Findes der konkurrenter med tilsvarende egenskaber og kvaliteter på primære markeder 94,9 Er kvaliteten en væsentlig faktor 32,2 Sælger virksomheden sine produkter på pris ,2 39,0 35,6 45,8 62,7 Følger nøje konkurrenternes produkter, kvalitet mv. Har virksomheden en langsigtet plan for salgs- og markedsføringsindsats en Danner planen grundlag for fornyet aktivitet Har virksomheden tilstrækkelig antal sælgere/forhandlere/di stributører Er virksomheden på eksportmarkedet Der er i gennemsnitstallene herover en del variation, men det er et overordnet billede at hovedparten af virksomhederne står relativt stærkt med hensyn til produktion og at man har fornemmelse af markedets reaktion på virksomhedens ageren. Men visse aspekter af ledelse og måske især salg kunne forbedres i en række af virksomhederne. 8

9 Samarbejde Virksomhederne peger på, at det er vigtigt, ikke kun at forbedre planlægning og ledelse, men også at inddrage medarbejderne i udviklingsprocesser. Det påpeges som en utilstrækkeligt udnyttet ressource. En anden måde at styrke virksomhedens vidensgrundlag er gennem samarbejde med andre. Det er hovedkonklusionen vdr. samarbejde (jf. følgende figurer), at man ønsker samarbejde, samarbejder allerede og anser det som både vigtigt og noget man er god til. Men mere er stadig bedre man indgår gerne i flere netværk, og har forventninger om udbytte af samarbejdet, ligesom man også har erfaringer med at der er udbytte af samarbejde. Ønsker om samarbejde Har virksomheden ønske om at samarbejde ,0 18,6 Nej 7.15 Er virksomheden villig til at indgå i samarbejde med et eller flere projektnetværk? ,3 18,6 5,1 Nej Blank 9

10 Nytte af samarbejde Har virksomheden evt. samarbejdet med andre bidraget til produkog procesudvikling i perioden 2 år ,2 33,9 Nej 1.3 Hvis ja til vækst/produkt- og procesudvikling. Har virksomheden evt. i samarbejde med andre bidraget til vækst indenfor de seneste 2 år? 48,0 46,0 44,0 42,0 4 38,0 36,0 47,5 40,7 Nej Har virksomhedens evt. samarbejde med andre bidraget til øget eksport indenfor de seneste 2 år? 6 55, ,5 17,6 Nej Blank 10

11 Forventninger til samarbejde Har virksomheden forventninger til udbytte af samarbejde? ,0 27,1 11,9 Nej Blank Ssamarbejdspartnere Hvem har virksomheden samarbejdet med? ,7 81,4 79,7 Dagligt samspil med kunder Dagligt samspil med leverandører Egne medarbejder 64,4 62,7 62,7 Netværks- og erfa- grupper Trend og markedsanalyser Andre virksomheder 59,3 Universiteter 54,2 52,5 Andre erhvervsledere Erhvervsfremme- systemet 47,5 47,5 Konkurrerende virksomheder Messer, udstilling mv. 33,9 33,9 30,5 Private konsulentvirksomheder Magasiner, elektroniske medier mv. Fokusgrupper mm. 25,4 23,7 Erhvervsskoler/erhvervsakad emier Tidsskrifter og videnskabelige konferencer Samarbejde 11

12 ,5 Netværk, underleverandører mv. 91,5 86,4 79,7 88,1 Processor Produktegenskaber Produktsortiment Produktservice Salgssystem Branding/markedsføring Anden anvendelse af eksisterende produkter 62,7 54,2 40,7 35,3 Vores produktionsapparat er mere effektivt Rammebetingelser Trods hindringer for vækstprocessen er virksomhederne generelt godt tilfreds med både rammebetingelserne og myndighedernes erhvervspolitiske indsats. Her vises vurderingerne af forskellige aspekter af rammerne for virksomhedernes udvikling, herunder vurdering af de erhvervspolitiske myndigheders indsats Helt enig og delvist enig (gul) ,4 33,9 32,2 30,5 20,3 47,5 50,8 47,5 13,6 30,5 22,0 18,6 27,1 27,1 22,0 11,9 42,4 45,8 0 Regionen er attraktiv at drive virksomhed i Attraktiv at bosætte sig i Der er god adgang til transportveje God adgang til velkvalificeret arbejdskraft God adgang til nødvendige samarbejdspartnere God adgang til nødvendige samarbejdspartnere i form af offentlige og private forsknings- og videnaktører Lokalområdets og regionens myndigheder gør meget for at skabe et godt erhvervsklima De forvalter myndighedskravene fornuftigt i forhold til virksomheden Myndighedernes erhvervssamarbejde på tværs af kommuner og emner er en vigtig rammebetingelse 12

13 I forhold til konkrete indsatser peger en fjerdedel af virksomhederne på et stærkt behov for styrket rådgivning, adgang til kapital og adgang til viden i form af videnscenter for branchen. 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 28,8 25,4 25,4 23,7 22,0 18,6 13,6 10,2 10,2 8,5 6,8 6,8 24,0 8,0 32,0 16,0 12,0 8,0 Meget høj grad Høj grad Noget grad Begrænset grad Slet ikke Blank Skabe bedre adgang til kapital Styrke rådgivningen Etablere et videncenter inden for branchen Baggrundsoplysninger Det blev ved udvælgelse af virksomhederne overvejet at prioritere de virksomheder som har aktiviteter, som rækker ud over regionen. Hjælpes virksomheder som udelukkende har konkurrenter og markeder inden for den nordjyske region til at vokse kan det risikere at være et nul-sum-spil: væksten sker på bekostning af andre nordjyske virksomheder. De virksomheder som indgår i undersøgelsen er derfor valgt med dette hensyn for øje. Der er da også en stor del af virksomhederne som har eksport, og som har sine vigtigste konkurrenter og markeder uden for den nordjyske region. Figuren neden for viser således at 8 af 10 virksomheder peger på, at deres vigtigste markeder er uden for Nordjylland. Et identisk mønster findes med hensyn til lokaliseringen af virksomhedens konkurrenter. 13

14 8.6 Hvor er virksomhedens vigtigste markeder? 45,0 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 20,2 39,5 19,3 7,0 5,3 3,5 2,6 Region Nordjylland I Danmark, men uden for nævnte region I andet EUland Et europæisk land, men uden for EU I USA Asien Andet steds Afslutningsvist vises virksomhedernes forventninger til udviklingen i deres arbejdsstyrke. Det er klart, at den forventede vækst i antal ansatte i absolutte termer primært sker blandt faglærte. Men i relative termer er der størst vækst i faggrupper med højere uddannelse. 25,0 Gns. antal 2 15,0 1 5,0 Antal ansatte 16,6 13,0 Lang videregående udd. Mellem udd. 0,9 1,7 1,8 2,1 Faglærte 8,1 10,3 Ufaglærte 3,3 3,8 A n t a l F o r v e n t e t a n t a l o m 2 å r A n t a l F o r v e n t e t a n t a l o m 2 å r A n t a l F o r v e n t e t a n t a l o m 2 å r A n t a l F o r v e n t e t a n t a l o m 2 å r A n t a l F o r v e n t e t a n t a l o m 2 å r 14