Hanne D. Andresen s Anna Hatla Krogsgaard s022025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hanne D. Andresen s022028 Anna Hatla Krogsgaard s022025"

Transkript

1 Udarbejdet d. 5. oktober 2007 af: Hanne D. Andresen s s Hovedopgave ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ETCS point: 40 points pr. person Hovedvejleder: Niels Møller, Institut for Produktion & Ledelse Medvejleder: Mogens Myrup Andreasen, Institut for Mekanik, Energi & Konstruktion

2

3 Forord Eksamensprojektet Jagten på Lean er udarbejdet som afslutning på civilingeniørstudiet ved Institut for Produktion og Ledelse (IPL) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Projektet er udført i perioden fra 5. januar 2007 til 5. oktober 2007 og er normeret til 40 ECTS-point. Lektor ved IPL, Niels Møller, har været tilknyttet fra projektets start og bidraget med viden, motivation og engagement, der har haft afgørende betydning for forløbet. Derudover har medvejleder Mogens Myrup Andreasen, professor ved Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion (MEK), bidraget med rådgivning og indsigt i produktudviklingens forunderlige verden. Projektet baseres i høj grad på et empiristudie, hvorfor vi gerne vil takke de virksomheder, som har bidraget til projektet. Vi ved, at virksomhederne har en travl hverdag og er derfor rigtig glade for, at vi har fået lov til at lægge beslag på noget af deres tid. Mange tak til Danfoss, Novo Nordisk, FOSS og Haldor Topsøe for et indblik i udviklingsafdelingen. En yderligere tak skal lyde til Valcon Innovation for at lytte til vores teser omkring Lean Produktudvikling og give relevante og tankevækkende input hertil. DTU, Kgs. Lyngby, 5. oktober 2007 s Hanne Dorothea Andresen s022028

4

5 Synopsis Formålet med dette projekt er at klarlægge elementer, som definerer Lean Produktudvikling. For at opbygge en begrebsramme, giver projektet en introduktion til produktudviklingens kendetegn samt en beskrivelse af kendte produktudviklingskoncepter, og det findes, at Lean Produktion ikke umiddelbart kan overføres til Lean Produktudvikling, fordi der er stor forskel på processerne, hvorfor projektet helt vil afstå fra denne øvelse. Herefter skaber et litteraturstudie en referenceramme for Lean Produktudvikling. Dette litteraturstudie er baseret på Lean forfatterne: Ward, Kennedy, Liker, Cooper og Reinertsen. Litteraturstudiet viser, at litteraturen ikke giver en entydig definition af, hvad Lean Produktudvikling er, men derimod præsenterer forskellige begreber og virkemidler, som tilsammen udgør ledelseskonceptet. Dette projekt beskriver Lean Produktudvikling baseret på et omfattende empiristudie. Empiristudiet indbefatter Haldor Topsøe, Danfoss, Novo Nordisk og FOSS. De tre førstnævnte virksomheder har eller er i gang med at implementere Lean i produktudviklingsfunktionen. FOSS står foran implementeringen af Lean. Empirien danner et grundlag for en videre analyse af Lean Produktudvikling. Danfoss og Haldor Topsøe har oplevet kortere udviklingstid, bedre produkter og Danfoss har oplevet færre forsinkelser. Effekterne af Lean Produktudvikling kan dermed sammenfattes til træfsikkerhed. Denne øgede træfsikkerhed bliver af Lean fremmet ved hjælp af bedre målstyring, færre tekniske problemer sent i udviklingsforløbet, mere pålidelig projektplanlægning, og en strømlinet og jævn udviklingsproces. Det viser sig, at selvom effekterne af Lean er sammenfaldende i de enkelte virksomheder, ser virkemidlerne meget forskellige ud. Vi har ikke set to ens virkemidler virksomhederne imellem. Virkemidlerne sætter desuden ind på vidt forskellige områder i organisationen. Rapporten giver en dybdegående beskrivelse af disse virkemidler og deres forskellighed. Udover virkemidler og effekter, har vi identificeret tre områder, som virksomheden skal have fokus på for at sikre, at Lean virkemidlerne omformes til øget træfsikkerhed. Disse virkemidler er: medarbejderinvolvering, fokus på værdi frem for spild og en Lean implementeringsproces. Efter rapporten har beskrevet disse tre fokusområder hos empirivirksomhederne, sammenfattes disse som det unikke i Lean. Det vil sige, at Lean består af en række virkemidler, som medfører øget træfsikkerhed. Det unikke i Lean repræsenteres ved fokusområderne og implementeringen af Lean, som sikrer, at den ønskede effekt opnås på kort og lang sigt.

6 Abstract The aim of this project is to clarify and map elements which define Lean product Development. In order to give a conceptual framework, the project provides an introduction to the characteristics and a description of well known product development concepts. It is found, that it is not possible to convert Lean Production to Lean Product Development. Following a literature study provides a framework for Lean Product Development. The literature studies are based upon the following Lean authors: Ward, Kennedy, Liker, Cooper and Reinertsen. The studies shows, that the literature does not provide a clear definition of what Lean Product Development is. Instead the literature introduces many different tools and terms, which together define Lean Product Development. The project describes Lean based on an empirical survey. The empirical survey is build upon Haldor Topsøe, Danfoss, Novo Nordisk and FOSS. The three first companies have already introduced Lean Product Development. FOSS is planning to implement Lean. The further analysis is based upon the material gained in the empirical survey. Danfoss and Haldor Topsøe have experienced reduced lead-time, better products and fewer delayed projects. The effects of Lean Development can therefore be summed up as better træfsikkerhed (fulfilling of the aim of the project). Træfsikkerhed is through Lean supported by better target management, less technical problems in the late stages of the project and better project management. The empirical study shows, that even if the effects of Lean are coincident the tools are very different. We have during the empirical study not seen two coincident tools between two companies. Furthermore the tools interacts on different levels and places in the organization. The report gives a thorough description of the tools. Besides the tools and effects we have identified three parameters which are important to focus on, in order to obtain the full effects of Lean Product Development. Those parameters are: Involve people, focus on value instead of waste and a Lean implementation process. Those three parameters can be summed up to the unique in Lean compared to other concepts. Therefore Lean contains tools, effects and the three parameters which ensures the process from tools to effects

7 Synopsis 1 INTRODUKTION BAGGRUND FOR PROJEKTET INTRODUKTION TIL PROJEKTET FORMÅL MED PROJEKTET OPGAVEFORMULERING UDFORDRINGER VED AT OPFYLDE OPGAVEFORMULERINGEN AFGRÆNSNING AF EMNET RAPPORTENS OPBYGNING SAMT LÆSEVEJLEDNING PRODUKTUDVIKLING PRODUKTUDVIKLINGENS KENDETEGN FRA EN GOD IDÉ TIL ET FYSISK PRODUKT FORSKELLEN IMELLEM PRODUKTUDVIKLING OG PRODUKTION PRODUKTUDVIKLINGENS UDVIKLING PRODUKTUDVIKLINGEN GENNEM TIDEN LEDELSESKONCEPTER INDENFOR PRODUKTUDVIKLING INTRODUKTION AF TEORIBEGREBER GRÆNSEOBJEKTER ORGANISATIONSTEORI RAMMEVÆRKTØJ SOM ADGANGSBILLET TIL FORFATTERNE LEAVITT MODELLEN KRITIK AF RAMMEVÆRKTØJ LITTERATURSTUDIE FORFATTERNE UDVÆLGELSESKRITERIER FOR FORFATTERNE REINERTSEN COOPER WARD LIKER KENNEDY LITTERATURBEHANDLING CENTRALE BEGREBER I LEAN PRODUKTUDVIKLING SPILD OG VÆRDI FLOW OG TAKT STANDARDISERING IMPLEMENTERING AF LEAN PRODUKTUDVIKLING LØBENDE FORBEDRINGER VIRKEMIDLER I LEAN LITTERATUREN SET-BASED PRODUKTUDVIKLING TRADE-OFF KURVER FRONT-LOADING VI UNDRER OS OVER HVILKE EFFEKTER HAR LEAN PÅ PRODUKTUDVIKLINGEN...41

8 4.5.2 ER LEAN DEN NYE TAYLORISME? TILPASNING AF LEAN PRODUKTUDVIKLING ER DET MULIGT AT KONTROLLERE PRODUKTUDVIKLERE EMPIRIINDHENTNING ANALYSEREDSKAB TIL BRUG PÅ EMPIRI METODE TIL INDSAMLING AF EMPIRI HISTORIEVÆRKSSTED PÅ UDVIKLINGSFORLØBET INTERVIEWS TIL INDSAMLING DATA UDVÆLGELSESKRITERIER FOR VIRKSOMHEDERNE PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSESVIRKSOMHEDER OPBYGNING AF VIRKSOMHEDSAFSNITTENE DANFOSS IMPLEMENTERINGEN AF LEAN OPBAKKES FRA FLERE KANTER LEAN PRODUKTUDVIKLING SKULLE MODVIRKE FORSINKELSER I UDVIKLINGEN VÆRKTØJSKASSEN SKAL LØBENDE FORBEDRES OG MODVIRKE SPILDÅRSAGER VÆRKTØJERNE SKAL SKABE VÆRDI VÆRDI ER BRUGBAR VIDEN BRUGBAR VIDEN SKAL GEMMES I BOOK OF KNOWLEDGE DANFOSS PLANLÆGGER PROJEKTERNE PÅ TVÆRS AF VIRKSOMHEDEN FRONT-LOADING OG SET-BASED PRODUKTUDVIKLING ROLLERNE ER BLEVET ÆNDRET EFTER LEAN PRODUKTUDVIKLING LEAN BYGGER OVEN PÅ EKSISTERENDE LEDELSESKONCEPTER VI UNDRER OS OVER HOS DANFOSS HALDOR TOPSØE TEKNISK OG SOCIAL PROJEKTLEDER HOS HALDOR TOPSØE LEAN PRODUKTUDVIKLING SKULLE FORKORTE UDVIKLINGSTIDEN TRE KONKRETE LEAN TILTAG TIL PROJEKTSTYRING OG DAGLIG LEDELSE VIRKEMIDLERNE SKAL TILPASSES DEN ENKELTE VIRKSOMHED OG PROJEKT LEAN GIVER MULIGHED FOR GOD PROJEKTSTYRING LEAN TILTAGENE ER IKKE BLOT GOD PROJEKTSTYRING HVAD VI UNDRER OS OVER HOS HALDOR TOPSØE NOVO NORDISK NOVO NORDISK HAVDE EN BRÆNDENDE PLATFORM LEAN SKAL SPREDE SIG EFTER FRIVILLIGHEDSPRINCIPPET IMPLEMENTERING AF LEAN PRODUKTUDVIKLING DE EKSTERNE FAKTORER GENERERING AF VIDEN HOS NOVO NORDISK HVAD VI UNDRER OS OVER HOS NOVO NORDISK FOSS PRODUKTUDVIKLING HOS FOSS BESTÅR AF MANGE FAGGRUPPER UDVIKLINGSFORLØBET ER ORDNET EFTER LEVERANCER OG FASER KUNSTEN AT HOLDE KUNDEN I SYNE FOSS VIL GERNE UDFØRE FLERE PROTOTYPER OG TEST LEAN ER BARE ET FANCY ORD FOR SUND FORNUFT PRODUKTUDVIKLERNE ER FAGLIGT STOLTE IMPLEMENTERING AF LEDELSESKONCEPTER HVAD FORVENTER FOSS, AT LEAN VIL ÆNDRE? VI UNDRER OS OVER HOS FOSS METODEKRITIK OPSUMMERING AF EMPIRIEN...91

9 6 ANALYSE AF EMPIRI VIRKEMIDLERNE INDENFOR LEAN VIRKEMIDLER HOS DANFOSS VIRKEMIDLER HOS HALDOR TOPSØE VIRKEMIDLER HOS NOVO NORDISK EFFEKTEN AF LEAN EFFEKTERNE AF LEAN HOS VIRKSOMHEDERNE EFFEKTERNE KAN SUMMERES TIL ØGET TRÆFSIKKERHED LEAN VIRKEMIDLERNE RESULTERER I ØGET TRÆFSIKKERHED LEAN VERSUS INNOVATION OG KREATIVITET FOKUSOMRÅDER IMELLEM VIRKEMIDLER OG EFFEKTER VÆRDI FREM FOR SPILD LEAN ØGER MEDARBEJDERINDFLYDELSE LEAN IMPLEMENTERING OPSUMMERING AF VIRKEMIDLER, EFFEKTER OG FOKUSOMRÅDER DET UNIKKE I LEAN VÆRDIFOKUS GØR, AT MAN INVESTERER I DET, MAN ER GOD TIL LEAN MENNESKESYN LEAN ER EN SAMLING VÆRKTØJER OPSUMMERING DISKUSSION AF LEAN FREMSTILLING KONKLUSION PERSPEKTIVERING

10 1 Introduktion De følgende afsnit vil introducere læseren til projektet og rapportens opbygning. 1.1 Baggrund for projektet Danmarks regering har en vision om, at Danmark skal positionere sig som et videns- og iværksættersamfund. Det betyder, at innovation og forskning har høj prioritet. Danmark skal blive endnu bedre til at omsætte ny viden og nye idéer til nye produkter og derved nye arbejdspladser. En undersøgelse udført af OECD fra 2005 viser i midlertidig, at det ikke er lykkedes for Danmark at bevæge sig indenfor topklassen i innovation. Formanden for undersøgelsen, Nigel Pain, udtaler sig om Danmark [Børsen, ]: Danmark ligger lige over middel, når det gælder de overordnede indikatorer for innovation, men lidt under middel, når det gælder om at omsætte innovation til nye produkter og tjenester. Det er ikke kun internationale undersøgelser, der sætter spørgsmålstegn ved Danmarks evne til at skabe innovation ved hjælp af produktudvikling. Konsulenthuset Valcon udarbejdede i juni 2004 en undersøgelse blandt 11 danske virksomheder, som viser, at den danske innovationsmaskine skal betydelig op i gear, når innovationer skal skabe vækst for Danmark. Den endelige konklusion af analysen peger blandt andet på, at træfsikkerheden er for lav, samt at der ikke er nok fokus på idégenereringsfasen samt projektledelse i produktudviklingen [Valcon, 2004]. Det skal dog påpeges, at Danmark klart bevæger sig i den rigtige retning. Den seneste undersøgelse udtaler, at Danmark har gjort et tigerspring [Risom, ] med hensyn til vilkårene for innovation. Samtidig skal man holde sig for øje, at innovation ikke blot handler om vilde idéer og nystartede virksomheder, men i ligeså høj grad drives af etablerede virksomheder med kendte produkter. Spørgsmålet er derfor: Hvilke virkemidler skal etablerede danske virksomheder anvende for at styrke innovationsevnen og væksten af virksomheden? Den nemme og umiddelbare løsning ville være at investere en masse penge i produktudvikling og R&D og vente på, at disse penge vil bære frugt i form af nye og innovative produkter, som driver virksomheden frem. En international undersøgelse udført af konsulenthuset Booz Allen Hamilton viser dog, at det ikke er så let endda [Børsen, ]. Side 1

11 "Der er ingen sammenhæng mellem virksomhedernes udgifter til R&D og deres præstation i forhold til vækst, indtjening og udbytte," konkluderer de tre forfattere, Barry Jaruzelski, Kevin Dehoff og Rakesh Bordia - alle fra Booz Allen Hamiltons kontor i New York. Ydermere påpeger Booz Allen Hamilton, at det er langt mere komplekst at få innovationsmaskinen op i gear, da virksomheden skal gribe fat i de metoder, som anvendes i produktudviklingen, og at det især er måden virksomheden produktudvikler på, som gør en forskel. "Undersøgelsens resultat er en påmindelse om, at innovation er underlagt de samme regler som de fleste andre aktiviteter. Succes er ikke et kun spørgsmål om, hvor meget man gør, men hvordan man gør det." Torsten Moe, Booz Allen Hamilton Derfor finder vi det interessant at stille skarp på hvilke metoder, der anvendes indenfor produktudvikling i Danmark og hvilke tiltag, der gøres for at forbedre disse. Her var det i særdeleshed konceptet Lean Produktudvikling, som fangede vores interesse. Lean har allerede for mange år siden har holdt sin sejrsgang i produktionen og tæller i dag som ét af de mest anvendte ledelseskoncepter i Danmark. I de sidste år har Lean desuden antaget nye former såsom Lean Administration, Lean Accounting, Lean Construction og Lean Produktudvikling. Samtidig har mange kritiske røster hævdet, at Lean begrebet er ved at være udvandet af blandt andet konsulenthuse, som forsøger at presse citronen ved at sælge Lean i nye afskygninger uden reelle resultater. Lean Produktudvikling er som sagt en af de nye spydspidser indenfor Lean familien og er ligeså stille begyndt at få fodfæste i det danske produktudviklingslandskab. Vi stødte første gang på konceptet i forbindelse med et kursus på DTU, hvor Arne Børge Larsen fra Danfoss fortalte om deres anvendelse af Lean Produktudvikling. Resultaterne fra Danfoss var imponerende, og konceptet havde fanget vores interesse. Der findes mange blandede holdninger og fortolkninger af Lean Produktudvikling, men en ting er sikkert: De fleste indenfor branchen har en holdning til konceptet. Vi kunne med dette projekt derfor godt tænke os at få noget mere hold på, hvad Lean Produktudvikling egentlig er, og om Lean er vejen frem for dansk produktudvikling. Side 2

12 1.2 Introduktion til projektet For at afdække anvendelsen af Lean Produktudvikling i danske virksomheder, bygger projektet på casestudier fra fire danske virksomheder: Danfoss, Haldor Topsøe, Novo Nordisk og FOSS, hvoraf tre af disse anvender Lean, og en fjerde står foran implementeringen af Lean. Da Lean Produktudvikling stadig er et relativt nyt koncept i produktudviklingsverdenen og i særdeleshed i Danmark, er det desuden nødvendigt at tilegne sig en generel forståelsesramme, der hænger sammen med de involverede virksomheders forståelse af Lean Produktudvikling. Projektet vil derfor hovedsagelig være baseret på et omfattende empiristudie, som bygger på et litteraturstudie som forståelsesramme. 1.3 Formål med projektet Som med al udvikling er det vigtigt at have et klart defineret mål for øje. Derfor vil det næste afsnit formulere opgaven og derved målet for dette projekt. Efter målet er defineret, vil vi vise hvilke udfordringer, der findes for at opnå målet Opgaveformulering På baggrund af den litteratur vi har læst indenfor Lean Produktudvikling, er det blevet os klart, at der ikke findes en gældende forståelse af Lean Produktudvikling. Dette mønster gentager sig, når vi er ude i virksomhederne, hvor der er stor forskel på, hvilken form Lean Produktudvikling antager. Desuden har vi især fundet det svært at identificere den direkte sammenhæng imellem Lean værktøjerne og de oplevede effekter af Lean Produktudvikling. Det er svært at skelne imellem hvilke effekter, der er en direkte følgevirkning af Lean og hvilke effekter, der har andre oprindelser. Da Lean ofte betegnes som The Machine which changed the World [Womack, 1991], undrer det os, at denne maskine er svær at få øje på, og hvad der gør den så unik. Vores opgaveformulering ser derfor ud, som følger: Projektet skal med danske virksomheder som referenceramme give en generel fremstilling af, hvorledes Lean Produktudvikling kan defineres. Ved at give en generel fremstilling af Lean menes, at projektet søger at identificere hvilke parametre i virksomhedens produktudvikling, som kan betegnes som værende Lean. Efter denne gennemgang søger projektet at give en generel definition på, hvad Lean Produktudvikling er. Side 3

13 1.3.2 Udfordringer ved at opfylde opgaveformuleringen MÅL Opgaveformuleringen lægger op til en række udfordringer, som vi bliver nødt til at tage højde for, når denne skal besvares. Øvelsen består derfor i at holde sig opgaveformuleringen for øje samtidig med, at vi ikke snubler over udfordringerne på vores vej. Formålet med dette afsnit er derfor at tegne et kort over, hvor vi skal være ekstra opmærksomme for ikke at begå fejl, når projektet gennemføres. Figur 1 Det gælder om at omgå udfordringerne for at komme i mål. Udfordringen ved at beskrive Lean Produktudvikling er, at begrebet er diffust og efterhånden ved at være en del udvasket, da der i nyere tid er kommet mange nye afskygninger af Lean med afsæt i Lean Produktion. Der er ligesom gået sport i at komme med et bud på, hvad Lean er. Derfor er udfordringen at få hold på Lean Produktudvikling på en sådan måde, at det er muligt at tale samme sprog som de implicerede virksomheder. Udfordring #1 Det er en udfordring at beskrive Lean Produktudvikling, da der findes mange udlægninger af begrebet i både litteraturen og praksis. Denne udfordring omhandler hele eksistensberettigelsen af vores projekt. Hvis Lean virkelig er så udvandet og kun er et modeord uden effekt, vil det ikke give mening at udføre et projekt, som skal beskrive Lean Produktudvikling i danske virksomheder. Vi vil derfor imødegå udfordringen ved at tage udgangspunkt i, at Lean ikke er et modeord men derimod har substans. Vi tror med andre ord på, at det er muligt at finde fællestræk indenfor Lean både i litteraturen og i praksis, og at det dermed er muligt at opstille en generel definition for konceptet. Når vi først har antaget, at der eksisterer fællestræk indenfor Lean litteraturen og praksis, opstår den næste udfordring. Udfordring #2 er derfor at bestemme naturen af Lean ved at studere de enkelte virksomheder. Virksomhederne i vores undersøgelse har forskellige tilgange til Lean Produktudvikling, og Lean hos virksomhederne antager forskellige former. Derfor er det ikke nok blot at kigge på overfladen og sige, at Lean ikke kan beskrives samlet. Derimod er det vigtigt at grave dybere for at undersøge, om det er de samme strenge Lean spiller på, eller om Lean i de enkelte virksomheder ikke kan sammenlignes. Side 4

14 Udfordring # 2 På overfladen ser anvendelsen af Lean meget forskellig ud i de enkelte virksomheder. Udfordringen er at skrabe det øverste lag af for at se de virkemidler, effekter og processer indenfor Lean Produktudvikling, der gør sig gældende. Den anden udfordring ligger i forlængelse af den første. Som udgangspunkt må vi igen gå ud fra, at det er muligt at finde fællestræk i de implicerede virksomheder. Derfor er det nødvendigt at opstille en generel model, som kan samle og ordne de data, som vi får ved virksomhedsbesøgene. I forlængelse af ovenstående udfordring ligger det faktum, at de fire virksomheder empiristudiet baseres på repræsenterer fire forskellige brancher og produkter. Udfordringen er derfor at tage højde for denne forskellighed, når en generel fremstilling af Lean Produktudvikling skal gives. Udfordring # 3 Virksomhederne, som empiristudiet baseres på, repræsenterer fire forskellige brancher og produkter. Det er derfor nødvendigt at tage højde for dette forhold, når en generel fremstilling af Lean Produktudvikling skal gives. Udfordring #3 vil vi imødekomme ved ikke at kigge produkt- eller branchespecifikt. I stedet vil vi se på virksomhedernes arbejdsprocesser og oplevelser af ændringer før og efter Lean. Derudover vil vi forsøge at se eventuelle Lean virkemidler og deres effekter på et højere abstraktionsniveau og derved identificere, hvorledes de griber ind i organisationen. Endelig ligger der altid en udfordring i at undersøge koncepters art indenfor produktudvikling. Produktudvikling er kendetegnet ved, at mange processer indbefatter viden og ofte foregår i hovederne på produktudviklerne. Det er derfor problematisk at drage konklusioner på, hvorledes ydre faktorer påvirker udviklernes måde at tænke på. Udfordring # 4 Produktudvikling er en uhåndterlig størrelse, hvor det er svært at identificere sammenhænge imellem virkemidler og effekter. Samtidig er produktudvikling en meget videnstung disciplin, hvor mange aktiviteter Side 5

15 foregår i udviklernes hoveder. Udfordringen er derfor at finde en metode til alligevel at afdække, hvor i produktudviklingen Lean findes. Da både produktudvikling og Lean er uhåndterlige størrelser giver det i vores tilfælde ikke mening at være udelukkende konkret i analysen af dem. Det vil sige, at man ikke blot kan putte de forskellige observationer ind i kasser. Derimod er det nødvendigt i analysen at anvende en mere nuanceret tilgang. Det vil sige, at vi ikke kun kan basere vores analyse på hårde facts som for eksempel udviklingstid, men derimod er det også nødvendigt at behandle faktorer som medarbejdertilfredshed osv.. Erkendelsen af udfordringerne nytter ikke noget i sig selv, hvis projektet ikke også tager højde for dem. Opgaven er derfor nu at gribe projektet an på en sådan måde, at vi kommer omkring udfordringerne samtidig med, at opgaveformuleringen opfyldes. 1.4 Afgrænsning af emnet I forlængelse af vores håndtering af udfordringerne, er det nu nødvendigt at skære opgaven til, således at opgaveformuleringen besvares på den mest fokuserede måde. Den første begrænsning er, at vi udelukkende beskæftiger os med fire danske virksomheder. Det vil sige, at vi ikke har i sinde at give en international model for, hvorledes Lean anvendes i produktudvikling. Det betyder også, at vi ikke tager højde for eventuelle andre Lean former i andre virksomheder. Vi mener dog, at fire virksomheder udgør et acceptabelt grundlag for en kvalitativ undersøgelse indenfor projektets rammer. Samtidig begrænser vi os til at beskæftige os med litteratur, som understøtter empiriundersøgelsen. Det vil sige, at vi vil læse Lean litteratur, som giver os en begrebsramme, som ligner den begrebsramme, som anvendes i de implicerede virksomheder. Derudover indbefatter litteraturstudiet litteratur, som detaljeret beskriver Lean Produktudvikling hos Toyota, som anses som Leans ophavsvirksomhed. Herved tilegner vi os en generel forståelse af den oprindelige Lean tankegang indenfor produktudvikling. Det vil samtidig sige, at vi vil beskæftige os med litteratur, som behandler Lean Produktudvikling og ikke Lean Produktion. 1.5 Rapportens opbygning samt læsevejledning I det følgende gives et overblik over rapportens opbygning samt en læsevejledning. Side 6

16 Rapporten er rettet mod læsere, som har et godt kendskab til produktudvikling og nogen kendskab til basale Lean begreber. Når Lean omtales i rapporten, refereres til Lean Produktudvikling. Hvis der menes andre former for Lean, vil dette fremgå. Endvidere vil tiltagene hos virksomhederne blive omtalt som Haldor Topsøe har indført. Dette betyder ikke, at personen Haldor Topsøe har foretaget sig noget, men derimod, hvad virksomheden har foretaget sig. Der anvendes i rapporten engelske ord og vendinger såsom Set-based eller Best practice. Disse markeres med apostrofer ( ). Citater anvendes gennemgående i rapporten og markeres med anførelsestegn ( ), indrykning og kursiv skrift. Nedenfor ses et overblik over rapportens opbygning. Produktudvikling Indhold Fremstilling af produktudviklingens kendetegn og ledelseskoncepter igennem tiderne. Resultat En beskrivelse af produktudviklingens natur, som kan være med til at pege på problemstillinger. Litteraturstudie Indhold En gennemgang af den for os relevante Lean litteratur samt teori. Resultat Vi er nu rustet til at gå ud i virksomhederne for at indsamle empiri. Empirifremstilling Indhold Afsnittet fortæller historien om Lean Produktudvikling i virksomhederne ud fra et organisatorisk helhedssyn Resultat Indsigt i hvorledes Lean anvendes i virksomhederne og et grundlag til videre analyse Analyse Indhold: Analyse og sammenholdning af det indsamlede empirimateriale baseret på en tese om definitionen af Lean Resultat En generel fremstilling af, hvorledes Lean produktudvikling kan defineres. Figur 2 Rapporten er opbygget efter ovenstående firedelte model. Side 7

17 2 Produktudvikling 2.1 Produktudviklingens kendetegn Inden vi starter den egentlige jagt på Lean i danske virksomheder, er det nødvendigt at beskrive produktudviklingen og under hvilke vilkår, produktudvikling eksisterer Fra en god idé til et fysisk produkt Produktudvikling finder sted overalt. Alle produkter, som du møder i din hverdag, er opstået ved hjælp af produktudvikling. Det er dog meget forskelligt, hvor struktureret denne produktudvikling er foregået. Den hjemmegjorte mobilholder i ler, som ens niece har givet én til jul er produktudviklet på en anden måde, end den mobiltelefon, som er placeret i den, er. I vores rapport beskæftiger vi os med professionel produktudvikling. Det vil sige med produktudvikling, som er målrettet at skabe en forretning for virksomheder. Nedenfor ses en generel model for et produktudviklingsforløb: Planlægning Koncept udvikling System Design Detaljering Test og justeringer Opstart af produktion Figur 4 Generel model for et produktudviklingsforløb. [Ulrich, 2003] Denne model viser, at produktudvikleren forud for, at et fysisk produkt foreligger, skal igennem mange faser. Produktet foreligger derfor i de første faser hovedsageligt, som tegninger, rapporter, prototyper og grundspecifikationer. Kort sagt foreligger produktet som viden og dokumentation. Derfor kan man i produktudviklingen tale om materielle og immaterielle flow igennem faserne. Immaterielt (viden) Immaterielt flow indbefatter alle de resultater, som produktudviklingen frembringer, som man ikke fysisk kan tage og føle på. Dette gælder først og fremmest viden. Viden kan anses som en af de vigtigste ingredienser i produktudvikling. Viden kan være erfaringer, som udvikleren tidligere har gjort sig eller ny viden, som udviklerne tilegner sig i løbet af udviklingsforløbet. Det er kendetegnende for udviklingsforløbet, at viden løbende øges alt efter, hvor meget udviklerne erfarer om produktet. Side 8

18 Materiale (dokumentation, prototyper og så videre) Materielle flow er håndgribelige. Disse indbefatter alt fra dokumentation til prototyper og endelig det færdige produkt. Det kan altså konkluderes, at produktudviklingen er processen fra idé til produkt. Denne proces er kendetegnet ved i høj grad at være baseret på viden. Det vil sige, at det for udefrakommende er svært at se hvad, der egentlig sker, da megen viden ikke altid kan omformes til en fysisk form, som kan formidles Forskellen imellem produktudvikling og produktion Modsat produktion, som har været en videnskabelig disciplin siden 1910, hvor Scientific Management gjorde sin entré med Taylor i spidsen [Mikkelsen et al. 2003] har produktudviklingen gået fri i mange år. Produktudvikling har i mange årtier været betragtet som en kunstart, som kun kan udføres af teknisk dygtige ingeniører [Kirkegård, 1988], hvorfor de færreste har turdet blande sig i arbejdsprocesserne omkring produktudviklingen. Det er ikke til at se bort fra, at Lean af mange forbindes med produktionen. For at understrege at disse to former for Lean ikke direkte kan skæres over én kam, er det hensigtsmæssigt at ridse centrale forskelle imellem produktudvikling og produktion op. Se venligst nedenstående tabel. Forudsætninger Egenskaber Produktion Produktudvikling Problem Kendt problem, løsningsmetode, løsning. Gentagelse. Engangspræget. Objekt Fysisk og information, som kan dokumenteres. Ukendt problem, løsningsmetode og løsning. Information og skabelse af viden, som ofte er svær at dokumentere. Tidsperspektiv Sekunder, minutter. Uger, måneder. Konsekvens Egenskaber Produktion Produktudvikling Måling Let. Svært. Effektivisering Simpel, lille human factor. Kompleks, høj human factor. Læring Let, entydighed mellem årsag og virkning. Svært, flertydighed mellem årsag og virkning. Tabel 1 Produktion og Produktudvikling har meget forskellige forudsætninger og konsekvenser, hvorfor Lean Produktion ikke kan overføres til Lean Produktudvikling. [Sehested, 2005] Side 9

19 Som tabellen ovenfor viser, er forskellen imellem produktion og produktudvikling markant. Dette betyder, at Lean Produktion ikke blindt kan overføres til produktudvikling. Vores angrebsvinkel er derfor ikke at sammenligne Lean Produktion med Lean Produktudvikling, men derimod hvorledes grundprincipperne i Lean gør sig gældende i produktudviklingen. Tabellen viser yderligere, at det enkelte udviklingsforløb er engangspræget. Udviklingsorganisationen udvikler ikke det samme produkt to gange, derfor foreligger en 100 % løsningsmetode ikke Innovation, kreativitet og produktudvikling Et ofte tilbagevendende spørgsmål, når Lean Produktudvikling nævnes, er, hvorvidt ledelseskonceptet ødelægger kreativiteten og innovationsevnen. Denne udtalelse skyldes nok først og fremmest, at Lean anses som et rationaliseringsværktøj, som vil skære alt unødvendig idégenerering væk. Inden dette spørgsmål kan besvares senere i rapporten, er det nødvendigt at definere en begrebsramme. Innovation og kreativitet er to begreber, som man ikke kommer udenom, når man taler om produktudvikling. Samtidig er der igennem tiderne kommet mange bud på, hvad disse to begreber indbefatter. Derfor finder vi det nødvendigt at definere, hvorledes vi vil benytte disse to begreber igennem rapporten. Vi vender nu tilbage til det generelle udviklingsforløb, som blev skitseret i afsnittet Fra en god idé til et fysisk produkt. Forud for planlægningsfasen må der nødvendigvis ligge en fase, hvor produktidéen opstår. Denne Figur 5 Idéen opstår, før planlægningsfasen påbegyndes. Idéfasen illustreres ved en sky forud for projektforløbet. fase er ikke illustreret ved en boks men derimod med en sky. Denne sky, hvor produktidéen undfanges, betegnes ofte som idéfasen. Idéfasen er kendetegnet ved en høj grad af kreativitet. Når Leans virkning på innovationen skal beskrives, er det væsentligt at spørge sig, hvor i forløbet kreativiteten og innovationen sidder med henblik på at klarlægge, hvorvidt Lean Produktudvikling griber ind på disse parametre. Kreativitet kan defineres, som vist nedenfor: Creativity is the ability to make or otherwise bring into existence something new, whether a new solution to a problem, a new method or device, or a new artistic object or form. [Britannica 2007] Kreativitet beskrives endvidere af Mogens Myrup som en proces, som genererer enten unikke eller mange løsninger på et problem. Denne Side 10

20 proces kan struktureres og styres på mange måder, som vi ikke vil komme ind på i denne rapport. Kreativitet er en proces, som resulterer i enten unikke eller mange idéer. Nedenfor er det illustreret, hvor kreativitet bland andet optræder i udviklingsprocessen. Idéfasen, præget af kreativitet Udviklingsfasen, præget af struktur Små kreativitetsprocesser, som der skal skabes tid til Figur 6 Udviklingsforløbet består både af struktur og kreativitet. Men hvor idéfasen er domineret af kreativitet, er udviklingsfasen domineret af struktur. Figuren viser hvorledes kreativitet fortrinsvist findes i idéfasen. Derudover er der indbygget kreative processer løbende i udviklingsforløbet. Det næste spørgsmål er, hvor innovationen sidder. Først skal det dog klarlægges, hvad innovation i det hele taget er. Vi har løbende forsøgt at få respondenterne i vores interviews til at definere innovation, og det har givet mange ofte modstridende forklaringer, og vi vælger derfor at definere, hvorledes vi vil benytte innovationsbegrebet her. Vi ser innovation som noget fremadrettet, der bibringer fornyelse og forbedringer. Det er en forvandlingsproces fra, at nogen får en ide til, at den bliver realiseret. Med andre ord, innovation er processen fra idéskabelse til værdiskabelse. Innovation er processen fra idéskabelse til værdiskabelse. Produktudvikling er altså først innovativ, når den er værdiskabende. Det vil med andre ord sige, at et produkt kan godt være kreativt uden at være innovativt. Et eksempel på dette er et parfume-plaster set i Danmarks Bedste Idé [TV2-online, 2007]. Parfumeplasteret er en god idé, men kan sandsynligvis ikke sælges, da et plaster ikke ligefrem giver de frække associationer på trods af at det lugter af parfume. Hvis der ikke er en forretning i produktet, er produktet ifølge vores definition ikke innovativt. Endnu et spørgsmål, som skal besvares, er, hvad produktudvikling er i sammenligning med innovation. Produktudvikling er tidligere i rapporten blevet betegnet som processen fra idé til produkt. Rent tidsmæssigt kan produktudvikling derfor siges at indtræde efter idéfasen, som jo er kreativitetsfasen. Side 11

21 Innovation er, som nævnt tidligere, hele forløbet fra den gode idé til forretningen, og det fører os frem til nedenstående figur. Tingene er sikkert ikke så Produktudvikling firkantede som vist i figuren, men den kan give en god begrebsramme, så læseren er bekendt med vore definitioner, således at ingen misforståelse finder sted. Innovation Figur 6 Innovation strækker sig fra idéfasen til det endelige produkt, hvorimod produktudvikling først indtræder efter idéfasen Radikale versus inkrementelle produkter Da innovationsbegrebet nu er blevet defineret, er det nærliggende at tale om forskellige grader af innovation. Innovationer inddeles ofte efter, hvorvidt de er radikale eller inkrementelle. Disse to innovationsgrader kendetegner, hvor nyskabende innovationen er. En radikal innovation kan karakteriseres som en banebrydende innovation. Med andre ord et produkt, som ikke er set før. Overgangen fra fastnet telefoner til mobiltelefoner er et eksempel på en radikal innovation. Derimod er nogle af de løbende tilpasninger og optimeringer af mobiltelefonerne eksempler på inkrementelle innovationer. Det kan for eksempel være skiftet fra sorthvidskærm til farveskærm på mobiltelefonen. Inkrementel betyder gradvist voksende. En inkrementel innovation kan derfor defineres som en innovation, som forbedres i små trin. Inkremetiel innovation er kendetegnet ved gradvis at forbedre på et eksisterende produkt. Radikale innovationer er kendetegnet ved en markant forbedring, hvor en ny teknologi eller angrebsvinkel tages i brug. Det er nødvendigt at holde sig forskelligheden imellem inkrementelle og radikale innovationer for øje, når jagten på Lean indledes. Leans oprindelsesvirksomhed Toyota og bilindustrien generelt er primært baseret på inkrementelle innovationer. Derfor må vi være opmærksomme på, at Lean kan bære præg af at være udviklet i et inkrementelt udviklingsforløb. Side 12

22 2.2 Produktudviklingens udvikling Når vi i dag står med ledelseskonceptet Lean Produktudvikling, er det spændende at gå lidt tilbage i tiden og se på, hvilke tendenser indenfor produktudvikling, der har kendetegnet de sidste årtier. Tidsperspektivet kan muligvis hjælpe os til at forstå, hvorfor Lean Produktudvikling er blevet så populært, og hvilke tendenser Lean skal imødekomme Produktudviklingen gennem tiden Produktudvikling kan først fra sidst i tresserne betragtes som en videnskabelig disciplin [Mikkelsen et al., 2003]. Forinden har produktudvikling været en del af de håndværksmæssige færdigheder. Dette skete i takt med, at produktudvikling i højere grad var med til at positionere virksomhederne, og der naturligt deraf kom et større ønske om at fremme denne funktion fra ledelsens side. Nedenfor ses en oversigt over produktudvikling igennem de sidste 50 år. Årstal Kendetegn Produktudvikling 1960 erne 1970 erne 1980 erne 1990 erne 2000 erne Dette årti var kendetegnet ved varemangel. Derfor var varens pris en meget vigtig faktor for kunderne. Fokus i virksomhederne var af samme grund primært rettet mod effektivitet i produktionen. Industrien er nu i stand til at efterkomme markedets behov for varer. Derfor ændrer kundernes købeadfærd sig. Der er nu fokus på differentiering og produktkvalitet. Der er nu kommet efterspørgsel på et bredere produktsortiment fra kunderne. Der begynder nu at komme fokus på leveringstiden og udviklingstiden. Kunderne kræver unikke produkter, som er nøje Der fandtes ikke noget egentligt produktudviklingskoncept.. Produktionen var den fremherskende faktor for virksomheden. Derfor var der meget fokus på effektiviseringskoncepter indenfor produktionen. Produktudviklingsfunktionen etableres som selvstændigt område. Der kommer fokus på, at produktudviklingen skaber pålidelige produkter. Produktsortimentet udvides og produktudviklingen får en central rolle for virksomheden. Produktudviklingen må fokusere på time to market og timing af lanceringer. Det kræves, at produktudviklingen er mere Side 13

23 tilpasset deres behov. nyskabende og innovativ. Nye produkter lanceres oftere. Tabel 2 Produktudviklingsfunktionen har haft forskellige kendetegn gennem de sidste 50 år. [Mikkelsen et al., 2003] Denne oversigt viser, hvorledes fokus i produktudviklingen har ændret sig igennem tiderne. Fra at være et appendiks til produktionen er produktudviklingen avanceret til at være en central konkurrencefaktor for virksomheden. Denne udvikling har medført en øget efterspørgsel efter koncepter, som understøtter udviklingsfunktionen således, at ledelsens strategi for virksomheden afspejles i de produkter, som udviklingsfunktionen udvikler Ledelseskoncepter indenfor produktudvikling I de følgende afsnit vil vi redegøre for en række ledelseskoncepter. Disse koncepter er udvalgt efter, hvilke koncepter de implicerede virksomheder anvender. Det vil nemlig ofte være sådan, at Lean ikke blot erstatter de eksisterende ledelseskoncepter men derimod supplerer disse. Derfor er formålet med dette afsnit at opstille en oversigt over formål og virkemidler for koncepter, som allerede anvendes i empirivirksomhederne. Disse ledelseskoncepter er: Integreret Produktudvikling Design for X Stage Gate modellen Platforme og modularisering Brugerdrevent Innovation Kendetegnende for ledelseskoncepter indenfor produktudvikling er, at de har søgt at sætte system på produktudviklingsprocessen. Dette sker med henblik på, at ledelsen, som ikke har den tekniske indsigt, kan gennemskue og lede udviklingsafdelingen. Dette er blevet vigtigt i takt med, at produktudviklingen er blevet en afgørende konkurrencefaktor. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens strategi afspejles i produkterne, og at udviklingsafdelingen bevæger sig i den retning, som ledelsen har udstukket. Samtidig stiller et øget fokus på time to market og målrettet porteføljestyring krav til, at udviklingsafdelingen er pålidelig og kan styres. Fælles for ledelseskoncepter indenfor produktudvikling er, at de på forskellig vis forsøger at strukturere og styre Side 14

24 produktudviklingen på en sådan måde, at den kan ledes i den retning, virksomheden og ledelsen ønsker Integreret Produktudvikling Integreret Produktudvikling stammer fra 70erne og er et af de første produktudviklingskoncepter, som udvikles i Danmark. Figur 7 Integreret Produktudvikling består af Salg, Produkttilpasning og Produktion, som skal arbejde sammen sideløbende for at komme bedst muligt fra en behovssituation til en forretning. [Andreasen et al., 1986] Konceptet anvendes stadig i mange danske virksomheder i dag, og der arbejdes fortsat med implementeringen mange år efter, konceptet blev introduceret første gang. Integreret produktudvikling Formål At integrere marketing, produktion og produktudvikling, således at de i samarbejde løfter udviklingsfunktionen. Dette medfører, at mange fejl fanges tidligt, samt at produktudviklingsprocessen forkortes. Desuden sikres det, at der i produktudviklingen løbende tages højde for kundens behov i form af marketing, og om produktet kan produceres i form af, at produktionen bliver integreret. Dette søger at øge kvaliteten af produktet samt at forkorte udviklingstiden. Virkemidler Integreret Produktudvikling har ikke nogle egentlige, konkrete virkemidler, men det var i sin tid banebrydende, at produktudviklingen åbnede sig overfor produktionen og marketing og løbende involverede disse. Tabel 3 Formål og virkemidler for Integreret Produktudvikling Side 15

25 Konceptet forsøger at sammenkøre de enkelte afdelinger i udviklingen. Det vil sige, at produktudviklingen ikke blot er produktudviklernes ansvar og ene-territorium, men at andre afdelinger har muligheder for at forme produktet i processen. Mange danske virksomheder har taget Integreret Produktudvikling til sig, men der arbejdes stadig i dag med implementeringen. Konceptets kan ikke implementeres på kort sigt, men kræver derimod en kulturforandring. Mange virksomheder haft svært ved at drage nytte alle de positive effekter af konceptet, fordi implementeringen ikke er lykkedes fuldt ud Design for X Design for X koncepterne går ud på, at udviklingsafdelingen sætter fokus på bestemte aspekter i produktet. For eksempel kan udviklerne have fokus på, at produktet er nemt at samle, nemt at producere eller specielt miljøvenligt. Det mest fremtrædende Design for X koncept er Design for Manufacture [Fabricius, 1994]. Design for X Formål Konceptet søger at sætte fokus på et specielt område i produktudviklingen. For eksempel fokuserer Design for Manufacture på, at der i produktudviklingen hele tiden tænkes produktionsgodhed med ind. Virkemidler Der findes ikke egentlige virkemidler, andet end vejledninger i hvilke komponenter, der er nemme at fremstille osv. Tabel 4 Formål og virkemidler for Design for X. Dette koncept anvendes som suppleringskoncept, der hjælper produktudviklerne til at fokusere på bestemte aspekter. Ved suppleringskoncept menes det, at det ikke styrer selve udviklingsforløbet og dets milepæle, men derimod går helt ned og styrer, hvorledes produktet fysisk kommer til at se ud. Der findes i dag en DFM ingeniør i mange udviklingsafdelinger, som skal sikre, at produktet antager en produktionsvenlig form Stage-Gate modellen Stage-Gate modellen introduceredes af Cooper i 1990 [Cooper, 1990]. Figur 8 Stage-Gate Processen består af Gates og Stages, som hjælper med til, at man kommer fra idé til forretning. Udviklet af Cooper. Side 16

26 Modellen søger at få styr på udviklingsforløbet ved at dele det ind i faser og milepæle. Ved hver fase og milepæl skal nogle forud aftalte leveringer fremvises af produktudviklerne til ledelsen. Det kan eksempelvis være prototyper eller rapporter. Dette gør udviklingsforløbet mere gennemsigtigt for ledelsen og mere overskueligt for projektgruppen. Milepælene sikrer, at ledelsen løbende kan følge med i, hvorledes det går med projektet. Modellen har siden været meget udbredt i Danmark. Mange danske virksomheder anvender stadig i dag en Stage-Gate lignende udviklingsmodel. Stage-Gate modellen Formål At forkorte udviklingstiden, gøre udviklingsprocessen mere gennemskuelig og øge ledelsens mulighed for at påvirke og kontrollere produktudviklingsprocessen. Formålet er at skabe innovative produkter, der passer til virksomhedens produktstrategi. Virkemidler Det primære virkemiddel er, at der foreligger en veldefineret udviklingsmanual, som virker som kontrakt mellem produktudviklingen og ledelsen. Det fremgår tydeligt, hvad leverancen er i de enkelte Gates, og der er løbende kontrol med udviklingen i disse. Tabel 5 Formål og virkemidler for Stage-Gate modellen. Stage-Gate modellen styrer hele den overordnede udviklingsproces fra start til slut. Det vil sige, at modellen klart definerer, hvilke leverancer produktudviklingen skal aflevere ved de enkelte milepæle. Det er derfor nøje defineret, hvad udviklingsfaserne skal munde ud i. Stage-Gate modellen kritiseres især for, at den er for statisk, og at den kapper alle udviklingsforløb over én kam. Den fjerner helhedsperspektivet i produktudviklingsprocessen. Der fokuseres mere på blindt at levere rapporter og andet foruddefineret op til gatene og tænker derved ikke ud over gaten. Figur 8 Moduler samles som et puslespil til et endeligt produkt Platforme og modularisering Platforme og modularisering konceptet går ud på at udvikle produktplatforme, hvoraf der kan afledes forskellige produktvarianter. Her er Leans oprindelsesindustri bilindustrien et godt eksempel. Industrien er generelt begyndt at interessere sig meget Side 17

27 for platforme og modularisering siden slutningen af 90 erne og starten af det nye årtusinde op i dag. Dette koncept opfylder kundens ønske om mange specialtilpassede produkt-varianter leveret på kort tid uden, at virksomheden nødvendigvis skal udvikle et fuldstændigt nyt produkt [Robertson et al., 1998]. Endvidere muliggør Platforme og Modularisering at produktudviklerne kan genbruge moduler, så virksomheden ikke skal administrere unødvendigt mange komponenter. Platforme og Modularisering Formål At udvikle produktplatforme, hvoraf der kan afledes forskellige produktvarianter. Virkemidler Product Family Master Plan for at skabe et overblik Moduler, som er delt op i standard designs og design units. Tabel 6 Formål og virkemidler for Platforme og Modularisering. Platforme og modularisering er en meget omfattende og dyr proces at indføre, og det skal gerne vise sig brugbart i mange år fremover for, at investeringen kan betale sig. Det er endvidere meget risikabelt, da en lille fejl i platformen kommer til at påvirke mange produkter Brugerdreven Innovation Brugerdrevent Innovation (customer pull) er en modreaktion på den Forskningsdrevne Innovation (teknologi push). Brugerdreven innovation drejer sig, som navnet hentyder til, at brugeren skal drive produktudviklingen. Designet skal her rettes imod brugeren og brugerens behov ved løbende at inddrage og lytte til brugeren. Her er for eksempel Kontekstuelt Design [Beyer et al., 1998], som kort fortalt, går ud på, at produktudvikleren skal sidde på skødet af brugeren et af de nyeste skud fra stammen. Kort sagt går Brugerdreven Innovation ud på, at udviklingsfunktionen skal komme tættere på brugeren og derved skabe bedre og mere innovative produkter. Brugerdreven Innovation Formål Udvikling af innovative produkter, som kunden efterspørger. Virkemidler Observationsteknikker, Go See for Your Self, forbrugerinddragelse osv.. Figur 9 Formål og virkemidler for Brugerdreven Innovation. Kritikerne mener, at der ikke er noget nyt under himlen med Brugerdreven Innovation. Endvidere er der ingen garanti for Side 18

28 træfsikkerhed på trods af, at behovet er kendt. Det kræver stadig, at virksomhederne kan formå at transformere det kendte behov til et nyttigt produkt. Brugerne vil desuden til tider have svært ved at formulere, hvad de har behov for, og de vil måske ikke kunne se fordelene ved radikalt nye produkter, hvorfor disse kan ske at blive nedprioriteret Opsummering af ledelseskoncepterne Sammenfattende for alle ledelseskoncepterne er, at de forsøger at få styr på produktudviklingen på en sådan måde, at ledelsen kan sætte retningen for, hvor produktudviklingen skal bevæge sig hen. Koncepterne er altså primært i ledelsens interesse, hvilket desuden afspejles af, at hovedformålet med koncepterne er at skabe øget profit for virksomheden ved at effektivisere udviklingsforløbet. Som nævnt i Forskellen imellem produktudvikling og produktion, er produktudvikling svær at styre i forhold til mere konkrete discipliner som for eksempel produktionen. Koncepterne stræber alle efter at udvikle et produkt, som opfylder virksomhedens strategi. Alle koncepterne er baseret på at sætte de ydre rammer for udviklingsarbejdet på en sådan måde, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Koncepterne tager dog forskellige virkemidler i brug. Stage-Gate modellen tager udgangspunkt i den overordnede udviklingsmanual, hvorimod Design for Manufacture tager udgangspunkt i udviklingsdetaljerne. Det kunne derfor være interessant at undersøge på, hvilket niveau Lean griber udviklingsorganisationen an, og hvad det unikke i Lean, som ledelseskoncept er. Side 19

29 3 Introduktion af teoribegreber I vores analyse får vi brug for enkelte teorier, som vores konklusioner kan støttes op af. Disse teoretiske synspunkter vil anvendes til at forklare sammenhængen imellem virkemidler og effekter i Lean. 3.1 Grænseobjekter Som nævnt i afsnittet Produktudviklingens kendetegn, er generering og brug af viden en vital del af udviklingsfunktion. Det er vigtigt, at aktørerne i udviklingsafdelingen taler det samme sprog for at sikre, at viden overføres korrekt. Viden og overførsel af viden på tværs af udviklingsfunktionen er især interessant at betragte, da viden er nøglen til nye innovative produkter og en effektiv produktudvikling. Dét,der især er paradoksalt i produktudviklingen, er, at på samme tid, som viden bærer innovationen frem i en bestemt afdeling, kan den virke som hæmmende for kommunikationen på tværs af afdelinger, når den ikke overføres korrekt. For at undersøge, hvorvidt viden overføres på den mest optimale måde, kan det være interessant at betragte teoribegrebet Grænseobjekter. Indenfor grænseobjekter [Carlile, 2002] findes tre forskellige tilgange: Den skematiske, den syntaktiske og den pragmatiske. I den syntaktiske tilgang opstilles rammerne for præcis kommunikation og informationsoverførsel mellem to grupper. Det kan derfor siges, at der opstilles nogle formalier omkring måden og formen af vidensoverførsel mellem grupper. Ved en skematisk tilgang til udarbejdelse grænseobjekter er der lagt vægt på gruppernes forskellige opfattelser og fortolkninger af viden. Dette skyldes især, at en stor del af viden i organisationer er tavs og dermed ikke eksplicit. For at modvirke dette kan denne tavse viden transformeres til eksplicit viden, hvilket dog ofte bevirker tab af viden, da ikke al viden kan transformeres således. I den pragmatiske tilgang er forudsat, at det aldrig vil være muligt at have det samme syn på viden to grupper imellem, og at der derfor altid vil være en forskel mellem disse to grupper. Derfor anses det som en nødvendighed at transformere al viden fra den ene side til den anden af en grænse hver gang, denne grænse krydses. Grænseobjekter gør overførsel af viden på tværs af faglige eller organisatoriske grænser muligt. Vi vil se på anvendelsen af Lean med grænseobjektbriller. Det vil sige, at vi vil undersøge, hvorledes Lean behandler viden i produktudvikling, Side 20

Simplify to optimize. Simplimize / METODE 02

Simplify to optimize. Simplimize / METODE 02 Simplify to optimize Simplimize / METODE 02 01 01 Simplimize / METODE Simplimize Simplimize / METODE 02 02 Høj lagerbinding Lang omstillingstid Stigende antal komponenter Nævn bare én virksomhed, som har

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

THE FUTURE OF CREATIVE STARTUPS NORDIC BUZZ

THE FUTURE OF CREATIVE STARTUPS NORDIC BUZZ THE FUTURE OF CREATIVE STARTUPS NORDIC BUZZ AGENDA 1)Lidt generelt om iværksætteri 2)Lidt om den kreative industri 3)Er der simple svar på følgende spørgsmål? - Hvorfor er det svært for iværksætter at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvornår er dit ERP-system dødt?

Hvornår er dit ERP-system dødt? Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Simplimize. Al optimering starter med forenkling. Så enkelt er det!

Simplimize. Al optimering starter med forenkling. Så enkelt er det! Simplimize Al optimering starter med forenkling. Så enkelt er det! Dagsorden De typiske udfordringer Baggrund Metode Værktøjer De gode historier Simplimize Academy 3 De typiske udfordringer Vi bruger mange

Læs mere

Nyhed. December 2009 REVITALISERING

Nyhed. December 2009 REVITALISERING Nyhed December 2009 Nyhed 1 / 4 Laver man intelligent opdatering af sine produkter, skabes der et større økonomisk udbytte. Økonomisk udbytte Når der tales om produktudvikling, kommer der som regel et

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed August 2009 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed 1 / 4 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING Brugerdrevet innovation har de sidste år været et buzzword, som har opnået

Læs mere

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012 Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Mogens F. Mikkelsen

Mogens F. Mikkelsen Læringsbehov afhænger af kompleksitet Forberedte spørgsmål fra deltagerne?! 5% tog sig tid til at sætte mål for udbyttet af dette seminar. Hvorfor gjorde de det? Hvorfor kun 5%? - og hvad gjorde de 95%

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet?

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Brug styrkerne og skab vækst og øget engagement 20 % bruger deres styrker hver dag på jobbet Gør du hver dag det - du gør bedst på jobbet?

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Lean i Administration og service

Lean i Administration og service Lean i Administration og service Akademiuddannelse med certificering Forstå Lean Bliv klædt på som Lean forandringsagent At implementere Lean Vedvarende succes Udbytterig uddannelse med sideløbende forbedringsprojekt

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen Mastercase 2011 Driftsledelse med tryk på LEDELSE Kunde: Ankestyrelsen Vi har et godt indtryk af Valcon, og vi har allerede anbefalet dem til en anden afdeling herinde, som nu selv er gået i gang med et

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 5. semester.

Semesterbeskrivelse OID 5. semester. Semesterbeskrivelse OID. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Ventetider i projekter

Ventetider i projekter Ventetider i projekter - en undersøgelse af 25 projekter og deres udfordringer Del I: Hvad venter vi på? Del II: Hvad er en ventetid? Del III: Hovsa! Hvorfor stopper vi her? Del IV: Spild ikke ventetiden!

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Vækst, mennesker og service

Vækst, mennesker og service 1 Vækst, mennesker og service Det kan Cremans rådgivning gøre for din forretnings vækst I mere end 25 år har Cremans stifter arbejdet med virksomheders idéer, og menneskene bag dem. Hos Creman har vi,

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Derudover bør du kunne svare på følgende: Hvor vigtigt er det for din målgruppe? Hvornår og hvor ofte oplever målgruppen udfordringen eller behovet?

Derudover bør du kunne svare på følgende: Hvor vigtigt er det for din målgruppe? Hvornår og hvor ofte oplever målgruppen udfordringen eller behovet? Investor pitch Et investor pitch skiller sig lidt ud fra de andre pitch typer, du kan finde vejledning om her på Rocket Startup, da du med dette pitch, lige som med Pitch Deck, har til formål, at overbevise

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning

Læs mere

5S i produktion. 5S kan trods det simple mål om system og orden skabe markante forbedringer. 5S er typisk et af de første skridt mod Lean.

5S i produktion. 5S kan trods det simple mål om system og orden skabe markante forbedringer. 5S er typisk et af de første skridt mod Lean. 5S i produktion 5S er typisk et af de første skridt mod Lean. 5S kan trods det simple mål om system og orden skabe markante forbedringer. side 1 Om Flexkom Lean sparring og konsulenthjælp. Interne kurser

Læs mere

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sådan HÅNDTERER du forandringer Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Forstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi

Forstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi Forstå og forme fremtiden Udviklingsstrategi 2019-2022 Hvorfor har vi en udviklingsstrategi for koncernen? EFKMs strategiske fokus på udvikling skal sikre, at vi som en effektiv koncern er gearet til fremtiden.

Læs mere

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere