MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
|
|
- Arthur Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 af Frederik I. Pedersen direkte tlf september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og en fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster vil der i løbet af de kommende ti år opstå stor mangel på arbejdskraft med en faglært og videregående uddannelse, mens der vil være et stort overskud af ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse. Der er derfor akut behov for at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Hvis ikke der sker noget, og efterspørgslen må tilpasse sig udbuddet af arbejdskraft, kan de danske virksomheder få svært ved at tackle den øgede globalisering og teknologiske udvikling. Det kan komme til at koste det danske samfund dyrt i form af lavere vækst og velstand. På trods af regeringens store ambitioner på uddannelsesfronten er der ikke sket noget med de unges uddannelsesniveau de senere år - snarere tværtimod, AE-analysen "Færre for en ungdomsuddannelse". Det kan få store konsekvenser for udviklingen i dansk økonomi, fordi udbuddet af uddannet arbejdskraft ikke kan følge med efterspørgslen. Denne analyse ser på to fremskrivninger af efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft de næste ti år. I hovedscenariet fortsættes de historiske tendenser til at beskæftige mere uddannet arbejdskraft på bekostning af ufaglærte. I det alternative scenario ser vi, hvad der sker, hvis efterspørgslen må tilpasse sig udbuddet af uddannet arbejdskraft med det uddannelsesmønster, der er i dag. Uddannelsesmæssige ubalancer Hvis de historiske tendenser med hensyn til erhvervssammensætning og den stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft fortsætter samtidig med, at de unges uddannelsesniveau ikke stiger i forhold til i dag, vil der opstå et stort overskud af ufaglært arbejdskraft, mens der omvendt vil være et stort underskud af arbejdskraft med en faglært og videregående uddannelse. Det viser tabel 1. P:\AT\PM6\OT2008\Word\2-Mangel på uddannet arbejdskr-fip.doc
2 2 Fremskrivningen viser, at der frem mod år 2018 vil mangle til faglærte og personer med en videregående uddannelse ift. i dag, mens der vil være et overskud på ikke mindre end ufaglærte og gymnasialt uddannede. De ufaglærte vil altså få det meget svært på fremtidens arbejdsmarked, fordi efterspørgslen efter ufaglærte vil falde markant mere end udbuddet af ufaglært arbejdskraft. Ligeledes vil personer, der kun har en gymnasial uddannelse, få det svært, for selvom efterspørgslen efter disse kvalifikationer stiger en smule, så stiger udbuddet endnu mere. For de faglærte falder efterspørgslen også en smule, men udbuddet falder endnu mere, så der kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Ligeledes vil der opstå mangel på personer med en videregående uddannelse, for selvom arbejdsudbuddet her stiger, så stiger efterspørgslen dobbelt så meget. Resultaterne i tabel 1 svarer til de resultater, Anvendt Kommunal Forskning (AKF) kom frem med sidste år i deres analyse "Forbruget af uddannet arbejdskraft i kommuner og regioner i lyset af vidensamfund og kommunalreform", maj AKFs fremskrivning, der gik frem til år 2015, kom frem til stor arbejdsløshed for de gymnasialt uddannede, og kæmpe arbejdsløshed for de ufaglærte, mens der modsat var mangel på faglærte og videregående uddannede. Alternativ fremskrivning Hvis ikke uddannelsesniveauet hæves, og hvis efterspørgslen må tilpasse sig udbuddet af uddannet arbejdskraft via markedsmekanismerne (lønningerne), viser den alternative fremskrivning et forløb for efterspørgslen efter uddan-
3 3 net arbejdskraft ifølge den såkaldte fleksibilitetsmodel. Modellen er kort beskrevet i appendiks 3. Tabel 2 sammenligner efterspørgselsforløbene mellem hovedfremskrivningen og den alternative fremskrivning. Hvis virksomhedernes efterspørgsel må tilpasse sig udbuddet af uddannet arbejdskraft, viser tabel 2, at de danske virksomheder skal beskæftige næsten flere ufaglærte end i hovedfremskrivningen. Modsat skal efterspørgslen efter faglært arbejdskraft reduceres med godt personer ift. hovedfremskrivningen, ligesom efterspørgslen efter videregående uddannede skal reduceres med knap personer. I den alternative fremskrivning bliver uddannelsesniveauet i de danske virksomheder derfor markant mindre end i hovedfremskrivningen, hvor vi fortsætter de historiske efterspørgselstendenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser af mangel på uddannede Selvom der er tale om hypotetiske forløb, giver fremskrivningerne en klar illustration af, hvad det betyder, hvis ikke uddannelsesniveauet øges ift. det uddannelsesmønster, vi ser for de unge i dag. Får vi et forløb i retning af hovedfremskrivningen, vil strukturerne på arbejdsmarkedet blive forværret på fremtidens arbejdsmarked. Det skyldes udsigterne til markante ubalancer med stor arbejdsløshed for ufaglærte og gymnasialt uddannede, og massiv mangel på faglærte og videregående uddannede. Man kan selvfølgelig håbe, at personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. ufaglærte og gymnasialt uddannede) - trods deres mang-
4 4 lende formelle kompetencer - i et eller andet omfang kan fylde hullet ud for en faglært eller en person med en videregående uddannelse, som det er forudsat i den alternative fremskrivning. Det er en mulighed, men langt fra sandsynligt, og det vil ikke ske uden, at det koster på den økonomiske vækst. Hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges, risikerer vi, at væksten og velstandsfremgangen bliver bremset, fordi der ikke vil være nok faglærte og videregående uddannede til at skabe de fremtidige ændringer i erhvervsstrukturen og erhvervsudvikling, som en succesfuld tackling af udfordringerne fra den stigende globalisering kræver. Ligeledes bliver det sværere for de danske virksomheder at implementere og udvikle ny teknologi. Konsekvensen kan blive lavere produktivitetsvækst. Det kan også blive, at virksomhederne enten må forsøge at importere uddannet arbejdskraft fra udlandet eller direkte flytte hele eller dele af virksomheden ud af landet. Det vil fra et samfundsmæssigt synspunkt ikke være optimalt, fordi de ressourcer, der er i landet, da ikke vil blive udnyttet bedst muligt. En anden konsekvens af fremskrivningerne er, at ulighederne mellem de ufaglærte og de længere uddannede øges. Det være sig i form af øget ulighed i arbejdsløsheden (hovedfremskrivningen) og/eller øgede lønforskelle (alternativ fremskrivningen). Alt i alt kan vi stå tilbage med en økonomi, hvor væksten bliver lavere, og hvor den økonomiske ulighed bliver større end det, vi har været vant til. Det er derfor helt afgørende, at hver ny ungdomsårgang får et højere uddannelsesniveau end den forrige, og at voksen- og efteruddannelsesindsatsen intensiveres således, at dem der allerede er på arbejdsmarkedet, opkvalificeres (f.eks. fra ufaglært til faglært). En yderligere mulighed er, at virksomhederne forsøger at holde på de ældre, der har de uddannelsesmæssige rette kvalifikationer, f.eks. via seniorpolitik. I de følgende afsnit gøres der nærmere rede for de fremskrivninger, der ligger bag resultaterne i tabel 1 og 2.
5 5 Fremskrivning til 2018 Den overordnede ramme for fremskrivningen af dansk økonomi er udviklingen på arbejdsmarkedet, som er beskrevet i AE-analysen "Udsigt til lavere vækst de næste ti år behov for handling". Beskæftigelsen skønnes i de kommende ti år at falde med ca personer. Det skyldes dels, at vi i 2008 står på toppen af en højkonjunktur og kan se frem til nogle år med økonomisk afmatning og fald i beskæftigelsen og dels, at den befolkningsmæssige udvikling med flere ældre vil trække arbejdsstyrken og beskæftigelsen ned. Flere beskæftigede i servicesektoren Inden for det overordnede arbejdsmarkedsforløb har vi ud fra de historiske tendenser foretaget en fremskrivning for beskæftigelsen fordelt på erhverv til Tabel 3 viser dette forløb på hovederhverv og der sammenholdes med udviklingen fra de foregående ti år. Som det fremgår, vil landbrug mv. og industri opleve fortsat fald i beskæftigelsen, mens de private serviceerhverv og offentlige tjenester har fortsat fremgang i beskæftigelsen. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren vil også falde noget oven på det rekordhøje niveau, der er fulgt i kølvandet på de ekstremt gode byggekonjunkturer de senere år. Udviklingen i tabel 3 indebærer, at beskæftigelsen i de private serviceerhverv fortsat vil udgøre en større og større andel af den samlede beskæftigelse. Modsat vil beskæftigelsen indenfor industrien og landbrug fortsætte
6 6 den tendens, der har været til, at de udgør en mindre og mindre andel af den samlede beskæftigelse. For bygge- og anlægsbeskæftigelsen samt beskæftigelsen indenfor de offentlige og personlige tjenester, hvor tendensen tilbage i tid har været mindre klar, er det antaget, at beskæftigelsesandelen ligger nogenlunde fast for bygge og anlæg, mens den stiger lidt for de offentlige og personlige tjenester. Det sidste skal bl.a. ses i lyset af et stigende træk på den offentlige service i forbindelse med den befolkningsmæssige udvikling. Efterspørgslen efter højere uddannet arbejdskraft stiger kraftigt Givet den erhvervsmæssige udvikling i beskæftigelsen og givet, at vi i hvert enkelt erhverv fortsætter de historiske tendenser, hvad angår forskydningerne fra ufaglært til faglært/højere uddannet arbejdskraft, viser tabel 4, hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft vil udvikle sig fordelt på uddannelsesgrupper i perioden Appendiks 1 giver en nærmere beskrivelse af denne fremskrivning. Efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde markant i perioden med personer. Det skyldes, at beskæftigelsen overordnet falder, at beskæftigelsen falder i de erhverv, hvor der er mange ufaglærte ansat og endelig, at andelen af ufaglærte i de enkelte brancher falder svarende til, hvad vi har set historisk. Sammenlignet med den historiske udvikling kan faldet for de ufaglærte forekomme kraftigt. Men ser man efterspørgslen efter ufaglærte i forhold til den samlede beskæftigelsesudvikling, tegner billedet meget mere balanceret. I perioden er beskæftigelsen for ufaglærte godt nok "kun" faldet med godt personer. Men det skal ses i forhold til, at beskæftigelsen
7 7 i alt er steget med hele personer. Beskæftigelsesfaldet på personer for de ufaglærte frem mod 2018 skal ses i relation til et samlet fald i beskæftigelsen på knap personer. Efterspørgslen efter faglærte falder en smule i fremskrivningen. Det dækker over, at de faglærtes beskæftigelse har udgjort en nogenlunde uændret andel af den samlede beskæftigelse tilbage i tid, at den samlede beskæftigelse falder, og at beskæftigelsen falder inden for bl.a. industrien og bygge- og anlægssektoren, hvor der er mange faglærte ansat. Omvendt stiger efterspørgslen efter personer med en gymnasial uddannelse og især med videregående uddannelser. Det dækker for de gymnasialt uddannede over, at deres beskæftigelsesandel tilbage i tid har været svagt stigende, og at beskæftigelsen stiger i serviceerhvervene, hvor mange gymnasialt uddannede er ansat. For de videregående uddannede dækker udviklingen over, at de videregående uddannedes beskæftigelse generelt er steget i de enkelte erhverv, og at beskæftigelsen stiger inden for de offentlige og personlige tjenester samt de private serviceerhverv, hvor andelen af videregående uddannede er høj. Så selvom den samlede beskæftigelse falder i fremskrivningen, så stiger efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft fortsat meget kraftigt. Fremskrivningen af udbuddet af uddannede Fremskrivningen af udbuddet af uddannet arbejdskraft er foretaget under antagelse om, at det uddannelsesmønster, vi ser i dag, ikke ændres de kommende ti år. Appendiks 2 giver en mere præcis beskrivelse af fremskrivningsmodellen for uddannet arbejdskraft. Tabel 5 viser, at der fremover bliver færre i arbejdsstyrken, som kun har grundskolen som højest afsluttede uddannelse (ufaglærte). Der bliver også færre med en erhvervsfaglig (faglært) uddannelse. Til gengæld bliver der flere, der har en gymnasial uddannelse og flere, der har en videregående uddannelse.
8 8 Som det fremgår af tabel 5, afviger de fremtidige tendenser fra det, vi har set tidligere på flere områder. For det første falder arbejdsstyrken frem til 2018, hvor den er steget historisk. For det andet stiger uddannelsesniveauet ikke nær så meget i fremskrivningen som det, vi har set de sidste ti år. Udbuddet af ufaglært arbejdskraft falder således ikke nær så meget som tidligere. Udbuddet af faglært arbejdskraft falder ret markant. Endelig vil antallet af personer med en videregående uddannelse stige markant mindre de kommende ti år, end det har været tilfældet historisk. Det viser tabel 5.
9 9 Appendiks 1. Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft i hovedscenariet Fremskrivningen af den uddannelsesmæssige sammensætning på efterspørgselssiden er fundet ved at kombinere den erhvervsfordelte beskæftigelse fra fremskrivningen med en fremskrivning af uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv. Der opereres i fremskrivningen med de 19 erhverv, der indgår i ADAM-modellen. Uddannelsessammensætningen (fordelt på seks uddannelseskategorier) er i fremskrivningen fundet ved at forudsætte, at uddannelsesandelene i de enkelte 19 erhverv de kommende ti år vil udvikle sig, som de har gjort for perioden Uddannelsesandelene fordelt på erhverv for årene 2007 og 2008, der ikke er dækket af registerstatistikken, er fundet vha. fleksibilitetsmodellen, jf. appendiks 3. At vi anvender fleksibilitetsmodellen i disse år afspejler, at der konjunkturmæssigt har været pres på arbejdsmarkedet, og at den trendmæssige udvikling i disse år er blevet bremset. Vi har f.eks. set, at kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og efterkommere er kommet i job i lyset af det pressede arbejdsmarked. Disse grupper er i mange tilfælde uden uddannelse. Samtidig har vi set, at den relative arbejdsløshed på tværs af a- kasser er indsnævret de senere år, så f.eks. ufaglærtes arbejdsløshedsprocent er faldet mere end den samlede arbejdsløshedsprocent. I takt med, at konjunkturafmatningen indtræder og presset går af arbejdsmarkedet, må man forvente, at den trendmæssige udvikling vil indfinde sig igen. Den historiske trend er derfor lagt oven på 2008-beskæftigelses- og uddannelsesandelene frem til Ved at tage trenden i beskæftigelses- og uddannelsesandelene fra perioden rammer vi nogenlunde en periode, hvor konjunkturudviklingen "netter ud", dvs. at start- og slutpunkt ikke er så stærkt påvirket af konjunktursituationen i netop disse år. Selve trendfremskrivningen sker ved at fortsætte den relative beskæftigelsesudvikling. Når f.eks. beskæftigelsesandelen af ufaglært arbejdskraft indenfor landbruget i perioden er faldet med gennemsnitligt ca. 1,5 pct.enhed om året, så forudsættes det, at denne andel falder yderligere med ca. 1,5 pct.enhed om året de kommende ti år. Derudover kommer så, at beskæftigelsen generelt forventes at falde inden for landbruget i fremskrivningen. Det er selvfølgelig usikkert, om den brancheudvikling og de tendenser, vi har set i uddannelsessammensætningen historisk, vil fortsætte på præcis samme måde i fremtiden. Fremskrivningen af beskæftigelsen fordelt på uddannelse skal derfor ikke opfattes som en egentlig prognose for beskæftigelsen, men som det mest sandsynlige scenario for beskæftigelsen, hvor de tendenser, vi har set historisk, forsætter de kommende ti år.
10 10 Appendiks 2. Fremskrivning af uddannelsesudbuddet AErådet har udviklet en detaljeret model til fremskrivning af befolkningens fremtidige uddannelsesniveau under den grundantagelse, at uddannelsesindsatsen i fremtiden fastholdes på niveauet i dag. Mere præcist antages det, at overgangssandsynlighederne i uddannelsessystemet fastholdes på niveauet for det seneste historiske år (overgangene fra primo 2006 til 2007). For givet køn, alder og herkomst er overgangssandsynlighederne defineret ud fra kombinationen den højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse samt tilbagelagt studietid på den igangværende uddannelse. Det indebærer f.eks., at hvis en 20-årig mand af dansk oprindelse med en afsluttet ungdomsuddannelse i dag har 5 procent chance for at starte på en lang videregående uddannelse indenfor samfundsvidenskaberne, så antages alle fremtidige 20-årige mænd af dansk oprindelse at have samme tilbøjelighed til at starte på en lang samfundsvidenskabelig uddannelse. Fremskrivningsmodellen indebærer, at befolkningens uddannelsesfordeling på langt sigt nærmere sig en konstant fordeling svarende til det uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration i dag vil opnå. Undervisningsministeriet beregner efter nogenlunde samme principper en såkaldt uddannelsesprofil, der netop belyser det langsigtede uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration vil få ved uændret "adfærd". For at sikre, at AErådets model giver samme uddannelsesprofil som Undervisningsministeriet, foretages en skalering af overgangssandsynligheder. På baggrund af uddannelsesfremskrivningen beregnes udviklingen i arbejdsstyrken ved at antage, at erhvervsfrekvenserne i fremtiden er de samme som i dag - opdelt på køn, alder, herkomst og uddannelse. Frem til og med medio 2006 har vi registerbaserede oplysninger. Fra medio 2006 og frem er det uddannelsesmodellen, der er anvendt. Resultatet fra selve uddannelsesudbudsmodellen er i fremskrivningen normeret med den arbejdsstyrkeudvikling, der findes i den overordnede fremskrivning for arbejdsmarkedet.
11 11 Appendiks 3. Fleksibilitetsmodel Fleksibilitetsmodellen er en model der matcher udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på uddannelsestyper og erhverv. Kort fortalt fastlægges beskæftigelsen for en given uddannelsesgruppe ud fra: 1) den ekstraordinære ændring i udbuddet (forskellen mellem det samlede arbejds-udbud og arbejdsudbuddet for den enkelte uddannelsesgruppe), 2) den generelle ændring i efterspørgslen efter arbejdskraft, og 3) den vægtede ændring i erhvervenes arbejdskraftefterspørgsel, hvor vægtene er uddannelsesgruppens andel af beskæftigelsen i de enkelte erhverv svarende til, at man fastholder uddannelsesandelene på et års sigte. Bidraget fra de enkelte delelementer er fastlagt ud fra nogle historiske sammenhænge, jf. Uddannelser og uligevægte på arbejdsmarkedet, AKF, Mere populært kan man sige, at erhvervenes uddannelsessammensætning fastlægges under hensyntagen til uligevægtene mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet med stor vægt på ændringerne i udbuddet.
Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år
Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden
Mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden De næste ti år vil der opstå mangel på arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse, mens der vil være et overudbud af ufaglært og kortuddannet
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder
Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereØkonomiske Tendenser 2008
Økonomiske Tendenser 2008 Stor gevinst af uddannelse men færre får en Færre får en uddannelse. Indfør ret og pligt til ungdomsuddannelse Massiv mangel på uddannet arbejdskraft Ja til lavere skat på arbejde
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereArbejdsudbuddet blandt akademikere
Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereRedaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen
AErådet - 2005 1 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V - Telefon 3355 7710 - Telefax: 3331 3041 E-mail: ae@aeraadet.dk - Web: www.aeraadet.dk
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mere2 I forhold til overskuddet af gymnasieuddannede kan det bemærkes: at ca. 40% denne gruppe er under videre uddannelse. at ca. 80% af væksten i ændringen af udbuddet af gymnasieuddannede 2015-2025 udgøres
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereArbejdsmarkedet under og efter krisen
Arbejdsmarkedet under og efter krisen Erik Bjørsted Arbejdsmarkedsøkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www..dk Disposition Kort sigt : - Krisens betydning for de enkelte brancher - Hvad er de kortsigtede
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereUdviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked
Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereReformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau
Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereUddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN
Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning
Læs mereUdsigt til mangel på faglærte
8 Udsigt til mangel på faglærte AE s fremskrivninger af det danske arbejdsmarked viser, at der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs merePRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA
PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereFakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft
09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereProgram: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv
Program: 15.: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv 15.3: Anders Hedetoft (CRT): Det bornholmske arbejdsmarked 16.: Pause / Forfriskninger
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mere