Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst"

Transkript

1

2 Titel: System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse Projektperiode: 5. september 16. januar 2006 Projektgruppe: L9LM-praktik-09 Deltager: Thomas Brogård Vejleder: Bent Hulegaard Jensen Synopsis Nærværende projektrapport er udarbejdet som afrapportering af et praktikforløb hos Landinspektørerne Hvenegaard A/S i Sønderborg i efteråret Projektet omhandler emnet implementering af System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse og det empiriske grundlag består af forsøgsresultater, som er indhentet i praktikperioden. Med udgangspunkt i et forsøg med udarbejdelse af matrikulære sager i System 2000 i Sønderjylland, undersøges, hvordan en overgang fra System 34 til System 2000 mest hensigtsmæssig kan gennemføres i landinspektørpraksis. Oplagstal: 5 Sideantal: 70 Bilagsantal: A G Afsluttet den: 16. januar 2006 Forsidefoto: Materiale hentet fra & Projektet giver en fornemmelse af, hvilke udfordringer landinspektørpraksis står overfor de nærmeste år, og der findes frem til de områder, hvor valget af referencesystem har stor betydning. Det drejer sig om markarbejdets gennemførelse, CAD-arbejdet samt samspillet med samarbejdspartnerne. Projektet opstiller afslutningsvist en række anbefalinger til, hvordan omlægningen til System 2000 håndteres mest hensigtsmæssigt mht. til valg af referencesystem. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst

3 Forord Denne projektrapport er udarbejdet på landinspektøruddannelsens 9. semester, som har Faglig og professionel udvikling som det overordnede tema. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et praktikophold hos Landinspektørerne Hvenegaard A/S i Sønderborg, hvor det overordnede emne for praktikopholdet var, hvordan landinspektørpraksis kan implementere System 2000 i den daglige sagsbehandling. Opholdet, som var af en varighed på godt tre måneder danner det empiriske grundlag for de analyser og vurderinger, som foretages i projektet. Jeg vil gerne takke alle på kontoret i Sønderborg for velvilligt at have hjulpet og ladet mig være en del af hverdagen dette efterår. I projektet er der refereret til kilder ved angivelse af forfatterens efternavn, udgivelsesår og evt. sidetal. Internetkilder er angivet med organisation, årstal. Forefindes der kilder med samme forfatter og udgivelsesår suppleres disse med et bogstav i parentes. Kildehenvisninger kan genfindes i litteraturfortegnelsen bagerst i projektet, hvor yderligere uddybning findes. Fodnoter benyttes i denne rapport til uddybende forklaringer og nummereres fortløbende gennem hele rapporten. Endvidere er figurerne nummereret fortløbende inden for hvert kapitel og figurer uden kildeangivelse er egen produktion. Endelig er bilagene vedlagt bagerst i projektet og angivet med bogstaver i alfabetisk rækkefølge. De forekommende citater i projektet er angivet med kursiv skrift anført af citationstegn. Endvidere betyder ( ), at der er undladt mindre væsentlige dele af citatet. Aalborg d. 16. januar 2006 Thomas Brogård

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning Afgrænsning af problemstilling Opbygning af System Status for System System 2000 og de nødvendige ændringer Ny arealdefinition Målebladet De matrikulære regler Præsentation af det sønderjyske forsøg Problemformulering Projektopbygning og valg af metode Projektets opbygning Anvendelse af værktøjer fra OOA&D Analyse Det matrikulære system Hvor har koordinater betydning i den matrikulære proces? Tre matrikulære sager fra praksis Sag 1 Udstykning (j.nr ) Sag 2 Arealoverførsel (j.nr ) Sag 3 Udstykning (j.nr ) Sammenfatning på de tre matrikulære sager Markarbejdets gennemførelse CAD-arbejdets gennemførelse Landinspektørens samarbejde med andre Konklusion... 46

5 Indholdsfortegnelse 6 Perspektivering Kilde- og metodeovervejelser Procesanalyse Præsentation af praktikstedet Indgåelse af praktikaftale De fysiske rammer for praktikopholdet Det udførte arbejde Læringsmålenes rolle Opsamling Litteraturfortegnelse Bilagsoversigt: A. Referencesystemer B. Forsøgsbeskrivelse (Christian Sibbesen af ) C. Metodebeskrivelse af Objektorienteret analyse og design D. Beskrivelse af brugsmønstre E. Tre matrikulære sager: Skematisk redegørelse, Ændringskort, Måleblad F. Kogebog til sagsudarbejdelse i MicroStation V8 G. Læringsmål

6 Indledning 1 Indledning Indførelsen af en ny studieordning på landinspektørstudiet har medført en række nye uddannelsesmæssige tiltag, som blandt andet giver mulighed for at komme i praktik på 9. semester under temaet faglig og professionel udvikling. Praktikopholdet er af ca. tre måneders varighed og formaliseres gennem udarbejdelse af læringsmål, der reflekterer den faglige problemstilling og den organisatoriske kontekst. Afrapporteringen af praktikopholdet består først og fremmest af udarbejdelse af en projektrapport, der har fokus på den faglige problemstilling, som er udgangspunktet for opholdet. Derudover skal der udarbejdes en procesanalyse, hvor fokus i højere grad er på selve læringsprocessen. Procesanalysen indeholder bl.a. en beskrivelse af det daglige virke på praktikstedet samt det udførte arbejde. Studievejledningen beskriver projektpraktikken på følgende måde: Formålet med et praktikophold er at give den studerende arbejdsmæssig erfaring med løsning af landinspektørfaglige problemer eller bearbejdning af opgaver indenfor landinspektørfagene. ( ) Praktikforløbet vil normalt være centreret omkring et fagligt emne eller problemstilling, som undersøges og vurderes på baggrund af praktikstedets praksis på området [L-Studienævnet, 2005, s. 7] Grundlaget for denne projektrapport er et praktikophold hos Landsinspektørerne Hvenegaard A/S i Sønderborg, efteråret Det faglige fokus for praktikopholdet omhandler den udfordring landinspektørpraksis står overfor de kommende år indførelsen af System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse. Landinspektørerne i Sønderborg har i efteråret 2005 været deltager i et forsøg, hvor de matrikulære sager skulle udarbejdes i System 2000 i samarbejde med Kort & Matrikelstyrelsen. Gennem mit ophold skulle jeg være behjælpelig med at få hul igennem, så sagerne rent teknisk kunne udarbejdes, men ligeledes komme med forslag til, hvordan en overgang til System 2000 hensigtsmæssigt kan gennemføres. Projektrapporten er således en afrapportering af de erfaringer, som er blevet gjort i perioden angående sagsudarbejdelse i System

7 Indledning Et vigtigt mål med praktikopholdet er desuden at få indblik i landinspektørpraksis, ved at følge det daglige arbejde på kontoret. Tiden på praktikstedet har således ikke udelukkende været koncentreret om hovedopgaven System 2000, men ligeledes andre spændende opgaver, som jeg har været med til at udføre. 2

8 Afgrænsning af problemstilling 2 Afgrænsning af problemstilling I de sidste mange år har det danske referencesystem, System 34, været det gængse system i forhold til opmåling og kortlægning i større målforhold. Imidlertid har fremkomsten af GPS og visioner om øget standardisering på både nationalt og europæisk niveau medført ønsker om en modernisering af referencesystemet. Dette resulterede i, at Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i år 2000 præsenterede System 2000, som en fællesbetegnelse for en modernisering af både plan- og højdesystemerne i Danmark. Betegnelsen System 2000 dækker over indførelsen af to nye kortprojektioner 1 tilknyttet referencesystemet EUREF89 med den internationalt anvendelige UTM/EUREF89 som den primære kortprojektion og den dansk tilpassede KP2000 som den sekundære projektion, samt et nyt højdesystem kaldet DVR90, Dansk Vertikal Reference [KMS, 2005 (A), s. 2] Beslutningen om at foretage en modernisering af referencesystemet får væsentlige konsekvenser for de privatpraktiserende landinspektører, idet matrikelkortet i efteråret 2006 bliver omlagt til UTM/EUREF89, hvorefter det ikke længere vil være tilladt at indsende de matrikulære sager i System 34. På nuværende tidspunkt er det hensigten at lade implementeringen af System 2000 i matrikelkortet være sammenfaldende med ibrugtagningen af det nye ajourførings- og kvalitetssikringssystem minimaks i oktober MiniMAKS skal erstatte det eksisterende matrikelregister og matrikelkort og understøtte digital forvaltning i den matrikulære proces. Imidlertid kan der stadig forekomme forsinkelse, idet udviklingsarbejdet med minimaks ikke er tilendebragt. [KMS, 2005 (B), s. 11] 1 En kortprojektion er en systematisk måde til overføring af punkter fra jordens dobbeltkrumme flade til kortets plane flade. Projektionen af punkter vil aldrig kunne ske uden forvanskninger af den ene eller den anden art. [Geodætisk Institut, 1981, s. 3] 3

9 Afgrænsning af problemstilling 2.1 Opbygning af System 2000 I 1999 blev det besluttet, at produkterne fra KMS skulle omlægges til henholdsvis DVR90 og EUREF89. Forud for beslutningen var der i regi af Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet, 2 nedsat flere arbejdsgrupper i perioden , som havde til formål at komme med anbefalinger angående design og implementering af en ny kortprojektion tilknyttet EUREF89. 3 På baggrund af indstillingerne fra den første arbejdsgruppe anbefalede Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet og KMS, at der i tilknytning til EUREF89 skulle oprettes en standard UTM projektion med zone 31, 32 og 33 og en tilpasset konform transversal mercatorprojektion med en skalakorrektion på højst 5 cm pr. km. [Referencenet, 1997, s. 5] Formålet med at indføre et nyt referencesystem er at muliggøre en gnidningsløs sammenstilling af stedbestemt data og dermed gøre den daglige brug af geografiske data lettere. [KMS, 2001 (C)] Det er primært amter og kommuner, som vil få glæde af muligheden for at sammenstille data. Det er spørgsmålet, hvor meget det glæder landinspektørfirmaerne, at der kommer et nyt referencesystem, som de snart skal forholde sig til. Omlægningen til EUREF89 kan i høj grad tilskrives den stadig stigende brug af GPS, ikke blot inden for landmålingsverdenen, men inden for meget bredere områder, som f.eks. navigation, ruteoptimering og miljøovervågning i GIS systemer. GPS er de seneste år blevet hvermandseje, hvilket tydeligt ses ved at håndbårne GPS modtagere kan erhverves i et stigende antal butikker til en pris, som gør det attraktivt for mange. Omlægningen til EUREF89 udstiller således, at brugen af GPS og hermed koordinater ikke længere er forbeholdt de 2 Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet er oprettet for at styrke kommunikationen mellem KMS og brugerne af referencenettet. Hovedvægten af rådets arbejde er en koordinering af implementeringen af System 2000, samt at bringe nye anvendelser af referencenettet i spil. Medlemmerne af rådet består af repræsentanter fra en række interesseorganisationer og statslige institutioner. [Referencenet, 2005 (A)] 3 Arbejdsrapporterne kan findes på under arbejdsgrupper. 4

10 Afgrænsning af problemstilling professionelle, men en langt bredere skare, som ikke nødvendigvis har en grundlæggende forståelse for, at kortdata kan foreligge i forskellige referencesystemer. Når fokus rettes mere konkret på den professionelle brug, skal de væsentligste argumenter for at indføre EUREF89 findes, ved den forringelse GPS målingen bliver påført ved transformation til System 34. Denne forringelse er forårsaget af de store spændinger i GI-nettet, som oprinder fra den måde systemet er etableret. Med fremkomsten af GPS er svaghederne ved System 34 for alvor kommet frem i lyset, selvom det altid har stået klart, at der var deformationer i System 34. Før fremkomsten af GPS var dette ikke noget problem, da måleusikkerheden var større end fejlen fra referencenettet, idet målingerne kun blev tilknyttet til de nærmeste fikspunkter. For at komme problemerne til livs påbegyndtes arbejdet med indførelsen af nye kortprojektioner og forbedringer af referencenettet, som kunne stå mål med GPS målingens nøjagtighed. [Bahl, 2001, s. 153] Overgangen til System 2000 dækker udover indførelsen af to nye projektioner, også etableringen af et nyt 3-dimensionelt 10 km net, bestående af over 700 stationer, der er målt og koordineret i EUREF89. 4 En beskrivelse af System 34 og UTM samt etableringen af det nye 10 km net kan findes i bilag A. Den primære årsag til, at der indføres to projektioner er, at landmålingsbranchen har haft svært ved at acceptere en standard UTM projektion, som grundlag for fremtidens referencesystem i Danmark. Den manglende accept af UTM skyldtes frygten for misforståelser i anvendelse hos mange af samarbejdspartnerne, som ikke tilfredsstillende er i stand til at håndtere den store afstandskorrektion i UTM, der varierer med op 40 cm pr. km afhængig af easting værdien. Netop frygten for fejl forårsaget af den varierende afstandskorrektion, medførte at der sammen med den primære projektion UTM/EUREF89 blev indført en sekundær dansk tilpasset kortprojektion KP2000. [Referencenet, 1999, s. 10] 4 REFDK nettet har været grundlaget for beregningen af GI-nettets stationer i EUREF89. [KMS, 2004 (A), s. 32] 5

11 Afgrænsning af problemstilling KMS anbefaler, at UTM/EUREF89 anvendes som den primære kortprojektion, hvor al lagring, bearbejdning og selve udvekslingen foregår, mens KP2000 kun bør benyttes sekundært, når det internt i organisationen er nødvendigt at gå fra skærm til mark. Fordelene ved at indføre KP2000 er, at markarbejdet i de fleste tilfælde kan gennemføres fuldstændigt som tidligere i System 34 uden, at afstandskorrigere måledata. Endvidere kan transformationen mellem KP2000 og UTM/EUREF89 foretages eksakt uden tab af nøjagtighed og svarer til skiftet mellem to UTM zoner. [Bahl, 2001, s. 154] På figur 2.1 kan afstandskorrektionen i UTM/EUREF89 og KP2000 iagttages. Figur 2.1: Afstandskorrektion for hhv. KP2000 og UTM32/EUREF89 5 [KMS, 2001 (A)] Nedenstående figur 2.2 viser de centrale værdier for UTM/EUREF89 og KP2000. KP2000 UTM / Euref89 Zoner Centralmeridianer Skala False Easting (km) Zoneinterval (km) Jylland / Fyn E fra Sjælland E fra Bornholm E fra Zone E fra Zone E ca. 500 Figur 2.2: Definitionstabel over KP2000 og UTM/EUREF89. [KMS, 2001 (A)] 5 Når afstandskorrektionen angives med minus betyder det, at afstanden i kortet bliver den pågældende korrektion mindre end afstanden i marken. På Figur 2.1 er hele Danmark, undtagen Bornholm, vist i UTM zone 32, hvilket betyder at den del af landet som reelt ligger i zone 33 får en positiv afstandskorrektion, dvs. kortafstanden bliver længere end afstanden i marken. 6

12 Afgrænsning af problemstilling KMS har fra starten meldt ud, at overgangen til System 2000 skal være båret af frivillighed fra brugernes side og være behovsstyret. For at få synspunkter fra berørte parter gennemførte KMS i år 2000 og 2001 to høringer med det formål, at opnå en fælles forståelse og accept af System [KMS, 2001 (B)] Fra høringsrunden i 2001 kan det udledes, at den overvejende del af de hørte parter anså det for en naturlig og nødvendig udvikling, at der indføres et nyt referencesystem. Det blev vurderet, at UTM projektionen var fornuftig, mens der var flere af de hørte parter, som gav udtryk for tvivl om nødvendigheden af KP2000. Den første høringsrunde medførte, at de to kortprojektioner i stedet for at være ligestillede skulle være klassificeret som en primær og en sekundær kortprojektion, hvor den sekundære KP2000 projektionen kun skulle benyttes internt i organisationen. Denne ændring medførte, at der blev gennemført endnu en høring, hvor høringssvarene ikke medførte yderligere ændringer og KMS fastholdt beslutningen om at have UTM/EUREF89 som den primære og KP2000 som den sekundære projektion. [KMS, 2001 (B), s. 1] Indførelsen af System 2000 er blevet væsentligt forsinket, set i forhold til visionerne i oplægget til høringsrunden i 2001, hvor matrikelkortet og de topografiske kort efter planen skulle omlægges i De fleste af KMS produkter er omlagt eller er under omlægning, hvormed det kun er matrikelkortet, som mangler at blive omlagt til UTM/EUREF Status for System 2000 Landinspektørbranchen har hidtil været afventende overfor implementering af UTM/EUREF89, hvilket bl.a. er forårsaget af de særlige forhold omkring forvanskningen, som betyder at afstande og arealer skal korrigeres med op til 40 cm pr. km for at få værdier svarende til i marken. Anderledes forholder det sig ude i amterne og kommunerne, som på nuværende tidspunkt er godt i gang med omlægning af egne datasamlinger. Alle amter har på nuværende tidspunkt omlagt og på figur 2.3 ses status for den kommunale omlægning, juli

13 Afgrænsning af problemstilling Figur 2.3: Status for den kommunale omlægning til UTM/EUREF89. [KMS, 2005 (B)] Mange kommuner er således kommet langt i overvejelserne om en omlægning til System 2000, hvilket i høj grad kan tilskrives, at Kommunernes Landsforening (KL) og KMS er blevet enige om en fælles målsætning for anvendelse af System 2000 i kommunerne. I forhold til de plane data blev målsætningen, at flest mulig skal have omlagt data til UTM/EUREF89 i løbet af 2005, og at alle data skal være struktureret således, at data kan udveksles i UTM/EUREF89 pr. 1. januar [KL, 2004] Målsætningen er fastlagt på baggrund af et pilotprojekt med deltagelse af Faaborg, Herning og Kolding Kommune, hvor formålet var at undersøge konsekvenserne ved en omlægning til System Forsøget omfattede en dataog softwareanalyse for at finde frem til, hvilke data der skal omlægges, om eksisterende GIS/CAD-systemer kan håndtere System 2000 og endelige hvilke dataleverandører og samarbejdspartnere, der berøres? [KMS, 2004 (B)] 8

14 Afgrænsning af problemstilling De tre kommuner stødte både på organisatoriske og tekniske problemer. De tekniske problemer var hovedsageligt relateret til den benyttede software, som ikke kunne håndtere de nye referencesystemer tilfredsstillende. Samtidig viste forsøget, at der ikke findes én bestemt procedure for at omlægge data, men at konverteringen af grunddata kan foretages på flere forskellige måder afhængig af software. I pilotprojektet var KMS aktiv i forhold til dialogen med softwareleverandørerne, og denne del er siden kommet så meget på plads, at de markedsførende softwareleverandører har fået implementeret KMS transformationsrutiner i programmerne. Erfaringerne fra pilotprojektet er samlet i en "kogebog" tiltænkt de kommuner, som står foran en omlægning af data til System Kogebogen skal være medhjælpende til, at kommunerne mindsker deres omkostninger ved datakonvertering. 6 Pilotprojektet viste, at implementeringen af System 2000 giver både fordele og ulemper, alt efter hvilket perspektiv der anlægges. De største bekymringer omhandlede forholdet til samarbejdspartnerne, idet det ville være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne konverterede til System 2000 uden at omgivelserne fulgte med. Dialog og samarbejde er derfor nødvendigt både i forhold til samarbejdspartneren, men ligeledes i forhold til programleverandørerne. [KMS, 2004 (B)] Erfaringerne fra det kommunale forsøg med System 2000 kan ikke direkte overføres til landinspektørpraksis, da de matrikulære sager ofte er afhængige af tidligere målinger, som i overvejende grad kun er tilgængeligt i analog form. Det betyder, at hovedargumentet; Hvis vi alle talte samme sprog UTM/EUREF89 ville transformation være unødvendig [KMS, 2004 (B)] som blev fremført i forbindelse med det kommunale pilotprojekt, ikke kan finde anvendelse i landinspektørpraksis. Grundkort kan konverteres til UTM/EUREF89, og produkterne kan ligeledes leveres i UTM/EUREF89, men internt vil der være flere referencesystemer i brug end tidligere, og der vil stadig være et behov for at kunne håndtere System 34 og andre lokale data i forbindelse 6 Kogebogen kan findes på 9

15 Afgrænsning af problemstilling med markarbejdets gennemførelse. Imidlertid er landinspektørerne snart nødt til at forholde sig til System 2000, da ibrugtagningen af minimaks og omlægningen af matrikelkortet den 2. oktober 2006 medfører, at matrikelkortet udelukkende bliver tilgængeligt via distributionsserveren i UTM/EUREF System 2000 og de nødvendige ændringer KMS har siden det blev besluttet at skifte referencesystem, haft nedsat en styregruppe, og i regi af denne nedsat flere arbejdsgrupper, med det formål at afklare de tekniske forhold i matrikulær sagsbehandling i System Afrapporteringen fra arbejdsgruppen kom i 2004 og behandlede nogle af de centrale problemstillinger som overgangen medfører. Rapporten er siden blevet drøftet med PLF, hvor det efterfølgende i koordinationsudvalget blev besluttet at gennemføre et forsøg i Sønderjylland, hvor de deltagende firmaer skulle benytte UTM/EUREF89 i sagsbehandlingen. [Referencenet, 2005 (B), s. 2-3] I det følgende vil de centrale emner som rapporten behandlede blive opridset, da det hovedsageligt er disse områder, hvor overgangen til System 2000 vil få mærkbar betydning. Ny arealdefinition Målebladet De matrikulære regler Ny arealdefinition Når der foretages en matrikulær forandring skal der i hovedreglen foretages en arealberegning efter reglerne i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder (BMA) 32, så arealangivelsen ajourføres på en måde, så det foreliggende materiale benyttes bedst muligt. Dette betyder, at grundlaget for arealberegningen ikke må være dårligere end grundlaget for den tidligere beregning af arealet. Arealerne i matriklen er imidlertid af meget varierende kvalitet, da de både kan oprinde fra beregninger i det analoge matrikelkort eller nyere matrikulære målinger af høj kvalitet. [VMA, 1999, afsnit 21.1] 10

16 Afgrænsning af problemstilling Arealberegning kan enten foretages efter kort (K), konstruktion (S) eller opmåling (O), alt efter den fremtidige anvendelse og størrelse af restarealet. Hvis arealet skal benyttes til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads eller anden intensiv anvendelse, kan arealberegningen udelukkende ske på grundlag af opmåling jf. BMA 32, stk. 6. Endvidere skal der foretages nyberegning af restarealet, hvis den matrikulære ændring medfører, at mere end halvdelen af et matr.nr. fraskilles. De nuværende regler om arealberegning i BMA indeholder ingen krav om brug af et bestemt referencesystem, hvilket skyldes, at forskellen mellem et rent lokalt system og System 34 antager en størrelse, som i praksis er ubetydelig set i relation til usikkerheder ved målingen i øvrigt. Indførelsen af System 2000 og omlægningen af matrikelkortet til UTM/EUREF89 giver derimod anledning til eftertanke, da afstandskorrektionen på op til 40 cm pr. km gør det nødvendigt at korrigere arealet for at få værdier, der kan sammenlignes med de tidligere registrerede. Når der beregnes arealer i System 34 eller i et lokalt system foretages beregningen i nulniveau. Arealberegningen kan i EUREF89 foretages ved enten en beregning, hvor der tages højde for projektionens skalakorrektion eller en beregning direkte på ellipsoiden. Arealafvigelserne mellem de forskellige måder at beregne det matrikulære areal er så små, at det er uden betydning hvilken metode, der benyttes, set i forhold til nøjagtigheden, som man kan bestemme koordinaterne med. [KMS, 2004 (A), s. 34] Arealer beregnes ud fra Ellings formel, men størrelsen af arealet er afhængig af hvilken projektion, der benyttes: A 1 n Elling = + = 2 1 ( Ei Ei+ 1 ) ( N i + N i+ 1 ), hvor En+ 1 = E1 og N n 1 N1 11

17 Afgrænsning af problemstilling Herefter kan der korrigeres for skala: Ar = ( 1 2 ( σ 1) ) A Elling, idet den lokale skala kan beregnes i KP2000 og UTM/EUREF89 tilstrækkelig nøjagtigt med: σ = m ( Em ), hvor Em = 1 2 ( E + E ) Ec hvor m 0 er skalaen på centralmeridianen og E c er Eastingen på centralmeridianen. Konstanten er den Gaussiske krumningsradius for GRS80 ellipsoiden i middelbredden i Danmark. [KMS, 2004 (A), s. 34] 1 2 Hvis arealet beregnes efter matrikelkortet efter omlægningen til UTM/EUREF89, vil man ikke længere få det matrikulære areal. For at få det matrikulære areal vil det være nødvendigt at korrigere arealet med en lokal faktor, bestemt af punkternes eastingsværdier. Hermed er arealer i matrikulær sammenhæng også i fremtiden, som de er målt i marken, og giver hermed ikke problemer i forbindelse med fremtidige matrikulære forandringer. [KMS, 2004 (A), s. 11] Målebladet Et måleblad er påkrævet, når der foretages indmåling til skel som registreres i matriklen jf. BMA 36. Målebladet skal vise skelpunkter, bygninger, hegn og andre terrængenstande af varig karakter, nær det skel som indmåles jf. BMA 28, stk. 3. Derudover kan der på målebladet anføres topografiske oplysninger, f.eks. vandløb, vandhuller, skrænter, bevoksning m.v. Endvidere skal målebladet indeholde en koordinatliste og eventuelt være forsynet med dimensionsmål mellem de målte punkter. [VMA, 2001, afsnit 23.1] I forhold til den matrikulære opmåling er der ikke nogen specifikke nøjagtighedskrav, hvilket skyldes, at der gennem tiderne er blevet benyttet flere forskellige metoder til indmåling. Derimod er der i BMA 29 krav om, at skelmålingen skal knyttes til eksisterende fikspunkter inden for en afstand af 1500 m eller til nye fikspunkter, der etableres i området, når målingen omfatter 12

18 Afgrænsning af problemstilling nye skel, der er beliggende inden for en afstand af 300 m fra et eksisterende fikspunkt. Indførelsen af System 2000 medfører enkelte ændringer i kravene til målebladet. For det første bliver der indlagt en begrænsning på hvilke koordinatsystemer, som er tilladte at benytte på målebladet. Det eneste krav i dag er, at koordinaterne skal angives i et retvinklet koordinatsystem jf. BMA 36, stk. 2, men i realiteten benyttes enten System 34 eller et lokalt system med samme akseorientering og omløbsretning som System 34. Dette er også et krav for at kunne indlæse målebladet i MIA som DSFL. Med indførelsen af System 2000 vil det kun være muligt at benytte UTM/EUREF89, KP2000 eller et lokalt system med samme omløbsretning som UTM, hvilket er illustreret på figur 2.4. System 34, lokal(34) Y N (Y) UTM/EURF89, Kp2000, lokal(utm) I dag I fremtiden X E (X) Figur 2.4: De tilladte projektioner i dag og i fremtiden. [KMS, 2004 (A), s. 12] Selvom de ovennævnte muligheder vil være tilladte, anbefaler KMS, at målebladet bliver udarbejdet i UTM/EUREF89. Endvidere er det et krav, at ændringskortet og målebladet har samme omløbsretning, hvilket udelukker brugen af System 34, hvis matrikelkortet er hentet i UTM/EUREF89 fra distributionsserveren. I arbejdsrapporten lægger KMS op til, at det efter ibrugtagningen af minimaks vil være en overgangsperiode, hvor sager der er startet i System 34 kan afsluttes i System 34. Men fra ibrugtagning er anvendelse af UTM/EUREF89 obligatorisk for alle nye sager. [KMS, 2005 (B)] 13

19 Afgrænsning af problemstilling Det benyttede koordinatsystem skal angives i tilknytning til koordinatlisten på målebladet. I de tilfælde, hvor UTM/EUREF89 anvendes som målebladets koordinatsystem, skal dimensionsmål referere til afstande i marken, og ikke afstande mellem de opgivne koordinater. Endvidere skal arealer, som tidligere nævnt, være de matrikulære arealer og ikke kortarealer. [KMS, 2004 (A), s. 14] De matrikulære regler Indførelsen af System 2000 i matrikulær sammenhæng betyder, at der kommer nye regler i forhold til den matrikulære sagsudarbejdelse. Ændringerne vil primært komme i bekendtgørelsen og vejledningen om matrikulære arbejder, da det formentlig ikke vil være nødvendigt med ændringer i udstykningsloven, da loven ikke indeholder bestemmelser, som foreskriver brug af et bestemt referencesystem. Brugen af et bestemt referencesystem står heller ikke direkte angivet i BMA, men arbejdsgruppen som udarbejdede rapporten om de tekniske forhold i den matrikulære sagsbehandling anbefaler, at der optages en bestemmelse om brugen af System 2000 i bekendtgørelsen. I vejledningen nævnes det derimod direkte, at "Referencesystemet for det danske matrikulære referencenet er System34 [VMA, 2001, afsnit 19.1], hvilket må forudsættes ændret i fremtiden. Derudover må det ligeledes forventes, at der kommer en ny udgave af ajourføringsvejledningen, da den sidste version fra 1999 er ved at være forældet i forhold til den matrikulære proces i dag og ikke tager højde for brugen af MIA i sagsudarbejdelsen. [KMS, 2004 (A), s. 24] 2.4 Præsentation af det sønderjyske forsøg Hos de praktiserende landinspektører medfører implementeringen af system 2000 uden tvivl forandringer, men hvor store ændringerne bliver, afhænger i høj grad af den nuværende organisatoriske og tekniske struktur på det enkelte kontor. For at indsamle erfaringer med System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse forud for implementeringen af minimaks gennemføres et 14

20 Afgrænsning af problemstilling forsøg med deltagelse af tre sønderjyske landinspektørfirmaer. De tre firmaer som deltager i forsøget er: Landinspektørerne Hvenegaard A/S, Sønderborg Landinspektørgården I/S, Tønder Skovgaard Landinspektørfirma, Haderslev Forsøget omhandler alle aspekter af den matrikulære sag lige fra forberedelse af målingen til indsendelse af MIA-sagspakken til KMS og samarbejdet med andre af landinspektørens kunder, f.eks. arkitekter og entreprenører. Dette projekt tager udgangspunkt i, hvordan implementeringen af System 2000 foregår hos Landinspektørerne Hvenegaard A/S i Sønderborg. Forsøgets afrapportering i forhold til KMS består af, at de deltagende firmaer udarbejder logbøger for de sager, som udarbejdes i UTM/EUREF89. Den forventede sagsmængde for de deltagende firmaer er vurderet til sager i alt, alt efter hvordan forsøget kommer til at forløbe. Med udgangspunkt i logbøger laver hvert firma et notat med generelle erfaringer fra forsøget, som skal danne grundlag for et samlet notat fra KMS om de erfaringer, som kan drages af forsøget. [KMS, 2005 (B), s. 19] Ud fra forsøgsbeskrivelsen fra KMS, som er vedlagt som bilag B, kan det udledes, at de krav, der skal overholdes i forhold til indsendelse af de matrikulære sager i forsøgsperioden, er følgende: Data skal hentes fra distributionsserveren i UTM/EUREF89 Sagen skal udarbejdes i UTM/EUREF89, med undtagelse af målebladet Målebladet skal være i KP2000, UTM/EUREF89 eller et lokalt system med samme akseorientering og omløbsretning som UTM. De ovennævnte krav er lig de krav, som kan forventes efter implementeringen af minimaks i efteråret Indtil da vil det være muligt at udarbejde sagerne i System 34 som hidtil. Efter implementeringen af minimaks vil det ligeledes kun være muligt at indsende målebladet som et MIA-måleblad. 15

21 Afgrænsning af problemstilling 2.5 Problemformulering System 2000 er tiltænkt rollen som fremtidens referencesystem i Danmark og denne vision styrkes af, at KMS omlægger alle sine egne produkter til UTM/EUREF89. Udgangspunkt for det nærværende projekt er de ændringer, som referenceskiftet medfører for et konkret landinspektørkontor og de udfordringer, som alle landinspektører inden for en begrænset tidsperiode bliver nødt til at forholde sig til. Med baggrund i den præsenterede problematik tager det videre arbejde afsæt i følgende problemformulering: Med udgangspunkt i et forsøg med udarbejdelse af matrikulære sager i System 2000 i Sønderjylland, undersøges hvordan en overgang fra System 34 til System 2000 mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i landinspektørpraksis. Herunder: a. hvilke forhold der skal tages højde for i den matrikulære sagsudarbejdelse, når der omlægges til System 2000 b. analyse af arbejdsprocesser i den matrikulære sagsudarbejdelse, der forudsættes omlagt til System

22 Projektopbygning og valg af metode 3 Projektopbygning og valg af metode I det følgende vil være en kort redegørelse for den måde projektet er opbygget samt en beskrivelse af den metode, som benyttes i projektet. 3.1 Projektets opbygning Udgangspunktet for dette projekt er det sønderjyske forsøg omhandlede indførelse af System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse. Projektets opbygning er vist på figur 3.1. Indledning Afgræsning af problemstilling Problemformulering Projektet indledes med en kort præsentation af opbygningen af System 2000 og den nuværende status for indførelsen af de nye referencesystemer. Teori og metode Analyse Den matrikulære proces Hvor har koordinater betydning? De tilladte referencesystemer Matrikulære sager fra praksis Fremdragning af problemstillinger Konklusion Herefter bliver problemformuleringen præsenteret, hvorefter der foretages metodiske overvejelser om, hvordan denne kan løses. I analysen er det primære fokus de steder i den matrikulære proces, hvor koordinater har en betydning. De nævnte fokusområder udpeges gennem en analyse af de aktører og brugsmønstre, der indgår i den matrikulære sagsudarbejdelse. På baggrund heraf, samt de formelle krav fra KMS, opstilles de mulige valg af referencesystemer i sagsgangen. Perspektivering Herefter bliver tre matrikulære sager gennemgået, hvilket er nødvendigt, da det Procesanalyse kun er muligt at vurdere fremgangsmådernes Figur 3.1: Projektopbygning. anvendelighed på baggrund af praktisk erfaring. Sagerne giver endvidere mulighed for at udpege, de områder i 17

23 Projektopbygning og valg af metode processen, som har betydning for valg af referencesystem. De områder, som bliver udpeget, underlægges herefter en nøjere behandling for at finde frem til fordele og ulemper ved forskellige tilgange til sagsudarbejdelsen i System Resultaterne af analysen udgør grundlaget for den endelige konklusion, hvor der opstilles anbefalinger for, hvordan en omlægning til System 2000 mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Konklusionen bliver fulgt op af en perspektivering, for at se indførelsen af et nyt referencesystem i et andet perspektiv end lige landinspektørpraksis. Endelig afrundes projektet med procesanalysen, som er en redegørelse og kritisk refleksion over selve praktikopholdet hos Landinspektørerne i Sønderborg 3.2 Anvendelse af værktøjer fra OOA&D I projektet anvendes værktøjer fra Objektorienteret analyse og design (OOA&D), som er beskrevet i bilag C. Metoden benyttes ikke i sin tiltænkte form som et redskab til udvikling af et IT-system. Projektet omhandler den matrikulære sagsudarbejdelse og indførelsen af et nyt referencesystem i denne proces. Der er således tale om nye krav til den matrikulære sagsudarbejdelse, og dermed kan man også godt tale om, at der sker ændringer i et nuværende system. Der er fokus på de konsekvenser et referenceskifte får for hele den matrikulære proces, fra en sag rekvireres til sagens endelig godkendelse hos KMS og kunden får tilsendt et relevant kortmateriale om den matrikulære ændring. Metoden benyttes til at få den matrikulære sagsudarbejdelse splittet op i de delaktiviteter, som sagen gennemløber. For at lokalisere de steder i den matrikulære sagsudarbejdelse, hvor referenceskiftet får betydning, synes redskaber fra OOA&D s analyse af anvendelsesområdet anvendelig. Den del af analysen, der anvendes er den del, der omhandler aktører og brugsmønstre. Metoden anvendes dog i en lidt modificeret udgave. Desuden lader projektet sig 18

24 Projektopbygning og valg af metode inspirere af OOA&D s tilstandsdiagrammer til en måde at vise, hvordan den matrikulære sagsudarbejdelse forløber. Aktør og brugsmønstre i OOA&D I OOA&D drejer denne del af analysen sig om, hvem der skal bruge systemet (aktører), og hvordan systemet skal bruges (brugsmønster). Aktørerne består både af brugere og andre IT-systemer, der anvender systemet. Aktørerne anvender systemet forskelligt, og det er disse forskellige måder at bruge systemet på, der kaldes brugsmønstre. [Jepsen et al., 2003, s. 137] Ét brugsmønster fastlægger en velafgrænset brug af en del af IT-systemet. Den samlede mængde af brugsmønstre fastlægger anvendelsesområdets brug af hele IT-systemet. [Jepsen et al., 2003, s. 138] I analysen findes frem til aktører. Disse kan beskrives i en aktørspecifikation, hvor det fremgår, hvilket formål aktøren har, karakteristik af aktøren, samt eksempler, hvor det fremgår hvilke IT-kundskaber aktøren har. Herefter findes brugsmønstre, som hver kan beskrives i en brugsmønsterspecifikation. I henhold til OOA&D indeholder brugsmønsterspecifikationen en objekt- og en funktionsoversigt. Det vil sige, at der af brugsmønsterspecifikationen fremgår, hvilke objekter, der indgår i det enkelte brugsmønster samt de funktioner, der skal til for at brugerne kan få oplysninger ind og ud af IT-systemet. [Jepsen et al., 2003, s. 141 og 150] For at give et samlet grafisk overblik over de enkelte brugsmønstre og de aktører, de involverer, kan der udformes et brugsmønsterdiagram. Man kan også beskrive et brugsmønster ved hjælp af et tilstandsdiagram. [Jepsen et al., 2003, s ] Aktører og brugsmønstre i projektet I OOA&D er aktørerne således defineret som dem, der bruger systemet, og brugsmønstre handler om, hvordan systemet bruges. Hvis man betragter den 19

25 Projektopbygning og valg af metode matrikulære sagsudarbejdelse som et system, kan man sige, at aktørerne er de som er brugere af den matrikulære sagsgang. Det vil sige, alle de aktører, som er involveret i en matrikulær sag. Brugsmønsteret er så det de forskellige aktører foretager sig i den matrikulære sagsudarbejdelse. Den måde de bruger systemet på for at få en sag gennemført. Ved at opstille aktører og brugsmønstre splittes sagsgangen op i delaktiviteter, og der fås hermed et overblik over, dels hvor i processen referenceskiftet får en betydning, og dels for hvem det får betydning. I projektet beskrives hver enkelt aktør med en aktørspecifikation, indeholdende aktørens formål og karakteristik samt aktørens kendskab/forhold til det nye referenceskifte. Kategorien eksempler i OOA&D s aktørspecifikation er således udskiftet med forhold til referenceskifte. Aktørspecifikationen er medvirkende til at kunne vurdere, hvilken betydning referenceskiftet har for den enkelte aktør. I projektet beskrives brugsmønstrene med en brugsmønsterspecifikation, hvor det fremgår, hvad den enkelte aktør foretager sig i delaktiviteten af den matrikulære sagsgang. I brugsmønsterspecifikationen fremgår det endvidere, hvilke objekter, der er involveret og hvilken betydning referenceskiftet har for denne del af processen. Der indgår således ikke funktioner som i OOA&D s brugsmønsterspecifikation. Dette begrundes med, at der i dette projekt ikke skal skabes funktioner til et nyt system. Det er mere relevant med en opsamling på, om referenceskiftet har betydning eller ej i det enkelte brugsmønster. Objekterne er tilmed behjælpelige til at vurdere, hvilken betydning referenceskiftet har for det enkelte brugsmønster, idet objekter f.eks. kan være måleblad eller servitutter. Det er i denne sammenhæng klart, at et referenceskifte har betydning for f.eks. et måleblad, hvorimod det ikke har betydning for en servitut. Tilstandsdiagrammer I henhold til OOA&D kan et brugsmønster beskrives ved hjælp af et tilstandsdiagram. I OOA&D bruges et tilstandsdiagram ligeledes til at beskrive 20

26 Projektopbygning og valg af metode en klasses adfærd, hvor tilstandsdiagrammet viser rækkefølgen i en klasses hændelsesforløb fra start til slut, jf. bilag C. Et tilstandsdiagram kan således benyttes til at illustrere, i hvilken rækkefølge tingene foregår. I den virkelige verden er der nogle logiske regler for, hvad der kan ske og hvornår. [Jepsen et al., 2003, s. 118]. Tilstandsdiagram i projektet I projektet benyttes elementer fra OOA&D s udarbejdelse af tilstandsdiagram til at vise, hvordan den matrikulære sagsgang forløber. Tilstandsdiagrammet benyttes alene til at vise, hvilken rækkefølge tingene foregår i den matrikulære proces, og der tages her udgangspunkt i de brugsmønstre, der tidligere er beskrevet i projektet. 21

27 Det matrikulære system 4 Analyse Analysen indeholder indledningsvist en beskrivelse af det matrikulære system, som skal medvirke til en forståelse af det område, som System 2000 skal indgå i. Herefter undersøges, hvor i den matrikulære proces koordinater har betydning, gennem en analyse af de aktører og brugsmønstre, der indgår i den matrikulære sagsudarbejdelse. Der foretages tillige overvejelser mht., hvilke referencesystemer, der er tilladt i sagsudarbejdelsen. Endelig tages der fat på tre matrikulære sager med fokus på de referencesystemer, der er benyttet undervejs. Dette munder ud i en særskilt behandling af de væsentligste overvejelser angående valg af referencesystem. 4.1 Det matrikulære system Matrikulære arbejder må i Danmark kun udføres af landinspektører med beskikkelse jf. udstykningslovens 13, og omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre registreringen i matriklen. Dette betyder, at når en grundejer skal have udført matrikulære arbejder, skal der rettes henvendelse til en landinspektør, som rekvireres til at udføre den ønskede ændring. I det følgende vil sagsflowet i den matrikulære proces blive beskrevet på et overordnet niveau med udgangspunkt i figur 4.1, s. 23. Når landinspektøren bliver rekvireret til en ny sag, går han i gang med at få informationsgrundlaget på plads, hvilket indebærer, at han indhenter det nyeste matrikelkort og vurderingsoplysninger over det pågældende område. Endvidere tilvejebringes gamle måleblade for området til brug for en mere detaljeret skelkonstatering og -fastlæggelse. 7 Endvidere indhentes oplysninger fra kommune og amt om retslige arealbindinger på området, f.eks. støjzoner, 7 Måloplysninger for det sønderjyske område kan hentes via WebMADS, som er en Internet adgang til Kort & Matrikelstyrelsens arkiv over matrikulære måloplysninger i Sønderjylland og indeholder måloplysninger fra overgangen til dansk administration ved genforeningen i 1920 og frem til i dag. [KMS, 2005 (C)] 22

28 Det matrikulære system ledninger og lokalplaner. Dette gøres som konsekvens af udstykningslovens 20, som anfører at den matrikulære forandring ikke må være i strid med anden lovgivning. Endvidere skal de privatretlige forhold, såsom adkomstforhold, pantehæftelser og servitutter afklares i tingbogen. Tingbogsattest Oprettelse af sag Indhentning af måloplysninger Tingborgen WebMADS Markarbejde Udprint af matrikelkort og vurderingsoplysninger Arealbindinger Beregning af måledata Matriklen CAD Kortmanipulation i MIA-CAD Oprettelse af sag i MIA Download af data Distributionsserver Import og sagsudarbejdelse i MIA Klargøring af sagspakke Måleblad Oversigtskort Høring hos berørte myndigheder Kommune Amt Jordbrugskommission Øvrige myndigheder Topografiske kort Servitutfordeling Fremsendelse af sagspakke til KMS Approbation Figur 4.1: Den matrikulære proces. Herefter gennemføres markarbejdet, som skal give det nødvendige datagrundlag for den matrikulære sag. Efter markarbejdet skal de indhentede måledata beregnes og kontrolleres for efterfølgende at blive klargjort i CAD-systemet med 23

29 Det matrikulære system henblik på sagsudarbejdelse i MIA 8 samt udarbejdelse af måleblad og eventuelt oversigtskort. Dernæst oprettes sagen i MIA og via distributionsserveren hentes de nyeste data fra matrikelkortet, matrikelregistret og fikspunktregistret for de implicerede ejendomme. Kortgrundlaget eksporteres til CAD-systemet, hvor de ændringer, sagen medfører matrikulært, udføres for atter efterfølgende, at blive eksporteret til MIA som DSFL. I MIA sker selve sagsudarbejdelse efter en fastlagt procedure, da der er indlagt logiske kontroller, som har til formål at nedbringe antallet af fejlbehæftede sager. Programafviklingen følger reglerne fra bekendtgørelsen og vejledningen om matrikulære arbejder. Det betyder, at MIA opstiller de matrikulære ændringer i den rækkefølge, som bekendtgørelsen foreskriver. Når den matrikulære sag er udarbejdet sendes den efterfølgende i høring hos de berørte myndigheder, som f.eks. kan være kommunen, amtet eller jordbrugskommission. Når sagen kommer tilbage fra høring sendes hele sagspakken, samt eventuelle dispensationer og tilladelser til KMS, der efter en kontrol godkender sagen og sender landinspektøren en registreringsmeddelelse Hvor har koordinater betydning i den matrikulære proces? Fra rekvisition af den matrikulære opgave og indtil sagen sendes til Kort & Matrikelstyrelsen er der en lang række opgaver, som udføres af landinspektøren. På nuværende tidspunkt anvendes næsten udelukkende System 34 i den matrikulære proces og eneste undtagelse er de retslige bindinger fra amtet samt de topografiske kort, som er i UTM. Dette betyder, at al arbejdet foretages i System 34 eller i et lokalt system alt efter opgavens karakter og krav til nøjagtighed. 8 MIA (Matrikulært Informations- og ajourføringssystem) anvendes til matrikulær sagsudarbejdelse på baggrund af importerede matrikelregisterdata og matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen. [KMS, 2005, (D)] 24

30 Det matrikulære system De processer, som har interesse i nærværende projekt er de steder i den matrikulære proces, hvor koordinatdata og det benyttede referencesystem har en reel betydning. For at finde frem til og adskille de enkelte processer, kan værktøjerne fra OOA&D metoden med fordel benyttes, herunder muligheden for at inddele den matrikulære sagsgang i aktører og brugsmønstre. Når der skal findes frem til aktører og brugsmønstre er det nødvendigt, at tage udgangspunkt i de erfaringer, som er tilvejebragt i løbet af praktikforløbet. Ligeledes betyder dette, at der i andre landinspektørfirmaer kan forekomme andre opdelinger. Endvidere er der som tidligere fremhævet, ikke tale om, at der skal udvikles et nyt system, men at den matrikulære sagsproces skal justeres og tilpasses de nye krav. Det første skridt er at udpege aktører i den matrikulære proces, hvilket gøres med udgangspunkt i figur 4.1. Der findes frem til de forskellige aktører ved i hver enkelt delproces at spørge, hvem er involveret i denne aktivitet? Når alle aktører er fundet skal brugsmønstrene beskrives i en brugsmønsterspecifikation, som er en mere udførlig beskrivelse af, hvad der sker i de enkelte delprocesser. Brugsmønstrene findes ved at spørge, hvad aktørerne gør i de enkelte delaktiviteter i den matrikulære sagsgang. Nedenfor er hver aktør beskrevet i en aktørspecifikation indeholdende formål, dvs. hvad aktørens rolle er i den matrikulære proces, karakteristik af aktøren samt aktørens forhold til referenceskiftet. Aktørerne er udvalgt efter det princip, at gøre det så enkelt som muligt. F.eks. hører måler og sagsbehandler under aktøren landinspektør. Dette er også gjort ud fra den betragtning, at en landinspektør både kan have rollen som måler og sagsbehandler, hvilket ligeledes kan variere fra firma til firma. 25

31 Det matrikulære system Kunde Formål: Karakteristik: Forhold til referenceskifte: En person, der gerne vil have gennemført en matrikulær forandring. Kunden kan både være en privat person, som henvender sig på egen hånd eller professionelle rådgivere, såsom landboforeninger, arkitekter eller rådgivende ingeniører. Kundens primære interesse er, at få gennemført den matrikulære forandring, hvilket betyder at interessen for den tekniske side af sagsudarbejdelsen er lille. Kunden har ofte også en forventning om, at det man måler i kortet stemmer overens med forholdet i marken. Landinspektøren Formål: Karakteristik: Forhold til referenceskifte: Landinspektøren er ansvarlig for udførelsen af den matrikulære opgave. Landinspektøren består af alle de forskellige roller som landinspektørkontorets ansatte varetager i løbet af en matrikulær sag. Derfor indeholder hovedaktøren landinspektøren en række underliggende aktører, såsom måler, tekniker og sagsbehandler m.m. som arbejder indenfor de samme brugsmønstre. Landinspektøren er vant til at arbejde med referencesystemer og er i stand til at rådgive kunderne om fordele og ulemper. Berørte myndigheder Formål: Karakteristik: Forhold til referenceskifte: Myndigheder som enten skal godkende eller give udtalelser/tilladelser til dele af den matrikulære sag. Den mest berørte myndighed er kommunen, som næsten altid skal høres i forhold til grøn erklæring. Andre berørte myndigheder kan f.eks. være amtet eller jordbrugskommissionen Myndighederne har i mange sammenhænge kontakt med referencesystemer i GIS sammenhæng, men i matrikulær sammenhæng er der ofte ikke kortdata direkte involveret i det arbejde, de skal udføre. Kort & Matrikelstyrelsen Formål: Karakteristik: Forhold til referenceskifte: Godkende og foretage registrering af den matrikulære forandring, samt underrette tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om den matrikulære forandring. KMS skal sikre at sagen overholder alle gældende krav for at blive registreret. KMS er desuden den hovedansvarlige aktør i forhold til opbygning og vedligeholdelse af referencesystemer i Danmark. KMS er en statslig myndighed med ansvar for opmåling, kortlægning og matrikel- og landinspektørvæsen. KMS er ansvarlig for indførelsen af det nye referencesystem og arbejder aktivt for at få implementeret System På baggrund af aktørspecifikationerne og de enkelte aktiviteter i den matrikulære proces er brugsmønstrespecifikationerne beskrevet i bilag D. 26

32 Det matrikulære system Brugsmønsterspecifikationerne indeholder hver en beskrivelse af, hvad den enkelte aktør foretager sig i delaktiviteten af den matrikulære proces, hvilke objekter der er involveret, og hvilken betydning referenceskiftet har for den beskrevne del af processen. I det følgende beskrives de brugsmønstre, hvor referenceskiftet reelt har en betydning. Figur 4.2 illustrerer rækkefølgen i den matrikulære sagsudarbejdelse samt de tilladte referencesystemer gennem den matrikulære proces. Hvorvidt System 34, UTM/EUREF89 eller KP2000 er tilladt mellem hændelserne er vist med farvede cirkler. Tre cirkler betyder, at landinspektøren frit kan vælge mellem de tre systemer, mens de steder i processen, hvor der er én eller to cirkler, er underlagt en form for formel begrænsning, som udelukker brugen af et bestemt koordinatsystem. Start System 34 KP2000 UTM/EUREF89 Oprettelse af sag Forberedelse af markarbejde Markarbejde Beregning af måledata Download af data fra distributionsserveren Kortmanipulation i MIA-CAD CAD MIA Måleblad Forsendelse af sagspakke Slut Figur 4.2: De tilladte referencesystemer gennem den matrikulære proces. 27

33 Det matrikulære system Figur 4.2 illustrerer, at der er flere mulige løsningsmodeller for at overholde de formelle krav fra KMS i forhold til indførelsen af System Det meste af processen kan gennemføres som hidtil, da det først er i forbindelse med kortmanipulationen af DSFL filen fra MIA, at der stilles krav til UTM/EUREF89. I forhold til målebladet er det udover UTM/EUREF89 tilladt at benytte KP2000 samt et lokalt system med samme omløbsretning som UTM. [KMS, 2004 (A), s. 12] 4.2 Tre matrikulære sager fra praksis I det følgende afsnit vil der med udgangspunkt i tre matrikulære sager, som er udarbejdet i System 2000, blive gennemgået nogle af de muligheder, der er angivet i figur 4.2 mth. valg af referencesystem. De tre matrikulære sager er udvalgt, fordi de hver især er velegnet til at vise ofte forekommende målesituationer. Sagerne dækker forskellige kombinationer, hvor både System 34, KP2000 og lokale systemer kommer i brug. Situationer, hvor sagsforberedelsen og indmålingen kun foregår i UTM/EUREF89, er ikke afprøvet, da frygten for fejl og misforståelser er større end viljen til at afprøve UTM/EUREF89 i sagsudarbejdelsen. Efterfølgende vil de tre sager udgøre det empiriske grundlag for at vurdere fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder. Sagsproceduren bliver beskrevet detaljeret for den første sag, mens beskrivelsen for de to øvrige sager kun vil omfatte de steder, hvor proceduren adskiller sig fra den første sag. Derudover kan skematisk redegørelse, ændringskort samt måleblad for de tre matrikulære findes i bilag E. Hver sagsbeskrivelse indeholder krav fra rekvirenten, eksisterende måloplysninger, den matrikulære ændring, sagens forløb og endelig en opsamling på sagen. 28

34 Tre matrikulære sager fra praksis Sag 1 Udstykning (j.nr ) Sønderborg Kommune sælger et ca m 2 stort areal af matr.nr. 1 Ulkebøl Ejerlav, Ulkebøl, til brug for opførelse af erhvervsbebyggelse. Kommunen har på købers vegne rekvireret udstykningen. Krav fra rekvirenten: Det er et krav, at arealet af den nye udstykning skal være ca m 2. Eksisterende måloplysninger: Der eksisterer måleblade for området i System 34 fra en tidligere måling i Den matrikulære ændring: Figur 4.3: Udsnit af målebladet. 29

35 Tre matrikulære sager fra praksis Sagens forløb: Start System 34 KP2000 UTM/EUREF89 Oprettelse af sag Forberedelse af markarbejde Markarbejde Download af data fra distributionsserveren Beregning af måledata Kortmanipulation i MIA-CAD CAD MIA Måleblad Forsendelse af sagspakke Slut Under forberedelsen af sagen blev det undersøgt, om der var eksisterende måleblade for området. Via WebMADS blev der fundet tre måleblade, som samlet var dækkende for hele området. Da der var tale om nyere målinger i System 34 fra 1999, blev det besluttet, at det var mest hensigtsmæssigt at forberede sagen i System 34. Herefter blev der beregnet koordinater til det nye skel, som skulle gå mellem pkt. 500 og 501, i lokalt system 34, således arealkravet kunne holdes. Under markarbejdet blev de eksisterende skelrør eftersøgt og fundet, hvorefter det nye skel blev afsat med totalstation. Herefter blev både de genfundne og nye skelrør målt op med GPS i KP2000. Hjemme på kontoret blev der foretaget en beregning af de indhentede måledata, hvilket blev foretaget i landmålingsprogrammet SDL med koordinater i KP2000. Arealberegningen af den nye udstykning blev ligeledes foretaget i SDL. Arealberegningen i de matrikulære sager foretages normalt med landmålingsprogrammet SDL, som benytter punktkataloget som inddata. I løbet 30

36 Tre matrikulære sager fra praksis af praktikperioden blev der gennemført flere små forsøg med arealberegningen i SDL, med inputfiler i System 34, KP2000, UTM/EUREF89. Resultatet af forsøgene var, at programmet alene laver en koordinatberegning af punkterne uden at foretage en afstandskorrektion af målene. Dette betyder, at arealberegningen i SDL ikke er teoretisk korrekt, da det matrikulære areal skal være som i marken. Imidlertid kan SDL stadig være praktisk anvendelig, såfremt enten System 34 eller KP2000 benyttes, idet de to referencesystemer har en lille afstandskorrektion på maksimalt 5 cm pr. km. Dette gør samlet set, at afstandskorrektionen kan ignoreres i de fleste matrikulære sager også set i forhold til at matrikulære arealer angives i hele m 2. Herefter blev den matrikulære sag bearbejdet i CAD, eller mere specifikt MicroStation V8. Målingen var i KP2000 gennem hele CAD-arbejdet, hvor den matrikulære ændring optegnes, så den er klar til sagsudarbejdelse i MIA. Målebladet blev udarbejdet i KP2000, da det blev vurderet, som det mest hensigtsmæssige, da det på denne måde var muligt at påsætte sande dimensionsmål på tegningen i CAD, hvilket ikke ville være muligt i UTM/EUREF89. Målebladet udarbejdes som et analogt måleblad og indsendes digitalt til KMS i tiff-formatet. Det næste skridt var, at sagen blev oprettet i MIA, og de nyeste data hentet fra distributionsserveren i UTM/EUREF89. Herefter blev matrikelkortudsnittet eksporteret til CAD-systemet, der kører i en MIA opsætning, som gør at kun de tilladte koder i matrikelkortet er tilgængelige. Hele arbejdet udføres i UTM/EUREF89, men da ændringer foretages ud fra filen indeholdende målingen, er det nødvendigt at benytte denne som reference. Dette er muligt, da MicroStation V8 giver mulighed for on-the-fly transformation, hvilket betyder, at man frit kan arbejde med masterfilen i et referencesystem, mens den tilknyttede referencefil er i et andet. Efter arbejdet er udført i MIA-CAD bliver kortudsnittet eksporteret tilbage til MIA, hvor sagsudarbejdelsen er uændret i forhold til den tidligere procedure. 31

37 Tre matrikulære sager fra praksis DSFL filen, som hentes ind i MIA skal være i det samme system, som det system som er hentet fra distributionsserveren, hvilket er UTM/EUREF89. Både distributionsserveren og MIA håndterer UTM/EUREF89 uden problemer, og MIA korrigerer selv for afstandskorrektionen i arealberegningen. Opsamling sag 1 Den beskrevne fremgangsmåde gav ikke anledning til problemer, da sagen blev forberedt ud fra de eksisterende måleblade i System 34. Derved er forberedelsesfasen ikke anderledes end tidligere. Når GPS målingen foretages i KP2000 er det ikke nødvendigt, at transformere data før arbejdet i MIA-CAD, hvor det ikke kan undgås at foretage en transformation, medmindre hele sagen laves i UTM/EUREF Sag 2 Arealoverførsel (j.nr ) Ejeren af matr.nr. 5 Helved, Notmark ønskede sig en garage, hvilket kun kunne lade sig gøre ved at tilkøbe ca. 210 m 2 af ejeren af matr.nr. 262 Helved, Notmark Krav fra rekvirenten: Ejerne var enige om arealets udformning og cirka størrelse. (Arealet var markeret af ejerne i marken) Eksisterende måloplysninger: Gamle markrids. 32

38 Tre matrikulære sager fra praksis Den matrikulære ændring: Start System 34 KP2000 UTM/EUREF89 Oprettelse af sag Forberedelse af markarbejde Markarbejde Download af data fra distributionsserveren Beregning af måledata Kortmanipulation i MIA-CAD CAD MIA Måleblad Forsendelse af sagspakke Figur 4.4: Udsnit af målebladet og sagsforløbet. Slut Sagens forløb: Under forberedelsesfasen kunne der ikke findes måloplysninger for området, hvorfor sagen blev forberedt ud fra oplysninger i matrikelkortet i System 34, ved at beregne koordinater til de nye punkter 3, 7 og 6, se figur 4.4. Punkt 3 skulle være i skellinien mellem punkt 1 og 2, og punkt 6 skulle være i vejskel. Retningen mellem punkt 3 og 7 er på grund af en hæk fra punkt 3 mod vest i samme retning. Under markarbejdet blev punkterne 1 og 2 genfundet, hvorefter de nye skel blev afsat med GPS i System 34. I forbindelse med beregningen blev målingen transformeret til KP2000 ved brug af det indbyggede transformationsmodul i SDL, der benytter KMStrans til at transformere hele punktkataloget. I stedet for SDL kunne muligheden for file to file transformation i KMStrans ligeledes have været benyttet. Herefter er proceduren lig beskrivelsen for den første sag. 33

39 Tre matrikulære sager fra praksis Opsamling sag 2 Fordelen ved denne procedure er, at alt markarbejdet foregår akkurat som tidligere. Derudover foregår transformationen af data i forbindelse med beregningen på kontoret hurtigt og let. I stedet for at foretage transformationen i forbindelse med beregningen kunne CAD-arbejdet ligeledes foretages i System 34. Imidlertid ville dette betyde, at en ekstra transformation af data ville være nødvendig, som følge af at målebladet ikke kan afleveres i System 34. Det ville ikke være noget problem, at få selve målingen over i KP2000, da der blot oprettes en ny tom DGN fil ved brug af en seed fil i KP2000, hvorefter filen i System 34 benyttes som reference. Herefter er der mulighed for at merge data fra referencefilen over i den aktive masterfil. Imidlertid skal koordinatfilen stadig transformeres vha. enten SDL eller KMStrans, hvorfor det ikke vil være en fordel at benytte System 34 som det foretrukne valg af referencesystem i CAD-arbejdet Sag 3 Udstykning (j.nr ) Sagen er en større udstykning for Sønderborg Kommune og er en del af et større område, hvor kommunen har lavet en lokalplan, der tillader udstykning til boliger. Krav fra rekvirenten: Der blev stillet krav fra Sønderborg Kommune til udformning og placering af grundene, samt til udformning og placering af sti- og vejsystemet. Sti- og vejsystemet ville kommunen gerne have overført til kommunevejen. Eksisterende måloplysninger: Kommunens rådgivende ingeniørfirma tilsendte en digital fil med udstykningen. Derudover var der måloplysninger fra 1999 til skellet mod syd, mens måloplysninger til skellet mod nord bestod af ældre markrids. 34

40 Tre matrikulære sager fra praksis Den matrikulære ændring: Figur 4.5: Udsnit af målebladet. Sagens forløb: Start System 34 KP2000 UTM/EUREF89 Oprettelse af sag Forberedelse af markarbejde Markarbejde Download af data fra distributionsserveren Beregning af måledata Kortmanipulation i MIA-CAD CAD MIA Måleblad Forsendelse af sagspakke Sagen gennemføres som en papirudstykning, hvilket betyder, at den nødvendige afmærkning efter BMA 27, stk. 1, ikke foretages inden skellet registreres i matriklen. For at få tilladelse af KMS til at udskyde anbringelsen af skelmærker Slut 35

41 Tre matrikulære sager fra praksis i marken, skal der være praktiske årsager, såsom anlægs- eller byggemodningsarbejder, som begrunder udskydelsen. Landinspektøren skal endvidere foretage afmærkningen snarest og inden 1 år. [VMA, 1999, afsnit ] I forberedelsesfasen blev der fundet måloplysninger til det sydlige og nordlige skel. Oplysningerne til skellet mod syd var af nyere dato, hvorimod der kun var ældre markrids til det nordlige skel. Markridsene blev benyttet til at genfinde det nordlige skel, hvorefter det blev målt ind i KP2000. Det østlige skel blev ikke berørt af udstykningen, mens skelforløbet mod vest blev ændret, således de nye grunde fik en del af vejens areal, hvorfor det heller ikke var nødvendigt at finde dette skel. Grundlaget for CAD-arbejdet var således en ny opmåling af det nordlige skel i KP2000, samt de eksisterende måloplysninger til det sydlige skel. Den digitale fil, som kommunen tilsendte med udstykningen, skulle herefter benyttes, men filen skulle først bearbejdes meget i CAD, da liniestykkerne f.eks. ikke var snappet, og der var anvendt splines i vej- og stiforløbet. Det var derfor nødvendigt at tegne det hele op igen. Arealberegningen blev foretaget i SDL i KP2000 ud fra koordinater optaget fra kortet. Målebladet blev ligeledes udarbejdet i KP2000. Herefter er resten af sagsudarbejdelsen sammenfaldende med sag 1. Opsamling sag 3 Det specielle ved sagen er, at der er tale om en udstykning, som holdes i KP2000 hele vejen igennem sagen. Det faktum, at der endnu ikke er foretaget markering i marken ændrer ikke ved dette. Når markeringen foretages vil dette ske i KP2000. Sagen viser således, at det uden problemer er muligt at holde større udstykninger i KP både i forberedelsen af sagen og selve markarbejdet. Sagen viser endvidere, at der er tilfælde, hvor det er mest hensigtsmæssigt at have data i KP2000 med i marken, specielt når der forud for markarbejdet er et større CAD-arbejde, der skal gennemføres før sagen er klar til at blive målt. 36

42 Tre matrikulære sager fra praksis Sammenfatning på de tre matrikulære sager Ud fra de tre beskrevne sager kan det ses, at medmindre hele sagen udarbejdes i UTM/EUREF89 er det nødvendigt, at transformere data på et tidspunkt i sagsudarbejdelsen. Hvis System 34 benyttes så langt som muligt, er det nødvendigt med to transformationer, i forbindelse med MIA-CAD og målebladet. Hvis KP2000 benyttes til indmålingen i marken er det kun nødvendigt med én transformation i forbindelse med MIA-CAD, da målebladet kan udfærdiges direkte i KP2000. De formelle krav til sagsindsendelse til KMS giver mange kombinationsmuligheder for valg af referencesystem gennem den matrikulære proces. Men selv om der er mange mulige løsninger, er det ikke sikkert, at alle løsninger er lige hensigtsmæssige. Den løsning, som vinder frem som den gængse fremgangsmåde i fremtiden, afhænger af, hvordan markarbejdet og CAD-arbejdet mest hensigtsmæssigt kan gennemføres samtidig med, at der tages hensyn til landinspektørens andre samarbejdspartnere. Da de væsentligste overvejelser angående valg af referencesystem kan henføres til enten markarbejdet, CAD-arbejdet eller samarbejdspartnerne vil disse områder blive særskilt behandlet i de følgende afsnit. 4.3 Markarbejdets gennemførelse I forbindelse med gennemførelsen af markarbejdet er det muligt at vælge mellem flere forskellige referencesystemer, og i mange tilfælde vil der foreligge måloplysninger fra tidligere målinger i System 34 eller i et lokalt system. Måloplysninger af denne karakter benyttes i de fleste tilfælde, hvorfor det skal overvejes, hvordan data bringes med i marken. Der er ikke nogen formelle krav til proceduren i forhold til System 2000, hvorfor det må være hensigtsmæssigt, at få så lidt ekstra arbejde som muligt i forhold den tidligere procedure i marken. Endvidere er der ikke noget til hinder for at overveje, hvorvidt afsætningsdata og indmålingsdata overhovedet skal ligge i samme system. Derimod kunne det mest 37

43 Markarbejdets gennemførelse hensigtsmæssige være, at det system, som tages med i marken bliver en vurdering i den enkelte situation ud fra det grundlag, som foreligger i forvejen. I nedenstående figur 4.6 er der skitseret syv forskellige situationer, som kan komme i anvendelse ved markarbejdet. For hver situation angives først det system, som tages med i marken (1) og herefter det system, der tages med hjem på kontoret (2). Endvidere bliver de fordele og ulemper, der er forbundet med situationen opridset. Listen er ikke udtømmende, da der er fravalgt nogle muligheder, som ikke kan forventes anvendt i praksis. 1. Kontor Mark 2. Mark Kontor Fordele Ulemper Situation 1 1. System System 34 Proceduren er som tidligere. Ingen ændring i forhold til markarbejdet. Måler i marken uden afstandskorrektion. Alle ulemperne med S34 gør sig stadig gældende. Med tiden vil der også komme måleblade i KP2000, hvilket gør, at data enten skal transformeres til S34 eller tages med i marken som KP2000. Situation 2 1. System KP2000 Denne løsning kræver ikke mere forberedelse end tidligere, men selve opmålingen foretages i KP2000. Med tiden vil der komme måleblade i KP2000, hvormed det ikke vil være hensigtsmæssigt at transformere til S34. I disse tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at holde data i KP2000. Situation 3 1. Lokalt system 2. KP2000 Se situation 2. Det kan være nødvendigt/fornuftigt at optage koordinater på matrikelkortet for at komme i gang i området. Situation 4 1. KP KP2000 Data holdes i det samme system længere tid. Et system, hvor der kan ske eksakt transformation til UTM/EUREF89. Hvis data skal medbringes i KP2000 i marken, kræver det mere arbejde, i form af transformation af de foreliggende måleblade m.m. Situation 5 1. System UTM/EUREF89 Måler i marken uden afstandskorrektion. System 34 bruges til at genfinde eventuelle skelrør i området, mens selve opmålingen med GPS foretages i UTM/EUREF89. Måling med totalstation bør gennemføres som en lokalmåling. Følger anbefalingen fra KMS. Hvis data tages med hjem i UTM/EUREF89 skal data efterfølgende transformeres, såfremt målebladet ønskes udarbejdet i KP2000. Imidlertid giver brugen af KMStrans den størst mulige sikkerhed for transformationens rigtighed. 38

44 Markarbejdets gennemførelse Situation 6 1. Lokalt system 2. UTM/EUREF89 Se situation 5. Se situation 5. Situation 7 1. UTM/EUREF89 2. UTM/EUREF89 Den matrikulære sag holdes i det samme system fra start til slut, som anbefalet af KMS. Afstandskorrektionen i UTM stiller krav til brugerens viden og omhu. Endvidere skal gamle måloplysninger transformeres. Figur 4.6: Mulige valg af referencesystem i forbindelse med markarbejdet. 9 I henhold til gennemførelsen af markarbejdet er det en klar fordel, at arbejde i et system, som på korte afstande tilnærmelsesvis kan karakteriseres som et lokalt system. Denne fordel kan opnås både ved at benytte KP2000 eller System 34, selv om det helt korrekte ville være at afstandskorrigere målingerne, men dette har der ikke været tradition for i den praktiske landmåling. Ud fra de skitserede situationer i figur 4.6 kan flere være brugbare løsninger i fremtiden. Imidlertid illustrerer de oplistede situationer ligeledes, at tilgangen til markarbejdet i høj grad afhænger af, hvad man har til rådighed i form af måloplysninger. Den umiddelbare løsning kunne derfor være, at holde de data, man tager med i marken, i målingens oprindelige system, da en transformation af data forud for målingen ikke vil bringe yderligere fordele, men derimod ekstra arbejde med at transformere data, som ofte skal tastes manuelt ind. Imidlertid vil de tilgængelige måloplysninger ofte være i et lokalt system, hvilket gør, at man i forberedelsesfasen alligevel kan være nødt til, at optage koordinater fra matrikelkortet i f.eks. KP2000 for at finde nogle af skelpunkterne i den lokale måling. I forbindelse med gennemførslen af markarbejdet vil der unægtelig opstå flere situationer i fremtiden, hvor landinspektøren er nødt til at forholde sig til flere 9 Vurderingen af de forskellige situationer sker under den antagelse, at transformationens korrekthed er den samme, uanset om den foretages i instrumentet, beregningsprogrammet, CAD programmet eller KMStrans. 39

45 Markarbejdets gennemførelse forskellige referencesystemer. På nuværende tidspunkt er det ikke sjældent, at de nødvendige oplysninger for at gennemføre målingen skal stykkes sammen af måloplysninger, som ligger i flere forskellige lokale systemer samt System 34. Situationen ændres derfor ikke væsentlig i fremtiden, men det er nødvendigt at ændre proceduren for at bringe data hjem fra marken. En vurdering af de i figur 4.6 anførte muligheder, på baggrund af erfaringer fra praktikopholdet, giver et resultat, hvor situation 1, 2, 3 og 4 vil være de mest benyttede. Situation 1 (Sag 2) vil formentlig kun finde anvendelse i en overgangsperiode, da eneste fordel er, at alt er som det plejer. Situation 2 og 3 (Sag 1) kan ses samlet, da det i begge tilfælde er KP2000, som kommer med hjem. Situation 4 (Sag 3) vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor sagen påbegyndes i KP2000, hvorfor der ikke er nogen fordele ved at skifte til et andet referencesystem. Hvis fokus rettes på måleinstrumentet vil det ofte ikke betyde væsentlig mere arbejde, hvis GPS målingen foretages i KP2000. I forhold til måling med totalstation, bør dette foretages i et helt lokalt system, da det sikrer lige betingelser for alle instrumenter. For at instrumenterne kan håndtere de nye koordinatsystemer er det nødvendigt, at der tages højde for at KP2000 har en anden akseorientering og omløbsretning end System 34. Gennem forsøg har det vist sig, at de mulige løsninger er, at der i forhold til de data, som tages med i marken enten sættes et minus foran x-koordinaten eller, at rækkefølgen af y og x koordinaten i filen byttes om. Der er således tale om en lille, men nødvendig tilpasning af datafilen, for at kunne bruge f.eks. KP2000 i ældre totalstationer. 4.4 CAD-arbejdets gennemførelse I de tre matrikulære sager, som blev beskrevet tidligere i projektet, blev CADarbejdet udført efter samme fremgangsmåde, idet arbejdet i alle tre tilfælde blev påbegyndt og afsluttet i KP2000. I det følgende afsnit vil det blive klarlagt, 40

46 CAD-arbejdets gennemførelse hvorfor andre tilgange til CAD-arbejdet ikke er afprøvet, og hvilke fordele og ulemper, der er ved de forskellige muligheder. I matrikulær sammenhæng kan CAD-arbejdet deles op i to hovedblokke. Den første blok indeholder de aktiviteter, der er relateret til optegning af den konkrete måling og indeholder alle de objekter, som senere medtages på målebladet. I den anden blok MIA-CAD foretages de nødvendige ændringer til DSFL filen fra MIA, som senere vil danne grundlaget for ajourføringen i matrikelkortet. De interessante aspekter angående CAD-arbejdet er placeret i den første blok. Det skyldes, at arbejdet i MIA-CAD er fastlåst af de formelle krav om, at ændringerne i DSFL filen fra MIA skal ske i det samme system, som er hentet fra distributionsserveren. Efter implementeringen af minimaks er det således kun muligt at benytte UTM/EUREF89. I nedenstående figur 4.7 er der skitseret fem forskellige situationer, som kan komme i anvendelse ved CAD-arbejdet. For hver situation angives først det system, som benyttes i CAD (1), efterfulgt af det koordinatsystem, der benyttes til målebladet (2). Til hver situation er der opridset de fordele og ulemper, der er forbundet med situationen. 1. CAD-arbejdet 2. Måleblad Fordele Ulemper Situation 1 1. System KP2000 Arbejdet i CAD-systemet er som tidligere. Afstande og arealer kan beregnes i kortet. Det er nødvendigt at foretage en transformation af data før målebladet kan udarbejdes. Transformationen omfatter både CAD filen og koordinatfilen. Situation 2 1. System UTM/EUREF89 Arbejdet i CAD-systemet er som tidligere. Afstande og arealer kan beregnes i kortet. Det er nødvendigt at foretage en transformation af data før målebladet kan udarbejdes. Situation 3 1. KP KP2000 Målebladet kan udarbejdes direkte i KP2000. Den mest direkte vej gennem CAD. Afstande og arealer kan beregnes i kortet. Løsningen følger ikke anbefalingen om at benytte UTM/EUREF89 til målebladet. 41

47 CAD-arbejdets gennemførelse Situation 4 1. KP UTM/EUREF89 Arbejdet i CAD-systemet er som tidligere. Afstande og arealer kan beregnes i kortet. Der foretages en unødvendigt transformation, da målebladet lige så godt kunne blive udfærdiget i KP2000. Situation 5 1. UTM/EUREF89 2. UTM/EUREF89 Data holdes i det samme system hele vejen gennem CAD. Anbefalingen fra KMS følges. Der kan ikke påsættes/beregnes sande afstande og arealer ved brug af værktøjerne i CAD-systemet. Figur 4.7: Mulige valg af referencesystem i forbindelse med CAD-arbejdet. Når målingen skal behandles i CAD-systemet gælder det i første omgang om at skabe overblik over situationen, ved at optegne linierne til den matrikulære ændring og de tekniske ændringer sagen medfører. Herefter kan der ske skravering af eventuelle huse eller andre faste terrængenstande, hvortil der er målt. Dette arbejde har to formål, idet det både skal udgøre grundlaget for det senere arbejde i MIA-CAD, men næsten vigtigere, udgøre grundlaget for dannelsen af målebladet til sagen. Det er en klar fordel, at CAD bearbejdningen af måledata foretages i et helt lokalt system eller et referencesystem, hvor afstandskorrektionen antager en størrelse, der i praksis kan ignoreres. Da det som tidligere nævnt bliver tilladt at levere målebladet i KP2000, vil det være mest hensigtsmæssigt at forblive i dette system, så længe som muligt. Hvis KP2000 bliver standarden i CAD-arbejdet kan data holdes i det samme system, indtil de matrikulære ændringer skal laves i MIA-CAD, hvor den oprindelige fil med målingen alligevel skal bruges som referencefil. Hvorvidt referencefilen skal transformeres på plads, er i denne forbindelse underordnet, da det sker automatisk uden, at brugeren skal foretage sig noget aktivt. I fremtiden må målebladet kun udarbejdes i UTM/EUREF89, KP2000 eller et lokalt system med samme omløbsretning som UTM. Tidligere har System 34 været den ubestridte standard i forbindelse med CAD-arbejdet. Dette bliver i fremtiden besværliggjort, da de nye krav til indsendelse, betyder at det bliver nødvendigt at transformere CAD filen til et af de tilladte referencesystemer før 42

48 CAD-arbejdets gennemførelse indsendelse. Samtidig er det ikke blot CAD filen, men ligeledes koordinatfilen til målingen, der skal transformeres. Hermed står KP2000 stærkt blandt de tilladte koordinatsystemer, da KP2000 giver de fordele, som tidligere har begrundet, at System 34 har været dominerende i forhold til matrikulære arbejder. Her vægtes det højt, at der er mulighed for at påsætte dimensionsmål og beregne arealer ud fra tegningen, hvilket ikke er muligt at gøre i UTM/EUREF89, da man i så fald får afstande og arealer i kortet, som ikke er lig det matrikulære areal. CAD-systemet har en væsentlig rolle i processen med at få indført System 2000 tilfredsstillende i den matrikulære proces, da det er afgørende om CAD-systemet er gearet til at håndtere flere forskellige referencesystemer. De skitserede løsninger er fremkommet under den forudsætning, at CAD filer i forskellige referencesystemer let kan sammenstilles gennem en on-the-fly transformation, hvor den ene fil er tilknyttet som referencefil til den aktive masterfil. I forsøgsperioden har det benyttede CAD-system ikke været i stand til at levere sande afstande og arealer, når UTM/EUREF89 blev benyttet, men dette problem bliver formentlig løst inden den egentlige implementering af System Forud for gennemførelsen af forsøget hos landinspektørerne i Sønderborg blev alle de nødvendige kortdata konverteret til UTM/EUREF89. Matrikelkortet og TOP10DK blev leveret af KMS direkte i UTM/EUREF89, hvorfor konvertering ikke var nødvendig. Da den normale produktion i System 34 ligeledes skulle fungere normalt, har kortdata i forsøgsperioden eksisteret både i en System 34 database og en selvstændig UTM/EUREF89 database. Derudover blev data stemplet, hvilket betyder, at der til hver fil blev tilføjet oplysninger om hvilket system, der er tale om. Stemplingen sikrer, at data kan benyttes på kryds og tværs af forskellige koordinatsystemer. 43

49 Landinspektørens samarbejde med andre 4.5 Landinspektørens samarbejde med andre For landinspektøren er det meget vigtigt, at der helt og fast kan stås inde for alt, som sendes ud af huset. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at der er flere samarbejdspartnere end KMS. Forholdet til de andre samarbejdspartnere er et af de store problemer i forhold til brugen af UTM/EUREF89. Det skyldes, at de professionelle brugere af landinspektørens produkter, såsom arkitektfirmaer og entreprenører ofte ønsker at få tilsendt en digital kopi af det udførte arbejde, som kan benyttes til det videre arbejde. Dette giver imidlertid anledning til bekymringer om, hvorvidt samarbejdspartnernes CAD-systemer er i stand til at håndtere UTM/EUREF89 tilfredsstillende. Dette problemområde var et af de emner som det sønderjyske forsøg skulle forsøge at afdække. Imidlertid har det været vanskeligt at afdække de problemer, som måtte befinde sig i dette spændingsfelt, da det kræver, at landinspektøren sender materiale ud til kunden, som landinspektøren selv frygter, kan misforstås. I stedet for at sende materiale ud af huset i UTM/EUREF89 er der i løbet af forsøget blevet taget kontakt til flere arkitektfirmaer 10 for at undersøge, om de var i stand til at håndtere data i UTM/EUREF89. Overordnet var der ingen forståelse for fordele og ulemper ved de forskellige referencesystemer, hvilket bekræfter den frygt for misforståelser, som blev fremført forud for beslutningen om at indføre System En passende beskrivelse på, hvor stor eller lidt forståelse samarbejdspartnerne har for referencesystemer er den umiddelbare reaktion, som vi fik af en arkitekt på, at man i fremtiden bliver nødt til at forholde sig til afstandskorrektioner og arealer, som ikke kan optages digitalt fra kortet: Er I blevet dårligere til at måle? Dette er selvfølgelig en urimelig generalisering af samarbejdspartnerne, men det er ligeledes urimeligt og uden saglig grund, at der påføres samarbejdspartnerne unødige vanskeligheder, i forhold til brugen af data. Dette ville blive konsekvensen, hvis landinspektøren sendte alt ud i UTM/EUREF Arkitektfirmaerne blev spurgt i forbindelse med anden opgaveløsning. 44

50 Landinspektørens samarbejde med andre Når arkitekterne m.fl. ikke ønsker besværet med at korrigere afstande i data, skal dette tages til efterretning. Det er landinspektøren, der har den nødvendige ekspertise om referencesystemer, og det er ligeledes naturligt, at landinspektøren rådgiver samarbejdspartnerne bedst muligt. Problemet er reelt kun eksisterende, når der sammen med det analoge produkt sendes en digital kopi, da f.eks. afstande og arealer i forvejen er angivet som sande værdier på målebladet. Hvis den digitale fil benyttes til den videre projektering, vil der komme uoverensstemmelser, da afstande og arealer, der optages digitalt ikke vil svare til værdierne i marken. Det mest sandsynlige fremtidige scenarium er, at UTM/EUREF89 kun finder anvendelse i forhold til KMS, mens alt andet, der sendes ud af huset bliver i enten KP2000 eller et lokalt system. I de situationer, hvor rekvirenten direkte ønsker at få data i UTM/EUREF89 bør landinspektøren sikre sig, at der er tale om et velovervejet og bevidst valg, og herefter levere det ønskede referencesystem. KMS anbefaler at udarbejde måleblade i UTM/EUREF89, men dette vil formentlig ikke vinde indpas hos landinspektørerne, så længe der er mulighed for at levere målebladet i KP2000 eller et lokalt system. Incitamentet for at skifte til UTM/EUREF89 i forhold til landinspektørernes andre samarbejdspartnere end KMS er for lille set i forhold til risikoen for misforståelser blandt kunderne. Hvis KMS virkelig ønskede at undersøge virkningen af måleblade i UTM/EUREF i det sønderjyske forsøg, skulle forsøgsbeskrivelsen ikke give mulighed for måleblade i KP2000. Alt andet lige ville dette være den eneste mulighed for at tilvejebringe de ønskede erfaringer, da ingen er villig til at løbe en unødig risiko. Men hvis dette var tilfældet vil arkitekter m.fl. stadig kræve at få data i et lokalt system, hvormed der opstår den situation, at målebladet kommer til at eksisterer i to systemer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. 45

51 Konklusion 5 Konklusion Dette projekt er udarbejdet på baggrund af erfaringer indhentet fra et praktikophold af tre måneders varighed hos Landinspektørerne Hvenegaard A/S i Sønderborg. Den faglige problemstilling for projektpraktikken udspringer af, at Landinspektørerne Hvenegaard A/S i Sønderborg i efteråret 2005 har deltaget i et forsøgsprojekt i samarbejde med KMS, hvor de har udarbejdet matrikulære sager i System 2000 for hermed at samle erfaring om brugen af det nye referencesystem forud for indførelsen af minimaks i efteråret Forsøget har haft deltagelse af tre landinspektørfirmaer fra det sønderjyske område, men denne rapport omfatter udelukkende egne oplevelser indhentet i praktikperioden hos Landinspektørerne i Sønderborg. Projektet har til formål at besvare den følgende problemformulering: Med udgangspunkt i et forsøg med udarbejdelse af matrikulære sager i System 2000 i Sønderjylland, undersøges hvordan en overgang fra System 34 til System 2000 mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i landinspektørpraksis. Herunder: a. hvilke forhold der skal tages højde for i den matrikulære sagsudarbejdelse, når der omlægges til System 2000 b. analyse af arbejdsprocesser i den matrikulære sagsudarbejdelse, der forudsættes omlagt til System 2000 Fremtiden hedder System 2000, hvilket landinspektørfirmaerne er nødt til at forholde sig til, uanset om de synes om det nye referencesystem eller ej. Beslutningen er taget, og da det den 2. oktober 2006 bliver obligatorisk for landinspektørerne at indsende matrikulære sager i UTM/EUREF89, er der et klart incitament til at begynde at planlægge, hvordan omlægningen skal håndteres. For at løse problemformuleringen blev der taget udgangspunkt i den matrikulære proces, som den fungerer i dag, for at få en forståelse af det område, hvori 46

52 Konklusion System 2000 skal indgå som det primære referencesystem. Gennem en opsplitning af de forskellige aktiviteter i den matrikulære proces, har det været muligt at analysere de enkelte brugsmønstre og på denne måde klarlægge, hvor i processen koordinatdata reelt har betydning. Grunden til, at det er vigtigt at få udpeget netop disse områder skyldes, at det samtidig er her de vigtige vurderinger og valg skal tages, når en hensigtsmæssig brug af System 2000 skal findes. Områderne markarbejdets gennemførelse, CAD-arbejdet og samspillet med samarbejdspartnerne blev, efter en vurdering af de tilladte koordinatsystemer gennem den matrikulære proces, udpeget som områder med vigtige problemstillinger og herefter underlagt særskilt behandling. I det følgende vil der være en delkonklusion for hvert område. Markarbejdets gennemførelse I forbindelse med den matrikulære sagsudarbejdelse vil der i fremtiden opstå flere situationer, hvor landinspektøren er nødt til at forholde sig til flere referencesystemer i den samme måling, da indførelsen af System 2000 forøger antallet af mulige referencesystemer. Resultatet af forsøgsperioden var, at KP2000 er det foretrukne valg gennem alle de interne processer i den matrikulære sag. Under sagsforberedelsen er landinspektøren afhængig af de eksisterende måloplysninger for det pågældende område, hvilket betyder, at det reelt er det foreliggende materiale, der bestemmer udgangssystemet. Det er ikke en uvant situation i dag, at landinspektøren kan have måloplysninger i flere forskellige referencesystemer, når en sag skal forberedes forud for markarbejdet. Sagsforberedelsen er således ikke anderledes end i dag, men selve indmålingen i marken bør så vidt muligt foretages i KP2000, da det hermed er muligt at undlade, at skalakorrigere målingen ud fra den betragtning, at størrelsen af korrektionen i de fleste matrikulære sager er uden betydning. Måling med totalstation, som tidligere foretages i et lokalt system. CAD-arbejdet Udover markarbejdet er det en fordel, at CAD-arbejdet gennemføres i KP2000, da systemet har egenskaber, som minder om et lokalt system. Her tænkes især på afstandskorrektionen, som for KP2000 kun antager en størrelse på op til 5 cm. 47

53 Konklusion pr. km. Afstandskorrektionen er samtidig også den vigtigste årsag til, at UTM/EUREF89 ikke kan anbefales til CAD-arbejdet, da afstands- og arealberegninger ikke bliver skalakorrigeret og dermed ikke kan sammenlignes med markværdier. Der er flere årsager til, at KP2000 er det foretrukne valg. For det første er det nemt at arbejde med i marken, da det egenskabsmæssigt minder om System 34, på trods af en anden akseorientering og omløbsretning. Dette betyder ligeledes, at det eksisterende produktionssystem med ganske få tilpasninger kan blive i stand til at håndtere de nye krav tilfredsstillende. Imidlertid kan brugen af de nye referencesystemer nødvendiggøre investeringer i CAD-systemet, da det letter arbejdet betydeligt, hvis CAD-systemet giver mulighed for on-the-fly transformation. Muligheden for at benytte en referencefil i et koordinatsystem, mens masterfilen er i et andet, giver mange muligheder for en mere flydende arbejdsproces. I fremtiden skal MIA-sagspakken udarbejdes i UTM/EUREF89, men da det er muligt at holde systemerne stringent adskilt med brug af referencefiler i CAD-systemet bliver det ikke mærkbart, at der overhovedet sker en transformation. Samspillet med samarbejdspartnerne Forud for forsøget havde KMS udarbejdet nogle anbefalinger for sagsudarbejdelsen, hvor de bl.a. anbefalede at lave målebladet i UTM/EUREF89. På dette område har forsøget vist, at usikkerheden og frygt for misforståelser blandt landinspektørens andre samarbejdspartnere er større end de fordele, som kan opnås ved at lave måleblade i UTM/EUREF89. Dette er imidlertid uproblematisk, da det ligeledes forventes at blive tilladt at udfærdige målebladet i KP2000, hvilket der i forsøgsperioden var gode erfaringer med. Anbefalinger De tre matrikulære sager, som blev brugt som eksempler på brugen af System 2000, viser, at det ikke nødvendigvis behøver at give større problemer at indføre System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse. Der skal foretages nogle valg, men den mest hensigtsmæssige løsning, vurderet på baggrund af 48

54 Konklusion forsøgsperioden, er illustreret i figur 5.1 og kan betragtes, som den anbefalede fremgangsmåde. Start System 34 KP2000 UTM/EUREF89 Oprettelse af sag Forberedelse af markarbejde Markarbejde Beregning af måledata Download af data fra distributionsserveren Kortmanipulation i MIA-CAD CAD MIA Måleblad Forsendelse af sagspakke Slut Figur 5.1: Den anbefalede fremgangsmåde. Når sagen skal forberedes kan der ikke ændres ved det grundmateriale, som er til rådighed i form af måloplysninger. Derfor kan sagsforberedelsen ske i alle de eksisterende koordinatsystemer, men selve indmålingen i marken bør foretages i KP2000. Herefter holdes data i KP2000 gennem CAD-arbejdet og målebladet udarbejdes ligeledes i KP2000. Først ved kortmanipulationen af DSFL filen fra MIA foretages arbejdet i UTM/EUREF89. Der bliver på dette tidspunkt skiftet fra KP2000 til EUREF89, men da der er tale om to forskellige CAD filer og filen i KP2000 blot benyttes som referencefil, medfører transformationen ikke yderligere arbejde, da det sker automatisk gennem en on-the-fly transformation i CAD-systemet. 49

55 Konklusion Når det kommer til stykket er ændringerne forårsaget af System 2000 til den matrikulære proces egentlig ganske små, da der er mulighed for at vælge en løsning, som opfylder de formelle krav, og samtidig gør det muligt at arbejde, som man har gjort hidtil. På baggrund af forsøgsperioden kan der opstilles følgende anbefalinger, for hvad der er vigtigt ved en omlægning til System 2000: 1. Indmåling, beregning og CAD-arbejdet bør foretages i KP Måling med totalstation bør som tidligere foretages i et lokalt system. 3. Målebladet kan med fordel udfærdiges i KP Dialog med eksterne samarbejdspartnere om referenceskiftet for hermed at mindske risikoen for, at der bliver sendt materiale ud til kunden, som ikke kan håndteres i deres CAD-system. Da der er tale om et forsøg med System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse, bliver det spændende at se, hvordan KMS bruger erfaringerne, og hvilke konsekvenser erfaringerne får på de officielle anbefalinger. De ovenstående anbefalinger, er ikke i direkte overensstemmelse med anbefalingerne fra KMS, da KMS foretrækker UTM/EUREF89 frem for KP2000. Modstanden fra landinspektørbranchen mod UTM/EUREF89 kan opfattes som ansvarlighed overfor de data, som leveres ud af huset. Strengt taget kunne de enkelte firmaer blot acceptere anbefalingerne om UTM ud af huset, men samtidig må det erkendes, at landinspektørerne besidder den nødvendige viden og ekspertise, der skal til for at forholde sig kritisk til indførelsen af det nye referencesystem. Hermed er det rådgiverfunktionen, som gør det vanskeligt at levere data, hvor risikoen for fejl er reel eksisterende. Dermed må det blot konstateres, at landinspektørbranchen i de kommende år skal være beredt på at kunne håndtere alle forekommende koordinatsystemer. 50

56 Perspektivering 6 Perspektivering Når der skal argumenteres for indførelsen af et nyt referencesystem nævnes ofte anvendelsen af GPS, som i dag nærmest er blevet hvermandseje. GPS har vundet større indpas inden for landmåling, men anvendes også til mange andre formål. GPS benyttes eksempelvis på busser, så de ventende passager kan informeres om, hvor mange minutter bussen er forsinket. Landmænd kan bruge GPS til optimering af høst-udbyttet ved at styre, hvor på marken, der skal gødes meget, lidt eller intet til gavn for miljøet. GPS anvendes desuden til ruteoptimering, overvågning, navigation og meget andet. Dette er også et resultat af, at GPS bliver billigere, og det er således ikke længere kun forbeholdt eksperter. GPS-målinger foregår i EUREF89, og det har derfor hidtil været nødvendigt med en transformation af koordinaterne til System 34. KMS begrunder bl.a. indførelsen af et nyt referencesystem med, at GPS og GIS ikke længere kun er forbeholdt landinspektører, men også almindelige borgere, og finder det derfor nødvendigt med enkle referencesystemer. Det skal være muligt at indsamle, præsentere og udveksle koordinatdata i samme system uden først at skulle igennem en transformation. Samtidig begrundes det med, at der sker en forringelse af GPS-målingen, når den skal indpasses i System 34. [Bahl, 2001, s. 153] Indførelsen af et nyt referencesystem er dog ikke helt uproblematisk. Projektet tager netop fat om nogle af de problemstillinger, der kan opstå ved indførelsen af et nyt referencesystem. Det kan eksempelvis være et problem, hvis der skal videregives måloplysninger til eksterne parter, der ikke altid har tilstrækkelig kendskab til de forskellige referencesystemer og derfor heller ikke kan håndtere en evt. afstandskorrektion. KMS betragter, det nye referencesystem, som et system, der gør det muligt, at sammenstille og udveksle stedbestemte information gnidningsløst, fordi transformation af data bliver overflødig, hvis alle anvender samme referencesystem. [KMS, 2001 (C)] Spørgsmålet er, hvem det bliver 51

57 Perspektivering gnidningsløst for?, idet det for de enkelte landinspektørfirmaer ikke er helt uproblematisk, at de skal til at implementere et nyt referencesystem. Indførelsen af et nyt referencesystem skal ses lyset af den igangværende beslutningsproces, der foregår på EU-niveau, hvor et direktivforslag vedrørende INSPIRE forventes endelig vedtaget i 1. halvår af 2006 [Inspire-Danmark]. Et argument for at indføre INSPIRE er netop at kunne sammenstille og udveksle data. Men hvad er INSPIRE? 6.1 INSPIRE INSPIRE står får INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe, og er et resultat af EU-kommissionens ønske om at skabe rammerne for dannelsen af en europæisk infrastruktur for stedbestemt information. Tanken om en europæisk infrastruktur for geografisk information var allerede på tale op gennem 1990 erne, hvor man diskuterede og analyserede, hvordan man kunne skabe en mere koordineret og standardiseret anvendelse af geografisk information i Europa. [Inspire-Danmark] Formålet med INSPIRE er at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og vurdering af Unionens politikker, samt at etablere en ramme for den gradvise udvikling af en harmoniseret geodata infrastruktur. Det er hensigten, at data kun skal indsamles én gang, og at de skal vedligeholdes på det niveau, hvor det gøres mest effektivt. Desuden skal det være muligt sømløst at samle geodata fra mange forskellige kilder, både på lokalt, nationalt og europæisk niveau. Geodata skal således kunne anvendes i fællesskab mellem mange brugere og til mange forskellige anvendelser. [Inspire- Danmark] INSPIRE fokuserer i første omgang på de miljøpolitiske behov, herunder indsamling af informationer til overvågning og forbedring af miljøtilstanden. Det forventes dog senere også at inddrage andre sektorer, såsom transport, landbrug, sundhed m.fl. For at sikre mulighed for at sammenstille data på tværs 52

58 Perspektivering af grænser er der behov for at have fælles referencer, standarder m.m.- dvs. en fælles europæisk infrastruktur for geografisk information. Det er således hensigten, at direktivforslaget skal danne en retlig ramme for oprettelsen og driften af en infrastruktur for geodata i Europa. [EU, 2004] INSPIRE er først og fremmest til fordel for personer, der arbejder med opstilling, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker, på europæisk, nationalt og lokalt plan. Det drejer sig om offentlige myndigheder, lovgivere, borgere og deres organisationer. Det forventes, at INSPIRE også bliver til fordel for andre brugergrupper, herunder den private sektor, universiteter, forskere og medierne. [EU, 2004] INSPIRE kan ses i sammenhæng med andre fællesskabsinitiativer, f.eks. Galileo, som er et europæisk alternativ til amerikanske NAVSTAR GPS. Planerne om et europæisk navigationssystem er udarbejdet på initiativ af EUkommissionen og ESA (European Space Agency). [EU, 2004] 6.2 INSPIRE - Danmark Der er oprettet en dansk INSPIRE følgegruppe med deltagelse af stat, amter og kommuner. KMS varetager formandskabet og Geoforum, der repræsenterer både private og offentlige virksomheder og brugere, er observatør i følgegruppen. Den danske følgegruppe har siden oktober 2002 fulgt arbejdet med INSPIRE. Formålet med følgegruppen er bl.a. at afklare, hvilke krav fra det kommende INSPIRE-direktiv, der vil få indflydelse på anvendelsen og udbredelsen af geografiske data på de tre administrative niveauer (stat, amt og kommune), herunder de økonomiske konsekvenser. Alle parter i følgegruppen har bakket op om formål og vision for INSPIRE-initiativet. [Inspire-Danmark] Danmark deltager desuden i INSPIRE-arbejdet, som medlem af EU s ekspertgruppe, som skal rådgive og bistå kommissionen med at skabe beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af INSPIRE, samt EU s arbejdsgruppe vedrørende udformning af implementeringsstrategier. [Inspire-Danmark] 53

59 Perspektivering 6.3 Opsamling Det primære i INSPIRE er etableringen af et datafællesskab, og det er hensigten, at det kommende EU-direktiv skal danne en retlig ramme for oprettelsen og driften af en infrastruktur for geodata i Europa. Indførelsen af et nyt referencesystem i Danmark, må således ses i det perspektiv, at det skal være muligt at udveksle data på kryds og tværs af landegrænserne. Det er derfor nødvendigt med et fælles europæisk referencesystem, som således får betydning for de danske landinspektørfirmaer med indførelsen af System Der har været en række høringer i forbindelse med INSPIRE. Direktivforslaget har bl.a. været i høring, hvor Den Danske Landinspektørforening udtrykte sig positivt over for initiativet. De udtalte bl.a.: Generelt er det foreningens opfattelse, at en øget kompatibilitet af geografiske informationer vil give en væsentlig forøgelse af den samfundsøkonomiske og den informationsmæssige værdi af data både i Fællesskabet og nationalstaterne. Nærværende rammedirektiv er i så henseende et væsentligt fællesfundament for organisation, struktur og udveksling af geografiske informationer. På sigt vil en fælles rammeforståelse i Fællesskabet desuden fremme udviklingen af fælles standarder for geodata og metadata en udvikling som vil øge anvendeligheden af geografiske informationer i praksis. DDL udtaler sig således positivt om INSPIRE, og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er der også mange fordele, idet data kan udveksles på kryds og tværs af landegrænser. Når KMS taler om at udveksle stedbestemte information gnidningsløst, kan det forstås som, at udveksle data gnidningsløst over landegrænser inden for EU til brug ved formulering, implementering og vurdering af Unionens politikker, og endvidere til overvågning og forbedring af miljøtilstanden mv. Indførelsen af et nyt referencesystem er således konsekvensen af den verden vi lever i, hvor bl.a. EU, teknologi, miljø, overvågning ligeledes har betydning for landinspektøren, idet geografiske data har en væsentlig funktion i disse henseender. Indførelsen af et nyt referencesystem i Danmark kan således ikke ses isoleret. Det skal ses i et langt større perspektiv, hvor landinspektøren ikke fylder meget i det samlede billede. 54

60 Perspektivering Beslutningen om et nyt referenceskifte er ikke foretaget på landinspektørernes præmisser, men landinspektøren er nødt til at acceptere og følge udviklingen, om det så er hensigtsmæssigt for landinspektøren eller ej. 55

61 Kilde- og metodeovervejelser 7 Kilde- og metodeovervejelser I projektet er der hovedsageligt anvendt kilder fra KMS, som står for implementeringen af System 2000 i Danmark. Der kan derfor være tale om, at kildematerialet får et ensidigt og farvet perspektiv, da KMS selvfølgelig italesætter System 2000 meget positivt og som en nødvendighed for landinspektørbranchen. Et mere nuanceret kildemateriale, herunder materiale fra kritikere af System 2000, havde været anvendelig, men har desværre ikke været tilgængeligt. Endvidere er kildematerialet fra KMS ikke længere af nyeste dato, hvilket har gjort det vanskeligt at afklare den nuværende status for indførelsen af System 2000 i Danmark. Imidlertid er den bærende del af projektet ikke afhængig af kildemateriale, da udgangspunktet er de erfaringer, som er tilvejebragt i løbet af praktikforløbet. Dette giver imidlertid også anledning til overvejelser, da de forskellige løsningsmodeller hurtigt bliver afhængige af et bestemt CAD-system. Til det kan det blot konstateres, at det er vanskeligt at vurdere fordele og ulemper ved en bestemt løsning, hvis der ikke er mulighed for at teste løsningens anvendelighed i praksis, hvorfor de forskellige løsningsmodeller ikke kan undgå at blive CAD afhængige. I projektet blev der anvendt værktøjer fra Objektorienteret analyse og design (OOA&D). OOA&D er dog en meget omfattende metode, og det var derfor tidskrævende at sætte sig ind i metoden og få et samlet overblik over den. Men dette var dog nødvendigt for at finde ud af om, og hvad af metoden, der kunne bruges i projektet. OOA&D bærer præg af at være en metode til brug ved udvikling af nye IT-systemer. I projektet var der ikke tale om, at der skulle udvikles et nyt IT-system, men metoden fandtes dog anvendelig til beskrivelse af aktører og brugsmønstre i den matrikulære proces. Metoden måtte dog tilpasses lidt til projektet. Det er dog spørgsmålet, om det var nødvendigt at sætte sig ind i en så omfattende metode i forbindelse med dette projekt, og det er spørgsmålet om mindre ikke kunne have gjort det. OOA&D syntes dog 56

62 Kilde- og metodeovervejelser anvendelig til systematisk at opsplitte den matrikulære proces, således der lettere kunne findes frem til de problemstillinger, der er ved indførelsen af et nyt referencesystem. 57

63 Procesanalyse 8 Procesanalyse Denne procesanalyse er en afrapportering af mit praktikophold i efteråret 2005 hos Landinspektørerne Hvenegaard A/S i Sønderborg. Formålet med procesbeskrivelsen er at give et indblik i selve forløbet på praktikstedet og en beskrivelse af de arbejdsopgaver, som er blevet udført. Endvidere foretages en kritisk refleksion om, hvorvidt de udarbejdede læringsmål, som dannede grundlaget for praktikopholdet, er blevet opfyldt i tilstrækkelig grad. 8.1 Præsentation af praktikstedet Landinspektørerne Hvenegaard A/S er en af Danmarks store landinspektørvirksomheder med i alt otte kontorer på Fyn og i Sønderjylland. Afdelingen i Sønderborg blev etableret 1999 i forbindelse med privatiseringen af Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) kontorer i Sønderjylland, hvilket tydeligt kan ses på medarbejdersammensætningen, som i overvejende grad består af tidligere ansatte fra KMS. På kontoret er der én landinspektør, én landinspektørassistent, fem kort- og matrikelteknikere, én kort- og landmålingsteknikere samt én målemedhjælper. Kontoret dækker alle de klassiske landinspektøropgaver, såsom matrikulære sager, ejerlejlighedsopdeling, teknisk måling og afsætning, udarbejdelse af lokalplaner, servitutter, jordfordeling m.fl. En meget tidskrævende opgave for kontoret Figur 8.1: Landinspektørerne i Sønderborg har til huse i den gamle Reichsbank bygning. det seneste år har været det nye universitetsbyggeri i Sønderborg, hvor der har været et målehold på fuldtid i godt et år. Undertegnede har selv arbejdet på byggeriet nogle uger i sommerferien og deltaget i afsætnings- og kontrolmålingsopgaver. Et billede af byggeriet kan ses på figur

64 Procesanalyse Figur 8.2: Universitetsbyggeriet i Sønderborg. Firmaet benytter Leica instrumenter, og som CAD system benyttes Bentleys MicroStation. De matrikulære sager er udarbejdet i MIA siden slutningen af 2003, men måleblade er indsendt til KMS som analoge indtil 1. december 2005, hvorefter en tiff løsning blev indført. 8.2 Indgåelse af praktikaftale Da vi i løbet af foråret 2005 skulle vælge specialiseringsretning for 9. semester, havde jeg egentlig valgt at følge et semester på retningen Spatial Information Management. Sådan blev det imidlertid ikke. I sommerferien havde jeg arbejde som målemedhjælper hos Landinspektørerne Hvenegaard i Sønderborg, hvilket gav mig lyst til at forfølge muligheden for at komme i praktik og hermed få større indsigt i landinspektørpraksis. Jeg forhørte mig derfor hos Landinspektør Peter Mortensen, som er daglig leder og indehaver af Sønderborg afdelingen. Peter Mortensen så meget positivt på mit forslag om praktikophold, da kontoret netop stod overfor at skulle deltage i et forsøg i samarbejde med KMS omhandlende System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse. Dette skulle således være emnet for mit praktikophold, hvor jeg herunder skulle bidrage til indførelsen af System 2000 på kontoret, samt kortlægge de problemer, der kan opstå i forbindelse hermed. 59

65 Procesanalyse Emnet kunne ikke betragtes som hjemhørende inden for min specialisering i arealforvaltning, men udfordringen og muligheden for at være med i første linie med sagsudarbejdelse i System 2000 gjorde, at det det var et oplagt emne at give sig i kast med. Der var imidlertid flere usikkerhedsmomenter, idet KMS på daværende tidspunkt endnu ikke var klar med matrikelkort i UTM/EUREF89 og endvidere kunne distributionsserveren ikke levere data i UTM. Efter en samtale med Christian Sibbesen, 11 hvor han garanterede at det hele ville komme på plads i starten af september, fastlagde jeg mig endelig på emnet. Herefter blev der opstillet læringsmål, som har til formål at redegøre for den faglige problemstilling og den organisatoriske kontekst for praktikopholdet. [L- Studienævnet, 2005, s. 7] De overordnede læringsmål var: Den studerende gennemfører projektpraktikken med henblik på at lære, hvordan den matrikulære sagsudarbejdelse i praksis foregår med særlig fokus på de problemer, der kan fremkomme som følge af en omlægning til et andet referencesystem. a. have viden om, hvilke komplikationer en omlægning fra et referencesystem til et andet kan medføre internt i organisationen. b. kunne redegøre for løsningsmodeller, som kan afhjælpe implementeringsproblemer opstået i forbindelse med omlægning fra system 34 til System 2000 i sagsudarbejdelsen. c. kunne analysere snitflader og arbejdsprocesser, der kan være nødvendige at ændre som led i en omlægning til System d. kunne anvende den oparbejdede viden til at opstille anbefalinger for, hvordan en omlægning til System 2000 i sagsudarbejdelsen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. 11 Christian Sibbesen var på daværende tidspunkt ansvarlig for forsøgets gennemførelse, men blev i starten af september afløst af Mette Kjærsgaard, Matrikelområdet. 60

66 Procesanalyse e. kunne vurdere hensigtsmæssigheden af en omlægning til system 2000 i landinspektørpraksis i relation til udviklingen af digital forvaltning og hvilke fordele og ulemper, der er herved. De udarbejdede læringsmål er i fuldtekst vedlagt som bilag G. 8.3 De fysiske rammer for praktikopholdet Landinspektørerne i Sønderborg har givet nogle rigtige gode rammer for opholdet. Den første forudsætning for et godt praktikophold er, at man får tildelt en arbejdsplads, da det ikke er en holdbar løsning at være afhængig af, at der er folk ude af huset eller personale, som har fri. I mit tilfælde gik der cirka to uger før jeg fik min egen arbejdsplads med computer, men dette kan henføres til, at selve praktikopholdet først kom i stand ganske få dage før semesterstart. Samlet set har der været tale om rigtig gode forhold, hvilket yderligere er styrket af medarbejderne på kontoret, Figur 8.3: Arbejdspladsen på kontoret. som hele tiden har fået én til at føle, at man var en del af holdet og ikke en udefrakommende studerende, som kun skulle være der i en kortere periode. Det skal dog bemærkes, at det har været en klar fordel, at jeg havde kendskab til arbejdsgange m.m. fra sommerferien, hvorfor overgangen til praktikopholdet forløb meget uproblematisk. 8.4 Det udførte arbejde Den vigtigste opgave i forbindelse med praktikopholdet var arbejdet med at få indført System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse. Udover arbejdet med selve projektets problemstilling har jeg været med til mange forskellige opgaver for at opleve hverdagen i landinspektørpraksis. Det har været meget lærerigt og spændende for på denne måde at opleve mange af de ting, som man har haft undervisning i på universitetet, i virkeligheden. Praktikstedet har været gode til 61

67 Procesanalyse at komme med mange forskelligartede opgaver og her kan bl.a. nævnes: bygningsafsætning, ejerlejlighedsopdeling, servitutundersøgelse samt almindelig sagsudarbejdelse i System 34. Specielt arbejdet med sager i System 34 har været en vigtig forudsætning for det videre arbejde med System 2000, da det var en nødvendighed, at kende det tekniske flow til bunds, før forsøg med det nye system kunne påbegyndes. I hele perioden har jeg ført et detaljeret timeregnskab, for på denne måde at holde styr på, hvor mange timer der er blevet brugt på projektarbejde og hvor mange timer, der er blevet brugt på forekommende arbejde på kontoret. For at lette dette arbejde har den primære opgave med System 2000 fået sit eget journalnummer, hvor timer, som ikke kunne relateres til konkrete sager blev registreret. I perioden fra den 5. september til den 12. december har jeg haft 523 timer på praktikstedet og figur 8.4 viser det samlede tidsforbrug fordelt på overordnede opgavetyper t Tidsforbrug på praktikstedet Procent af samlet timeantal Projektarbejde 107 t Matrikulære sager i System t Matrikulære sager i System t Tekniske opgaver (mark) 42 t Tekniske opgaver (kontor) 25 t Diverse opgaver Figur 8.4: Tidsforbrug fordelt på overordnede opgavetyper. Den primære opgave med System 2000 omfatter søjlerne Projektarbejde, Matrikulære sager i System 2000 og Matrikulære sager i System 34. Jeg har således brugt 69 % af det samlede tidsforbrug på den primære opgave. En anden stor opgave, som jeg har beskæftiget mig med under praktikopholdet har været Teglværksbyen, hvor jeg har brugt godt 49 timer. Teglværksbyen er 62

68 Procesanalyse et gammelt industriområde i Egernsund, hvor der tidligere har ligget et teglværk. Hele området skal omdannes til et nyt boligområde med ca. 250 boliger. Arbejdet er udført for det arkitektfirma, som står for bebyggelsesplanen for området. Det udførte arbejde har bestået i at måle kotepunkter med GPS i hele området, ca. 500 punkter, og efterfølgende generering af højdekurver. Endvidere er der lavet flere længdeprofiler gennem området, og der er foretaget arealberegning af specifikke arealer til brug for planlægning af bebyggelsen i forhold til de givne bebyggelsesprocenter. Hvis fokus rettes mod hovedopgaven med indførelsen af System 2000 har det at få hul igennem, således at der rent praktisk kan gennemføres sager i System 2000, ikke været helt uproblematisk. Undervejs har der været mange tekniske problemer, som har været meget tids- og ressourcekrævende. De mange problemer giver også en idé om, hvilke udfordringer de praktiserende landinspektører står overfor, når alle skal til at indsende de matrikulære sager i UTM/EUREF89, eller når kunderne begynder at efterspørge data i UTM/EUREF89. De problemer, som tager længst tid er de problemer, som ikke har været mulige at forudse på forhånd. Problemerne på softwareniveau må imidlertid forventes løst, når indsendelse i UTM/EUREF89 bliver obligatorisk. De fleste mindre landinspektørfirmaer bliver formentlig nødt til, at købe sig til løsninger i forbindelse med implementeringen af system 2000, da det ellers vil komme til at koste mange ressourcer, at få det op at køre. På et mere personligt plan har CAD problemerne givet mig erfaring i brugen af MicroStation, hvilket har været ganske positivt og brugbart. KMS ønskede i det sønderjyske forsøg at belyse samarbejdet med landsinspektørens andre samarbejdspartnere, da der i dette spændingsfelt forekommer store risikomomenter for fejl og misforståelser, når måleblade ikke længere kan benyttes uden at afstandskorrigere målene. Imidlertid har dette været yderst vanskeligt at belyse nærmere, da vurderingen af de mulige risici, primært forårsaget af afstandskorrektionen, medførte at muligheden for at udarbejde måleblade i UTM/EUREF89 fra starten blev fravalgt. 63

69 Procesanalyse I løbet af praktikperioden har jeg i flere tilfælde udført CAD-arbejde, som skulle leveres til arkitekter, hvor det har været tydeligt, at blot brugen af forskellige CAD-programmer giver anledning til misforståelser og problemer. De fleste arkitekter benytter AutoCAD, hvilket betyder, at alt skal leveres i DWG formatet. Hvis det faktum, at samarbejdspartnerne benytter andre CAD-systemer giver anledning til problemer, virker landinspektørernes nervøsitet for at sende digitale data i UTM/EUREF89 ikke overdrevet. Hvis arkitekter eller andre professionelle brugere skal kunne benytte digitale filer fra landinspektøren, er det nødvendigt, at de kan stole på data, hvilket ofte nødvendiggør, at data bliver leveret i et lokalt system. En væsentlig erfaring jeg kan tage med fra praktikopholdet er, at ting tager sin tid. I løbet af perioden fra september til december blev der udarbejdet 8 sager i System 2000, hvor kun de fire nåede at blive behandlet af KMS. For det første har der været mange tekniske problemer, som har forsinket sagsudarbejdelsen, men ligeledes høringsperioden hos kommunen tager sin tid. Derimod har KMS været hurtige til at behandle sagerne, når de er blevet indsendt. I de matrikulære sager har jeg i de fleste tilfælde været medvirkende i alle processer i sagen, hvilket vil sige lige fra planlægning af målingen, over selve målingen til den efterfølgende beregning og sagsudarbejdelse. For praktikstedet var det vigtigt, at de erfaringer, som var blevet gjort i forbindelse med den konkrete sagsudarbejdelse blev bevaret. Dette udmøntede sig i en detaljeret kogebog, som efter hensigten skal kunne følges af de medarbejdere som normalt udfører sagsudarbejdelsen i CAD og MIA. Kogebogen er udelukkende anvendelig i forhold til CAD-opsætningen på praktikstedet. Kogebogen er vedlagt som bilag F. Jeg stoppede på praktikstedet den 12. december, hvor der blev holdt et internt evalueringsmøde i firmaet. På mødet blev der gjort status over forløbet, og den udarbejdede kogebog til den konkrete sagsbehandling blev gennemgået og input til ændringer blev tilføjet. Samtidig var der enighed om, at man var nået så langt, at Sønderborg kontoret kunne blive ved med at lave sager i System 2000, hvilket 64

70 Procesanalyse bliver obligatorisk for resten af landets landinspektørkontorer den 2. oktober Læringsmålenes rolle Læringsmålene, som er beskrevet i afsnit 8.2, har været styrende gennem projektforløbet, og jeg har hele tiden tilstræbt, at det udførte arbejde kunne henføres til de opstillede læringsmål, hvor den matrikulære sagsudarbejdelse og omlægningen til system 2000 var i fokus. Specielt underspørgsmål a-d har været centrale, da det er spørgsmål som er væsentlige, når man står overfor en omlægning i virkeligheden. Da jeg skrev læringsmålene forud for praktikken, havde jeg en forestilling om, at projektet skulle omfatte implementering af digital forvaltning i en organisation, hvilket er formuleret i underspørgsmål e. I løbet af praktikopholdet har jeg erkendt, at de problemstillinger, som emnet digital forvaltning kunne give anledning til i landinspektørpraksis, var en for stor mundfuld i en så kort periode. Endvidere er det ikke en problemstilling, som berører dagligdagen direkte på det konkrete kontor, hvorfor digital forvaltning mere har teoretisk karakter, hvilket ikke nødvendiggør en problemløsning på praktikstedet. Udover hovedopgaven har det været en fornøjelse og lærerig proces at deltage i det forefaldende arbejde på et landinspektørkontor, hvilket ligeledes er en vigtig del af formålet med praktikopholdet. Jeg har fra starten udtrykt ønske om, at være med hele vejen gennem dem matrikulære proces, hvilket har betydet, at jeg har været i kontakt med mange facetter af landinspektørens arbejde. Denne prioritering har betydet, at der er gået mange timer med andet end lige hovedopgaven, men det at følge opgaverne fra start til slut har givet et indblik og et læringsmæssigt udbytte i landinspektørpraksis, som jeg ikke ville have været foruden og ser som den absolutte styrke ved praktikperioden. 65

71 Procesanalyse 8.6 Opsamling Muligheden for at komme i projektpraktik på 9. semester er efter min overbevisning et frisk pust til landinspektøruddannelsen. Det kan derfor varmt anbefales at komme i praktik, da det læringsmæssige udbytte er stort og meget relevant i forhold til, at der efter semestret er under et halvt år til, at man forlader den trygge tilværelse på AAU. Samtidig er praktikken placeret rigtigt i uddannelsesforløbet, da der er behov for den viden, som er tilegnet igennem de forrige semestre og praktikken kan være med til at afklare inden for hvilket område, man efter endt uddannelse ønsker at arbejde. 66

72 Litteraturfortegnelse 9 Litteraturfortegnelse [Aarestrup og Villadsen, 1994] Aarestrup, Michael; Villadsen, Sigvard Stampe, GIS i Danmark I, Koordinatsystemer i Danmark, 1994 [Bahl, 2001] Bahl, Lolita, Nye kortprojektioner til EUREF89, Landinspektøren [Borre, 1993] Borre, Kaj, Landmåling, 2. udgave, Aalborg, 1993 [Buchwaldt, 1976] F. Buchwaldt, Den danske kortprojektion System Dansk Kartografisk Selskab, Publikation nr. 5, [EU, 2004] Kommissionen for de europæiske fællesskaber, Forslag til Europa-parlamentets og rådets direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografiske information i Fællesskabet (INSPIRE), den [Geodætisk Institut, 1981] Geodætisk Institut, UTM-nettet: Universal Transverse Mercator Grid: opbygning og anvendelse, 4. oplag, [Inspire-Danmark] URL: ( ) [Jacobi, 1973] Jacobi, Ole, Introduktion til landmåling, Polyteknisk forlag, 1973 [Jensen og Engsager, 2001] Jensen, Anna B.O.; Engsager, Karsten, GPS og koordinattransformationer II, Landinspektøren

73 Litteraturfortegnelse [Jepsen et al., 2003] Jepsen, Rie, et al., IT udvikling, Dafolo Forlag, 2003 [KL, 2004] Kommunernes Landsforening, Fælles målsætning om System 2000, 2004, URL: ( ) [KMS, 2001 (A)] Kort & Matrikelstyrelsen, Kortprojektioner tilknyttet EUREF89, 2001 ftp://ftp.kms.dk/download/pdf/projektioner.pdf [KMS, 2001 (B)] Kort & Matrikelstyrelsen, Høringsresultat 2001, URL: en&page=referencenet&omr=ervgrundlag [KMS, 2001 (C)] Kort & Matrikelstyrelsen, Nyt referencenet og højdesystem System 2000, 2001 URL: ftp://ftp.kms.dk/download/pdf/system2000.pdf [KMS, 2004 (A)] Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen, Tekniske forhold i matrikulær sagsbehandling i System 2000, 2004 [KMS, 2004 (B)] Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen, System 2000 Vejledning. 2004, URL: ( ) [KMS, 2005 (A)] Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen, Fart på system 2000 August 2005 URL: ftp://ftp2.kms.dk/download/pdf/system2000_aug05r.pdf [KMS, 2005 (B)] Kort & Matrikelstyrelsen, Opstartsmøde, Forsøg med udarbejdelse af matrikulære sager i System 2000 i Sønderjylland, den 21. september 2005, på SI-centret a/s, Nr. Hostrup [KMS, 2005 (C)] 68

74 Litteraturfortegnelse Kort & Matrikelstyrelsen, URL: ( ) [KMS, 2005 (D)] Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen, MIA-Forum, Orienteringer, URL: ( ) [KMS, 2005 (E)] Kort & Matrikelstyrelsen, URL: [KMS, 2005 (F)] Kort & Matrikelstyrelsen, UTM-Kortprojektionen, Specifikation nr. 4, Version 1.0, april 2005 [L-Studienævnet, 2005] L-Studienævnet, Det Teknisk-naturvidenskabelige Fakultet, Studievejledningen, 2005, Aalborg Universitet. URL: [Madsen, 2001] Madsen, Finn Bo, REFDK fremtidens referencenet i Danmark, landinspektøren [Referencenet, 1997] Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet, Arbejdsgruppe nr. 1: Design for- og analyse af ny kortprojektion tilknyttet EUREF marts URL: ftp://ftp2.kms.dk/download/referencenet/doc/kortarb1.doc [Referencenet, 1999] Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet, Arbejdsgruppe nr. 4: Fremtidsperspektiverne og fremgangsmåden ved implementering af en ny kortprojektion tilknyttet EUREF november 1999 URL: ftp://ftp2.kms.dk/download/referencenet/pdf/arbgrp4rap.pdf [Referencenet, 2005 (A)] 69

75 Litteraturfortegnelse Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet, Handlingsplan, Revision nr. 2, 2004, URL: C00373CD8?open&page=omrdet&omr=REFERENCENET_FORSIDE [Referencenet, 2005 (B)] Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet, Foreløbigt referat fra Rådsmøde den 27. april 2005, URL: [BMA, 2005] BMA, Bekendtgørelse om matrikulære arbejder, nr. 291 [VMA, 2001] VMA, Vejledning om matrikulære arbejder, Vejledning nr. 46 [VUK, 2000] VUK, Vejledning om udstykningskontrollen, Vejledning nr

76 Bilagsoversigt A. Referencesystemer B. Forsøgsbeskrivelse (Christian Sibbesen af ) C. Metodebeskrivelse af Objektorienteret analyse og design D. Beskrivelse af brugsmønstre E. Tre matrikulære sager: Skematisk redegørelse, ændringskort, måleblad F. Kogebog til sagsudarbejdelse i MicroStation V8 G. Læringsmål

77 Bilag A Referencesystemer

78 Bilag A Referencesystemer Bilag A System 34 System 34 har indtil i dag været betegnelsen for det mest anvendte koordinatsystem i Danmark, og systemet benyttes blandt andet til kommunernes tekniske kort og i alle matrikulære sammenhænge. Systemet blev udviklet i 1930 erne som afløser for det tidligere system, der ikke længere var anvendeligt til matrikulær brug på grund af en stor og varierende afstandskorrektion. Det nye system skulle tilfredsstille interesser inden for den topografiske kortlægning samt den tekniske og økonomiske landmåling. For det første var det et klart ønske, at det nye system skulle have en lille målestoksafvigelse, men samtidig ønskede Geodætisk Institut, 1 at overgangen skulle give mindst muligt omregningsarbejde fra det tidligere GSsystem, en konform kegleprojektion, som havde været benyttet siden Det endelige resultat blev en kompromisløsning i form af en tilnærmet konform transversal cylinderprojektion med to zoner dækkende Danmark, hvor zone 1 Figur A.1: System 34 projektionen. dækkede Jylland-Fyn, mens zone 2 [Jacobi, 1973, s. 18] dækkede Sjælland, 3 se figur A.1. 1 Geodætisk Institut blev oprettet i 1928 ved en sammenlægning mellem Generalstabens Topografiske Afdeling og Den Danske Gradmåling. I 1987 blev Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikel-direktoratet sammenlagt til Kort & Matrikelstyrelsen. [KMS, 2005, (E)] 2 Forud for indførelsen af GS-systemet blev der benyttet en arealtro projektion kaldet den modificerede Flamsteedske projektion Enkelte karakteristika fra denne første projektion er videreført både i GS-systemet og System 34 og her kan bl.a. nævnes orienteringen af systemet, hvor y er positiv mod nord og x positiv mod vest. [Buchwaldt, 1976, s. 1] 3 Bornholm er ikke omfattet af System 34, men har sin egen projektion System 45, hvor afstands- og retningskorrektioner sættes til 0 og Rytterknægten er tildelt koordinaterne 50 km, 50 km.

79 Bilag A Referencesystemer Projektionen skærer ellipsoiden i to snit og som ellipsoide er valgt Hayfords fra 1924, men med den tilnærmelse at jordens form betragtes som en kugle, Begrundelsen for at dele landet i to zoner og give Bornholm sit helt eget system var et ønske om at holde skalakorrektionen så lav om muligt. Dette betød, at korrektionen for Jylland-Fyn blev 5 cm pr. km og 2.2 cm pr. km for Sjælland. [Borre, 1993, s ] [Aarestrup og Villadsen, 1994, s. 34] I forhold til den koordinatmæssige brug af System 34 er der tale om et todimensionalt koordinatsystem angivet med Y og X, hvor orienteringen af Y- aksen er mod nord, mens X-aksen er orienteret positivt mod vest med en positiv omløbsretning med uret. For at sikre positive koordinater overalt i Danmark blev 1.ordens stationen Agri Bavnehøj defineret til at have koordinaterne 200 km, 200 km, og endvidere blev retningen ,17 mellem 1. ordens stationerne Agri Bavnehøj og Lysnet fra den tidligere projektion fastholdt. Ved at fastholde retningsvinklen fra system GS blev projektionen en skæv cylinderprojektion og ikke en transversal cylinderprojektion. Datum for System 34 blev fastlagt gennem en nyberegning af hele 1. ordens nettet, hvilket var muligt efter en nymåling og udjævning af fundamentalnettet i begyndelsen af 1930 erne. Det referencenet som definerer System 34 består således af ca GI fikspunkter. [Borre, 1993, s ] System 34 er ikke baseret på nogen Figur A.2: 1. ordens nettet kortprojektion i matematisk forstand, [Jacobi, 1973, s. 22] men kun en tilnærmet transversal konform cylinderprojektion. Der kan således ikke udføres eksakt matematisk transformation mellem System 34 og UTM på grund af den måde System 34 er defineret, og transformationen sker derfor ved hjælp af tilnærmede polynomier,

80 Bilag A Referencesystemer der repræsenterer overgangen fra det ene system til det andet. [Jensen og Engsager, 2001, s. 139] En beskrivelse af de nødvendige beregningstrin kan findes i artiklen GPS og koordinattransformationer II af Anna B.O. Jensen og Karsten Engsager, publiceret i Landinspektøren nr UTM nettet Universal Transverse Mercator (UTM), er et globalt system, der blev etableret efter 2. verdenskrig. I Danmark har KMS benyttet UTM projektionen siden 1950 erne til topografiske kort og projektionen har oprindeligt været knyttet til et bestemt datum i Danmark, European Datum ED50. UTM projektionen kan anvendes sammen med flere forskellige datum, hvilket har medført, at EUREF89 er det foretrukne datum valg i dag. Selve kortprojektionen er en transversal Mercator projektion, hvilket adskiller sig fra en almindelig Mercator projektion ved at cylinderaksen er drejet 90 og er således placeret i ækvatorplan, se figur A.3. For at opnå en mindre forvanskning er radius af cylinderen lidt mindre en jordens radius, hvormed der sker skæring med jordkuglen to steder, i stedet for blot en tangering, se figur Figur A.3: Almindelig og transversal Mercator projektion (Den sidstnævnte A.4.1. er rød). [Geodætisk Institut, 1981, s. 5] UTM er opdelt i 60 zoner med en udstrækning på 6 længdegrader hver. Grunden til de mange zoner er, at den mindste forvanskning opnås ved røringslinierne eller ved skæringslinierne. Forvanskningen fremkommer, når punkter på jordoverfladen projiceres over i planen. Derfor er projektionen baseret på 30 placeringer af den skærende cylinder, og de enkelte zoner eller afstanden mellem to nabomeridianer er dannet ved at foretage en drejning af cylinderen på 6 for hver ny zone, hvilket er illustreret på figur A.4.2. De udfoldede cylinderzoner kan ses på figur A.4.3. [Geodætisk Institut, 1981, s. 7]

81 Bilag A Referencesystemer Figur A.4: Opbygningen af UTM projektionen, hvor 1) er cylinderens skæring med jorden, 2) to placeringer med den skærende cylinder 3) de udfoldede cylinderzoner. [Geodætisk Institut, 1981, s. 6-7] Projektionen er som udgangspunkt et globalt system, men UTM projektionen er imidlertid uhensigtsmæssig at bruge på polerne, da zonerne afskæres ved 80 s.b. og 84 n.b. Den implementering, som KMS har valgt for UTM, øger dækningsområdet til at være 90 s.b. og 90 n.b. [KMS, 2005, (F), s. 2] Danmark er beliggende i to nord-syd gående zoner - 32 (6-12 ø.l.) og 33 (12-18 ø.l.), hvormed midtermeridianerne er beliggende henholdsvis 9 ø.l. og 15 ø.l, hvilket kan ses på figur A.5. Figur A.5: Danmarks placering i zoner og bælter. [Geodætisk Institut, 1981, s. 14] Forvanskningen i UTM er en afstandskorrektion, hvilket betyder, at vinkler afbildes korrekt, mens afstande skal korrigeres med op til 40 cm pr. km. Afstandskorrektionen er forskellen mellem afstanden beregnet

82 Bilag A Referencesystemer i kortet og den samme afstand, når denne måles på jordoverfladen. Skalakorrektionen er på skæringslinierne og på midtermeridianen. Hele Danmark kan i princippet afbildes i UTM zone 32, men så bliver afstandskorrektionen positiv, for den del som ligger i zone 33. I Danmark er zonegrænsen og cylinderens skæringslinier næsten sammenfaldende, hvilket betyder, at zonegrænsen har en skalafaktor nær 1 som giver en afstandskorrektion nær 0 og den største forvanskning fremkommer således ved midtermeridianerne. [KMS, 2005 (F), s. 2] Opbygningen af koordinatsystemet er således, at hver enkelt zone har defineret nulpunktet som skæringen mellem ækvator og en linie, som er parallelforskudt 500 km mod vest fra zonens midtermeridian. [Geodætisk Institut, 1981, s.9] Udover en inddeling i 60 zoner, sker der ligeledes en opdeling i bælter, der hver strækker sig over 8 i nord-syd retningen. Navngivningen af bælterne indenfor hver zone sker fra syd mod nord med bogstaverne C til X med undtagelse af I og O som undlades. Når bælterne medtages bliver Danmarks zonebetegnelse 32U, 32V, 33U og 33V, se figur A.6. Figur A.6: Danmarks placering i UTM nettet. [Geodætisk Institut, 1981, s. 10]

83 Bilag A Referencesystemer Modernisering af referencenettet Målinger med GPS præsenteres i det globale datum, WGS84, som er realiseret ved observationer mellem fundamentalstationer placeret omkring ækvator. Europa var dermed ikke omfattet af realiseringen i form af målinger til fundamentalstationer, hvorfor det var nødvendigt at benytte omregningsparametre mellem det i Europa benyttede datum ED50 og WGS84. Nøjagtighedsmæssigt var dette ikke en tilfredsstillende løsning, hvorfor den europæiske realisering af WGS84 blev påbegyndt og fik betegnelsen EUREF89. I Danmark blev realiseringen gennemført i første halvdel af 1990 erne ved måling til seks fundamentalstationer, der var koordineret til europæiske fundamentalstationer, der definerede WGS84 i Europa. I Danmark fik arbejdet med udbredelsen af EUREF89 betegnelsen Referencenet Danmark (REFDK) Figur A.7: Stationer i REFDK nettet [Madsen, 2001, s. 133] I dag er fundamentalstationerne blevet fortættet, så nettet nu består af ca. 100 stationer med en indbyrdes afstand på km, og definerer dermed EUREF89 fysisk i Danmark. [Madsen, 2001, ].

84 Bilag B Forsøgsbeskrivelse

85

86

87

88

89

90 Bilag C Metodebeskrivelse af OOA&D

91 Bilag C Objektorienteret analyse og design Bilag C Objektorienteret analyse og design I projektet anvendes enkelte værktøjer fra metoden Objektorienteret analyse og design (OOA&D), hvorfor der i det følgende er en kort gennemgang af metoden. For en mere uddybende beskrivelse af OOA&D henvises til bogen ITudvikling af Rie Jepsen m.fl. OOA&D anvendes primært til analyse og design af IT-systemer. Behovet for et nyt IT-system udspringer enten af nogle problemer i en organisations hidtidige system eller et ønske om at få nogle opgaver løst på en bedre og mere hensigtsmæssig måde. For at kunne opfylde dette behov er det nødvendigt først at analysere opgaven og beskrive de krav og ønsker, der måtte være til den nye IT-løsning [Jepsen et al., 2003, s. 13 og 42]. Figur C.1 viser den generelle projektmodel. En projektmodel illustrerer, hvordan udviklingen af IT-løsningen skal gennemføres. Der findes mange forskellige projektmodeller og fremgangsmåder til udvikling af IT-systemer. Alle projektmodeller tager dog stort set udgangspunkt i samme skelet, som er en overordnet logisk Foranalyse Analyse Design Konstruktion Drift fasemodel, der opdeler Figur C.1: Den generelle projektmodel. processen fra start til slut i en [Jepsen et al., 2003, s. 18] række opgaver, faser eller aktiviteter. Udviklingen af et IT-system er dog både komplekst og usikkert, og det kan derfor være nødvendigt at gå tilbage i processen - det er således oftest en iterativ proces. [Jepsen et al., 2003, s ]

92 Bilag C Objektorienteret analyse og design Den generelle projektmodel er opdelt i fem faser, foranalyse, analyse, design, konstruktion og drift, jf. figur C.1. I det følgende vil de fem faser kort blive beskrevet. Der vil dog være mere fokus på analysefasen end de øvrige faser, idet det er i OOA&D s analysefase, der kan hentes størst inspiration til brug i projektforløbet. I nærværende projekt er der ikke tale om, at der skal designes et nyt IT-system, men blot tages stilling til en allerede vedtaget beslutning om indførelse af et nyt koordinatsystem i et eksisterende system. Værktøjer fra OOA&D s analysedel kan således benyttes til at analysere det nuværende system, som det nye koordinatsystem skal indføres i. C.1 Foranalyse OOA&D indledes med en foranalyse, hvis formål er at få klarlagt om projektet er realiserbart, og om der skal udvikles et IT-system eller ej. Hvis det besluttes at gennemføre projektet, er formålet tillige at få klarlagt rammerne og omfanget af systemet. [Jepsen et al., 2003, s ] Figur C.2 viser fremgangsmåden for foranalysen. Det skal dog pointeres, at foranalysen ligeledes er en iterativ proces, selvom dette ikke fremgår af figuren. Figur C.2: Fremgangsmåde i foranalyse. [Jepsen et al., 2003, s. 43] C.1.1 Indsamling af informationer Foranalysen indledes med at indsamle informationer om den nuværende situation. Dette kan foregå ved brug af forskellige metoder, som f.eks. interview, spørgeskema, observation og/eller gennemgang af litteratur eller anden dokumentation. Det drejer sig om at få et overblik over den nuværende situation

93 Bilag C Objektorienteret analyse og design og lokalisere de forskellige problemer, der måtte være i det nuværende system, set fra brugernes synsvinkel. Til dette formål er rige billeder ligeledes anvendelige. [Jepsen et al., 2003, s ] C.1.2 Rige billeder Et rigt billede er en tegning, som viser en enkelt persons syn på den nuværende situation. De rige billeder skal være åbne for fortolkning og således være et oplæg til diskussion. Det er hensigten, at man gennem rige billeder skal se situationen ud fra så mange synsvinkler som muligt. Formålet er at få lokaliseret problemerne i det nuværende system og finde mulige IT-løsninger. [Jepsen et al., 2003, s ] C.1.3 Systemdefinition Efter at have lokaliseret problemområderne via rige billeder og fået ideer til mulige løsninger, kan ideerne formuleres i forskellige bud på løsninger. Dette betegnes som systemdefinition, som er en kortfattet og præcis beskrivelse af en IT-løsning udtrykt i et naturligt sprog. Det er en beskrivelse af rammerne for det IT-system, der skal udvikles samt en beskrivelse af IT-systemet i forhold til dets omgivelser. [Jepsen et al., 2003, s. 60] Til brug for udarbejdelse af en systemdefinition kan BATOFF-kriteriet med fordel anvendes. BATOFF-kriteriet er med til at sikre, at man forholder sig til alle relevante aspekter af IT-systemet og dets rammer. BATOFF er en forkortelse af betingelser, anvendelsesområde, teknologi, objekter, funktioner og filosofi, se figur C.3. [Jepsen et al., 2003, s. 61] Betingelser Betingelser for systemets udvikling og brug. Anvendelsesområde De dele af organisationen, som administrerer, overvåger eller styrer et problemområde. Teknologi Den teknologi, som systemet udvikles til og ved hjælp af. Objekter De væsentligste objekter i problemområdet. Funktioner De systemfunktioner, som understøtter arbejdsopgaver i anvendelsesområdet. (Dvs. de handlinger, som ITsystemet skal være i stand til at udføre.) Filosofi Den filosofi, der ligger bag IT-systemets anvendelse. Figur C.3: BATOFF-kriteriet. [Jepsen et al., 2003, s. 61]

94 Bilag C Objektorienteret analyse og design C.1.4 Kravspecifikation Efter udarbejdelsen af forskellige systemdefinitioner, skal den endelige ITløsning vælges. Dette kan videreføres i en kravspecifikation, der indeholder de ønsker og krav, som brugerne har til den nye IT-løsning. Det kan dog være vanskeligt allerede efter foranalysen at opstille krav til systemet, idet foranalysen ikke er så omfattende og dybdegående, at alle krav er kommet med. [Jepsen et al., 2003, s. 67] C.2 Analysen I foranalysen blev de overordnede krav til det nye system opstillet, hvorefter en mere fyldestgørende undersøgelse af behov, krav og muligheder vil blive gennemført i selve analysen. Analysen består af to delaktiviteter, Analyse af problemområdet og Analyse af anvendelsesområdet. [Jepsen et al., 2003, s. 81] C.2.1 Analyse af problemområdet Analysen af problemområdet drejer sig om det, IT-system skal indeholde. Det er en analyse af, hvad IT-systemet skal løse af konkrete opgaver, og der tages i den forbindelse udgangspunkt i de rammer, som er opstillet i systemdefinitionen i foranalysen. Her er der ikke fokus på brugerne, men udelukkende på hvad systemet skal håndtere. Dog bygger analysen på brugernes begreber og forståelse af problemområdet. Analysen udmunder i modellen af problemområdet, som består af en hændelsestabel, et klassediagram og tilstandsdiagrammer. [Jepsen et al., 2003, s ] Figur C.4 illustrer forløbet i analysen af problemområdet.

95 Bilag C Objektorienteret analyse og design Figur C.4: Forløbet i analyse af problemområde. [Jepsen et al., 2003, s. 84] Find objekter, klasser og hændelser Indledningsvist findes de emner og begreber, som systemet skal kunne håndtere ved at udvælge objekter, klasser og hændelser. De fundne klasser og hændelser opstilles herefter i en hændelsestabel. [Jepsen et al., 2003, s. 83] For at kunne finde objekter, klasser og hændelser er det nødvendigt at kende definitionen på disse begreber. Et objekt er defineret som en helhed med identitet, tilstand og adfærd. At et objekt skal have identitet betyder, at objektet skal kunne identificeres entydigt. Et objekts tilstand er de situationer et objekt kan befinde sig i gennem dets livsforløb. Et objekts tilstand kan skifte (evt. som følge af en hændelse), men det er stadig det samme objekt. Et objekts adfærd består af de hændelser, som et objekt kan involveres i, enten ved at objektet selv gør noget, eller ved at der bliver gjort noget ved objektet. Der er således tre betingelser, der skal være opfyldt, før noget kan kaldes et objekt. [Jepsen et al., 2003, s ] En klasse er en beskrivelse af en samling af objekter med samme struktur, adfærdsmønster og attributter. Det vil sige, at en klasse består af objekter som

96 Bilag C Objektorienteret analyse og design grundlæggende er opbygget ens, og som kan være involveret i de samme hændelser. Samtidig skal objekter i samme klasse besidde de samme beskrivende egenskaber. [Jepsen et al., 2003, s. 87] Ved hændelse forstås en øjeblikkelig begivenhed, som involverer et eller flere objekter. At en hændelse er øjeblikkelig vil sige, at en hændelse ikke har nogen tidsudstrækning. En hændelse skal involvere mindst et objekt og kan forekomme hos objekter fra forskellige klasser, i sådanne tilfælde er der tale om en fælles hændelse. [Jepsen et al., 2003, s ] Herefter indsættes de udvalgte klasser og hændelser i en hændelsestabel med klasser for oven, vandret, og hændelser til venstre, lodret. Rækkefølgen har ingen betydning. I hændelsestabellen markeres det, hvilke klasser, der er involveret i hvilke hændelser. [Jepsen et al., 2003, s. 98] Find struktur mellem klasserne Anden delaktivitet af analysen af problemområdet består i at udarbejde et klassediagram, hvorved sammenhængen mellem de forskellige klasser klarlægges. [Jepsen et al., 2003, s. 100] I klassediagrammet opereres med fire forskellige strukturer: Generalisering: en generaliseringsstruktur er en forbindelse mellem en overordnet, mere generel klasse og en eller flere underordnet specialiseringsklasser. [Jepsen et al., 2003, s. 102] Klynger: samling af klasser. En samling af klasser, som er indbyrdes forbundne. [Jepsen et al., 2003, s. 104] Aggregering: en forbindelse mellem objekter, hvor det overordnede objekt består af de underordnede objekter. [Jepsen et al., 2003, s. 105] Associering: En sammenhæng mellem et antal objekter [Jepsen et al., 2003, s. 107]

97 Bilag C Objektorienteret analyse og design Beskriv klassernes adfærd Denne del omhandler klassernes adfærd og udmunder i et tilstandsdiagram for hver klasse. Et tilstandsdiagram viser rækkefølgen i en klasses hændelsesforløb. I udarbejdelsen af et tilstandsdiagram tages der udgangspunkt i hændelsestabellen. Der indgår forskellige elementer i tilstandsdiagrammet, herunder klassens navn, hændelser, tilstande, fødselspunkt og dødspunkt. Herudover kan der indgå forskellige kontrolstrukturer, såsom sekvens (rækkefølge), selektion (udvælgelse) og iteration (gentagelse), samt betingelser og attributter for en klasse eller hændelse. [Jepsen et al., 2003, s ] Kontrol af Modellen Afslutningsvist skal modellen af problemområdet kontrolleres, hvorved det sikres, at hændelsestabellen, klassediagrammet og tilstandsdiagrammerne er i overensstemmelse med hinanden. [Jepsen et al., 2003, s. 134] C.2.2 Analyse af anvendelsesområde Formålet med analysen af anvendelsesområdet er at få opstillet krav til brug af IT-systemet gennem beskrivelse af systemets funktionalitet og grænseflader. I analyse af anvendelsesområdet er der fokus på brugerne af systemet, og hermed hvordan systemet skal anvendes. [Jepsen et al., 2003, s. 135] Analysen af anvendelsesområdet skal udmunde i en komplet liste af overordnende krav til systemet, bestående af: Systemets brug beskrevet ved aktører og brugsmønstre Systemets funktioner Systemets grænseflader [Jepsen et al., 2003, s. 136] Figur C.5 viser delaktiviteterne i analysen af anvendelsesområdet.

98 Bilag C Objektorienteret analyse og design Figur C.5: delaktiviteterne i analysen af anvendelsesområdet [Jepsen et al., 2003, s. 136] Aktører og brugsmønstre I denne del af analysen drejer det sig om, hvem der skal bruge systemet (aktører), og hvordan systemet skal bruges (brugsmønster). Aktørerne består både af brugere og andre IT-systemer, der anvender systemet. Aktørerne anvender systemet forskelligt, og det er disse forskellige måder at bruge systemet på, der kaldes brugsmønstre. [Jepsen et al., 2003, s. 137] Ét brugsmønster fastlægger en velafgrænset brug af en del af IT-systemet. Den samlede mængde af brugsmønstre fastlægger anvendelsesområdets brug af hele IT-systemet. [Jepsen et al., 2003, s. 138] Efter at have fundet aktører og brugsmønstre kan der udarbejdes en brugsmønsterspecifikation for hvert brugsmønster. Brugsmønsterspecifikationen indeholder en objekt- og en funktionsoversigt. [Jepsen et al., 2003, s. 141] For at give et samlet grafisk overblik over de enkelte brugsmønstre og de aktører, de involvere kan der udformes et brugsmønsterdiagram. Man kan også

99 Bilag C Objektorienteret analyse og design beskrive et brugsmønster ved hjælp af et tilstandsdiagram. [Jepsen et al., 2003, s ] Funktioner Efter at have klarlagt, hvordan systemet skal bruges, skal det nu fastlægges, hvad systemet skal gøre. Dette foretages gennem valg af funktioner. Funktion er en facilitet, der gør en model anvendelig for aktører. Funktioner er nødvendige for, at brugerne kan få oplysninger ud af IT-systemet og oplysninger ind i IT-systemet. Der er her tale om fire forskellige funktionstyper: aflæsning, opdatering, beregning og signalering. [Jepsen et al., 2003, s. 150] Til at finde frem til systemets funktioner benyttes problemområdets klasser og hændelser og anvendelsesområdets brugsmønstre. Samtidig skal de fire funktionstyper tænkes igennem. [Jepsen et al., 2003, s ] Herefter opstilles funktionerne i en funktionsliste, hvor funktionens kompleksitet angives, samt hvilke funktionstyper, det drejer sig om. [Jepsen et al., 2003, s. 155] Endeligt udarbejdes et sekvensdiagram for at klarlægge i hvilken rækkefølge de enkelte funktioner skal afvikles, når et brugsmønster skal gennemføres. Et sekvensdiagram viser, hvordan de enkelte klasser spiller sammen ved afviklingen af et brugsmønster. Sekvensdiagram udarbejdes for hver alternativ udgave af et brugsmønster. [Jepsen et al., 2003, s ] Grænseflader I denne delaktivitet handler det om grænseflader. Grænseflader er de faciliteter, der gør et systems model og funktioner tilgængelige for aktørerne. Der skelnes mellem to grænseflader: brugegrænseflader og systemgrænseflader. Brugergrænseflade er grænsefladen til brugere, hvor systemgrænsefladen er grænsefladen til andre systemer.

100 Bilag C Objektorienteret analyse og design Der skal udarbejdes en komplet liste over alle systemets vinduer og udskrifter. De mest komplicerede vinduer beskrives i vinduesdiagrammer, og det angives, hvordan man bevæger sig rundt mellem vinderne i brugergrænsefladen (navigeringsdiagram). Tillige skal der udarbejdes en beskrivelse af systemgrænsefladen. Det er således en beskrivelse af dataudveksling med andre systemer. [Jepsen et al., 2003, s ] Afslutning på analyse Afslutningsvist udfærdiges et analysedokument, som afrunding på analysen. I analysen af problemområdet, der har selve opgaveløsningen som fokus, er resultatet af delanalysen modellen, som består af en hændelsestabel, et klassediagram og tilstandsdiagrammer. Fra analysen af anvendelsesområde, der har anvendelsen af løsningen som fokus, er resultatet af delanalysen kravene, som består af brugsmønsterdiagram, funktionsliste og sekvensdiagrammer. Tilsammen udgør resultaterne fra de to delanalyser et analysedokument. [Jepsen et al., 2003, s. 181] C.3 Design Efter analysen skal systemet designes, hvilket vil sige, at kravene til systemet skal implementeres. Designfasen er opdelt i to delaktiviteter: design af arkitektur og design af komponenter. [Jepsen et al., 2003, s. 193] C.4 Konstruktion Under konstruktionen skal selve programmeringen gennemføres. Det vil sige, at alle de resultater, der er fremkommet i analyse og designfasen, nu skal omsættes til en programmeringskode. [Jepsen et al., 2003, s. 207] C.5 Drift Systemet tages nu i brug, og denne fase har så at sige ingen ende. Fra systemet tages i brug skal det løbende vedligeholdes, indtil der evt. er behov for udvikling af et nyt system. [Jepsen et al., 2003, s. 19]

101 Bilag D Beskrivelse af brugsmønstre

102 Bilag D Brugsmønsterspecifikation Bilag D Brugsmønsterspecifikation Sag rekvireres / oprettes Mønster: Sagsoprettelsen foretages af landinspektøren, som modtager rekvisitionen fra kunden. Efter en vurdering om sagen kan gennemføres oprettes sagen i journalsystemet, hvor der tilføjes forskellige informationer om sagen, såsom sagstitel, oplysninger om parter, specielle krav til sagens gennemførelse, matr.nr. ejerlav, kommune og amt. Derudover udskrives det nyeste matrikelkort og vurderingsoplysninger. Herefter hentes gamle måloplysninger gennem webmads, som giver adgang til KMS arkiv over matrikulære måloplysninger i Sønderjylland. Objekter: Betydning af koordinater: Matrikelkort, måloplysninger, sagsinformation, evt. fikspunktskitse. På dette tidspunkt er der ikke digitale data i spil endnu, men gamle måloplysninger bliver knyttet til sagen i form af analoge udskrifter. Sag forberedes Mønster: Forberedelsen varetages af landinspektøren, som foretager selve målingen i marken. Data skal forberedes ud fra de oplysninger, som er blevet tilføjet sagen i sagsoprettelsen. Der skal tages stilling til, hvilket referencesystem, det er hensigtsmæssigt at benytte i marken. Objekter: Betydning af koordinater: Matrikelkort, måloplysninger, specifikke krav eller evt. digital fil (f.eks. DWG) fra rekvirent. I forberedelsesfasen er det vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt ud fra det materiale, som er til rådighed. Materialet kan både ligge System 34, et lokalt system, UTM/EUREF89, KP2000 eller Ostenfeld for det sønderjyske område. Markarbejdets gennemførelse Mønster: Markarbejdet foretages af landinspektøren og der skal tages stilling til, hvordan data tages med hjem. Under sagsforberedelsen er målingen gjort klar til marken, men det er ikke sikkert at de data, der tages med hjem skal ligge i samme referencesystem. Alt efter situationen kan det være nødvendigt at have en computer med i marken til at transformere data.

103 Bilag D Brugsmønsterspecifikation Objekter: Betydning af koordinater: Måleinstrumenter (totalstation, GPS, målebånd), evt. computer. Når markarbejdet gennemføres er det vigtigt at være bevidst om, hvilket referencesystem man ønsker data skal foreligge i, da det har betydning i den videre sagsudarbejdelse. Beregning af måledata Mønster: Objekter: Betydning af koordinater: Landinspektøren skal efter markarbejdet beregne data og kontrollere for fejl. Alt efter hvilket referencesystem der benyttes, kan det være nødvendigt at transformere data. Når beregningen er tilendebragt skal der oprettes en DGN fil indeholdende de målte data. SDL beregningsprogram, CAD-system, KMStrans. I forhold til beregningen er det vigtigt at være bevidst om, hvordan det videre arbejde forløber. Hvis data er i UTM/EUREF89 skal der afstandskorrigeres og filen skal transformeres til enten System 34 eller KP2000 før målebladet kan udarbejdes. Når data er i KP2000 eller System 34 skal der ikke transformeres, og det er muligt at fortsætte direkte til CAD Korttegning i CAD Mønster: Efter oprettelsen af en DGN fil foretager landinspektøren en optegning af de matrikulære ændringer, så det let er til at se, hvor der opstår nye skel og hvor der foretages tekniske ændringer. Derudover skal CAD filen klargøres, så målebladet kan udfærdiges. Dette betyder bl.a. at indmålte bygninger skraveres, dimensionsmål og arealer for delarealer påsættes. Meget af CAD-arbejdet gennemføres på grund af krav til indhold og udseende af målebladet, men DGN filen skal ligeledes bruges som reference fil i MIA- CAD, hvor de ændringer som senere bliver opdateret i matrikelkortet bliver udført. Objekter: Betydning af koordinater: CAD-system, sande dimensionsmål og arealer, måleblad. I forhold til CAD-arbejdet spiller referencesystemet en væsentlig rolle, da det er vigtigt, at arealer og afstande beregnes og påsættes, som de fremkommer i marken. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at arbejde i en DGN fil dannet på basis af en seed fil i UTM/EUREF89 og få korrigerede afstande og arealer. Derfor er det nødvendigt med et system, som har en så lille afstandskorrektion som muligt.

104 Bilag D Brugsmønsterspecifikation Korttegning i MIA-CAD Mønster: Landinspektøren opretter en ny DGN fil, hvorefter DSFL filen fra MIA importeres. DGN indeholdende måledata påsættes som referencefil til masterfilen i UTM/EUREF89. Herefter kan den nødvendige kortmanipulation foretages, hvor nye skel fastlægges, gamle skel forsvinder og eventuelle korttilpasninger foretages. Endvidere placeres nye skelkredse i alle de skelpunkter, der findes på målebladet. Objekter: Betydning af koordinater: CAD-system, Referencefil i System 34/KP2000, DSFL fil i UTM/EUREF89 eller System 34. I MIA-CAD skal referencesystemet være i overensstemmelse med det system, som er hentet fra distributionsserveren. Efter implementeringen af minimaks vil kun UTM/EUREF89 være tilladt. Det er vigtigt, at eventuelle arealberegningsværktøjer i CAD-systemet ikke benyttes, når der arbejdes i UTM/EUREF89, da den manglende hensyntagen til afstandskorrektionen vil medfører et kortareal, som ikke er lig det matrikulære areal. Sagsudarbejdelse i MIA Mønster: Sagsoprettelsen i MIA foretages af landinspektøren, hvorefter de nyeste data hentes fra distributionsserveren i UTM/EUREF89 eller System 34. Udsnittet af matrikelkortet bliver efterfølgende eksporteret til MIA-CAD, hvor den egentlige kortmanipulation foretages, som beskrevet ovenfor. Når ændringerne er udført bliver matrikeludsnittet eksporteret tilbage til MIA, hvorefter sagen kan udarbejdes. Når alle matrikulære forandringer er udført, er sagen klar til at blive sendt til KMS. Objekter: Betydning af koordinater: Distributionsserver i UTM eller S34, Sagstype (arealoverførsel, udstykning, teknisk ændring, berigtigelse, hævd osv.) Når data eksporteres/importeres til og fra MIA, er det et krav, at DSFL filen holdes i overensstemmelse med det system, som er hentet fra distributionsserveren. MIA korrigerer selv arealerne, så de fremgår som i marken. Hvis der laves MIA-måleblad kan DSFL filen til målebladet også være i et lokalt system med sammen omløbsretning som systemet fra distributionsserveren. De tilladte systemer i dag er System 34 eller et lokalt system med samme omløbsretning som System 34. I fremtiden vil kun UTM/EUREF89, KP2000 samt lokalt system med samme omløbsorientering som UTM være tilladt til målebladet.

105 Bilag D Brugsmønsterspecifikation Udarbejdelse af øvrige sagsdokumenter Mønster: Objekter: Betydning af koordinater: Udover MIA-sagspakken og målebladet er der en del andre dokumenter, som er nødvendige i en matrikulær sag. Dokumenterne dannes af landinspektøren, og kan f.eks. være erklæringer fra parterne, erklæring om naturbeskyttelse, grønerklæring og diverse udtalelser fra myndigheder. Alle dokumenter tilhørende sagen. Erklæring fra parterne, grønt skema, erklæring i.h.t. naturbeskyttelse, diverse udtalelser. Til flere af sagsdokumenterne vedhæftes et måleblad visende den matrikulære forandring. Imidlertid er det altid i analog form, og da målebladet altid skal vise sande afstande og arealer, har referencesystemet ingen betydning for udfærdigelsen af dokumenterne. Høring hos berørte myndigheder Mønster: Sagen sendes i høring af landinspektøren hos de berørte myndigheder, hvilket typisk vil være kommunalbestyrelsen, amtsrådet, jordbrugskommissionen m.fl. Kommunen skal i hovedreglen altid høres jf. udstykningskontrollen 1. Kommunen skal udfylde en erklæring om, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse ikke vil medføre forhold i strid med bestemmelser i eller i medfør af planloven, vejloven, byggeloven, miljøbeskyttelsesloven eller jordforureningsloven. Sager som udelukkende medfører tekniske ændringer i matriklen skal ikke forelægges kommunalbestyrelsen. Derudover tildeler kommunen nye ejendomme et ejendomsnummer i Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) i forbindelse med sagens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Objekter: Betydning af koordinater: Alle dokumenter tilhørende sagen. Se kommentar til Udarbejdelse af øvrige sagsdokumenter. Servitutfordeling Mønster: Objekter: Gennemførelsen af matrikulære sager nødvendiggør ofte, at der sker en fordeling af de på ejendommene liggende servitutter. Der skal således ved arealoverførsel jf. BMA 13, stk. 1 for KMS foreligge dokumentation for, at bestemmelserne i tinglysningslovens 23 om pantehæftelser og servitutter er iagttaget. Landinspektøren skal således, før den matrikulære forandring kan tinglyses, tage stilling til, hvorvidt de på ejendommen tinglyste servitutter skal forblive på restejendommen eller følge med det overførte areal. Servitutter, servituterklæring, dommerattest.

106 Bilag D Brugsmønsterspecifikation Betydning af koordinater: Den stedfæstelse, der sker af servitutterne er ikke mere præcis end, at der tages stilling til om servitutten vedrører eller vedrører ikke det pågældende matr.nr. Stedfæstelsen er ikke knyttet til koordinatdata, og brugen af det ene referencesystem frem for det andet, er dermed uden betydning. Godkendelse / registrering hos Kort & Matrikelstyrelsen Mønster: Når alle de nødvendige dokumenter foreligger i sagen kan de matrikulære forandringer registreres i matriklen af Kort & Matrikelstyrelsen. KMS påser bl.a. på grundlag af den grønne erklæring, at de nødvendige tilladelser fra kommunalbestyrelsen og andre myndigheder foreligger, inden der foretages registrering i matriklen. [VUK, 2000, s. 2] Efter registreringen sendes en registreringsmeddelelse til landinspektøren. Endvidere underrettes tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om matrikulære forandringer med henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen, henholdsvis Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR). Objekter: Betydning af koordinater: Sagspakken (Skematisk redegørelse, oversigtskort, ændringskort, måleblad, koordinatliste, erklæringer fra parterne, erklæring om naturbeskyttelse, erklæring iht. landbrugsloven, grønt skema m.m.) Sagen skal i fremtiden være udfærdiget i UTM/EUREF89, mens målebladet derudover må være i KP2000 eller et lokalt system med samme omløbsretning. Arkivering af sag Mønster: Efter registreringsskrivelsen afslutter landinspektøren sagen og afhængig af sagstypen sendes f.eks. udstykningskort til kunden. Herefter kan sagen arkiveres. Kopi af målebladet kommer i arkivet med måloplysninger. Udover den matrikulære sag kan rekvisitionen også omfatte en efterfølgende afsætning af bygninger eller lignende, hvor der ofte er en professionel bruger involveret f.eks. en arkitekt eller entreprenør. Objekter: Betydning af koordinater: Den færdige matrikulære sag. Hvis opgaven omfatter mere end blot den matrikulære sag er det meget vigtigt at være bevidst om, hvordan data sendes ud til kunden.

107 Bilag E Tre matrikulære sager: Skematisk redegørelse, ændringskort og måleblad

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128 Bilag F Kogebog til sagsudarbejdelse i MicroStation V8

129 Kogebog til gennemførelse af matrikulære sager i UTM/EUREF89 og KP2000 Denne kogebog er ment som en hjælp til den matrikulære sagsudarbejdelse i System Den gennemgår, hvordan måledata i enten System 34 eller KP2000 klargøres til CAD-arbejdet og hvordan selve CADarbejdet gennemføres. I forhold til markarbejdet er det mest hensigtsmæssigt, at lade de eksisterende måloplysninger være styrende for forberedelsen. Hvis der er gode måloplysninger i System 34, er der ingen grund til at transformere data til KP2000. Indmålingen med GPS bør derimod foretages i KP2000, men i en overgangsperiode kan der stadig være tilfælde, hvor sagen bliver målt i System 34. Begge situationer vil i det følgende blive beskrevet og udgangspunktet for gennemgangen er, at markarbejdet er gennemført i enten System 34 eller KP Transformation af data (Kun ved System 34) Hvis data ligger i System 34 er det nødvendigt at foretage en transformation, hvorved data kommer over i KP2000. Transformationen foretages i SDL 5, hvor inputtet er GPS filen. Start SDL5 => vælg koordinater => KMS transformationer => 1. Under definition af systemer vælges det oprindelige referencesystem (S34j) efterfulgt at det nye (KP2000j). Højder kan enten angives i forhold til ellipsoiden eller normal (stadig DNN) 2. Under Fra system SDL katalog udpeges GPS-filen som skal transformeres. 3. Under Til system SDL katalog navngives den transformerede fil til 067XXX_KP2000.GPS Tryk start 2. Beregning af data i SDL Foretages på samme måde som tidligere i system 34. Eneste ændring er, at der ikke skal oprettes en dgnfil i SDL. I stedet hentes punktfilen direkte ind i MicroStation. 3. Opret sagen i MicroStation Start MicroStation V8 ved at trykke på V8 Euref89 ikonet på skrivebordet.

130 Dan ny dgn-fil til sagen: Find sagsmappen => vælg file => new => Vælg seed filen: seed_kp2000_jyllandfyn_2d.dgn og navngiv dgn filen 067XXX_KP2000.dgn. Hvis situationen kræver det, kan der også vælges en seed fil i UTM/EUREF89 eller System 34 i både 2d og 3d. På figuren til højre ses alle de mulige seed filer. Det skal endvidere bemærkes, at seed_euref89.dgn også dækker den del af sjælland, som reelt er beliggende i UTM zone Import af punkt fil: Vælg Im-/Export => Landind Vælg den punktfil, som skal importeres. Tryk Setup => Kodesystem => 1. SDL type (xxxyy) Tryk Setup => Koordinatsystem => Matematisk / UTM (Valget af Matematisk/UTM har udelukkende betydning for akseorienteringen af koordinatsystemet) Herefter tryk import 5. Oprydning og udskiftning Vælg Diverse => oprydning og udskiftning (skifter celler m.m. til målebladskategorien) 6. Påsæt relevante korttemaer som reference Før matrikelkort, Top10DK m.m. sættes på som reference skal der søges på adressen. Vælg Kort => Adressevalg => Lifa Herefter kan de forskellige korttemaer benyttes. Vælg Kort => Find designfiler => Kategori valg Korttemaerne ligger i UTM/EUREF89, mens selve målingen er i KP2000. Derfor skal korttemaerne transformeres over i målingens referencesystem -

131 derfor: Start Den grønne flyver, som giver mulighed for on-the-fly transformation. For at få menuen vist på figuren frem: Vælg tools => coordinate system => coordinate system Alle kortdata er stemplet eller foreligger direkte i UTM/EUREF89, hvormed de kan benyttes direkte som reference. => Når det er nødvendigt, at benytte gamle dgn filer som reference skal disse først stemples, før de kan benyttes. Dette gøres ved at lave en kopi af den pågældende fil og omdøbe den til xxxxxx_s34.dgn. (På denne måde kan den oprindelig fil stadig benyttes i V7). Herefter åbnes filen i V8 => vælg diverse => koordinater=> Vælg referencesystem for filen. => tryk anvend 7. Gør sagen klar til MIA Arbejdsprocessen er den samme som i system 34. Åben typelisten => Vælg kategorien måleblad - Nye skel optegnes med skellinie (ny) - Korttilpassede skel optegnes med skellinie teknisk - Skel der slettes, optegnes med skel (tynd til sletning) - Uændrede skel optegnes med skel gammel diverse - Arealer påføres de enkelte delnre. - Vejnavne og matr.nre. placeres korrekt grafisk - Skraver indmålte bygninger mm. 8. Arealberegning i SDL + kontrol i MicroStation. Foregår som normalt i System 34! Start SDL fra journalvinduet => Vælg funktioner => Geometrisk Konstruktion. Udpeg punktfil => navngiv resultatfil til XXXXXXAR.RES. I menuen vælges punkt 12 Arealberegning Herefter angives de enkelte hjørner og der sluttes igen med det første. SDL arealberegner ud fra koordinaterne til punkterne og kompenserer ikke for en eventuel afstandskorrektion. Efter arealberegningen i SDL kan dimensionsmålene kontrolleres i MicroStation ud fra de mål, der fremgår af filen fra SDL.

132 9. MIA Opret sagen på sædvanlig vis (se evt. MIAvejledningen) Hent det aktuelle matrikelkort på KMS distributions-server ved at vælge Import/eksport => start distributionsserveren. Find de relevante ejendomme ved søgning på Kommune, ejerlav og matr.nr. eller adresse. Tryk på vis kort for ejendommen og herefter vælg ejendom til MIA sag Når de ønskede ejendomme er valgt klikkes der på valgte ejendomme i højre side af skærmbilledet. Herved fremkommer en oversigt over de valgte ejendomme og der er endvidere mulighed for at vælge, hvilket koordinatsystem der ønskes. Der kan vælges mellem UTM og S34. Vælg UTM og sæt bufferværdien til minimum 100 m. Når zip filen er klar til download gemmes denne i MIA sagsmappen. (Zip filen kan endvidere føjes til foretrukne i Explorer, hvorved der er mulighed for at hente filen igen senere.) I MIA vælges import/eksport => importer matrikeloplysninger fra zip fil => Udpeg zip filen, som lige er hentet på distributionsserveren. Det er en god idé, at lade MIA foretage en kontrol af det hentede matrikelkort, forud for manipulationen i MicroStation. Dette gøres ved at vælge Import/eksport => Anvend matrikelkort og udarbejd sagsgrundlag. Herefter er matrikelkortet klar til at blive eksporteret til MicroStation, hvilket gøres ved at vælge import/eksport => Eksporter kort til CAD uden attributter. Navngiv outputfil => filen placeres under MIA sagsmappen F:\sag\Mia\Data\Sager for 21294\Sag 067XXX. Filen kan kaldes mia2cad067xxx_euref89.dsfl 10. MIA-MicroStation Tryk på ikonet V8-MIA på skrivebordet Opret en ny dgn-fil. => Vælg File => New => select seedfile => seed_euref89_2d.dgn

133 Navngiv filen 067XXX_euref89.dgn - Filen gemmes i MIA sagsmappen. F:\sag\Mia\Data\Sager for 21294\ Sag 067XXX\ Importer DSFL filen fra MIA ved at vælge Import- /Eksport => DSFL ind => filer => hent opsætning. I biblioteket f:\appl\bentlev8\dsflind\ vælges filen Dsflind_mia.par. Tryk OK til spørgsmålet: skal DSFLIND kontrollere databasen? Vælg DSFL filen, der lige er eksporteret fra MIA og tryk importer Kontroller at Microstation er startet med den rigtige database ved at åbne typelisten, hvor kun kategorien matrikel må være til rådighed. Derudover skal der være flueben i begge kasser under typeliste-vinduet. Påsæt den klargjorte dgn fil som reference: Reference => tools => attach => 067XXX.dgn (Husk at aktivere flyveren ) Nu kan den nødvendige kortmanipulation foretages, hvor nye skel fastlægges, gamle skel forsvinder, og der foretages korttilpasning. Der skal placeres nye skelkredse i alle de skelpunkter, der findes på målebladet på nær mellempunkter og indlægningsmål. Hvis der sker korttilpasning af en eksisterende skelkreds, skal den gamle kreds slettes. På målebladet kan der medtages skelpunkter, der ikke er røde på ændringskortet, hvis punktets koordinater i koordinatlisten sættes i parentes. Alle nyindlagte skelkredse og -linier kan findes ved at vælge værktøj => "objekt ID. Nr.", hvorved alle nye elementer tælles op og lyser op på skærmen. Endvidere har alle skellinier et unikt ID-nummer, som kan ses ved i indtastningsbjælken at indtaste Review og klikke på en skellinie. I SQL-vinduet trykkes der Next, og der rulles ned til bunden af vinduet, hvor feltet OBJ_ID kan aflæses. Nye skellinier skal have OBJ_ID = 0. Kontrollér evt. at der er snappet mellem alle skellinier ved at slå skelkredsene fra og bruge arealberegnings-værktøjet Flood for at se, om

134 omkredsen er ubrudt omkring alle relevante flader. For at bruge værktøjet skal hele arealet kunne ses i viewet. (Sæt Max gap til 0.0) Det er muligt at flytte tekster i CAD programmet, hvorved den nye placering bliver opdateret i matrikelkortet. F.eks. skal matrikelnumre flyttes i udstykningssager, så nummeret står i den flade, der senere udgør restejendommen. Hvis en tekst alene ønskes flyttet af hensyn til print af ændringskortet, f.eks. hvis et vejnavn ønskes flyttet til det område, hvor sagen laves, skal det gøres i MIA. Herefter skal det modificerede matrikelkort eksporteres tilbage til MIA, hvilket gøres ved at vælge Import-/Eksport =>DSFL ud =>Under opsætning vælges filen: dsflud_miaeuref89.par Navngiv outputfil => placeres under MIA sagsmappen F:\sag\Mia\Data\Sager for21294\sag 05XXXX. Filen kan f.eks. kaldes cad2mia067xxx_euref89.dsf Tryk på eksport 11. MIA Gå tilbage til MIA og ind i den relevante sag. Vælg Import/eksport => Importer kort fra CAD og udarbejd sagsgrundlag. Herefter er arbejdet i MIA som tidligere i S34 MIA foretager automatisk den nødvendige afstandskorrektion i UTM/EUREF Udarbejdelse af målebladet Start plotmap (shift F1) Tryk på opsæt => resymbolisering => under parametertolkning tryk på Alle så alle felter bliver markeret. Herefter tryk på Vælg => udpeg filen: F:\appl\bentleyv8\eleman\måleblad.par => ok => luk Tryk på Placer => find egnet placering af plotrammen => herefter tryk på Vis plot => udfyld tekst oplysninger til målebladet => ok Indsæt koordinatliste ved at gøre koordinatliste aktiv i typelisten => File => Import => Text

135 Når layoutet er tilfredsstillende kan plottet genereres. Under plotter vælges: Win.print og Win.Pint.høj Header oplysninger til koordinatlisten: Husk derudover at gemme målebladet som TIFF 400 DPI LZW ved at bruge plotdriveren tiff_400_dpi.plt. Målebladet skal have navnet XXXmb.tif For at gøre det nemmere, at foretage en kontrol af GPS-kontrolpunktet, bør der udskrives en skitse fra Valdemar. Herefter transformeres koordinaterne til KP2000. Benyt evt.: Vedlæg transformationsudskriften til sagen. Hvis det er første gang der arbejdes i KP2000, kan det forekomme, at der er minus foran x-koordinaten på k-påskriften. Vælg view i menubjælken => System opsætning for plotmap =>Under kategorien Koordinatsystem skal vælges Matematisk, topview Ændringen kan herefter gemmes for fremtiden ved under Fil at trykke på gem plotdefinition i database og derefter opret binær ressourcefil 13. Klargøring af sag til KMS Når alle de matrikulære forandringer er udført, er sagen klar til at blive sendt til KMS. Dette gøres fra Sagsvinduet, hvor der trykkes på Ny ansøgning/brev: a. Som Modtager vælges KMS, og der trykkes på Dan ansøgning til KMS. b. Herefter foretager MIA en Kortkontrol, hvor programmet evt. foreslår tilretninger af matrikelkortet. c. Hvis kortkontrollen går godt, gemmes sagspakken i biblioteket f:\sag\mia\data\sager for 21294\sag 067XXX\Ansoegning. Den gemte sagspakke kan herefter indsendes digitalt til KMS via blanket til indsendelse af MIAsagspakker. (se blanket) Dannelse af koordinatfilen k01 Find filen 067XXXk.res => omdøb filen til XXX.k01 =>

Forsøg med udarbejdelse af matrikulære sager i System 2000

Forsøg med udarbejdelse af matrikulære sager i System 2000 Forsøg med udarbejdelse af matrikulære sager i System 2000 hos praktiserende landinspektører i Sønderjylland Den 31. maj 2006 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007. Matrikel- og Juraområdet J.nr. KMS-200-00010 Ref. jes Den 26. oktober 2007 Høring om udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder,

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks NOTE 2-2008 WWW.GeoCAD.dk Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks Indførelsen af minimaks ved Kort- & Matrikelstyrelsen den 10. september 2008 vil medføre en række

Læs mere

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion.

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Erik Wirring, LE34 Peter Cederholm, AAU Henrik Vad Jensen, Vejdirektoratet Per Knudsen,

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, tansk@land.aau.dk ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, tgj@geopartner.dk

Læs mere

Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S

Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Bilag 6 Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Mette Kjærsgaard, Matrikel- og Juraområdet, KMS KORT & MATRIKELSTYRELSEN

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet.

Landinspektør L blev frifundet. Om inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel og tilsidesættelse af måleblad, der var registreret i matriklen, men alene udfærdiget til arealberegning Ved en skelafsætning kunne landinspektør

Læs mere

UTM/ETRS89: Den primære kortprojektion i Danmark

UTM/ETRS89: Den primære kortprojektion i Danmark UTM/ETRS89: Den primære kortprojektion i Danmark Geodætisk systembeskrivelse Geomatics Notes 1 Version 1 2017-04-01 Geomatics Notes 1. Version 1, 2017-04-01 Geodætisk systembeskrivelse: UTM/ETRS89: Den

Læs mere

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk)

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor

Læs mere

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i Begreber 1 Columbus tog fejl! - jorden er flad når vi tegner i MicroStation!!! Geodætiske begreber definition af jorden Jordens overflade Jordens

Læs mere

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt.

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt. Notat DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet 17. februar 2015 Projekt nr. 210914 Dokument nr. 1212704515 Version 5 Udarbejdet af MMKS 1 INDLEDNING Da DTU

Læs mere

Samtidig foretages tilpasning til ændringer i anden lovgivning og redaktionelle ændringer.

Samtidig foretages tilpasning til ændringer i anden lovgivning og redaktionelle ændringer. Til høringsparterne Område Ejendomme og Jura Dato 1. februar 2018 J nr. 121-0090 / JSTEE Høring over 1) Udkast til bekendtgørelse om matrikulære arbejder. 2) Udkast til bekendtgørelse om udstykningskontrollen

Læs mere

Nyt om projektioner. Kortforsyningsseminar, d. 25/3-2010. Simon Lyngby Kokkendorff Referencenetområdet, KMS

Nyt om projektioner. Kortforsyningsseminar, d. 25/3-2010. Simon Lyngby Kokkendorff Referencenetområdet, KMS Nyt om projektioner Kortforsyningsseminar, d. 25/3-2010 Simon Lyngby Kokkendorff Referencenetområdet, KMS Indhold Lidt om kortprojektioner generelt DKTM: Hvorfor, hvordan... Web Mercator hvad er det? Kortprojektioner

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Landinspektør L havde i 2012 i forbindelse opførelsen af et byggeri på matr.nr. 24 afsat det matrikulære skel mellem matr.nr. 24 og matr.

Læs mere

Huskeliste for måleblade.

Huskeliste for måleblade. Huskeliste for måleblade. Generelle oplysninger Koordinatliste Ejendom. Opmålingstidspunkt. Ansvarlig landinspektør. Opmålingsdistrikt. Nordpil/ nordretning. Målforhold. Koordinatsystem. Evt. oplysninger

Læs mere

AAU Landinspektøruddannelsen

AAU Landinspektøruddannelsen AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen

Læs mere

Tror du Jorden er flad? Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34

Tror du Jorden er flad? Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 Tror du Jorden er flad? Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) https://twitter.com/flatearthorg?lang=da Verden som vi ser på den til dagligt i vores CAD system ( The Flat Earth made at

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Lovtidende A. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Lovtidende A Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3 og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213

Læs mere

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3, og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse

Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse Om en landinspektørs utilstrækkelige grundlag for afgivelse af erklæring om vejret I en matrikulær sag om arealoverførsel og udvidelse af en privat fællesvej på kortet havde landinspektør L afgivet erklæring

Læs mere

Kogebog til gennemførelse af matrikulære sager i UTM/EUREF89 og KP2000

Kogebog til gennemførelse af matrikulære sager i UTM/EUREF89 og KP2000 Bilag 3 Kogebog til gennemførelse af matrikulære sager i UTM/EUREF89 og KP2000 Denne kogebog er ment som en hjælp til den matrikulære sagsudarbejdelse i System 2000. Den gennemgår, hvordan måledata i enten

Læs mere

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

System 34. Geodætisk systembeskrivelse. Geomatics Notes 3 Version UDKAST

System 34. Geodætisk systembeskrivelse. Geomatics Notes 3 Version UDKAST System 34 Geodætisk systembeskrivelse Geomatics Notes 3 Version UDKAST 2017-03-22 Geomatics Notes 3. Version UDKAST, 2017-03-22 Geodætisk systembeskrivelse: System 34 The Geomatics Notes Series is published

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Nyt referencenet og højdesystem

Nyt referencenet og højdesystem Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed

Læs mere

Notat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018

Notat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Notat Område Ejendomme og Jura Dato 4. juni 2018 J nr. 121-0111 / MAENG/JSTEE Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Geodatastyrelsen har

Læs mere

Vejledning: Korrekte fakturadata i matrikulære sager - rigtig placering af flueben i MIA

Vejledning: Korrekte fakturadata i matrikulære sager - rigtig placering af flueben i MIA Vejledning: Korrekte fakturadata i matrikulære sager - rigtig placering af flueben i MIA Matrikel og Jura J.nr. Ref. jl/lahni Den 12. oktober 2012 Både landinspektørfirmaer og KMS bruger tid på fejlagtige

Læs mere

Kortprojektioner L mm Optimale projektioner. Afstandskorrektion. System 34.

Kortprojektioner L mm Optimale projektioner. Afstandskorrektion. System 34. Kortprojektioner L4 2016 5.mm Optimale projektioner. Afstandskorrektion. System 34. Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet L4 maj 2016 Lisbeth Fajstrup (AAU) Kortprojektioner

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder BEK nr 1676 af 20/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-202-00073 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Releasenote MIA 3.0.31 alle ændringer og fejlrettelser

Releasenote MIA 3.0.31 alle ændringer og fejlrettelser KMS 02-02-2010 Releasenote MIA 3.0.31 alle ændringer og fejlrettelser Opdateringen medfører databaseopgradering! Læs nærmere i udsendt mail. Skematisk redegørelse CQ034 Ved ændring af skovnotering, kommer

Læs mere

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni

Læs mere

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. I dag: Digital projektering -formål Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. Dagens emner Hvad er et digitalt kort? Digitale grunddata

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og yggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 LCG-1. Introduktion til landmåling 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

MIA-måleblade i GeoCAD

MIA-måleblade i GeoCAD NOTE 1-2004 WWW.GeoCAD.dk MIA-måleblade i GeoCAD Udarbejdelse af måleblade til import fra MIA drejer sig primært om at få sat en tabel op til DSFLoversættelse, der benytter de af KMS definerede DSFL-koder.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Landinspektør L blev herefter frifundet.

Landinspektør L blev herefter frifundet. Om inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Forsyningsselskab X havde i forbindelse med fjernelse af en mast gravet en skelpæl op i skellet mellem klagers ejendom og naboejendommen. Landinspektør

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 7

Indholdsfortegnelse. Forord 7 Indholdsfortegnelse Forord 7 1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Kort som projekteringsgrundlag 8 1.3 Topografiske kort 8 1.4 Tekniske grundkort 9 1.5 Situationsplaner 10 1.6 Matrikelkortet 10 2 Landmåling

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Hvor ligger vejskellet?

Hvor ligger vejskellet? Hvor ligger vejskellet? v/landinspektør Villy K. Fink, Landinspekørfirmaet LE34 A/S, vkf@le34.dk Når vejskellet ved en offentlig vej skal fastlægges er det vigtigt, om vejen er udskilt i matriklen. Ved

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Herning Kommune August 2003

Beslutningsgrundlag for Herning Kommune August 2003 Pilotprojekt mellem KL og KMS om implementering af System 2000 Beslutningsgrundlag for Herning Kommune August 2003 Beslutningsgrundlaget er resultat af det arbejde, der er gennemført i projektforberedelsesfasen

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Studienævnet for Energi Institut for Energiteknik Dokumentdato: 17. september 2019 Dokumentansvarlig: Studiesekretariatet Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som

Læs mere

Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom

Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom Landinspektørnævnet konstaterede indledningsvis, at afklaring af adkomst- og/eller panteforhold i forbindelse med nedlæggelse af et ejerlejlighedsfællesskab

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE: Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en skelafmærkning Landinspektør L afmærkede et skel uden forinden at have ladet klagerne udtale sig om skellets beliggenhed, selv om klagerne i 2011 havde

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Matrikelanalyse for Nordkysten, oktober 2016

Matrikelanalyse for Nordkysten, oktober 2016 Matrikelanalyse for Nordkysten, oktober 2016 Dette notat beskriver en matrikelanalyse der er gennemfør i forbindelse med Nordkystens Fremtid. Analysen er gennemført for at give en indikation af hvor mange

Læs mere

Ajourføringsdato: FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager

Ajourføringsdato: FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Ajourføringsdato: 12.10.2018 FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Denne FAQ har til hensigt at samle og besvare ofte stillede spørgsmål i relation til ny 41 i bekendtgørelse om matrikulære

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre Lokalplan nr. 46 for opsætning af vindmøller i Elkenøre Indledning...3 Lokalplan nr. 46...3 Redegørelse...3 Baggrund...3 Formål...3 Beliggenhed...3 Eksisterende forhold...3 Omgivende landskab...3 Fremtidige

Læs mere

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

KENDELSE: Som bilag til brevet var vedlagt en redegørelse for sagsforløbet fra Jordfordelingskontoret ved fuldmægtig A. I redegørelsen står der bl.a.

KENDELSE: Som bilag til brevet var vedlagt en redegørelse for sagsforløbet fra Jordfordelingskontoret ved fuldmægtig A. I redegørelsen står der bl.a. Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L s ekspeditionstid i forbindelse med den matrikulære berigtigelse af en jordfordelingssag havde været uantagelig lang, ligesom det måtte anses for særdeles

Læs mere

Rammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren

Rammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren Rammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren Borgerrådgiverens bemyndigelse, kompetence og opgaver Borgerrådgiveren er ansvarlig for at overvåge og sikre god og korrekt service over for borgerne i overensstemmelse

Læs mere

Kortprojektioner L mm Problemformulering

Kortprojektioner L mm Problemformulering Kortprojektioner L4 2016 1.mm Problemformulering Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet L4 april 2016 Lisbeth Fajstrup (AAU) Kortprojektioner L4 2016 April 2016 1 / 36 Kursusholder

Læs mere

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S pdj@geoteam.dk Indhold: OPRET NYT JOB...4 JOBNAVN OG STIFINDER...4 DK SYSTEM2000 - UTM OG KP2000...5 DK SYSTEM 34...5 ØVRIGE JOB EGENSKABER...6 KOPIER

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Når et mastermatrikelnummer flyttes i MIA, skal der i SPXML tilføjes en 'ret' for denne flytning. Denne ændring er tilføjet til SPXML

Når et mastermatrikelnummer flyttes i MIA, skal der i SPXML tilføjes en 'ret' for denne flytning. Denne ændring er tilføjet til SPXML MIA version 3.0.37-2 - Releasenote Matrikel og Jura J.nr. KMS-212-00016 Ref. lahni@kms.dk Den 18. september 2012 1. XML til KMS...1 2. Sagsudarbejdelse i MIA...2 3. Kontroller og sagsindsendelse...4 4.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt

Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt I forbindelse med en skelafsætning afmærkede landinspektør L et 3- skelspunkt uden forudgående at give de berørte

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

Landinspektørnævnet tildelte på den baggrund landinspektør L en irettesættelse

Landinspektørnævnet tildelte på den baggrund landinspektør L en irettesættelse Om en landinspektørs manglende inddragelse af grundejere i forbindelse med en redegørelse for skel samt placering og bredde af græssti Advokat A klagede over en redegørelse som Landinspektørfirmaet R havde

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 265: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 2. februar 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 265: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 2. februar 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var af A rekvireret til at gennemføre en sag om udstykning og arealoverførsel. A klagede over, at L havde været 13 ½ måned om at ekspedere sagen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE: Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Ny adgang. Målforhold 1:1000 Dato David Kastberg. Signaturforklaring Matrikel Udlagt vej Ejerlavsgrænse. Syddjurs Kommune, KMS

Ny adgang. Målforhold 1:1000 Dato David Kastberg. Signaturforklaring Matrikel Udlagt vej Ejerlavsgrænse. Syddjurs Kommune, KMS Ny adgang Målforhold 1:1000 Dato 03-07-2019 David Kastberg Udskrevet af Reimann Syddjurs Kommune, KMS Signaturforklaring Matrikel Udlagt vej Ejerlavsgrænse NORD Kortet er ajour indtil: 17-03-2019 Signaturforklaring:

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere