Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi)
|
|
- Ellen Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september 2008, Version 1.0 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofiler Robotteknologi er en multidisciplinær ingeniøruddannelse, der sigter mod jobfunktioner, hvor en stor faglig viden om teknologiens samspil med omgivelserne er af afgørende betydning for succes. Dimittender ansættes primært til udviklingsopgaver i udviklingstunge produktionsvirksomheder og konsulentvirksomheder. Bachelorer i robotteknologi arbejder bredt indenfor datateknologiske fagområder. Bl.a.: Robotteknologi Indlejrede systemer. Programmering og systemudvikling Kunstig intelligens Industriel automation 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Den færdiguddannede bachelor... kan formidle teknisk viden kender datateknologiens videnskabelige discipliner, herunder teori og metode har en bred faglig viden og kunnen indenfor elektronik, softwareudvikling, signalbehandling og anvendt matematik. er i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse robot/datateknologiske problemstillinger kan vurdere tekniske løsninger i en samfundsmæssig sammenhæng er kvalificeret til optagelse på en kandidatuddannelse 3
4 3 Konstituerende fagsøjler Bacheloruddannelsens konstituerende fag: Robotteknologiuddannelsen inddrager fagelementer fra hovedfagområderne: Softwareudvikling, elektronik, anvendt matematik, samt fysik. Det er således ikke et enkelt konstituerende fag, der udgør det centrale element i uddannelsen, men derimod et sammenspil mellem otte forskellige fagligheder. De faglige søjler er: matematik fysik analog elektronik digital elektronik softwareudvikling systemsoftware signalbehandling personlige og læringskompetencer 1) Matematik Fagsøjlen indeholder følgende emner: differentialligninger lineær algebra transformationer komplekse tal symbolsk matematik på computer numeriske metoder statistik sandsynlighed statistik og forsøgsplanlægning 2) Fysik Fagsøjlen indeholder følgende emner: Newtons mekanik statisk elastisk deformation dynamisk deformation gnidning, gasser og væsker elektrostatik magnetostatik elektrodynamik 4
5 3) Analog elektronik Fagsøjlen indeholder følgende emner: det elektriske kredsløb DC det elektriske kredsløb AC halvledere operationsforstærkere standard funktioner 4) Digital elektronik Fagsøjlen indeholder følgende emner: kombinatorisk logik mikrocontroller hardware hukommelse periferienheder processor pipelining processor arkitektur multiprocessor- og multicomputer-systemer programmerbar logik og hardwarebeskrivende sprog indlejrede systemer med I/O 5) Softwareudvikling Fagsøjlen indeholder følgende emner: programmering i assembler, C og Java principper i objektorienteret programmering objektorienteret programmering videregående sprogbegreber, design og anvendelse af klassebiblioteker objektorienteret analyse objektorienteret design AI paradigmer og grundlæggende koncepter 6) Systemsoftware Fagsøjlen indeholder følgende emner: processer memory management I/O og filesystemer systemprogrammering netværk, principper og teknologier applikationsprotokoller transportprotokoller 5
6 7) Signalbehandling Fagsøjlen indeholder følgende emner: klassisk regulering AI baseret kontrol digital signalbehandling 8) Personlige og læringskompetencer Fagsøjlen indeholder følgende emner: Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 6
7 4 Semestertemaer SEMESTERTEMAER 6. sem. 5. sem. 4. sem. 3. sem. 2. sem. 1. sem. Bachelorprojekt og valgfrie studier Experts in teams Datakommunikation og softwareudvikling med statistisk kvalitetskontrol Softwareudvikling og signalbehandling Computerbaseret måling og styring af fysisk-mekanisk system Modellering, simulering, analogier og eksperiment 7
8 5 Modulernes placering Semester STRUKTUR 6. Valgfag 5. Valgfag IFVT Videnskabst. (3 ECTS) ADA5 Algoritmer og datastrukturer NUM6 Numeriske metoder (7 ECTS) EMB5 Indlejret programmering DIG5 Digital programmerbar elektronik BAP6 Bachelorprojekt EIT Experts in teams 4. SIP4 Statistik i programudvikling (indeholder projekt). REG4 Reguleringsteknik. 3. SUP3 Systemudvikling og programmering (indeholder projekt). COS3 Computersystemer. DSB3 Digital signalbehandling DAT2 Computerbaseret måling og styring af fysisk-mekanisk system DDF1 Modellering, simulering, analogier og eksperiment ECTS POINT
9 6 Semesterbeskrivelse 1. semester Semestertema Modellering, simulering, analogier og eksperimenter. Værdiargumentation Et centralt aspekt ved ingeniørarbejde er at kunne indsamle informationer om et system gennem målinger og observationer, og på grundlag af disse og kendskab til de lovmæssigheder, der styrer systemet, kunne beskrive systemet i form af gyldige matematiske modeller, der f.eks. gennem simulering kan give øget indsigt i systemets adfærd. Temaet introducerer derfor tre helt centrale ingeniørkompetencer. At indsamle viden om et system gennem målinger og observationer. At indfange alle væsentlige træk ved en problemstilling og beskrive dem i form af en matematisk model af problemet. At analysere og beskrive systemers adfærd gennem en modelbaseret simulering af systemet. Kompetencemål Faglige kompetencer: Den studerende kan: forstå den grundlæggende fysiks og elektrotekniks love og begreber og kan beskrive et system ved hjælp af systemets parametre og deres sammenhænge gennemføre videnskabeligt baserede og reproducerbare forsøg på simple fysiske og tekniske systemer. Det indebærer, at den studerende selvstændigt kan planlægge og udføre eksperimentelle undersøgelser, kan fortage analyse af opsamlede data samt præsentere hele forsøget på en overskuelig og systematisk form kombinere anvendelsen af analytiske metoder med computerbaserede hjælpeværktøjer, herunder matematik- og simuleringsprogrammer. Med disse værktøjer vil den studerende være i stand til at løse mere komplekse og teknisk mere dækkende problemstillinger kombinere målinger, beregninger og simuleringer dels for at opnå større indsigt i problemstillingen og dels for at evaluere modellerne og evt. forfine disse anvende analogier for systemer inden for forskellige fagområder og forstå den fælles struktur i systemernes tilstandsligninger beskrive et elektrisk eller fysisk systems tilstand ved hjælp af basale parametre anvende matematikken som et værktøj til at koble parametrene i tid og rum, der frembringer systemets tilstandsligninger. anvende analogier mellem forskellige (elektriske, mekaniske, termiske, akustiske ) domæners beskrivende parametre og dermed vise en fælles struktur i systemernes tilstandsligninger beskrive, hvorledes modeller kan bestemme, forudsige og eftervise (simulere) sammenhænge mellem et systems parametre eller parametrenes tidsafhængighed. Den studerende har: kendskab til og forståelse for matematisk logik, regler og metoder samt kan anvende disse regler og metoder til at analysere og vurdere simple fysiske og tekniske problemer. Herunder kan den studerende anvende matematikken som værktøj til dels at opstille regnemodeller, der konkret, entydigt og generaliseret beskriver de indre sammenhænge i et fysisk/teknisk system eller proces, og dels beskriver systemets eller processens statiske og dynamiske adfærd. 9
10 Semesterindhold DDF1 Modulet er obligatorisk og udgør 1. årsprøven. Sammenhæng 1. semester undervises og evalueres som et modul: DDF01. 7 Modulbeskrivelser 1. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Robotteknologi, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2008, ligger i Fagbasen under udbud efterår
11 8 Semesterbeskrivelse 2. semester Semestertema Computerbaseret måling og styring af fysisk-mekanisk system. Temaet handler om forståelse af fysiske og mekaniske fænomener, matematisk modellering og elektronisk behandling i såvel analoge og digitale systemer. Værdiargumentation Temaet tager den studerende hele vejen gennem den ingeniørmæssige udviklingsproces. Fra forståelse af de naturvidenskabelige forhold, gennem den matematiske modellering og vurdering af de tekniske muligheder til det endelige design af et apparat. Den studerende får gennem temaet mulighed for at følge transformation af data over flere platforme: fysiske værdier, analog elektronik form, digital repræsentation og menneske-maskine kommunikation. Kompetencemål Faglige kompetencer: Den succesfulde studerende er fortrolig med elektromagnetismens fundamentale begreber, love og principper. er i stand til at løse simple elektrofysiske og tekniske problemer. har den nødvendige ingeniørmæssige viden til at kunne opbygge simple elektromekaniske enheder. kan forstå og benytte de matematisk formulerede love i elektromagnetismen på integral form har indgående indsigt i elektromagnetiske fænomener, som optræder i naturen og inden for mange teknologier. forstår de fundamentale begreber og principper i analyse og design af elektroniske kredsløb baseret på operationsforstærkere. kan modulere funktionaliteten i den ikke ideelle operationsforstærker. er fortrolig med fundamentale matematiske og fysiske begreber i deformerbare legemers mekanik ud fra en ingeniørmæssig indfaldsvinkel. er fortrolig med partielle differentialligninger, Fouriertransformationen og Laplacetransformationen. er i stand til at analysere og designe kombinatoriske, logiske netværk, har en grundlæggende forståelse for opbygning og funktion af det enkeltprocessorbaserede computersystem (Von Neumann arkitekturen). kan designe et computersystem på chipniveau ved brug af standardkredsløb i form af: CPU, hukommelseskredse, I/O-porte samt nødvendig tilpasningslogik. kan kode assemblerprogrammer til et givet computersystem. 11
12 Personlige kompetencer: Den succesfulde studerende - kan udføre et projekt efter projektfasemodellen, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling. - kan, alene og i samarbejde med andre, målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne. - kan samarbejde i grupper, herunder have kendskab til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde - kan formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form såvel tekstmæssigt, grafisk som mundtligt Læringsmæssige kompetencer: Den succesfulde studerende - kan anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, der indebærer, at den studerende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ - kan søge, vurdere og forvalte viden - kan vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde Semesterindhold DAT2 Modulet er obligatorisk. Sammenhæng 2. semester undervises og evalueres som et modul: DAT2. 9 Modulbeskrivelser 2. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Robotteknologi, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2008, ligger i Fagbasen under udbud forår
13 10 Semesterbeskrivelse - 3.semester Semestertema Softwareudvikling og signalbehandling. Temaet vedrører generel udvikling af software med elementer af signalbehandling og støttet af kendskab til computersystemer og operativsystemer. Der vil især blive lagt vægt på at anvende og opnå rutine i en anerkendt objektorienteret metode til systemudvikling, at kunne implementere væsentlige programkomponenter i et objektorienteret programmeringssprog, at opnå forståelse for behandling af analoge og digitale signaler og endelig knytte det hele sammen på en computer-platform, hvor specielt computerarkitektur og operativsystemers funktionalitet vil indgå som væsentlige komponenter. Værdiargumentation Det er en central robot/datateknologisk kompetence at kunne udvikle software på en systematisk, disciplineret og kvantificerbar måde 1. Den robot/datateknologiske softwareudviklingskompetence indebærer evnen til at udvikle softwaresystemer, der interagerer både med menneskelige aktører, den fysiske verden og med andre systemer. Kompetencen indebærer også at softwareudviklingen sker med kendskab til computerarkitektur og operativsystemer. Signalbehandling er ligeledes en central robotteknologisk kompetence. I robotteknologien giver signalbehandling kompetencer til at adskille den ønskede information fra støjfyldte signaler, i en kvalitet der muliggør anvendelse i et informationssystem. Temaet giver en tværfaglig indgang til informationssystemer, hvor signalbehandling, computer hardware, operativsystemer, programmering og systemudvikling understøtter et holistisk syn på robot/datateknologien. Kompetencemål Den succesfulde studerende: skal opnå færdigheder, der sætter ham/hende i stand til at analysere, designe og realisere signalbehandlingssystemer, der omfatter A/D-konvertering, digital signalbehandling og D/Akonvertering. kender væsentlige problemstillinger, modeller og discipliner i systemudvikling kan gennemføre objektorienteret analyse og design kan designe grænseflader kan skrive relativt simple, velfungerende programmer i et objektorienteret sprog på baggrund af en specifikation kan forstå og designe flertrådede programmer forstår opbygningen af en moderne CPU 1 The IEEE Computer Society definerer software engineering som (1) The application of a systematic, disciplined, quantifiable approach to the development, operation, and maintenance of software; that is, the application of engineering to software. (2) The study of approaches as in (1). 13
14 kender de almindeligt forekomne memorytyper kan designe selekteringskredsløb til en mikroprocessor forstår centrale begreber omkring et operativsystems afvikling af et program Semesterindhold: SUP3 20 ECTS Systemudvikling og programmering (indeholder projekt). COS3 5 ECTS Computersystemer. Computerarkitektur og operativsystemer. DSB3 5 ECTS Digital signal behandling. Modulerne er obligatoriske. Sammenhæng I DSB3 undervises den teoretiske del af Digital Signalbehandling. I COS3 undervises den teoretiske del af Computerarkitektur og operativsystemer. I SUP3 undervises i programmering og systemudvikling. Modulet indeholder desuden semesterprojektet, hvor programmering og systemudvikling sættes i tværfaglig anvendelse sammen med praktiske problemer fra signalbehandling og computersystemer. 11 Modulbeskrivelser 3. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Robotteknologi, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2008, ligger i Fagbasen under udbud efterår
15 12 Semesterbeskrivelse 4. Semester Semestertema Datakommunikation og softwareudvikling med statistisk kvalitetskontrol Værdiargumentation Det er en central robot/datateknologisk kompetence at kunne udvikle software på en systematisk, disciplineret og kvantificerbar måde. På 3. semester er der mht. denne kompetence arbejdet med den grundlæggende evne til at analysere et databehandlingsproblem, designe og programmere en softwareløsning på problemet samt at tilrettelægge og gennemføre en passende softwareudviklingsproces, dvs. at der er lagt størst vægt på systematik og disciplin. Det er imidlertid ikke nok at besidde evnen til at udvikle software systematisk og disciplineret, det er nødvendigt, at der i softwareudvikling arbejdes målrettet og målbart med softwarekvalitet. Derfor udbygges softwareudviklingskompetencen på dette semester ved, at der gås i dybden med hensyn til softwaredesign og -konstruktion. I den forbindelse lægges der vægt på at få forståelse for opnåelse af såvel almene som specifikke softwarekvaliteter, for betydningen af kvalitetsegenskabernes kvantificerbarhed. Kendskab til datakommunikation er væsentlig for robotteknologen. Datakommunikation handler om udveksling af data mellem forskellige parter og består af en række delprocesser, som hver for sig må overholde regler og dataformater for at dataoverførslen kan blive effektiv og fejlfri. Statistik er et redskabsfag, der giver robotteknologen kendskab til basale metoder fra sandsynlighedsregning og statistik, og gør robotteknologen i stand til at forholde sig konstruktivt til den stokastiske variation, som forekommer når software og datakommunikation skal anvendes i praksis. Fagets formål er at sætte datateknologen i stand til at foretage praktiske sandsynlighedsberegninger og statistiske analyser inden for de datateknologiske kompetencer. Softwares kvalitetsegenskaber må nødvendigvis være målbare og til afgørelse af om en given egenskab opnås kan benyttes statistiske modeller. Tilsvarende kan der bruges statistiske modeller til analyse af datakommunikation. Reguleringsteknik er en konstituerende faglighed for en ingeniør i robotteknologi. Reguleringsteknikken få 4. semester handler om styring af systemer og processer, og den indgår i en faglig sammenhæng med DSB3 (Digital signalbehandling) på 3. semester og STP5 (Stokastiske processer) på 5. semester. Kompetencemål Den succesfulde studerende skal være i stand til: at identificere problemstillinger som kan løses ved hjælp af statistik og sandsynlighedsregning. at udføre simple sandsynlighedsberegninger med brug af fordelinger og stokastiske variable at kende sædvanlige sandsynlighedsmodeller og identificere deres anvendelsesområder at modellere forsøgsdata ved hjælp af simple statistiske modeller at teste simple statistiske hypoteser og fortolke resultaterne at anvende en statistisk programpakke til at udføre simple statistiske beregninger at besidde teoretisk og i mindre grad praktisk viden om koncepter og teknologier for moderne computernetværk. at besidde viden om Internettet, netværksarkitekturer og applikationsprotokoller at kunne designe applikationsprotokoller v.h.a. Socket programmering, RMI og Servlets at have viden om sikkerhed i computernetværk at kunne benytte systemudviklingsværktøjer (CASE-værktøjer og versionsstyringsværktøjer) 15
16 at have forståelse for arkitekturdesign og kunne benytte designmønstre at have grundlæggende kendskab til relationelt databasedesign og -programmering at kunne analysere, dimensionere og implementere såvel kontinuert som tids-diskret regulering af lineære tidsinvariante og stokastiske systemer. Semesterindhold: SIP4 25 ECTS Statistik i programudvikling (indeholder projekt). REG4 5 ECTS Reguleringsteknik. Begge moduler er obligatoriske. Sammenhæng I SIP4 indgår undervisningen fra datakommunikation, statistik og softwarekonstruktion i et samlende semesterprojekt. I REG4 undervises reguleringsteknik som en faglig progression fra DSB3 (Digital signalbehandling) på 3. semester og som en forberedelse til STP5 (Stokastiske processer) på 5. semester. 13 Modulbeskrivelser 4. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Robotteknologi, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2008, ligger i Fagbasen under udbud forår
17 14 Semesterbeskrivelse 5. Semester Semestertema Experts in Teams Værdiargumentation Tværfagligt samarbejde er et centralt element i kompetenceprofilen for en civilingeniør i robotteknologi. Det, at kunne arbejde i dybden med særlige datatekniske/datalogiske fagområder er en anden af kompetencerne. Begge disse kompetencer udbygges gennem det tværfaglige samarbejde med studerende fra andre uddannelser. Relevansen af faglighederne i den obligatoriske del tydeliggøres samtidig med at specielle interesser kan tilgodeses gennem valgfrie fag og anvendelse af disse i projektarbejdet. Kompetencemål Den studerende kan: Samarbejde med studerende fra andre uddannelser om en kompleks og tværfaglig problemstilling. Arbejde i dybden inden for specielle robot/datateknologiske fagområder. (se endvidere: Kompetencemål for semestrets moduler) Semesterindhold: EIT 10 ECTS Experts In Teams. ADA5 5 ECTS Algoritmer og datastrukturer. EMB5 5 ECTS Embedded programmering. DIG5 5 ECTS Digital programmerbar elektronik Valgfri kursusaktivitet 5 ECTS Modulernes sammenhæng 5. semester består af fagene: ADA5, EMB5 og DIG5. Her ud over deltager de studerende i Experts In teams med deres fagligheder fra 4. eller 5. semester. 5. semester indeholder desuden en valgfagspulje på 5 ECTS. 15 Modulbeskrivelser 5. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Robotteknologi, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2008, ligger i Fagbasen under udbud efterår
18 16 Semesterbeskrivelse 6. Semester Værdiargumentation Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor den studerende demonstrerer en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes i professionel problemløsning i samarbejde med en intern og en ekstern vejleder. Herudover afrundes fagsøjlen matematik, og den studerende får en introduktion til videnskabsteori samt endnu et valgfrit modul. Kompetencemål Den studerende kan: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger. Sammenligne og perspektivere de opnåede resultater med den ved projektafgrænsningen udarbejdede problemformulering. I skrift og tale formidle projektarbejdet til en foruddefineret målgruppe. Arbejde i dybden inden for specielle robot/datateknologiske fagområder. (se endvidere: Kompetencemål for semestrets moduler) Semestrerindhold: BAP6 15 ECTS Bachelorprojekt. NUM6 7 ECTS Numerisk metode. IFVT 3 ECTS Videnskabsteori. Valgfri kursusaktivitet 5 ECTS 17 Modulbeskrivelser 6. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelordel i Robotteknologi, og som er gældende på sjette semester for studerende optaget i september 2008, ligger i Fagbasen under udbud forår
19 18 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. 19 Ikrafttræden Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet d. 13. december Godkendt af Uddannelseslederen på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. december
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2006 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser
Læs mereDIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereBACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september 2006,
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 1 Jobprofiler
Læs mereBachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2007 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereDATATEKNOLOGI (Bachelordelen)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for civilingeniøruddannelsen i DATATEKNOLOGI (Bachelordelen) Computer System Engineer (B.Sc.) 1 Jobprofiler Datateknologi er en multidisciplinær
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereDATATEKNOLOGI (Bachelordelen)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for civilingeniøruddannelsen i DATATEKNOLOGI (Bachelordelen) Computer System Engineer (B.Sc.) 1 Jobprofiler Datateknologi er en multidisciplinær
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereSTÆRKSTRØMSINGENIØR (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Stærkstrømsingeniører
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereDiplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studieordning 2012, Version
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studiestart september 2011,
Læs mereELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereDIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Software Technology Gældende for studerende optaget fra og med
Læs mereBACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereKapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Studieordning 2017,
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereBACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I DATATEKNOLOGI VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I DATATEKNOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 13. DECEMBER 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL ENERGY TECHNOLOGY Studieordning 2016, Version
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Gældende for studerende
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version
Læs mereUddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Datalogi
Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Datalogi Godkendt af dekanen for den 29. april 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil... 1 1
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Diploma of Engineering in Power Engineering Studiestart september 2010 Studieordningen
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2017,
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2018,
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende
Læs mereBACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Learning and Experience Technology) Studiestart
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2007 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mere1. Formål og fagområder
24/4 2013 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning
Læs mereStk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereFagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mere