Beskæftigelsesplanen for 2015 er blevet til i dialog og samspil mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd og Jobcentrets ledelse.

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015

2 Forord Beskæftigelsesplanen for 2015 er blevet til i dialog og samspil mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd og Jobcentrets ledelse. Beskæftigelsesplanen er vores fælles guideline for, hvordan Jobcentret aktivt bidrager til løsningen af de udfordringer, vi står overfor lokalt, med manglende match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft og et stadig stigende behov for at skabe plads på arbejdsmarkedet til borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen. Der sættes fokus på tre indsatsområder: Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager Et rummeligt arbejdsmarked I beskæftigelsesplanen er der opstillet mål og rammer for Jobcentres indsats i 2015 med en udtalt frihed til at agere ansvarligt, hvis der bliver behov for at foretage et hurtigt kursskifte for at skabe resultater til gavn for borgerne, virksomhederne og kommunen. Beskæftigelsesplanen giver ikke et udtømmende billede på de mange tiltag og indsatser, der er i gang, men den giver et samlet overblik over de aktuelle udfordringer, de politiske målsætninger og prioriteringer på området samt de strategier, der er lagt for at komme i mål. I lighed med tidligere år er beskæftigelsesplanen for 2015 et dynamisk dokument, som løbende justeres, så den kan anvendes i opfølgningen på, om det, vi har sat i værk, har den ønskede effekt. F.eks. er de endeligt vedtagne mål i Strategi 2020 indskrevet i planen, så vi bevarer et samlet overblik over målsætninger på området. Rigtig god læselyst! Peter Kempf Pedersen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Birgit Thorup Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Side 2

3 Indhold 1. Historien om en mental frikommune Tekstilindustriens vugge Et stabiliseret arbejdsmarked En voksende arbejdsstyrke Beskæftigelsesindsatsen Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer Flere unge skal have en uddannelse Efteruddannelse og kompetenceudvikling Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager En tidlig indsats Jobboxen Langtidsledighed Sygefravær Virksomhedsindsatsen Et rummeligt arbejdsmarked KAI s plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer Bilag 1. Budget for beskæftigelsesindsatsen i Bilag 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i Bilag 3. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Bilag 4. Appendiks Side 3

4 1. Historien om en mental frikommune Ikast-Brande Kommune ligger centralt placeret midt på den jyske hede med tætte forbindelser ikke bare til de omkringliggende kommuner, men også til det øvrige Danmark. Borgerne i Ikast-Brande Kommune beskriver kommunen og dens indbyggere som åbne og udadvendte med nære handelsmæssige, kulturelle og personlige relationer. Kommunen er desuden kendetegnet ved en stor iderigdom og mange energiske ildsjæle. Borgerne betragter sig som rebelske og fandenivoldske, og der er en udbredt tro på, at selv det umulige er muligt. Velfærdskommunen, som vi kender den, er under pres. Det gælder også Ikast-Brande Kommune. Borgerne har stigende forventninger til serviceniveauet i de offentlige velfærdsydelser, og kommunerne har kun begrænsede midler til at imødekomme de stigende forventninger. Samtidig er der udsigt til mangel på arbejdskraft i fremtiden inden for fag, der i dag leverer velfærdsydelserne. Det er derfor nødvendigt at tænke afgørende nyt om fremtidens velfærd. I det lys har Ikast-Brande Kommune valgt at udnævne sig selv til mental frikommune. Mental dækker over, at vi har besluttet at bruge hovedet. Frikommune betyder, at vi forsøger ikke at være bundet op på, hvordan man plejer at gøre tingene. Vi tør gå nye veje, og både borgere, virksomheder og medarbejdere inviteres til at komme med bud på, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Det handler om at få de gode ideer, om at tage medansvar og om at bidrage med det, man kan. Og netop ansvarlighed er en grundlæggende ledelsesværdi i Ikast-Brande Kommune. De øvrige værdier er tillid og dialog, og tilsammen udgør de tre værdier grundlaget for hele den kommunale indsats, herunder også beskæftigelsesindsatsen Tekstilindustriens vugge Ikast-Brande Kommune har traditionelt været kendetegnet ved et arbejdsmarked bygget op omkring industrien. Særligt tekstilindustrien har haft stor betydning for hele det midtjyske område og dermed også Ikast-Brande Kommune. I årene efter anden verdenskrig udviklede den midtjyske hosebinder- og uldkræmmertradition sig til en stor betydningsfuld tekstilindustri, og fabrikkerne voksede frem i det flade landskab. I dag er store dele af den midtjyske tekstilindustris produktion outsourcet til de asiatiske markeder, som kan producere tøjet til en meget lavere pris. Dette har betydet, at tekstileventyret har skiftet karakter, og i dag udgør design og tilrettelæggelse en langt større del af arbejdet end før. Sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Midtjylland er der dog stadig mange, som er beskæftiget i industrien i Ikast-Brande Kommune. Særligt vindmølleindustrien har vokset sig stor, og mange af kommunens borgere er i dag beskæftiget enten i selve vindmølleindustrien eller i virksomheder, som udvikler og leverer dele til vindmølleproduktionen. Til trods for at mange stadig er beskæftiget i industrien i Ikast-Brande Kommune, har andre brancher har vokset sig større. Det drejer sig om handels- og transportbranchen samt det offentlige. Udviklingen i blandt andet tekstilindustrien har betydet, at erhvervslivet i Ikast-Brande Kommune i dag er kendetegnet ved stor omstillingsparathed. Virksomhederne har erfaret, at tilpasning og innovation er en forudsætning for fortsat vækst. Side 4

5 Der er gennem årene skabt et helt unikt erhvervsklima i Ikast-Brande Kommune, hvilket har manifesteret sig i, at vi i 2010, 2011, 2013 og 2014 er kåret som Danmarks bedste erhvervskommune af Dansk Industri, mens det blev til en anden plads i Med omstillingsparate virksomheder og et erhvervsklima i top er forudsætningerne for en positiv udvikling på det lokale arbejdsmarked på plads. Efter nogle hårde år som følge af den økonomiske krise kan der da også spores positive tendenser på det lokale arbejdsmarked Et stabiliseret arbejdsmarked I starten af 2008 begyndte den økonomiske krise for alvor at sætte sit præg på det danske arbejdsmarked, og frem til starten af 2010 oplevede alle landets kommuner en negativ udvikling i beskæftigelsen. I Ikast- Brande Kommune faldt beskæftigelsen i denne periode med 8 procent. Gennem de seneste tre til fire år har antallet af beskæftigede lønmodtagere i Ikast-Brande Kommune samlet set ligget relativt stabilt, dog med et fald på 232 personer svarende til 1,2 procent i Fremskrivninger vidner om en næsten uændret beskæftigelse i de kommende år. I perioden forventes en samlet stigning på 0,1 procent i beskæftigelsen. I årene inden den økonomiske krise oplevede Ikast-Brande Kommune en markant stigning i antallet af arbejdspladser, og i dag overstiger niveauet for antal arbejdspladser niveauet for antal personer i arbejdsstyrken. Dette medfører en stor og stigende indpendling til Ikast-Brande Kommune. I 2013 faldt antallet af arbejdspladser med 682 svarende til 3,1 procent, men fremskrivninger vidner om, at den negative udvikling ikke fortsætter. I stedet forventes antallet af arbejdspladser at holde et relativt stabilt niveau i Ikast-Brande Kommune i de kommende år. Med stabiliseringen af det lokale arbejdsmarked er der også sket en stabilisering af antallet af offentligt forsørgede. Den negative udvikling i beskæftigelsen i 2013 medførte ganske vist en stigning i antallet af offentligt forsørgende på 1,2 procent, men udviklingen i de første måneder af 2014 vidner om, at den negative udvikling i beskæftigelsen og dermed også ledigheden igen er vendt. I april 2014 var den sæsonkorrigerede ledighed således på det laveste niveau siden En voksende arbejdsstyrke I de senere år har der været en udbredt frygt for, at den demografiske udvikling på sigt vil medføre mangel på arbejdskraft. Nu tyder alt dog på, at tilbagetrækningsreformen får den ønskede effekt, og Beskæftigelsesregion Midtjylland vurderer, at arbejdsstyrken i stedet vil stige i de kommende år. I Ikast-Brande Kommune forventes arbejdsstyrken at stige med 0,5 procent frem mod Den positive udvikling i arbejdsstyrken skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de kan ansætte den ekstra arbejdskraft, og til at den ekstra arbejdskraft har de efterspurgte kvalifikationer. Side 5

6 2. Beskæftigelsesindsatsen Formålet med beskæftigelsesindsatsen i Ikast-Brande Kommune er at; hjælpe alle borgere, der kan, i job eller uddannelse samt medvirke til, at virksomhederne får opfyldt deres behov for kvalificeret arbejdskraft. Jobcentret arbejder målrettet sammen med borgere og virksomheder om at opfylde dette formål, og den overordnede målsætning, som fremgår af Byrådets Vision 2020, er: Vi ønsker et inkluderende arbejdsmarked, hvor mere en 85 procent af den arbejdsdygtige befolkning er i ordinær beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen er som den øvrige kommunale indsats bygget op omkring værdierne tillid, dialog og ansvarlighed. Borgere og virksomheder mødes med positive forventninger til deres intentioner og handlinger. Jobcentret forventer, at den enkelte borger tager ansvar for sin egen situation. Som følge heraf har den enkelte også i høj grad mulighed for i dialog med Jobcentret at tilrettelægge en individuel og differentieret indsats med udgangspunkt i egne ønsker og behov. Beskæftigelsesindsatsen vil i 2015 være målrettet tre indsatsområder, som Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd vurderer er særlig vigtige i bestræbelserne på at indfri det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen. De tre indsatsområder er: Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager Et rummeligt arbejdsmarked I den strategiske planlægning af beskæftigelsesindsatsen har borgere, virksomheder og medarbejdere været inviteret til at komme med bud på, hvordan indsatsen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Der er bred enighed om, at Jobcentret skal have et stærkt uddannelses- og virksomhedsfokus. Beskæftigelsesindsatsen i 2015 er grafisk opsummeret i et målhierarki, som fremgår af bilag 2. Målhierarkiet illustrerer sammenhængene mellem de tre overordnede indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen, Byrådets Vision 2020 samt succeskriterierne for indsatsen i Jobcentret Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer En af de største udfordringer i 2015 og de efterfølgende år bliver at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Tendensen er, at virksomhedernes krav til arbejdskraftens kompetencer stiger, og dermed stiger behovet for uddannelse også. Det er ikke nok blot at gennemføre en uddannelse i ungdomsårene. Med de stigende kompetencekrav er det nødvendigt at lære hele livet igennem. Det betyder, at uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling bliver et kerneindsatsområde i beskæftigelsesindsatsen i 2015 og de efterfølgende år. Udfordringerne i forhold til at sikre uddannelse og livslang læring er særlig store i Ikast-Brande Kommune, idet der historisk set ikke har været tradition for at uddanne sig. I tekstilindustriens storhedstid var størstedelen af kommunens borgere beskæftiget i industrien, og de klarede sig fint uden en uddannelse. Side 6

7 Men med virksomhedernes stigende kompetencekrav har den ufaglærte arbejdskraft fået det svært, hvilket blandt andet illustreres af, at det største fald i beskæftigelsen har været blandt kortuddannelse med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. I perioden fra 2009 til 2013 er beskæftigelsen for kortuddannede faldet med 974 personer svarende til en nedgang på 15,1 procent. I den samme periode er beskæftigelsen næsten uændret for dem med kort eller mellemlang videregående uddannelse og steget lidt for dem med en lang videregående uddannelse. Et tegn på at virksomhederne i Ikast-Brande Kommune har svært ved at rekruttere uddannet arbejdskraft lokalt er, at der i 2013 var personer med bopæl i andre kommuner, som pendlede til arbejde i Ikast- Brande Kommune, hvoraf en stor andel var højtuddannet. Det svarer til, at 45 procent af arbejdspladserne i Ikast-Brande Kommune er besat med indpendlere Flere unge skal have en uddannelse Det er et faktum, at unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Unge og uddannelse har derfor et stærkt politisk fokus både på landsplan og i Ikast-Brande Kommune. Beskæftigelsesministeren har udvalgt unge og uddannelse som et af fire indsatsområder i 2015, og også i Ikast-Brande Kommune er området højt prioriteret. Den lokale ambition er at skabe radikale ændringer nu og i fremtiden med henblik på at nå Byrådets overordnede målsætning, som fremgår af Strategi 2020: I 2020 skal 95 procent af de unge gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er fastsat målsætninger, som understøtter dette overordnede mål, på både skole-, unge- og uddannelsesvejledningsområdet. Jobcentrets mål for indsatsen er: Antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp, kontanthjælp og a-dagpenge skal reduceres til 440 personer i december 2015 svarende til et fald på 10 procent fra december 2014 til december Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vil arbejde for, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, som kan sikre dem kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, og som samtidig øger virksomhedernes chancer for at få den arbejdskraft, de efterspørger. De seneste års indsats i Ikast-Brande Kommune har allerede haft en positiv effekt på de unges uddannelsesmønstre, hvilket illustreres af, at 98,6 procent af de 631 elever, som afsluttede grundskolen i 2013, tilmeldte sig en ungdomsuddannelse. Dette er den højeste andel i hele Region Midtjylland, og det er markant over gennemsnittet for regionen som helhed. Samtidig viser Undervisningsministeriets profilanalyse, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 93 procent at få mindst en ungdomsuddannelse. Dermed er Ikast-Brande Kommune tæt på at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. Trods den positive udvikling i de unges uddannelsesmønstre var der i december 2013 fortsat 697 unge på offentlig forsørgelse i Ikast-Brande Kommune, hvilket svarer til 11,5 procent af alle unge i aldersgruppen år. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Ikast-Brande Kommune er lidt højere end gennemsnittet for Region Midtjylland. De unge på offentlig forsørgelse er en sammensat gruppe med forskellige ressourcer og barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Jobcentrets indsats er derfor individuel og differentieret med udgangspunkt i en konkret og faglig vurdering af den enkelte unges muligheder og Side 7

8 ressourcer. I vurderingen indgår læse-, skrive- og regnetest. I indsatsen arbejdes der med klare mål, som opstilles i dialog med den enkelte unge med fokus på, at der hele tiden sker progression hen imod de opstillede mål. Unge, som har svært ved at gå direkte ind på en ordinær uddannelse, og unge, som er i risiko for at droppe ud, får særligt fokus i Al erfaring viser, at disse to målgrupper først og fremmest har brug for personlig støtte, og Jobcentret vil derfor tilbyde de unge en mentor. Jobcentret vil i samarbejde med UU forsøge at spotte de unge, som har behov for mentorstøtte i forbindelse med opstart af uddannelse, så tidligt som muligt. Jobcentret og UU lægger endvidere op til en tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne for at spotte de udfaldstruede unge, så de kan få tilknyttet en mentor, inden skaden sker. Herudover prioriteres et tæt samarbejde med de øvrige interessenter på uddannelsesområdet, og Jobcentret er blandt andet repræsenteret i Ungdomsuddannelsesrådet i Ikast-Brande Kommune. For til de unge, som har behov for en indsats forud for uddannelse eller job, er virksomhedsrettede tilbud fortsat i fokus, herunder udplacering på private og offentlige virksomheder, som har indgået aftale med Jobcentret om at være virksomhedscenter. For flere unge vil det desuden være nødvendigt med en koordineret og helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen. Endelig kan sårbare og udsatte unge få tilknyttet en frivillig mentor fra Ikast-Brande Frivillige Mentorkorps, som har fokus på den sociale relation, og som kan være en støtte og rollemodel for den unge. Den frivillige mentor rekrutteres på personlige kompetencer og ønsket om at gøre en forskel af et godt hjerte. De frivillige mentorer er ikke en erstatning for det professionelle tilbud. Ifølge prognoser vil der i 2020 mangle op imod faglærte på landsplan. Manglen på faglært arbejdskraft kan blive en barriere for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og dermed væksten. Byrådet i Ikast-Brande Kommune har derfor i sin Strategi 2020 formuleret følgende målsætning: I 2020 skal 30 procent flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse. For at indfri denne målsætning vil Jobcentret og UU i et tæt samarbejde med folkeskolerne, erhvervsskolerne og de lokale virksomheder forsøge at skabe mere synlighed omkring de mange muligheder indenfor erhvervsuddannelserne ved blandt andet at invitere de unge ud på virksomhederne. På denne måde kan de unge ved selvsyn se, hvilke karrieremuligheder de forskellige erhvervsuddannelser giver, og det kan forhåbentlig være med til at tænde en gnist hos nogle unge. For andre unge vil der være behov for en håndholdt og målrettet indsats, som ikke bare tænder en gnist, men som også ruster de unge til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. En forudsætning for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, er, at det nødvendige antal praktikpladser er til stede. Ved udgangen af marts 2014 manglede elever en praktikplads på landsplan, og tal fra 2011 viser, at 42 procent af erhvervsskoleeleverne i Region Midtjylland stadig står uden en praktikplads 10 måneder efter, at de har gennemført deres grundforløb. Med henblik på at sikre det nødvendige antal praktikpladser vil Jobcentret gå i dialog med virksomhederne om deres rolle og ansvar i forhold til at sikre, at så mange unge som muligt får en uddannelse. Desuden har Ikast-Brande Kommune indgået partnerskab med Dansk Byggeri, 3F og Herningsholm for at sikre, at de unge fra Ikast-Brande Kommune, som påbegynder en uddannelse indenfor byggefagene, finder en praktikplads. Jobcentret indgår i den operationelle del af partnerskabet. Side 8

9 Efteruddannelse og kompetenceudvikling De konstante forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet stiller løbende nye krav til arbejdskraftens kompetencer og omstillingsevne. Efteruddannelse og kompetenceudvikling er derfor en forudsætning for, at den enkelte livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Ikast-Brande Kommune har derfor valgt efteruddannelse og kompetenceudvikling som et indsatsområde i Indsatsen falder i to dele; en indsats for ledige og sygemeldte borgere samt en indsats for beskæftigede. I indsatsen for de ledige og sygemeldte borgere vil Jobcentret arbejde for også at motivere borgere over 30 år til at påbegynde en uddannelse. Motivationsarbejdet vil dels ske i forbindelse med de løbende individuelle samtaler, men også via uddannelsesrettede aktiviteter i Jobboxen og i samarbejde med UU Ikast- Brande. I forhold til de sygemeldte borgere vil Jobcentret fortsat gøre aktivt brug af revalidering i de tilfælde, hvor tilbagevenden til nuværende job ikke er muligt, så den enkelte borger hurtigst muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet igen. I den løbende opkvalificering af ledige og sygemeldte borgere vil Jobcentret lægge vægt på, at det konkrete tilbud er målrettet mulige jobåbninger. Vi vil have fokus på opkvalificering af de almene kompetencer blandt andet gennem tilbud om: Screening af læse-, skrive- og regnefærdigheder og, hvis det vurderes nødvendigt, efterfølgende undervisning. Realkompetenceafklaring af ledige og sygemeldte ufaglærte, som gennem mange år på arbejdsmarkedet har oparbejdet erfaring. Denne erfaring kan betyde, at borgeren på kort tid kan stå med et uddannelsespapir i hånden. Afklaring og udvikling af sprog- og IT-kompetencer. Opkvalificerende forløb, som kan bestå af eksempelvis korterevarende kurser og praktikker. Med henblik på at sikre beskæftigede efteruddannelse vil Jobcentret gå i tæt dialog med virksomhederne og de faglige organisationer. Vi vil tilbyde virksomhederne assistance i forbindelse med større efteruddannelsesforløb ved blandt andet at rekruttere vikarer og samarbejde med VEU-centre og erhvervsskoler. Vi kan være behjælpelige med at iværksætte jobrotationsforløb, hvor medarbejdere deltager i uddannelse i arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden. Ved nyansættelser kan vi tilbyde opkvalificering i op til 6 uger med henblik på at ruste den nye medarbejder til at kunne bestride det pågældende job Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager Alle erfaringer viser, at sandsynligheden for uddannelse eller job mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. Dette mønster gælder også i Ikast-Brande Kommune. Det illustreres blandt andet ved, at knap hver anden jobklare kontanthjælpsmodtager, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end et halvt år, er i job eller uddannelse et år senere, og denne andel falder med varigheden på offentlig forsørgelse. Blot hver sjette jobklare kontanthjælpsmodtager med over 2 år på offentlig forsørgelse er i job eller uddannelse et år senere. Side 9

10 På sygedagpengeområdet viser forskningen ligeledes, at såfremt en række anbefalinger følges, giver det både helbreds- og indsatsmæssigt gevinst, hvis den sygemeldte vender hurtigt tilbage til arbejde. I de tilfælde, hvor der ikke kan ske tilbagevenden til nuværende job eller arbejdsplads, er det vigtigt med en tidlig indsats. En tidlig indsats og et hurtigt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager er derfor afgørende for den enkeltes muligheder for at bevare eller få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. På samme måde er det helt afgørende for virksomhederne, at de hurtigt får den arbejdskraft, de efterspørger. Hvis virksomhederne skal vente på at få stillinger besat, eller hvis virksomhederne ikke fra start får ansat den rette medarbejder, kan det resultere i produktionstab, hvilket kan ses direkte på bundlinjen En tidlig indsats Jobcentret har fokus på, at der sker en tidlig indsats i forhold til den enkelte. Indsatsen sker på baggrund af en tidlig og grundig dialog med borgeren, som efterfølges af en konkret faglig vurdering af borgerens muligheder og ressourcer. Vurderingen danner grundlag for tilrettelæggelsen af en individuel og differentieret indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte lediges ønsker og behov samt jobcentrets vurdering af, hvor hurtigt den ledige forventes at kunne vende tilbage til uddannelse eller job. Der er fokus på hurtigste vej til varig selvforsørgelse. I efteråret 2014 introducerede Jobcentret en ny strategi, hvor netop hurtig og individuel indsats er nøgleordene. Hurtigt i gang samler alle de tilbud og muligheder, der er til rådighed for borgere, som er helt nyledige, mens Videre nu samler mulighederne, når det ikke lykkedes at finde et nyt job indenfor det første halve år. Tilbuddene til nyledige består af coaching, kurser, uddannelse og workshops, og fokus er på at afdække og beskrive den lediges kompetencer, så de kan blive synliggjort i et CV på Jobnet og eventuelt LinkedIn, jobsøgning samt hvordan man performer ved en samtale. Jobcentret vejleder desuden om job- og uddannelsesmuligheder, jobåbninger samt vigtigheden af geografisk og faglig mobilitet. For flere ledige kan det være relevant at genskabe kontakten til arbejdsmarkedet og styrke de faglige og personlige kvalifikationer ved hjælp af en kort og målrettet virksomhedspraktik eller et job med løntilskud. Jobcentrets indsats er derfor virksomhedsrettet med fokus på etablering af praktik-, løntilskuds- og lærlingepladser. For ledige med problemer ud over ledighed vil der være mulighed for udplacering i virksomhedscentre. Virksomhedsindsatsen behandles særskilt i afsnit Jobboxen I Jobboxen tilbydes alle ledige samt job- og uddannelsessøgende åben vejledning. Det betyder, at inden for Jobcentrets åbningstider kan alle interesserede få vejledning omkring uddannelse og job, udarbejdelse af CV samt sparring i forbindelse med jobsøgning uden forudgående tidsbestilling. Nøgleordene er frivillighed, større ansvar til den enkelte og fokus på rigtige jobs. Jobboxen udbyder inspirerende kurser og foredrag, som alle har til formål at inspirere og hjælpe deltagerne hurtigt videre. De mange tilbud kan alle ledige frit benytte sig af. Jobboxen udgør desuden den fysiske ramme for netværk mellem ledige og sygemeldte borgere. Side 10

11 Langtidsledighed Når Jobcentrets succesrate for den tidlige indsats skal aflæses, må den paradoksalt nok aflæses i antallet af langvarige forløb. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Derfor er det glædeligt, at antallet af langtidsledige i Ikast-Brande Kommune faldt med 11,2 procent til i alt 261 personer i Langtidsledigheden er faldet mest blandt mændene, hvilket afspejler, at mændene i stigende omfang finder og genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor, hvor jobskabelsen har været størst. Beskæftigelsesministeren har fastsat en målsætning om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrets forventning er, at den positive udvikling i langtidsledigheden vil fortsætte i Jobcentrets mål for indsatsen er, at: Antallet af langtidsledige skal begrænses til 200 personer i december 2015 svarende til et fald på 20 procent fra december 2014 til december Hvis dette mål skal indfries, kræver det, at tilgangen til målgruppen begrænses ved hjælp af den beskrevne tidlige og effektive indsats fra Jobcentrets side. Herudover tilbyder vi alle, som har opnået en varighed over 52 uger, særlig hjælp til at komme i arbejde. Vi har til formålet oprettet et særligt jobberedskab, som kan tilbyde et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler. Den personlige jobformidler hjælper med at finde relevante job, sparrer med den ledige om jobsøgningen og kan desuden tilbyde at opsøge virksomheder sammen med den ledige samt hjælpe med at etablere netværk. Ledige med en varighed ud over 52 uger kan desuden få tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, opkvalificeringsjob, voksenlærlingeplads og jobrotation. For ledige over 55 år, som er omfattet af lov om seniorjob, kan den personlige jobformidler også være behjælpelig med ansøgning om seniorjob Sygefravær Succesen af den tidlige indsats på sygedagpengeområdet kan aflæses i antallet af langvarige sager. Et langvarigt sygefravær er en stor udfordring både for den enkelte sygemeldte, for virksomheden og for arbejdsmarkedet som helhed. Derfor udgør antallet af sygedagpengeforløb over 22 uger et særligt fokusområde i Ikast-Brande Kommune. Jobcentrets mål for indsatsen i 2015 er: Antallet af sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger skal begrænses til 205 forløb i december 2015 svarende til et fald på 15 procent fra november 2014 til december Hvis dette mål skal indfries, kræver det igen en tidlige og effektive indsats fra Jobcentrets side. Jobcentrets fastholdelseskonsulenter tilbyder virksomhederne en tidlig indsats i de tilfælde, hvor en medarbejder er i risiko for at blive sygemeldt, eller der er brug for råd og vejledning i forhold til fastholdelse i jobbet. Herudover bygger den tidlige indsats på en effektiv visitation tidligt i sygeforløbet og en hurtig afklaring. Hvor det er muligt, hjælpes den sygemeldte via en hel eller delvis raskmelding tilbage til sin nuværende arbejdsplads. Hvor tilbagevenden til nuværende arbejdsplads ikke er muligt, vil der i indsatsen være fokus på nyorientering og opkvalificering. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med brancheskifte for at sikre hurtig tilbagevenden til beskæftigelse. I disse tilfælde anvendes virksomhedsrevalidering som værktøj i en målrettet plan for tilbagevenden, og virksomhedspraktik indgår som en væsentlig del af afklaringen af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Side 11

12 Herudover indgår vejledning og opkvalificering i form af tilbud hos leverandører, som har ansat personale med relevante kvalifikationer og kompetencer i forhold til den enkelte borgers helbredsmæssige barrierer. Eksempelvis indgår træning i vejledningsforløb for personer med problemer i bevægeapparatet, og på disse forløb har vejleder en uddannelsesmæssig baggrund som fysio- eller ergoterapeut. Det betyder dog ikke, at formålet med tilbuddene er behandling. Tilbuddene har alene et beskæftigelsesafklarende og -fremmende sigte Virksomhedsindsatsen De lokale virksomheder er afhængige af, at de kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Jobcentret har derfor en vigtig rolle som formidler af den efterspurgte arbejdskraft. Vores vision er, at vi vil være virksomhedernes foretrukne eksterne samarbejdspartner, når det gælder rekruttering, rådgivning og samarbejde omkring virksomhedernes behov for arbejdskraft. DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 2014 vidner om, at virksomhederne i Ikast-Brande Kommune generelt er tilfredse med Jobcentrets service. I konkurrence med landets øvrige jobcentre scorer Jobcenter Ikast-Brande en 1. plads. Den flotte placering får os dog ikke til at hvile på laurbærrene. Virksomhedsindsatsen er fortsat højt prioriteret i Ikast-Brande Kommune i Beskæftigelsesministeren er enig i denne prioritering, idet hun har valgt virksomhedskontakten som et af i alt fire særlige indsatsområder i Med henblik på at kunne følge op på visionen om at være virksomhedernes foretrukne eksterne samarbejdspartner samt løbende at kunne udvikle virksomhedsindsatsen, har Jobcentret formuleret følgende målsætning for 2015: Jobcentret vil i 2015 gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt et udsnit af de virksomheder, som har haft kontakt med Jobcentret. Jobcenter Ikast-Brande vil gerne øge antallet af virksomheder, som vi samarbejder med i Jobcentret har allerede et tæt samarbejde med de største virksomheder i kommunen, og Jobcentret vil derfor målrettet opsøge de små og mellemstore lokale virksomheder for at informere om, hvad Jobcentret kan tilbyde. Alle job- og virksomhedskonsulenter indgår i denne indsats, herunder også de fleksjobambassadører som er ansat i forbindelse med det nationale initiativ Fleksjobambassadører i kommunerne. I forbindelse med initiativet er der formuleret en ambition om, at alle virksomheder skal kontaktes af en konsulent inden initiativets udløb i Foruden den opsøgende indsats tilbyder Jobcentret alle virksomheder omkostningsfri rekrutteringsservice uanset om der er tale en fuldtids- eller deltidsmedarbejder, projektmedarbejder, vikar eller en medarbejder på særlige vilkår. Ud fra den profil, som virksomheden ønsker, udsøger Jobcentret relevante kandidater blandt ledige inden for Ikast-Brande og nærliggende kommuner. Virksomhedskonsulenten kontakter herefter de ledige for at afklare, om de har de rette faglige og personlige kompetencer. Hvis det er tilfældet, sender de ledige en ansøgning inklusiv CV til Jobcentret, som efterfølgende videregives til virksomheden med henblik på eventuel samtale. Jobcentret har etableret en hotline, hvor virksomhederne kan få direkte kontakt til en af Jobcentrets konsulenter for information eller iværksættelse af en rekrutteringsproces. Side 12

13 Jobcentrets fastholdelsesteam tilbyder råd og vejledning til virksomheder, der har brug for hjælp til at fastholde en sygemeldt medarbejder eller en medarbejder, der er i risiko for at blive sygemeldt. Fastholdelseskonsulenten vurderer, om der er behov for støtte til arbejdspladsindretning, personlig assistance, eller andre tiltag, der kan medvirke til at fastholde medarbejderen i virksomheden, herunder omplacering i andre funktioner. I de tilfælde, hvor det ikke lykkes, skifter fokus til opkvalificering og eventuelt brancheskift med henblik på, at borgeren hurtigst muligt opnår beskæftigelse igen. Jobcentrets konsulenter har herudover et tæt samarbejde med de lokale virksomheder omkring udplacering af ledige og sygemeldte i praktik og løntilskud. Eksempelvis er der etableret virksomcentre på 28 virksomheder (juni 2014) med henblik på udplacering af ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Centrene er etableret som en integreret del af virksomhedens opgaveløsning og har tilknyttet en fast mentor. Jobcentret er med i det nationale projekt Virksomhedscentre Generation 2, som understøtter, at personer i ressourceforløb og udsatte kontanthjælpsmodtagere får et aktivt tilbud på en arbejdsplads og hermed et grundlag for at udvikle arbejdsevne og et afsæt til en fremtidig placering på arbejdsmarkedet. En forudsætning, for at virksomhederne på sigt kan få den arbejdskraft, de har brug for, er, at virksomhedernes behov identificeres, så indsatsen kan målrettes de reelle behov. Virksomhederne har i den forbindelse et ansvar for at få formidlet, hvilke kvalifikationer de forventer at få brug for på kort og lang sigt. Jobcenter Ikast-Brande har i samarbejde med Jobcenter Herning udviklet et prognoseværktøj, som netop giver virksomhederne mulighed for at synliggøre fremtidige behov, og dette værktøj bruger Jobcentret aktivt i beskæftigelsesindsatsen. Indenfor de områder, hvor der allerede er eller på sigt vil opstå mangel på arbejdskraft, iværksætter eller understøtter Jobcentret en særlig indsats for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Eksempelvis har Jobcentret fokus på udviklingen lokalt og regionalt omkring de store byggeprojekter, som vil være med til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed øge risikoen for flaskehalsproblematikker. Jobcentret indgår i den forbindelse i et vestchefsamarbejde med jobcentrene i Ringkøbing-Skjern, Herning, Lemvig, Struer, Skive, Holstebro og Viborg kommuner. Samarbejdet har til formål at sikre koordinering og styrkelse af tiltag, der skal være med til at sikre, at de ledige står bedst muligt rustet til de jobs, der opstår som følge af byggerierne i regionen. Vestchefgruppen er tæt koblet og i løbende dialog med et tilsvarende samarbejde i den østlige del af Region Midtjylland. Lokalt deltager Jobcentret desuden aktivt i koordineringsgruppen omkring Gødstrup, hvor Dansk Byggeri, de faglige organisationer, de lokale uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante interessenter deltager, og der samarbejdes med VEU-centrene og uddannelsesinstitutionerne omkring målrettede uddannelsespakker. Jobcentret tilstræber en virksomhedsindsats, som understøtter virksomhedernes dynamiske behov, og indsatsen vil derfor være under konstant udvikling. Virksomhederne har forskellige forventninger til samarbejdet, og Jobcentret tilbyder som følge heraf forskellige samarbejdsmodeller, som modsvarer virksomhedernes forventninger og behov. Blandt andet tilbyder jobcentret en model, hvor virksomhederne har én primær kontaktperson i Jobcentret, som sikrer en koordineret indsats på tværs af kommunens forskellige områder. Endvidere samarbejder Jobcentret med Herningsholm Erhvervsskole og Erhvervsrådet Herning og Ikast- Brande om en koordineret virksomhedsindsats mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Med den koordinerede indsats vil de tre aktører sikre, at de rigtige ting sættes i gang i den rigtige rækkefølge og med en gennemsigtighed der gør, at virksomhederne serviceres ud fra deres behov. Kendskabet til ind- Side 13

14 holdet i tilbuddene på tværs af de tre politikområder vil i høj grad medføre, at virksomheden ved et konsulentbesøg ikke blot serviceres med det specifikke tilbud den pågældende aktør har med i tasken, men at andre muligheder kan komme i spil på samme tid, hvis det giver mening for virksomheden Et rummeligt arbejdsmarked Som i mange andre kommuner er det i Ikast-Brande Kommune en udfordring at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til medarbejdere med begrænsninger i arbejdsevnen. Det til trods er det i 2013 lykkedes at øge antallet af fuldtidspersoner i fleksjob fra 478 til 507 samt antallet af fuldtidspersoner i skånejob fra 56 til 65. Ikast-Brande Kommune har et stærkt ønske om at fortsætte den positive udvikling på det rummelige arbejdsmarked, og Byrådet har derfor valgt Gør plads til ALLE på arbejdsmarkedet! som velfærdstema under Mental frikommune. Det betyder, at der gennem radikal innovation skal udvikles helt nye velfærdsløsninger, som kan være med til at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. Målsætningen, som fremgår af Byrådets Strategi 2020, er: Vi skal øge antallet af socialøkonomiske arbejdspladser med 200 i Med henblik på at indfri målsætningen, har Ikast-Brande Kommune iværksat projektet Vision Vestergade, som har til formål at samle og innovere den private og kommunale socialøkonomiske indsats. Jobcentret indgår aktivt i såvel styre- som projektgrupper omkring Vision Vestergade. De socialøkonomiske arbejdspladser 1 kan oprettes både i socialøkonomiske virksomheder, hvis primære drivkraft er et socialt formål, og i socialt ansvarlige virksomheder, hvis primære drivkraft er et mere traditionelt økonomisk formål, men hvor den sociale tankegang er en fremtrædende del af virksomhedens strategi og kultur. Ikast-Brande Kommune har dog et meget stærkt ønske om, at der etableres socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Målsætninger for 2015 er: I december 2015 skal der være minimum 8 registrerede socialøkonomiske virksomheder i Ikast-Brande Kommune. Indsatsen for at skabe flere socialøkonomiske arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune understøttes dels af en projektansættelse af en virksomhedskonsulent, der rådgiver og støtter virksomheder, der ønsker aktivt at gøre en forskel for personer på kanten af arbejdsmarkedet samt af det nationale initiativ Fleksjobambassadører i kommunerne. Som led i initiativet Fleksjobambassadører i kommunerne har Jobcenter Ikast-Brande ansat 2 fleksjobambassadører i første halvår, og 1 i andet halvår af 2015, som skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede personer. Via et opsøgende og oplysende arbejde skal ambassadørerne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Ambitionen for hele indsatsperioden er, at alle virksomheder i Ikast- Brande Kommune får besøg af en fleksjobambassadør mindst én gang. Som følge af den særlige indsats i forhold til det rummelige arbejdsmarked samt de nye regler og incitamentsstrukturer på fleksjobområdet forventes antallet af borgere på ledighedsydelse at falde i Fo- 1 Socialøkonomiske arbejdspladser defineres i projektet som fleksjob, skånejob og beskyttet beskæftigelse. Side 14

15 kus vil særligt være på at nedbringe antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 18 måneder. Målet er: Antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 18 måneder skal begrænses til 25 i december 2015 svarende til et fald på 30 procent fra november 2014 til december I bestræbelserne på at gøre plads til alle på arbejdsmarkedet er også fastholdelsesindsatsen helt central. Jobcentret tilbyder hjælp til at fastholde medarbejdere, som er eller bliver begrænset i sin arbejdsevne. For at fastholde en medarbejder med nedsat arbejdsevne kan vi yde vejledning om og støtte til individuelt tilpassede arbejdsredskaber og personlig assistance. Hvis en medarbejder er sygemeldt i en længere periode, er der mulighed for at indgå særlige aftaler med henblik på at hjælpe den pågældende tilbage i arbejdet helt eller delvist. Jobcentrets fastholdelsesteam rykker hurtigt ud og iværksætter tiltag, der fastholder eller bringer en medarbejder tilbage på jobbet, hvor det er muligt. Jobcentret har en forventning om, at de mange tiltag i forhold til det rummelige arbejdsmarked samt indsatsen på sygedagpengeområdet vil betyde, at antallet af personer, som tilkendes førtidspension i Ikast-Brande Kommune, vil forblive på et lavt niveau. Målet for Jobcentrets indsats er: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 75 personer i december De mest sårbare og udsatte personer skal i stedet hjælpes videre i livet og ind på arbejdsmarkedet med en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Ressourceforløbet skal sikre, at den enkelte får udviklet sin arbejdsevne gennem en konkret og aktiv indsats. Målet er, at forløbet på sigt hjælper den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. I ressourceforløbet har borgeren ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at indsatsen koordineres og justeres undervejs, samt bistå den enkelte borger med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Jobcentret ønsker at øge antallet af ressourceforløb i 2015 og har derfor formuleret følgende mål for indsatsen: Antallet af personer i ressourceforløb skal øges til 150 i december 2015 svarende til en stigning på 145 procent fra december 2014 til december Side 15

16 3. KAI s plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer Kontaktudvalget for Arbejdsmarkedets Interessenter i Ikast-Brande Kommune har besluttet at iværksætte og støtte initiativer inden for fire særlige indsatsområder i De fire indsatsområder er: 1. Kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne er afhængige af, at de kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Et kerneindsatsområde er derfor at sikre virksomhederne den rette arbejdskraft i de rette mængder til den rette tid. 2. Unge Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse, og derfor skal flere unge påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. De unge skal motiveres og inspireres til at se karrieremuligheder og gå efter dem. Samtidig skal forudsætningerne for at kunne gennemføre en uddannelse være til stede, herunder det nødvendige antal praktikpladser. 3. Uddannelse Arbejdsstyrkens kvalifikationer skal modsvare virksomhedernes behov, og med de stigende kompetencekrav er det nødvendigt at lære hele livet. Som følge heraf er uddannelse og efteruddannelse et kerneindsatsområde. 4. Marginaliserede grupper Alle skal have mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og bidrage i det omfang, de kan. Derfor skal der skabes et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der plads til medarbejdere med særlige behov. Dette kræver en koordineret og tværfaglig indsats. Kontaktudvalget for Arbejdsmarkedets Interessenter har budgetteret de tildelte samt eventuelt overførte midler fra 2014 på de fire indsatsområder. Administrationen bemyndiges til at meddele afslag på eventuelle ansøgninger, der falder udenfor disse. Side 16

17 Bilag 1. Budget for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2015 mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto ) 31,0 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto ) 67,8 Antal fuldtidspersoner 517,8 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 38,8 Antal fuldtidspersoner 352,8 Revalidering Udgifter (konto ) 22,7 Antal fuldtidspersoner 103,7 Løntilskud i fleksjob og skånejob samt ledighedsydelse Udgifter (konto ) 111,5 Antal fuldtidspersoner 656,3 Sygedagpenge Udgifter (konto ) 79,2 Antal fuldtidspersoner 372,3 Mentorordning Udgifter (konto og 017) 5,1 Forsikrede ledige m.v. Medfinansiering af dagpenge (det kommunale bidrag) Udgifter (konto ) 85,5 Antal fuldtidspersoner 631,1 Løntilskud m.m. forsikrede ledige Udgifter (konto ) 20,0 Antal fuldtidspersoner 105,0 Hovedkonto 6. Administration m.v. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 32,2 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen omfatter kun udgifter og indtægter (dranst 1), men ikke statsrefusionen (dranst 2). Side 17

18 Bilag 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Side 18

19 Bilag 3. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Ikast-Brande Midtjylland Befolkning og arbejdsstyrke Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Befolkning 2013 (udv ) ,8 % ,9 % Befolkning årige 2013 (udv ) ,0 % ,2 % Arbejdsstyrke årige 2013 (udv ) ,2% ,1% Ledige dec (udv. dec dec. 2013) ,9% ,7% Ledige i procent af arbejdsstyrken (udv. dec dec i 5,8 % 0,4 % 4,8 % -0,4% %-point) Antal beskæftigede jan (udv ) ,1% ,6% Antal arbejdspladser jan (udv ) ,1% ,7% Antal indpendlere jan (udv ) ,2% - - Antal udpendlere jan (udv ) ,6 % - - Indsatsen for unge Antal offentligt forsørgede unge dec (udv. dec dec ,8% ,0% 2013) Andel offentligt forsørgede unge i % af befolkningen år 11,5 % -0,2% 10,5 % -0,7% (udv. dec dec i %-point) Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter 98,6 % - 91,8 % - grundskolen Andel unge som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse 17,3 % - 19,7 % - efter grundskolen Indsatsen for at begrænse langvarig offentlig forsørgelse Offentligt forsørgede i dec ekskl. efterløn (udv. dec ,2 % ,7% 2012-dec. 2013) Andel offentligt forsørgede i 5 af befolkningen år (udv. 19,7 % 0,3 % 18,8 % -0,6% dec dec i %-point) Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 50-68,8 % ,4 % Antal personer i ressourceforløb i december Indsatsen for at begrænse langtidsledigheden Langtidsledige i dec (udv. dec dec. 2013), herunder: ,2 % ,0 % - Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec ,8 % ,4 % 2013) - Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec ,7 % ,0 % 2013) Andel langtidsledige i % af ledighedsberørte i dec (udv. 21,9 % -2,7% 25,8 % -0,4% dec dec i %-point) Virksomhedskontakten Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med 40,3 % -0,5% 41,5 % 0,0 % beskæftigelsessystemet (udv i %-point) Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med det 31,8 % 0,6 % 35,9 % 0,9 % lokale jobcenter (udv i %-point) Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med andre 20,7 % -0,5% 15,5 % -0,8% jobcentre (udv i %-point) Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Side 19

20 Bilag 4. Appendiks Fleksjobambassadører Som led i den politiske aftale om Flere i fleksjob skal alle landets jobcentre ansætte fleksjobambassadører, som skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede. Fleksjobambassadørerne skal blandt andet identificere mulige jobåbninger for ledige fleksjobvisiterede og matche virksomheden med den rette medarbejder. Fleksjobambassadørerne skal desuden rådgive virksomhederne om mulighederne i forhold til den enkelte ansatte, herunder mulighederne for tilskud til hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte. Derudover skal fleksjobambassadørerne hjælpe og rådgive de ledige fleksjobvisiterede til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. Ikast-Brande Frivillige Mentorkorps Ikast-Brande Kommune er i gang med at etablere et frivilligt mentorkorps med det formål at støtte sårbare unge i at opretholde en stabil hverdag og samtidig udvikle deres sociale relationer og kompetencer. På sigt øger det chancerne for, at det lykkes de unge at håndtere uddannelse og job. Se mere på Langtidsledighed Langtidsledighed opgøres som jobklare bruttoledige på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige eller i aktivt tilbud i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. Realkompetenceafklaring Alle, som vil i gang med en erhvervsuddannelse eller efteruddannelse, har mulighed for at få foretaget en realkompetencevurdering, som kan nedsætte uddannelsestiden. I realkompetencevurderingen tæller alle kompetencer med, uanset om de stammer fra erhvervserfaring, fritidsliv, hobbyer eller uddannelse. Ressourceforløb Reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft den , betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. I ressourceforløbet, som varer op til fem år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats samt en koordinerende sagsbehandler. Fokus for forløbet er, at arbejdsevnen bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for hvilke aktiviteter, der sættes i gang. Tilbagetrækningsreformen Aftale fra 2011 om fremrykning af den forøgelse af folkepensionsalderen, der tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006, afkortning af efterlønnen fra 5 til 3 år samt en seniorførtidspension for nedslidte. Side 20

21 Ungdomsuddannelsesrådet Et råd som arbejder for et kompetenceløft blandt unge mellem 15 og 30 år i Ikast-Brande Kommune. Rådet understøtter en helhedsorienteret ungeindsats på tværs af faggrænser og organisatoriske skel. Rådet er sammensat af repræsentanter for folkeskolerne, ungdomsuddannelserne, VUC, produktionsskolen, UU samt unge- og arbejdsmarkedsområdet. Virksomhedscentre Et virksomhedscenter kan oprettes af en privat eller en offentlig virksomhed efter aftale med Jobcentret. I virksomhedscentret indgår ledige i løsning af arbejdsopgaver for virksomheden i virksomhedspraktik eller i et særligt tilrettelagt projekt. Målgruppen er de svageste ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet. Side 21