INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 01 INDLEDNING..."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Motivation Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning VIDENSKABSTEORI Diskursteori og hermeneutik Kritik af diskursteorien og hermeneutikken METODE Valg af fagområde Teorifelt Kritik af teori Operationalisering af teorierne Empirifelt Kritik af empiri Valg af kvalitativ empiri Operationalisering af interview Gyldighed, pålidelighed og repræsentativitet Projektdesign INTERVIEW Kvalitativ empiri Spørgsmål Udvælgelse og antal Interviewsituationen Påvirkninger Observationer Interviewets kvalitet Erfaringer og selvkritik Fra tale til tekst Tolkning Analysemetoder til vores kvalitative interviews DEN MAKROØKONOMISKE HISTORIE Fra neoklassisk tankegang til keynesianisme Beskæftigelse og arbejdsløshed Delkonklusion DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT Det stille sporskifte...39 Tabel 6.1. Sammenligning af welfare og workfare Fra forsørgelse til aktivering Efterlønsordningen justeres Delkonklusion ANALYSE Italesættelsen af behovet for velfærdsreformer

2 07.2 Den gamle og nye efterlønsordning Skal efterlønnen være en rettighed? Det rummelige arbejdsmarked for seniorer KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Bøger Artikler Rapporter Internetsider BILAG...61 BILAG 1: INTERVIEWGUIDE TIL BJARNE LAUSTSEN...62 BILAG 2: INTERVIEWGUIDE TIL BENT GRAVESEN...66 BILAG 3: INTERVIEWGUIDE TIL JAKOB AXEL NIELSEN...68 BILAG 4: VISUELLE OBSERVATIONER...71 BILAG 5: METODE FOR TRANSSKRIBERING...72 Interview...72 BILAG 6: METODE FOR TRANSSKRIBERING...86 Interview...86 BILAG 7: METODE FOR TRANSSKRIBERING

3 01 INDLEDNING Skal vi sikre tilstrækkelig arbejdskraft i fremtiden, må vi tage et nødvendigt opgør med efterlønnen, som vi kender den 1. (Jakob Axel Nielsen, arbejdsmarkedsordfører for De Konservative). Vi har behov for en efterlønsordning, så længe arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for vores seniorer. Dernæst er det langt bedre at bruge gulerod frem for pisk 2 (Bjarne Laustsen, tidligere efterlønsordfører for Socialdemokraterne) MOTIVATION Der bliver til tider råbt højt i den offentlige debat, når spørgsmålet falder på efterlønnens fremtid. Holdninger til debatten, er der nok af, og ord som bevaring, justering og afskaffelse flyver i luften. Fronterne er trukket skarpt op mellem efterlønnens hellige forsvarere, pilfingrene og bødlerne. Argumenterne fyrer af sted, fra det politiske etablissement, som små projektiler, der alle forsøger at bore sig ind i den menige danskers bevidsthed. Det gør sig også gældende for gruppens medlemmer, som alle er spændte på at se, hvad resultatet af de kommende velfærdsforhandlinger, hvor efterlønnen er på dagsordenen, ender ud med. Vi ved det ikke endnu. Men uanset, hvad forhandlingerne om efterlønnen måtte blive, går vi under alle omstændigheder en interessant og spændende fremtid i møde. Ikke mindst pga. spørgsmålet om hvordan, vi i fremtiden skal løse manglen på arbejdskraft og hvordan vi finder holdbare løsninger på finansieringen af velfærdssamfundet. Set i det lys, bliver spørgsmålet om efterlønnens fremtid ikke mindre interessant, da ordningen er omkostningsfuld for statens budget. Denne interesse har ført til nedenstående problemfelt. 1 order=0&thold=0 (mandag d. 3. april 2006). 2 (mandag d. 3. april 2006). 2

4 01.2 PROBLEMFELT Danmark står med et godt udgangspunkt i øjeblikket. Den danske økonomi er både stærk og robust og der er overskud på betalingsbalancen (Jyske Bank økonomiske analyser, 1. kvartal 2006.). Samtidig er der i øjeblikket også en historisk lav ledighed og en rekord høj beskæftigelse. Med en arbejdsløshed, der i løbet af marts 2006 røg ned på svarende til 4,8 procent, skal man 30 år tilbage til foråret 1976 for at finde en lige så gunstig situation på arbejdsmarkedet, som den vi oplever netop nu (Politiken: Et farvel til ledigheden? 28. april 2006). Og ledigheden i nogle brancher, f.eks. byggebranchen, er kommet ned på et historisk lavt niveau (Jyske Bank økonomiske analyser, 1. kvartal 2006). Det betyder, at der er mangel på arbejdskraft nu og her, men også at fremtiden byder på samme tendens (Jyske Bank økonomiske analyser, 1. kvartal 2006) (se figur 1.1 Ledighed i procent). Allerede nu oplever flere virksomheder, at de bliver nødt til at sige nej til ordrer, da de mangler medarbejdere, med de rette kvalifikationer. Og det vil formodentlig ikke blive mindre i fremtiden, hvis man skal tro fremskrivningerne (Berlingske Tidende: faglærte mangler om ti år, 1. maj 2006). Så selvom det på nuværende tidspunkt går godt for dansk økonomi, tegner der sig nogle dystre udsigter, hvis ikke Danmark formår, at takle udfordringer så godt, som muligt. FIGUR 1.1 Ledighed i procent. Kilde: Børsen: Dansk ledighed sætter ny bundrekord, 28. april I 2006 formodes der at være omkring på efterløn, og det koster årligt samfundet rundt regnet 21 mia. kr. (se figur 1.2 Antal efterlønsmodtagere og finansieringen). 3

5 Antallet af efterlønsmodtagere forventes fortsat at stige frem mod 2009, mens udgifterne til ordningen forventes at stige frem mod Alene over de kommende fire år vil antallet af folk som går på efterløn stige med personer, om året til personer. Det svarer til en stigning på personer og forventes at koste statskassen 9 mia. kr. ekstra i forhold til i dag (Børsen: flere på efterløn inden 2010, 4. april 2006) FIGUR 1.2 Antal efterlønsmodtagere og finansieringen. Kilde: Børsen: DA: Efterlønsalderen skal hæves straks, 27. marts Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skyldes forskellige årsager. Nogle forlader arbejdsmarkedet efter en ulykke, andre fordi de af forskellige årsager er nedslidte. Nedslidningen kan både være af psykisk og fysisk karakter. Atter forlader andre arbejdsmarkedet, da de har nået pensionsalderen, der ofte af såvel arbejdstagere, som arbejdsgivere opfattes, som et fast tidspunkt at afslutte et ansættelsesforhold på. Andre forlader arbejdsmarkedet efter at have været ledige i en periode og opgiver at vende tilbage til arbejdsmarkedet, da det grå guld, tilsyneladende ikke er så skinnende endda. Endelig er der nogle, som forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen uden at være fysisk eller psykisk nedslidte, men fordi de ønsker tid til en tredje alder. En tredje alder, hvor måske især i parforhold begge stadig er raske og rørige, at der bliver mulighed for at foretage nogle af de rejser eller andre aktiviteter, som der hidtil ikke har været tid til. Et af argumenterne for, at der er brug for at se på efterlønsordningen, er netop, at de fleste er for kort tid på arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. skyldes den stadig længere tid under uddannelse kombineret med en tidligere tilbagetrækning. Samtidig bliver der flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det er der især to grunde til: Den ene er, at de store efterkrigsårgange i de kommende år vil begynde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 4

6 Den anden grund er, at vi lever længere. Befolkningstilvæksten af ældre kombineret med færre yngre i den erhvervsaktive alder vil gradvis sætte den offentlige sektors økonomi under pres, pga. formodede ekstra udgifter til efterløn, pension, ældrepleje og sundhed. Samtidig med, at skatteindtægterne tilsvarende vil komme under pres, når der bliver færre erhvervsaktive. Ifølge fremskrivninger foretaget af Velfærdskommissionen, vil arbejdsstyrken falde drastisk, hvis der ikke bliver gjort noget for at ændre denne udvikling (se figur 1.3 Uden indgriben falder arbejdsstyrken med personer i de kommende 40 år). FIGUR 1.3 Uden indgriben falder arbejdsstyrken med personer i de kommende 40 år. Kilde: Velfærdskommissionen: Fremtidens valg vores valg. December Som systemet er skruet sammen i dag, vil det på længere sigt blive svært at opretholde det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor, uden at beskatningen sættes op. Presset på finansieringen af velfærdsstaten øges i kraft af, at en gennemsnitsperson får mere udbetalt i ydelser og tjenester gennem livet, end personen betaler i skat (Berlingske Tidende, Det kan ikke blive ved med at gå, 2. april 2006). 5

7 For at imødekomme udfordringerne til finansieringen og på den måde fremtidssikre det danske velfærdssamfund er mulighederne følgende 3 : 1. Skattestigninger. 2. Besparelser i den offentlige sektor. 3. Skaffe mere end på arbejdsmarkedet. Det er disse tre overordnede diskurser, som styrer den offentlige velfærdsdebat. Det er dog på nuværende tidspunkt det tredje punkt, som er den toneangivende diskurs. Spørgsmålet er så, hvordan man vil skaffe flere i arbejde? Og vil det give en effekt at afskaffe efterlønnen? I diskussionen er der tre fløje, hvor argumenterne enten går for ind for afskaffelse, justering eller bevaring 4. Vi ønsker med projektet at belyse, ud fra forskellige teorier, argumenterne for og imod efterlønsordningen. Samt hvad ligger til grund for disse diskurser? Kritikken af efterlønsordningen er i høj grad gået på, at efterlønnen er medvirkende til, at befolkningen er på arbejdsmarkedet i for få år. Dette skal ses i lyset af den betragtning, at vi lever længere og at vi som følge af mere uddannelse først kommer ind på arbejdsmarkedet relativt sent. Som tidligere nævnt kan efterlønnen for nogle virke, som en klods om benet på de raske og rørige ældre, da ordningen kan være årsag til, at personen ikke bliver ansat i virksomheden. Statistikkerne taler sit tydelige sprog; jo tættere man kommer på efterlønnen, jo større er langtidsledigheden for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen (Dansk Arbejdsgiverforening: Agenda nr ). Så for at komme den stigende mangel på arbejdsløshed til livs, vil argumentet for en afskaffelse være, at uden efterlønsordningen, vil de ældre bidrage til samfundet i længere tid. Samtidig formodes det, at virksomhederne ikke ser på de ældre som værende en byrde eller belastning, da disse personer snart forlader arbejdsmarkedet. Argumentet for en afskaffelse er, at Danmark på den måde kan opretholde det nuværende velfærdsniveau på trods af den demografiske udvikling. Mange mener dog, at efterlønsordningen fortsat skal være en rettighed for den enkelte, men at der er behov for at justere efterlønnen pga. udfordringen med mangel på arbejdskraft. Ved at begrænse adgangen til efterløn, åbnes der samtidig op for en ekstra arbejdsstyrke, som kan 3 Beregningerne er fra Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd vores valg. December Begreberne vil blive nærmere uddybet i afsnit Begrebsafklaring. 6

8 stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette forudsætter dog, at arbejdsmarkedet står til rådighed for de ældre. Argumenterne for at bevare efterlønsordningen er, at selvom efterlønnen blev afskaffet må det forventes, at en lang række personer ville have brug for andre typer af overførselsindkomster. En forbedring af bl.a. seniorpolitikken, og på den måde at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt for de ældre kunne være alternativerne til mere traditionelle forslag om indgreb i efterlønnen. Ligeledes ville en tidligere og intensiveret indsats for at få syge tilbage på arbejdsmarkedet og en mere målrettet indsats for at sikre, at sygdom ikke ender i en permanent tilstand udenfor arbejdsmarkedet, hjælpe på den samlede økonomiske situation. Et af argumenterne for at bevare efterlønnen går på, at hvis arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for de ældre, hvad hjælper det så at afskaffe den så omdiskuterede efterløn? Vores undren er derfor blevet vagt af den ophedede debat, hvor det kan være svært at skelne mellem de forskellige diskurser om efterlønnen. Dette har ledt os ned til følgende problemformulering: 01.3 PROBLEMFORMULERING Har vi råd til efterlønnen? PRÆCISERING AF PROBLEMFORMULERINGEN Problemformuleringen skal anskues fra en diskursteoretisk synsvinkel (jf. kapitel 02). Vi vil forsøge at besvare problemformuleringen ud fra, at argumenterne i denne debat bestemmes af et bestemt paradigme. Når vi anvender begrebet råd, er vi således klar over, at dette er diskursivt medieret. 7

9 ARBEJDSSPØRGSMÅL På baggrund af nævnte problemformulering samt præcisering, opstilles tre arbejdsspørgsmål: 1) Hvilken tankegang ligger der til grund for argumenterne: bevaring, justering og afskaffelse i forhold til efterlønsdebatten? 2) Hvordan italesættes efterlønnen, set ud fra en diskursteoretisk synsvinkel? 3) Skal efterlønnen fortsat være en rettighed for alle? Ovenstående tre arbejdsspørgsmål vil sammen med vores problemformulering fungere som rapportens røde tråd, og danner samtidig basis for resten af projektets indhold, som vil blive gennemgået i afsnit BEGREBSAFKLARING Vi har valgt, at lave en begrebsafklaring for at klarlægge den betydning vi ligger i ordene: BEVARING: De der går ind for en bevaring af efterlønnen, mener ikke der skal laves nogle ændringer i den nuværende ordning, der stammer tilbage fra JUSTERING: De der ind for en justering af efterlønnen mener, at det er nødvendigt at lave ændringer i efterlønsordningen (jf. den demografiske udvikling). Vi tillægger ikke graden af justering nogen nævneværdig betydning. AFSKAFFELSE: De der går ind for en afskaffelse af efterlønnen, mener at ordningen helt skal udfases med tiden. ÆLDRE: Her mener vi de seniorer, der er i aldersgruppen 55+. PISK: Når vi anvender ordet pisk mener vi, at de velfærdsydelser vi modtager, medfølger et vist ansvar og en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med trusler og sanktionsmuligheder forsøges der at opfordre til en bestemt adfærd. Dette kan enten tillægges en negativ eller positiv værdi. GULEROD: Når vi anvender ordet gulerod mener vi, at de velfærdsydelser vi modtager, skal fungere, som en opmuntring til at forblive på arbejdsmarkedet. Med gulerod forsøges der at fastholde den ældres tilknytning til arbejdsmarkedet, ved f.eks. at tilbyde attraktive seniorordninger. På den måde påvirkes den enkeltes lyst til en bestemt adfærd. Dette kan enten tillægges en negativ eller positiv værdi. 8

10 RETTIGHED: Vi skelner mellem to former for rettigheder. Den ene, hvor velfærdsydelser ses som universelle, og retten til at modtage disse ydelser afgøres af det danske statsborgerskab. Det andet, er hvor retten til at modtage velfærdsydelser i højere grad knyttes sammen med, om den ældre reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. ARBEJDSUDBUD: I denne sammenhæng hentyder vi til den arbejdsstyrke i den erhvervsaktive alder, som står til rådighed for arbejdsmarkedet PROJEKTDISPOSITION KAPITEL 01. Efter i dette kapitel at have gennemgået, hvad der ligger til grund for gruppens motivation, problemfelt, problemformulering samt arbejdsspørgsmål, vil vi i det kommende kapitel beskæftige os med valg af videnskabsteori. KAPITEL 02. Dette kapitel vil fungere, som vores videnskabsteoretiske ståsted og på samme tid være projektets altdominerende ramme (jf projektdesign). Derfor vil vi igennem hele projektet relatere tilbage her til, og på den måde bygge videre ud fra videnskabsteorien. KAPITEL 03. Her præsenteres gruppens valg af teori, kritik af denne, og hvorledes vi vil operationalisere denne. Efterfølgende vil empirien blive præsenteret. Hvor kapitel 02 primært anskuede vores problemformulering ud fra et videnskabsteoretisk grundlag, vil kapitel 03 forsøge, på et mere fagvidenskabeligt plan at besvare, hvorledes vi har tænkt os at anvende teori og empiri til at besvare vores problemformulering. KAPITEL 04. I dette kapitel har gruppen bevæget sig ned på et mere virkeligheds relateret niveau, forstået på den måde, at gruppen på eget initiativ har valgt at begive sig ud i felten for at skaffe sig mere viden om de forskellige diskurser, der eksisterer om efterlønnen. Gruppen har som konkret arbejdsmetode, valgt at benytte sig af forskningsinterviews, udarbejdet efter den filosofiske hermeneutiske tradition. KAPITEL 05. Dette kapitel har til formål at præsentere den økonomiske teori. Kapitlet vil samtidig fungere som et teoretisk afsæt til analysen. KAPITEL 06. Her præsenteres den politologiske teori, som vi vil benytte senere i analysen. Formålet med dette kapitel, er at gennemgå teorierne kombineret med empiri om efterlønnen. Dette gøres for at skabe en fælles og bredere teoretisk forståelsesramme for læseren. 9

11 KAPITEL 07. Dette kapitel er af eksistentiel betydning, da dette kapitel rummer vores analyse. Analysen vil tage udgangspunkt i alle de forrige kapitler, og vi vil derfor kæde de vigtigste pointer fra hvert kapitel sammen i dette. Analysen kommer således til at bygge naturligt videre på den allerede præsenterende teori, empiri (bl.a. interviewene). KAPITEL 08. Dette kapitel rummer projektets konklusion, hvor vi vil besvare vores problemformulering. Ligeledes vil vi anvende kapitlet til at diskutere projektet gyldighed, pålidelighed, samt repræsentativitet. KAPITEL 09. Kapitlet vil indeholde en perspektivering, hvor vi konkret vil berøre emner, som vi har afgrænset os fra i projektet (jf. afsnit afgrænsning). Ligeledes vil vi belyse ting vi kunne have gjort anderledes i forhold til vores arbejdsproces, samt nye erkendelser vi har haft gjort os efterfølgende AFGRÆNSNING Vi har været nødsaget til at afgrænse os fra andre problemstillinger, som naturligvis har indflydelse på efterlønnen i det danske samfund. Vi har således taget efterlønnen ud af en arbejdsmarkedspolitisk kontekst, da vi mener, at det rent tidsmæssigt ville være urealistisk at lave en analyse af samtlige problemstillinger, som har indflydelse på arbejdsudbuddet. Relevante emner i forbindelse med efterlønsordningen kunne bl.a. være beskæftigelsespolitik, herunder dagpengesatser, arbejdsmarkedsmiljø, førtidspension, og uddannelsespolitik, med opkvalificering og efteruddannelse samt skattepolitik. Vi afgrænser os fra at forholde os til finansieringen og de løsningsforslag, som utallige politiske aktører, fagforeninger, tænketanke m.fl. har fremstillet i den seneste tid, da fokus er rettet på argumenterne for eller i mod efterlønsordningen, belyst ud fra forskellige paradigmer. Samtidig afgrænser vi os fra at gå ind i den politiske debat omkring efterlønnen, da der unægtelig vil være andre motiver, end de præsenterede teorier i vores projekt, bag de forslag, som partierne kommer med. Vi er ikke interesserede i at granske hele den ideologiske eller reelpolitiske diskussion, som politikerne er nød til at forholde sig til. Vi ønsker således ikke, at anvende projektet som en slags diskussion for hvordan og hvorledes vi skal finansiere det danske velfærdssamfund i fremtiden, men mere i forhold til, hvordan efterlønnen er et instrument til at øge arbejdsudbuddet. Fokus er lagt på argumenternes indhold og derfor ikke på, om det i praksis vil blive ført ud i livet under de kommende velfærdsforhandlinger. Dermed bliver projektet også mere normativt orienteret. 10

12 02 VIDENSKABSTEORI I dette kapitel argumenter vi for vores valg af metode samt, hvilke konsekvenser disse valg har for resten af projektet. Valgene påvirker i sidste ende analysens og konklusionens gyldighed 5, pålidelighed 6 og repræsentativitet i nærværende projektet (jf. metode afsnit 3.3.5). Projektet er skrevet på baggrund af en konstruktivistisk opfattelse af verden og den viden vi har om verden. Vores metodeovervejelser bygger på en refleksion over de valg og beslutninger vi har truffet gennem projektet. Vi har således, taget de videnskabsteoretiske diskussioner ad hoc, dvs., at vi har diskuteret vores metode under projektarbejdet (Olsen og Pedersen 2004:145). Vi har derudover meta-reflekteret 7 over de begreber, sandhedskriterier etc., som vi har anvendt i projektet. Valgene har påvirket vores fremgangsmåde dvs., hvordan vi forholder os til den primære og sekundære empiri, vores teori, samt vores analyse og konklusion. I nedenstående afsnit vil vi forklare vores videnskabsteoretiske retninger samt, hvorledes vi anvender dem på vores projekt. Derudover vil vi give en kritik af de anvendte videnskabsteorier DISKURSTEORI OG HERMENEUTIK Projektet rummer både et filosofisk hermeneutisk og diskursteoretisk element. Den altovervejende videnskabsteoretiske retning for dette projekt, er Laclau 8 og Mouffes 9 diskurs og paradigmeteori. Gennem projektet har gruppen diskuteret sig frem til, at vi samtidig kunne anvende mange værktøjer fra den filosofiske hermeneutiske videnskabsteori, som Hans-Georg Gadamer 10 stod for. 5 (Gyldighed), Validitet, betegner hvorvidt man i en empirisk undersøgelse faktisk undersøger dét man siger, at man undersøger. Afhænger af, hvordan begreberne eller undersøgelsens variable defineres (Kvale 2000:226). 6 (Pålidelighed), Relibilitet er et udtryk for, om man kan stole på en empirisk undersøgelse (Kvale 2000:226). 7 Refleksion over den måde man reflekterer og handler på. Afgørende for fornyelse i tankemønstre og ageren (Olsen og Pedersen 2004:145). 8 Ernesto Laclau (f. 1935) er filosof og politolog. 9 Chantal Mouffe (f. 1937) er filosof. 10 Hans-Georg Gadamer (f. 1900) var tysk filosof indtil sin død i år

13 Både hermeneutikken og diskursteorien har frasagt sig positivismens videnskabsideal, som mener, at et udsagn, om virkeligheden er sandt, hvis det korresponderer med virkeligheden (Fuglsang og Olsen 2004:43). Begge videnskabsteorier opererer indenfor komplekse idealismer, der i større eller mindre grad bestræber at ophæve modsætningen mellem subjekt og objekt. Samtidig antager retningerne indenfor de komplekse idealismer, at samfundet består af et væv af tænkning og materialitet (Fuglsang og Olsen 2004:37). Derudover har diskursanalysen og den filosofiske hermeneutik det til fælles, at sproget (dvs. samtalen) er centralt, da sproget ene og alene er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte betydninger. Der findes således ikke noget neutralt sprog (Andersen m.fl. 2004:182 og Kvale 2000:56f). Den gennemgående diskussion i dette projekt, er mødet mellem forskellige opfattelser af efterlønsdebatten. På det bagvedliggende plan handler denne diskussion, om mødet mellem helt forskellige videns og verdensopfattelser. Med dette fokus giver diskursteorien nogle værktøjer 11, og begreber, der kan hjælpe til at tydeliggøre diskussionen. Laclau og Mouffes diskurs og paradigmeteori, er med til at illustrere, hvorledes sproget spiller en vigtig rolle i skabelsen af politiske konflikter samt samfundsmæssige dominansforhold (Andersen m.fl. 2004:179). Via sproget kan man bl.a. tydeliggøre diskursen 12, f.eks. efterlønnens bøddel, pilfinger osv.. Samtidig retter diskursteorien fokus på de bagvedliggende magtstrukturer, som er herskende, når der diskuteres efterløn. Kampen mellem de forskellige diskurser giver dermed nogle perspektiver til vores problemstilling, som vi finder meget anvendelige. Diskurser eksisterer ikke blot i sprog eller bevidsthed, men i materielle forhold, der forbinder både tale og handling og fysiske ting i samme meningsunivers og tildeler os forskellige positioner (Fuglsang og Olsen 2004:390). Man kan således forbinde efterlønnere med a- kasser, man organiserer betalingsordninger, gør via visse udsagn dele af befolkningen, til henholdsvis modtagere og andre bidragsydere i samfundet, og samtidig visse handlinger til dokumentationskrævende. Når man er på efterløn bliver man således ekskluderet fra noget andet, f.eks. arbejdsmarkedet og lign. fællesskab. 11 F.eks. i forhold til vores kommende Welfare/Workfare diskussion (jf. kapitel 06 Den danske velfærdsstat). 12 Diskurser/paradigmer forstås, som en sproglig aktivitet, der skaber betydning og mening, som en analytisk defineret størrelse at forstå som en afgrænset horisont for mening og handling (Fuglsang og Olsen 2004:567). 12

14 Diskursteorien er en realistisk teori i og med, at den tror på en verden uden for tanken (eller teorien) om den (Fuglsang og Olsen 2004:393). Dette betyder, at der findes noget, som ligger ud over meningen eller formningen i de specifikke diskurser. Vi vil dog aldrig komme i forbindelse med det, så teoretisk set er det en ren abstraktion. Endvidere kan vi dog få fat i tingenes væren 13, altså hvad de er for os, men aldrig i tingenes rene eksistens 14 (Fuglsang og Olsen 2004:394). Diskursteoretikerne mener, at vi ikke kan få indsigt i verden uden, at vi befinder os i et specifikt paradigme/diskurs (Olsen og Fuglsang 2004:389). I dette paradigme eller diskurs farves 15 vi, hvilket man skal være opmærksom på. Samtidig påpeger diskursteorien, at det er vigtigt, at man strategisk forfølger sin egne synspunkter og forfølger konsekvensen af denne tænkning (Olsen og Fuglsang 2004:390). På det ontologiske niveau tales der om diskursivitet, som skal forstås, som en flydende masse af mening, der i sin helhed flyder sammen med det sociale (Olsen og Fuglsang 2004:392). For at kunne undersøge et objekt, sættes der nodal points ( knudepunkter ) ind i massen af diskursivitetens forskellige steder, hvilket begrænser meningens flyde og fikserer visse betydninger for en tid. I projektet har vi fikseret meningernes masse i forhold til efterlønsdebatten, hvorefter vi har sat nodal point ned i de dele, som argumenterer for en bevaring, justering og afskaffelse (jf Arbejdsspørgsmål). Disse frosne og relativt begrænsede meningstotaliteter er diskurserne (Olsen og Fuglsang 2004:392). Grundlæggende mener diskursteoretikerne, at alt er diskursivt eller artikuleret (modificeret). Diskursteorien kan via artikulation indfange begrebet efterløn. Artikulation defineres som en sammenkædning af forskellige elementer, hvorved disse elementer modificeres, dvs., at elementer og deres betydning ændres i forhold til den meningssammenhæng, som den eller de indgår i (Olsen og Fuglsang 2004:392). Ligeledes er diskursen indskrevet i den historisk konkrete kontekst, som den befinder sig i. Indskrivningen bliver dog aldrig 13 Væren er, dét, der er. I diskursteori er væren lig med diskursiv væren, dvs., at noget kun er i det omfang, det er artikuleret i en diskurs (Fuglsang og Olsen 2004:585). At noget er artikuleret diskursivt betyder ikke, at det er et produkt af bevidstheden, men derimod, at det først opnår en formning, når det indgår i en menneskelig praksis. Væren udtømmer dog ikke verdenen, da den aldrig kommer til at falde sammen med tingenes eksistens som sådan. 14 Eksistens i diskursteorien, er alt det der forbliver uden for en diskursiv formning (dvs. væren) se note ovenfor - (Fuglsang og Olsen 2004:568). 15 Vi farves således, at vi har en forforståelse eller fordom i forhold til vores livsverden (jf. nærværende afsnit om hermeneutik) 13

15 fuldstændig 16, dvs., at der altid er et vist meningsoverskud, som ikke fikseres i en given meningssammenhæng. Dette meningsoverskud giver plads til reartikulationer (Fuglsang og Olsen 2004:394). Efterløn har ikke nogen essens, da dette begreb hele tiden kan artikuleres på ny, dvs. modificeres ved at anbringe det (efterløn) i en ny sammenhæng (Olsen og Fuglsang 2004:393). Indenfor diskursteorien operer begrebet ugørbarhed. Dette begreb omfatter påstanden om, at ethvert konsistent system indeholder udsagn, som både kan være sande og falske i forhold til systemet selv (Fuglsang og Olsen 2004:395). Der menes således, at ingen diskurser kan lukke sig om sig selv i tilstrækkelig grad til, at de kan afgøre og sikre deres egen reproduktion (Fuglsang og Olsen 2004:395). Diskurser er derfor aldrig så entydige, at de kan udøve deres egen determination og fortsættelse (Fuglsang og Olsen 2004:395). Efterlønsdiskursen, f.eks. bevaring af denne, kan derfor aldrig lukke sig om sig selv og kræve kausalitet. Vores problemstilling drejer sig om at identificere pluralitet (Fuglsang og Olsen 2004:411). Vi er dog opmærksomme på, at projektet ikke skal have karakter af en kategorisering ved, at vi kun identificerer de forskellige diskurser der findes på dette område. Vores mål med dette projekt, er således ikke at komme frem til en påstand om eventuelle skjulte kausale forbindelser, men derimod at optrævle de logikker, der eventuelt fremstår som naturlige eller kausale for os. Vi har endvidere gjort os bevidst om, at vi ikke når frem til tingenes egentlige væsen, da der altid er en diskursiv mediering/farvning, som gør, at det universelle er uopnåeligt, og derfor kan vi ikke komme med et sandt eller falsk svar på vores problemformulering. Grunden til dette skyldes bl.a., at alt kan reartikuleres forfra, hvilket umuliggør, at vi kan opnå endegyldig viden (Fuglsang og Olsen 2004:399). Endvidere ved vi, at vi ikke finder frem til sandheden derude, da dette er noget, der skabes indefra (Fuglsang og Olsen 2004:399). Gennem bearbejdning af projektet, er vi blevet bevidste om, at det var relevant at anvende den filosofiske hermeneutiske videnskabsteoretiske retning. Denne retning har især været anvendelig i forhold til vores kvalitative interviews (jf. kapitel 04). 16 Der eksisterer en ontologisk bestemmelse i teorien der betyder, at da indskrivningen ikke kan lukkes fuldstændig, efterlades alt mere eller mindes dislokeret (forstyrret) (Fuglsang og Olsen 2004:395). 14

16 Gruppen har gennem arbejdsprocessen gjort sig klart, hvilken forståelse og fordomme 17 vi hver især besad i forhold til efterlønsdebatten. Dette har været essentielt, da vi selv har en aktiv rolle i vidensproduktionen. Dvs., at virkeligheden allerede på forhånd er fortolket, og dermed tillagt betydning af de socialt handlende aktører (Fuglsang og Olsen 2004:338). Vi fortolker således subjekter, der selv fortolker. Vores forforståelse af efterlønsdebatten har ændret sig løbende gennem arbejdsprocessen. Dette er sket gennem vores kvalitative interviews (jf. kapitel 04), gennem artikler og kronikker, tilegnelse af ny teoretisk viden gennem teori m.m.. Der er i denne forbindelse skabt en ny meningsdannelse (horisontsammensmeltning), i forhold til efterlønsdiskursen. Vores meningsfortolkning er sket gennem den hermeneutiske cirkel 18, som er på forbindelsen mellem det vi skal fortolke, forståelsen og den sammenhæng eller kontekst det må fortolkes i (Gilje og Grimen 2000:153). Cirklen betegner samspillet mellem del og helhed. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og helheden kan kun forstås, hvis delene inddrages (Gilje og Grimen 2000:155). Dvs., at helheden kun kan forstås, hvis efterlønnen ses i forhold til hele velfærdsdiskussionen og omvendt. Produktion af viden opstår ved en fusion af viden når fortolkning af en sag giver mening inden for en tradition og horisont. Forståelse og mening opstår derfor i en horisontsammensmeltning (Fuglsang og Olsen 2004:324). Mening er således ikke tillagt fortolkeren suverænt, men opstår i mødet mellem to væsner, f.eks. gennem en samtale en gensidig processuel meningsdannelse. Erkendelsen er derfor dialektisk, ingen fortolkning 17 En af gruppens fordomme var bl.a., at efterlønnen skulle afskaffes så hurtigt som muligt. Dette skyldtes, at der efter vores holdning, var for mange raske og rørige ældre, som gik på efterløn uden grund. 18 Den traditionelle, den metodiske og den filosofiske hermeneutik deler et meget centralt grundprincip i forhold til den hermeneutiske cirkel, at der foregår en vekselvirkning mellem del og helhed. Dvs., at delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Fuglsang og Olsen 2004:312). Endvidere adskiller de ovenstående traditioner sig også fra hinanden i forhold til, hvad og hvem der er omfattet den hermeneutiske cirkel, og om hvad vekselvirkningen mellem del og helhed angår (Fuglsang og Olsen 2004:313). Den traditionelle hermeneutik mener, at del-helhedsrelationen er grænset til at omfatte samspillet mellem testens dele og teksten som helhed (Fuglsang og Olsen 2004:313) Den metodiske hermeneutik ser den hermeneutiske cirkel, som epistemologisk, hvor fortolkning ses som en metodeform til sand erkendelse, hvilket betyder, at fortolkeren holdes uden for meningsdannelsesprocessen (Fuglsang og Olsen 2004:313). Den filosofiske hermeneutik mener ikke, at det ovenstående er muligt. Fortolkning er en måde at være til på, og meningen skabes mellem genstanden og fortolkeren. Dette betyder, at den hermeneutiske cirkel ses ontologisk (Fuglsang og Olsen 2004:313). 15

17 kan gøre krav på at være uimodsigelig viden (Fuglsang og Olsen 2004:324). Man kan derfor ikke producere sikker viden gennem hermeneutikken, men ved at være åben omkring alle de valg der foretages i processen, har alle en mulighed for at tage stilling til det videnskabelige arbejde (jf. kapitel 03). For at vurdere gyldigheden af denne viden, må der foretages en vurdering af den generelle overensstemmelse mellem det teoretiske og empiriske begrebsplan. Der opstår nogle metodiske implikationer, når man arbejder med fortolkning. Dette skyldes, at fortolkninger kan være svære at håndtere pga. deres diversitet og kompleksitet. Dette kan derfor have indvirkning på gyldigheden, pålideligheden og repræsentativiteten (jf. kapitel 04) KRITIK AF DISKURSTEORIEN OG HERMENEUTIKKEN Neomarxisten Bob Jessop mener, at diskursanalysens begrebsapparat leder over i en uacceptabel overbetoning af aktørernes frie vilje. En sådan opfattelse hævdes at være forkert, da aktørernes handlinger altid må formodes at være direkte betinget af bl.a. strukturelle og institutionelle forhold indenfor en given samfundsorientering. Ligeledes anklages diskursanalysen for overvejende at anse politik, som en magtkamp mellem forskellige grupper i samfundet (Andersen m.fl ). Den tyske sociolog Jürgen Habermas 19 har ligeledes problematiseret diskursanalysen, da den ikke opstiller noget gyldighedskrav i den politiske proces. Hvis dette skulle være korrekt, stiller Habermas spørgsmålstegn ved, hvorledes det politiske system alligevel er i stand til at løse de mange problemer, som et moderne samfund står over for (Andersen m.fl. 2004:193). Derfor mener Habermas, at det politiske system ikke kun er fyldt med magtkampe og konflikter, som diskursanalysen ellers hævder. Diskursteorien er endvidere blevet kritiseret for at ende i en form for relativisme, da man ikke kan afgøre hvad der er sandt eller falsk, da vi ifølge diskursteorien altid befinder sig i en bestemt diskurs eller paradigme og argumenterer ud af denne. Vi kan således ikke få indsigt i verdenen uden, at vi befinder os 19 Habermas opererer indenfor Kritisk teori, som stammer fra Frankfurterskolen. Kort sagt, så er kritisk teori en retning, der er vejledende for analysen, men kritisk i forhold til den umiddelbart fremtrædende virkelighed. Kritisk teori skal altså bidrage til at vende om på forhold, som umiddelbart ses fordrejet eller skævt i forhold til det teorien udtaler sig om (Fuglsang og Olsen 2004:208). Vi vil i dette projekt ikke fokusere yderligere på Kritisk teori eller Habermas. 16

18 i en specifik diskurs/paradigme (jf. Thomas Kuhns inkommensurabilitetstese 20 ). Dette mener filosoffen Søren Kjørup dog ikke, da vi ifølge ham skal skelne mellem skepticisme, som det synspunkt, at vi aldrig kan opnå sand erkendelse om verden og på den anden side relativisme, som ikke i udgangspunktet fornægter sandhed som sådan, men insisterer på at udsagn kun kan siges at være sande i forhold til et eller andet, f.eks. et bestemt begrebsapparat eller et bestemt ideologisk perspektiv (Fuglsang og Olsen 2004:381). Kjørup mener således, at selvom vi siger, at sandheden er relativ, er det derimod ikke ensbetydende med, at den ikke findes, men at den altid vil være afhængig af en forskers erkendelsesinteresser, formålet med undersøgelsen, metoder m.m. Den hermeneutiske tilgang er ligeledes blevet kritiseret 21. Hermeneutikken er kritiseret for at gøre op, med idealerne om gyldighed og pålidelighed, samt forestillingen om opnåelsen af sikker viden. Ved at hævde, at forforståelse og fordomme er grundlæggende for erkendelsen, gør hermeneutikken op med værdifrihed, reproducerbarhed og neutralitet i vidensproduktionen, men stræber dog samtidig heller ikke efter dette. Kvalitet skal i stedet forstås, som en intersubjektiv 22 kontrol eller gennemsigtighed (Fuglsang og Olsen 2004:325). 20 Et paradigmeskift, der pr. definition repræsenterer et diskontinuert brud med den jævne videnskabelige udvikling, kan betyde, at videnskabeligt arbejde under det nye paradigme til dels er usammenligneligt med videnskabeligt arbejde lavet under det gamle (Fuglsang og Olsen 2004:573). 21 Af bl.a. positivisterne samt realisterne. 22 Ifølge hermeneutikken kan vi ikke gøre krav på sikker viden, men ved at være åben omkring alle de valg, der foretages i forskningsprocessen, har andre i det mindste mulighed for at tage reflekteret stilling til ens videnskabelige arbejde. 17

19 3.0 METODE Vi vil i dette kapitel redegøre for de metodiske overvejelser i projektet. Samtidig vil vi fortsætte de videnskabsteoretiske refleksioner fra forrige kapitel VALG AF FAGOMRÅDE Vi har arbejdet tværfagligt og problemorienteret ved at inkludere fagområderne samfundsøkonomi og politologi. Den samfundsøkonomiske dimension er repræsenteret gennem makroøkonomien: den neoklassiske udbudsøkonomi og den keynesianske efterspørgselsøkonomi. Projektets politologiske del er repræsenteret gennem Keynesian Welfare National State (herefter KWNS) og gennem Schumpeterian Workfare Postnational Regime (herefter SWPR). Hvor KWNS fokuserer på diskursen om forsørgelse, fokuserer SWPR i højere grad på diskursen om aktivering. Nævnte teorier vil udgøre gruppens samlede teoretiske begrebsapparat, som vi har valgt at anvende i forbindelse med vores projektarbejde. Vores projekt er derudover skrevet på et nationalt plan, da problemstillingen omhandler de forskellige diskurser, der findes om fremtidens velfærd i Danmark, specifikt om efterlønnes fremtid TEORIFELT I det følgende præsenteres den neoklassiske udbudsøkonomi samt den keynesianske efterspørgselsøkonomi, primært ud fra Jesper Jespersens 23 bog: Introduktion til makroøkonomisk teori. Vi vil med den makroøkonomiske teori forsøge at forklare den udvikling, der er sket i den økonomiske tankegang, som følge af den samfundsøkonomiske udvikling gennem tiderne. Selvom teorier har sit fundament i tidligere tiders udvikling, påvirker disse økonomiske tankegange stadig den måde, der føres politik på. Teorien vil blive nærmere uddybet i kapitel Jesper Jespersen er økonomi professor fra Roskilde Universitets Center, og er desuden medlem af den Alternative Velfærdskommission (Den Alternative Velfærdskommission er kommet med alternative forslag til fremtidens velfærd, i forhold til regeringens nedsatte Velfærdskommission). 18

20 Dernæst præsenteres KWNS og SWPR, primært ud fra Jacob Torfings 24 bog: Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Teorierne bliver nærmere gennemgået i kapitel 06. I dette kapitel vil teorien kombineret med empiri om efterlønnen, som vi i analysen vil anvende til at forklare hvorfor og hvordan, der argumenteres. Samtidig vil teorien i analysen anvendes til at påvise, hvilket paradigme, der ligger bag de forskellige argumentationer i forhold til efterlønnen KRITIK AF TEORI Neoklassik udbudsøkonomi har tætte rødder med den positivistiske videnskabstradition, da begge har til formål at nå frem til universelle love eller sandheder. Derfor er neoklassik økonomi ofte blevet mødt med den samme kritik, som positivismen er blevet udsat for. Et andet kritikpunkt er, at udbudsøkonomi har tendens til at koncentrere sig for meget om statsbudgettet på bekostning af beskæftigelsen. Med det menes, at teorien ikke beskæftiger sig med, om der reelt er arbejdspladser nok til at beskæftige hele arbejdsstyrken. Derimod beskæftiger teorien sig ene og alene forholder sig til at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til at sikre balance på statsbudgettet. Ifølge Jespersen har den keynesiansk efterspørgselsøkonomi tætte forbindelser med kritisk realisme 25, som videnskabsteoretisk retning. Dette giver sig udsalg ved, at teorien er bygget op omkring mere åbenhed samt kontekstafhængighed i modsætning til neoklassisk udbudsøkonomi, der byggede på lukkede systemer og universalistiske antagelser. Keynesiansk efterspørgselsteori er ofte blevet kritiseret for dens lemfældige omgang med pengepolitik, hvilket har givet sig udslag i stigende inflation, når politikere har forsøgt at stimulere efterspørgselssiden (jf. kapitel 05). 24 Jacob Torfing er professor i politik og institutioner ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitets Center. Han har skrevet en lang række artikler om diskursteori og arbejdsmarkedspolitik. 25 Kritisk realisme griber samfundet an, som en åben, dog struktureret enhed, der hele tiden er under forandring, og derfor er det ikke muligt at nedsætte teoretisk endegyldige love. Data er usikre og forsøges derfor konstant forbedret. Kritiske realister mener, at de samfundsmæssige relationer eksisterer uafhængigt af forskeren og at disse er åbne for forandringer (Fuglsang og Olsen 2004:160f). Virkeligheden eksisterer således, uafhængigt af, hvilke teorier natur- eller samfundsvidenskaberne kommer frem til, da virkeligheden er en realitet. Kritisk realisme vil ikke blive uddybet nærmere i nærværende projekt. 19

21 OPERATIONALISERING AF TEORIERNE Vores valg af teori bygger naturligt videre på Laclau og Mouffes opfattelser af, hvorledes sproget er med til at sammenkæde sprog og politik med hinanden (jf. kapitel 02), eftersom især sproget (den diskursive mediering), spiller en vigtig rolle i skabelsen af politiske magtkampe. I forhold til KWNS og SWPR, skal disse teorier anvendes til at illustrere, at den samme virkelighed kan tillægges fundamentalt forskellige betydninger, afhængig af, hvilken diskurs man befinder sig i. Overgangen fra KWNS til SWPR skal ud fra en diskursteoretisk vinkel forstås således, at der sker en artikulation, dvs., at gamle begreber får ny betydning. Den føromtalte SWPR etablerer, således en ny betydningssammenhæng (diskurs), som er markant forskellig fra KWNS EMPIRIFELT Vi har gennem vores bearbejdning af projektet, anvendt primær og sekundær empiri til at supplere vores teori. Vi har i denne proces stikket nogle nodal points ned i massen af efterlønsdiskursen, for bedre at kunne fokusere dybdegående på denne problematik. Samme fremgangsmåde har vi anvendt i forhold til vores empiri, for at gøre pålideligheden og repræsentativiteten af disse så høj som mulig. Vores empiri består af vores tre kvalitative interviews (jf. kapitel 04), artikler og kronikker fra Berlingske Tidende, Politiken, Børsen, Velfærdsrapporter fra bl.a. Velfærdskommissionen, Socialdemokratiet, Regeringen (Venstre og Konservative), Socialistisk Folkeparti (SF), De Radikale Venstre, Landsorganisationen i Danmark (LO) m.fl.. Ligeledes har vi anvendt Internetsider blandt andet Socialdemokratiets hjemmeside, De Konservatives hjemmeside, SF s hjemmeside m.fl.. Derudover har vi anvendt materiale fra Danmarks Statistik KRITIK AF EMPIRI Vi forholder os kritisk til den indsamlede empiri, specielt Velfærdsrapporterne fra diverse interessegrupper, samt politiske partier, og Internetsider fra førnævnte grupper. Vi er klar over, at disse kan betegnes som værende en slags reklame for dem selv, da aktørerne i den forbindelse fremhæver sin egen diskurs. På denne måde fremstilles der således, ingen negative aspekter, om dem selv (aktørerne) i disse forbindelser. Ligeledes kan pålideligheden af de forskellige partiers og interesseorganisationers hjemmesider og rapporter være svære at vurdere, når der fokuseres på fakta. 20

22 Ofte har partierne lavet egne beregninger og analyser, hvilket kan medvirke til en øget skepsis i forhold til pålideligheden af disse. Derfor har vi anvendt materiale fra Danmarks Statistik, hvis vi har været i tvivl, om nogle konkrete fakta VALG AF KVALITATIV EMPIRI Vores kvalitative empiri udgøres af tre semistrukturerende interview med henholdsvis Bjarne Laustsen, Bent Gravesen og Jakob Axel Nielsen. For yderligere information henvises til kapitel 04, som indeholder en længere diskussion af, hvilke metodiske overvejelser gruppen har gjort sig gennem forskningsinterviewets forskellige faser. Grunden til, at vi primært har valgt at arbejde med kvalitative interviews skyldes, at denne metode er enestående sensitiv og stærk, da den er god til at få fat i de interviewedes oplevelser af hverdagen. Derved er interviewet medvirkende til, at den interviewede, er i stand til at meddele andre mennesker, i denne forbindelse os, deres holdninger og synspunkter ud fra interviewpersonens eget perspektiv, men samtidig med deres egne ord. Vi får derfor gennem denne proces, mulighed for at tale sammen og udveksle synspunkter sammen med personer, som vi deler fælles emne interesse for. Gennem projektet har vi ligeledes anvendt tal tabeller, som er understøttet af kvantitative undersøgelser. Den kvantitative empiri har været medvirkende til at understøtte visse kvalitative udsagn. I denne forbindelse må vi nok erkende, at der stadig hersker et kvantitativt hegemoni, på trods af, at der i øvrigt også er en vid udstrækning af manipulation med tal og statistik (Andersen 2003:272). Gennem hele projektprocessen har der været et naturligt samspil mellem vores kvalitative og kvantitative tilgange, da begge metoder har bistået som effektive redskaber til at besvare vores problemformulering. Ulemperne ved at arbejde kvalitativt i det omfang, som vi har valgt i nærværende, kan ifølge positivisterne nævnes: Gyldigheden og pålideligheden af vores konklusioner, vil afhænge af en bedømmelse af, om dét, som interviewpersonen rent faktisk har udtalt, også er sandt. Den almindelige kritik af forskningsinterview er, at resultaterne af dem ikke er gyldige, da interviewpersonernes udsagn kan være falske (Kvale 2000:238). Selve kvaliteten af projektet bliver ligeledes kritiseret i kvalitativ forskning, eftersom man ikke ved om analysen har gyldighed for andre end de få undersøgelsesenheder, man har 21

23 undersøgt. Det kan derfor være problematisk at kunne generalisere på baggrund af få enkelte tilfælde (Kvale 2000:69f). Kompleksiteten i gyldigheden af kvalitativ forskning, skyldes ikke nødvendigvis en iboende svaghed ved de kvalitative metoder, men kan tværtimod bero på deres evne til at afbilde og stille spørgsmål til den komplekse socioøkonomiske virkelighed, som vi undersøger i nærværende projekt (Kvale 2000:239). Endvidere hæves det, at kvalitativ forskning savner objektivitet, især pga. den menneskelige interaktion i interviewsituationen (Kvale 2000:72). Der findes dog forskellige opfattelser af objektivitet, f.eks. objektivitet som upartiskhed 26, som intersubjektiv viden 27 og som afspejling af objektets natur (Kvale 2000:73). Vi ligger især vægt på den sidste opfattelse, der mener, at man skal lade objektet tale. Dette skal forstås således, at interviewet er en slags genstand (et objekt), som eksisterer i en sproglig konstrueret og mellemmenneskeligt social forhandlet verden. I denne situation bliver det kvalitative forskningsinterview (objektet) mere objektiv, pga. den hermeneutiske metode, der hævder, at det er sproget, som ene og alene er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte betydninger (Kvale 2000:74) OPERATIONALISERING AF INTERVIEW Indledningsvist har vi argumenteret for, at omdrejningspunkterne for efterlønsdiskursen, primært har været domineret af tre overordnede diskurser: Bevaring, justering og afskaffelse. Interviewene vil tage udgangspunkt i nævnte synspunkter i forhold til efterlønnen (jf. kapitel 04). Vores primære interviews er centrale for arbejdet med problemstillingen og fungerer bl.a., som grundlag for vores analyse i forhold til vores økonomiske og politologiske teori. Gruppen ønsker således i analyse afsnittet at optrævle hvert enkelt interviews meningsindhold om efterlønnen, der i sidste ende kan fremstå som naturlige kausale logikker for os. 26 Upartisk objektivitet er pålidelig viden, der er efterprøvet og kontrolleret, upåvirket af personlige holdninger og fordomme (Kvale 2000:74). 27 Den intersubjektive opfattelse mener, at selvom det enkelte interview ikke kan gentages, kan forskellige interviewere, der følger samme interviewguide, komme frem til omtrent de samme interviewresultater med deres interviewpersoner (Kvale 2000:74) 22

24 GYLDIGHED, PÅLIDELIGHED OG REPRÆSENTATIVITET Gennem projektet har vi fokus på vores gyldighed, pålidelighed og repræsentativitet, og i nedenstående afsnit vil vi uddybe nogle tanker om disse. Vi har lavet kvalitets kontrol gennem hele projektprocessen f.eks. i forhold til transskribering af vores interviews, analyse m.m. (jf. kapitel 04). Vi er bevidste om, at vi aldrig kan være sikre på, at dét vi undersøger, er det eneste rigtige vi kommer frem til (Andersen 2003:271). Det er vigtigt, at vi altid stiller spørgsmålstegn, er kritiske og forsøger at anvende konkurrerende og alternative forklaringer og tolkninger på vores materiale (Andersen 2003:271). Den sociale konstruktion af gyldig viden kommer frem i begrebet; begrebsgyldighed. Begrebsgyldighed er et diskursivt og retorisk. Et begreb og målingen af dét valideres, når diskursen virker overbevisende på forskersamfundet. Vores søgen efter en absolut sikker viden erstattes således, af en opfattelse af forsvarlige videns udsagn (Kvale 2000:235). Metoden, om sandhedsgarant kommer vægten til at ligge på samfundets diskurs om viden (Kvale 2000:235). Der findes i kvalitativ forskning ikke ufejlbarlige slutningsregler til at fastslå gyldigheden af denne (Kvale 2000:237). Gyldige vidensudsagn etableres derfor i en diskurs, hvorigennem resultaterne af en undersøgelse ender med at blive betragtet som tilstrækkelig troværdig til at andre forskere kan bygge videre på dem (Kvale 2000:240). 23

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget

Læs mere

Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011

Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011 Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011 TNS Gallup

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019 , kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Befolkningen bliver ældre og ældre

Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre - men bydelene er forskellige I de sidste 10-20 år har den offentlige debat været præget af historier om det stigende antal ældre borgere

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018 Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018-1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Motivation. 1.2 Problemfelt

1. Indledning. 1.1 Motivation. 1.2 Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Motivation...3 1.2 Problemfelt...3 1.3 Problemformulering...6 1.4 Uddybning af problemformulering...6 1.5 Arbejdsspørgsmål...7 1.6 Afgrænsning...7 1.7 Økonomiske

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere