Undervisningsvejledning til udskolingen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsvejledning til udskolingen"

Transkript

1 Undervisningsvejledning til udskolingen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål

3 INTRODUKTION TIL MIN SKOLE MIN VEN Trivsel og stærke, positive børnefællesskaber er med til at forebygge mobning. På den årlige trivselsdag har jeres skole derfor valgt at arbejde med TAL ORDENTLIGT (Call me) og Red Barnets skolemateriale Min skole Min ven. Undervisningsforløbet giver eleverne en forståelse for værdier som tolerance, respekt og omsorg. Og gennem dialog får de mulighed for at arbejde med, hvordan disse kan omsættes til konkrete handlinger. Hver klasse skal lave deres egne Min skole Min ven bud, der er forslag til, hvordan man kan øge klassens trivsel og undgå mobning. Buddene laves i to formater. Et til skoletasken, hvor buddene sættes ind i en skabelon, som udgør elevernes Trivsels-ID. Og et som til slut skrives på kronblade, der sættes på den tilsendte plakat. Plakaten er udformet som stammen på et træ, og sammen med bladene danner den et trivselstræ. Når trivselsdagen er omme, kan I hænge alle klassers Min skole Min ven bud op et fælles sted på skolen. Ud over en plakat per klasse vil jeres skole også modtage en wall sticker per matrikel, som I på skolen selv kan bestemme, hvordan I vil bruge. I kan desuden downloade kronblade, Trivsels-ID og ekstra plakater på redbarnet.dk/minskoleminven. Her finder I også de cases, I skal bruge til undervisningen samt spørgsmål og svar om mobning. Det er en udbredt misforståelse, at der ikke er så meget mobning i udskolingen og særligt de ældste klasser. Faktisk bliver knap hver femte elev i udskolingen mobbet, viser sidste års nationale trivselsmåling. Men ofte har eleverne fået så fasttømrede roller, når de når til udskolingen, at der ikke er mange i klassen, der tænker over, at rollerne kan ændres. Dette undervisningsmateriale hjælper jer med at sætte social trivsel og antimobning på skoleskemaet. 3

4 MÅLGRUPPE Undervisningen er målrettet elever i udskolingen. Fremgangsmåden er den samme for alle klassetrin, men i valg af cases kan I selv sammensætte indholdet, så det passer til jeres klasse. ANVENDELSE AF MATERIALET Klasserne laver deres Min skole Min ven bud ved hjælp af et undervisningsforløb, der bliver styret af en af klassens fagpersoner. Det er en fordel, at det er en fagperson, der kender klassen godt. Undervisningen er opbygget sådan, at eleverne skal forholde sig til konkrete cases og diskutere, hvordan de vil håndtere og forebygge situationerne. Derudover skal de tage stilling til, hvornår og hvordan de har brug for støtte fra en fagperson eller forælder. Til sidst i undervisningen skriver klassen deres Min skole Min ven bud ned på kronblade, der sammen med plakaten med træstammen vil udgøre klassens trivselstræ. Et træ, der symboliserer et bud på, hvordan eleverne styrker fællesskabet i klassen. TIDSFORBRUG Undervisningsforløbet er udarbejdet, så det kan afholdes på ét modul. Det kan dog med fordel benyttes over to moduler, så I kan gå i dybden med klassens trivsel. Din klasse kan få behov for at gå mere i dybden med bestemte emner. Fx net-etik, tolerance af hinandens forskelligheder og retningslinjer for fester. Vi anbefaler, at I tager jer tid til disse snakke i klassen og får skrevet jeres aftaler ned på klassens Min skole Min ven kronblade. HER HJÆLPER VI HINANDEN 4

5 Hvis I vælger at bruge mere tid til undervisningen i klassen, kan I fx lave en eller flere af følgende aktiviteter: Inddrage flere cases, så I kommer hele vejen rundt om klassens hverdag. Lave separate klasseaftaler inden for de emner, der har skabt særlig interesse eller spørgsmål blandt eleverne. Fx brug af digitale medier eller sprog og kropssprog. Du kan bede klassen om selv at finde på flere cases, eller du kan finde på en. Eleverne skal så i fællesskab finde frem til, hvordan de vil håndtere casen og forebygge den. FORBEREDELSE Vælg cases Alle elever og klasser er forskellige. Min skole Min ven indeholder derfor 17 cases, der alle er inspireret af sande fortællinger fra børn og unge. Casene er ikke nødvendigvis beskrivelser af mobbesituationer, men situationer, der kan føre til mobning, eller som er et symptom på mobning. Forud for undervisningen vælger du minimum to cases, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant. Casene har forskellige temaer. Det vigtigste er, at du vælger cases med paralleller til klassens hverdag, så de danner bro til de bud, som klassen skal lave til sidst. De fleste af casene er nedskrevet, så du kan læse dem højt for klassen. Som noget nyt til Min skole Min ven 2017 er der fire videocases til udskolingen. Videocasene bruges på samme måde som de øvrige cases, men giver mulighed for at skabe en anden dynamik i undervisningen. På næste side kan du se overskrifterne på alle cases til udskolingen. HER ER ALLE VIGTIGE 5

6 Cases: 1. Når personer ændrer sig (videocase) 2. Jeg vil helst bare være alene (videocase) 3. Den nye elev i klassen (videocase) 4. Fødselsdagen (videocase) 5. Tæskeholdet 6. Udfordringen 7. Fest 8. Populær eller ydmyget? 9. Du er for sart 10. At interessere sig for noget andet 11. Øgenavn 12. Når grænsen er nået 13. Venskaber 14. Ord, der gør ondt 15. Købe venner 16. Grin som forsvar 17. Klassens klovn Hvad gør jeg, hvis casene ikke passer til min klasse? Skriv selv en case med udgangspunkt i dit kendskab til klassen. Vær opmærksom på, at du ikke kommer til at udstille eleverne. Få eleverne til at skrive cases og finde på forslag til håndtering. Se, om du kan bruge de cases, der er målrettet mellemtrinnet. Det er en fordel, når I arbejder med emnet mobning, at I diskuterer handlemuligheder ud fra en opdigtet case. Det gør emnet mindre følsomt, og det får eleverne til at sænke paraderne. Vær opmærksom på, at casene primært er til for, at eleverne kan drøfte mobning forebyggende. I kan derfor sagtens diskutere casene, selvom der ikke er mobning i jeres klasse. 6

7 Print og medbring materialer MATERIALER: Tape Kort med tallene 1-4 Videocases Cases Kronblade til klassens Min skole Min ven bud Trivsels-ID til alle i klassen Brug plakaten og print evt. ekstra ud Klargør lokale Eleverne skal kunne bevæge sig rundt imellem lokalets fire hjørner og lokalets midte som en del af undervisningen. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole. I lokalets fire hjørner hænger du tallene 1-4 op. I figuren er vist hvordan. De blå felter markerer, hvor borde og stole kan stå. 1 Klassens midte 2 Gør klar til visning af video, hvis I bruger en af de fire videocases

8 DREJEBOG FOR UNDERVISNINGEN DET SKAL DU GØRE: Opvarmningsleg: Vi er alle forskellige minutter Diskussion af case runde 1 med fokus på håndtering af mobning. 30 minutter Diskussion af case runde 2 med fokus på forebyggelse af mobning. 10 minutter Gentag håndtering og forebyggelse med alle de cases, I har udvalgt. 40 minutter pr. case Ekstra aktivitet: Trivsels-ID. Hvis I vil arbejde med Trivsels-ID, så sæt yderligere 30 minutter af til det. Opvarmningsleg: Vi er alle forskellige Du starter undervisningen med at varme eleverne op ved hjælp af en lille øvelse. Øvelsen sætter fokus på, at I som klasse både har forskelle og ligheder. Til at starte med samler du eleverne i midten af lokalet. Du inddeler nu eleverne ud fra kategorier, som du selv finder på. Ved at bede eleverne gå til hver deres ende af lokalet ud fra hvilke kategorier, de passer i, bliver elevernes forskelle og ligheder understreget. Gentag øvelsen flere gange. Kategorierne kan fx være: Alle, der har/ ikke har en lillebror, Alle, der har/ikke har leverpostej med osv. Du kan også inddele eleverne efter interesser, hvis du vurderer, at de vil lære nye sider af hinanden at kende på den måde. Du runder øvelsen af ved at tale med eleverne om, at en klasse altid har mange forskelle. Det er godt, fordi alle i klassen kan bidrage med noget forskelligt og det styrker fællesskabet. 8

9 Vær opmærksom på, at eleverne i nogle klasser kan have uskrevne regler for, hvad der er acceptabelt. Det kan fx være, hvilket tøj de har på, hvilken sport de dyrker, eller hvilke sociale platforme de har profiler på. I disse klasser skal du være varsom med, hvad du inddeler klassen efter, så du ikke ved et uheld kommer til at udstille de elever, der ikke lever op til klassens uskrevne regler. Hvis du får fornemmelsen af, at du rammer et ømt punkt for klassen, kan du med fordel snakke med klassen om det ved at spørge til klassens uskrevne regler på en nysgerrig og anerkendende måde. Håndtering af mobning I skal nu i gang med at arbejde med de cases, som du har udvalgt. I arbejder med en case ad gangen. Eleverne skal først tage stilling til, hvordan de vil håndtere casen og derefter, hvordan de vil forebygge, at det samme sker i deres klasse. Eleverne skal nu finde frem til, hvordan de vil håndtere mobning. Du skal samle eleverne i midten af lokalet igen. Denne gang læser du en case op eller viser en videocase. Herefter kan I tage en dialog om casen. Du finder forslag til dialogpunkter i den enkelte case. Der er også dialogforslag til videocasene. Herefter gennemgår du de fire forslag til håndtering af casen med klassen. Forslagene til håndteringen af casen er opdelt sådan, at tre af forslagene er givet på forhånd. Det fjerde forslag er den opfindsomme. Det betyder, at eleverne her selv skal finde på en måde at håndtere casen på. De fire muligheder udelukker ikke hinanden, så eleverne må gerne vælge flere af dem. Når du gennemgår forslagene, dedikerer du hvert hjørne i klassen til et forslag, så forslag ét læses op ved hjørne #1, forslag to læses op ved hjørne #2 osv. Alle kan tage ansvar Gennem casene beder vi det enkelte barn om at vælge handlinger, det vil udføre for at stoppe og forebygge uhensigtsmæssige mønstre i klassen. Det skal dog ikke forstås sådan, at det er det enkelte barns ansvar at gøre noget. Med dette materiale ønsker vi blot at gøre opmærksom på, at alle kan tage et ansvar, og at alle har en rolle, når der skal handles over for mobning. 9

10 Stem med fødderne Eleverne skal nu stemme med deres fødder ved at stille sig i det hjørne, som repræsenterer den måde, de vil håndtere casen på. Når alle elever har placeret sig i et hjørne, spørger du dem, hvorfor de har valgt, som de har. De elever, som har placeret sig ved den opfindsomme, skal fortælle, hvilke forslag de har. På nogle skoler har eleverne i grupper lavet casene om til rollespil, som de filmer på deres telefoner. Gennem rollespillene viser eleverne, hvordan de vil håndtere casene. Hvis der er elever, der har svært ved at placere sig, kan I med fordel snakke om, hvad der gør det svært: Det er svært at finde på en løsning, der virker. Det er svært at relatere sig til casen. Det er utrygt at fortælle klassen, hvad man mener. Du kan nu starte en dialog i klassen om de forskellige forslag til at håndtere situationen. I kan fx opstille fordele og ulemper ved de forskellige forslag på tavlen. Det er vigtigt at understrege, at der er mange gode måder at håndtere casen på, og at den ene ikke nødvendigvis udelukker den anden. Ved hver case finder du nogle opmærksomhedspunkter til casen og forslag til dialog om casen. Det er op til dig, om du tager dialogen i klassen før eller efter, at eleverne stemmer med fødderne. 10

11 Min skole Min ven buddene Rund øvelsen af med at spørge eleverne, om der er nogle af forslagene, som de vil have med i klassens Min skole Min ven bud. Skriv klassens beslutninger ned, så I til sidst kan tilføje dem på kronbladene og sætte dem på plakaten. Spørg også, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Forebyggelse af mobning Eleverne skal nu ind i midten af lokalet igen. Ud fra samme case skal I lave samme øvelse, som da I talte om håndtering af mobning. Denne gang skal eleverne dog forholde sig til, hvordan de kan undgå, at samme situation sker for dem. Brug fremgangsmåden fra før, hvor du gennemgår hvert forslag til at forebygge situationen. Igen går du rundt fra hjørne til hjørne og dedikerer et forslag til hvert hjørne. I samler igen op ved at skrive klassens beslutninger ned, så I har dem til senere. Husk også at spørge, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Gentag øvelsen med nye cases Afhængigt af hvor meget tid I har afsat, kan I nu gentage øvelsen med så mange cases, som I har lyst til. Vær opmærksom på, at der kan opstå et behov i klassen for at gå mere i dybden med emner, inspireret af casene. Du kan med fordel prioritere disse snakke i klassen og så bruge færre cases eller afsætte mere tid. Når klassen har arbejdet med de planlagte cases, skal I sammen gennemgå klassens Min skole Min ven bud og skrive elevernes beslutninger ned på kronbladene. I kan nu vælge at hænge plakaten med kronblade påskrevet jeres Min skole Min ven bud op i klassen og evt. andre steder på skolen. HER ER VI MOD MOBNING 11

12 Ekstra aktivitet: Trivsels-ID Giv hver elev et Trivsels-ID, og bed dem klippe det ud. Afhængig af klassen kan du vælge, at de skal arbejde videre med deres Trivsels-ID ved at eleverne skriver 1-3 punkter ned, som de selv vil tage ansvar for at gøre for at styrke klassens fællesskab. FÆLLES MÅL Min skole Min ven har fokus på, hvordan eleverne får kompetencer til at trives bedre i skolen og sammen skabe trygge og tolerante børnefællesskaber i skolen. Her er det kort beskrevet, hvordan Min skole Min ven relaterer sig til formål og kompetenceområder for de mest relevante Fælles Mål: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk og samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med Min skole Min ven er formålet blandt andet, at eleven er i stand til at diskutere trivsel, grænser og rettigheder samt forebyggelse af vold og overgreb af både fysisk, psykisk og seksuel karakter. Derudover vil eleven arbejde med at vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer. Dansk I arbejdet med Min skole Min ven er fokus primært på kompetenceområdet kommunikation. Eleven har viden om demokratisk dialog, som alle kan deltage i aktivt, åbent og analytisk. Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer også på internettet. Samfundsfag I arbejdet med Min skole Min ven kan du inddrage kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold. Her er fokus på, at eleven har viden om sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse. 12

13 Vil I arbejde mere med klassens fællesskab? Arbejdet med klassens Min skole Min ven bud kan gøre jer opmærksomme på områder, I gerne vil arbejde mere i dybden med. Red Barnet tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer via skolesitet redbarnet.dk/skole. Mobning DropMob: Red Barnet og Skole og Forældres materiale DropMob hjælper skoler med at lave en antimobbestrategi, der virker. Undervisningen, du netop har gennemført, er en del af processen i DropMob. Du henter DropMob gratis på redbarnet.dk/dropmob. Unges digitale liv Ønsker I at arbejde mere med elevernes digitale liv på internet og mobil, kan du bruge oplysningssiden Sikker Chat på redbarnet.dk/skole, som er udviklet af Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. På redbarnet.dk/sletdet rådgiver Red Barnet, hvis elever har fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller video, fx nøgenbilleder. 13

14 MIN SKOLE - MIN VEN Undervisningsvejledning til udskolingen Min skole Min ven

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

Undervisningsvejledning klasse

Undervisningsvejledning klasse Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 7.-10. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN KORT OM UNDERVISNINGEN FORBEREDELSE DREJEBOG

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 3.-6. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug KORT OM UNDERVISNINGEN

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FORÆLDRENE KORT OM FORLØBET FOR FORÆLDRE FORBEREDELSE SÅDAN GIVER I JERES INPUT

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 0.-2. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug 4 4 3 KORT OM UNDERVISNINGEN

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL PÆDAGOGEN Kort om foløbet 4 3 FORBEREDELSE DREJEBOG

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL SKOLEBESTYRELSEN Hvor er I i DropMob-forløbet? SKOLEBESTYRELSENS OPGAVER

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker DropMob er udviklet med hjælp fra: Nivå Skole og Børnehusene Nivå (Basen Fritidsklub, Galaxen

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst. Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance.

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Cases og spørgsmål til udskolingen

Cases og spørgsmål til udskolingen Cases og spørgsmål til udskolingen HUSK AT SPØRGE: Hvad kan lærere, pædagoger og forældre hjælpe med? 2 CASES TIL UDSKOLINGEN MIN SKOLE MIN VEN INDHOLDSFORTEGNELSE Videocase: Når personer ændrer sig 4

Læs mere

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig

Læs mere

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag TRIVSELSDAG DCUM anbefaler en trivselsdag for hele skolen, fordi den skaber fokus og inspirerer til skolens fortsatte arbejde med trivsel. En fælles trivselsdag er en begivenhed, som enten igangsætter

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og

Læs mere

Cases og spørgsmål til mellemtrinnet

Cases og spørgsmål til mellemtrinnet Cases og spørgsmål til mellemtrinnet HUSK AT SPØRGE: Hvad kan lærere, pædagoger og forældre hjælpe med? 2 CASES TIL MELLEMTRINNET MIN SKOLE MIN VEN INDHOLDSFORTEGNELSE Videocase: Den nye elev i klassen

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

Norddjurs kommunes folkeskoler

Norddjurs kommunes folkeskoler Norddjurs kommunes folkeskoler Med ændringen af lov om undervisningsmiljø og lov om folkeskolen bliver det et krav for alle uddannelsessteder med grundskoleundervisning at fastsætte en antimobbestrategi,

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Københavns Kommunes antimobbestrategi

Københavns Kommunes antimobbestrategi Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommunes antimobbestrategi I Københavns Kommune arbejder vi for, at: Alle børn har ret til et mobbefrit børneliv i et trygt undervisningsmiljø Alle børn skal have

Læs mere

DROPMOBS AKTIVITETSKATALOG

DROPMOBS AKTIVITETSKATALOG DROPMOBS AKTIVITETSKATALOG Tegninger Børnene skal tegne en eller flere tegninger ud fra et af disse emner: Sådan kan vi undgå mobning/drilleri for alvor i fritidshjemmet, -klubben eller Sådan kan vi skabe

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn & Mariagerfjord 2016 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi Emmerske Efterskoles antimobbestrategi På Emmerske Efterskole arbejder vi for at: Alle har ret til et mobbefrit børne- og ungdomsliv i et trygt miljø Alle skal have en hverdag med sammenhold, fællesskab

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO.

Antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for Kundby Friskole Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Alle parter omkring eleverne er bekendte med strategien og er ansvarlige

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov.

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov. TIL 4.-7. KLASSETRIN Voldsformerne Formål Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget

Læs mere

Digital dannelse og trivsel. Inspiration til lærere og pædagoger

Digital dannelse og trivsel. Inspiration til lærere og pædagoger Digital dannelse og trivsel Inspiration til lærere og pædagoger Introduktion I forlængelse af læreplanen for trivsel Den Robuste Generation sættes her fokus på digital trivsel og digital dannelse. Hæftet

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole.

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole. Ve skabsløbet n PRÆSENTATION AF RED BARNETS ARBEJDE Her får du ni tekster, som du kan bruge, når du holder oplæg på skoler om Red Barnets arbejde. Klip dem ud, og brug dem som talekort. Vær opmærksom på

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING 4.-6. Klasse indhold TIL LÆREREN HELE TRE PÅ ÉN GANG SIDE 3 MÅLGRUPPE, TIDSFORBRUG OG ANVENDELSE AF MATERIALET KORT OM BOGEN SIDE 4 FAKTA BAGGRUND SIDE 5 MÅLENE

Læs mere