Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Transkript

1 Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

2 Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig vækst Velfærd: Grønt BNP 3.Modvækst Lykke : Human Development Index 2. National/International/global dimension. 3. Hvordan ser den historiske udvikling ud?

3 Forskellige vækst-mål Hvordan måles vækst. Hvad har værdi? 1. Traditionel økonomi: Bruttonationalproduktet (BNP) opgjort i pengeværdier Grøn økonomi BNP korrigeret for miljøomkostninger, der kan værdisættes 2. Human økonomi befolkningens tilfredshed Human development index

4 Hvad er BNP-vækst? Det traditionelle synspunkt: --Økonomisk vækst er snævert knyttet til bruttonationalprodukt (BNP) BNP udgøres af den markedsøkonomiske aktvitet,der skaber pengeindkomster, og som indgår i nationalregnskabet til markedspriser -- hvorom det gælder, at mer er altid bedre og nok er aldrig nok!

5 Hvorfor er finansministeren, så optaget af vækstens nødvendig? Fokus på BNP-vækst. Navnlig i en krisetid, hvorfor? --- øger finansministerens indtægter uden at skulle hæve skattesatsen (skattebasen) ---Skaber jobs og mindsker arbejdsløsheden --- mindsker gælden/bnp (Financial instability) --- Få råd til at sikre velfærden og grøn omstilling I fremtiden BNP-vækst løser kriserne? Er disse svar rigtige? Er de mulige?

6 Et historisk overblik 1800-tallet: frygten var ingen vækst, at befolkningen ville vokse hurtigere end produktionen at der var ikke kalorier nok. Frygten mindskedes i slut-1800-tallet med industrialiseringen; men krisen i 1930erne ændrede forståelsen Det er først efter krigen, at permanent vækst pr. capita tilsyneladende bliver et permanent fænomen. Hvilket ændrer mainstream økonomernes vækstmodel, men som er blevet udfordret af krisen

7 Hvor kom væksten fra i 1800-tallet? Inspiration: Adam Smith Vi nikker genkendende til argumenterne: Mængden og kvaliteten af produktionsfaktorer: 1. Arbejdsstyrkens størrelse 2. Opsparing= investering= øget kapitalapparat 3. Markedet skal øges gennem udenrigshandel 4. Arbejdsdeling produktivitet Udbud af landbrugsvarer (produktionen) kan altid finde afsætning - efterspørgsel Permanent mangel på kalorier

8 Egeninteresse er også samfundets interesse Det nye liberale argument er, at forfølgelse af egen-interesse (grådighed) kan være gavnlig for samfundsøkonomien, 1776 Hvis den bliver holdt i ave af: 1. Skarp konkurrence, (neoklassisk teori) 2. Social kontrol, Theory of Moral Sentiment, Statslig regulering viser sig ofte nødvendig

9 1800-tallet: Malthus, Ricardo og Marx var vækst-skeptikere Robert Malthus: det begrænsede jordareal begrænser væksten i mængden af fødevarer.den kan ikke følge med befolkningstal Fysiske grænser for vækst David Ricardo: De stigende fødevarepriser giver jordejerne en (uretfærdig) gevinst stagnation, fordi jordrenten ikke recirkuleres til det fælles bedste Social limits to growth (Fordeling) Karl Marx så de samme problemer opstå i kølvandet på industrien: udbytning, fremmedgørelse og monopolkapitalens dominans Tilbagevendende kriser, fordi (industrivarerne) ikke kan finde afsætning: arbejdsløshed, ulighed og proletarisering

10 Men pessimisterne fik ikke (i første omgang) ret i USA og Vesteuropa: Maskinerne, arbejdsdelingen og udvandringen til USA sikrede at fødevarerne ikke steg i pris, og at industrivarerne stort set blev afsat krisefrit. Kombineret med en spirende velfærdsstat. Det førte til tro på den neoklassiske markedsmodel Hvis bare alt bliver organiseret som ét stort marked, så vil konkurrencen kombineret med profitmaksimering, fleksible priser og en beskeden statslig regulering sikre evig vækst Økonomisk teori sættes på formler, teknologi og konkurrence sikrer at et ubegrænset forbrug kan produceres og afsættes.

11 John Maynard Keynes (i) Men krisen i 1930erne udfordrede den neoklassiske væksmodel, fordi: Produktionen styrtdykkede efter krakket i 1929 Væksten gik i stå; for efterspørgslen svigtede Ricardo og Marx havde måske alligevel ret, at monopolkapital (Ford, Rockefeller, United Steel etc.) også i finanssektoren svækker købekraften, så hjulene kører langsommere arbejdsløshed, der mindsker efterspørgslen yderligere Markedsøkonomien kører fast i permanent underbeskæftigelse, hvis ikke der føres ekspansiv økonomisk politik. Rosevelt s New Deal policy (Kanslergadeforliget i Danmark) satte gang i hjulene igen. Det gjorde Hitlers og Mussolinis oprustning også!

12 Moderne vækstteori er dog stadig domineret af neoklassisk optimisme Efter 2. verdenskrig forklares væksten ved stigende befolkning, et større kapitalapparat og øget produktivitet. Der var et stort genopbygningsbehov efter krigen plus store årgange. Men nok så vigtigt, så var der også et politisk ønske om at opbygge en velfærdsstat (navnlig i Europa), øge det private forbrug og nedsætte arbejdstiden Huj, hej hvor det gik væksten var højere end nogensinde før frem til begyndelsen af 1970erne

13 BNP-vækst I Danmark,

14 Men vækst-kurven bøjer af

15 Hvorfor aftagende BNP-vækst?

16 Hvad var det, der skete? 1970erne oliekrise og arbejdsløshed 1980erne inflation og deregulering Neoliberal/markedsfikseret økonomisk teori blev mainstream. 1990erne vækst baseret på øget globalisering, men tiltagende kriser i EU, I sydøstasien, i RUsland og Sydamerika 2000erne finansiel afregulering, øget gældsætning kollaps og stagnation i USA og Europa

17 Er væksten ved at gå i stå? Det strides de lærde om. 1. Neoklassikerne peger i deres matematiske model på grus i vækstmaskinen: a. offentlige budgetunderskud, b. et overreguleret arbejdsmarked, c. en for generøs velfærdsstat (og en finansiel sektor, som ikke er tilstrækkelig funktionel) Der er med andre ord for megen politik og for lidt markedsøkonomi(ske incitamenter) 2. Keynesianerne: der mangler simpelthen købekraft og dermed efterspørgsel. for lidt politik og for megen usikkerhed (efterfølgende)

18 Neoklassiske markedsøkonomer dominerer debatten: 1. Penge-, markeds- og BNP-økonomerne har i fællesskab konstrueret en særlig økonomisk model, en generel ligevægtsmodel, der benyttes af stort set alle finansministerier, centralbanker i den vestlige verden, i Bruxelles og på Slotsholmen 2. Det er en konstruktion, en DREAM, der bygger på følgende antagelser/idéer: a. individuel pengeøkonomisk adfærd, hvor fremtiden antages at kendes med SIKKERHED heraf det rationelle b. mer er altid bedre, nok er aldrig nok c. det markedsøkonomiske system er den mest effektive måde at organisere BNP-økonomien på d. men offentlige ydelser og skatter reducerer BNP

19 Finansministeriets drømmeverden: fyldt med opsvingsøkonomer Her vil væksten komme af sig selv, hvis bare virkeligheden svarede til modellen, dvs. Et mere fleksibelt arbejdsmarked med lavere sociale ydelser og lavere skatter, så det individuelle incitament styrkes. For jobbene kommer af sig selv, hvis bare lønnen er lav nok. Så vil Arbejdsløsheden forsvinde af sig selv med risiko for at der opstår mangel på arbejdskraft. Det private forbrug fordobles i løbet af de kommende 35. år ja, væksten vender allerede tilbage til næste år, hvis altså.

20 Finansministeriets vision Når de har fået genstartet deres Drømme-model, så regner de med, at BNP pr. Capita I 2050 vil kunne være dobbelt så stort som I dag! Hvis det er rigtigt, så burde det næste demokratiske spørgsmål være: nå, hvad skal der så produceres? Hvortil FM svarer: et større privat forbrug; for vi tør ikke sætte skatteprocenten op Altså endnu flere flæskestege, elektronik etc.

21 Finansministeriet søger derfor at understøtte BNP-væksten 1.DREAM-modellen begrunder de politiske og finansielle beslutninger, som i dag prioriterer markedsvækst gennem: 2. øget privat, dvs. individuelt forbrug skattenedsættelser og opfordring til at svinge dan-kortet. 3. Mindsket kollektiv og solidarisk aktivitet bl.a. Goldman Sachs skal styre DONG 4. Større ulighed øger incitamentet til at udbyde arbejdskraft via skatte-, dagpenge og kontanthjælps reformer

22 Hvorfor er væksten så alligevel gået i stå, hvordan genstartes den? (økonomisk-teknisk problem) Her står de to skoler blandt de traditionelle økonomer skarpt overfor hinanden: 1. Neoklassiske markedsøkonomer mere af det samme: ny vækstpakke, der skal styrke incitamenter til at producere (selskabsskatten), til at forbruge (indkomstskatten), til at udbyde arbejdskraft (dagpenge og kontanthjælp) 2. Keynesianske velfærdsøkonomer: usikkerhed, ulighed, manglende købekraft

23

24 Konkurrencestat eller velfærdsstat er bedst for væksten? Men er det udbudet eller efterspørgslen, der primært driver væksten? Herom hersker der blandt økonomer betydelig uenighed: 1. Neoklassiske markedsøkonomer, såkaldt mainstream økonomer, fastholder, at det er: markedet, individuelle incitamenter og konkurrencestaten, der skaber vækst i BNP 2. De keynesianske økonomer, såkaldt realister, fastholder, at det er efterspørgslen, der driver værket. Derfor er den økonomiske politik og velfærdsstaten også vigtig

25 Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For BNP-væksten har ikke hidtil løst problemerne 1.Arbejdsløsheden er højere end nogensinde 2.Statsgælden er større end nogensinde 3.Miljøbelastningen er større end nogensinde Men er der alternativer?

26 Realisterne (Keynesianerne): Hvad skal der produceres og hvorfor? En lang ønskeseddel til opnåelse af en bæredygtig vækst 1. Vedvarende energi 2. Flere velfærdsydelser (uddannelse, sundhed og pleje) 3. Bæredygtig miljøudvikling 4. Og kortere arbejdstid!

27 Næste mandag: Vi behøver ikke at gå i ring Nye Kriser BNP-Vækst Miljø og social belastning