Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?"

Transkript

1 Ulve i Danmark hvad kan vi forvente? Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2013 Aksel Bo Madsen Liselotte Wesley Andersen Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 19 Faglig kommentering: Morten Elmeros, Tommy Asferg & Bjarne Søgaard, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Jesper Reinholt Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Baggrund og metode 3 2 Ulvens biologi 5 Levesteder 5 Fødevalg 7 3 Sandsynligheden for ulve i Danmark 9 4 Fødevalg, adfærd og levesteder 11 5 Det potentielle antal ulve i Danmark 15 6 Konklusion 16 7 Referencer 17 Bilag 1. Jagtudbytte for krondyr og rådyr i Jylland i sæsonen 2011/12 samt grunddata for beregning af tilgængelig fødebiomasse 19

3 1 Baggrund og metode Ulv (Canis lupus) har i historisk tid været udbredt over hele det europæiske kontinent. De er top-prædatorer og har spillet en stor rolle i at opretholde naturlige økosystemers funktion og struktur ved at regulere planteplanteæder interaktioner og de mellemstore rovdyr (Boitani 2000, Randi 2011, Elmhagen & Rushton 2007). De blev udryddet i stort set hele den vestlige del af Europa i løbet af det 18. og 19. århundrede og overlevede kun i fragmenterede bestande på Den Iberiske halvø og Italien samt i det østlige og nordlige Europa. I Danmark blev den sidste ulv skudt i 1813 ved Estvadgård syd for Skive (Weismann 1931, Aaris-Sørensen 1998). I dag har den europæiske ulv rekoloniseret store dele af Europa (Spanien, Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Finland og Sverige) takket være beskyttelse i de forskellige lande (Randi 2011). I december 2012 blev der fundet et kadaver af et ulvelignende dyr i Thy nationalpark, som senere ved grundige genetiske undersøgelser viste sig, at være en tysk ulv. Ulven kunne identificeres som et specifikt individ fra Milkeler koblet fra Lausitz-området tæt på den polske og tjekkiske grænse (se foto). Ulven havde vandret ca. 850 km og var 4 år gammel. Identifikationen til individniveau blev foretaget af Aarhus Universitet (DCE) og kunne kun udføres grundet det tyske DNA-register over de tyske ulve, og et godt samarbejde med de tyske forskere, der står for denne database (Andersen m.fl. 2012; Senere i 2012 er der ifølge pressen gjort observationer af flere ulve i henholdsvis Lem og Thy. Den ene observation er fotodokumenteret, men der er endnu ikke fotodokumentation for den anden observation eller genetiske beviser for, at det er ulve eller om der evt. kan være tale om flere individer. Naturstyrelsen (NST) har bl.a. på denne baggrund anmodet AU om at udarbejde en redegørelse om ulv i Danmark. NST ønsker, at følgende spørgsmål besvares i redegørelsen: Ulvens biologi baseret på tyske erfaringer, herunder levesteder og fødevalg i Tyskland. En vurdering af hvornår der sandsynligvis kan forventes at komme ulv til Danmark baseret på f.eks. spredningshastighed og bestandstæthed i Tyskland. Forventet fødevalg, adfærd og levesteder for hhv. strejfere og familiegrupper i Danmark. Vurdering af hvor mange ulve der vil kunne leve i Danmark. Denne redegørelse er baseret på en gennemgang af den internationale litteratur omhandlende studier af ulv i relation til fødevalg, adfærd og levesteder og spredningshastighed primært i Tyskland. Litteratursøgningen er foregået dels elektronisk, dels ved gennemgang af referencelister i oversigtsartikler og bøger. 3

4 DCE er også bekendt med, at der tidligere er gennemført to konsekvensanalyser af ulvens mulige indvandring til Danmark, henholdsvis en kandidatafhandling fra Københavns Universitet (Thaulow 2001) og en projektopgave ligeledes fra Københavns Universitet (Hansen 2011). Disse er også indgået i nærværende redegørelse. Ulven fra Thy kunne identificeres som et specifikt individ fra Milkeler koblet fra Lausitz-området i Tyskland tæt på den polske og tjekkiske grænse. Foto: 4

5 2 Ulvens biologi Ulven (Canis lupus) er det andet største landrovdyr i Europa efter den brune bjørn. Mellemeuropæiske hanulve vejer mellem 20 og 80 kg. og hunulve vejer mellem 15 og 55 kg. Skulderhøjden er mellem 50 til 70 cm. Den totale hoved- og kropslængde af en voksen ulv er cm. Halen er normalt mindre end en 1/3 af kropslængden mellem cm. (Boitani 2000). Ulven ligner en stor schæferhund, men har kortere ører og bredere, kraftigere hoved med gule, skråtstillede øjne. Oftest er halen nedhængende. Pelsfarven er meget varierende fra helt hvid i de arktiske områder til brun, rødlig, grålig og sølvfarvet. Alder, køn, årstid og konditionen har indflydelse på pelsfarven. Pelsskifte sker om foråret og den nye pels er fuldt udskiftet i det tidlige efterår (Jensen 1993). Ulve lever i sociale grupper (kobler). Et typisk ulvekobbel består af forældredyrene og afkommet de seneste to år. I Tyskland har ulvekobler i gennemsnit 8 individer (Wagner m.fl. 2012). I Mellemeuropa parrer ulvene sig i februar/marts måned og mellem fire og seks hvalpe fødes i april/maj måned (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009). Ulvekobler opretholder territorier, som aktivt forsvares mod indtrængende artsfæller. Størrelsen på en ulvefloks leveområde er korreleret med tilgængeligheden af føde: jo bedre fødegrundlag jo mindre leveområder. I det østlige Polen varierer størrelsen på leveområder fra ca. 100 til 300 km 2, men halvdelen af tiden tilbringes på et væsentlig mindre areal, typisk km 2 (Okarma m.fl. 1998, Nowak m.fl. 2008). Vilde ulve kan leve op til 10 år (Boitani 2000). Levesteder I Tyskland indvandrede ulven i 2000 fra Polen (Wagner m.fl. 2012) og den har siden bredt sig vestpå til Schleswig Holsten, hvorfra det første dokumenterede fund ligger tilbage til 2007, hvor en ulv mødte trafikdøden ved Lübeck og senest blev der indrapporteret ulv i juli 2012 (KWL 2012). Baseret på den seneste opgørelse fra Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz (Fig. 1) er antallet af ulvekobler/par vurderet til at være i alt 19. Kerneområdet med det største antal ulve ligger i det sydøstlige Tyskland tæt på den polske og tjekkiske grænse - Sachsen og Brandenburg området, og der er derudover registreret et ulvekobbel og et par i Niedersachsen. Enkeltindivider er registreret i Schleswig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen og Brandenburg. Grundet et omfattende moniteringsprogram udført af såvel private organisationer samt offentlige myndigheder (KWL 2012) kan der gives et forholdsvist præcist billede af forekomsten af ulve ved udgangen af 2012: Sachsen: 8 kobler eller par Sachsen/Brandenburg: 1 kobbel Brandenburg: 7 kobler Sachsen - Anhalt: 1 kobbel Niedersachsen: 2 kobler eller par. 5

6 Figur 1. Oversigt over forekomsten af den tyske-vestpolske bestand af ulve november 2012 (efter Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz). Kerneområdet for ulve (2500 km²) i det sydøstlige Tyskland som er det bedst beskrevne (Wagner m.fl. 2012) er karakteriseret ved at være et stort tidligere og stadig anvendt åbent brunkulsmineområde og et militært øvelsesområde (145 km²) som bruges intensivt, indeholdende nåletræsmonokulturer (Fig. 2). Området er intensivt kulturpåvirket. Sammenlignet med hele Sachsen har området et højt trædække (52%; Sachsen: 26,8%) og åbne områder (6%; Sachsen: 0,6%) og et lavere indhold af bebyggelse og trafikerede områder (3%; Sachsen: 10,3%). Området er forholdsvist fladt, m over havoverfladen med tørre, sandede jordlag dækket af nåleskov, en blanding af nåleskov og egekrat og åben, spredt hede. Området er placeret i den tempererede zone med et semikontinentalt klima. I perioden fra 2001 til 2009, hvor ulvene har været i området var den årlige middeltemperatur 9,3 C og den gennemsnitlige årlige nedbør 632 mm. Varigheden af snedække varierede fra 11 til 68 dage (middel 35,1 dag) pr. vinter. Det bør her nævnes, at ulven er meget tilpasningsdygtig, og det landlevende pattedyr som har den største udbredelse i nyere historisk tid dækkende hele Nordamerika, Europa, Asien og Japan (Boitani 2000). 6

7 Figur 2. Detailkort over kerneområdet for de tyske ulve og registrerede kobler. Ulven fra Thy stammer fra Milkel-koblet, se fig. 1 (efter Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz). Fødevalg Ulven er rent kødæder, og når den indimellem tager græs og bær, er det af hensyn til fordøjelsen og ikke som egentlig føde. Den kan også udnytte andre dyrs bytte eller anden form for kadavere. En voksen ulv skal have mellem 3-5 kg kød dagligt inklusiv hår og knogler, men der kan godt gå adskillige dage, evt. mere end en uge, hvor den ikke får føde. Til gengæld kan den over flere måltider på et døgn fortære en snes kg (Boitani 2000). Et større studie af fødevalg baseret på i alt 1890 ekskrementer indsamlet i perioden april 2001 til marts 2009 i kerneområdet for ulve i Tyskland er basis for denne redegørelse. Ulve i Tyskland er opportunistiske i deres fødevalg og lever primært af vilde hovdyr som udgør mere end 96 % af føden (Ansorge m.fl. 2006, Wagner m. fl. 2012). Det dominerende fødeemne omregnet til biomasse er rådyr (55,3 %), fulgt af krondyr (20,8 %) og vildsvin (17,7 %). Med en biomasse på mindre end 5 % er harer og kaniner den anden hyppigste fødekategori hos tyske ulve. Dådyr og mufflon optræder sjældent i ekskrementerne selvom de forekommer i studieområdet. Små- og mellemstore pattedyr, fugle og fisk blev fundet i ulvenes føde, men med en biomasse som var mindre end 0,2 %. Ligeledes har menneskeskabt affald ikke vist sig at spille nogen rolle hos ulve i Sachsen. 7

8 Undersøgelserne af fødevalget har også vist, at det kun er ca. 0,6 % af den konsumerede biomasse der bestod af husdyr (Wagner m.fl. 2012). Forklaringen skyldes formentlig en meget effektiv beskyttelse af husdyrene med bl.a. 90 cm høje elektriske hegn og vagthunde (Reinhardt m.fl. 2012). Ulve foretrækker at jage juvenile krondyr og voksne rådyr (Fig. 3). Figur 3. Andelen af juvenile i de to hovedbytte arter for ulve: Red deer = krondyr og Roe deer = rådyr) beregnet som % af dræbte individer (Wagner m.fl. 2012). I de første år af fødestudiet var procentdelen af krondyr relativt højt og tilsvarende andelen af rådyr lavere end i de følgende år (Fig 4). Indholdet af vildsvin i ulvenes diæt fluktuerede mest i de første tre år. Fødesammensætningen forblev forholdsvist konstant gennem de seneste fem år. Ulve har tilpasset sig de nye levemuligheder efter én generation (2 år) i det kultiverede landskab i det østlige Tyskland (Wagner m.fl. 2012). En sammenligning mellem sammensætning af ulvens føde og jægernes udbytte viser, at selvom jægernes udbytte af harer og kaniner, vildsvin og rådyr har været næsten det samme og for krondyrene lidt mindre er ulvenes diæt primært baseret på rådyr som hovedbyttet. Ulve i det vestlige Polen, som hører til samme bestand som de tyske ulve, synes at jage krondyr afhængig af den relative tæthed (Nowak m.fl. 2011). Jo flere krondyr, jo flere ædes af ulve. Figur 4. Udviklingen i fødesammensætningen i kerneområdet for ulve i Tyskland i perioden 2001/ /09. Leporidae = harer og kaniner, Sus scrofa = vildsvin, Cervus elaphus = krondyr, Capreolus capreolus = rådyr (Wagner m.fl. 2012). 8

9 3 Sandsynligheden for ulve i Danmark I Tyskland blev den sidste ulv udryddet i det 18. århundrede som i Danmark. Enkelte ulve er siden indvandret til det østlige Tyskland, men det lykkedes ikke ulvene at etablere en ny bestand, før de blev fredet i hele Tyskland i 1990 (Wagner m.fl. 2012). Ulve rekoloniserede præcist det samme område, hvor de sidste tyske ulve forsvandt. Efter det første yngletilfælde i år 2000 på Muskau Hede, etablerede det andet kobbel sig i 2005, og det varede nogle år, før der kom flere nye kobler til. I 2009 var der seks kobler og et territorialt par af ulve uden unger i det 2500 km² store område. Kronologien viser, at der i løbet af 1990 erne blev observeret enkelte ulve i området omkring Lausitz tæt på den polske og tjekkiske grænse, og i 2000 blev den første yngleforekomst i form af et ulvepar med 4 hvalpe observeret (KWL 2012). Dette par blev ophav til yderligere 4 kuld hvalpe, hvor flere efterhånden udvandrede for at etablere nye territorier. En af hunulvene parredes med en hund, men disse hvalpe blev indfanget. I 2004 blev den første nyindvandrede hanulv fra Polen observeret, og denne dannede par med en hun i et tilstødende område. I 2009 etableredes det første ulvekobbel uden for Lausitz i Sachsen-Anhalt. I løbet af de næste år frem til 2012 voksede bestanden til 19 ulvekobler eller par og 4 territoriale enligt levende ulve. Som det fremgår af ovennævnte kronologi, tog det 10 år fra de første observationer af enlige, strejfende ulve i Tyskland til den første etablering af et reproducerende ulvepar. Dette foregik i et område tæt op af den vestlige polske bestand. Den efterfølgende spredning af ulv i Tyskland er foregået mod nord og nordvest fra kerneområdet op mod Danmark og er sket i takt med væksten i ulvebestanden. Det skal i denne sammenhæng også tages i betragtning, at selvom ulven fra Thy havde vandret 850 km fra kerneområdet i Lausitz, så er det en kendsgerning, at der i dag er etablerede ulvekobler/ulvepar ca. 200 km syd for den dansk/tyske grænse ved Bergen/Munster. Ulven er højmobil og kan let og ubesværet vandre op til km i timen ved jagt og flugt, og dermed vandre flere hundrede km i løbet af nogle få døgn (Jensen 1993). F.eks. er den svenske ulvebestand etableret af indvandring af finsk-russiske ulve til Midtsverige, en tysk ulv er vandret gennem Polen til Ukraine og ulve fra Alperne er fundet i Nordspanien (Boitani 2000). Det er derfor meget forventeligt, at strejfere igen vil dukke op i Danmark på kort sigt. Den jyske halvø kan i den forbindelse fungere som en tragt, der vil føre til, at centraleuropæiske ulve på vandring i nordvestlig retning med større sandsynlighed vil kunne ende (og forblive) i Jylland end længere mod vest i Europa. Der er derfor også stor sandsynlighed for at strejfere af forskelligt køn før eller siden vil mødes såfremt habitaten og fødeunderlaget er til stede. Hvis ulvenes spredningsmønster i Tyskland overføres til danske forhold, må yngleforekomster i Danmark forventes at forekomme senest 10 år ude i fremtiden. Da den første yngleforekomst i sagens natur vil bero på sammenfald af en række tilfældige omstændigheder, vil det eksakte tidspunkt for dette dog ikke kunne forudsiges med nogen større præcision. En spredningsanalyse baseret på ArcGIS i forhold til ulve fra Tyskland til Danmark er foretaget af Thaulow (2001). Analysen er baseret på vegetati- 9

10 10 onsdække, bebyggelse og vejnet og konklusionen er, at sandsynligheden for, at ulve spreder sig ved at vandre fra Polen-Tyskland til Danmark, er lille. Begrundelsen angives, at være en høj mortalitet hos strejfende ulve, samt at der ikke synes at være egnede områder i Tyskland, som endnu ikke er rekoloniserede. Det skal bemærkes, at analysen er mere end 10 år gammel, forekomsten i Tyskland er helt anderledes i dag og fundet af ulven i Thy tilkendegiver også noget andet. Thaulow (2001) forholder sig også til en evt. spredning fra Sverige, enten over Øresundsbroen eller Øresund i en isvinter. Konklusionen er at, at muligheden for, at ulve kommer over isen til Danmark, er reel, og sandsynligheden vil vokse i forbindelse med, at flere ulve får etableret sig i den sydlige del af Sverige. Sandsynligheden for at ulv spreder sig ind i Danmark fra Sverige vurderes af DCE som lille, pga. mangel på egnede levesteder på Sjælland og svenskernes forvaltning af ulv med en rigsdagsbeslutning om ind til videre maksimalt 210 individer i Sverige (Statens offentliga utredningar 2011).

11 4 Fødevalg, adfærd og levesteder Med udgangspunkt i en stigende rådyr- og krondyrbestand vil føden ikke være begrænsende i de første mange år efter ulvens genindvandring til Danmark. Det må forventes, at ulve i Danmark vil prædere på de samme emner dvs. voksne rådyr (68,2 %) og unge krondyr (69,6 %) i forhold til henholdsvis rådyrlam og voksne krondyr (Fig. 3) som det sås i den meget omfattende tyske undersøgelse (Wagner m.fl. 2012). Antagelsen bygger på, at yngre individer som udgangspunkt normalt vil jage det samme som de har lært af forældrene. Dådyr, sika og vildsvin vil som udbredelsen i Danmark for disse tre arter er i øjeblikket, spille en underordnet eller i hvert fald kun en meget lokal rolle i ulvens føde. Det kan ikke udelukkes, at der vil opstå konflikter i forhold til hold af husdyr herunder specielt udendørs hold af frilandsgrise, og også får enkelte steder i landet. I de områder, hvor der er ulve i Tyskland, investeres der meget i beskyttende foranstaltninger, herunder elektriske hegn og vagthunde i forhold til husdyrholdene. I kerneområdet i Tyskland (Sachsen) er der i perioden 2002 til 2008 registreret i alt 50 tilfælde af skader på husdyr med i alt 201 døde individer (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009). Et meget omfattende review om ulveangreb på mennesker i Nordamerika og Europa er publiceret af (Linnell m.fl. 2002). Konklusionen er, at ulveangreb på mennesker sker meget sjældent i almindelighed og i Europa endnu mere sjældent, hvor så at sige alle tilfælde kan henføres til rabiessmittede dyr. Følgende uprovokerede ulveangreb med døden til følge er opgivet fra nyere tid af Linnell m.fl. (2002). Polen (1937): 5 tilfælde, Spanien ( ): 4 tilfælde, Rusland ( ): 36 tilfælde. Da Tyskland siden 2008 har været erklæret rabiesfri (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009) vurderes risikoen for ulveangreb på mennesker i Danmark som forsvindende lille. Som det også er tilfældet i Tyskland vil infrastrukturen (større byer, veje og jernbaner) formentlig være afgørende for hvor der vil være egnede levesteder for ulve i Danmark. I Spanien er der således en klar negativ sammenhæng mellem forekomsten af ulve og tætheden af huse og veje, og en tilsvarende positiv sammenhæng med forekomsten af uforstyrrede arealer og mængden af byttedyr (Llaneza m.fl. 2012). Overført til danske forhold indebærer det, at det primært drejer sig om de vestlige og nordvestlige dele af Jylland der vil være attraktive for ulve. Såvel motorvej E 45 op gennem Østjylland, som Kolding- Esbjerg motorvejen og to næsten færdigudbyggede motorveje mellem Århus-Herning og Vejle- Herning kan i nogen grad være afgørende for spredningen og etableringen af ulve i Jylland (Fig. 5). Forekomsten af ulv i Thy, stemmer fint overens med denne forudsigelse, idet den blev lokaliseret i et af de tyndest befolkede og mindst befærdede områder, der bl.a. omfatter Hanstholm Vildtreservat (40 km²), hvor der er helt eller delvis adgangsforbud året rundt. Påkørsler er en ikke ubetydelig dødsårsag for ulve i Tyskland (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009). 11

12 Figur 5. Motorveje og motortrafikveje med en gennemsnitlig årsdøgnstrafik på > biler pr. døgn samt angivelse af krondyrbestande og nuværende faunapassager der vurderes egnede til krondyr i Danmark (Vejdirektoratet, Marianne Ujvári, pers. kommunikation). På baggrund af beskrivelsen af landskabssammensætning og klima for kerneområdet for ulve i det sydøstlige Tyskland vurderes det, at der i det vestlige og nordvestlige Jylland findes flere områder som lever op til ynglende ulves habitatkrav og fødegrundlag. Tyske studier har vist, at sammenhængende større hede- og skovområder er attraktive for ulve (Wagner m.fl. 2012). Samme områder viser sig også, at være attraktive for forekomsten af bl.a. krondyr i Danmark (Fig. 6) (Asferg & Madsen 2007). Med udgangspunkt i et kort over større, sammenhængende skov- og hedeområder udarbejdet af Sunde m.fl. (2008) kan dette således danne baggrund for en kvalitativ vurdering af, hvor der vil være egnede levesteder for ulve i Danmark (Fig. 7). Det er DCE s vurdering, at strejfere af ulve vil kunne forekomme overalt i Jylland og der vil være ca. 10 områder som ud fra en umiddelbar betragtning burde opfylde kravet til ynglende ulve/familiegrupper i Danmark. Da Lillebælt må formodes med kraftig strøm, at fungere som en spredningsbarriere, skal man som udgangspunkt ikke forvente at ulve i Danmark vil dukke op uden for den jyske halvø, og evt. forekomster udenfor Jylland vil givetvist også blive reelt isolerede fra de øvrige bestande. 12

13 Figur 6. Udbredelse af krondyr i Danmark i 10x10 km UTM-kvadrater og i dyrehaver/hegninger (efter Asferg & Madsen 2007). Følgende områder betragtes biologisk set af DCE som de potentielt mest oplagte yngleområder for ulv i Danmark: Kallesmærsk Hede/Oksby/Vejers/Bordrup/Ål/Vrøgum Klitplantager Ulfborg/Stråsø Plantage og Vosborg og Vind Hede Kronhede og Klosterhede Plantage Stenbjerg/Hvidbjerg/Lodbjerg Klitplantager Hanstholm Vildtreservat/Tved/Vilsbøl/Nystrup/Tvorup Klitplantager Vester Torup/Lild/Hjardemål/Østerild Klitplantage Rold Skov/Siem Skov/Lille Vildmose/Tofte Skov/Høstemark Skov Estvadgård Plantage/Hjelm og Hjerl Hede Løvenholm/ Fjeld Skov og Fuglsø Mose Gludsted/St. Hjøllund/Skærbæk Plantage. Thaulow (2001) har på baggrund af en GIS-analyse udpeget de områder, som opfylder de bedste økologiske betingelser for ulve i Danmark. Skovdække, tilgængeligheden af føde og befolkningstætheden er de overordnede faktorer. Bortset fra enkelte områder på Sjælland og Lolland er der meget god overensstemmelse mellem de områder som DCE har udpeget som de potentielt mest oplagte. Thaulow (2001) konkluderer således også, at der er størst sandsynlighed for at ulve kan leve i Jylland. 13

14 Figur 7. Større skove, hedeområder og veje i Jylland (10x10 km kvadrater). Mørkegrønne polygoner = skovområder > 5 km 2 ), lysere grønne polygoner = bufferzoner 1-2 km derfra), mørkegrå linjer = > 6 m bredde veje og røde linjer = motorveje (efter Sunde m.fl. 2009). Ulvefamilier i Polen har typisk et leveområde på km², dvs. 1-3 kvadrater på figuren. Røde cirkler angiver potentielle yngleområder for ulv i Danmark. 14

15 5 Det potentielle antal ulve i Danmark En vurdering af ovennævnte vil være relateret til tre forhold: fødemuligheder, egnet habitat og dødelighedsfaktorer (primært trafikdrab). Jagt og regulering kan indtil videre udelukkes, idet ulven er strengt beskyttet i relation til EU s Habitatdirektiv (omfattet af både bilag 2 og 4). En mere specifik analytisk modellering af hvor mange ulve der vil kunne leve i Danmark i forhold til habitat og fødevalg ligger uden for rammerne af denne redegørelse. Hvis man tager udgangspunkt i mængden af skønnet egnet habitat for ulve (afsnit 3), er der plads til ca. 10 familiegrupper à i gennemsnit 8 individer som observeret i Tyskland (Wagner m.fl. 2012), og regnestykket ender med ca. 80 ulve organiseret i familiegrupper. Hertil skal lægges et antal strejfere, således at der formentlig vil være en biologisk habitatmæssig kapacitet til knap 100 ulve i Jylland. Hertil kan foretages en simpel beregning på fødeudbud og fødebehov for såvel strejfende som mere etablerede ulve. I jagtsæsonen 2011/12 er der i Jylland nedlagt rådyr (i gennemsnit 34 % lam og 66 % voksne, Asferg & Jeppesen, 1996) og krondyr (i gennemsnit 31 % kalve og 69 % voksne, Kilde: DCE, Aarhus Universitet). Det vurderes, at det nuværende jagtudbytte af både rådyr og krondyr ikke på nogen måde forhindrer en bestandstilvækst. Omregnes jagtudbyttet derfor for disse to arter giver dette en tilgængelig minimum biomasse på i alt kg levende vægt (Bilag 1). En ulv æder i gennemsnit 5 kg i døgnet inklusive hud, hår og knogler, hvilket svarer til ca kg. pr. år. (Jensen 1993). Skulle alene 1/10 af det samlede jagtudbytte af krondyr og rådyr i Jylland overlades til ulve vil det svare til at der var føde til ca. 97 ulve i Danmark. Hvis det derimod antages, at danske ulve udelukkende æder voksne rådyr og juvenile krondyr som det sås i Tyskland (Wagner m.fl. 2012) vil jagtudbyttet af disse to grupper dyr være på i alt kg levende vægt. Skulle alene 1/10 af jagtudbyttet af krondyr kalve og voksne rådyr årligt overlades til ulve vil det svare til, at der var føde til ca. 65 ulve i Danmark. Thaulow (2012) angiver, at der i 1600 tallet var en ulvebestand på ca. 130 individer i Jylland og at et meget optimistisk skøn vil være, at der er plads til mindre end ca. 65 individer. En større systematisk rumlig modellering af ulvens muligheder for at kunne etablere sig i Holland angiver, at der skulle være plads til mindst 14 familiegrupper (Lelieveld 2012). Analysen var baseret på ulvens habitatkrav, befolkningstæthed, vandområder, tæthed af veje og fødeudbytte. 15

16 6 Konklusion DCE konkluderer på baggrund af nærværende udredning om ulv i Danmark at: Kerneområdet for ulve i det sydøstlige Tyskland er karakteriseret ved et stort tidligere og stadig anvendt åbent brunkulsmineområde og et militært øvelsesområde som bruges intensivt, bestående af nåletræsmonokulturer og hedeområder. Området er intensivt kulturpåvirket og viser, at ulve ikke nødvendigvis kræver store uforstyrrede områder. Ulven er højmobil og kan let og ubesværet vandre op til km i timen og dermed vandre et par hundrede km i løbet nogle få døgn. Det er derfor meget forventeligt, at flere strejfere vil dukke op i Danmark i løbet af de kommende år. Overføres spredningsforløbet af ulve i Tyskland til danske forhold, må det også forventes at yngleforekomster i Danmark kan forekomme mellem 5 og 10 år ude i fremtiden. Men kildebestanden for en evt. dansk bestand vil altid være tyndere en den tilsvarende tysk/polske. Det må forventes, at ulve i Danmark som udgangspunkt vil prædere på rådyr og krondyr som det er set i en meget omfattende tysk undersøgelse, idet yngre og udvandrede individer af ulv som udgangspunkt normalt vil jage det samme, som de har lært af forældrene. Husdyr udgør ikke nogen betydende del af fødegrundlaget (< 1 %) i Tyskland, men forklaringen er formentlig en effektiv hegning og anvendelse af vagthunde. Selv ved anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger vil prædation på husdyr næppe kunne undgås. Med udgangspunkt i mængden af skønnet egnet habitat for ulve i Jylland vil der biologisk set være plads til ca. 10 familiegrupper à i gennemsnit 8 individer. Hertil skal lægges et antal strejfere, således at der formentlig vil være en biologisk habitatmæssig kapacitet til knap 100 ulve i Jylland. Fødebehovet for disse knap 100 ulve vil svare til ca. 1/10 af det samlede årlige jagtudbytte af krondyr og rådyr. Så mange ulve må vi dog forvente at dette ligger flere snes år ud i fremtiden. Danmark må på nuværende tidspunkt betragtes som værende en del af det naturlige udbredelsesområde for den centraleuropæiske ulvebestand, idet strejfere såvel som kommende afkom formentlig vil vandre tilbage til Tyskland og udveksle gener og individer til denne forekomst. Danmark vil formentlig aldrig kunne oppebære sin egen ulve-bestand uden bidrag sydfra. Den vil være en naturlig del af den centraleuropæiske bestand og bør derfor forvaltes i et tæt samarbejde med bl.a. Tyskland og Polen. 16

17 7 Referencer Andersen LW., Elmeros M. & Madsen AB. (2012): Notat vedr. genetisk analyse af det ulvelignende individ fra Thy. - Notat til Naturstyrelsen, december sider. Ansorge, H., Kluth, G. & Hahne, S. (2006): Feeding ecology of wolves Canis lupus returning to Germany. - Acta Theriologica 51 (1): Asferg, T. & Jeppesen, J. (1996): Rådyr-jagten i Danmark 1993/94. Faglig rapport fra DMU, nr sider. Asferg, T. & Madsen, AB. (2007): Krondyr. s i Dansk Pattedyratlas. Redigeret af H. J. Baagøe & T. S. Jensen. Gyldendal. - Udgivet i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Århus og Zoologisk Museum, København. Boitani, L. (2000): Action plan for the conservation of the wolves (Canis lupus) in Europe. - Nature and Environment, No Council of Europe Publishing. Elmhagen, B. & Rushton, SP. (2007): Trophic control of mesopredators in terrestrial ecosystems: top-down or bottom-up? Ecol Lett 10: Hansen, KHJ. (2011): Ulve i Danmark konsekvensvurdering. - Upubliceret projektopgave fra Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Center for Skov- og Landskab. 38 sider. Jensen, B. (1993): Nordens Pattedyr. Gads Forlag, 325 sider. KWL (2012): Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz. Lelieveld, G. (2012): Room for wolf comeback in the Netherlands. A spatial analysis on the possibilities of settlement of wolves from European populations in the Netherlands. - Upubliceret rapport fra Internship for MSc Ecology, Vrije Universiteit, Amsterdam, FREE Nature, ARK og Zoogdier Vereniging. 23 sider. Llaneza, L., Lopez-Bao, J. V. & Sazatornil, V. (2012): Insights into wolf presence in human dominated landscapes: the relative role of food availability, humans and landscape attributes. Diversity and Distributions 18: Linnell, JDC., Andersen, R., Andersone, Z., Balciauskas, L., Blanco, JC., Boitani, L., Brainerd, S., Breitenmoser, U., Kojola, I., Liberg, O., Løe, J., Okarma, H., Pedersen, HC., Promberger, C., Sand, H., Solberg, EJ., Valdmann, H. & Wabakken, P. (2002): The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans. - NINA Oppdragsmelding 731. Norsk Institutt for Naturforskning. 67 sider. 17

18 Okarma, H., Jedrzejewski, W., Schmidt, K. Sniezko, S., Bunevich, AN. & Jedrzejewska, B. (1998): Home ranges of Wolves in Bialowieza Primeval Forest, Poland Compared with other Eurasian Populations. Journal of Mammalogy, Vol. 79 (3): Nowak, S., Myslajek, RW. & Jedrzejewska, B. (2008): Density and demography of wolf, Canis lupus population in the western-most part of the Polish Carpathian Mountains, FOLIA ZOOLOGICA. Vol. 57 (4): Nowak, S., Myslajek, RW., Klosinska, A. & Gabrys, G. (2011): Diet and prey selection of wolves (Canis lupus) recolonizing Western and Central Poland. Mammalian Biology 76: Randi, E. (2011): Genetics and conservation of wolves Canis lupus in Europe. - Mammalian Review. Vol 41: Reinhardt, I., Rauer, G., Kluth, G., Kaczensky, P. Knauer, F. & Wotschikowsky, U. (2012): Livestock protection methods applicable for Germany a country newly recolonized by wolves. HYSTRIX, the Italian Journal of Mammalogy. Online First 7. Juni Statens offentliga utredningar (2011): Rovdjurens bevarandestatus. Delbetänkande av Rovdjursutredningen, SOU 2011: sider. Sunde, P., Asferg, T., Andersen, PN. & Olesen, CR. (2008): Hvor nedlægges krondyrene og hvorfor? Betydningen af landskab, urbanisering og tidligere udbredelse for det lokale jagtudbytte af krondyr i Jylland i jagtsæsonen 2001/02. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 s. Faglig rapport fra DMU nr Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft (2009): Managementplan für den Wolf in Sachsen. - Das Lebensministerium. 45 sider. Thaulow, I. (2001): Ulven kommer En konsekvensanalyse af ulvens (Canis lupus) mulige genindvandring til Danmark. - Upubliceret kandidatafhandling fra Københavns Universitet, Zoologisk Museum. 98 sider. Wagner, C., Holzapfel, M., Kluth, G., Reinhardt, I., Ansorge, H. (2012): Wolf (Canis lupus) feeding habits during the first eight years of its occurrence in Germany. - Mammalian Biology 77, Weismann, C. (1931): Om den danske ulv. Anden udgave, 1985 ed.- I Vildtets og Jagtens historie i Danmark. Forlaget Skippershoved. 564 sider. Aaris-Sørensen, K. (1998): Danmarks forhistoriske Dyreverden udg. Ed. Gyldendal. 252 sider. 18

19 Bilag 1. Jagtudbytte for krondyr og rådyr i Jylland i sæsonen 2011/12 samt grunddata for beregning af tilgængelig fødebiomasse Jagtsæson = 2011/12 Krondyr Rådyr Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jylland Kilde: DCE, Aarhus Universitet Jagtudbytte fordelt på alder Total % Gennemsnit KV-Hjort ,92761 KV-Hind , % KV-Spidshjort , KV-Smalhind , KV-Hjortekalv , % KV-Hindkalv , Kilde: DCE, Aarhus Universitet Råvildt - levende vægt Andel i jagtudbyttet 1993/94 Jagtudbyttet i sæsonen 2011/12 Min. biomasse ialt (kg) Min. biomasse (ad. rådyr/juv. krondyr) Lam kg 34% Voksne kg 66% Krondyr - levende vægt Kalve kg 31% Voksne kg 69% Kilde: DCE, Aarhus Universitet 19

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23. til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA

Læs mere

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Ulveudstilling Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Sammenpakket fylder udstillingen 105 x 38 x 26 cm og vejer 32 kg Plancherne

Læs mere

Vilde ulves farlighed over for mennesker

Vilde ulves farlighed over for mennesker Vilde ulves farlighed over for mennesker Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. maj 2013 Forfatter: Mark Desholm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Sidste nyt fra den kommende formand

Sidste nyt fra den kommende formand Nyhedsbrev 16.11.2013 Sidste nyt fra den kommende formand På vores generalforsamling valgte vores gode formand Jens Østergård at gå af og der skal lyde en stor tak fra os alle for hans store arbejde for

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark

Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark Louise Solveig Nørgaard 1,3, Dorthe Malene Götz Mikkelsen 1,3, Anna Elisabeth Rømer 1,3, Mariann Chriél 2, Morten Elmeros 3, Aksel Bo Madsen

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Hvor nedlægges krondyrene og hvorfor?

Hvor nedlægges krondyrene og hvorfor? Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 69, 28 Hvor nedlægges krondyrene og hvorfor? Betydningen af landskab, urbanisering og tidligere udbredelse for det lokale jagtudbytte

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Elg i Danmark? Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 617, 2007

Elg i Danmark? Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 617, 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 617, 2007 Elg i Danmark? Vurdering af mulighederne for og konsekvenserne af etablering af en dansk elg-bestand [Tom side] Danmarks

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård.

1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård. 1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård. Til mødet var: Henrik Hansen, Camilla Juelsgaard, Connie Svane, Thorleif Rigenstrup, Peter Bloch og Helle Golstrup, ref.. Afbud fra:

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland?

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland? Hvad hedder det nordligste punkt i (og Europa)? Grænser op til Tyskland? Grænser op til Italien? Svar: Nordkap Grænser op til Finland? Grænser op til Rusland? Har en konge eller en præsident? Svar: En

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt i Irland Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt 2-8 jægere fra slutningen af November til 1 Februar Co. Kerry Sydvest Irland Irland har altid været kendt for den

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU November DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314 Side 1 Kaj Normann Andersen Anne-Grete Langaard Annie Andersen Ove Søtofte 10 November 22. November 22.

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Anette Kamuk akm@ucsj.dk Viffos, UCSJ 1 Hvordan kan der sættes fokus på og ændre arbejdsgange i storkøkkener? Kurser i fødevaresikkerhed fører til øget viden

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere