Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?"

Transkript

1 Ulve i Danmark hvad kan vi forvente? Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2013 Aksel Bo Madsen Liselotte Wesley Andersen Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 19 Faglig kommentering: Morten Elmeros, Tommy Asferg & Bjarne Søgaard, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Jesper Reinholt Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Baggrund og metode 3 2 Ulvens biologi 5 Levesteder 5 Fødevalg 7 3 Sandsynligheden for ulve i Danmark 9 4 Fødevalg, adfærd og levesteder 11 5 Det potentielle antal ulve i Danmark 15 6 Konklusion 16 7 Referencer 17 Bilag 1. Jagtudbytte for krondyr og rådyr i Jylland i sæsonen 2011/12 samt grunddata for beregning af tilgængelig fødebiomasse 19

3 1 Baggrund og metode Ulv (Canis lupus) har i historisk tid været udbredt over hele det europæiske kontinent. De er top-prædatorer og har spillet en stor rolle i at opretholde naturlige økosystemers funktion og struktur ved at regulere planteplanteæder interaktioner og de mellemstore rovdyr (Boitani 2000, Randi 2011, Elmhagen & Rushton 2007). De blev udryddet i stort set hele den vestlige del af Europa i løbet af det 18. og 19. århundrede og overlevede kun i fragmenterede bestande på Den Iberiske halvø og Italien samt i det østlige og nordlige Europa. I Danmark blev den sidste ulv skudt i 1813 ved Estvadgård syd for Skive (Weismann 1931, Aaris-Sørensen 1998). I dag har den europæiske ulv rekoloniseret store dele af Europa (Spanien, Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Finland og Sverige) takket være beskyttelse i de forskellige lande (Randi 2011). I december 2012 blev der fundet et kadaver af et ulvelignende dyr i Thy nationalpark, som senere ved grundige genetiske undersøgelser viste sig, at være en tysk ulv. Ulven kunne identificeres som et specifikt individ fra Milkeler koblet fra Lausitz-området tæt på den polske og tjekkiske grænse (se foto). Ulven havde vandret ca. 850 km og var 4 år gammel. Identifikationen til individniveau blev foretaget af Aarhus Universitet (DCE) og kunne kun udføres grundet det tyske DNA-register over de tyske ulve, og et godt samarbejde med de tyske forskere, der står for denne database (Andersen m.fl. 2012; Senere i 2012 er der ifølge pressen gjort observationer af flere ulve i henholdsvis Lem og Thy. Den ene observation er fotodokumenteret, men der er endnu ikke fotodokumentation for den anden observation eller genetiske beviser for, at det er ulve eller om der evt. kan være tale om flere individer. Naturstyrelsen (NST) har bl.a. på denne baggrund anmodet AU om at udarbejde en redegørelse om ulv i Danmark. NST ønsker, at følgende spørgsmål besvares i redegørelsen: Ulvens biologi baseret på tyske erfaringer, herunder levesteder og fødevalg i Tyskland. En vurdering af hvornår der sandsynligvis kan forventes at komme ulv til Danmark baseret på f.eks. spredningshastighed og bestandstæthed i Tyskland. Forventet fødevalg, adfærd og levesteder for hhv. strejfere og familiegrupper i Danmark. Vurdering af hvor mange ulve der vil kunne leve i Danmark. Denne redegørelse er baseret på en gennemgang af den internationale litteratur omhandlende studier af ulv i relation til fødevalg, adfærd og levesteder og spredningshastighed primært i Tyskland. Litteratursøgningen er foregået dels elektronisk, dels ved gennemgang af referencelister i oversigtsartikler og bøger. 3

4 DCE er også bekendt med, at der tidligere er gennemført to konsekvensanalyser af ulvens mulige indvandring til Danmark, henholdsvis en kandidatafhandling fra Københavns Universitet (Thaulow 2001) og en projektopgave ligeledes fra Københavns Universitet (Hansen 2011). Disse er også indgået i nærværende redegørelse. Ulven fra Thy kunne identificeres som et specifikt individ fra Milkeler koblet fra Lausitz-området i Tyskland tæt på den polske og tjekkiske grænse. Foto: 4

5 2 Ulvens biologi Ulven (Canis lupus) er det andet største landrovdyr i Europa efter den brune bjørn. Mellemeuropæiske hanulve vejer mellem 20 og 80 kg. og hunulve vejer mellem 15 og 55 kg. Skulderhøjden er mellem 50 til 70 cm. Den totale hoved- og kropslængde af en voksen ulv er cm. Halen er normalt mindre end en 1/3 af kropslængden mellem cm. (Boitani 2000). Ulven ligner en stor schæferhund, men har kortere ører og bredere, kraftigere hoved med gule, skråtstillede øjne. Oftest er halen nedhængende. Pelsfarven er meget varierende fra helt hvid i de arktiske områder til brun, rødlig, grålig og sølvfarvet. Alder, køn, årstid og konditionen har indflydelse på pelsfarven. Pelsskifte sker om foråret og den nye pels er fuldt udskiftet i det tidlige efterår (Jensen 1993). Ulve lever i sociale grupper (kobler). Et typisk ulvekobbel består af forældredyrene og afkommet de seneste to år. I Tyskland har ulvekobler i gennemsnit 8 individer (Wagner m.fl. 2012). I Mellemeuropa parrer ulvene sig i februar/marts måned og mellem fire og seks hvalpe fødes i april/maj måned (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009). Ulvekobler opretholder territorier, som aktivt forsvares mod indtrængende artsfæller. Størrelsen på en ulvefloks leveområde er korreleret med tilgængeligheden af føde: jo bedre fødegrundlag jo mindre leveområder. I det østlige Polen varierer størrelsen på leveområder fra ca. 100 til 300 km 2, men halvdelen af tiden tilbringes på et væsentlig mindre areal, typisk km 2 (Okarma m.fl. 1998, Nowak m.fl. 2008). Vilde ulve kan leve op til 10 år (Boitani 2000). Levesteder I Tyskland indvandrede ulven i 2000 fra Polen (Wagner m.fl. 2012) og den har siden bredt sig vestpå til Schleswig Holsten, hvorfra det første dokumenterede fund ligger tilbage til 2007, hvor en ulv mødte trafikdøden ved Lübeck og senest blev der indrapporteret ulv i juli 2012 (KWL 2012). Baseret på den seneste opgørelse fra Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz (Fig. 1) er antallet af ulvekobler/par vurderet til at være i alt 19. Kerneområdet med det største antal ulve ligger i det sydøstlige Tyskland tæt på den polske og tjekkiske grænse - Sachsen og Brandenburg området, og der er derudover registreret et ulvekobbel og et par i Niedersachsen. Enkeltindivider er registreret i Schleswig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen og Brandenburg. Grundet et omfattende moniteringsprogram udført af såvel private organisationer samt offentlige myndigheder (KWL 2012) kan der gives et forholdsvist præcist billede af forekomsten af ulve ved udgangen af 2012: Sachsen: 8 kobler eller par Sachsen/Brandenburg: 1 kobbel Brandenburg: 7 kobler Sachsen - Anhalt: 1 kobbel Niedersachsen: 2 kobler eller par. 5

6 Figur 1. Oversigt over forekomsten af den tyske-vestpolske bestand af ulve november 2012 (efter Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz). Kerneområdet for ulve (2500 km²) i det sydøstlige Tyskland som er det bedst beskrevne (Wagner m.fl. 2012) er karakteriseret ved at være et stort tidligere og stadig anvendt åbent brunkulsmineområde og et militært øvelsesområde (145 km²) som bruges intensivt, indeholdende nåletræsmonokulturer (Fig. 2). Området er intensivt kulturpåvirket. Sammenlignet med hele Sachsen har området et højt trædække (52%; Sachsen: 26,8%) og åbne områder (6%; Sachsen: 0,6%) og et lavere indhold af bebyggelse og trafikerede områder (3%; Sachsen: 10,3%). Området er forholdsvist fladt, m over havoverfladen med tørre, sandede jordlag dækket af nåleskov, en blanding af nåleskov og egekrat og åben, spredt hede. Området er placeret i den tempererede zone med et semikontinentalt klima. I perioden fra 2001 til 2009, hvor ulvene har været i området var den årlige middeltemperatur 9,3 C og den gennemsnitlige årlige nedbør 632 mm. Varigheden af snedække varierede fra 11 til 68 dage (middel 35,1 dag) pr. vinter. Det bør her nævnes, at ulven er meget tilpasningsdygtig, og det landlevende pattedyr som har den største udbredelse i nyere historisk tid dækkende hele Nordamerika, Europa, Asien og Japan (Boitani 2000). 6

7 Figur 2. Detailkort over kerneområdet for de tyske ulve og registrerede kobler. Ulven fra Thy stammer fra Milkel-koblet, se fig. 1 (efter Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz). Fødevalg Ulven er rent kødæder, og når den indimellem tager græs og bær, er det af hensyn til fordøjelsen og ikke som egentlig føde. Den kan også udnytte andre dyrs bytte eller anden form for kadavere. En voksen ulv skal have mellem 3-5 kg kød dagligt inklusiv hår og knogler, men der kan godt gå adskillige dage, evt. mere end en uge, hvor den ikke får føde. Til gengæld kan den over flere måltider på et døgn fortære en snes kg (Boitani 2000). Et større studie af fødevalg baseret på i alt 1890 ekskrementer indsamlet i perioden april 2001 til marts 2009 i kerneområdet for ulve i Tyskland er basis for denne redegørelse. Ulve i Tyskland er opportunistiske i deres fødevalg og lever primært af vilde hovdyr som udgør mere end 96 % af føden (Ansorge m.fl. 2006, Wagner m. fl. 2012). Det dominerende fødeemne omregnet til biomasse er rådyr (55,3 %), fulgt af krondyr (20,8 %) og vildsvin (17,7 %). Med en biomasse på mindre end 5 % er harer og kaniner den anden hyppigste fødekategori hos tyske ulve. Dådyr og mufflon optræder sjældent i ekskrementerne selvom de forekommer i studieområdet. Små- og mellemstore pattedyr, fugle og fisk blev fundet i ulvenes føde, men med en biomasse som var mindre end 0,2 %. Ligeledes har menneskeskabt affald ikke vist sig at spille nogen rolle hos ulve i Sachsen. 7

8 Undersøgelserne af fødevalget har også vist, at det kun er ca. 0,6 % af den konsumerede biomasse der bestod af husdyr (Wagner m.fl. 2012). Forklaringen skyldes formentlig en meget effektiv beskyttelse af husdyrene med bl.a. 90 cm høje elektriske hegn og vagthunde (Reinhardt m.fl. 2012). Ulve foretrækker at jage juvenile krondyr og voksne rådyr (Fig. 3). Figur 3. Andelen af juvenile i de to hovedbytte arter for ulve: Red deer = krondyr og Roe deer = rådyr) beregnet som % af dræbte individer (Wagner m.fl. 2012). I de første år af fødestudiet var procentdelen af krondyr relativt højt og tilsvarende andelen af rådyr lavere end i de følgende år (Fig 4). Indholdet af vildsvin i ulvenes diæt fluktuerede mest i de første tre år. Fødesammensætningen forblev forholdsvist konstant gennem de seneste fem år. Ulve har tilpasset sig de nye levemuligheder efter én generation (2 år) i det kultiverede landskab i det østlige Tyskland (Wagner m.fl. 2012). En sammenligning mellem sammensætning af ulvens føde og jægernes udbytte viser, at selvom jægernes udbytte af harer og kaniner, vildsvin og rådyr har været næsten det samme og for krondyrene lidt mindre er ulvenes diæt primært baseret på rådyr som hovedbyttet. Ulve i det vestlige Polen, som hører til samme bestand som de tyske ulve, synes at jage krondyr afhængig af den relative tæthed (Nowak m.fl. 2011). Jo flere krondyr, jo flere ædes af ulve. Figur 4. Udviklingen i fødesammensætningen i kerneområdet for ulve i Tyskland i perioden 2001/ /09. Leporidae = harer og kaniner, Sus scrofa = vildsvin, Cervus elaphus = krondyr, Capreolus capreolus = rådyr (Wagner m.fl. 2012). 8

9 3 Sandsynligheden for ulve i Danmark I Tyskland blev den sidste ulv udryddet i det 18. århundrede som i Danmark. Enkelte ulve er siden indvandret til det østlige Tyskland, men det lykkedes ikke ulvene at etablere en ny bestand, før de blev fredet i hele Tyskland i 1990 (Wagner m.fl. 2012). Ulve rekoloniserede præcist det samme område, hvor de sidste tyske ulve forsvandt. Efter det første yngletilfælde i år 2000 på Muskau Hede, etablerede det andet kobbel sig i 2005, og det varede nogle år, før der kom flere nye kobler til. I 2009 var der seks kobler og et territorialt par af ulve uden unger i det 2500 km² store område. Kronologien viser, at der i løbet af 1990 erne blev observeret enkelte ulve i området omkring Lausitz tæt på den polske og tjekkiske grænse, og i 2000 blev den første yngleforekomst i form af et ulvepar med 4 hvalpe observeret (KWL 2012). Dette par blev ophav til yderligere 4 kuld hvalpe, hvor flere efterhånden udvandrede for at etablere nye territorier. En af hunulvene parredes med en hund, men disse hvalpe blev indfanget. I 2004 blev den første nyindvandrede hanulv fra Polen observeret, og denne dannede par med en hun i et tilstødende område. I 2009 etableredes det første ulvekobbel uden for Lausitz i Sachsen-Anhalt. I løbet af de næste år frem til 2012 voksede bestanden til 19 ulvekobler eller par og 4 territoriale enligt levende ulve. Som det fremgår af ovennævnte kronologi, tog det 10 år fra de første observationer af enlige, strejfende ulve i Tyskland til den første etablering af et reproducerende ulvepar. Dette foregik i et område tæt op af den vestlige polske bestand. Den efterfølgende spredning af ulv i Tyskland er foregået mod nord og nordvest fra kerneområdet op mod Danmark og er sket i takt med væksten i ulvebestanden. Det skal i denne sammenhæng også tages i betragtning, at selvom ulven fra Thy havde vandret 850 km fra kerneområdet i Lausitz, så er det en kendsgerning, at der i dag er etablerede ulvekobler/ulvepar ca. 200 km syd for den dansk/tyske grænse ved Bergen/Munster. Ulven er højmobil og kan let og ubesværet vandre op til km i timen ved jagt og flugt, og dermed vandre flere hundrede km i løbet af nogle få døgn (Jensen 1993). F.eks. er den svenske ulvebestand etableret af indvandring af finsk-russiske ulve til Midtsverige, en tysk ulv er vandret gennem Polen til Ukraine og ulve fra Alperne er fundet i Nordspanien (Boitani 2000). Det er derfor meget forventeligt, at strejfere igen vil dukke op i Danmark på kort sigt. Den jyske halvø kan i den forbindelse fungere som en tragt, der vil føre til, at centraleuropæiske ulve på vandring i nordvestlig retning med større sandsynlighed vil kunne ende (og forblive) i Jylland end længere mod vest i Europa. Der er derfor også stor sandsynlighed for at strejfere af forskelligt køn før eller siden vil mødes såfremt habitaten og fødeunderlaget er til stede. Hvis ulvenes spredningsmønster i Tyskland overføres til danske forhold, må yngleforekomster i Danmark forventes at forekomme senest 10 år ude i fremtiden. Da den første yngleforekomst i sagens natur vil bero på sammenfald af en række tilfældige omstændigheder, vil det eksakte tidspunkt for dette dog ikke kunne forudsiges med nogen større præcision. En spredningsanalyse baseret på ArcGIS i forhold til ulve fra Tyskland til Danmark er foretaget af Thaulow (2001). Analysen er baseret på vegetati- 9

10 10 onsdække, bebyggelse og vejnet og konklusionen er, at sandsynligheden for, at ulve spreder sig ved at vandre fra Polen-Tyskland til Danmark, er lille. Begrundelsen angives, at være en høj mortalitet hos strejfende ulve, samt at der ikke synes at være egnede områder i Tyskland, som endnu ikke er rekoloniserede. Det skal bemærkes, at analysen er mere end 10 år gammel, forekomsten i Tyskland er helt anderledes i dag og fundet af ulven i Thy tilkendegiver også noget andet. Thaulow (2001) forholder sig også til en evt. spredning fra Sverige, enten over Øresundsbroen eller Øresund i en isvinter. Konklusionen er at, at muligheden for, at ulve kommer over isen til Danmark, er reel, og sandsynligheden vil vokse i forbindelse med, at flere ulve får etableret sig i den sydlige del af Sverige. Sandsynligheden for at ulv spreder sig ind i Danmark fra Sverige vurderes af DCE som lille, pga. mangel på egnede levesteder på Sjælland og svenskernes forvaltning af ulv med en rigsdagsbeslutning om ind til videre maksimalt 210 individer i Sverige (Statens offentliga utredningar 2011).

11 4 Fødevalg, adfærd og levesteder Med udgangspunkt i en stigende rådyr- og krondyrbestand vil føden ikke være begrænsende i de første mange år efter ulvens genindvandring til Danmark. Det må forventes, at ulve i Danmark vil prædere på de samme emner dvs. voksne rådyr (68,2 %) og unge krondyr (69,6 %) i forhold til henholdsvis rådyrlam og voksne krondyr (Fig. 3) som det sås i den meget omfattende tyske undersøgelse (Wagner m.fl. 2012). Antagelsen bygger på, at yngre individer som udgangspunkt normalt vil jage det samme som de har lært af forældrene. Dådyr, sika og vildsvin vil som udbredelsen i Danmark for disse tre arter er i øjeblikket, spille en underordnet eller i hvert fald kun en meget lokal rolle i ulvens føde. Det kan ikke udelukkes, at der vil opstå konflikter i forhold til hold af husdyr herunder specielt udendørs hold af frilandsgrise, og også får enkelte steder i landet. I de områder, hvor der er ulve i Tyskland, investeres der meget i beskyttende foranstaltninger, herunder elektriske hegn og vagthunde i forhold til husdyrholdene. I kerneområdet i Tyskland (Sachsen) er der i perioden 2002 til 2008 registreret i alt 50 tilfælde af skader på husdyr med i alt 201 døde individer (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009). Et meget omfattende review om ulveangreb på mennesker i Nordamerika og Europa er publiceret af (Linnell m.fl. 2002). Konklusionen er, at ulveangreb på mennesker sker meget sjældent i almindelighed og i Europa endnu mere sjældent, hvor så at sige alle tilfælde kan henføres til rabiessmittede dyr. Følgende uprovokerede ulveangreb med døden til følge er opgivet fra nyere tid af Linnell m.fl. (2002). Polen (1937): 5 tilfælde, Spanien ( ): 4 tilfælde, Rusland ( ): 36 tilfælde. Da Tyskland siden 2008 har været erklæret rabiesfri (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009) vurderes risikoen for ulveangreb på mennesker i Danmark som forsvindende lille. Som det også er tilfældet i Tyskland vil infrastrukturen (større byer, veje og jernbaner) formentlig være afgørende for hvor der vil være egnede levesteder for ulve i Danmark. I Spanien er der således en klar negativ sammenhæng mellem forekomsten af ulve og tætheden af huse og veje, og en tilsvarende positiv sammenhæng med forekomsten af uforstyrrede arealer og mængden af byttedyr (Llaneza m.fl. 2012). Overført til danske forhold indebærer det, at det primært drejer sig om de vestlige og nordvestlige dele af Jylland der vil være attraktive for ulve. Såvel motorvej E 45 op gennem Østjylland, som Kolding- Esbjerg motorvejen og to næsten færdigudbyggede motorveje mellem Århus-Herning og Vejle- Herning kan i nogen grad være afgørende for spredningen og etableringen af ulve i Jylland (Fig. 5). Forekomsten af ulv i Thy, stemmer fint overens med denne forudsigelse, idet den blev lokaliseret i et af de tyndest befolkede og mindst befærdede områder, der bl.a. omfatter Hanstholm Vildtreservat (40 km²), hvor der er helt eller delvis adgangsforbud året rundt. Påkørsler er en ikke ubetydelig dødsårsag for ulve i Tyskland (Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft 2009). 11

12 Figur 5. Motorveje og motortrafikveje med en gennemsnitlig årsdøgnstrafik på > biler pr. døgn samt angivelse af krondyrbestande og nuværende faunapassager der vurderes egnede til krondyr i Danmark (Vejdirektoratet, Marianne Ujvári, pers. kommunikation). På baggrund af beskrivelsen af landskabssammensætning og klima for kerneområdet for ulve i det sydøstlige Tyskland vurderes det, at der i det vestlige og nordvestlige Jylland findes flere områder som lever op til ynglende ulves habitatkrav og fødegrundlag. Tyske studier har vist, at sammenhængende større hede- og skovområder er attraktive for ulve (Wagner m.fl. 2012). Samme områder viser sig også, at være attraktive for forekomsten af bl.a. krondyr i Danmark (Fig. 6) (Asferg & Madsen 2007). Med udgangspunkt i et kort over større, sammenhængende skov- og hedeområder udarbejdet af Sunde m.fl. (2008) kan dette således danne baggrund for en kvalitativ vurdering af, hvor der vil være egnede levesteder for ulve i Danmark (Fig. 7). Det er DCE s vurdering, at strejfere af ulve vil kunne forekomme overalt i Jylland og der vil være ca. 10 områder som ud fra en umiddelbar betragtning burde opfylde kravet til ynglende ulve/familiegrupper i Danmark. Da Lillebælt må formodes med kraftig strøm, at fungere som en spredningsbarriere, skal man som udgangspunkt ikke forvente at ulve i Danmark vil dukke op uden for den jyske halvø, og evt. forekomster udenfor Jylland vil givetvist også blive reelt isolerede fra de øvrige bestande. 12

13 Figur 6. Udbredelse af krondyr i Danmark i 10x10 km UTM-kvadrater og i dyrehaver/hegninger (efter Asferg & Madsen 2007). Følgende områder betragtes biologisk set af DCE som de potentielt mest oplagte yngleområder for ulv i Danmark: Kallesmærsk Hede/Oksby/Vejers/Bordrup/Ål/Vrøgum Klitplantager Ulfborg/Stråsø Plantage og Vosborg og Vind Hede Kronhede og Klosterhede Plantage Stenbjerg/Hvidbjerg/Lodbjerg Klitplantager Hanstholm Vildtreservat/Tved/Vilsbøl/Nystrup/Tvorup Klitplantager Vester Torup/Lild/Hjardemål/Østerild Klitplantage Rold Skov/Siem Skov/Lille Vildmose/Tofte Skov/Høstemark Skov Estvadgård Plantage/Hjelm og Hjerl Hede Løvenholm/ Fjeld Skov og Fuglsø Mose Gludsted/St. Hjøllund/Skærbæk Plantage. Thaulow (2001) har på baggrund af en GIS-analyse udpeget de områder, som opfylder de bedste økologiske betingelser for ulve i Danmark. Skovdække, tilgængeligheden af føde og befolkningstætheden er de overordnede faktorer. Bortset fra enkelte områder på Sjælland og Lolland er der meget god overensstemmelse mellem de områder som DCE har udpeget som de potentielt mest oplagte. Thaulow (2001) konkluderer således også, at der er størst sandsynlighed for at ulve kan leve i Jylland. 13

14 Figur 7. Større skove, hedeområder og veje i Jylland (10x10 km kvadrater). Mørkegrønne polygoner = skovområder > 5 km 2 ), lysere grønne polygoner = bufferzoner 1-2 km derfra), mørkegrå linjer = > 6 m bredde veje og røde linjer = motorveje (efter Sunde m.fl. 2009). Ulvefamilier i Polen har typisk et leveområde på km², dvs. 1-3 kvadrater på figuren. Røde cirkler angiver potentielle yngleområder for ulv i Danmark. 14

15 5 Det potentielle antal ulve i Danmark En vurdering af ovennævnte vil være relateret til tre forhold: fødemuligheder, egnet habitat og dødelighedsfaktorer (primært trafikdrab). Jagt og regulering kan indtil videre udelukkes, idet ulven er strengt beskyttet i relation til EU s Habitatdirektiv (omfattet af både bilag 2 og 4). En mere specifik analytisk modellering af hvor mange ulve der vil kunne leve i Danmark i forhold til habitat og fødevalg ligger uden for rammerne af denne redegørelse. Hvis man tager udgangspunkt i mængden af skønnet egnet habitat for ulve (afsnit 3), er der plads til ca. 10 familiegrupper à i gennemsnit 8 individer som observeret i Tyskland (Wagner m.fl. 2012), og regnestykket ender med ca. 80 ulve organiseret i familiegrupper. Hertil skal lægges et antal strejfere, således at der formentlig vil være en biologisk habitatmæssig kapacitet til knap 100 ulve i Jylland. Hertil kan foretages en simpel beregning på fødeudbud og fødebehov for såvel strejfende som mere etablerede ulve. I jagtsæsonen 2011/12 er der i Jylland nedlagt rådyr (i gennemsnit 34 % lam og 66 % voksne, Asferg & Jeppesen, 1996) og krondyr (i gennemsnit 31 % kalve og 69 % voksne, Kilde: DCE, Aarhus Universitet). Det vurderes, at det nuværende jagtudbytte af både rådyr og krondyr ikke på nogen måde forhindrer en bestandstilvækst. Omregnes jagtudbyttet derfor for disse to arter giver dette en tilgængelig minimum biomasse på i alt kg levende vægt (Bilag 1). En ulv æder i gennemsnit 5 kg i døgnet inklusive hud, hår og knogler, hvilket svarer til ca kg. pr. år. (Jensen 1993). Skulle alene 1/10 af det samlede jagtudbytte af krondyr og rådyr i Jylland overlades til ulve vil det svare til at der var føde til ca. 97 ulve i Danmark. Hvis det derimod antages, at danske ulve udelukkende æder voksne rådyr og juvenile krondyr som det sås i Tyskland (Wagner m.fl. 2012) vil jagtudbyttet af disse to grupper dyr være på i alt kg levende vægt. Skulle alene 1/10 af jagtudbyttet af krondyr kalve og voksne rådyr årligt overlades til ulve vil det svare til, at der var føde til ca. 65 ulve i Danmark. Thaulow (2012) angiver, at der i 1600 tallet var en ulvebestand på ca. 130 individer i Jylland og at et meget optimistisk skøn vil være, at der er plads til mindre end ca. 65 individer. En større systematisk rumlig modellering af ulvens muligheder for at kunne etablere sig i Holland angiver, at der skulle være plads til mindst 14 familiegrupper (Lelieveld 2012). Analysen var baseret på ulvens habitatkrav, befolkningstæthed, vandområder, tæthed af veje og fødeudbytte. 15

16 6 Konklusion DCE konkluderer på baggrund af nærværende udredning om ulv i Danmark at: Kerneområdet for ulve i det sydøstlige Tyskland er karakteriseret ved et stort tidligere og stadig anvendt åbent brunkulsmineområde og et militært øvelsesområde som bruges intensivt, bestående af nåletræsmonokulturer og hedeområder. Området er intensivt kulturpåvirket og viser, at ulve ikke nødvendigvis kræver store uforstyrrede områder. Ulven er højmobil og kan let og ubesværet vandre op til km i timen og dermed vandre et par hundrede km i løbet nogle få døgn. Det er derfor meget forventeligt, at flere strejfere vil dukke op i Danmark i løbet af de kommende år. Overføres spredningsforløbet af ulve i Tyskland til danske forhold, må det også forventes at yngleforekomster i Danmark kan forekomme mellem 5 og 10 år ude i fremtiden. Men kildebestanden for en evt. dansk bestand vil altid være tyndere en den tilsvarende tysk/polske. Det må forventes, at ulve i Danmark som udgangspunkt vil prædere på rådyr og krondyr som det er set i en meget omfattende tysk undersøgelse, idet yngre og udvandrede individer af ulv som udgangspunkt normalt vil jage det samme, som de har lært af forældrene. Husdyr udgør ikke nogen betydende del af fødegrundlaget (< 1 %) i Tyskland, men forklaringen er formentlig en effektiv hegning og anvendelse af vagthunde. Selv ved anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger vil prædation på husdyr næppe kunne undgås. Med udgangspunkt i mængden af skønnet egnet habitat for ulve i Jylland vil der biologisk set være plads til ca. 10 familiegrupper à i gennemsnit 8 individer. Hertil skal lægges et antal strejfere, således at der formentlig vil være en biologisk habitatmæssig kapacitet til knap 100 ulve i Jylland. Fødebehovet for disse knap 100 ulve vil svare til ca. 1/10 af det samlede årlige jagtudbytte af krondyr og rådyr. Så mange ulve må vi dog forvente at dette ligger flere snes år ud i fremtiden. Danmark må på nuværende tidspunkt betragtes som værende en del af det naturlige udbredelsesområde for den centraleuropæiske ulvebestand, idet strejfere såvel som kommende afkom formentlig vil vandre tilbage til Tyskland og udveksle gener og individer til denne forekomst. Danmark vil formentlig aldrig kunne oppebære sin egen ulve-bestand uden bidrag sydfra. Den vil være en naturlig del af den centraleuropæiske bestand og bør derfor forvaltes i et tæt samarbejde med bl.a. Tyskland og Polen. 16

17 7 Referencer Andersen LW., Elmeros M. & Madsen AB. (2012): Notat vedr. genetisk analyse af det ulvelignende individ fra Thy. - Notat til Naturstyrelsen, december sider. Ansorge, H., Kluth, G. & Hahne, S. (2006): Feeding ecology of wolves Canis lupus returning to Germany. - Acta Theriologica 51 (1): Asferg, T. & Jeppesen, J. (1996): Rådyr-jagten i Danmark 1993/94. Faglig rapport fra DMU, nr sider. Asferg, T. & Madsen, AB. (2007): Krondyr. s i Dansk Pattedyratlas. Redigeret af H. J. Baagøe & T. S. Jensen. Gyldendal. - Udgivet i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Århus og Zoologisk Museum, København. Boitani, L. (2000): Action plan for the conservation of the wolves (Canis lupus) in Europe. - Nature and Environment, No Council of Europe Publishing. Elmhagen, B. & Rushton, SP. (2007): Trophic control of mesopredators in terrestrial ecosystems: top-down or bottom-up? Ecol Lett 10: Hansen, KHJ. (2011): Ulve i Danmark konsekvensvurdering. - Upubliceret projektopgave fra Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Center for Skov- og Landskab. 38 sider. Jensen, B. (1993): Nordens Pattedyr. Gads Forlag, 325 sider. KWL (2012): Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz. Lelieveld, G. (2012): Room for wolf comeback in the Netherlands. A spatial analysis on the possibilities of settlement of wolves from European populations in the Netherlands. - Upubliceret rapport fra Internship for MSc Ecology, Vrije Universiteit, Amsterdam, FREE Nature, ARK og Zoogdier Vereniging. 23 sider. Llaneza, L., Lopez-Bao, J. V. & Sazatornil, V. (2012): Insights into wolf presence in human dominated landscapes: the relative role of food availability, humans and landscape attributes. Diversity and Distributions 18: Linnell, JDC., Andersen, R., Andersone, Z., Balciauskas, L., Blanco, JC., Boitani, L., Brainerd, S., Breitenmoser, U., Kojola, I., Liberg, O., Løe, J., Okarma, H., Pedersen, HC., Promberger, C., Sand, H., Solberg, EJ., Valdmann, H. & Wabakken, P. (2002): The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans. - NINA Oppdragsmelding 731. Norsk Institutt for Naturforskning. 67 sider. 17

18 Okarma, H., Jedrzejewski, W., Schmidt, K. Sniezko, S., Bunevich, AN. & Jedrzejewska, B. (1998): Home ranges of Wolves in Bialowieza Primeval Forest, Poland Compared with other Eurasian Populations. Journal of Mammalogy, Vol. 79 (3): Nowak, S., Myslajek, RW. & Jedrzejewska, B. (2008): Density and demography of wolf, Canis lupus population in the western-most part of the Polish Carpathian Mountains, FOLIA ZOOLOGICA. Vol. 57 (4): Nowak, S., Myslajek, RW., Klosinska, A. & Gabrys, G. (2011): Diet and prey selection of wolves (Canis lupus) recolonizing Western and Central Poland. Mammalian Biology 76: Randi, E. (2011): Genetics and conservation of wolves Canis lupus in Europe. - Mammalian Review. Vol 41: Reinhardt, I., Rauer, G., Kluth, G., Kaczensky, P. Knauer, F. & Wotschikowsky, U. (2012): Livestock protection methods applicable for Germany a country newly recolonized by wolves. HYSTRIX, the Italian Journal of Mammalogy. Online First 7. Juni Statens offentliga utredningar (2011): Rovdjurens bevarandestatus. Delbetänkande av Rovdjursutredningen, SOU 2011: sider. Sunde, P., Asferg, T., Andersen, PN. & Olesen, CR. (2008): Hvor nedlægges krondyrene og hvorfor? Betydningen af landskab, urbanisering og tidligere udbredelse for det lokale jagtudbytte af krondyr i Jylland i jagtsæsonen 2001/02. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 s. Faglig rapport fra DMU nr Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft (2009): Managementplan für den Wolf in Sachsen. - Das Lebensministerium. 45 sider. Thaulow, I. (2001): Ulven kommer En konsekvensanalyse af ulvens (Canis lupus) mulige genindvandring til Danmark. - Upubliceret kandidatafhandling fra Københavns Universitet, Zoologisk Museum. 98 sider. Wagner, C., Holzapfel, M., Kluth, G., Reinhardt, I., Ansorge, H. (2012): Wolf (Canis lupus) feeding habits during the first eight years of its occurrence in Germany. - Mammalian Biology 77, Weismann, C. (1931): Om den danske ulv. Anden udgave, 1985 ed.- I Vildtets og Jagtens historie i Danmark. Forlaget Skippershoved. 564 sider. Aaris-Sørensen, K. (1998): Danmarks forhistoriske Dyreverden udg. Ed. Gyldendal. 252 sider. 18

19 Bilag 1. Jagtudbytte for krondyr og rådyr i Jylland i sæsonen 2011/12 samt grunddata for beregning af tilgængelig fødebiomasse Jagtsæson = 2011/12 Krondyr Rådyr Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jylland Kilde: DCE, Aarhus Universitet Jagtudbytte fordelt på alder Total % Gennemsnit KV-Hjort ,92761 KV-Hind , % KV-Spidshjort , KV-Smalhind , KV-Hjortekalv , % KV-Hindkalv , Kilde: DCE, Aarhus Universitet Råvildt - levende vægt Andel i jagtudbyttet 1993/94 Jagtudbyttet i sæsonen 2011/12 Min. biomasse ialt (kg) Min. biomasse (ad. rådyr/juv. krondyr) Lam kg 34% Voksne kg 66% Krondyr - levende vægt Kalve kg 31% Voksne kg 69% Kilde: DCE, Aarhus Universitet 19

Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013

Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. august 2014 Liselotte Wesley Andersen & Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience

Læs mere

Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører

Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juli 2017 Peter Sunde 1 og Kent Olsen 2 1)

Læs mere

Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Forvaltningsplan for Ulv i Danmark Forvaltningsplan for Ulv i Danmark 2 1. Sammenfatning I december 2012 blev der fundet en død hanulv, i Thy Nationalpark. Efterfølgende undersøgelser har vist at der var tale om en ulv fra Østtyskland.

Læs mere

Forvaltningsplan for ulv i Danmark

Forvaltningsplan for ulv i Danmark Forvaltningsplan for ulv i Danmark 1. Sammenfatning I december 2012 kunne det ved en obduktion af en død ulv, fundet i Thy Nationalpark, konstateres, at en ulv havde strejfet fra Tyskland til Danmark.

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Forvaltningsplan for ulv i Danmark

Forvaltningsplan for ulv i Danmark Forvaltningsplan for ulv i Danmark 2 Forsidefoto: En 6 måneder gammel hvalp fra Munster kobbelet ved Lüneburger Heide (mindre end 200 km fra den danske grænse), udforsker i december 2012 nysgerrigt og

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23. til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark

Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm.

Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm. Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Ulveudstilling Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Sammenpakket fylder udstillingen 105 x 38 x 26 cm og vejer 32 kg Plancherne

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Ulvene i Danmark. Kronologien i ulvens genkomst i Danmark

Ulvene i Danmark. Kronologien i ulvens genkomst i Danmark Ulvene i Danmark Kronologien i ulvens genkomst i Danmark Den generelle opfattelse er, at den første ulv i Danmark i nyere tid er den såkaldte Thy-ulv, som blev set i oktober 2012 og fundet død af en byld

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Sidste nyt fra den kommende formand

Sidste nyt fra den kommende formand Nyhedsbrev 16.11.2013 Sidste nyt fra den kommende formand På vores generalforsamling valgte vores gode formand Jens Østergård at gå af og der skal lyde en stor tak fra os alle for hans store arbejde for

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Vilde ulves farlighed over for mennesker

Vilde ulves farlighed over for mennesker Vilde ulves farlighed over for mennesker Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. maj 2013 Forfatter: Mark Desholm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014.

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014. Dato 25. maj 2014 Side 1 af 5 Naturstyrelsen Biodiversitet og arter nst@nst.dk Kopi til soera@nst.dk Høring af Forvaltningsplan for ulv Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

DNA-baseret bestandsovervågning afslører ulve (Canis lupus) i Danmark

DNA-baseret bestandsovervågning afslører ulve (Canis lupus) i Danmark DNA-baseret bestandsovervågning afslører ulve (Canis lupus) i Danmark Liselotte Wesley Andersen 1, Morten Elmeros 1, Peter Sunde 1, Kent Olsen 2, Christina Vedel-Smith 2, Thomas Secher Jensen 2 & Aksel

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Odder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande

Odder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande Odder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande Supplement til notat af 10. november 2011 vedr. anvendelse af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber for at undgå drukning

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere