ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C

Transkript

1 ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 25. februar 2004 via Magistraten J.nr P20/03/00394 Ref.: Tlf.nr. Niels Schmidt / Anton Iversen / Bi Forslag til revision af Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Århus Kom mune, herunder nedlæggelse af parkeringsfonden 1. Resume Byrådet har senest revideret parkeringspolitikken i 1999, herunder ændret retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer. Med denne indstilling foreslås en større ændring af parkeringsretningslinjerne og en nedlæggelse af parkeringsfonden. Baggrunden herfor er, at parkeringskravene og parkeringsfonden ikke i tilstrækkelig grad bidrager til opfyldelse af de trafikale og parkeringspolitiske mål i de centrale byområder. Parkeringskravene støtter ikke ønsket om at begrænse specielt udbuddet af langtidsparkering i City og Midtbyen for at begrænse omfanget af biltrafik. Desuden gør de fysiske forhold det ofte ikke muligt at opfylde parkeringskravene. Endelig kan midlerne i parkeringsfonden ikke

2 Side 2 anvendes strategisk fornuftigt med henblik på at regulere udbuddet af parkering. Der foreslås en ændring af parkeringsretningslinjerne efter principper om, at parkeringskravene i Midtbyen (indenfor Ringgaden) ophæves i forbindelse med mindre projekter og at kravene ved større projekter reduceres, at parkeringskravene i resten af kommunen opretholdes og at parkeringsfonden nedlægges. Ved fortsat at indtænke parkeringsudbuddet i forbindelse med planlægning af byomdannelsesområderne og andre større projekter, samt en fortsat offentlig regulering af parkering på gadearealerne, forventes den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel at kunne opretholdes - uanset en lempelse af parkeringskravene og en nedlæggelse af parkeringsfonden. Ændringen af retningslinjerne anbefales tiltrådt, med henblik på at der efterfølgende udarbejdes et konkret forslag til nye retningslinjer. Dette vil efterfølgende blive forelagt Byrådet til godkendelse sammen med et forslag til samlet revision af parkeringspolitikken. Dette forventes at kunne ske i efteråret i sammenhæng med en endelig vedtagelse af en trafikplan for Århus Midtby.

3 Side 3 Ændringerne forventes ikke at medføre kommunale udgifter - udover løbende udgifter til fortsat regulering af parkeringen på det offentlige vejnet. En ophævelse af parkeringsfonden vil medføre, at udgifter til eventuelle anlæg af offentlige parkeringspladser fuldt ud skal medtages og prioriteres sammen med andre vejanlæg i Vejplanen. Indstillingen er i overensstemmelse med de formulerede mål i den gældende parkeringspolitik samt trafikale mål i Kommuneplan 2001, Trafikplan for Århus City og forslag til trafikplan for Århus Midtby. 2. Tidligere beslutninger Byrådet vedtog i 1994 Trafikplan for Århus City, blandt andet indeholdende mål for parkeringen. Byrådet vedtog den 16. juni 1999 en revideret parkeringspolitik, herunder en ændring af de retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer, som blev vedtaget i Beskrivelse af indstillingen Baggrund Baggrunden for dette forslag til ændring af retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer og administration af parkeringsfonden er, at disse ikke i tilstrækkelig grad bidrager til opfyldelse af gældende trafikale mål - herunder parkeringspolitikkens mål - i de centrale byområder (City og Midtbyen). Parkeringskravene støtter ikke ønsket om at begrænse specielt udbuddet af langtidsparkering i City og Midtbyen for at begrænse omfanget af biltrafik. Der er desuden en række konkrete praktiske problemer omkring opfyldelse af parkeringskravene i de centrale byområder. Her muliggør de fysiske forhold i mange tilfælde ikke parkering i et omfang svarende til retningslinjerne. Indbetalinger til parkeringsfonden løser i praksis ikke sådanne problemer.

4 Side 4 Trafikale mål og parkeringspolitikkens mål De overordnede trafikale mål - jf. Kommuneplan går blandt andet ud på at sikre en god tilgængelighed under hensyntagen til miljøet. Forholdene for den kollektive trafik og den lette trafik skal forbedres og der ønskes specielt en trafikal fredeliggørelse af dele af Midtbyen. Den gældende parkeringspolitik fra 1999 er - i sammenhæng med Trafikplan for Århus City (fra 1994) - blandt andet baseret på: 1. At offentlig tilgængelige parkeringspladser i de centrale bydele skal være korttidsparkering og at antallet af pladser til langtidsparkering begrænses, 1. At parkering i gaderum i de centrale bydele begrænses og at parkeringen overflyttes til og koncentreres i større parkeringsanlæg og 1. At der gennemføres særlige beboerparkeringsordninger.

5 Side 5 I det nu foreliggende forslag til Trafikplan for Århus Midtby (området indenfor Ringgaden) er der lagt op til en opfølgning på disse trafik- og parkeringsmål. Det trafikale pres på Midtbyen - hvor gadenettet har en begrænset kapacitet - forventes forøget, blandt andet som følge af omfattende byomdannelse. En begrænsning af biltrafikken til og fra Midtbyen vurderes på længere sigt at være nødvendig for at opfylde målene. Dette foreslås primært at ske ved en reduktion af gennemfartstrafikken, men også ved en regulering af parkeringsudbuddet, således at først og fremmest langtidsparkering i forbindelse med biltrafik til arbejdspladser reduceres. Dette hænger sammen med, at bolig-arbejdsstedstrafikken udgør en dominerende del af trafikken i morgen- og eftermiddagsspidstimerne. Gældende retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer, herunder parkeringsfond Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Århus Kommune, der indeholder parkeringskrav i forbindelse med nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse, udgør en del af parkeringspolitikken. Retningslinjerne er senest revideret med byrådsbeslutning af 16. juni 1999, og de er retningsgivende for administration af de gældende bygningsreglementers bestemmelser om en bebyggelses parkeringsarealer (retningslinjerne fremgår af bilag 1). Retningslinjerne fastlægger det antal parkeringspladser der skal anlægges i forbindelse med forskellig bolig- og erhvervsbebyggelse. Der skelnes mellem 3 forskellige zoner i kommunen: zone 1: Indre by (City indenfor Allégaderne, Banegårds- og Musikhusområdet), zone 2: Resten af området indenfor Ringgaden (ekskl. Havnen) og zone 3: Resten af kommunen. Ifølge retningslinjerne kan Magistratens 2. Afdeling godkende at der anlægges færre pladser end det krævede, mod at der sker indbetaling til Kommunens parkeringsfond. Administrationen af parkeringsfonden sker i henhold til Boligministeriets cirkulære af 17. januar 1994 om kommunale parkeringsfonde. Væsentlige bestemmelser i dette cirkulære er, at kommunen - ved indbetaling til

6 Side 6 parkeringsfonden - skal sikre, at der anlægges mindst det antal bilpladser der er indbetalt for. Pladserne skal anlægges senest 5 år efter indbetalingen har fundet sted. I modsat fald sker tilbagebetaling. I erkendelse af, at de nuværende bestemmelser om parkeringsfonde ikke fungerer hensigtsmæssigt har Erhvervs- og Boligstyrelsen besluttet, at disse skal revideres. Folketinget behandler i øjeblikket et forslag til ændring af byggeloven, og der er udarbejdet et udkast til nyt cirkulære, som har været udsendt i høring. Som væsentlige ændringer foreslås det, at fristen for hvornår de indbetalte bidrag skal være anvendt forøges fra 5 til 7 år samt at kommunen ikke forpligtes til at anlægge et tilsvarende antal pladser som der er indbetalt for, men blot fuldt ud anvender bidraget til parkeringsformål i den pågældende zone. Der åbnes endvidere for at der i definerede zoner i højere grad kan træffes bestemmelser om hvorvidt pladserne skal anlægges på terræn eller i parkeringsanlæg - og at bidraget kan fastsættes svarende til udgifterne ved etablering af sådanne forskellige anlæg.

7 Side 7 Som noget nyt indgår endvidere i udkastet, at midler indbetalt til parkeringsfonden kan indgå som bidrag til privates etablering af parkeringsanlæg eller som indskud i et selskab som kommunen deltager i - og som har til formål at etablere parkeringspladser. Alle bidrag indbetalt efter det nugældende cirkulære vil fortsat skulle anvendes i overensstemmelse med dette. Administration af retningslinjerne Den hidtidige administration af retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer har i de centrale bydele i stigende grad været præget af vanskeligheder omkring opfyldelse af kravene. Med de snævre fysiske forhold, de givne mulige anvendelser og udnyttelser i kommunens planbestemmelser, krav til f.eks. friarealer og gårdforbedringer samt sikring af gode adgangsforhold - så er det i mange tilfælde vanskeligt at opfylde parkeringsnormerne. Dette gælder både nybyggeri og omdannelse i forbindelse med bolig- og erhvervsbebyggelse. Indbetalinger til parkeringsfonden er af samme grunde vanskelige at anvende til parkeringsanlæg i de centrale bydele. Det er i øvrigt vanskeligt at praktisere en ensartet administration af bestemmelserne i de samme områder. De konkrete fysiske forhold afgør ofte om parkeringspladser kræves anlagt eller om der dispenseres og accepteres indbetaling til parkeringsfonden - med forskellige konsekvenser for blandt andet bygherren til følge. Når det er vanskeligt at finde parkeringsarealer på egen grund, har det også den konsekvens for kommunen, at det øger brugen af offentlige gadearealer til parkering. I de centrale bydele kan dette forhold have stor negativ betydning når det gælder muligheder for en hensigtsmæssig trafikafvikling. Grundlæggende er det ikke et offentligt anliggende at sikre parkeringspladser, ud over hvad der trafikalt forsvarligt kan etableres på gadearealet. Parkeringsfonden i Århus Kommune De relative stramme regler i det gældende cirkulære om parkeringsfonde har betydet, at det har

8 Side 8 været vanskeligt at anvende parkeringsfondsmidlerne i overensstemmelse med målsætningen i kommunens parkeringspolitik om at samle parkeringen på større enheder omkring City. Det har i de centrale bydele været vanskeligt fysisk at anlægge erstatningspladser og dermed at anvende midlerne. Indbetalinger til parkeringsfonden siden 1994 fremgår af bilag 2. Bilaget viser også det antal bilpladser der er indbetalt for, hvor mange bilpladser der efterfølgende er anlagt og endelig hvor meget der er tilbagebetalt. I bilag 3 er placeringen af de anlagte parkeringspladser angivet. I de tre eksisterende zoner er der i 10-års perioden siden 1994 indbetalt for i alt knap pladser, hvoraf hovedparten - godt 800 pladser - er udløst af byggerier i zone 1. Indbetalingerne har i særlig grad fundet sted de seneste 3 år.

9 Side 9 Der er i samme periode anlagt i alt 361 erstatningspladser, heraf 177 i Indre by (zone 1). Hovedparten af pladserne i Indre by er anvendt til genopretning af pladser i parkeringsanlægget i Busgadehuset ved Telefonsmøgen. Derudover er der tale om spredt beliggende pladser - f.eks. er antallet af pladser forøget i Jerichausgade, Molsgade, P. P. Ørums Gade og på Ingerslevs Boulevard. I zone 1 udgør parkeringsfondsbidraget i dag ca kr. pr. plads. Dette svarer ikke til de reelle anlægsomkostninger på kr. pr. plads i konstruktioner som parkeringshuse eller -kældre - hvilket ofte er den eneste realistiske eller hensigtsmæssige løsning. Kravet om anlæg af erstatningspladser inden for 5 år har medført, at der i vid udstrækning er sket tilbagebetaling af parkeringsfondsmidler. I alt er der ved årsskiftet 2003/04 tilbagebetalt ca. 3,3 mio. kr., svarende til 112 pladser, og på samme tidspunkt indeholder parkeringsfonden ca. 19,4 mio. kr. Forslag til ændring af retningslinjer for parkering i Århus Kommune Den hidtidige parkeringspolitik og realiseringen af Trafikplan for Århus City har bevirket, at trafikken til og fra de centrale bydele ikke er steget i samme grad som på kommunens øvrige vejnet. En regulering af gadenettet, en koncentration af parkeringen på større enheder, en øvre grænse for det samlede antal offentlig tilgængelige parkeringspladser samt udbygningen af et elektronisk parkerings-informationssystem har i den forbindelse haft stor betydning. Som nævnt understøttes denne parkeringspolitik ikke i tilstrækkelig grad af de gældende retningslinjer for parkering og den dertil knyttede administration af parkeringsfonden. Ønsket om at reducere biltrafikken i Midtbyen rimer ikke med de nuværende parkeringskrav til ny- eller ombyggeri. Dertil kommer at erfaringen med parkeringsfonden viser, at midlerne herfra ikke kan anvendes strategisk fornuftigt med henblik på at regulere udbuddet af parkering i City og Midtbyen og sikre opfyldelse af målene i parkeringspolitikken.

10 Side 10 En vedtagelse af de omtalte nye bestemmelser for kommunale parkeringsfonde vurderes ikke afgørende at ændre mulighederne for at anvende parkeringsfonden som et aktivt middel i parkeringspolitikken. En ændring vil ikke i betydelig grad ændre på de praktiske muligheder for anvendelse af midlerne - herunder f.eks. forøge muligheden for at etablere større samlede anlæg på De Bynære Havnearealer eller andre byomdannelsesområder. Der vil ikke være overensstemmelse mellem planlægningshorisonten for sådanne anlæg, den forventede størrelse på de opsparede parkeringsfondsmidler og tilbagebetalingsfristen. Parkeringspolitikken og ikke mindst normer for antal parkeringspladser og deres anvendelse er en væsentlig reguleringsfaktor, når det gælder omfanget af trafik til og fra Midtbyen. Med udgangspunkt i foranstående - og med henblik på at reducere biltrafikken på Midtbyens gadenet - foreslås retningslinjerne ændret efter følgende principper: 1. Antallet af zoner i parkeringsretningslinjerne reduceres til 2 - hvor zone 1 omfatter Midtbyen inden for Ringgaden, inkl. kommende byområder på De Bynære Havnearealer, men ekskl. Århus Havn samt en zone 2 omfattende resten af kommunen.

11 Side 11 Denne zoneafgrænsning vil harmonere med forslag til trafikplan for Midtbyen og helhedsplanen for De Bynære Havnearealer. 1. Kravene om anlæg af parkeringsarealer i tilknytning til begrænsede projekter for nybyggeri eller ombygning i Midtbyen (ny zone 1) ophæves. 1. Der udarbejdes for den nye zone 1 et sæt reducerede vejledende normer, gældende for større og lokalplanpligtige projekter. For begrænsede og enkeltstående byggeprojekter - f.eks. ombygninger, ændret anvendelse, huludfyldning, indretning af tagetager og lignende stilles der således ikke krav om anlæg af parkeringspladser. Det vil her være op til bygherren hvilket parkeringsareal som anlægges. For større projekter i sammenhængende områder, som forudsætter lokalplanudarbejdelse (f.eks. i forbindelse med byomdannelse på Godsbanearealerne og De Bynære Havnearealer), tages der i hvert enkelt tilfælde stilling til parkeringsbehovet. Dette sker med udgangspunkt i reducerede normer i et sæt vejledende retningslinjer samt i de konkrete anlægsmuligheder. I forbindelse med lokalplanlægning i større områder tages stilling til områdets samlede parkeringsbehov. For specielt omdannelsen af Nordhavnen til byformål bør det i forbindelse med planlægningen af arealerne vurderes, om der skal stilles krav om et maksimalt antal parkeringspladser, med henblik på at reducere områdets biltrafik. Det forudsættes at behovet for korttidsparkering i City medtænkes ved planlægning af parkeringsdækningen i de større byomdannelsesområder. 1. Retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer i områder udenfor Ringgaden (ny zone 2) fastholdes i princippet svarende til den nugældende zone 3.

12 Side 12 Enkelte parkeringskrav vil eventuelt skulle justeres med baggrund i de hidtidige erfaringer med administration af retningslinjerne. Århus Havn foreslås undtaget for retningslinjerne - parkeringsnormer er her fastlagt i Kommuneplanens rammebestemmelser. 1. at parkeringsfonden nedlægges. Muligheden for dispensationer mod indbetaling til parkeringsfonden vil ikke længere være muligt - og den eksisterende fond vil skulle afvikles. Samlet set bliver det således i højere grad op til den enkelte bygherre at vurdere om og i givet fald hvor mange parkeringspladser der skal etableres på egen grund. Kommunens rolle bliver ved mindre projekter alene vejledende samt ved større og lokalplanpligtige projekter planlæggende i forhold til at sikre en hensigtsmæssig placering af og offentlig tilgængelighed til nye større parkeringsanlæg, primært i byomdannelsesområder.

13 Side 13 Grundlæggende set er det som nævnt ikke et offentligt anliggende at sikre beboere og ansatte parkeringsmulighed - herunder gennem anlæg for parkeringsfondsmidler - udover hvad der forsvarligt kan etableres på offentligt vejareal. Til gengæld må der på sådanne arealer ske en regulering af omfanget og brugen af parkeringsarealer - i form af bestemmelser om f.eks. korttidsparkering af hensyn til kunder og besøgende og særlige ordninger vedrørende f.eks. beboerparkering. Konsekvenser for parkeringsudbuddet og dækning af behovet Over den seneste 10 års periode er der som nævnt til parkeringsfonden indbetalt for godt 800 pladser i Indre by (zone 1), hvoraf 177 pladser er anlagt. Derudover er der uden midler fra parkeringsfonden etableret pladser i forbindelse med offentligt parkeringsanlæg ved Skolebakken, Magasins P-hus, udvidelsen af Sallings P-hus samt Bruun s Galleri. Dette har betydet at parkeringsudbuddet i og omkring City i langt den største del af tiden er tilstrækkelig. I dag er der samlet set ledig parkeringskapacitet i de centrale bydele. Ved spidsbelastninger er enkelte større parkeringsanlæg optaget, mens andre har ledige pladser (f.eks. Scandinavian Center). Aktuelt er der i hele Midtbyen (indenfor Ringgaden) et samlet udbud af parkeringspladser i dagtimerne på godt heraf er knap pladser offentlig tilgængelige. De tilsvarende tal for Indre by (nuværende zone 1) og de centrale havnearealer (Skolebakken, Midtkraft, m.m.) er tilsammen henholdsvis ca pladser i alt og ca offentlig tilgængelige pladser. I Indre by og på Havnen er de offentlig tilgængelige pladser i stort omfang pålagt restriktioner - godt 80 % er betalingsparkering og yderligere knap 10 % er tidsbegrænsede. Ved fortsat at indtænke parkeringsudbuddet i de centrale bydele i forbindelse med planlægning af byomdannelsesområderne og andre større projekter i de centrale bydele, samt en fortsat offentlig regulering af parkering på gadearealerne, forventes den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel at kunne opretholdes - uanset en lempelse af parkeringskravene og en nedlæggelse af parkeringsfonden.

14 Side 14 De foreslåede ændringer af retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer ændrer ikke ved, at parkeringspolitikkens mål fortsat er at samle parkeringen i større anlæg, at tilgodese behovet for korttidsparkering i og omkring City og at begrænse generne ved bolig/arbejdssteds parkering i de citynære boligområder ved at etablere beboerparkeringsordninger her. I det omfang nye retningslinjer i praksis vil øge presset på parkeringen på det offentlige vejnet, vil der være øget behov for regulering af parkeringen her. Et øget behov for parkering, som både markeres af beboere, ansatte og besøgende i de centrale bydele - og som skyldes i måske lige stor grad både byudvikling og øget bilejerskab/trafik - kan under alle omstændigheder ikke fuldt ud tilgodeses via anlæg af offentlige parkeringsanlæg. Det videre arbejde De foreslåede principper for ændring af retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer anbefales tiltrådt, med henblik på at der efterfølgende udarbejdes et konkret forslag til nye retningslinjer.

15 Side 15 Disse vil efterfølgende blive forelagt Byrådet til godkendelse sammen med et forslag til samlet revision af parkeringspolitikken fra En samlet revision vil også omfatte forhold omkring omfang af korttids- og betalingsparkering, parkeringsafgifter, beboerparkering m.m. Indstilling om en sådan samlet parkeringspolitik forventes at kunne forelægges Byrådet i efteråret i sammenhæng med en endelig vedtagelse af en trafikplan for Århus Midtby. 4. Økonomiske konsekvenser De nævnte ændringer i parkeringskravene forventes ikke at medføre kommunale udgifter - udover løbende udgifter til fortsat regulering af parkeringen på det offentlige vejnet. En ophævelse af parkeringsfonden vil medføre, at udgifter til eventuelle anlæg af offentlige parkeringspladser fuldt ud skal medtages og prioriteres sammen med andre vejanlæg i Vejplanen. 5. Konsekvenser i forhold til mål Indstillingen er i overensstemmelse med de formulerede mål i den gældende parkeringspolitik samt trafikale mål i Kommuneplan 2001, Trafikplan for Århus City og forslag til trafikplan for Århus Midtby. 6. Beslutningspunkter Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1. at retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer i Århus Kommune revideres efter de ovenfor anførte principper, herunder at parkeringsfonden nedlægges/afvikles 2. at et nyt sæt retningslinjer forelægges Byrådet til godkendelse sammen med et forslag til

16 Side 16 samlet revision af parkeringspolitikken - samtidig med en endelig vedtagelse af en trafikplan for Midtbyen. Poul B. Skou / Niels Schmidt Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Gældende retningslinier for anlæg af parkeringsarealer i Århus Kommune (Vedlagt til alle / + elektronisk) Bilag 2: Status for parkeringsfonden (årsskiftet 2003/2004) (Vedlagt til alle / + elektronisk) Bilag 3: Oversigt over anlagte erstatningsparkeringspladser (Vedlagt til alle / + elektronisk).