Vandforsyningsplan

Transkript

1 Vandforsyningsplan Assens Kommune Miljø, Teknik og Plan

2

3 Kolofon Udarbejdet af: Assens Kommune Willemoesgade Assens Tlf. nr.: Web: Rapportens titel: Assens Kommune. Vandforsyningsplan Plandel. Forord Vandforsyningsplan er udarbejdet af Assens Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen. Planen består af to dele. Denne plandel samt et plangrundlag, der beskriver de tekniske forhold og problemområderne for vandforsyningen i kommunen. Plandelen indeholder et resumé af plangrundlaget. Plandelen kan derfor læses selvstændigt uden det mere detaljerede plangrundlag. Som baggrund for planarbejdet er der udført en teknisk registrering af alle kommunens almene vandværker. Planarbejdet er baseret på data fra år 2008/2009. Ord mærket med en stjerne ord* er uddybet i ordlisten bagest i rapporten. Dato: August 2010 Redaktion: Assens Kommune i samarbejde med Alectia A/S. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen har været fremlagt til offentlig høring i to måneder fra den 4. maj 2010 til den 29. juni I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Bemærkninger til planen er behandlet af byrådet, som har vurderet i hvilket omfang, bemærkningerne skulle indarbejdes i den endelige plan. Vandforsyningsplanen er vedtaget af Assens Byråd 25. august 2010.

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Overordnede målsætninger Rammer for planlægningen Lovgrundlaget Ledninger til enkeltanlæg Forbindelsesledninger Miljøvurdering Miljøscreening Ordliste Det tidligere amts planlægning Kommunens planlægning EU s Vandrammedirektiv* Plangrundlag Vandforsyningsanlæg Grundvand Vandværksanlæg og kvaliteten af drikkevandet Vandforbrug og distribution Forsyningssikkerhed Vandleverance over kommunegrænse Fremtidigt vandforbrug Fremtidige forsyningskrav Vandforsyningsplan Planens udgangspunkt Planens kategorisering af vandværker Vandværksgrupper Krav til forsyningssikkerhed Område Nord Område Øst Område Syd Område Vest Område Helnæs Enkeltindvindere* beliggende udenfor vandværkernes forsyningsområder Tidsfølgeplan Bilag 1 Miljøscreening 2

5 1 Indledning Rent drikkevand baseret på naturligt forekommende grundvand er ikke længere en selvfølge i Danmark. Grundvandet trues af forskellige forurenende stoffer. De mulige trusler er f.eks. nitrat* og pesticider* fra brug af gødning og sprøjtemidler, benzin- og olieprodukter fra f.eks. olietanke og tankstationer, opløsningsmidler fra industrigrunde og lossepladser samt næringsstoffer og miljøfremmede stoffer* fra spildevandsnedsivning. Risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer* er størst i byområder. I landområder er det landbrugets brug af sprøjtemidler og gødning samt gamle affaldsdepoter, som kan udgøre en risiko for grundvandet. I Assens Kommune er der 42 almene* vandværker, som indvinder vand fra ca. 125 boringer spredt rundt i kommunen. Fra disse boringer indvindes grundvand af en varierende kvalitet. Der er fundet spor af bl.a. BAM* i adskillige boringer, og dette kan blive et problem i fremtiden. Råvandet* har desuden et behandlingskrævende, men naturligt forekommende, indhold af jern, mangan og ammonium. Dertil har nogle vandværker et behandlingskrævende indhold af arsen*. I vandforsyningsplanen er der fokus på drikkevandskvaliteten. Flere af vandværkernes ledningsnet er forbundet indbyrdes, hvilket sikrer en høj forsyningssikkerhed. Et vandværks forsyningsområde* kan herved forsynes fra et andet vandværk, når der eksempelvis er problemer med drikkevandskvaliteten, eller vandværket renoveres. Der er dog fortsat en betydelig andel af vandværkerne, som ikke har sikret forsyningen tilstrækkeligt. Vandforsyningsplanen angiver derfor målsætninger for en forbedret forsyningssikkerhed ved vandværkerne. Der er ejendomme i kommunen, som ikke er tilsluttet et alment vandværk*, men i stedet har deres egen boring eller brønd. Drikkevandet fra disse ejendomme er ofte af mindre god kvalitet, og derfor kan det blive nødvendigt for disse ejendomme at tilslutte sig et alment vandværk*. Vandforsyningsplanen behandler derfor, hvorledes disse ejendomme kan forsynes, hvis de ønsker dette. 3

6 2 Overordnede målsætninger De overordnede målsætninger er formuleret inden for rammerne af gældende lovgivning. Der skal være mulighed for forsyning mellem vandværker. Forsyningssikkerhed Assens Kommunes overordnede målsætninger for vandforsyningen ses efterfølgende. Assens Kommune og de almene vandværker i kommunen har følgende overordnede målsætninger for vandforsyningen: Kommunens vandforsyningsplan skal baseres på den eksisterende decentrale vandindvindings- og forsyningsstruktur. Borgerne skal med størst mulig forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand. Ledningsnettet skal anlægges, så der opnås den bedst mulige forsyningssikkerhed for forbrugerne og omfanget af gener ved afbrydelser og brud minimeres. Alle nye byområder skal forsynes med vand i takt med byudviklingen. Hvis en kildeplads tages ud af drift permanent, skal der tages stilling til, om den skal bevares som reserve i nødsituationer, og dermed beskyttes på lige fod med kildepladser, der er i drift. Kommunens borgere skal sikres en drikkevandsforsyning, der baseres på naturligt og rent grundvand. Interesserede enkeltindvindere indenfor et vandværks naturlige forsyningsområde* skal have mulighed for at blive tilsluttet et alment vandværk. Vandværkerne skal, gerne i fællesskab, udarbejde og løbende vedligeholde beredskabsplaner*, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser og i ledningsnettet samt håndtering af driftsstop. Beredskabsplanerne* skal være koordinerede med kommunens overordnede beredskabsplan. Vandkvalitet Forsyningsstruktur Den decentrale vandforsyning og indvinding af grundvand skal opretholdes til gavn for forsyningssikkerheden. Kommunens vandværker skal have mulighed for at sammenlægge vandværker til færre selskaber. Kommunens vandværker skal kunne indgå samarbejde omkring administrative og driftsmæssige opgaver. Opfyldelse af vandkvalitetskravene sikres bl.a. ved at opretholde en høj hygiejnestandard på kildepladser, vandværker og i ledningsnettet. Vandværkerne skal ved optimering af vandbehandlingsanlæggene sikre, at drikkevandet overholder drikkevandskravene. Behandlingen af vandet skal i videst muligt omfang begrænses til normal vandbehandling. Dog kan udvidet vandbehandling til fjernelse af naturligt forekommende problematiske stoffer tillades. Kommunens vandværker skal indenfor vandværksgrupper indgå i samarbejde om forsyning. Indførelse af udvidet rensning* for pesticider* og andre miljøfremmede stoffer* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på 4

7 akutte problemer. Rensningen bør således altid følges op af forebyggende arbejde. Grundvandsbeskyttelse Vandindvindingen skal baseres på bæredygtig indvinding, ligesom indvindingen i videst muligt omfang skal ske fra velbeskyttede grundvandsmagasiner. Der kan etableres overvågningsboringer i indvindingsoplandene* med særligt fokus på potentielle forureningskilder. Assens Kommune vil arbejde for, at der foretages kortlægning og vedtages indsatsplaner* for vandforsyningernes indvindingsområder samt at der følges op på disse. Pumperne som sørger for udpumpning af drikkevand til forbrugerne. Disse pumper står på Ebberup Vandværk. Der kan ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand inden for beskyttelseszonen omkring vandindvindingsboringer. I miljøsagsbehandlingen og lokalplanlægningen* vil forsigtighedsprincippet vægte tungt inden for indvindingsoplande*, kildepladszoner* og områder Placering af grundvandstruende virksomheder i indvindingsoplande* skal undgås. med særlige drikkevandsinteresser*. Assens Kommune vil arbejde for, at spildevands- Assens Kommune vil arbejde for, at der som udgangspunkt ikke sker udlæg af nye byvækstom- slam ikke udbringes inden for indsatsområder for nitrat*. råder inden for beskyttelseszonen omkring vandindvindingsboringer. Fredningsbæltet på 10 meter omkring vandindvindingsboringer skal være sikret fysisk med hegn Assens Kommune vil arbejde for at nye områder eller lignende. til skov, natur og rekreative formål koordineres med sikring af grundvandet. I den boringsnære del af indvindingsoplande* kan der indgås dyrkningsaftaler om f.eks. økologisk dyrkning. Kommunen kan indføre forbud mod anvendelse af pesticider* på kommunale arealer. Kommunen kan ved forhandling af forpagtningsaftaler vedrørende kommunal jord indføre forbud mod anvendelse af pesticider*. Kommunen kan ved udarbejdelse af en deklaration indarbejde forbud mod anvendelse af pesticider* på egne arealer. 5

8 Enkeltindvindere Med det formål at sikre alle borgere vand af drikkevandskvalitet, er det Assens Kommunes mål, at flest muligt ejendomme med enkeltindvindingsanlæg i det åbne land på længere sigt får muligheden for tilslutning til almene vandforsyningsanlæg*. Hvis vandkvaliteten i en privat brønd eller boring inden for de almene vandforsyningers* naturlige forsyningsområde* ikke overholder de gældende kvalitetskrav, kan der ikke forventes meddelt tilladelse til udførelse af erstatningsboring. Assens Kommune ønsker som udgangspunkt ikke, at der etableres erstatningsboringer. Ud fra en konkret, individuel vurdering udstedes påbud om, at der ikke må etableres erstatningsboringer uden tilladelse. Hvis der er mulighed for tilslutning til almen vandforsyning*, gives der ingen tilladelse til nye enkeltindvindingsanlæg samt udvidelse og vandbehandling på eksisterende enkeltindvindingsanlæg. Der tillades almindelig udbedring af enkeltindvindingsanlæg indenfor tidsperioden fastsat i påbud, der omhandler forbedring af vandkvalitet. Undtaget er enkeltindvindingsanlæg med indvinding >3000 m³ pr. år. Disse anlæg har ikke krav på eller pligt til tilslutning til almen forsyning*, selvom de er placeret i et alment vandværks* naturlige forsyningsområde*. 6

9 3 Rammer for planlægningen 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og kravene ses af nedenstående boks. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder)*, nitratfølsomme vandindvindingsområder og indsatsområder*. Rammerne for Assens Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan* Staten er i øjeblikket ved at udarbejde vandplaner*, der fremover vil udgøre de overordnede rammer. De forventes i øjeblikket at foreligge med udgangen af Retningslinierne i Regionplan* 2005 er gældende, indtil vandplanerne* foreligger. redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg*, angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, Drikkevandsområder Siden ændringerne i Vandforsyningsloven i 1998 er en del af kortlægningen af grundvandsressourcen sket i forbindelse med amternes, og siden 1. januar 2007 de Statslige Miljøcentres, såkaldte nationale kortlægning, hvor man i indsatsområder* kortlægger grundvandsressourcens forekomst og sårbarhed. Selve arbejdet med udarbejdelse af indsatsplanerne* er siden 1. januar 2007 flyttet til kommunerne. beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 3.2 Det tidligere amts planlægning En række tiltag i den tidligere amtslige vandressourceplanlægning har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Assens Kommune. Det handler især om Stort set hele Assens Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser - OSDområde* (markeret med mørkeblåt på kortet) eller område med drikkevandsinteresser - OD-område* (markeret med lyseblåt på kortet). Kun et mindre område 7

10 langs kysten umiddelbart sydvest for Assens by og den vestligste del af Assens by er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser - OBDområde (markeret med rødt på kortet). OSD-områderne* i Assens Kommune har indtil nu været inddelt i fire forskellige kortlægningsområder, som benævnes; Assens, Assens Nord, Glamsbjerg og Odense Vest. Dertil kommer et mindre kortlægningsområde inden for OSDområdet* på Helnæs. Ifølge Miljøcenter Odense er den nationale kortlægning afsluttet i Assens kortlægningsområde, og her er der i 2006 udarbejdet en indsatsplan* for grundvandsbeskyttelsen. Indsatsplanen* blev udarbejdet af det daværende Fyns Amt. Fremover bliver kortlægningsområderne Assens Nord, Odense Vest og Glamsbjerg kortlagt under ét, og samlet under navnet Indsatsområde Odense Vest. Kortlægningen i dette indsatsområde* forventes at være færdig med udgangen af I det lille OSD-område* på Helnæs er Miljøcenterets kortlægning endnu ikke påbegyndt. Desuden er der et mindre område beliggende nord for motorvejen, som er en del af kortlægningsområde Nordfyn. 3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen*. Spildevandsplan* Vandforsynings- og spildevandsplanlægningen har især sammenfaldende interesser i de mindre bysamfund, som ikke er kloakeret. Nedsivningsanlæg* i områder med særlige drikkevandsinteresser* kan være problematiske pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer* til grundvandet. Nedsivningsanlæggene* kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg*. Der kan således kun etableres spredt nedsivning, hvis et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget* overholdes. Hvis de hydrogeologiske forhold tillader det, kan afstanden dog nedsættes til 75 meter. Assens Kommunes spildevandsafledning administreres i dag efter seks forskellige spildevandsplaner* udarbejdet af de seks gamle kommuner. Kommunen er i gang med at udarbejde en ny, samlet spildevandsplan* for hele Assens Kommune. Planen forventes endeligt vedtaget i I Assens Kommune er der i alt ca ukloakerede ejendomme. Heraf opfylder ca rensekravene. Ved de resterende ejendomme er der enten behov for en kortlægning af afløbsforholdene, eller der er behov for en forbedring af de eksisterende afløbsforhold. Kommuneplan* Via kommuneplanen* sikrer byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved at undlade at planlægge nye byfunktioner, hvor det kan true grundvandet, ved at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet og ved udpegning af områder til beplantning med skov. I Assens Kommune er Kommuneplanen vedtaget. Indvindingsboring tilhørende Glamsbjerg Vandværk 8

11 3.4 EU s Vandrammedirektiv* Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv* fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Enhederne omfatter både grundvand og overfladevand - rækkende f.eks. fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet* definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte*, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet* er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv* nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyningen i Danmark og dermed også i Assens Kommune. Der foreligger dog endnu ikke konkrete følgevirkninger af vandrammedirektivet* for vandforsyningen i Assens Kommune. Disse forventes at foreligge i slutningen af 2010 i vandplanerne*, som udarbejdes af Staten. I udkastet til Vandplaner for de to vandområder i Assens Kommune er der ikke nye initiativer i forhold til grundvand. 9

12 4 Plangrundlag Afsnittet er en sammenfatning af plangrundlag, som der henvises til for uddybende beskrivelser. 4.1 Vandforsyningsanlæg Assens Kommunes indbyggere forsynes primært med vand fra 42 almene* vandværker samt et distributionsvandværk*. Vandværkerne ses på nedenstående kort, hvor signaturen viser størrelsen af den årlige indvinding. Udover vandværkerne - er der ca. 500 enkeltindvindingsanlæg*, der forsyner 1-2 husstande, og som indvinder drikkevand fra egne boringer eller brønde. Hertil kommer ca. 100 større enkeltindvindingsanlæg, som forsyner erhverv og vandingsanlæg. Vandindvindingen fra de 42 almene* vandværker udgør ca. 90 % af den totale indvundne mængde vand i De resterende ca. 10 % indvindes af mindre og større enkeltindvindingsanlæg. De skraverede områder på kortet viser de områder, som i 2008 ligger udenfor et alment vandværks* forsyningsområde. I nogle yderområder importeres vand over kommunegrænsen, og i et større område midt i kommunen er der udelukkende enkeltindvindere*. 10

13 4.2 Grundvand Vandressourcen kan trues af forskellige typer af forurening afhængig af boringernes beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Assens Kommune kan både menneskeskabt forurening og naturligt forekommende stoffer give problemer med grundvandsressourcen. Naturligt forekommende stoffer Råvandet* i Assens Kommune har generelt et behandlingskrævende indhold af jern, mangan og ammonium samt i enkelte tilfælde også metan og svovlbrinte. Dertil har en del af vandværkerne et behandlingskrævende indhold af arsen*. Menneskeskabt forurening Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer* fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider*, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. Ved 40 % af vandværkerne er der fundet miljøfremmede stoffer* eller pesticider* i råvandet* fra mindst én boring i de senere år. Der er fortrinsvist tale om spor eller indhold af BAM*. Indhold af miljøfremmede stoffer* i vandværkernes boringer kan ikke fjernes ved normal vandbehandling, og nedbringelse af indholdet i drikkevandet kræver derfor opblanding med råvand* uden indhold af miljøfremmede stoffer*. Generelt er grundvandsmagasinerne* beskyttede overfor nitrat* pga. jordlagenes opbygning. I den vestlige del af kommunen er grundvandsmagasinerne* dog ikke helt så godt beskyttede. Her ses et højere indhold af nitrat*, men koncentrationsniveauet er ikke problematisk. Grundvandets sårbarhed Til hver boring ved de almene vandværker* er der tilknyttet et indvindingsopland*, hvorfra vandværkerne indvinder grundvandet. Sårbarheden overfor forurening fra jordoverfladen varierer fra sted til sted i kommunen. I den vestlige del af Assens Kommune findes en del indvindinger, som enten er meget sårbare eller sårbare overfor forureningspåvirkning fra overfladen. At en indvinding er sårbar kan bl.a. skyldes, at der kun er et meget lille eller intet beskyttende lerdække over grundvandsmagasinet*, at indvindingen er terrænnær, mv. I store dele af den centrale del af Assens Kommune må indvindingerne generelt betegnes som velbeskyttede eller særdeles velbeskyttede overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. I den øvrige del ses begrænset sårbare magasiner. 4.3 Vandværksanlæg og kvaliteten af drikkevandet Alle almene vandværker* er som led i vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået i samarbejde med vandværkerne med henblik på en vurdering af kapacitet, forsyningsevne og tilstand. Anlæggenes tilstand De almene vandværkers* stand er blevet vurderet. De bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer* og beholderanlæg er for hovedparten af vandværkerne i særdeles god henholdsvis god stand. Ved seks vandværker er den bygningsmæssige stand vurderet til acceptabel, og ved disse vandværker skal der inden for nogle år ske en forbedring af de bygningsmæssige anlæg. 11

14 Det skal understreges, at der er tale om øjebliksbilleder ud fra tilsyn af anlæggene i Vandværkerne foretager løbende vedligeholdelse og forbedringer. Kapacitet og forsyningsevne I Assens Kommune er der både vandværker med stor kapacitet og mindre vandværker med lille kapacitet. Vandværkerne spænder fra en maksimal døgnproduktion på knap 140 m³/døgn til godt m³/døgn og en maksimal leveringskapacitet på 10 m³/time til 900 m³/time. Assens Forsyning A/S, som består af fire vandværker, står for ca. 10 % af den totale forsyningskapacitet. Holmehaveværket har en kapacitet, der svarer til ca. 30 % af den totale forsyningskapacitet i Assens Kommune. Det skal bemærkes, at Holmehaveværket primært leve- Vandindvindingsboringernes sårbarhed overfor forurening fra jordoverfladen Ligeledes er de tekniske anlæg i form af pumper, rør, ventiler og diverse armaturer for hovedparten af vandværkerne i god stand. Ved ca. 25 % af vandværkerne er dele af de tekniske anlæg imidlertid ved at være helt eller delvist nedslidte, hvorfor der indenfor en kortere årrække må forventes behov for udskiftninger. De hygiejniske forhold er ved hovedparten af vandværkerne gode, og der er ikke betydelig risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand eller drift. Ved tre vandværker er de hygiejniske forhold vurderet til at være problematiske, og der vurderes at være en væsentlig risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning. 12

15 rer vand til Odense Kommune, og kun forsyner få forbrugere i Assens Kommune. De øvrige vandværker står for ca. 60 % af den totale forsyningskapacitet, og disse vandværker forsyner næsten udelukkende forbrugere inden for kommunegrænsen [m 3 /døgn] [m 3 /t] Vandbehandlingsfiltre Holmehaveværket Maks. Døgnproduktion Vandkvalitet Assens Forsyning A/S Øvrige vandværker 400 Maks. Leveringskapacitet Der er foretaget regelmæssige analyser af det rene vand både ved vandværkerne og på ledningsnettet. Af de seneste analyseresultater ses, at flere vandværker leverer drikkevand af en god kvalitet i forhold til gældende kvalitetskrav til drikkevand, men der er også adskillige vandværker der har problemer med behandlingskrævende stoffer og miljøfremmede stoffer*. Kvalitetskravene kan ses i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet. Vandet ved hovedparten af vandværkerne har behandlingskrævende indhold af jern, mangan og ammonium. Dette stiller krav om velfungerende vandbehandling. Ved ni vandværker er der i flere analyser i de seneste år set overskridelser af en eller flere af de behandlingskrævende stoffer. Der er ved disse vandværker behov for justering af vandbehandlingsanlæggene. 0 Arsen* er et naturligt forekommende stof i grundvandet, men skal af sundhedsmæssige hensyn holdes på et lavt niveau. På enkelte vandværker ses et indhold af arsen* over grænseværdien på 5 µg/l i drikkevandet. Arsen* kan i de fleste tilfælde fjernes ved vandværkernes normale vandbehandling. Arsen* binder sig til vandets indhold af jern, som derefter fjernes i vandværkets vandbehandlingsfilter. Der kan derfor opstå forhøjet indhold af arsen*, hvis jernindholdet i vandet er lavt. I sådanne tilfælde må der kunstigt tilføres jern til vandet. Ved Kerte og Omegn Vandværk og Aarup Vandværk er der for nylig etableret foranstaltninger til nedbringelse af arsen*, hvorfor indholdet i drikkevandet herved vil mindskes fremover. Der er fortsat vandværker, som bør reducere arsenindholdet* i deres drikkevand. Der er nitrat* i drikkevandet ved nogle vandværker. Indholdet er dog lavere end den gældende grænseværdi for nitrat* i drikkevand. Ved flere vandværker er der fundet miljøfremmede stoffer* i drikkevandet primært i form af BAM*. Det skal understreges, at alle fund i drikkevandet overholder de gældende kvalitetskrav. Ved flere vandværker har der været gentagne problemer med bakteriologisk forurening af drikkevandet. Da de bakteriologiske problemer tyder på forurening med overfladevand, plantedele eller jord, er der ved disse vandværker behov for en grundig gennemgang af vandværksanlæggene. 13

16 Enkeltindvindere* Vandkvaliteten ved enkeltindvinderne* i Assens Kommune er ikke tilstrækkeligt afklaret endnu. Generelt har enkeltindvindere* ofte problemer med vandkvaliteten, hvilket kan skyldes uhensigtsmæssig indretning af boringer og brønde. Der kan opstå bakteriologisk forurening ved eksempelvis indtrængning af overfladevand. Problemerne kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. Der kan også være forhøjet indhold af nitrat* og miljøfremmede stoffer* ved enkeltindvinderne. I Assens Kommune er der få enkeltindvindere*, som ligger udenfor vandværkernes nuværende naturlige forsyningsområder*, og som derfor ikke umiddelbart kan tilsluttes almen* vandforsyning. Nuværende forbrug I Assens Kommune var der i 2008 en samlet vandindvinding på ca. 7 mio. m³, hvoraf ca. 90 % blev indvundet af de almene* vandforsyninger m 3 ; 9% m 3 ; 1% m 3 ; 90% Almene vandværker (>9 husstande) Større enkeltindvindere (markvanding, erhverv m.v.) Mindre enkeltindvindere (1-2 husstande) De resterende ca. 10 % var fordelt på mindre og større enkeltindvindere*. Mindre enkeltindvindere* stod for en meget lille del af kommunens samlede forbrug - i alt 1 %. De større enkeltindvindere stod for ca. 9 % af den totale indvinding. Det bemærkes at indvindingsmængden for større enkeltanlæg er fra 2004, da nye data ikke foreligger. Det antages dog, at dette niveau for indvinding er tilnærmelsesvis konstant. Vandtab* Enkeltindvindernes beliggenhed 4.4 Vandforbrug og distribution Den totale vandindvinding for de almene vandværker* er fra 1999 til 2008 steget med ca. 1 %. I samme periode er antallet af indbyggere i Assens Kommune steget med 3 %. Det årlige vandforbrug pr. person er i perioden fra faldet med 2 %. Til sammenligning er vandforbruget pr. person på landsplan faldet med ca. 12 %. En mindre del af det vand, vandværkerne pumper ud i ledningsnettet, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller bruges til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af vandtabet*, som ligger over 10 % af den leverede vandmængde. Landsgennemsnittet for vandtabet* var i ,7 %. Betragtes tabstallene angivet i procent for de almene vandværker* ses det, at ca. 25 % af vandværkerne har et tab over 10 %. Nogle af disse vandværkers tab er dog iøjnefaldende høje. Dette kan skyldes, at tabene ikke afspejler et reelt tab, men derimod indrapporteringsfejl, målerfejl eller lignende. Ligeledes er der enkelte vandværker der har et negativt vandtab*, hvilket også kan skyldes rapporterings- eller målerfejl 14

17 Tab [%] Andebølle Blangstrup og Omegn Bregnemose Brydegård og Omegn Brylle Dærup og Omegn Ebberup Etterup-Grønnemose Flemløse Frøbjerg-Skovstrup Glamsbjerg Helnæs Højrup Hårby Jordløse Kerte og Omegn Køng Gummerup Kådekilde-Orte Magtenbølle-Kelstrup Melby-Kærum Nårup Rørup og Omegns Skalbjerg Skallebølle Skydebjerg Stærmose Søby og Omegn Søllested-Vedtofte Sønderby Tommerup By Tommerup Stationsby Verninge Vissenbjerg-Bred Voldbro Voldtofte Ørsted Aarup Holmehaveværket Assens Forsyning Tab [%] Landsgennemsnit 2007 Kigger man på de almene vandværkers* gennemsnitlige årlige vandtab* opgjort som m³ pr. km ledningsnet, ses det enten, at der ved knap 20 % af vandforsyningerne ikke foreligger data, som gør det muligt at beregne tabet, eller at vandtabet* er negativt. Ved de vandværker, hvor der foreligger oplysninger om vandtab*, er det for hovedparten af vandværkerne lavt. Ved de almene vandværker*, hvor der foreligger data, er det gennemsnitlige tab opgjort til 290 m³ pr. km ledning årligt. Der er fire vandværker, der har et vandtab* større end landsgennemsnittet på 600 m³ pr. km ledning i Ved vandforsyninger med højt vandtab* kan der være behov for en øget indsats med renovering af ledningsanlægget, så vandtabet* i ledningsnettet reduceres Tab [m³/km/år] Andebølle Blangstrup og Omegn Bregnemose Brydegård og Omegn Brylle Dærup og Omegn Ebberup Etterup-Grønnemose Flemløse Frøbjerg-Skovstrup Glamsbjerg Helnæs Højrup Hårby Jordløse Kerte og Omegn Køng Gummerup Kådekilde-Orte Magtenbølle-Kelstrup Melby-Kærum Nårup Rørup og Omegns Skalbjerg Skallebølle Skydebjerg Stærmose Søby og Omegn Søllested-Vedtofte Sønderby Tommerup By Tommerup Stationsby Verninge Vissenbjerg-Bred Voldbro Voldtofte Ørsted Aarup Holmehaveværket Assens Forsyning Tab [m³/km/år] Landsgennemsnit

18 Ledningsanlæg Ledningsanlæggets totale længde udgør ca km. Forsyningsområderne er næsten udbygget med ledningsnet. Størstedelen af ledningsnettet er udført i plastmaterialer. Dog er der også ledninger af andre materialer bl.a. støbejern og eternit. Ledningsanlægget er overvejende opbygget som et ringforbundet system i større byområder og som grensystem i det åbne land og i mindre landsbyer. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge vandtabet* i delområder, og for at begrænse risikoen for en ukontrolleret spredning af forurening i ledningsnettet. 4.5 Forsyningssikkerhed God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved, at et vandværk kan levere drikkevand uden forsyningsstop under strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt i forureningssituationer. Jo flere af følgende punkter en vandforsyning opfylder, jo bedre forsyningssikkerhed: Har beredskabsplan*. Kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser*, og har dermed ekstra ressourcekapacitet. Er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden at dette medfører driftsstop for vandværket. Har mulighed for nødforsyning fra mindst ét andet vandværk. Har nødstrømsanlæg til sikring ved strømsvigt. Har indbrudsalarmer. Har produktionsalarmer. Halvdelen af vandværkerne i kommunen har en god forsyningssikkerhed. Det er således 50 % af vandværkerne, der har behov for forbedring af forsyningssikkerheden i forhold til beredskabssituationer, hvor der er forurenet drikkevand eller råvand* eller driftsproblemer på vandværket. Vandværkerne vurderes at have god forsyningssikkerhed, når de enten har en fast forbindelsesledning til andet vandværk med tilstrækkelig kapacitet, eller har nødstrømsanlæg samt 100 % parallelle produktionslinjer fra kildeplads til anlæg for pumpning af drikkevand. 4.6 Vandleverance over kommunegrænse Assens Kommune både importerer og eksporterer vand over kommunegrænsen. Ni vandværker eksporterer vand ud af kommunen, for de otte af vandværkerne er det dog mindre vandmængder til i alt ca. 100 ejendomme der eksporteres. Holmehaveværket (tilhører VandCenter Syd) står for den suverænt største del af eksporten. Værket eksporterede i ,5 mio. m³ vand. Holmehaveværket har tilladelse til indvinding af 5,5 mio. m 3 vand. Borrebyværket beliggende i Odense Kommune har 4 boringer placeret i Assens Kommune. Værket forsyner ikke ejendomme i Assens Kommune. Assens Kommune importerer vand fra henholdsvis Middelfart og Faaborg-Midtfyn Kommune til forsyning af ca. 20 ejendomme i kommunen. 16

19 4.7 Fremtidigt vandforbrug Til at vurdere behovet for vand frem til 2021 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosegrundlag I vurderingerne indgår den forventede udvikling indenfor erhvervs- og boligbyggeri i kommunen i perioden frem til Der er udlagt nye arealer på 147 ha til erhverv og godt nye boligbyggerier, som hvis nybyggeriet realiseres vil resultere i et øget vandforbrug i de specifikke områder. Erhvervsarealer er hovedsageligt udlagt ved motorvejen i den nordlige del af kommunen. I prognosen er det forudsat, at alle enkeltindvindere* indenfor vandværkernes forsyningsområder* bliver tilsluttet almen vandforsyning*. Dette behøver ikke at være tilfældet inden for planperioden, men det er naturligt at tage højde for fuld tilslutning af hensyn til udbygning af ledningsnettet. Det er endvidere forudsat, at større enkeltindvindere som gartnerier, markvanding og andet erhverv med egen indvinding bevares uændret som selvstændige anlæg. Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder med prognosetal for 2008, 2014 og Distributionsvandværkets* forsyningsområde er i prognosen lagt sammen med det forsyningsområde, hvorfra de køber vand. Ved fremskrivningen af forbruget er der forudsat et uændret enhedsforbrug pr. person frem til Vandforbruget forventes at stige i alle forsyningsområder i Assens Kommune med undtagelse af Skydebjerg og Sønderby, hvor forbruget er uændret. De største stigninger forventes i Etterup-Grønnemose, Vissenbjerg-Bred, Aarup og Brydegård og Omegns forsyningsområder. Der er også betydelige stigninger i flere andre områder. Stigningen i vandforbruget skyldes altså ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger, men kommunens forventninger til udviklingen i aktiviteter og befolkningstallet. Prognosen for det totale vandforbrugs forventede udvikling fremgår af den lilla graf på nedenstående figur. Det totale vandforbrug for kommunen forventes at stige med knap 14 % frem til [1000 m³/år] Prognose Nedsat vandforbrug - industri Reduktion i planlagt udbygning Scenarier for vandforbruget i perioden fra 2008 til 2021 i Assens Kommune En stigning på 14 % er høj, men er en naturlig følge af, at der i Assens Kommune er udlagt store arealer til nybygning af boliger og erhverv. Det er muligt at ikke alle udlagte arealer bliver udbygget i planperioden bl.a. på grund af den økonomiske afmatning i disse år. Som eksempel viser den orange graf på ovenstående figur udviklingen af vandforbruget, hvis det forventes at kun halvdelen af det planlagte nybyggeri bliver gennemført. Dette vil resultere i, at vandforbruget stiger med 9 % frem til Der er stor forskel på, hvor stort et vandforbrug forskellige typer af industrier har. Derfor er et andet scenarie, at de industrier, der bygges, har et lavere vandforbrug end forudsat i prognosen. Nedsættes det årlige vandforbrug til erhverv fra m³ pr. ha til m³/ pr. ha, vil vandforbruget stige med 12 % frem til 2021, se grøn graf på ovenstående figur. Som det fremgår af ovenstående scenarier er der usikkerheder forbundet med prognosen, men i prognosen til vandforsyningsplanen er alle arealer til nybygning som er udlagt i kommuneplanen* medtaget og enheds- 17

20 forbrugene er fastholdt. Det er denne prognose for det maksimalt forventede vandforbrug, der bruges i vandforsyningsplanen. 4.8 Fremtidige forsyningskrav Ud fra prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med værkernes nuværende kapacitet fremgår det, at alle vandværker med undtagelse af Etterup-Grønnemose og Kerte og Omegns Vandværk har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. Ved Etterup-Grønnemose Vandværk og Kerte og Omegns Vandværk er der risiko for, at kapaciteten er utilstrækkelig i forhold til de fremtidige kapacitetskrav. Ved disse to vandforsyninger kan der blive problemer med at levere vandet, eller forbrugerne vil i perioder med højt forbrug opleve et lavere vandtryk end normalt. Det skal bemærkes, at de fremtidige forsyningskrav er yderst afhængige af, om de planlagte erhvervsarealer bliver udbygget og om disse erhvervsområder vil forbruge den vandmængde, som er fastsat i prognosen. Med baggrund i disse usikkerheder er det ikke sikkert, at vandværkerne vil få problemer med at levere tilstrækkelig vand med den nuværende anlægskapacitet. Indvindingstilladelse Det er ikke alle almene vandværker*, der har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede fremtidige vandbehov i Ved seks vandværker forventes det fremtidige vandbehov at overstige den aktuelle indvindingstilladelse. Der kan derfor blive behov for en udvidet indvindingstilladelse ved disse vandværker. 18

21 5 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen fastlægger rammerne for den fremtidige forsyningsstruktur i Assens Kommune. Den omfatter en beskrivelse af planen for hvert alment* vandforsyningsområde. 5.1 Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er byrådets ønske om, at de almene vandværker* skal fortsætte som selvstændige vandforsyninger. Ved at sikre en decentral indvinding i kommunen opnås en høj forsyningssikkerhed og samtidig kan der opnås en god udnyttelse af grundvandsressourcen. Desuden fastholdes et lokalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser, og der fastholdes en lokal bevidsthed om at skulle beskytte vores drikkevand. Planen tager endvidere udgangspunkt i de lokaliserede problemstillinger vedrørende: Forsyningssikkerhed Vandressourcens kvalitet Drikkevandskvalitet Vandforsyningsanlæggenes tilstand Kapacitetsforhold For nogle vandværker kan ovennævnte problemstillinger være så problematiske, at vandværkerne vælger at søge sammen med andre vandværker om fælles løsninger eller at sammenlægges med andre vandværker. Tilsvarende kan de administrative og driftsmæssige opgaver for nogle vandværker blive så omfattende, at vandværkerne med tiden ønsker samarbejde eller sammenlægning med andet vandværk. 40 % af vandværkerne i Assens kommune har konstateret miljøfremmede stoffer* i deres drikkevandsboringer. I drikkevandet er der ikke koncentrationer af miljøfremmede stoffer*, som er over grænseværdien for drikkevand. Ved nogle vandværker kan ressourcegrundlaget med tiden vise sig så problematisk, at vandværker må opgive eksisterende indvinding og søge en alternativ kildeplads eller eventuelt søge sammen med andre vandværker om etablering af fælles indvinding eller distribution af drikkevand. Assens Kommune har ikke noget ønske om at fremme nedlæggelse af almene vandværker*, men ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne, så der sikres en stabil vandforsyning i hele kommunen. Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, må vandværkerne aftale, om de skal sammenlægges til et fælles vandværk, eller det forsynede vandværk skal fortsætte som distributionsforening. Det er en klar forudsætning for planens gennemførelse, at der kan lokaliseres tilstrækkelige og uforurenede grundvandsressourcer i tilknytning til værkerne. Vandværkernes forsyningsområder er vist på kort i de efterfølgende afsnit. Inden for forsyningsområderne har de enkelte vandværker ret til at forsyne ejendomme, som vurderes at have behov for vandforsyning fra et alment vandværk*. Når ejendomme skal have almen* vandforsyning skal det ske fra det almene vandværk*, hvis forsyningsområde* de ligger i. Kun de ejendomme der ligger i vandforsyningernes naturlige forsyningsområder* har ret til forsyning fra almene vandværker*. Tilslutning til almene vandforsyningsanlæg* sker i henhold til vandværkernes takstblade* og regulativer*. Bemærk venligst forskellen mellem forsyningsområde og naturligt* forsyningsområde, hvor sidstnævnte er det område hvor ledningsnettet ligger. Forsyningsområdet er større end det naturlige forsyningsområde og omfatter også det areal, hvor vandværket har ret ikke pligt til at forsyne. 5.2 Planens kategorisering af vandværker De almene vandværker* i Assens Kommune kategoriseres ud fra en samlet vurdering således: Primære vandværker Basisvandværker Sekundære Vandværker 19

22 De primære vandværker er tilstrækkeligt robuste til selv at kunne leve op til de fremtidige krav. Nogle af de primære vandværker har behov for øget sikkerhed enten ved etablering af forsyningsledning til andet vandværk eller ved udbygning, så vandværket får parallelle vandbehandlingslinier. De primære vandværker er grundpillerne i forsyningsstrukturen. Disse vandværker kan på sigt blive pålagt øgede forsyningsforpligtigelser som angivet i vandforsyningsplanen. Basisvandværker er anlæg som ønskes bevaret, men der er et behov for at sikre vandværket ved forsyning fra andet vandværk. Basisvandværker pålægges ikke forsyningsforpligtigelser udover de i vandforsyningsplanens skitserede forsyningsområder. Sekundære vandværker er vandværker, som i løbet af planperioden forventes at få behov for forsyning fra andet vandværk. Ved de sekundære vandværker er der behov for en særlig indsats i planperioden for at leve op til kravene i vandforsyningsplanen. forsyner 76 parcelhuse, 3 virksomheder og 5 institutioner i Assens Kommune. 5.4 Krav til forsyningssikkerhed Hovedparten af vandværkerne i kommunen har acceptabel forsyningssikkerhed i forhold til daglig drift, men mindre god forsyningssikkerhed i forhold til beredskabssituationer, hvor drikkevand eller råvand* bliver forurenet. Vandværkerne bør også sikre forsyningssikkerheden i forhold til vandforsyning til brandslukning i situationer med nedbrud på vandværk eller kildeplads. I denne vandforsyningsplan er der opstillet krav til forsyningssikkerheden, som varierer afhængig af om vandværket er et primært, basis eller et sekundært vandværk. Krav til forsyningssikkerhed Vandværkskategori 5.3 Vandværksgrupper Vandværkerne grupperes i fem vandværksgrupper. Indenfor disse geografisk betingede grupperinger vil Assens Kommune arbejde for et øget samarbejde mellem vandværkerne med særlig fokus på forsyningssikkerhed. Grupperne benævnes: Område Nord Område Øst Område Syd Område Vest Helnæs Holmehaveværket indgår ikke i en af de ovenstående vandværksgrupper, da dette vandværk indgår i Vand- Center Syd og er forbundet med andre vandværker inden for VandCenter Syd. Holmehaveværket er desuden behandlet i vandforsyningsplanen for Odense Kommune Holmehaveværkets forsyningsområde ligger mellem område øst og område syd. Værket Primært vandværk 100 % parallelle produktionslinjer inkl. nødstrømsanlæg eller nødforsyningsledning tilstrækkelig kapacitet med - Skal have kapacitet til at forsyne andre vandværker Basisvandværk - Skal nødforsynes (kan forsyne andre vandværker hvis der er tilstrækkelig kapacitet) Sekundært vandværk Definitionen på nødforsyning er: - Skal nødforsynes At den skal have ekstra kapacitet til ét døgns forsyning med middeldøgnforbrug. At den skal etableres permanent og kunne fungere som en forsyningsledning. 20

23 5.5 Område Nord Område Nord består af ti vandværker, hvoraf to vandværker har rollen som primære vandværker. De to primære vandværker er: Aarup Vandværk Vissenbjerg-Bred Vandværk Herudover er der otte vandværker, som er kategoriseret som basisvandværker: Andebølle Vandværk Etterup-Grønnemose Vandværk Kerte og Omegns Vandværk Kådekilde-Orte Vandværk Magtenbølle-Kelstrup Vandværk Rørup og Omegns Vandværk Skallebølle Vandværk Skydebjerg Vandværk Forsyningssikkerhed I Område Nord er der flere eksisterende forbindelsesledninger, men ikke alle ti vandværker har sikret forsyningen med en forbindelsesledning til et andet vandværk. Område Nord skal i planperioden samarbejde om at forbedre forsyningssikkerhed i hele området. De primære vandværker Aarup og Vissenbjerg-Bred skal primært stå for vandleverancen til nødforsyning i området. Basisvandværkerne kan ligeledes indgå i nødforsyningsstrukturen, men har ingen forpligtigelser. Område Nord ses på nedenstående kort, hvor også kategoriseringen af vandværker, forsyningsområder og eksisterende forbindelsesledninger er vist. Forsyningsgrænser Forsyningsgrænser ændres, så de enkelte vandværkers ledningsnet er indeholdt i vandværkets forsyningsområder. Herudover er forsyningsområder ændret i enkelte områder, så enkeltindvindere ligger i det forsyningsområde, hvor ledningsnettet er tættest på den enkelte enkeltindvinder. De gældende forsyningsgrænser ses af nedenstående kort. Kort over Område Nord med vandværkskategorisering, forsyningsområde og eksisterende forbindelsesledninger. 21

24 Aarup Vandværk Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Forsyningsområdet reduceres mod syd mod Skydebjerg forsyningsområde og Kerte og Omegn forsyningsområde, således at disse vandværkers ledningsnet er omfattet af deres forsyningsområde. Vissenbjerg-Bred Vandværk Aarup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Plan for Aarup Vandværk: Vandværket skal i samarbejde med Vissenbjerg- Bred Vandværk varetage opgaven som primært vandværk i Område Nord, hvilket bl.a. betyder at disse to vandværker skal sikre tilstrækkelig rent drikkevand til nødforsyning af andre vandværker i Område Nord. Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden. Dette kan bl.a. gøres ved at etablere et nødstrømsanlæg samt 100 % parallelle proceslinier eller sikre at der er tilstrækkelig kapacitet til forsyning af alle vandværkets forbrugere gennem forbindelsesledninger til andre vandværker. Aarup Vandværk skal fortsat kunne nødforsyne Skydebjerg, Kerte og Omegn, Rørup og Omegns samt Etterup-Grønnemose Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsynes fra de nuværende ledningsforbindelser til hhv. Etterup-Grønnemose og Kerte og Omegn Vandværk. Vissenbjerg-Bred Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Plan for Vissenbjerg-Bred Vandværk: Vandværket skal i samarbejde med Aarup Vandværk varetage opgaven som primært vandværk i Område Nord, hvilket indebærer, at disse to vandværker skal sikre tilstrækkelig rent drikkevand til nødforsyning af vandværkerne i Område Nord. Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden. Dette kan bl.a. gøres ved at etablere et nødstrømsanlæg samt 100 % parallelle proceslinier eller sikre at der er tilstrækkelig kapacitet til forsyning af alle vandværkets forbrugere gennem forbindelsesledninger til andre vandværker. Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Magtenbølle-Kelstrup Vandværk. 22

25 Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsynes Vandværket har et sårbart grundvandsmagasin*, fra den eksisterende forbindelse til Magtenbølle- og der er fundet pesticider* på nuværende kilde- Kelstrup Vandværk. plads*. Dette skal følges nøje. Fund af pesticider* i den ene boring skal følges Vandværksanlægget bør gennemgås for fejl og nøje. mangler, for at imødegå de gentagne overskridel- Vandværket må forvente behov for forøgelse af indvindingstilladelsen i planperioden. ser af bakteriologiske parametre. Inden for planperioden er det nødvendigt at reno- Vandværket bør følge udviklingen i vandtabet* i ledningsnettet. vere vandværksbygningen af hensyn til de hygiejniske forhold og for at sikre en god drikkevandskvalitet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket bør følge udviklingen i vandtabet* i ledningsnettet. Forsyningsområdet ændres mod Andebølle, Magtenbølle-Kelstrup og Skalbjerg forsyningsområde til at omfatte ledningsnettets udbredelse. Herudover overgår en enkeltindvinder til Skalbjerg forsyningsområde, da Skalbjerg ledningsnet ligger tæt på enkeltindvinderen. Andebølle Vandværk Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Forsyningsområdet ændres mod Vissenbjerg- Bred og Etterup-Grønnemose forsyningsområde til at omfatte ledningsnettets udbredelse. Etterup-Grønnemose Vandværk Andebølle Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Andebølle Vandværk: Andebølle Vandværk bør forbedre vandværkets forsyningssikkerhed ved at etablere en forbindelsesledning til et andet vandværk. Etterup-Grønnemose Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Etterup-Grønnemose Vandværk: 23

26 I planperioden forventes stor tilslutning af nye forbrugere, og der må derfor forventes et behov for en udvidelse af indvindingstilladelsen. Det bør undersøges om det er bæredygtigt at forøge indvindingstilladelsen så meget eller om en alternativ løsning skal findes. Kerte og Omegn Vandværk Der kan opstå kapacitetsproblemer på vandværket såfremt den forventede store tilslutning af nye forbrugere bliver en realitet. Vandværket bør forholde sig til, hvordan de ønsker at gribe denne situation an eksempelvis ved at udbygge eksisterende vandværk eller købe vand fra et andet vandværk. Vandværket bør sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til forsyning af alle vandværkets forbrugere gennem forbindelsesledninger til andre vandværker. Vandværket har sårbare boringer og bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringer for påvirkninger fra jordoverfladen. Der vurderes behov for reparation eller udskiftning af nogle af vandværkets maskinelle dele i løbet af planperioden. Kerte og Omegn Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Kerte og Omegn Vandværk: Der kan i løbet af planperioden blive kapacitetsproblemer, hvilket kan afhjælpes ved at forøge beholdervolumenet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsyne Aarup Vandværk. Vandværket bør være opmærksomt på vandtab* i ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Aarup Vandværk. Forsyningsområdet ændres mod Andebølle forsyningsområde, således Andebølles forsyningsområde kommer til at omfatte ledningsnettets udbredelse. Forsyningsområdet ændres mod Aarup, Blangstrup og Søllested-Vedtofte forsyningsområde til at omfatte ledningsnettets udbredelse. Derudover udvides forsyningsområdet til at omfatte området vest for Stubberup. 24

27 Kådekilde-Orte Vandværk Magtenbølle-Kelstrup Vandværk Kådekilde-Orte Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Kådekilde-Orte Vandværk: Magtenbølle-Kelstrup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Magtenbølle-Kelstrup Vandværk: Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af en fast forbindelsesledning til et andet vandværk med tilstrækkelig kapacitet. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå Vandbehandlingen skal forbedres for at nedbringe indholdet af ammonium og mangan i drikkevan- de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. det. Vandværket bør overveje en reduktion af indvin- Vandværket bør få reduceret dets indvindingstil- dingstilladelsen. ladelse. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsom- Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. rådet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsyne Vissenbjerg-Bred Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra den eksisterende forbindelse til Vissenbjerg-Bred Vandværk. Forsyningsområdet reduceres mod Vissenbjerg- Bred og Skallebølle forsyningsområde, således disse forsyningsområder kommer til at omfatte vandværkernes ledningsnets udbredelse. 25

28 Rørup og Omegns Vandværk Skallebølle Vandværk Rørup og Omegns Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Rørup og Omegns Vandværk: Vandværket skal være opmærksomhed på arsen* i drikkevandet, da koncentrationsniveauet ligger tæt på 5 µg/l. Vandværket bør reducere indvindingstilladelsen i forbindelse med fornyelsen af denne. Skallebølle Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Skallebølle Vandværk: Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk med tilstrækkelig kapacitet. Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet, så det bliver mindre end 10 %. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsyne Etterup-Grønnemose Vandværk. Forsyningsområdet ændres mod Magtenbølle- Kelstrup og Skalbjerg forsyningsområde til at om- Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra de fatte ledningsnettets udbredelse. eksisterende forbindelser til Etterup-Grønnemose og Aarup Vandværk. 26

29 Skydebjerg Vandværk Skydebjerg Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Skydebjerg Vandværk: Vandværket skal være opmærksomhed på arsen* i drikkevandet, da koncentrationsniveauet ligger tæt på 5 µg/l. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet til mindre end 10 %. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladelsen. Der vurderes behov for reparation eller udskiftning af vandværkets maskinelle dele i løbet af planperioden. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra den eksisterende forbindelse til Aarup Vandværk. Forsyningsområdet ændres mod Aarup forsyningsområde til at omfatte ledningsnettets udbredelse. 27

30 5.6 Område Øst Område Øst består af otte vandværker alle kategoriseret som basisvandværker: Brylle Vandværk Frøbjerg-Skovstrup Vandværk Nårup Vandværk Skalbjerg Vandværk Stærmose Vandværk Tommerup Bys Vandværk Tommerup Stationsbys Vandværk Verninge Vandværk Forsyningssikkerhed I Område Øst er alle otte vandværker basisvandværker dvs. at alle vandværkerne har et lige ansvar for forsyningssikkerheden i området. Forsyningssikkerheden i området er forholdsvis god, og det er få forbindelsesledninger der mangler for at hele området har god forsyningssikkerhed. Område Øst skal i planperioden samarbejde om at forbedre forsyningssikkerheden i hele området. Af nedenstående kort ses Område Øst, kategoriseringen af vandværker, forsyningsområder samt eksisterende forbindelsesledninger. Forsyningsgrænser Forsyningsgrænser ændres, således at de enkelte vandværkers ledningsnet er indeholdt i vandværkets forsyningsområder. Herudover er forsyningsområder ændret i enkelte områder, således at enkeltindvindere ligger i det forsyningsområde, hvor ledningsnettet er tættest på den enkelte enkeltindvinder. De gældende forsyningsgrænser ses af nedenstående kort. Kort over Område Øst med vandværkskategorisering, forsyningsområder og eksisterende forbindelsesledninger. 28

31 Brylle Vandværk Frøbjerg-Skovstrup Vandværk Brylle Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Brylle Vandværk: Vandværket bør sikre, at det kan modtage tilstrækkelig med vand fra forbindelsesledningerne til Stærmose og Verninge Vandværk i nødsituationer. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladelsen. Vandværket har sårbare boringer og bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringer for påvirkninger fra jordoverfladen. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Stærmose Vandværk og Verninge Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne delvist nødforsynes fra Verninge Vandværk og Stærmose Vandværk. Frøbjerg-Skovstrup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Frøbjerg-Skovstrup Vandværk: Vandværket bør følge udviklingen i vandtabet* i ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsyne Tommerup Bys Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Tommerup Bys Vandværk. Forsyningsområdet ændres mod Tommerup Bys forsyningsområde, således at Tommerup Bys forsyningsområde kommer til at omfatte vandværkets ledningsnets udbredelse. Desuden ændres forsyningsområdet omkring Krengerup Gods, således at vandværkets ledningsnet ligger indenfor forsyningsområdet. 29

32 Nårup Vandværk Skalbjerg Vandværk Nårup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Nårup Vandværk: Skalbjerg Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Skalbjerg Vandværk: Vandbehandlingen skal forbedres således at indholdet af arsen* i drikkevandet reduceres, og kva- Indholdet af pesticider* i drikkevandet skal følges nøje. litetskravet overholdes. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhen- Der vurderes behov for reparation/udskiftning af vandværkets maskinelle dele i løbet af planperioden. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Tommerup Bys Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne delvist nødforsyne sigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladelsen. Vandværket har sårbare boringer og bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringer for påvirkninger fra jordoverfladen. Tommerup Bys Vandværk. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Forsyningsområdet reduceres mod Skallebølle forsyningsområde, således Skallebølles forsyningsområde kommer til at omfatte vandværkets ledningsnets udbredelse. Herudover udvides Skalbjergs forsyningsområde mod vest så det kommer til at omfatte ledningsnettets udbredelse. 30

33 Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsom- Tommerup Stationsby Vandværk. rådet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne delvist nødforsyne Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Tommerup Stationsby Vandværk. Brylle Vandværk. Stærmose Vandværk Vandværket skal fortsat kunne delvist nødforsyne Brylle Vandværk. Tommerup Bys Vandværk Stærmose Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Stærmose Vandværk: Vandbehandlingen skal forbedres således at indholdet af arsen* i drikkevandet reduceres og kvalitetskravet overholdes. Tommerup Bys Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Tommerup Bys Vandværk: Der vurderes behov for renovering af vandværks- Fund af pesticider* i boring skal følges nøje. bygningen i løbet af planperioden. Der er behov for ændringer eller forbedringer af Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør fore- vandværkets tørbrønde* af hensyn til de hygiejniske forhold. tages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladelsen. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladelsen. Vandværket bør følge udviklingen i vandtabet* i ledningsnettet. Vandværket bør få overblik over vandtabet* i ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. 31

34 Forsyningsområdet udvides mod vest mod Frø- Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra bjerg-skovstrup forsyningsområde til at omfatte Tommerup Bys Vandværk og delvist fra Skalbjerg ledningsnettets udbredelse. Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Skal- Tommerup Stationsby Vandværk, Nørup og Frø- bjerg og Tommerup Bys Vandværk. bjerg-skovstrup Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Tommerup Stationsby Vandværk, Nørup og Frøbjerg- Skovstrup Vandværk. Verninge Vandværk Tommerup Stationsby Vandværk Verninge Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Verninge Vandværk: Tommerup Stationsby Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Tommerup Stationsby Vandværk: Indholdet af pesticider* i drikkevandet skal følges nøje. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladelsen. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværkets ene boring er sårbar og vandværket bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringen for påvirkninger fra jordoverfladen. Indholdet af miljøfremmede stoffer* i drikkevandet skal følges nøje. Vandværkets ene boring er sårbar og vandværket bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringen for påvirkninger fra jordoverfladen. Vandværket bør følge udviklingen i vandtabet* i ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Brylle Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsyne Brylle Vandværk. 32

35 5.7 Område Syd Område Syd består af ni vandværker, hvoraf Haarby Vandværk er kategoriseret som primært vandværk og de resterende otte vandværker er kategoriseret som basisvandværker. Primært vandværk: Haarby Vandværk Basisvandværker: Bregnemose Vandværk Brydegård og Omegn Vandværk Dærup og Omegn Vandværk Flemløse-Voldtofte Vandværk 1 Glamsbjerg Vandværk Højrup Vandværk Jordløse Vandværk Køng-Gummerup Vandværk 1 Voldtofte Vandværk er lukket, og forbrugere, som var forsynet fra vandværket, er overgået til Flemløse Vandværk, som efterfølgende hedder Flemløse-Voldtofte Vandværk. Forsyningssikkerhed I Område Syd er der generelt ringe forsyningssikkerhed. Område Syd skal i planperioden samarbejde om at forbedre forsyningssikkerheden i hele området. Det primære vandværk Haarby Vandværk skal primært stå for vandleverancen til nødforsyning i området. Basisvandværkerne kan ligeledes indgå i nødforsyningsstrukturen, men har ingen forpligtigelser som sådan. Område Syd ses på nedenstående kort, hvor også forsyningsområder, kategoriseringen af vandværker og eksisterende forbindelsesledninger er vist. Forsyningsgrænser Forsyningsgrænser ændres, således at de enkelte vandværkers ledningsnet er indeholdt i vandværkets forsyningsområder. Kort over Område Syd med vandværkskategorisering, forsyningsområde og eksisterende forbindelsesledninger. 33

36 Haarby Vandværk Bregnemose Vandværk Haarby Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Plan for Haarby Vandværk: Bregnemose Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Bregnemose Vandværk: Vandværket skal forbedre dets forsyningssikkerhed. Der skal være særlig fokus på forsyningssikkerhed, da vandværket er kategoriseret som pri- Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk. mært vandværk. Forsyningssikkerheden skal forbedres ved etablering af en alternativ kildeplads samt nødstrømsanlæg. Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet. Indholdet af miljøfremmede stoffer* i drikkevandet skal følges nøje. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket bør få udvidet indvindingstilladelsen. Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Højrup Vandværk. Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. 34

37 Brydegård og Omegn Vandværk Dærup og Omegn Vandværk Brydegård og Omegn Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Brydegård og Omegn Vandværk: Dærup og Omegn Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Dærup og Omegn Vandværk: Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet Indholdet af pesticider* i drikkevandet skal følges nøje. vandværk. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladel- Indholdet af pesticider* i drikkevandet skal følges. sen. Nitratkoncentrationen i drikkevandet og boringer skal følges. Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet til mindre end 10 %. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske pa- Vandværkets boring er meget sårbar og vandværket bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringen for påvirkninger fra jordoverfladen. rametre. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsom- Vandværket bør arbejde på at reducere vandta- rådet ønskes tilsluttet ledningsnettet. bet* i ledningsnettet, så det kommer under 10 %. Forsyningsområdet udvides til at omfatte led- Vandværkets ene boring er meget sårbar og ningsnettets udbredelse. vandværket bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringen for påvirkninger fra jordoverfladen. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsyne Glamsbjerg Vandværk. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Glamsbjerg Vandværk. 35

38 Flemløse-Voldtofte Vandværk Glamsbjerg Vandværk Flemløse-Voldtofte Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Flemløse Vandværk: Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. Glamsbjerg Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Glamsbjerg Vandværk: Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk med tilstrækkelig kapacitet. Fund af pesticider* på nuværende kildeplads* skal følges nøje. Vandværket bør få udvidet deres indvindingstilla- Vandværket bør få en mindre udvidelse af indvin- delse. dingstilladelsen i forbindelse med fornyelsen af Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet. denne. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsom- Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. rådet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne delvis nødforsynes Forsyningsområdet ændres til at omfatte det tidligere Voldtofte Vandværks forsyningsområde. fra Dærup og Omegn Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Dærup og Omegn Vandværk. 36

39 Højrup Vandværk Jordløse Vandværk Højrup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Højrup Vandværk: Jordløse Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Jordløse Vandværk: Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet. ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket bør få overblik over vandtabet* i ledningsnettet. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Bregnemose Vandværk. Vandværket bør sikre at vandværkets vandbehandling fungerer optimalt, således at grænseværdien for jern overholdes. Vandværket må forvente et behov for forøgelse af indvindingstilladelsen i planperioden. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. 37

40 Køng-Gummerup Vandværk Køng-Gummerup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Køng-Gummerup Vandværk: Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk med tilstrækkelig kapacitet. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. Vandbehandlingen skal forbedres for at nedbringe indholdet af mangan og jern i drikkevandet. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Inden for planperioden er det nødvendigt at renovere vandværksbygningen og reparere eller udskifte maskinelle dele af hensyn til de hygiejniske forhold og for at sikre en god drikkevandskvalitet Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet så det kommer under 10 %. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. 38

41 5.8 Område Vest Område Vest består af 12 vandværker, hvoraf fire vandværker er en del af Assens Forsyning A/S. Assens Forsyning A/S er primær vandforsyning i Område Vest. De øvrige otte vandværker er basisvandværker. Primær vandforsyning: Assens Forsyning A/S (Mariendal, Kildebakken, Barløse, Aborg-Lundager Vandværk) Basisvandværker: Blangstrup Vandværk Ebberup Vandværk Melby-Kærum Vandværk Søby og Omegn Vandværk Søllested-Vedtofte Vandværk Sønderby Vandværk Voldbro Vandværk Ørsted Vandværk Forsyningssikkerhed I Område Vest er der generelt mindre god forsyningssikkerhed. Område Vest skal i planperioden samarbejde om at forbedre forsyningssikkerheden i hele området. De primære vandværker vandværkerne under Assens Forsyning A/S skal primært stå for vandleverancen til nødforsyning i området. Basisvandværkerne kan ligeledes indgå i nødforsyningsstrukturen, men har ingen forpligtigelser. Område Vest ses på nedenstående kort, hvor også forsyningsområder, kategoriseringen af vandværker og eksisterende forbindelsesledninger er vist. Forsyningsgrænser Forsyningsgrænser ændres, således at de enkelte vandværkers ledningsnet er indeholdt i vandværkets forsyningsområder. Herudover er forsyningsområder ændret i enkelte områder, således at enkeltindvindere ligger i det forsyningsområde, hvor ledningsnettet er tættest på den enkelte enkeltindvinder. De gældende forsyningsgrænser ses af nedenstående kort. Kort over Område Vest med vandværkskategorisering, forsyningsområde og eksisterende forbindelsesledninger. 39

42 Assens Forsyning A/S Assens Forsyning består af fire vandværker: Mariendal Vandværk Kildebakkens Vandværk Barløse Vandværk Aborg-Lundager Vandværk Mariendal Vandværk er et kommunalt ejet alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Plan for Mariendal Vandværk: Vandværket bør sikre at vandværkets vandbehandling fungerer optimalt, således grænseværdien for mangan kan overholdes. Plan gældende for hele Assens Forsyning A/S: Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket har meget sårbare boringer og bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringer for påvirkninger fra jordoverfladen. Vandforsyningen bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet. Assens Forsynings A/S Kildebakken Den samlede indvindingstilladelse er passende, dog kan der være behov for op- og nedjustering af de enkelte vandværkers indvindingstilladelse. Vandforsyningen bør anskaffe nødstrømsanlæg. Område Turup skal fortsat kunne nødforsynes fra den nuværende ledningsforbindelse til Blangstrup Vandværk. Vandforsyningen skal forsat kunne nødforsyne Blangstrup og Melby-Kærum Vandværk. Assens Forsynings A/S Mariendal Kildebakkens Vandværk er et kommunalt ejet alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Plan for Kildebakkens Vandværk: Vandværket har meget sårbare boringer, og der er fundet pesticider* i drikkevandet. Vandværket bør søge en anden bedre beskyttet - kildeplads. Dette arbejde er igangsat. 40

43 Assens Forsynings A/S Aborg-Lundager Barløse Vandværk er et kommunalt ejet alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Plan for Barløse Vandværk: Der vurderes behov for reparation eller udskiftning af nogle af vandværkets maskinelle dele i løbet af planperioden. Der vurderes behov for renovering af vandværksbygningen i løbet af planperioden. Aborg-Lundager Vandværk er et kommunalt ejet alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Blangstrup Vandværk Plan for Aborg-Lundager Vandværk: Fund af pesticider* i den ene boring skal følges nøje. Vandværket har meget sårbare boringer og bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringer for påvirkninger fra jordoverfladen. Der vurderes behov for reparation eller udskiftning af nogle af vandværkets maskinelle dele i løbet af planperioden. Blangstrup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Blangstrup Vandværk: Assens Forsynings A/S - Barløse Indholdet af miljøfremmede stoffer* i drikkevandet skal følges nøje. Vandværket har sårbare boringer og bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringer for påvirkninger fra jordoverfladen. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Forsyningsområdet reduceres mod Kerte og Omegn samt Søllested-Vedtofte forsyningsområde, 41

44 således at disse vandværkers forsyningsområder kommer til at omfatte ledningsnettets udbredelse. Vandværket bør få reduceret indvindingstilladelsen. Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Turupområdet, som er en del af Assens Forsynings forsyningsområde. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Assens Forsyning A/S. Ebberup Vandværk Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Forsyningsområdet reduceres mod Voldbro samt Melby-Kærum forsyningsområde, således at disse vandværkers forsyningsområder kommer til at omfatte ledningsnettets udbredelse. En enkelt - endnu ikke tilsluttet enkeltindvinder, overgår til Voldbro Vandværks forsyningsområde. Vandværket skal fortsat kunne nødforsyne Sønderby Vandværk. Vandværket skal fortsat kunne delvist nødforsynes fra Sønderby Vandværk. Melby-Kærum Vandværk Ebberup Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Ebberup Vandværk: Vandværket skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet ved nødsituationer gennem eksisterende forbindelsesledning alternativt etablere ekstra forbindelsesledning. Indholdet af miljøfremmede stoffer* i drikkevandet skal følges nøje. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Melby-Kærum Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Melby-Kærum Vandværk: Indholdet af miljøfremmede stoffer* i drikkevandet skal følges nøje. Vandværket bør være opmærksomt på nitratkoncentrationen i drikkevandet og boringer. 42

45 Vandværket har meget sårbare boringer og bør Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden derfor være særlig opmærksom på at beskytte bo- ved etablering af forbindelsesledning til et andet ringer for påvirkninger fra jordoverfladen. vandværk. Vandbehandlingen skal forbedres for at nedbringe Vandværket har en ældre maskinpark, hvorfor der indholdet af mangan, ammonium og nitrit i drikke- som led i almindelig vedligeholdelse forventes en vandet. udskiftning eller renovering af de maskinelle dele i Vandværket må forvente behov for forøgelse af indvindingstilladelsen i planperioden. planperioden. Inden for planperioden er det nødvendigt at reno- Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. vere vandværksbygningen. Den hygiejniske stand bør forbedres bl.a. ved at Forsyningsområdet udvides mod Assens Forsyning og Ebberup forsyningsområde, således at vandværkets forsyningsområde kommer til at om- etablere et tæt dæksel til drikkevandstanken samt etablere fast bund i tørbrønd*. Vandværket bør få udvidet deres indvindingstilla- fatte ledningsnettets udbredelse. delse. Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. Assens Forsyning A/S. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Søby og Omegn Vandværk Forsyningsområdet reduceres mod Dærup og Omegn samt Søllested-Vedtofte forsyningsområde, således at disse vandværkers forsyningsområder kommer til at omfatte ledningsnettets udbredelse. Søllested-Vedtofte Vandværk Søby og Omegn Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Søby og Omegn Vandværk: 43

46 Søllested-Vedtofte Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Søllested-Vedtofte Vandværk: følges nøje. Vandværket bør overveje at søge en anden bedre beskyttet kildeplads. Vandværket bør være opmærksomt på nitratkoncentrationen i drikkevandet og i boringen. Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Der vurderes behov for renovering af vandværksbygning i løbet af planperioden. Vandværket bør få overblik over vandtabet* i ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket bør få udvidet deres indvindingstilladelse. Forsyningsområdet udvides mod Kerte og Omegn samt Blangstrup forsyningsområde, således at vandværkets forsyningsområde kommer til at om- Vandværket skal fortsat kunne nødforsynes fra Ebberup Vandværk. fatte ledningsnettets udbredelse. Vandværket skal fortsat kunne delvist nødforsyne Ebberup Vandværk. Sønderby Vandværk Voldbro Vandværk Sønderby Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Sønderby Vandværk: Voldbro Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Vandværkets boringer er meget sårbare, og der er målt miljøfremmede stoffer* i drikkevandet. Koncentrationen af de miljøfremmede stoffer* skal Plan for Voldbro Vandværk: 44

47 Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk. Ørsted Vandværk Det er nødvendigt at renovere boringernes tørbrønde* af hensyn til de hygiejniske forhold. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Vandbehandlingen skal forbedres for at nedbringe indholdet af mangan, ammonium og nitrit i drikkevandet. Ørsted Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et basisvandværk. Plan for Ørsted Vandværk: Vandværket har en ældre maskinpark, hvorfor der som led i almindelig vedligeholdelse forventes en udskiftning/renovering af de maskinelle dele i planperioden. Vandværket skal forbedre forsyningssikkerheden ved etablering af forbindelsesledning til et andet vandværk. Vandværket bør få overblik over vandtabet* i ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket må forvente behov for forøgelse af indvindingstilladelsen i planperioden. Forsyningsområdet udvides mod Ebberup forsyningsområde, således at vandværkets forsyningsområde kommer til at omfatte ledningsnettets udbredelse samt en enkeltindvinder tæt på ledningsnettet. 45

48 5.9 Område Helnæs Helnæs Vandværk Helnæs Vandværk er det eneste vandværk i Område Helnæs. Vandværket er kategoriseret som primært vandværk, da det alene skal sikre forsyningssikkerheden på Helnæs. Helnæs Vandværk er et privat alment vandværk* og er i planen kategoriseret som et primært vandværk. Plan for Helnæs Vandværk: Forsyningssikkerheden bør sikres ved at etablere 100 % parallelle proceslinier. Vandværket skal være opmærksomhed på BAM* i drikkevandet, da dette er fundet i drikkevandet. Forsyningssikkerheden sikres ved at have 100 % parallelle proceslinier samt nødstrømsanlæg. Dette omfatter at vandværket skal indvinde råvand* fra to uafhængige kildepladser. Vandværket har en sårbar boring og bør derfor være særlig opmærksom på at beskytte boringen for påvirkninger fra jordoverfladen. Vandværket bør arbejde på at reducere vandtabet* i ledningsnettet. Helnæs Vandværk bør sikre at vandværkets vandbehandling fungerer optimalt, således grænseværdien for nitrit kan overholdes. Vandværksanlægget bør gennemgås for uhensigtsmæssige forhold og defekter, og der bør foretages evt. nødvendige reparationer for at imødegå de gentagne overskridelser af bakteriologiske parametre. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. 46

49 5.10 Enkeltindvindere* beliggende udenfor vandværkernes forsyningsområder Området centralt i Assens Kommune ved Krengerup Gods - syd for Frøbjerg-Skovstrup, vest for Nårup, nord for Glamsbjerg og øst for Søllested-Vedtofte - forsynes fra enkeltanlæg, jf. nedenstående kort. De blå afmærkninger er enkeltanlæg. Plan for området ved Krengerup Gods: Inden for planperioden udarbejder Assens Kommune en analyse, der belyser områdets problemstillinger i forhold til grundvandsressourcen og vandkvaliteten ved enkeltanlæggene. Analysen skal munde ud i et af nedenstående forslag til fremtidig forsyningsstruktur for området: o o o Enkeltindvinding bibeholdes, da grundvandsressourcen og anlægskvaliteten er bæredygtig Nyt vandværk opføres i området Området lægges ind under et eller flere af de eksisterende vandværkers forsyningsområder og forsynes fra eksisterende vandværker. På baggrund af analysen vil kommunen lave et tillæg til vandforsyningsplanen. 47