VENSLEV INDSATSOMRÅDE

Transkript

1 SKIBBY KOMMUNE Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse VENSLEV INDSATSOMRÅDE NOVEMBER 2003 FERSLEV VANDVÆRK HAMMERVANG VANDVÆRK RENDEBÆK VANDVÆRK RØGERUP VANDVÆRK VEJLEBY VANDVÆRK VELLERUP VANDVÆRK VELLERUP SOMMERBY VANDVÆRK VENSLEV VANDVÆRK

2 Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Venslev Indsatsområde Frederiksborg Amt Udgivelsesår: 2003 Rapport: Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem: Peter Møller, Ferslev Vandværk Kaj Poulsen, Hammervang Vandværk Kurt Carstensen, Rendebæk Vandværk Lis Thomsen, Røgerup Vandværk Kurt Jensen, Vejleby Vandværk Jan Johannessen, Vellerup Vandværk Allan Kirkestrup, Vellerup Sommerby Vandværk Gert Nielsen, Venslev Vandværk Frederiksborg Amt Skibby Kommune Hedeselskabet, Miljø & Energi as Grafik: Forside: Tryk: Copyright: Købes hos: Frederiksborg Amt og Hedeselskabet, Miljø & Energi as Illustration af indsatsområdet med tilhørende vandværker Hedeselskabet, Miljø & Energi as Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Kort & Matrikelstyrelsen 1992/KD Frederiksborg Amt Teknik og Miljø Miljøafdelingen Kongens Vænge Hillerød Tlf.: Pris: 100 kr.

3 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Forord Denne indsatsplan omfatter Bopladsen, Ferslev, Hammervang, Rendebæk, Røgerup, Vejleby, Vellerup, Vellerup Sommerby og Venslev vandværker. Planen er udarbejdet i et samarbejde mellem ovennævnte vandværker, Skibby Kommune og Frederiksborg Amt. I henhold til vandforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999. Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v.) skal amtsrådet udarbejde og vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder der er udpeget i regionplan Amtsrådet skal følge den prioritering der er fastlagt i regionplanen. Miljø- og Energiministeriet har udsendt en bekendtgørelse om indsatsplaner (Bekendtgørelse nr. 494 af 28/05/2000. Bekendtgørelse om indsatsplaner). I denne bekendtgørelse er der fastsat krav til indholdet i en indsatsplan. Forud for indsatsplanens udarbejdelse skal der tilvejebringes et beslutningsgrundlag. Til brug herfor har Miljøstyrelsen udsendt en vejledning til zonering (Vejledning nr. 3, Zonering). Indsatsplanen fremlægges for Grundvandsrådet til drøftelse inden den sendes i høring. Efter høring skal det reviderede forslag til indsatsplan forelægges Grundvandsrådet til orientering inden det vedtages i amtsrådet. I Frederiksborg Amt har amtsrådet vedtaget at overdrage den politiske behandling af indsatsplanen til udvalget for Teknik og Miljø. Baggrundsmateriale og data er opdateret til september Denne indsatsplan er behandlet på Grundvandsrådets møde den 11/11/2003 og skal behandles i udvalget for Teknik og Miljø den 16/12/2003. Side 3 af 51

4 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Side 4 af 51

5 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Frederiksborg Amt Venslev Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse November 2003 Indholdsfortegnelse 0 RESUMÈ 7 1 INDLEDNING 9 2 INDSATSOMRÅDET 13 3 INDSATSER 14 4 LANDSKAB OG GEOLOGI 17 5 AREALANVENDELSE 19 6 FORURENINGSKILDER OG VIRKSOMHEDER 21 7 HYDROLOGI 23 8 VANDFORSYNING BOPLADSEN VANDVÆRK FERSLEV VANDVÆRK HAMMERVANG VANDVÆRK RENDEBÆK VANDVÆRK RØGERUP VANDVÆRK VEJLEBY VANDVÆRK VELLERUP VANDVÆRK VELLERUP SOMMERBY VANDVÆRK VENSLEV VANDVÆRK 43 9 OVERVÅGNING FREMTIDIGE UDFORDRINGER BAGGRUNDSMATERIALE BILAGSFORTEGNELSE 51 BILAG ORDFORKLARING Side 5 af 51

6 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Side 6 af 51

7 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 0 Resumè Frederiksborg Amt har udarbejdet en indsatsplan for den nordvestlige del af Skibby Kommune, Venslev Indsatsområde. Indenfor indsatsområdet findes der 9 selvstændige vandværker som indvinder relativt små vandmængder. Grundvandsdannelsen i området er meget større end den nuværende vandindvinding og der er således en rigelig grundvandsressource indenfor indsatsområdet. Indsatsplanen har til hensigt at sikre, at den decentrale indvinding i området kan opretholdes og til at sikre beskyttelsen af grundvandet. Indsatsområde Venslev er beliggende i Hornsherred i et område, der i Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt, er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Indsatsområdet er præget af landbrugsaktiviteter og er relativt tyndt befolket. Der findes kun få virksomheder med grundvandstruende aktiviteter. Det primære grundvandsmagasin findes i kalklag afsat før istiden. Over kalkmagasinet findes vekslende lag af sand, grus og ler. Dette magasin er sårbart over for nedsivende forurening, da den naturlige beskyttelse er mindre god. Der er aftalt en række indsatser mellem de involverede parter, der skal tilsikre at grundvandsressourcen beskyttes overfor nedsivende forurening, idet magasinet er forholdsvist sårbart. Derudover er der beskrevet en række fremtidige udfordringer, der kan overvejes af de involverede parter og som der på nuværende tidspunkt ikke er truffet aftale om. Der er dog bred tilslutning blandt parterne om at etablere et kontaktudvalg, hvor erfaringer om vandværksdriften kan deles mellem vandværkerne indbyrdes. Side 7 af 51

8 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Side 8 af 51

9 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 1 Indledning Vandforsyningsloven Grundvandet Amtets opgaver Indsatsplaner I 1998 blev der vedtaget en ny vandforsyningslov (lov nr. 130 af 26/02/1999). Baggrunden herfor var det stigende antal fund af miljøfremmede stoffer i drikkevandet. I Danmark baserer vi vores drikkevand på rent grundvand, der bliver dannet fra nedsivende regnvand. Der kan gå mange år fra en regndråbe lander på jordens overflade, og til den bliver pumpet op i en vandværksboring. Risikoen for forurening af grundvandet er øget med den tiltagende og mere intensive udnyttelse af jorden til landbrug, boliger og erhverv. Derfor er det nødvendigt med en langsigtet planlægning for at sikre drikkevandsforsyningen med rent grundvand. Som et led i dette har amterne indhentet oplysninger om grundvandets beliggenhed og kvalitet samt oplysninger om geologien og arealanvendelsen i de områder, der har interesse for drikkevandsforsyningen. Amtet kan (jævnfør vandforsyningsloven) fastsætte et gebyr for hver kubikmeter vand der er tilladelse til at indvinde hos vandværker, erhverv og landbrug, og for disse midler udføre ovennævnte opgaver. Når amtet har indsamlet tilstrækkeligt med oplysninger om grundvandet og de trusler der eksisterer overfor grundvandet, skal der udarbejdes en indsatsplan, der beskriver hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre kvaliteten af ressourcen. Ifølge bekendtgørelse om indsatsplaner (Bekendtgørelse nr. 494 af 28/05/2000) skal en indsatsplan indeholde: arealanvendelsen i området, kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande, en vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie-, og punktkilder, alle de områder, der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening, med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er sårbart over for, de områder hvor en indsats skal gennemføres, de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, og opgørelse over hvem og i hvilket omfang der skal gennemføres en overvågning. Side 9 af 51

10 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Side 10 af 51

11 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Revision af indsatsplan Godkendelse af indsatsplan Baggrundsmateriale Planen skal være dynamisk således at de omskiftelige forhold der eksisterer i indsatsområdet kan indarbejdes så snart behovet herfor opstår. Denne indsatsplan tages op til revision i Som det fremgår af de planlagte indsatser lægges der op til at der årligt holdes et møde mellem vandværkerne, kommunen og amtet, således at der løbende kan følges op på problemer der måtte opstå. Indsatsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem vandværkerne i området, kommunen og amtet. Indsatsplanen skal efterfølgende fremlægges og behandles i grundvandsrådet og politisk godkendes i amtet. Indsatsplanen skal inden endelig godkendelse i offentlig høring. Bagerst i indsatsplanen findes en oversigt over det materiale der har været anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen. Materialet er opdateret til september 2003 Side 11 af 51

12 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Rendebæk vandværk Bopladsen vandværk Venslev vandværk Vejleby vandværk Ferslev vandværk Hammervang vandværk Vellerup Sommerby vandværk Vellerup vandværk Røgerup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Indvindingsboring Vandværk Kildepladszone Figur 1. Indsatsområde Venslev Side 12 af 51

13 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 2 Indsatsområdet Indsatsområdet Drikkevandsinteresser Sårbart grundvand Geofysiske undersøgelser Modelberegninger Vandindvinding Rigeligt med vand Vandforsyningsplan Denne indsatsplan omfatter Indsatsområde Venslev, der er vist på figur 1. Arealet af området er 17,6 km 2 og omfatter indvindingsoplandene til følgende vandværker: Bopladsen, Ferslev, Hammervang, Rendebæk, Røgerup, Vejleby, Vellerup, Vellerup Sommerby og Venslev Vandværk. Indsatsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem vandværkerne, Skibby Kommune og Frederiksborg Amt. Området er i regionplanen udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Baggrunden for at udpege området som indsatsområde er, at der er mange mindre indvindinger i området. Selve grundvandsressourcen findes i kalken der ligger under sedimenter afsat under istiden. Der findes også grundvand i sandlagene over kalken. Ofte er der tale om det samme magasin, da der ikke findes ler mellem kalken og sandlagene over. Visse steder er sandmagasinet dog tydeligt adskilt fra kalken. Der er udført geofysiske undersøgelser i dele af området. Amtet har opstillet en regional vandbalance og en hydrogeologisk strømningsmodel for hele Hornsherred. Ved hjælp af modellen har Frederiksborg Amt beregnet indvindingsoplandene til de enkelte vandforsyninger. Frederiksborg Amt har administrativt fastsat kildepladszoner omkring boringerne. I området indvindes ca m 3 vand årligt af almene vandforsyninger. Til sammenligning dannes der årligt ca. 1,76 millioner m 3 grundvand. I alt forsynes ca fastboende og et betydeligt antal sæsonbeboere og fastboende i sommerhusområderne. Som det fremgår dannes der meget mere grundvand end der indvindes i indsatsområdet. Samtidig er der hidtil ikke fundet pesticider eller rester af pesticider i grundvandet på de fire vandværker. Der er således rigeligt med grundvand af god kvalitet til forsyning af området, der også er begunstiget med meget få grundvandstruende virksomheder inden for indvindingsoplandene. Indsatsområde Venslev ligger i Skibby kommune, der har udarbejde en vandforsyningsplan for perioden 1996 til Det er i planen beskrevet, at det er hensigten at opretholde den meget decentrale vandforsyningsstruktur i området. Side 13 af 51

14 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 3 Indsatser I nedenstående tabel er de grundvandsbeskyttende tiltag sammenfattet, som vandværkerne, kommunen og amtet har besluttet at gennemføre i den kommende årrække. Af nedenstående indsatser skal især nævnes oprettelsen af et kontaktudvalg som alle vandværker har tilkendegivet er en god idé. Formålet er udveksling af erfaringer, øget samarbejde mv. Frederiksborg Amt og Skibby Kommune deltager gerne efter behov Bopladsen Vandværk Aftale analysefrekvens med Skibby Kommune X X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Ferslev Vandværk Overholde analysefrekvens X X X X X X Analysere for pesticider (BAM) X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Hammervang Vandværk Rydde areal omkring boring X Udarbejde rutine for tilsyn og rengøring af boring X Indgå dialog med landmand omkring etablering af fredningsbælte X omkring boring Aftale analysefrekvens med Skibby Kommune X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Rendebæk Vandværk Aftale analysefrekvens med Skibby Kommune X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Røgerup Vandværk Aftale analysefrekvens med Skibby Kommune X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Vejleby Vandværk Overholde analysefrekvens X X X X X X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Side 14 af 51

15 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Vellerup Vandværk Overholde analysefrekvens X X X X X X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Vellerup Sommerby Vandværk Overholde analysefrekvens X X X X X X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Venslev Vandværk Overholde analysefrekvens X X X X X X Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Skibby Kommune Frederiksborg Amt Overveje strategisk grundvandsovervågning i området X X Undersøgelse af muligt grundvandstruende forureninger X Vandværker, kommune og amt Statusmøde vedrørende de gennemførte indsatser og den generelle status af indsatsområdet Etablere kontaktudvalg Revision af indsatsplan X X X X X X X Side 15 af 51

16 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Profil Vest Ferslev Vandværk Øst Meter over DNN Meter over DNN Profil 2 Nord Ferslev Vandværk Syd meter 1 km Profil 2 Smeltevandssand Profil 1 Moræneler Indvindingsboring Kalk Figur 2. Geologiske profiler Side 16 af 51

17 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 4 Landskab og geologi Landskabet Grundvandsinteresser Kvartæret Kalken Varieret landskab Vandindvinding Landskabet i indsatsområdet er dannet i forbindelse med sidste istids isoverskridelser og efterfølgende afsmeltninger. I området er der fundet spor af flere forskellige isstrømme fra forskellige retninger. Landskabet fremstår afvekslende. Da området i flere omgange har været dækket af is, findes der vekslende lag af moræneler og sand. I kalken findes grundvand i rigelige mængder og i god kvalitet. Derfor er det især i kalken, der er grundvandsinteresser. Enkelte vandværker indvinder fra både sand og kalkmagasinerne. Tykkelsen af de kvartære aflejringer varierer meget indenfor området. Dette skyldes bl.a. at den underliggende kalk har varierende topkote. I den sydlige del af området findes en fordybning i kalkoverfladen, som bevirker at tykkelsen af de kvartære aflejringer her kommer op på 50 til 70 meter. Geologien i området kan ses i figur 2. I figuren er Ferslevs boring vist. Kalken i området er aflejret i havvand. Som følge er skiftende isfremstød er den øverste del af kalken ofte stærkt opsprækket, og har derfor god vandgennemstrømning. Det er i den øvre del af kalken, at de største grundvandsinteresser findes. Den dybereliggende kalk er mere kompakt og ofte er grundvandet salt her. Generelt kan det siges at landskabet på Hornsherred og i Indsatsområde Venslev er varieret, og derfor bevaringsværdigt. Dette medfører, at der i store områder ikke ønskes skovrejsning, der ellers ofte benyttes til beskyttelse af grundvandet. De fleste af vandværkerne i indsatsområdet indvinder vand fra den øvre del af kalkmagasinet eller den nedre del af sandmagasinet. Undtaget herfra er Vellerup Vandværk og Hammervang Vandværk som indvinder vand fra relativt højtliggende sand og gruslag. Side 17 af 51

18 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Rendebæk vandværk Bopladsen vandværk Venslev vandværk Vejleby vandværk Ferslev vandværk Hammervang vandværk Vellerup Sommerby vandværk Vellerup vandværk Røgerup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Indvindingsboring Vandløb Vej (3-6 meter) Græsareal Sø Mose Lav bebyggelse Industri Skov Kirkegård Sportsanlæg Landbrug Eng Råstofområde Overdrev Nåleskov Åben bebyggelse Mose Rekreativt område Løvskov Teknisk anlæg Rekreativt område Gartneri Figur 3. Arealanvendelse Side 18 af 51

19 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 5 Arealanvendelse Området Skovrejsning Beboelsen Sommerhusområder Regionplanen Dyrehold Overordnet set består indsatsområdet af landbrugsjord (se figur 3). Der findes enkelte mindre skove i området f.eks. ved Svanholm og mellem Skibby og Ferslev. Det største sammenhængende skovområde er Sømer Skov syd for Kyndby Huse. Af hensyn til landskabet generelt er der ikke ønsker om yderligere skovrejsning, bortset fra et mindre område omkring Venslev. Beboelsen i området er karakteriseret af mindre landsbyer i landzonen. Der er i kommuneplanen ikke udpeget nye større boligområder i landzonen. Op til 15 nye boliger er planlagt i Venslev/Ferslev. Ud over landsbyerne findes der flere sommerhusområder i indsatsområdet. Det største er Vellerup Sommerby med ca. 850 sommerhuse, hvoraf ca. halvdelen dog anvendes til helårsbeboelse. Herudover er der mindre sommerhusområder ved Rendebæk, Venslev Huse, Hammerbakker og nord for Vejleby. Der findes hverken golfbaner, råstofområder eller affaldsdeponering indenfor indsatsområdet. Sådanne aktiviteter er heller ikke planlagt i den nuværende regionplan. I eller umiddelbart uden for området findes der i alt 12 landbrug med dyrehold som Skibby Kommune fører tilsyn med. Størrelsen varierer fra 8 til 195 dyreenheder. Indenfor indsatsområdet findes der 6 landbrug med husdyrhold. Det er dog valgt at vise også de landbrug med dyr som ligger uden for indsatsområdet, da det må formodes at disse i en vis udstrækning har arealer der nitratbelastes indenfor indsatsområdet. Syd for Ferslev findes der en særlig koncentration af tætliggende ejendomme med dyrehold (se bilag 6). Side 19 af 51

20 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev EKilometer E E E Rendebæk vandværk E Bopladsen vandværk Venslev vandværk E E E Vejleby vandværk Ferslev vandværk Hammervang vandværk Vellerup Sommerby vandværk E Vellerup vandværk E Røgerup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Vandværk Indvindingsboring E Kommunalt rensningsanlæg Udløb fra Rensningsanlæg Virksomhed hvor amtet/kommunen fører tilsyn Forurenet grund Muligt forurenet grund Figur 4. Forureningskilder og virksomheder Side 20 af 51

21 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 6 Forureningskilder og virksomheder Grundvandsforurening Fladekilder Liniekilder Punktkilder BAM I nogle tilfælde sker det, at grundvandet forurenes således, at det ikke længere kan anvendes som drikkevand. Dette skyldes ofte menneskelig aktivitet på jordoverfladen. Forurening på jordoverfladen kan vaskes ned i jorden af regnvand og siden nedsive til grundvandet. Hvorvidt forureningen vil nå grundvandet afhænger af forskellige faktorer såsom, hvilken type forurening det er (olie, pesticid, spildevand mm.), geologien, iltforhold i jorden, drænforhold i området mm. Kilderne til forurening deles ind i tre typer: Flade-, linie- og punktkilder. I det følgende er en række af disse gennemgået. I figur 4 ses forureningskilderne i området og virksomheder hvor enten amtet eller kommunen fører miljømæssigt tilsyn. Fladekilder omfatter større sammenhængende arealer, typisk landbrugsjord der tilføres sprøjtemidler, slam eller belastes med kunst- eller husdyrgødning. Nitrat er et stof som kan stamme fra en fladebelastning. Nitrat kan dog nedbrydes gennem naturlige processer. Såfremt der f.eks. er pyrit i dæklagene kan nitrat reduceres til frit nitrogen under samtidig dannelse af sulfat. Liniekilder er som oftest transportveje. Det kan være større veje eller jernbaner. Langs de almindelige veje kan der ske uheld med udslip af eksempelvis brændstof, men også brug af vejsalt kan påvirke grundvandet. Langs jernbaner er der traditionelt benyttet pesticider til renholdelse for ukrudt. I indsatsområdet findes der en del mindre veje, men der findes ingen jernbaner. Kloakledninger kan, hvis der er utætheder, også skabe problemer. Punktkilder er typisk gamle industrigrunde, lossepladser, opfyldte mergelgrave, renserier, gårdspladser, tankstationer og andre steder, hvor der har været salg af benzin og olieprodukter. Frederiksborg Amt har kortlagt 5 grunde på baggrund af historiske oplysninger som indikerer at der kan være forurenet på stedet. Oliebranchens Miljøpulje har iværksat undersøgelser på tre grunde med tidligere benzinsalg. Resultaterne kendes endnu ikke. På figurerne 8.1 til 8.9 er placeringen af de omtalte arealer vist sammen med indvindingsboringerne. I bilag 2 findes en kort beskrivelse af lokaliteterne. Det stof der oftest udgør et problem i drikkevandsboringer er BAM. BAM er et nedbrydningsprodukt fra stoffet diclorbenil som er aktivstoffet i ukrudtsbekæmpelsesmidlerne Casoron G og Prefix. Disse midler har været bredt anvendt både hos offentlige myndigheder og privatpersoner. Typiske anvendelsessteder i byerne er i parker, langs stier, haver og på sportsanlæg mm. I landzonen har stofferne været anvendt på gårdspladser. Erfaringer fra andre steder i landet viser at der på gårdspladserne ofte findes brønde eller boringer som kan fungere som en hurtig transportvej til dybereliggende grundvandsmagasiner. En af grundene til at BAM er så stort et problem er at stoffet er meget letopløselig i vand og nedbrydes meget langsomt eller slet ikke. Hverken under iltede eller reducerende forhold. Side 21 af 51

22 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Luftfyldte porer Vandfyldte porer Fordampning Nedbør Grundvandsspejl Indvindingsopland Vandløb Boring Sandlag Lerlag Grundvandets strømningsretning Boring Sø / Havet Kalklag Figur 5. Grundvandets strømningsveje/hydrogeologisk kredsløb Når der falder nedbør vil en del af regnvandet afstrømme til søer, vandløb samt havet og en del af regnvandet vil nedsive til grundvandet. Grundvandsspejlet angiver overgangen mellem den mættede zone og den umættede zone. I den mættede zone er alle porerne mellem eksempelvis sandkorn fyldt med vand (grundvandet). I den umættede zone er der ligeledes mellemrum, der er fyldt med luft. I et sandlag er grundvandet det vand, der ligger i porerne mellem sandkornene. Grundvandet strømmer ned ad bakke, og ved at bestemme beliggenheden af grundvandsspejlet kan man derfor bestemme grundvandets strømningsretning. Et indvindingsopland svarer til det område, hvorfra en boring indvinder grundvand. Indvindingsoplandets areal afhænger således af, i hvilken retning (og hvor hurtigt) grundvandet strømmer samt infiltrationens størrelse. Side 22 af 51

23 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 7 Hydrologi Vandindvinding Grundvandets strømning Hydrogeologisk strømningsmodel Grundvandsdannelse Beskyttede områder Sårbare magasiner Hovedparten af de 9 vandværker indenfor indsatsområdet indvinder vand fra et kalkmagasin, beliggende ca. 50 meter under terræn. Kalkmagasinet er det dybestliggende magasin i området. I de kvartære aflejringer findes der et eller to magasiner. Det nederste af disse to ligger ofte umiddelbart oven på kalken. Vellerup Vandværk, Bopladsen Vandværk og Hammervang Vandværk indvinder fra kvartære sand og gruslag. Hornsherred er en halvø og grundvandet har et karakteristisk strømningsmønster, fra midten og ud mod det omkringliggende hav. Generelt er vandstrømmen nedadrettet i de centrale dele af Hornsherred, men i de kystnære områder strømmer grundvandet op og ud i havet. Det samme gør sig gældende langs visse vandløb og ved vådområder, typisk hvor der er f.eks. dale og kløfter. Som nævnt tidligere er der udført geofysiske målinger i dele af området, og der er opstillet en hydrogeologisk strømningsmodel. Input til modellen er den regn der falder over landskabet. Det er dog kun en mindre del af regnen der bliver til grundvand, da der både strømmer vand af i vandløb og andet forsvinder gennem fordampning. I figur 5 ses det hydrologiske kredsløb. Grundvandsdannelsen er bestemt til ca. 100 mm pr. år. Dette overstiger langt de mængder der oppumpes i området således, at der er et væsentligt overskud af vand i området. Vandværkerne har tilladelse til at oppumpe ca m 3 vand årligt men indvinder kun m 3 (i 2002). Til sammenligning dannes der indenfor indsatsområdet ca. 1,76 mill m 3 vand årligt. I det væsentlige dannes grundvandet til kalkmagasinet i den centrale del af Hornsherred. I de lavtliggende områder sker der ingen grundvandsdannelse og i de kystnære områder strømmer vandet i de kvartære magasiner til havet. I figur 7 er det vist i hvilke områder der foregår en stor grundvandsdannelse (mere end 200 mm pr. år). Af hensyn til vandløb og vådområder er der udpeget områder, der er beskyttet mod vandvindvinding. Baggrunden herfor er, at det vand der pumpes op tages fra vandløbet med en mindre vandføring eller udtørring til følge. Generelt er grundvandsmagasinerne i området sårbare over for nedsivende forurening. I figur 6 ses de særligt sårbare områder mht. nitrat. Ses der på det øvre grundvandsmagasin er hele området sårbart over for nitrat, mens det nedre kalkmagasin, som anvendes af de fleste vandværker, er mindre sårbart. Side 23 af 51

24 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Rendebæk vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Indsatsområde Vandværk Indvindingsopland Stor Vandværk grundvandsdannelse Nitratsårbart Stor grundvandsdannelse område Nitratsårbart område Venslev vandværk Bopladsen vandværk Vejleby vandværk Ferslev vandværk Hammervang vandværk Røgerup vandværk Vellerup Sommerby vandværk Vellerup vandværk Figur 6. Nitratfølsomme områder Rendebæk vandværk Bopladsen vandværk Venslev vandværk Vejleby vandværk Ferslev vandværk Hammervang vandværk Vellerup Sommerby vandværk Vellerup vandværk Røgerup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Vandværk Område med stor grundvandsdannelse Figur 7. Områder med stor grundvandsdannelse Side 24 af 51

25 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8 Vandforsyning Vandværkerne Ansvarsfordeling I indsatsområdet findes der i alt 9 almene vandværker, der alle er privat ejede. Vandværkerne indvinder samlet ca m 3 /år (år 2002), men har tilladelse til at pumpe i alt m 3 grundvand op. Størst indvinding i 2002 havde Vellerup Sommerby Vandværk med m 3. I Skibby Kommunes vandforsyningsplan er det hensigten at vandforsyningen i området fortsat skal varetages decentralt af de eksisterende vandværker. Drikkevandsforsyningen i Danmark er delt mellem tre instanser nemlig amt, kommune og vandværk. Amtet er ressourcemyndighed med ansvar for planlægning af vandindvinding, kortlægning og beskyttelse på regionalt niveau. Kommunerne har ansvar for vandforsyningsplanlægningen, tilsyn med vandværker osv. Kommunerne tilser gennem godkendelse af takstblade, at driften sker på et solidt grundlag. Vandværkerne har til ansvar at drive vandværkerne på en forsvarlig måde. Det gælder både økonomisk og hygiejnisk. Vandværkerne skal blandt andet sørge for at udtage det antal kontrolprøver af vandet der er fastsat i bekendtgørelsen. Vandværkerne skal også sørge for at resultaterne bliver gjort offentligt tilgængelige for forbrugerne. Dårlig vandkvalitet Grundvandsbeskyttelsen Vandkvalitet Nitratreduktion Hvis en eller flere parametre overstiger de fastsatte kvalitetskriterier kan kommunen udstede påbud om at forholdene skal bringes i orden. Dispensation kan gives for en nærmere defineret periode efter udtalelse fra Embedslægen. Eventuelle sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. kogning hvis problemet er bakterier) påbydes også af kommunen. Grundvandet i indsatsområdet må betegnes som sårbart. I det meste af området findes der beskyttende dæklag af moræneler af beskeden tykkelse over de magasiner, der indvindes fra. Som regel findes morænelerslag af 10 til 15 meters tykkelse, hvilket giver en begrænset beskyttelse mod nedsivende forurening. Cirka halvdelen af vandværkerne har analyseret for pesticider i enten råvand eller drikkevand. Der er ikke fundet tegn på forurening med pesticider. Der findes også vandværker som aldrig har fået analyseret hverken råvandet eller drikkevandet for pesticider. Det stof der oftest giver problemer er jern, hvilket skyldes at der generelt er et højt naturligt indhold af jern i grundvandet i området. Samtidig er grænseværdien for jern sænket fra 0,2 til 0,1 mg/l ved den seneste revision af kvalitetskravene. Ud fra den kemiske sammensætning af grundvandet antages det, at der i det nedsivende regnvand findes et indhold at nitrat, som dog reduceres inden det når hen til vandværkernes boringer. Overordnet set er den naturlige beskyttelse af det primære grundvandsmagasin relativt beskeden i forhold til nitrat. Reduktionskapaciteten i dæklagene er dog ukendt i øjeblikket (figur 6). Side 25 af 51

26 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Bopladsen Vandværk Vejleby Indsatsområde Indvindingsopland Ukloakeret område Vandværk Indvindingsboring Gårdsplads Nedsivningsanlæg Landbrugsejendom med dyrehold Figur 8.1. Bopladsen Vandværk Side 26 af 51

27 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.1 Bopladsen Vandværk Vandværket Boringen Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Bopladsen Vandværk er opført i 1971 og renoveret i Vandværket har en boring, som også blev etableret i I figur 8.1 ses vandværk, indvindingsopland mv. Grundvandet stammer fra landbrugsområderne mod sydøst. I Skibby Kommunes vandforsyningsplan fra 1997 betegnes vandværkets tilstand som god. Vandværket forsyner primært sommerhusene i nærheden, og indvindingen er begrænset til 462 m 3 i Tilladelsen er på m 3 pr år. Bopladsen Vandværk har én boring som er ca. 42 meter dyb. Der indvindes fra et kvartært sandmagasin, der er beskyttet af ca. 20 meter moræneler. Grundvandet der indvindes er svagt reduceret. Der findes ikke nitrat i grundvandet, men relativt meget jern. Mængden af sulfat indikerer at det nedsivende regnvand indeholder nitrat, som dog reduceres inden det når ned til grundvandsmagasinet. Der er ikke analyseret for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer på vandværket. Indenfor indvindingsoplandet findes der en kyllingefarm ca. 250 meter opstrøms boringen. Der findes to ejendomme med gårdspladser indenfor indvindingsoplandet. Sommerhusområdet, som vandværket forsyner med drikkevand, har fællesrensning af spildevand. Rensningen foregår nedstrøms boringen, og synes ikke at kunne have indflydelse på råvandskvaliteten. Derudover findes der 3 ejendomme med nedsivningsanlæg, som ligger nord for indvindingsoplandet. Der findes ingen kortlagte grunde indenfor indvindingsoplandet. Der findes ingen virksomheder, hvor amt eller kommune fører tilsyn. Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 27 af 51

28 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Ferslev Vandværk E Røgerup E Indsatsområde Vandværk Indvindingsopland Sportsanlæg Indvindingsboring Kirkegård Industriområde Gårdsplads Muligt forurenet grund Virksomhed, hvor amtet/kommunen fører tilsyn Figur 8.2. Ferslev Vandværk Side 28 af 51

29 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.2 Ferslev Vandværk Vandværket Boringen Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Ferslev Vandværk blev etableret i Selve vandværket er netop blevet renoveret, og fremstår i god stand. Det samme er overordnet set tilfældet med boringen som er placeret på et indhegnet areal der ikke dyrkes. Vandværket har tilladelse til at indvinde i alt m 3 /år men indvandt i 2002 kun m 3. Boringen er udført i Indvindingsoplandet strækker sig ind under byen. Grundvandet dannes primært under byen, men dele af oplandet udgøres af landbrugsjord, se modstående side i figur 8.2. Grundvandet der indvindes er reduceret. Der findes hverken ilt eller nitrat i vandet, men indholdet af sulfat indikerer at nedsivende regnvand har et indhold af nitrat, som dog reduceres inden det når grundvandsmagasinet. Ferslev Vandværk har i 2003 fået udført analyser for både pesticider og klorerede opløsningsmidler i drikkevandet og for pesticider og enkelte andre stoffer i råvandet. Der er ikke fundet spor af de stoffer der er analyseret for. Der findes ingen landbrug med dyrehold indenfor indvindingsoplandet Der findes ingen landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Ferslev by er kloakeret og spildevandet renses på Vejleby Renseanlæg. Der findes ingen nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Der findes 1 kortlagt grund indenfor indvindingsoplandet. Der findes ingen virksomheder indenfor indvindingsoplandet, hvor amt eller kommune fører tilsyn. Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 29 af 51

30 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Hammervang Vandværk Vellerup Sommerby Indsatsområde Indvindingsopland Kommunalt rensningsanlæg Vandværk Indvindingsboring Udløb fra rensningsanlæg Nesivningsanlæg Ukloakerede områder Gårdsplads Landbrugsejendom med dyrehold Figur 8.3. Hammervang Vandværk Side 30 af 51

31 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.3 Hammervang Vandværk Vandværket Boringen Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Hammervang Vandværk er opført i 1966 og har én boring etableret samme år. Vandværket forsyner primært sommerhusene i området og udpumper kun små mængder vand. I 2002 blev der indvundet 974 m 3. I Skibby Kommunes vandforsyningsplan fra 1997 bedømmes vandværket til at være i god stand. Vandværket indvinder fra en relativ kort boring og der indvindes fra et tyndt gruslag, som dog yder godt. Gruslaget er kun beskyttet af et tyndt lerlag på ca. 3 meters tykkelse. Boringen ligger ud til landbrugsjord, og der dyrkes helt op til boringen. Selve indvindingsområdet består overvejende af landbrugsjord og strækker sig mod nordøst, se figur 8.3. Grundvandet der indvindes er svagt reduceret, uden indhold af nitrat og ilt. Indholdet af sulfat indikerer at det nedsivende regnvand har et vist indhold af nitrat som dog reduceres inden det når vandværkets boring. Indholdet af jern er også relativt højt, men fjernes ved simpel vandbehandling på vandværket. Der er ikke analyseret for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Der findes en enkelt ejendom med dyrehold indenfor indvindingsoplandet til Hammervang Vandværk. Det drejer sig om en svinebesætning på 109 dyreenheder (DE). Indenfor indvindingsområdet findes der to gårdspladser. Selve sommerhusområdet har fælles mekanisk rensning af spildevand. Indenfor indvindingsoplandet findes der to nedsivningsanlæg, det nærmeste 600 meter opstrøms. I den fjerneste ende af indvindingsoplandet ligger Vejleby Renseanlæg. Der findes ingen kortlagte grunde indenfor indvindingsområdet. Der findes ingen virksomheder indenfor indvindingsoplandet, hvor amt eller kommune fører tilsyn. Der er ikke udført undersøgelses eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 31 af 51

32 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Rendebæk Vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Nitratfølsomt område Vandværk Indvindingsboring Ukloakerede område Figur 8.4. Rendebæk Vandværk Side 32 af 51

33 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.4 Rendebæk Vandværk Vandværket Boringen Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Rendebæk Vandværk er opført i 1964 og råder over én boring udført samme år. Vandværket forsyner både helårsbeboelser og sommerhuse i området. Indvindingen var i 2002 på 2779 m 3. Vandværket har tilladelse til at oppumpe 1500 m 3 /år. I Skibby Kommunes vandforsyningsplan er det konstateret at værket trænger til vedligeholdelse af bygninger. Boringen er filtersat i kalkmagasinet og har relativ god beskyttelse mod nedsivende forurening da der findes ca. 23 meter ler i boringen, som er 29 meter dyb. Indvindingsoplandet strækker sig mod sydøst, se figur 8.4. Indvindingsoplandet består overvejende af landbrugsarealer. Selve vandkvaliteten er god og der indvindes svagt reduceret vand, uden indhold at nitrat og ilt. Sulfatindholdet er let forhøjet, og indikerer at det nedsivende regnvand indeholder nitrat som dog reduceres inden det når boringen. Grundvandet har et naturligt indhold af jern som fjernes ved simpel vandbehandling på vandværket. Der er ikke analyseret for pesticider på vandværket. I området findes der ikke ejendomme med dyrehold. Der dyrkes overvejende korn og kartofler i området, så kommunen fører ikke tilsyn med disse ejendomme. Der findes ingen landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Der findes lokal behandling af spildevand sted nedstrøms boringen. Der findes ingen nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Der findes hverken kortlagte arealer eller virksomheder under amtsligt eller kommunalt tilsyn indenfor indvindingsområdet. Der findes ingen virksomheder indenfor indvindingsoplandet, hvor amt eller kommune fører tilsyn. Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 33 af 51

34 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Ferslev E Røgerup Vandværk Indsatsområde Vandværk Indvindingsopland Indvindingsboring E Virksomhed, hvor amtet/kommunen fører tilsyn Kirkegård Sportsanlæg Nedsivningsanlæg Gårdsplads Industriområde Muligt forurenet grund Landbrugsejendom med dyrehold Figur 8.5. Røgerup Vandværk Side 34 af 51

35 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.5 Røgerup Vandværk Vandværket Boringen Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Røgerup Vandværk blev opført i 1904 og gennemgik en renovering i Vandværket råder over én boring som blev udført i Vandværket har tilladelse til at indvinde 3000 m 3 /år og indvandet i m 3. I Skibby Kommunes vandforsyningsplan fra 1997 betegnes tilstanden af bygninger og maskinel som middel til dårlig. Der er dog siden kommet nye hydroforer på værket. Boringen er placeret umiddelbart uden for vandværket og er ca. 70 meter dyb. Der indvindes fra et kalkmagasin, der er beskyttet af ca. 20 meter ler. Oplandet strækker sig mod nord og udgøres af landbrugsområder og industri. I den fjerneste del af indvindingsoplandet ligger Ferslev by, jf. figur 8.5. Grundvandet der indvindes er uden ilt og nitrat. Sulfat indholdet er lavt og tyder på at magasinet er godt beskyttet mod nedsivende nitrat. Jernindholdet er meget højt, og vandværket har problemer med at overholde kvalitetskrav for jern og mangan. Der er ikke udført analyser for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer på vandværket. Der findes ingen ejendomme med dyrehold indenfor indvindingsoplandet. Der findes to landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Selve Røgerup er kloakeret og spildevandet pumpes til renseanlægget ved Vejleby. Der findes ingen nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. I Ferslev by, findes der en kortlagt grund som ikke er indeholdt i indvindingsoplandet til Røgerup Vandværk. Umiddelbart opstrøms vandværket og boringen ligger der en betonvarefabrik som Skibby Kommune fører tilsyn med. Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 35 af 51

36 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev EE E Kilometer Vejleby Vandværk Ferslev Indsatsområde Indvindingsopland Sportsanlæg Vandværk Industriområde Kirkegård Indvindingsboring Muligt forurenet grund Gårdsplads Nedsivningsanlæg E Landbrugsejendom med dyrehold Virksomhed hvor amtet/kommunen fører tilsyn Figur 8.6. Vejleby Vandværk Side 36 af 51

37 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.6 Vejleby Vandværk Vandværket Boringerne Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Vejleby Vandværk er opført i 1905 og råder over to boringer. Boringerne er fra hhv og Begge boringer ligger lige ved vandværksbygningen. Vandværket forsyner ca. 80 husstande med vand og har tilladelse til at oppumpe m 3 /år. I 2002 indvandt Vejleby Vandværk m 3. Vandværket er renoveret i 1985 og 1992 og rentvandsbeholderen er netop renoveret. Begge boringer er ca. 55 meter dybe og indvinder fra kalkmagasinet. Der er relativ stor forskel i tykkelsen af beskyttende lerlag i de to boringer. Indvindingsoplandet strækker sig mod øst, men omfatter ikke Ferslev by. Boringerne ligger i udkanten af Vejleby. Den resterende del af indvindingsoplandet består af landbrugsområder, jf. figur 8.6. Der indvindes svagt reduceret grundvand uden indhold af nitrat og ilt. Sulfatindholdet er let forhøjet og indikerer, at det nedsivende regnvand indeholder nitrat, som reduceres inden det når boringerne. Der er i 2003 udført analyser for klorerede opløsningsmidler, organiske opløsningsmidler og pesticider i drikkevandet uden at finde indhold af de analyserede stoffer. Det naturlige jernindhold er forhøjet, men fjernes gennem simpel vandbehandling på vandværket. Indholdet i det behandlede vand ligger lige omkring grænseværdien, så udviklingen skal følges. Der findes ingen landbrug med dyrehold indenfor indvindingsoplandet. Skibby Kommune udfører landbrugstilsyn på ejendomme med dyrehold, men ikke andre landbrug (f.eks. planteavl). Der findes to landejendomme indenfor indvindingsoplandet, hvor der formentlig findes gårdspladser. Vejleby er kloakeret og spildevandet renses i Vejleby Renseanlæg, som ligger vest for byen nedstrøms vandværk og boringer, se evt. figur 8.3. I det åbne land ligger der indenfor indvindingsoplandet to ejendomme med nedsivningsanlæg. Der er dog ikke tegn på at indvindingen påvirkes heraf. Der findes ingen kortlagte grunde indenfor indvindingsoplandet. Der findes ingen virksomheder indenfor indvindingsoplandet, hvor amt eller kommune fører tilsyn. Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 37 af 51

38 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer E Vellerup Sommerby Indsatsområde Indvindingsopland Vandværk Indvindingsboring Nedsivningsanlæg Gårdsplads Vellerup Vandværk Nitrat følsomt område E Virksomhed, hvor amtet/kommunen fører tilsyn Landbrugsejendom med dyrehold Muligt forurenet grund Punkt Figur 8.7. Vellerup Vandværk Side 38 af 51

39 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.7 Vellerup Vandværk Vandværket Boringen Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Vellerup Vandværk er bygget i 1966 og råder over én boring fra Vellerup Vandværk er stortset helt nyt efter en omfattende renovering. Vandværket forsyner ca. 50 husstande med vand. I 2002 indvandt vandværket 4029 m 3. Vellerup Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 vand årligt. Indvindingsoplandet strækker sig mod nord og omfatter stort set kun landbrugsområder. Dele af Vellerup by ligger dog indenfor oplandet til boringen, jf. figur 8.7. Den anvendte boring erstatter en tidligere boring, som kollapsede og desuden var belastet af nitrat. Boringen er 37 meter dyb og er filtersat i smeltevandssand. Magasinet er kun i ringe grad beskyttet mod nedsivende forurening, da der kun findes ca. 6-8 meter ler over filteret. Der blev i den gamle boring indvundet oxideret grundvand, med indhold af både ilt og nitrat, som var stigende. I den nye boring er der i 2003 foretaget råvandsanalyser. Der er ikke fundet indhold af nitrat i den nye boring. Da de to boringer står tæt og er ført til samme dybde, er der god grund til at følge udviklingen i nitrat. En mulig forklaring på at indholdet af nitrat er faldet kan være, at den gamle boring har været mangelfuldt afproppet, således at overfladenært grundvand med nitrat har kunnet løbe ned langs forerøret. Der er i 2003 analyseret for klorerede- og organiske opløsningsmidler samt pesticider i drikkevandet og for pesticider i råvandet, uden at finde indhold af de analyserede stoffer. Der findes ingen ejendomme med dyrehold indenfor indvindingsoplandet. Der findes ingen landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Tidligere har der været problemer med bakterier på vandværket. Problemet blev lokaliseret til et læk kloakrør og er udbedret. Vellerup er fuldt kloakeret og spildevandet ledes til Vejleby renseanlæg. Der findes ingen nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Der findes ingen kortlagte arealer indenfor indvindingsoplandet. Det er oplyst at gadekæret tidligere har været større, men blev opfyldt med forskelligt affald heriblandt køleskabe. Der findes ingen virksomheder indenfor indvindingsoplandet, hvor amt eller kommune fører tilsyn. Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 39 af 51

40 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Kilometer Vejleby Vellerup Sommerby Vandværk Indsatsområde Vandværk Indvindingsopland Indvindingsboring Gårdsplads Ukloakeret område Landbrugsejendom med dyrehold Nitrat følsomt område Kommunalt rensningsanlæg Udløb fra rensningsanlæg Nedsivningsanlæg Figur 8.8. Vellerup Sommerby Vandværk Side 40 af 51

41 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.8 Vellerup Sommerby Vandværk Vandværket Boringerne Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Vellerup Sommerby Vandværk er opført i 1973, ca. samtidig med at sommerhusområdet blev udbygget. Vandværket råder over to boringer etableret lidt før værket. Vandværket er løbende blevet vedligeholdt, og står foran udskiftning af taget. Vandværket forsyner ca. 884 brugere og indvandt i m 3 grundvand. Forbrugerne er overvejende sommerhuse, hvoraf ca. 400 er helårsbeboelser. For nylig blev der fundet et par lækager i ledningsnettet, som nu er udbedret, hvilket har reduceret forbruget væsentligt. De to boringer er beliggende på et grønt område syd for vandværket. Boringerne er filtersat i kalkmagasinet, der beskyttes af 18 til 26 meter ler. Der er således nogen beskyttelse mod nedsivende forurening. Indvindingsoplandet strækker sig mod nordøst og slutter mellem Vejleby og Ferslev. Det nære indvindingsområde udgøres af sommerhusområdet, mens den resterende del overvejende består af landbrugsjord, jf. figur 8.8. Grundvandet der indvindes er reduceret uden indhold af nitrat og ilt. Sulfat og jernindholdet er forhøjet. Indholdet af sulfat indikerer at nedsivende regnvand har et indhold af nitrat, som dog reduceres inden det når boringerne. Det forhøjede jernindhold betyder, at det er vanskeligt at overholde kvalitetskravene til drikkevandet for jern. Der er i 2002 udført analyser for pesticider uden at finde spor af disse stoffer. Der findes ingen ejendomme med dyrehold indenfor indvindingsoplandet. Der findes 4 landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Vellerup Sommerby er kloakeret og spildevandet pumpes til Vejleby renseanlæg. Der findes ingen nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Der findes inden kortlagte arealer indenfor indvindingsoplandet til Vellerup Sommerby Vandværk. Der findes ingen virksomheder indenfor indvindingsoplandet, hvor amt eller kommune fører tilsyn. Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 41 af 51

42 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev E E E E E Venslev Vandværk Ferslev E Indsatsområde Vandværk Indvindingsopland Indvindingsboring Gårdsplads Nedsivningsanlæg Landbrugsejendom med dyrehold Virksomheder hvor amtet/kommunen fører tilsyn Industriområde Forurenet grund Muligt forurenet grund Region Figur 8.9. Venslev Vandværk Side 42 af 51

43 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 8.9 Venslev Vandværk Vandværket Venslev Vandværk er opført i 1911 og råder over to boringer. Den nyeste er fra 1965, mens den ældste muligvis stammer fra Vandværket forsyner ca. 120 husstande med vand og har tilladelse til at indvinde m 3. Den aktuelle indvinding er på m 3 (2002). Boringerne Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Virksomheder Overvågning Boringerne er 60 og 65 meter dybe og formodentlig begge filtersat i kalk. Boringerne ligger inde i Venslev by tæt ved vandværket. Indvindingsoplandet består i nærområdet af Venslev by og ellers af landbrugsjord. Oplandet strækker sig mod syd og sydøst i retning af Ferslev. Det grundvand der indvindes er svagt reduceret uden nitrat og ilt. Sulfatindholdet er let forhøjet og indikerer, at der indenfor indvindingsoplandet siver regnvand med indhold af nitrat ned mod grundvandsmagasinet. Nitrat reduceres inden det når hen til boringerne. Der er et naturligt forhøjet indhold af jern i grundvandet, som fjernes ved simpel vandbehandling på vandværket, inden det sendes ud til forbrugerne. Der har tidligere været problemer med at overholde de fastsatte kvalitetskrav for jern. Der er i 2003 analyseret for organiske og klorerede opløsningsmidler samt pesticider i drikkevandet uden at finde noget. Der findes en enkelt landejendom med dyrehold indenfor indvindingsoplandet. Indenfor indvindingsoplandet til Venslev Vandværk findes der 3 landejendomme. Hele byområdet er kloakeret og spildevandet ledes til Vejleby Rensanlæg. Der findes, indenfor indvindingsoplandet, en enkelt ejendom, som bortskaffer spildevand gennem nedsivningsanlæg. Der findes 4 grunde der er kortlagt som muligt forurenede indenfor oplandet til Venslev Vandværk. Baggrunden for kortlægningen er opbevaring og/eller salg af olie/benzin. Der findes 5 virksomheder indenfor indvindingsoplandet, hvor amt eller kommune fører tilsyn (Se figur 8.9 og bilag 2 og 3). Der er ikke udført undersøgelses- eller overvågningsboringer i tilknytning til vandværket. Side 43 af 51

44 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev Side 44 af 51

45 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Venslev 9 Overvågning Som nævnt i det foregående afsnit er der ikke etableret overvågnings- eller undersøgelsesboringer ved nogen af vandværkerne. Ved en nærmere gennemgang af boringerne i de enkelte oplande kan der muligvis findes markvandingsboringer eller private husholdningsboringer, som kan anvendes til overvågning af grundvandsressourcen. Så længe der ikke finder egentlig overvågning af grundvandsressourcen sted i oplandet er den bedste overvågning nøje at overholde analysefrekvensen fastsat i bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 871 af 21/09/2001. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg), og løbende overvåge udviklingen i eksempelvis nitrat og sulfat. Side 45 af 51