Émile Durkheim - og samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Émile Durkheim - og samfundet"

Transkript

1 Émile Durkheim - og samfundet Kazimir Malevich - Vinterlandskab (1930) Gruppe 1: Hus 5.1, HumBach, 3. semester, 2013 Gruppemedlemmer: Nadia Yasmin Brakti, Eirikur Gilstón Corfitz Andersen, Mark Blondin, Nynne Kjøller Stadlund, Lena Kista Abelsen Vejleder: Hans-Åke Persson Side 1 af 59

2 Abstract This study revolves around the French sociologist Émile Durkheim. In the beginning of the assignment there will be a description of Durkheim s personal life and a short insert about his contemporary society. Furthermore there will be an introduction to the very beginnings of sociology. The study contains an investigation of Durkheim which is based on his theories about suicide, society and religion. His theories were written more than a century ago, and this assignment will try to give an answer to whether or not his theories are valid today. Durkheim's own books On Suicide and The Elementary Forms of Religious Life are the two main books in this study. Furthermore several other sociologists who are critical of his work will complement our own understanding of Durkheim and his ideas. The investigation of Durkheim includes comparisons between Durkheim's own statistics regarding suicide and more modern statistics, to see if there are any links between Durkheim s time and our own when it comes to suicide. This study concludes that Durkheim s theories are valid to a certain extent in our time. Despite this, it is important to be attentive to the fact that society has changed over time, and his theories must be used according to this. Side 2 af 59

3 Indhold Indledning... 5 Motivation... 5 Problemformulering... 5 Problemstillinger... 6 Materiale... 6 Afgrænsning... 6 Begrebsdefinition... 6 Dimensionsforankring... 7 Projektets opbygning Metode og videnskabsteori... 8 Undersøgelsesmetode... 9 Konstruktivisme... 9 Hermeneutik Opsamling Refleksion over videnskabsteori Redegørende Durkheims person og liv Durkheims samtid Moderniteten Den Franske Revolution og nationalisme Sociologi Positivisme Referater af bøgerne The Rules of Sociological Method On Suicide The Elementary Forms of Religious Life Analyse Indledning Steven Lukes On Suicide The Elementary Forms of Religious Life Side 3 af 59

4 Baudelot og Establet Rasmus Willig Tabeller om Durkheim Delkonklusion Diskussion Aktør/struktør Durkheim et produkt af sin tid Durkheims sociologi Hvad kan han i dag? Metodekritik Konklusion Perspektivering Antidepressiv medicin Selvmord i Japan Litteraturliste Sekundær litteratur Side 4 af 59

5 Indledning Dette projekt handler om den franske sociolog Émile Durkheim og hans teorier om samfundet. Durkheim døde i 1917, dvs. for næsten et århundrede siden, men selv den dag i dag støder man på hans navn i faglige sammenhænge. Durkheims teorier blev formuleret i en tid, som på mange måder er anderledes fra vores samtid. Det er svært at forestille sig, at de teorier der blev formet under andre betingelser, stadig kan bruges i dag. Andre teorier viser sig ofte ikke at være holdbare med tiden, og andre er kun gyldige for en kort periode. Derfor mener vi, at det er yderst interessant at undersøge, om Durkheims teorier stadig kan anvendes i vores samtid. Vi vil bl.a. undersøge, hvem der bruger hans teorier og hvordan de bliver brugt. I projektet vil der blive tegnet et billede af hans samtid, dette giver mulighed for bedre at kunne forstå hans præmisser for udformningen af teorierne. Tiden op til 1. Verdenskrig er en yderst omdiskuteret periode og projektet vil bl.a. fokusere modernismens tendenser i denne tid. Derudover vil vi se på, hvem Durkheim var som person. Ifølge familietraditionen skulle han blive rabbiner som sine forfædre, men dette blev langt fra tilfældet. Hvordan kan det være? Dette vil vi også undersøge. Vi søger hjælp hos andre lærde, der har studeret Durkheim, og ved at sammenligne andres tolkninger, vil vi få vores eget greb på teorierne. På den måde bliver dette projekt mere nuanceret. Motivation Motivationen bag dette projekt startede som en nysgerrighed til personen Durkheim. Noget af det vi synes er interessant ved Durkheim, er kombinationen af hans arbejdsomhed, hans sekularitet og hans samtid. Det var bl.a. hans bøger om selvmord og religion, som fangede os. Kan man virkelig forklare selvmord ud fra et sociologisk synspunkt? Og kan man virkelig udvælge en religion i et land, studere den og herefter sige noget mere generelt om alle religioner? Disse spørgsmål var med til at vække vores interesse. Derfra kommer vores motivation til at studere hans teorier. Det undrer os, at man stadig støder ind i teorier, der er skrevet for så mange år siden. Problemformulering I hvor høj grad er Émile Durkheims teorier anvendelige i vores samtid? Side 5 af 59

6 Problemstillinger Vi vil gerne finde ud af, hvem der har gavn af hans teorier og hvordan de anvendes. Vi vil vurdere, hvorvidt hans teorier er gyldige i dag. Måske er det kun nogle af dem der er, eller måske er alle ligefrem forældede. Vi vil i projektet også kigge på, hvorfor Durkheim var optaget af netop socialt sammenhold, dette vil vi gøre med et blik på ham som person og hans samtid. Hvor meget har Durkheims personlige forhold at gøre med hans faglige teorier? Materiale Vores materiale består først og fremmest af hans to bøger On Suicide og The Elementary Forms of Religious Life. Disse har vi valgt bl.a. fordi bøgerne er de mest udbredte og omdiskuterede. Det er vigtigt, at have læst nogle af hans egne værker, hvis man ønsker at vurdere, hvorvidt han er brugbar i dag. Det samme gælder, når vi skal læse andre kritikeres holdning til Durkheims teorier. Her er vi nødt til at have læst hans bøger, for at kunne forholde os kritisk til deres holdning, og for at kunne vurdere hvorvidt vi er enige eller ej. Derudover har vi læst hans bog The Rules of Sociological Method, så vi kan få et begreb om hvordan han er kommet frem til sine resultater.herudo ver består vores materiale også af bogen Émile Durkheim af Steven Lukes, samt andre bøger om Durkheim og hans teorier. Vi vil desuden benytte os af forskellige databaser, for at danne os et overblik over hans popularitet i dag. Afgrænsning Durkheim var en yderst produktiv mand. Han har skrevet flere store værker, samt utallige artikler. Vi har udvalgt tre af hans bøger, da vi ikke alene skal læse stof af ham, men også vil undersøge andre lærdes holdninger og fortolkninger af hans teorier. Vi har set os nødt til at afgrænse os, når det kommer til Durkheims egne værker. Vi vil fokusere på de tre førnævnte bøger. Begrebsdefinition Anvendelig Vi vil undersøge, hvorvidt Durkheims teorier kan anvendes i vores samtid. Med ordet anvendelig mener vi, om man kan bruge Durkheims teorier på samme måde i dag, som Durkheim gjorde dengang. Det indebærer bl.a. at vi må undersøge, hvorvidt samfundsstrukturen i dag er for forskellig fra hans samtid, om der gælder andre normer i dag, eller om man kan tilpasse Durkheims teorier til i Side 6 af 59

7 dag. Det er overvejelser som dette, der er i ordet anvendelig. Integration og sammenhold Med disse ord mener vi, i hvor høj grad individet fornemmer en samling i samfundet, hvor man får hjælp og støtte. Dette sammenhold handler om den fælles bevidsthed for samfundets normer, værdier og regler, samt forståelsen af hinanden og verden som binder individerne. Sammenhold handler i høj grad også om tilhørsforhold, tillid og følelsen af at være en del af samfundet. Vores samtid I problemformuleringen har vi valgt at bruge denne betegnelse, i stedet for fx det postmoderne samfund eller det senmoderne samfund, som nemt kan blive en hel diskussion i sig selv. Med vores samtid mener vi de sidste år frem til i dag. Der er selvfølgelig sket en stor udvikling siden 80 erne (fx den hurtige vidensdeling via internettet og den mere udbredte globalisering), men vi mener ikke, at der er sket så radikale samfundsændringer, så individets hverdag ser grundlæggende anderledes ud end tilbage i 80 erne. Anomi Hvor der hersker uklare normer, eller mangel på samme, i et samfund og hvor dette er med til at skabe usikkerhed og frustrationer. Heraf kommer udtrykket anomisk selvmord (Andersen, Kaspersen, 2007: 87). Dimensionsforankring Dette projekt er forankret i dimensionen Kultur & Historie. Vi kigger på de historiske, kulturelle og sociale betingelser, som former mennesket og menneskelivet. Det er dette Durkheim arbejder med, og derfor også det vi analyserer og diskuterer i projektet. Når man studerer Durkheims teorier, som i høj grad handler om det der får samfundet til at holde sammen, så vil man uundgåeligt komme ind på emner såsom det kollektive, det individuelle, kultur, det traditionelle og hertil også forandringer. Disse emner hører ind under denne dimension. De humanistiske metoder trækker i mange tilfælde på andre videnskaber, fx samfundsvidenskaben. Det samme gælder vores projekt, da vores emne Side 7 af 59

8 handler om menneskelivets samfundsmæssige forhold, dvs. noget sociologisk. Projektets opbygning I dette afsnit vil vi kort forklare, hvorfor projektet er opbygget som det er. Afsnittet hjælper læseren, således han/hun ved hvad der er i vente hvor og hvornår. I indledningen får læseren et overblik over det valgte emne. Vi giver læseren en forståelsesramme for, hvad projektet går ud på og vi forklarer hvilken fremgangsmetode vi gør brug af og vores refleksioner over videnskabsteori. Dernæst stiller vi linsen ind på Durkheim som person, hans liv og Durkheims samtid. Projektet handler om Durkheims teorier, men vi mener, det er vigtigt at forstå hans baggrund, for at kunne skabe en bedre forståelse for teorierne. I vores redegørende afsnit kan læseren også finde vores referater af de bøger vi har læst af Durkheim. Inden vores analyseafsnit har vi et kort afsnit med begrebsdefinitioner. Herefter begynder vi på selve analysen. I analysen har vi taget udgangspunkt i tre forskellige bøger. Vi undersøger, hvordan forfatterne har fortolket Durkheims teorier. Sidst i analysen vil der være en delkonklusion, for at opsummere vores resultater. Derefter starter vores diskussionsafsnit, hvor vi diskuterer nogle af de resultater vi har fundet frem til i analysen. I vores diskussion vil vi desuden også komme ind på metode kritik. Herefter følger vores konklusion, som er vores endelige svar på problemformuleringen. Afrundningsvis finder man vores perspektivering. Vi har valgt at perspektivere til brugen af antidepressiv medicin, samt selvmord i Japan. Til allersidst finder læseren vores litteraturliste. 1. Metode og videnskabsteori Vi har i dette semester haft stor fokus på videnskabsteori. Vi har haft forelæsninger og workshops, som kun har handlet om videnskabsteori, derfor vil vi gå mere i dybden med det end sædvanligt. I det kommende afsnit vil vi beskrive de to undersøgelsesmetoder vi primært gør brug af i projektet, som er konstruktivisme og hermeneutik. Vi vil ikke kun forklare hvordan og hvorledes vi bruger dem, men også se på historien bag undersøgelsesmetoderne. Side 8 af 59

9 Undersøgelsesmetode Som basis for vores projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i Durkheims to bøger On Suicide og The Elementary Forms of Religious Life. Bøgerne siger noget om Durkheims samtid, samfundsstruktur og -dynamik, som han selv kommer ind på i de to bøger. Vi har valgt at læse bøgerne kronologisk, vi har derfor startet med On Suicide. Durkheims teorier omfatter både morale i samfundet, metoder og religionssociologi, hvilke stadig er centrale tematikker i samfundet i dag. For at belyse disse tematikker, vil vi benytte Durkheims begreber, som defineres ud fra forståelsen af de to bøger. Med udgangspunkt i de to bøger forsøger vi at få et indblik i Durkheims opfattelse af hans samtid. Med denne forståelse for hans samtid og med hjælp fra mere nutidige teoretikere, undersøger vi, om Durkheims teorier stadig kan anvendes i dag og inden for hvilke fakulteter han anvendes i dag. For at optimere og kvalificere vores undersøgelse er andre, mere nutidige teoretikere udvalgt som hjælp til dette. Det er bl.a. sociologen Steven Lukes. Lukes forholder sig kritisk overfor Durkheims teorier og metode. Vi gør desuden brug af andre bøger om Durkheim og hans teorier. Disse bøger og deres forfattere vil blive præsenteret i vores analytiske del. Vi vil derudover benytte os af tabeller lavet ud fra forskellige databaser, for at få et begreb om, hvorvidt han stadig anvendes i dag. Vi vil se på hvad andre samfundsforskere siger om hans teorier, for både at kunne se, hvor der er enigheder og uenigheder, men samtidig også for at kunne belyse hvorvidt der er ligheder mellem Durkheims samtid og vores samtid. Resultatet af denne sammenligning er samtidig med til, at komme tættere på et svar om, hvad det er i Durkheims teorier, der stadig er brugbart i vores samtid. I forsøget på at finde et så nuanceret og kvalificeret svar på, hvorvidt Durkheims teorier er anvendelige i vores samtid, benyttes sidestillet en konstruktivistisk og hermeneutisk tilgang til projektet. Dette sker igennem en analyse og diskussion af Durkheims teorier, samt videnskabelige bøger og tidsskrifter, der tilstræbes at være så saglige som muligt. Konstruktivisme Den konstruktivistiske metode bygger på, at virkeligheden er konstrueret. Denne konstruktion sker igennem, at man som menneske ikke forstår omverdenen objektivt, men forstår den igennem forskellige sociale sammenhænge og interaktion mellem mennesker. Interessen ligger derved i at tilegne sig en forståelse for, hvordan og hvorfor tingene beskrives og forstås på forskellige måder (Collin, 2007). Side 9 af 59

10 Inden for konstruktivismen skelnes der mellem to retninger; en erkendelsesteoretisk konstruktivisme og en ontologisk konstruktivisme. Forskellen på disse retninger er, hvordan den fysiske virkelighed konstrueres og hvordan den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed konstrueres. Begge retninger er enige om, at den konstruerede viden påvirker det samfund, som denne viden er konstrueret ud fra. Disse to retninger anses begge for at være socialkonstruktivistiske positioner, da de tager udgangspunkt i samfundet som værende afgørende i konstruktionen (Collin, 2003: 33). Hertil skal nævnes, at socialkonstruktivisme betegner en række videnskabsteoretiske tilgange og er hermed en bred tilgang, der benyttes inden for forskellige videnskaber. En socialkonstruktivistisk tilgang til et fænomen, anser et fænomen for værende menneskeskabt og formet af menneskelige interesser. På baggrund af dette, forholder socialkonstruktivismen sig oftest kritisk overfor et fænomen, i og med dette er skabt ud af en social konstruktion. Dette medfører ofte en dekonstruering af fænomenet, hvilket er essentielt i socialkonstruktivismen og samtidig også inden for humanvidenskaberne (Collin, 2005: 249). Baggrunden for socialkonstruktivismen ligger i et mere og mere udbredt fokus på samfundsmæssige processer, samt kollektive menneskelige processer, hvor der førhen var mere fokus på det individuelle. Dette vil vi i projektet stille spørgsmålstegn ved, særligt i analysen og diskussionen omkring On Suicide. Alle begreber, modeller og aspekter af hvad vi opfatter af virkeligheden er menneskeskabt, idet det er modeller eller begreber, der er med til at orientere os i virkeligheden, samt håndtere den. Det er her der ses et stort skel imellem konstruktivisme inden for humanvidenskaberne og inden for naturvidenskaberne. Naturvidenskaberne har frembragt nogle termer, der kan bruges til at forklare alle fænomener, i det omfang, at en pågældende teori indbefatter dette (Collin, 2005: 256f). Hvorimod inden for humanvidenskaberne, får mennesket lov til at tænke frit, hvilket er med til at skabe nye fænomener og hertil nye begreber og forklaringer. Disse begreber og forklaringer er foranderlige og ændres i takt med historien og kulturen (Collin, 2005: 258). I dette projekt indgår konstruktivisme idet at Durkheim konstruerer en virkelighed, der ligger til grund for hans teorier og fremhæver nogle væsentlige dele i denne virkelighed, han mener er relevante for hans teorier. Vi benytter en socialkonstruktivistisk position, da vi ved at opnå en forståelse af Durkheims samtid, prøver at forstå hvad der ligger bag hans teorier. Derudover ser vi på, hvem der anvender hans teorier og hvad der anvendes fra hans teorier, hvormed vi prøver at sige noget om vores egen samtid. Side 10 af 59

11 Igennem Durkheims teorier og hans virkelighed, skaber vi altså vores egen virkelighed, vores egen vurdering og tildels vores egen konklusion på, hvorvidt Durkheims teorier er anvendelige i dag og udfra dette, hvorvidt der er ligheder i vores samtid og Durkheims samtid. Dette sker igennem vores fortolkninger af læsningen af hans teorier og andres holdning til disse. Hermeneutik Ordet hermeneutik betyder at fortolke og blev i 1600-tallet en betegnelse for metodiske overvejelser og fortolkninger af en bestemt type tekster. Hermeneutik er måden hvorpå en tekst læses og forstås. Det er nødvendigt for at opnå en forståelse, at have en forforståelse af et bestemt område. Denne forforståelse, er med til at præge forståelsen af en tekst og det kan derved være individuelt hvilken forståelse man har af teksten (Jørgensen, 2013). Hermeneutik medvirker med andre ord til fortolkning og mening, og det er netop her at hermeneutikken adskiller sig fra fx naturvidenskaberne. Forskellen ligger i, at naturvidenskaberne arbejder med fænomener, der ikke har mening, hvorimod humanvidenskaberne arbejder med fænomener, der har mening (Collin, Køppe, 2005: 141f). I mening ligger bl.a. en intention om at ville noget, og derved har enhver aktivitet en intention om at ville noget. I fortolkning er der flere aspekter, der skal tages højde for. Der har over tid, været en uenighed om hvad netop dette indbefatter. Der skelnes mellem en indfølingsteori, hvor både forfatter og læser er en del af det samme liv, i ånden, samt at der gribes ind i mening og en objektiv ånd (Collin, Køppe, 2005: 143f). Det er dog vigtigt, at man ikke betragter tekstens mening, som forfatterens intention. I forbindelse med hermeneutikken, er der opstået en bestemt model over hvordan denne benyttes i praksis. Dette er den hermeneutiske cirkel, hvilket er en model over, hvordan man skal forstå helheden for at forstå en tekst. Forudsætningen for at forstå helheden, er at forstå de enkelte dele i teksten (Jørgensen, 2013). Hertil skal tilføjes, at denne forståelse af helheden omfatter hele forfatterens livsprojekt, da man på denne måde kan se om der er gennemgående temaer hos forfatteren og derved inddrage det i sin helhedsforståelse af teksten. Dette er hvad vi gør i projektet, da vi fandt det vigtigt i begyndelsen, at få en bred viden om Durkheims person, for at forstå hans udgangspunkt for at skrive sine bøger. Yderligere kan der opstå en hermeneutisk cirkel mellem en forståelse af en epoke og en forståelse af den tekst der arbejdes med (Collin, Køppe, 2005: 147). Det er en væsentlig faktor for læsningen af og forståelse af en tekst, hvilken generation denne læses af, da nye generationer vil have en bredere forforståelse for et område, et emne, end hvis teksten læses i samtiden. Dette giver forskellige fortolkninger af tekster. Side 11 af 59

12 Hermeneutik er ikke blot en væsentlig tilgang i humanvidenskaberne, men samtidig også i nogle samfundsvidenskaber. Hermeneutikken er derved et paradigme, dvs. en overordnet forståelsesramme, da den udtrykker en række normer, der er grundlæggende for teorier og metoder inden for humanvidenskaberne, samt dele af samfundsvidenskaberne. Det hermeneutiske paradigme, står i kontrast til det naturvidenskabelige inspirerende paradigme, i opfattelsen af mennesket. I dette paradigme anses mennesket bl.a. for at være et handlende subjekt, hvis handlen skal forstås og tolkes ud fra det enkelte subjekt, hvorimod i det nævnte naturvidenskabelige paradigme, anses mennesket for værende en ting og dennes handlinger for kausale processer (Collin, Køppe: 2005, 165). I samfundsvidenskaberne betragtes det enkelte menneske ikke, men istedet det kollektive, gruppers handlen, væren og tænken (Collin, Køppe, 2005: 166). I projektet anvendes den hermeneutiske cirkel, idet at vi først læser Durkheims teorier, samt sekundær litteratur, derefter arbejdes der igen med Durkheims teorier, for at lave en analyse og fortolkning af disse. Vi forstår først helheden omkring Durkheim og hans teorier, indsamler viden fra sekundær litteratur og efterfølgende anvender vi denne forståelse af helheden, samt en ny viden, til at kunne give en grundig besvarelse af problemformuleringen. Derudover tilegnes en viden omkring Durkheim som person, samt hans samtid, for at opnå en bredere forståelse for hans arbejde og udarbejdelsen af hans teorier, samt de tanker der ligger bag. Ved tilegnelsen af denne viden, opnås der en større forforståelse, der giver en mere dybdegående analyse, samt en mere udførlig fortolkning af Durkheims teorier. Yderligere ses det hermeneutiske paradigme tydeligt igennem hele projektet, i og med, der vil være fokus på gruppers handlen, væren og tænken, da Durkheims teorier omhandler selvmord, hvor han tager udgangspunkt i forskellige grupper i samfundet. I vores analyse og fortolkning inddrages ydermere ligheder og forskelle fra vores egen samtid og her vil igen være fokus på grupper i samfundet. Ved en tydelig brug af den metode, gives der en dybdegående besvarelse af problemformuleringen, da den hermeneutiske cirkel og det hermeneutiske paradigme er en så væsentlig og gennemgående faktor i hele projektet. Uden en forståelse af centrale aspekter i opgaven, vil der ikke kunne gives en klar nok analyse og herefter fortolkning af Durkheims teorier. Opsamling Herumeneutikken og konstruktivismen supplerer hinanden godt. Dette ses ved, at man tilegner sig en forståelse for et emne og denne forståelse skabes ud fra den enkeltes virkelighed. Når man læser Side 12 af 59

13 en tekst, anvender man denne forståelse for emnet, der fører til en fortolkning, som kan være med til at påvirke ens virkelighed, samt forståelse af et emne. Konstruktionen af virkeligheden foregår igennem forskellige konstruktører, hvilket lige såvel kan være igennem et emne, en tekst, som indflydelse fra omverden. Ved samtidig at forstå helheden omkring fx en forfatter, som i dette projekt, påvirkes forståelsen af et område, da man direkte eller indirekte tilegner sig dele af forfatterens tankegang, samt resultater. Dette er altså med til at udvide ens horisont eller med til, at sætte spørgsmålstegn ved ens egne holdninger og opfattelser af forskellige områder, emner. Begge metoder vil senere i projektet blive diskuteret og anskuet ud fra et kritisk udgangspunkt. Refleksion over videnskabsteori I det følgende afsnit vil vi reflektere over, hvordan vi bedriver videnskab i dette projekt, samt tage udgangspunkt i nogle af de spørgsmål vi har arbejdet med under forløbet med videnskabsteori. At træde inden for humanioras videnskabsteoretiske verden kan være lidt af en jungle. Uanset hvilken vej man vælger, vil der altid kunne stilles spørgsmål til det man har lavet. De resultater man kommer med kan diskuteres. Disse diskussioner udspringer af, at man ikke som sådan kan komme med et endegyldigt svar, når det gælder humaniora. Man kan komme med gode, velargumenterende, veldokumenterende bud. Det samme kan en anden person gøre, men den persons bud kan se helt anderledes ud. Det er ikke muligt at sige, modsat naturvidenskaberne, at nu er vi kommet et skridt længere inden for en bestemt gren, fx litteraturvidenskab. Man kan godt komme med en ny analyse eller fortolkning, men man kan ikke sige, at den nye analyse er bedre end den ældre. I naturvidenskaberne kan man opdage noget eller finde frem til et mere korrekt svar, hvor det gamle svar så viser sig at være ukorrekt. I vores projekt har vi valgt den metode, som vi mener er bedst til besvarelsen af problemformuleringen. På trods af dette, kan vi ikke påstå, at vores analyse i projektet om Durkheim er den eneste korrekte, da der findes mange måder at læse Durkheim på. Det er her pointen ligger: det handler om hvilket ståsted man tager eller sagt med andre ord; hvilken position man har (Abu-Lughod 1991:139; Ang 1998:91). Vi som gruppe har startet et sted, valgt en bestemt retning, og de svar vi finder frem til, ser ud som de gør, pga. de valg vi har foretaget os. Hvis vi havde foretaget nogle andre valg, så ville vi få nogle andre svar. Derfor skal man huske, at være opmærksom på sin position. Hvad kan man se fra sin position? Og hvad kan man ikke se? Side 13 af 59

14 Vi skaber ikke en universel sandhed, men snarere vores egen sandhed. Med vores egen sandhed mener vi ikke, at vi skriver løst og fast om det vi synes virker mest korrekt, baseret på vores personlige ideer. Vi bestræber os selvfølgelig efter, at vores resultater skal afdække virkeligheden. Vores resultater skulle gerne kunne lære andre, end kun os selv, noget om den virkelighed vi alle lever i. Begreber såsom sandhed og virkelighed er yderst diskuterbare og svære at definere. Noget er sandt for os, noget andet er sandt for andre og vi opfatter virkeligheden på én måde og andre opfatter den på en anden måde. I dette projekt kommer vi med vores bud, det er ikke den endelige sandhed, men det er én måde at anskue tingene på. Hvad er det så vi kan, når vi ikke kan fortælle læseren, at vi har fundet sandheden og at vi nu ved præcis hvordan virkeligheden skal forstås? Vi prøver at forstå vores samfund og den verden vi lever i, vi ønsker at lære noget om dette og vi ønsker at give denne opfattelse af samfund videre til læseren, så han/hun forhåbentlig også kan få en bedre forståelse af samfundet. Vores projekt er relevant for alle der ønsker at lære mere om Durkheim, om det så gælder hans liv, hans samtid eller hans teorier. Vores materiale, dvs. Durkheims bøger, handler om religion og selvmord, så det vil desuden også være gennemgående emner i projektet. Udover dette handler en stor del af projektet selvsagt om samfund. Man kan ikke sige Durkheim, uden at sige samfund. Derfor mener vi, at dette projekt også er interessant for alle der er interesseret i forholdet mellem individ og samfund. Vi har et ønske om at kunne bidrage til videnskaben med vores analyse og fortolkning af Durkheims teorier, dvs. at vores fortolkning og konklusion skal gælde for flere mennesker, end bare os selv. Det er derfor vi indblander andre lærde i vores projekt. Deres fortolkninger af Durkheims teorier er vigtige for os, da deres resultater kan lære os mange ting. De har deres position, deres analyser og deres videnskabelige baggrunde, som gør, at de kan se noget, som vi ikke kan. Med hjælp fra dem kan vi udvide vores egen forståelse af Durkheim. De kan gøre os opmærksomme på noget, som vi har været blinde overfor og på den måde bliver projektet mere nuanceret. Side 14 af 59

15 2. Redegørende Durkheims person og liv David Émile Durkheim blev født den 15. april 1858 i en mindre by, Epinal i Frankrig. Durkheim var den yngste af fire børn, og han voksede op i en ortodoks og jødisk familie. Hans far, bedstefar og oldefar var alle rabbinere. Moren havde en broderi-butik. I familien var der i øvrigt ikke mange penge at gøre godt med (Lukes, 1973: 39). Durkheim begyndte tidligt at indstudere den jødiske kultur og blev bogligt anlagt. Denne egenskab blev ført videre i skoletiden. Han var yderst dygtig i skolen og han vandt diverse konkurrencer og priser. Studentereksamen gik også usædvanligt godt. Durkheim var bestemt til at følge sin faders fodspor i henhold til gammel familietradition, men han fravalgte denne profession (Østerberg, 2002: 16). Allerede som skoledreng besluttede Durkheim ikke at følge denne tradition. Durkheim ønskede at studere videre. Hans far tillod dette, men på betingelsen at han arbejdede hårdt. Dvs. at Durkheims fremtid nu lå i sine egne hænder, hvilket var med til at gøre den mere usikker. Dette kan være en af årsagerne til hans bemærkelsesværdige flittighed i skolen (Lukes, 1973: 41). Det siges, at han som skoledreng havde en kortvarig krise pga. en ældre, katolsk lærerinde, som var medvirkende til at han blev agnostiker (Ibid.). Desværre har vi ikke kunne finde yderlig information om denne interessante hændelse. Durkheim beskrives generelt som en alvorlig og asketisk mand. Hans fremtid var ikke længere forudbestemt, hvilket var med til at gøre ham mere moden og streng over for sig selv i en tidlig alder (Østerberg, 2002: 16). I 1874 drog Durkheim til Paris for at læse videre. Durkheim kvalificerede sig fire år efter til skolen École Normale Supérieure. På skolen gjorde han sig bemærket, især i ordvekslinger, hvor han beskrives som flammende, indtrængende og god (Østerberg; 2002: 19). Durkheim studerede oprindeligt filosofi, men det var formentlig på denne skole, at Durkheim læste Auguste Comtes værker (dette har vi beskrevet yderligere i vores afsnit om sociologi), for herefter at vie sit liv til opbygningen af samfundsvidenskaben. Durkheim blev kandidat i 1882 og drog herefter ud for at undervise som gymnasielærer. Han fortsatte med at studere, da han ønskede en doktorgrad. Under et orlov tog han til Tyskland, hvor han stiftede bekendtskab med tyskernes sociologi. Han skrev flere artikler om dette og disse artikler vakte opsigt, som skaffede ham en stilling ved universitetet i Bordeaux som forelæser i Side 15 af 59

16 samfundsvidenskab i 1887 (Ibid.). Samme år blev han gift med Louise Dreyfus. De fik to børn sammen, drengen André og pigen Marie. Ægteskabet var lykkeligt, ifølge Georges Davy, en person der kendte Durkheim. Louise Dreyfus sørgede for at tage sig af det meste i hjemmet, samt børnene, så Durkheim kunne arbejde sine 10 timer om dagen (Lukes, 1973:100). Georges Davy mente, at den måde Durkheim skildrede familier på i sine værker, i høj grad var forbundet til Durkheims egen måde at føre en familie på (Ibid.). I de 15 år Durkheim var i Bordeaux ( ) var han yderst produktiv: han forelæste, skrev hundredvis af tidsskrifteartikler, forberedte sin doktorgrad og skrev det som betragtes som nogle af hans hovedværker; The Division of Labour in Society, The Rules of Sociological Method og On Suicide. Han grundlagde sammen med tre kollegaer i 1896 et indflydelsesrigt tidsskrift L Année Sociologique, hvor han var den vigtigste bidragsyder. Bladet lukkede i 1914 pga. 1. Verdenskrig. I tiden i Bordeaux arbejdede Durkheim på at reformere uddannelse i Frankrig og på at sikre at empirisk samfundsvidenskab, specielt sociologien, fik en central plads i uddannelsen og universiteternes forskning. Durkheim var også engageret i den politiske debat, hvor han forfægtede venstreliberale synspunkter (Andersen, Kaspersen, 2004: 72). Durkheim bliver i 1902 kaldt til Paris som lektor i pædagogik under professor Buisson, for senere i 1906 at overtage hans plads. Krigen gjorde stort indtryk på Durkheim, og han valgte derfor at tage aktivt del i krigen. Han stod for udgivelsen af en serie pamfletter, ved navn Studier og dokumenter om krigen. Han skrev selv to pamfletter, som omhandlede og angreb tysk militarisme (Østerberg, 2002: 22). Denne periode tog hårdt på hans helbred. Det var bl.a. sygdom, periodens ængstelige atmosfære og de konstante dårlige nyheder, der var årsag til dette. Hans søn og samtlige kolleger døde i krigen, dette gjorde naturligvis kun det hele meget værre. Den 15. november 1917 døde den kun 57-årige Durkheim, det siges at han havde et svagt hjerte og var udbrændt pga. den store arbejdsbyrde, som han pålagde sig selv (Østerberg, 2002: 22; Coenen-Hunter, 2010: 18). Durkheims samtid I dette afsnit ønsker vi at afdække nogle af tendenserne der var i Durkheims samtid, dvs. i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede. Det er vigtigt at forstå Durkheims samtid, hvis man gerne vil forstå ham som person. De fleste kender sikkert til udsagnet: mennesket er et produkt af sin tid. Der er nogle ting der lader sig Side 16 af 59

17 tænke i en given tid, hvor andre ting ikke er. Durkheim ønskede at forstå samfundet, han ønskede at kortlægge de sociale kendsgerninger og at dette skulle blive til en gyldig videnskab. Hvorfor kom netop Durkheim på disse tanker i netop denne tid? Vi mener, at dette i høj grad har noget at gøre med de tendenser og fænomener der foregik i hans tid. Hans periode er selvfølgelig ikke en afgrænset periode. Den tid han levede i så ud som den gjorde, pga. den tid der gik forud. Derfor vil vi også gå længere tilbage, som fx til Den Franske Revolution. En forståelse for hans samtid vil også give en bedre forståelse for hans teorier. Durkheim levede fra 1858 til Han levede i den periode man kalder moderniteten. Hvad foregik der i denne periode? Hvordan så Frankrig og resten af Europa ud på denne tid? Hvad var på dagsordenen? Dette ønsker vi at undersøge i afsnittet om Durkheims samtid. Moderniteten Som sagt levede Durkheim i moderniteten. Begrebet modernitet skaber en kontrast mellem det traditionelle og det moderne samfund. Modernitet forbindes ofte med nationalstatens fremvækst, udviklingen af kapitalismen, samt industrialisering, urbanisering og sekularisering (Löb, 2009). I det 19. århundrede blev moderniteten anset som et skarpt brud med fortiden, hvor fortiden symboliserer det traditionelle. Bruddet med det traditionelle samfund var lig med at mennesket havde mistet sin uskyld. Hvor mennesket før var unikt, var del af et fællesskab og havde en meningsfuld tilværelse, så gik mennesket over til at være en del af et massesamfund, som prægedes af en fornemmelse af meningsløshed og anonymitet, hvilket hører til blandt de emner som Durkheim skriver om (Høiris, Ledet, 2009: 284). Moderniteten kan forstås i to forskellige forhold. Det første er den historiske periode, som starter omkring 1750 og fortsætter frem til i dag (nogle mener dog, at vi ikke befinder os i moderniteten længere). Det andet forhold er et karakteristiska ved moderniteten, dvs. den indstilling der er i og til livet. Dette deles op i fire dimensioner, som vi vil forklare her: 1) Menneskets forhold til naturen Dette forhold skal være afmytologiseret og uden nogen form for hellighed, dvs. sekulariseret. Naturen har ingen luner. 2) Menneskenes forhold til hinanden Side 17 af 59

18 Dette forhold skal adskilles mellem det private og det offentlige. I det offentlige opbygges reglerne for menneskernes omgang med hinanden. De første vidnesbyrd til sådanne regler stammer fra Den Amerikanske Uafhængighedserklæring (1776) og senere under Den Franske Revolution. Det centrale her er selve rettighedsligheden. 3) Menneskenes forhold til sig selv Dette forhold skal bestå i selvbestemmelse. Selvbestemmelsen gælder både i det private og i det offentlige. Dette er et opgør med tradition, religion og autoritet. 4) Menneskenes forhold til Gud, det hellige eller det absolutte Den enkelte skal have lov til at vælge Gud/det hellige til eller fra. Her kommer selvbestemmelsen på banen igen. En evt. religiøs udfoldelse skal principielt foregå i det private. Religionen har altså ikke noget med det offentlige at gøre (Høiris, Ledet, 2009: 36ff). Det var altså sådanne forhold Durkheim levede under. Moderniteten strækker sig over en lang periode, derfor har disse forholds intensitet selvfølgelig været foranderlige. Den Franske Revolution og nationalisme Den Franske Revolution (fremover DFR) er navnet på en af de vigtigste begivenheder i nyere europæisk historie. Den foregik fra 1789 til Den danner på mange måder grundlag for det Europa man kender i dag. Det var blandt andet i forbindelse med DFR, at nationalismen for alvor kommer til udtryk. Revolutionen var en vigtig milepæl i afviklingen af enevælden både i Frankrig, men også i resten af Europa (Høffdings, 2013). Revolutionen var en længerevarende konflikt mellem det franske folk og kongehuset. Konflikten startede hovedsageligt pga. utilfredshed med en række reformer, som skulle få Frankrigs økonomi tilbage på sporet, efter at have deltaget i Den Amerikanske Revolution ( ). DFR endte med en stor folkelig opstand, hvor kongen og hans familie blev drevet på flugt og senere henrettet. Dette er blot kernen af begivenhederne i revolutionen. Vi ønsker ikke at gå i dybden med de enkelte begivenheder, da vi mener, at det er mere udbytterigt for projektet, at finde frem til, hvad DFR havde af betydning for eftertiden, her tænker vi på Durkheims samtid. Politisk set var der ved monarkiets fald i Frankrig stadig ikke demokrati, som vi kender det i dag. Selvom samfundet under revolutionen gjorde op med enevælden, betød det ikke at demokratiet opstod. Frankrig var langt fra det demokrati man kender fra bl.a. nutidens Danmark, men revolutionen var et skridt i denne retning, i og med folket fik ret til at vælge sine politiske Side 18 af 59

19 institutioner. Den nationale enhedsstat fik en administrativ ensartethed og centralisering. Værnepligten blev også indført i denne periode. I værnepligten tjente man nationen Frankrig, og ikke bare kongen (Ibid.). Mange af de politiske ismer man kender i dag opstod i perioden efter revolutionen, især liberalismen og konservatismen vandt frem. Den nye tid fik slogans såsom frihed, lighed og broderskab. Sammen med især liberalismen, kommer nationalismen for alvor til udtryk i perioden efter DFR. Ideen opstod på baggrund af et ønske om politisk selvbestemmelse for nationer. Dette udfordrede de traditionelle imperier, som bestod af flere forskellige lande og folkefærd (Laursen, 2013). I starten af 1800-tallet blev nationalisme i høj grad forbundet med liberalisme, dette ændrede sig dog i løbet af 1800-tallet og var i slutningen af århundredet en indgroet del af en lang række konservative partier og bevægelser rundt omkring i Europa. Nationen skulle blive et fællesskab der rakte udover klasse, religion og andre skel som tidligere havde været til stede. Nationen kan på nogle områder anses for at have overtaget de gamle og mindre fællesskaber, som eksisterede i et givent land, hvilket sekulariseringen er et godt eksempel på. Man havde før haft kirke og statslig autoritet vævet tæt sammen, men ved skabelsen af de nye nationer, kom kirken i baggrunden, og det var ikke længere den, som holdt et givent fællesskab sammen men derimod nationen, som hævede sig over alle mindre fællesskaber og dannede et nyt fællesskab, som til en vis grad var hævet over religion og klasse (Laursen, 2013). I forhold til kirken, blev dens jorder nationaliseret og blev i høj grad opkøbt af velhavende bønder og borgerskabet. Udviklingen gik mod en sekulariseret stat, og i 1905 blev kirke og stat adskilt fuldstændig (Ibid.). Sociologi Den franske filosof Auguste Comte var den første til at navngive faget sociologi, og forsøgte at grundlægge nogle principper for denne disciplin. Han mente bl.a. at faget skulle bygge på positive, erfaringsbaserede fakta hvilket skulle give en viden om lovmæssigheder, der var med til at styre udvikling (Andersen, 2011: 15f). Sociologien var en ny disciplin, men koncentrerede sig om emner, der før havde været fokus på og arbejdede med den samfundsmæssige orden, sammenhæng og udvikling, hvilket er væsentligt i grundforståelse i bl.a politiske styreformer, handel og industri. Dét at sociologien opstod pga. nogle universelle samfundsændringer, gør den dermed også tidsbestemt, men der var dog fokus på, at det tidsbestemte skulle forstås ud fra almene sociologiske love (Andersen, 2011: 16f). Side 19 af 59

20 Udover Comte, der anses for en af sociologiens fædre, kommer Karl Marx til at præge sociologien i eftertiden. Karl Marx tager afstand fra bl.a. Comtes måde at anskue samfundet på, men havde på trods af dette stadig dét tilfælles med Comte, at han mente at samfundet var styret af lovmæssigheder, der ikke er afhængige af et individs bevidsthed og vilje (Andersen, 2011: 21). På baggrund af samfundsændringerne i slutningen af 1800-tallet, hvor skellet mellem rig og fattig var blevet større og bl.a. Frankrig havde gennemgået yderligere to revolutioner, ændrede sociologiens fokus. Der blev nu lagt vægt på at beskrive, forklare og diagnosticere udviklingstendenser og karakteristika i det moderne industrisamfund (Andersen, 2011: 23). Positivismen og naturvidenskaben forblev en vigtig del af den klassiske sociologi, hvor bl.a. Durkheim kom til at spille en væsentlig rolle for dens grundlæggelse og udbredelse. Durkheim fulgte i Comtes positivistiske spor og mente, at for at kunne observere samfundet, var det en nødvendighed, at se dette som en ting. Både Comte og Durkheim repræsenterede et holistisk syn på samfundet, da de anså det som en nødvendighed at studere ting i samfundet med det udgangspunkt, at det havde en virkelighedsgørelse i sig selv (Andersen, 2009). I og med de anskuede samfundet som holistisk, var de af den opfattelse at, der skulle tages udgangspunkt i samfundet som en helhed og ikke i individet. Udover den positivistiske strømning, hovedsageligt i Frankrig, opstod andre strømninger, fx hermeneutikken i Tyskland, hvilket var med til at mindske naturvidenskabens rolle i sociologien. En af hovedpersonerne for hermeneutikken var den tyske sociolog, Max Weber. Weber mente, at sociologien omhandlede handlinger og deres mening, samt at disse meninger skulle fortolkes (Andersen, 2011: 25). På trods af, at mange beskæftigede sig med sociologien i Europa, var det kun Durkheim, der fik et professorat i sociologi og uddannelse. Efter 2. Verdenskrig fik sociologien sin storhedstid, og blev oprettet som universitetsfag i alle industrialiserede lande. Grunden til denne fremgang for sociologien skyldtes bl.a. en modernisering af faget igennem mere effektive metoder, såsom interviewmetoder og observationsgrupper. Side 20 af 59

21 Positivisme Auguste Comte er grundlæggeren af positivismen. En filosofisk og politisk bevægelse, som blev meget udbredt i anden halvdel af det 19. århundrede. Hans beslutning om at udvikle en filosofi der indeholdt matematik, fysik, kemi og biologi, gjorde ham til den første videnskabsfilosof i moderne tid, og hans opmærksomhed på den sociale dimension involverede mange af tidens holdninger (Bourdeau, 2013). Positivister mener, at ægte viden stammer fra en direkte erfaring, og det handler om at reducere den subjektive forvrængning. Ydermere er positivisme kendetegnet ved antagelsen om, at der er en virkelighed der kan blive objektivt erfaret/fortolket/beskrevet, samt at forskeren som subjekt, må være adskilt fra enhver repræsentation af det undersøgte objekt. Analysen skal være objektiv og fri for værdier (Madison, 2005: 12). Positivisme er forbundet med påstanden om, at der ikke findes nogen form for erkendelse, der ikke er rent erfaringsmæssig. Begrebet positivisme blev skabt af Saint-Simon sidst i 1700-tallet. Auguste Comte, som var hans elev, brugte betegnelsen om den måde at tænke på, som han ville indføre i videnskaben, som fik stor indflydelse i 1800-tallets åndsliv. Det positive betyder det givne, det iagttagelige, det faktiske, det virkelige og det nyttige (Bengt-Pedersen, 2009). 3. Referater af bøgerne The Rules of Sociological Method The Rules of Sociological Method (Les règles de la méthode sociologique) handler om, hvad sociologi er og bør være ifølge Durkheim. Den udkom første gang i 1895, og bogen vil i dette projekt blive refereret til som The Rules. Da Durkheim skrev bogen var sociologi ikke en veletableret videnskab, og denne bog er hans bidrag til etableringen af sociologien som en uafhænging videnskab. I værket opstiller Durkheim sin egen metode og reglerne for denne. Udover at definere hans egen metode, kommer han samtidig med kritik af blandt andet den Auguste Comtes og den britiske filosof, Herbert Spencers metodebrug ved tidligere sociologisk arbejde. Nedenfor er konklusionen på værket beskrevet i korte træk. De er opstillet i punktform, ligesom Durkheim selv fremfører dem i bogen (Durkheim, 1895: 124ff): Side 21 af 59

22 1. Durkheims metode er, ifølge ham selv, uafhængig af enhver filosofi. På trods af dette, har sociologien bevaret en del af filosofien, der gør, at den vil støtte sig op ad et givent system, som den føler sig solidarisk med. Dette ses ved, at sociologien har været under indflydelse af andre metodiske retninger, så som positivistisk, evolutionistisk og idealistisk retninger. Durkheim mener dog, at den burde stille sig tilfreds med blot at være sociologi. Sociologien behøver hverken at hævde frihed eller determinisme. Den ønsker blot at kausalitetsprincippet (ved enhver virkning findes en årsag) lader sig anvende på sociale fænomener. Sociologien opfattet således vil hverken være individualistisk, kommunistisk eller socialistisk, i den betydning man normalt tillægger disse ord. 2. Metoden er objektiv og derfor skal forestillingen om at de sociale forhold er ting også behandles objektivt, hvilket ses hos Comte og Spencer, der blot har formuleret det teoretisk, uden at have anvendt det i praksis. Det var for Durkheim ikke nok at bekendtgøre princippet, men det var nødvendigt som videnskabsmand, at underkaste sig det fra det øjeblik man starter sine undersøgelser. Udover dette, skal man følge denne arbejdsdisciplin igennem alle trin af sin undersøgelse. Durkheims mål er at indstifte denne disciplin i sociologien. Man skal altså fjerne alle forudfattede begreber om de faktiske forhold, for direkte at konfrontere kendsgerningerne. 3. Durkheim mener, at fænomenerne ofte, pga. deres store kompleksitet, var utilgængelig for videnskaben, eller kun kunne behandles videnskabeligt, når de blev reduceret til deres elementære betingelser, hvilket resulterer i at man frarøver dem deres egentlige natur. Durkheim har dog sat sig for at godtgøre, at det er muligt at behandle dem videnskabeligt uden at fratage dem noget af deres specifikke natur, hvilket vises igennem sociale forhold. Et socialt forhold kan kun forklares ud fra et andet socialt forhold, og det er igennem denne forklaring, at man kan finde frem til drivkraften bag den kollektive udvikling. Sociologien er en selvstændig videnskab, der er særskilt og autonom. Durkheim mener, at man skal have en speciel sociologisk uddannelse, for at kunne indvie en person i forståelsen af de sociale forhold. Ifølge Durkheim er denne uddannelse det vigtigste fremskridt som sociologien mangler at tage. Det er vigtigt at drage nytte af de erfaringer som de allerede etablerede videnskaber besidder. En videnskab har kun eksistensberettigelse, hvis den som emne har et fænomenområde som de andre videnskaber ikke undersøger. Slutteligt tror Durkheim ikke, at sociologien som videnskab vil have et stort klientel af videnskabsmænd, da hans metode for mange vil virke for kompliceret og unødvendig. Side 22 af 59

23 On Suicide Suicides are merely an exaggerated form of ordinary practices (Durkheim, 1897: 20) I dette afsnit om bogen On Suicide, vil der forekomme et referat af bogen, og en begrebsafklaring af hans vigtigste pointer. Durkheim udgav bogen On Suicide i 1897 og beskriver i denne, hvordan individet bliver påvirket af samfundet på forskellige måder, og hvordan disse påvirkninger kan have indflydelse på at individet vælger at begå selvmord. Durkheim fokuserer på det samfundsmæssige perspektiv, og udelukker mere eller mindre det psykologiske, og det er på denne måde, at sociologien kommer til syne. Han mener desuden, at man kan finde forklaringer på de samfundsmæssige fænomener, såsom selvmord, ved at forstå dem som et resultat af integration, eller mangel på samme, og graden af normløshed. Durkheim begynder bogen med at definere hvad selvmord egentlig er, og beskriver tre forskellige former for selvmord. Først beskriver han det egoistiske selvmord, dernæst det altruistiske selvmord, og til sidst det anomiske selvmord. Dét disse tre forskellige selvmord har tilfælles er, at de alle fremstiller selvmord som en afvigelse af individets tilpasning til samfundet; altså at de er et resultat af forholdene mellem disse. Det egoistiske selvmord er et resultat af for svag integrering i samfundet, hvor det altruistiske er et resultat af for stærk integrering i samfundet. Det anomiske selvmord handler mere om normtilstanden i samfundet, og hvordan individet er afhængig af at have faste normer og en vis grad af forudsigelighed. Det egoistiske selvmord, påstår Durkheim, sker på grund af en voldsom individualisering, som gør at individet kommer til at stå alene og derfor er mere udsat for selvmord. Til at forklare dette bruger han familien, politik og religion som eksempel. I religionen bruger han katolicisme, som han sætter op imod protestantisme. Han viser med statistiker, at der er flere protestanter, der vælger at begå selvmord end katolikker, og begrunder dette med, at protestanter ikke har det samme tilhørsforhold til deres religion som katolikker har, eller at katolikker er mere integrerede i deres religion. De har et tættere forhold til deres kirke og deres præst, som fx med syndsbekendelsen at skrifte. Protestantisme derimod, har en større grad af individualisme og har i højere grad mulighed for den frie tanke (Durkheim, 1897: 163). I det familiemæssige forhold viser Durkheim, at gifte i mindre grad er disponerede end ugifte for selvmord, og at børn også hjælper med at mindske risikoen for Side 23 af 59

24 selvmord (Durkheim, 1897: 181). Det politiske eksempel er, at i politiske kriser, står mennesker sammen og kæmper for deres synspunkter eller land. Dette giver mindre plads til det egoistiske selvmord, da det modvirker individualisering (Durkheim, 1897: 218). Det altruistiske selvmord, bliver i modsætning til det egoistiske, defineret som en overdreven integration i samfundet, som gør at individet mister sin selvfølelse. Denne form for selvmord passer bedst ind i primitive samfundsforhold, hvor den individuelle selvfølelse ikke er særlig vigtig, og når individet accepterer, at det næsten ingen værdi har i fællesskabet, har det lettere ved at ofre sig eller rettere sagt begår selvmord. Durkheim bruger her hæren som eksempel (Durkheim, 1987: 247). Individet må finde sig i, at der ikke er plads til at have sin egen identitet i dette tilfælde, og individet er en del af mængden og forventes at ofre sig eller følge ordrer. Det er denne overdrevne integrering og undertrykkelse af individuelle friheder, i en social kontekst, der er årsag til det altruistiske selvmord (Durkheim, 1897: 256). I det anomiske selvmord er det den individuelle, der lider under at samfundet ikke er tilstrækkeligt nærværende, eller ikke er normstyret, men derfor anomisk (Østerberg, 2002: 114). Dette kan også forekomme på det personlige plan. Det kan bl.a. være en økonomisk omvæltning eller en skilsmisse. Hvis der sker en voldsom økonomisk omvæltning, mister individet sine faste holdepunkter, fordi der sker en slags normopløsning, uanset om det er i den positive eller negative retning, og dette kan føre individet i en anomisk tilstand, hvor risikoen for selvmord vil forhøjes (Durkheim, 1897: 265). Ved en skilsmisse kan det samme gøre sig gældende, at individet mister sit holdepunkt og muligheden for at opfylde sine forventninger, ønsker og behov (Durkheim, 1897: 284). The Elementary Forms of Religious Life If religion generated everything that is essential in society, this is because the idea of society is the soul of religion. (Durkheim, 1912: 314) Side 24 af 59

25 The Elementary Forms of Religious Life (fremover The Elementary Forms) blev udgivet i 1912 og er den sidste af Durkheims store værker. Formålet med bogen er at vise religionens centrale rolle i samfundet og hvordan den binder dens individer sammen. Metoden som bliver brugt er anderledes end den brugt i On Suicide i den forstand, at i stedet for at bevise en teori ved at give adskillige eksempler, vælger han derimod at gå i dybden med et enkelt eksempel. Han tager udgangspunkt i et antropologisk indsamlet materiale om totemismen fundet i de klanbaseret aboriginersamfund i Australien, dvs. at han altså ikke selv har lavet feltarbejdet. Han gennemgår de forskellige aspekter af religionen ved at forklare dem hver især i detaljer. Totemisme er troen om at man er i slægt med en bestemt dyreart, planteart eller et naturfænomen. Samtlige ritualer, tilbedelser, forbydelser, regler og tro som findes inden for denne religion, og som er med til at strukturere disse samfund, mener han kan overføres til alle andre religioner. Hans pointe er, at det religiøse er lige så socialt som det sociale er religiøst. Spørgsmålet er hvorfor alle samfund laver en skildring i mellem det som er helligt og det som er profant. Det hellige er de fælles forestillinger som ligger uden for hverdagens banaliteter. Det profane er derimod alle de verdslige ting som former den. Hans forklaring på det, er at den eneste kraft som overgår individets, er selve samfundet i sig selv. Ethvert samfund forudsætter en moralsk autoritet over individet, som udøves med respekt. Denne generelle respekt er kilden til det hellige. Religion i almindelighed er, ifølge Durkheim, et udtryk af samfundet. Det er de sociale kræfter som mennesket føler, men ikke forstår, som religion bliver skabt af. Det er reelle følelser, og derfor er religion også et reelt og effektivt socialt fænomen. Religion udtrykker og styrker den sociale samhørighed. Dette er især gennem ritualer, hvor de stærke følelser som bliver vækket i deltagerne, er med til at forstærke deres tro. Den religiøse tanke som forener alle levende og livløse væsener (mennesker, dyr, ting, sjæle, osv.) i et samme univers, bidrager positivt til samfundet, idet den åbner op for spørgsmålet om forklaringen af verden, som selv åbner op for filosofien, videnskaben, etikken, æstetikken, osv. Ved at gøre religion til en udstrømning af samfundet, og være grund for frembringelsen af disse elementer, giver Durkheim den en central rolle i menneskets liv. Side 25 af 59

26 4. Analyse Indledning I analysen tager vi udgangspunkt i tre værker af forskellige forfattere, for at undersøge hvorvidt Durkheims teorier om samfundet er anvendelig i vores samtid. Forfatterne er fra forskellige tidsperioder: Steven Lukes beskæftiger sig primært med kritik fra Durkheims egen samtid, Christian Baudelot og Roger Establets arbejde er fra 1980 erne, og Rasmus Willig er en nutidig samfundsforsker. Flere sider af Durkheims arbejde vil blive belyst gennem deres argumenter, som vi finder væsentlige at udpege for at kunne fremhæve vores egen opfattelse. Med Lukes er der blevet indsamlet kritik fra diverse personer, som vil give en overordnet kritik af hans arbejde. Baudelot og Establet vælger at tage fat i nogle konkrete eksempler i bogen On Suicide, og de kritiserer Durkheims arbejde ud fra dem. Willig bruger Durkheims anomibegreb med udgangspunkt i selvmord, til at understøtte Axel Honneths anerkendelsesteori. Derudfra får vi et greb om hvor og hvordan Durkheims teorier stadig kan bruges, og hvorfor de måske ikke kan. Udover dette har vi lavet fire tabeller over brugen af Durkheim i vores samtid, ud fra søgninger på forskellige databaser. Dermed kan man danne sig et overblik over i hvor høj grad han stadig anvendes. Steven Lukes Vi blev introduceret til Steven Lukes i en YouTube-video, hvor en professor ved navn Alan Macfarlane giver en forelæsning om Durkheim på Cambridge University. Macfarlane nævner Steven Lukes bog Emile Durkheim og beskriver den som The best book on his life and thought (Ayabaya, 2007). Herefter har vi stødt på referencer til bogen flere steder og derfor har vi valgt at benytte os af bogen i projektet. Steven Lukes er født i 1941 og kommer fra England. Lukes arbejder som professor i sociologi på New York University. Han har skrevet flere bøger og artikler om bl.a. politik og sociologi (Lukes, 2012). Lukes har været yderst grundig i hans søgen efter information om Durkheim selv, og efter alsidig kritik af Durkheims teorier. Han har indsamlet materiale fra mange forskellige personer, såsom præster, etnografer, familiemedlemmer, elever, filosoffer osv. Vi vil starte med at belyse Durkheims bog On Suicide, og herefter kigger vi nærmere på The Elementary Forms med hjælp fra Lukes. Vi har udvalgt nogle af de kritikpunkter, vi har fundet mest interessante. Side 26 af 59

27 On Suicide Durkheims gode ven fra skoletiden, Victor Hommay, begik selvmord i 1886 og dette havde stor indflydelse på hans interesse for selvmord og på ønsket om at skrive en bog derom. En anden årsag til bogens tilblivelse kunne, ifølge Lukes, være at Durkheim ønskede at bevise, at han kunne tage et emne såsom selvmord, der ved første øjekast er en yderst personlig og individuel handling, og formå at forklare det via sociologien. Yderligere med selvmordsemnet, kunne han komme ind på det der virkelig interesserede ham, nemlig spørgsmålet om, hvad der binder mennesker til hinanden (Lukes 1973: 194). Anomi kan være en norm? Lukes har et antal kritikpunkter til Durkheims teori om selvmord, hvor vi i det følgende vil fremstille dem vi finder mest væsentlige. Durkheims teori i kort version lyder sådan her: Hvis menneskets sociale sammenhold fejler, dvs. der er mangel på følelsen af at være forbundet til samfundet, samt at samfundet ikke formår at regulere mennesket (ikke for meget, ikke for lidt, men tilpas), så vil et bestemt antal mennesker hvert år reagere ved at begå selvmord. Dette kritiserer Lukes således (Lukes, 1973: 217ff): 1. Durkheim formår ikke at skildre flere forskellige mål og regler i et individs liv. Der kan være mål som ikke indebærer integration. Ligeledes kan der være regler og normer, der ikke leder til en social fællesskabsfølelse. Durkheim bragte ikke på banen, at egoisme og anomi i sig selv kunne være en form for norm. Anomi behøver ikke at være normløshed, anomi kan være selve normen. 2. Det er uklart, hvordan man skal identificere psykologisk og moralsk sundhed. Er disse ikke forskellige alt efter hvilken kultur man stammer fra? Durkheim burde have argumenteret for, at sundhed i denne forstand er socialt bestemt og derfor foranderlig. Man kan groft sagt sige, at Durkheim har ignoreret besværlighederne ved at definere psykologisk sundhed. 3. En anden uklarhed med Durkheims teori ses, når man kigger på psykologisk ubalance og selvmord. Her kan man stille spørgsmålene: hvorfor skulle psykologisk ubalance føre til selvmord? Og hvorfor gå ud fra, at selvmord ofte er et resultat af denne ubalance? Durkheim mente, at selvmord er det ultimative og mest ekstreme svar til den socialt frembragte uligevægt. Durkheim kunne have undersøgt, hvad selvmord betyder for et individ og hvad selvmord betyder for dem der har indflydelse på individet. Man kunne fx yderligere undersøge, hvad døden betyder for individet. Der kunne være andre årsager, end netop ubalance. Side 27 af 59

28 Morale og det sociale Lukes kommer yderligere med et eksempel på kritik af Durkheim fra en fransk filosof, Alfred Fouillée, i I det følgende vil vi opstille Fouillées kritik i boksen til venstre, og Durkheims svar til denne kritik til højre (Lukes, 1973: 501ff). Alfred Fouillées kritikpunkter Durkheims svar 1. Durkheim ønsker at eliminere en bedømmelse af moral. Han reducerer det til rene beskrivelser. 1. Der er stor fare for bias og fordomme i social videnskab og subjektivitet må ikke spille en rolle i sociologi. 2. Der er ikke brug for lange studier af historien, af retsvidenskaben eller af religionsvidenskaben til at finde frem til, hvorfor vi ikke må dræbe, stjæle, voldtage osv. Disse er selvindlysende sandheder, som kommer fra intuitionen. 2. Så simpelt er det ikke. Man skal være bevidst omkring den ekstreme kompleksitet af ideer og de opfattelser der har skabt moralen. Der er brug for at forklare denne kompleksitet i detaljer. 3. Ifølge Durkheim findes der ikke noget moralsk eller amoralsk som ikke startede som noget socialt/stammer fra noget socialt. 3. Durkheim har ikke det synspunkt, at alt er socialt a priori. Han har bare vedtaget hypotesen, som han mener historien viser, at moral er tæt forbundet til samfundets tilstand. Lad os starte med at kigge på punkt 1. Her ses det tydeligt, at Fouillée vægter en form for vurdering af moral højt, men Durkheim ser det på modsat vis. Han forklarer, at hvis han kommer med sin egen vurdering, så vil den være præget af subjektivitet. Under punkt 2 ser vi, at Fouillée har en meget anderledes opfattelse af moral. Han mener, at den kommer indefra, dvs. at man kan finde moralen inde i sig selv. Durkheims opfattelse af moral består af, at den er socialt konstrueret og denne konstruktion er kompleks. For at kunne forstå den, skal den undersøges grundigt. Her ses Side 28 af 59

29 tydeligt forskellen på to forskellige videnskaber, der belyser det samme emne, men har vidt forskellige opfattelser. Punkt 3: Fouillée kritiserer, at Durkheim gør moral til noget socialt, hvor Fouillée nærmere ser det som noget der kommer indefra, fra selvet. Hvis man godtager Durkheims teorier, vil man dog mene, at han beviser, at moral faktisk stammer fra noget socialt. The Elementary Forms of Religious Life Lad os kigge på noget af den kritik der er rettet mod bogen The Elementary Forms. De følgende kritikpunkter stammer fra forfatteren W.D. Wallis, skrevet i Wallis hævder overfor Durkheim, at a) primitive samfund har ikke nødvendigvis en primitiv religion, b) de indfødte var ikke så ensartede som Durkheim antog og c) at Durkheim benyttede sig af et uacceptabelt evolutionsprincip (Lukes, 1973: 513). Durkheims forsimplede opfattelse af stammerne var også noget vi bed mærke i under læsningen. I dag er det diskriminerende og nedladende at bruge ordet primitiv om et folk. Ordet primitiv indeholder betydningen enkel og ukompliceret; sammensat af få, basale elementer (undertiden nedsættende) (Sproget, 2013: Primitiv). Vi har et eksempel på Durkheims forsimplede opfattelse her, hvor han forklarer, hvorfor han har valgt at studere aboriginernes religion/samfund: Primitive religions not only allow us to separate the constituent elements of religion, but they also have the great advantage of helping us to explain it. Because the facts are simpler, the connections between the facts are also more apparent. The reasons people give to explain their actions to themselves have not yet been refined and rarefied by informed reflection (Durkheim, 1897: 9). Durkheim lader til at have den opfattelse, at aboriginerne ikke reflekterer over deres handlinger. Kunne Durkheim ikke forestille sig, at aboriginerne faktisk reflekterede over deres handlinger, men at han bare ikke forstod deres måde at gøre det på eller at han ikke umiddelbart kunne se det, fordi han kun kender til den europæiske mands måde at reflektere på? At Durkheim under hans studier af aboriginerne kalder dem primitive, er uforeneligt med de regler han opstiller i The Rules. Han skriver blandt andet: Vi har vist hvorledes sociologien bør fjerne de forudfattede begreber om de faktiske forhold, han sad inde med, for direkte at konfrontere kendsgerningerne; hvordan han skulle nå frem til dem via deres mest objektive kendetegn (Durkheim, 1895: 126) Durkheim bliver dog klogere på dette punkt, og indrømmer længere henne i sit studie, at han har været for snæversynet: Side 29 af 59

30 We begin to see that totemism is a much more complex religion than it seemed at first [...] we have had too narrow an idea of the clan. It is usually seen as merely a group of human beings, a simple subdivision of the tribe composed only of men. But by reasoning in this way we are substituting our European ideas for those the primitive has about the world and society (Durkheim, 1897: 109). Durkheim indser måske, at de europæiske regler eller normer ikke gælder i resten af verden. Dette europæiske udsyn, nærmere bestemt eurocentrisme, vil vi tage fat på i diskussionen. Undersøgelsesmetode Et andet punkt Durkheim kraftigt kritiseres på, er hans undersøgelsesmetode. Durkheim har ikke selv været i Australien for at lave feltarbejde til The Elementary Forms. I dag ville det nok ikke være sandsynligt, at en person, der ønsker at studere et folk detaljeret, som Durkheim gør i bogen, ikke selv er med til at lave feltarbejdet. Durkheim er desuden kendt som lidt af en perfektionist (Ayabaya, 2007), så det undrer os en smule, at han ikke deltog i denne del. Måske deltog han ikke, fordi den etnologiske/antropologiske videnskab på det tidspunkt ikke var så etableret, som den i højere grad er i dag. Durkheim har sandsynligvis ikke set det som en nødvendighed, selv at skulle observere og interagere med aboriginerne, for at kunne forstå deres samfund bedre (Stoklund, 2009; Pedersen, 2009). Etnografen og folkloristen Arnold van Gennep hævder i 1913, at Durkheim blindt har accepteret de data han har modtaget fra feltarbejderne og overhovedet ikke forholdt sig kritisk over for disse dokumenter. Van Gennep mener ikke, at dem der udførte feltarbejdet i Australien var kvalificerede nok. Dette er som sagt en alvorlig kritik, da Durkheims teori er baseret på denne data. Van Gennep skriver: Within ten years his whole Australian systematization will be completely rejected, and along with it the generalizations he has constructed on the most fragile set of ethnographic data of which I know (Lukes, 1973: 525). Van Gennep kritiserer ham desuden også stærkt for netop hans snæversynethed. Hvis Durkheim havde vidst mere om aboriginerne, ville han snart have fundet ud af, at deres samfund er komplekse og very far advanced along their own path of development, mener van Gennep (Lukes, 1973: 525). Hvordan Durkheim kan have stillet sig tilfreds med at analysere på disse data, kan virke selvmodsigende. Når han i bogen The Rules klandrer Spencer og hans metode for ikke at definere samfundet som det i virkeligheden er, men istedet definere den forestilling Spencer har af det (Durkheim, 1895: 35). Det er i bund og grund det samme Durkheim gør i forhold til aboriginernes Side 30 af 59

31 religion og levevej. Van Gennep er langt fra den første, der kritiserer Durkheim på dette punkt. Han godkender simpelthen ikke den måde, hvorpå Durkhem forvandler levende individer til pressede, tørrede planter, som var det et herbarium, som van Gennep udtrykker det. (Lukes, 1973: 527). Denne holding deler van Gennep bl.a. med sociologen Anthony Giddens. Giddens mener, at man godt kan bruge naturvidenskabens metoder, men man skal være klar over, at mennesket ikke er som en materiel genstand i naturen. Derfor vil en undersøgelse af menneskets adfærd afvige fra naturvidenskaberne på grundlæggende områder (Giddens, 1998: 13). Religion er indbildning? Den franske filosof, Gustave Belot, har i 1913 den opfattelse, at Durkheim får religion til at virke meningsløst: Who, asked Belot, would continue to pray, if he knew he was praying to no one, but merely addressing a collectivity that was not listening? Where, he continued, is the man who would continue to take part in communion if he believed that it was no more than a mere symbol and that there was nothing real underlying it? (Lukes, 1973: 518). Belot har en pointe. Hvis man finder ud af, at det ikke gør nogen forskel om man beder eller ej, hvorfor så fortsætte? Vi mener, at ifølge Durkheim skal man se det i et større perspektiv. En bøn fra eller til gør måske ikke den store forskel, men det er nærmere hele den religiøse persons opførsel og opfattelse af religion, der er vigtig for samfundet at bevare. Dog mener Belot ikke, at nogen ville kunne se meningen i at bede til andet end en rigtig religion med en ægte gud eller deslignende, der lytter. I The Elementary Forms kommer Durkheim faktisk ind på netop dette: We can say in fact, that the worshipper is not deluding himself when he believes in the existence of a higher moral power from which he derives his best self: that power exists, and it is society (Durkheim, 1897: 170). Og han forklarer yderligere...acts of worship, whatever they might be, are not futile or meaningless gestures. By seeming to strengthen the ties between the worshipper and his god, they really strengthen the ties that bind the individual to his society, since god is merely the symbolic expression of society (Durkheim, 1897: 171). Durkheim giver her Belot en årsag til at blive ved med at bede. Side 31 af 59

32 Opsamling Med hjælp fra Lukes m.fl. har vi set på muligheden, at nogle individer kan have mål i livet, som ikke indebærer integration eller sammenhold i samfundet, dvs. individerne går anomiske veje. En mulighed som Durkheim ikke har overvejet, ifølge Lukes. Lukes hævder i øvrigt, at Durkheim har været for generaliserende når det kommer til psykologisk og moralsk sundhed. Under filosoffen Fouillées kritikpunkter ser man tydeligt forskellen på en filosofs og en sociologs opfattelse af moral. De griber problemet an på to helt forskellige måder. Når det kommer til The Elementary Forms bliver Durkheim kritiseret for hans opfattelse af aboriginerne, som han ser som primitive og simple. Hans undersøgelsesmetode kritiseres også stærkt, især af etnografen van Gennep, som mener at Durkheims teorier er baseret på dårlige data. Han accepterer desuden heller ikke den måde, hvorpå Durkheim, ifølge van Gennep, gør levende individer til en form for materiel genstand. Filosoffen Belot kan ikke se meningen med at fortsætte med at være troende, hvis man finder ud af, at det er samfundet man tror på. Durkheim ser det ikke som meningsløst, men snarere at båndet mellem samfund og individ bliver stærkere. Baudelot og Establet Christian Baudelot og Roger Establet skrev i 1984 bogen Durkheim et le Suicide, som derefter er blevet opdateret og genudgivet i Efter at have sammenlignet nyere selvmordsstatistikker med Durkheims statistikker, konstaterer de at hans resultater om selvmord er korrekte, men at hans forklaringer og den metode han brugte ikke var solid nok til at støtte de konklusioner han nåede frem til. Baudelot er professor i sociologi ved l École Normale Supérieur i Paris, hvor Durkheim også læste i sine unge dage. Establet er også professor i sociologi, men ved universitetet i Provence. Det særligt interessante ved de to professorer, er deres fælles konklusion om at On Suicide stadig er holdbar i dag. Vi vil derfor starte med at kigge på de resultater Durkheim har fundet frem til i hans studie om selvmord. Derefter vil vi undersøge, hvorfor de kritiserer ham, men stadig mener, at han er anvendelig i vores samtid. Man kan starte med at kritisere Durkheims definition på selvmord: Suicide is the term applied to any case of death resulting directly or indirectly from a positive or negative act by the victim him or herself, carried out by the victim himself, which he was aware would produce this result (Durkheim, 1897: 19). Dette er en ufuldstændig definition på begrebet, da man inde under denne forklaring kan medregne mennesker i påvirket tilstand (fx på stoffer eller beruset) eller folk med Side 32 af 59

33 psykiske problemer, som kan miste deres forståelse for hvad der sker i realiteten, og begå selvmord med en påvirket bevidsthed. Hvilke konklusioner kommer Durkheim frem til i On Suicide? Man må forstå hvorfor selvmord er interessant for sociologien og Durkheim, når den omhandler det enkelte individ. I stedet for at se det som et enkelt og individuelt fænomen, skal man se det som værende del af en ny helhed, som bliver skabt af disse fænomener, og som har sin helt egen natur. Det er det Durkheim betegner som sui generis. Han forstår selvmord som værende et produkt af samfundet og derfor et fænomen som ikke kun kan tilegnes individet. Samfundet spiller en grundlæggende moralsk rolle, og har evnen til at knytte sine individer til hinanden. Han mener, at når man som individ ikke har den mængde integration der skal til for at tilpasse sig, kan man ende med at begå selvmord. Derfor ser han selvmord som værende et socialt fænomen: If instead of seeing here only particular events, isolated one from another, each of which ought to be considered separately, we consider all the suicides committed in a given society over a given period of time, we shall observe that the total we obtain is not a simple sum of independent units, a collective whole, but that it constitutes a new fact, in itself, and suis generis, which has its own nature; and that, moreover, the nature is eminently social. (Durkheim, 1897: 22). Vi vil sammenligne Durkheims resultater fra det 19. århundrede med resultater fra det 20. århundrede, som vi har fundet frem til ved hjælp af Durkheims statistikker og de nyere fra Durkheim et Le Suicide. Herefter kan man se hvilke af Durkheims konklusioner, som stadig er gyldige i vores samtid: - Selvmord er højere hos mænd end hos kvinder: Sandt. - Selvmord er højere hos ugifte personer end dem som er gift: Sandt. - Selvmord er højere hos barnløse mennesker end dem med børn: Sandt. - Selvmord er højere hos protestanter end hos katolikker og jøder: Falsk. - Selvmord er højere hos de rige end hos de fattige: Falsk. - Selvmord er højere i storbyen end på landet: Falsk. - Selvmord er højere i tider med økonomisk krise: Sandt. Selvmord varierer ifølge Durkheim i forhold til religion, familiestørrelse, nationale kriser, økonomiske betingelser, skilsmisser, osv. Selvmord varierer mellem samfund og mellem sociale Side 33 af 59

34 grupper indenfor det samme samfund. Durkheim vælger derfor at udelukke en individualistisk forklaring på selvmord. Han eliminerer også statistiske faktorer såsom klima, årstider, arvelighed, alkoholisme og psykisk tilstand. Disse resultater er ifølge Durkheim i direkte forbindelse med integrationsniveauet i samfundet, baseret på de sociale bånd som binder individet til samfundet. Dette er forbundet til individets sociale integration i forhold til normer, værdier og overbevisninger og den moralske regulering som er den samfundsmæssige kontrol over individets vilje. Ændringer fra det 19. til det 20. århundrede Vi vil nu kigge på, hvad der har ændret sig, hvad der stadig gælder og hvordan han mener, at integration i samfundet beskytter mod selvmord. I det 19. århundrede var selvmordsraten højere indenfor de rigere klasser. Durkheim skrev i On Suicide at elendigheden beskytter og dermed styrker sammenholdet. Han mente, at folk som blev rigere eller fik en højere status i samfundet, havde større risiko for at begå selvmord. Dette gælder ikke længere i det 20. århundrede, hvor der er en højere selvmordstendens hos den fattigere befolkning (Baudelot & Establet, 2001: 92). Her mener Baudelot og Establet dog, at den økonomiske situations indflydelse på individet kommer an på, hvor integreret det er i samfundet. Dvs. at hvis det fx er del af en større familie med stærke relationer til hinanden, er risikoen for selvmord formindsket, selvom der er problemer med økonomien (Baudelot & Establet, 2001: 108). Selvmords tendensen mellem by og land har også ændret sig. Det er ikke længere i storbyen man finder de højeste tal (tal fra 1994) for selvmord, men ude på landet. Efter en konstant urbanisering kan man konkludere at byen beskytter individet mod landets isolation (Baudelot & Establet, 2001: 90). De ældre begår stadig mere selvmord end unge. I 1860, 1960, 1982, er selvmordsstatistikkerne stadig højest hos de ældre, men tallene er dog faldet hos de ældre og steget hos de unge (Baudelot & Establet, 2001: 90). De argumenterer for, at i starten af 1970 erne i Frankrig ændrer tallene sig, i den forstand at man kommer ind i en ny periode. At være 20 år gammel i 1975 med massearbejdsløshed er ikke det samme som at være på pension og modtage 80% af sin sidste løn. Forlængelsen af arbejdslivet, sværheden ved at finde et job og nye pensionsreformer får selvmordstendensen til at stige hos de unge (Baudelot & Establet, 2001: 107). Durkheims teori om at selvmord bliver forhøjet i perioder Side 34 af 59

35 med økonomisk krise er derfor stadig gyldig. Dette kan man se ved at kigge på statistikker fra 1930 erne og i perioden mellem 1976 og 1995, hvor de stigende selvmordstal er konstante. Ligesom Durkheim, forklarer de dette gennem familien, hvis struktur kan risikere at falde fra hinanden i sådanne svære tider, og det enkelte individ ikke længere er beskyttet, og derfor mere udsat for selvmordstanker (Baudelot & Establet, 2001: 106). Ligheder mellem det 19. og 20. århundrede Mænd begår, som i Durkheims tid, stadig meget mere selvmord end kvinder. Baudelot og Establet mener, at grunden til dette er den samme, men dette kan kritiseres. Generelt er selvmord tre til fire gange højere hos mænd uanset hvilket socialt miljø de befinder sig i. De argumenterer for, at det er den ekstra professionelle investering hos kvinder i forhold til børn, manglen på konkurrenceånd og magt i arbejdsmiljøet, som skaber en stærk og beskyttende kerne af sociale relationer indenfor familien. Selvom kvinden ingen børn eller mand har, har hun stadig familieforpligtelser i forhold til resten af sin familie, som forøger hendes chance for at undgå ensomhed: Kvinden er altid mere bundet til familie end mænd er, dette er om hun er gift, ugift, skilt eller enke (Baudelot & Establet, 2001: 101). Her støtter de igen Durkheims teori om at familien beskytter ved at tilføje at ugifte, skilte og enker stadig begår mere selvmord end kvinder med familie, men mindre end mænd generelt (Baudelot & Establet, 2001: 100). Den beskyttelse individet modtager i forhold til selvmord, kommer an på hvor mange og hvor dybe relationer der etableres i dets familiemiljø. Ifølge Baudelot og Establet er Durkheims teori om integration i forhold til familie stadig holdbar, men vi mener, at man kan kritisere deres mangel på kritik overfor kvindens udvikling i historien og skiftende status i forhold til familie som har ændret sig siden Durkheims tid. Overordnet set kan man desuden kritisere Durkheim for at se bort fra, hvad det betyder at være mand eller kvinde, ung eller gammel. Det er en forståelse, som varierer fra samfund til samfund og fra en social gruppe til en anden, og kan derfor ikke generaliseres til alle samfund. Kritik af Durkheim Det er i On Suicide, at man ifølge Baudelot og Establet for første gang kan kritisere Durkheims fremgangsmåde. Han analyserer grundene til selvmord uden at gå i dybden med det individuelle tilfælde, men kigger kun på de generelle tendenser. Det er hele hans mål om at bevise at sociologien Side 35 af 59

36 alene kan forklare individuel opførsel uden at tage højde for andre aspekter, såsom det psykologiske, som de vælger at kritisere. Man må placere en central vægt på den rolle betydningen af menneskelige handlinger spiller. Det er den måde en person vælger at fortolke en situation på, der giver den en særlig betydning og derfor fremkalder en bestemt handling. Mennesker har ikke bare en automatisk reaktion på ydre stimulationer. De tænker og deres adfærd afspejler en personlig fortolkning af betydningen på, hvad der sker eksternt for dem selv. Ifølge dem er det derfor folk reagerer forskelligt på oplevelser som arbejdsløshed, skilsmisse, osv. og generaliserende statistikker kan derfor ikke være fuldstændig troværdige. Den metode Durkheim beskriver i The Rules forklarer, at tendensen til specifikke selvmord i sociale grupper kun kan observeres gennem individuelle tilfælde og der skal derfor beskrives flest mulige af dem. Derefter kan man klassificere dem efter ligheder og forskelle, se hvilke tendenser til selvmord der passer til og dermed skabe en type. Durkheim vælger i On Suicide, ikke at tage højde for de individuelle egenskaber pga. mangel på data omkring dem, og kigger i stedet kun på grundene til selvmord (Coenen-Hunter, 2010: 76). Først og fremmest finder han de sociale betingelser som selvmordene afhænger af. Derefter inddeler han disse betingelser i et antal klasser, og finder såfremt frem til at hver enkelt af disse klasser svarer til en bestemt type selvmord. Hans teori om individuel opførsel i forhold til religion, er baseret på selvmordsstatistikkerne hos protestanter og katolikker. Han vælger således at give et resultat i makroperspektiv ud fra en mikro begivenhed. Det kalder man for ecological fallacy, som går ud på at tro at relationer observeret i sociale grupper nødvendigvis også gælder på det enkelte individ (Stanford, 1999). Det betyder at man fx går ind og konkluderer, at hvis lande med flere protestanter har tendens til højere selvmordstal, må protestanter derfor begå mere selvmord. Det kan samtidig også betyde, at hvis lande med højt fedtindhold i kosten har højere satser for brystcancer, må det betyde at kvinder som spiser fedtholdige fødevarer har en større chance for at få brystcancer. Denne logik kan være rigtig, men er kun meget svagt understøttet af data, og kan derfor ikke bruges til at drage sådanne konklusioner inden for sociologien. Baudelot og Establet kritiserer også hans resultat på sammenhængen mellem religiøsitet og selvmord. Durkheim skriver: The Protestant is more the author of his own beliefs. The Bible is put Side 36 af 59

37 into his hands and no interpretation imposed on him. The very structure of the reformed faith gives expression to this religious individualism (Durkheim,1897: 163). Han havde ret i at konstatere at katolikker begik mindre selvmord end protestanter, men havde ret af forkerte grunde. Baudelot og Establet indfører ny data, der bliver præsenteret i sammenhæng med Durkheims konklusion. De kigger på dødsårsager hos katolikker og sammenligner dem med protestanternes. Det tyder på, at relationen mellem katolicismen og de lavere selvmordsrater, ikke nødvendigvis stammer fra et lavere selvmordsadfærd blandt katolikker, men fra en større vilje blandt katolikker for at skjule selvmord som noget andet. I hvert fald i den periode Durkheim undersøgte, synes der ikke at være andet mystik over det end en større tendens til at bruge grunde som pludselig død, utilsigtet død eller død af ukendt årsag, når man registrerede dødsfald (Baudelot & Establet, 2001: 68). På den måde reducerer de to professorer den teoretiske forklaring udviklet af Durkheim, til den konklusion at katolikker ikke nødvendigvis begår mindre selvmord, men at de i forsøg på at hjælpe dem selv af med noget af den stress, der kan komme frem i forbindelse med kirkens benægtelse af bisættelsen af et selvmordsoffer, vælger at skjule det. Deres kritik til Durkheim handler også om at det måske alligevel ikke er muligt kun at basere sin viden ud fra det sociale, uden at tage det personlige og psykologiske i betragtning. Selvmord er i alle samfund for begge køn og alle aldre, et undtagelsesfænomen. De kræfter, impulser og kriser som provokerer og frembringer selvmord, er primært individuelle. Dette kan man se ved at kigge på Baudelot og Establets nyere statistikker: Den største del af befolkningen, som kan klassificeres under Durkheims sociale faktorer for selvmord, begår ikke selvmord. Og dem som har alle de beskyttende faktorer, som fx at være en gift katolsk kvinde med børn, begår stadig selvmord (Baudelot & Establet, 2001: 254). Det er i sådanne situationer, hvor disse elementer ikke længere svarer til de sociale faktorer Durkheim opstiller i forhold til selvmord, at man må gå ind og kigge på selve individet. Opsamling Baudelot og Establet videreudvikler Durkheims tese om forholdet mellem selvmord, rigdom, alder og køn. Endvidere viser de, at selvmord er en individuel undtagelse som sociologien alene ikke kan forklare. Ligesom dem, mener vi, at Durkheim kunne have undersøgt, hvad selvmord betyder for et individ, da ikke alle har samme forståelse for hvad død betyder. Man har brug for individuel Side 37 af 59

38 psykologi for at kunne supplere sådan et studie og gøre det troværdigt. Ved at kigge på individets psykiske tilstand, dens medicinske journaler, familiens baggrund osv, vil man nå frem til resultater som sociologien i sig selv ikke ville kunne finde frem til. De mener dog, at han stadig er anvendelig i den forstand at hans konklusion om integration i samfundet som beskyttelse stadig gælder, hvilket vil sige at hans overordnet idé om at samfundet har en påvirkning på individets adfærd holder. Rasmus Willig I søgen efter viden om Durkheims teorier stadig er anvendelige i vores samtid, har vi fundet frem til den danske sociolog Rasmus Willig, som forsker i begrebet kritik. Han er født i 1973, underviser på Roskilde Universitet og har skrevet og redigeret bøger om bl.a. det moderne arbejdsliv, samfundskritik og Axel Honneths anerkendelsesteori. Baggrunden for Willigs kritiske teori findes i Frankfurterskolen, hvor han har studeret under Axel Honneth. Hans fagområde er som sagt sociologi, men også retfærdighedsteori, som medlem af forskergruppen Social Retfærdighed og magt v. Institut for Samfund og Globalisering, RUC (RUC, 2013). Willigs bog, Til Forsvar For Kritikken, har til mål at skabe en demokratisering af kritikken, så alle, uanset hvilken placering individet har i samfundet, kan blive hørt. I bogen sammenligner han Honneths anerkendelsesteori og Durkheims anomibegreb, ud fra det anomiske selvmord. Vi vil ikke gå i dybden med Honneths anerkendelsesteori, men den vil blive brugt løbende som supplement til Durkheims teorier og kun i uddrag af Willigs bog. Retfærdighedsteori Retfærdighed er et begreb, som har været underlagt filosofisk og juridisk behandling. Der er ikke nogen almengyldig definition af begrebet, men det bliver oftest sat i system med straf og belønning. Retfærdighed udelukker derfor vilkårlighed og er begrundet af etiske valg (Aubert, 2013). Axel Honneths anerkendelsesteori Axel Honneth er en tysk sociolog og filosof (1949-), som er mest kendt for sin anerkendelsesteori (Willig, 2007: 91). Eksempelvis har de danske børneinstitutioner taget anerkendelsesbegrebet til sig, og ser man på de forskellige læreplaner i disse institutioner, bliver det synligt at dette begreb er en integreret del af den pædagogiske praksis (UVM, 2013). Side 38 af 59

39 Kort fortalt handler anerkendelsesteorien om, at mennesket er et anerkendelsessøgende væsen, som søger anerkendelse på diverse måder i samfundet (Willig, 2007: 105). Honneth sætter anerkendelsesbegrebet op i tre forskellige anerkendelsessfærer: Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Privatsfæren dækker over familien, venskab og kærlighed, den retslige sfære dækker over retfærdighed, og den solidariske sfære dækker over det kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber (Willig, 2007: 101). I modsætning til anerkendelsens tre sfærer, sætter Honneth tre ringeagtsformer op. Privatsfærens ringeagtsform er mishandling og voldtægt, den retslige sfæres ringeagtsform er fratagelse af rettigheder og udelukkelse, og til sidst i den solidariske sfære er det nedværdigelse og fornærmelse (Willig, 2007: 105). Willig mener, at man med Durkheims arbejde vil kunne udvikle anerkendelsesbegrebet yderligere. Han kommer med nogle sammenligninger, hvor han mener, at Honneth og Durkheim er af samme overbevisning når det drejer sig om, at samfundet spiller en grundlæggende moralsk rolle. Samfundet må skabe en solidaritet, der holder det sammen, og de ser begge elementer i de sociale fakta, hvorfra det udledes, hvordan vi burde leve vores liv. Udover dette ser Willig også ligheder i deres praksisbegreb, hvor de mener, at socialfilosofien og sociologien, i metaforisk forstand, fungerer som samfundets sociale doktorer (Willig, 2007: 127). Willig anerkender dog deres forskelle i, at Durkheim aldrig ville acceptere de rene psykologiske og filosofiske samfundsmæssige forklaringer, og Honneth aldrig ville acceptere at den samfundsmæssige anerkendelsessolidaritet er organisk bestemt. Et tydeligt sted det ses, at Durkheim ikke ville kunne acceptere Honneths samfundsmæssige forklaringer, er i sin bog The Rules hvor han postulerer at videnskaben: I stedet for at betragte tingene, beskrive dem og sammenligne dem, stiller vi os så tilfreds med at nå til bevidsthed om vore forestillinger, analysere dem og kombinere dem. I stedet for en videnskab om virkeligheden, foretager vi ikke andet end en ideologisk analyse (Durkheim, 1895: 30). Videre påstår Willig, at Durkheims studie af selvmord indeholder en af de mest berømte diagnoser af modernitetens fremkomst, og en række teorifigurer som kan være produktive når de genopdages og sættes i forbindelse med dele af Honneths anderkendelsesteori (Willig, 2007: 128). Det er først da Willig skriver om det anomiske selvmord og hvordan mennesket lider under sit eget begær, at det kommer frem hvorledes han har tænkt sig at benytte Durkheims teori. For at besvare Durkheims problematik omkring hvordan denne tilstand af anomi eller begær, kan forsones med subjektets mentale tilstand, så det ikke længere lider under dette, læser han Durkheim som følgende: Han forklarer hvordan den anomiske tilstand vidner om, at det moderne subjekts grundlæggende Side 39 af 59

40 selvrealiseringspræmisser kommer under pres, fordi dets biografiske enhed ikke gives anerkendelse for en given præsentation (Willig, 2007: 131). Det vil sige, at hvor der ikke gives nogen form for anerkendelse, eller ikke kan tilrettelægges en fremadrettet handlingsstruktur med en form for belønning, vil subjektet opleve anomi, eller med Willigs ord, stå på grænsen til sin egen morbiditet (Willig, 2007: 132). Hvorvidt Durkheim kommer med en løsning, kan være lidt sværere at finde ud af. Durkheim er mest interesseret i at forklare selvmordets kollektive sociale status. Dette ses blandt andet også i The Rules, hvor Durkheim skriver: Når sociologien således går igang med at udforske en eller anden slags sociale forhold, må han bestræbe sig på at betragte dem fra en vinkel, hvor de viser sig isolerede fra deres individuelle manifestationer (Durkheim, 1895: 53), og ifølge Willig kan dette være lidt svært at se ved første øjekast. Han mener dog, at Durkheim kommer med det, han kalder en generel moderne retfærdighedsteori, fordi den benyttede metodologiske tilgang gør det muligt at generalisere selvmordets handlingssemantik til et mere generelt samfundsniveau. Videre forklarer Willig, at ethvert selvmordsstudie kan afsløre samfundets retfærdighedsindretning, da det er med til at give et indtryk af befolkningens villighed til at leve i de institutionelle samfundsindretninger (Willig, 2007: 137). Kritik af Durkheim Willig tilføjer dog, at selv om disse overvejelser kan betragtes som ledetråde til en retfærdig samfundsorden, så gør Durkheim det svært for læseren at se hvilke forslag eller konkrete virkninger dette kan have på samfundet. Han kommer med fire kritikpunkter: Det første er at terapiforslagene virker nedprioriterede. Et andet kritikpunkt er Durkheims kvindesyn, som gør det sværere at rekonstruere, eller videreføre disse tanker til nutiden. Det tredje er hans empiriske undersøgelser, som terapiforslagene udspringer fra, er forældede, og det fjerde er, at Durkheims sociologiske indhold i denne undersøgelse, skræmmer moralfilosofien væk, fordi risikoen for at begå etisk vold i en vitalisering af værket, er for stor (Willig, 2007: 138). Durkheims terapiforslag Durkheim kommer med fire forslag, om hvordan man ville kunne forhindre selvmord, men har også begrundelser for, hvorfor disse ikke er hensigtsmæssige. Forslagene er straf, uddannelse, politik og familien. Straf bliver afvist, fordi det kun vil have en sekundær betydning for befolkningens valg af Side 40 af 59

41 en illegitim handling som selvmord. Uddannelse bliver afvist, fordi den altid vil være påvirket af, eller ligge i forlængelse af samfundets klima, og i værste fald producere flere selvmord. Politik har ikke nok indflydelse på befolkningens daglige liv, og familien bliver afvist som et bud, fordi det ville svare til at vende tilbage til en præmoderne tilstand, hvis man skulle til at fremtvinge en familiesamhørighed (Willig, 2007: 139). Det egentlige forslag Durkeim kommer med er arbejdskooperation, som han ser som den eneste mulighed, fordi den sætter fælles retningslinjer for arbejdernes præsentationer, og er i kontakt med arbejdernes dagligdag. I denne kan der dannes en fælles identitet, værdier og kultur, som vil medføre at individet vil trækkes ud af isolation. Dette er i forbindelse med Durkheims arbejdsfordeling, hvor de faglige fællesnævnere og fællesskaber, er med til at skabe solidaritet. Durkheim mener ikke, at det skal være én bestemt institution, der arbejder for en bestemt interesse, men at dette skal have en plads i organiseringen af det sociale liv. Det skal bl.a. være med til at sikre arbejdernes pensioner, bestyre forsikringsspørgsmål og yde velvillig hjælp. På denne måde skal kooperationen lede spørgsmålet om en retfærdig og stabil omfordeling af samfundets ressourcer (Willig, 2007: 139). Durkheim vil dog ikke beskrive hvordan der skal handles, eller sætte teleologiske målsætninger op for institutionerne, men derimod beskriver han rammebetingelserne for de moderne institutioner. Durkheim efterspørger altså ikke en bestemt ideologisk indretning eller en bestemt kollektiv bevidsthed, men efterspørger de institutioner, som med de førnævnte hjælpemidler, skal være forudsætningen for at samfundet kan slippe af med den anomiske tilstand (Willig, 2007: 140). Opsamling Ud fra ovenstående observationer og analyser kan det konstateres, hvis man tager Willigs synspunkt, er Durkheim stadig anvendelig i vores samtid. For det første kan Durkheims undersøgelse af selvmordet stadig give et indblik i hvordan samfundet påvirker mennesker og hvordan selvmord symbolskt beskriver, hvad mennesket synes er retfærdigt eller måske nærmere uretfærdigt. For det andet kan man se på de forskellige læreplaner rundt omkring i de danske børneinstitutioner, at anerkendelse er et vigtigt begreb. Hvis Durkheim kan være med til at videreudvikle dette begreb eller denne teori, kan der igen antages at han er anvendelig i vores samfund. Willig mener, at selvmordsstudiets teorifigurer kan være produktive i forbindelse med Side 41 af 59

42 anerkendelsensteorien, og antages der at kooperationen kan være med til at stabilisere eller garantere de offentlige relationer, så subjektet erfarer at dets arbejde bliver anerkendt, kan dette måske underbygge teorien om, at samfundet kan blive fri for anomi. Videre påstår Willig, at Durkheims studie af selvmord indeholder en af de mest berømte diagnoser af modernitetens fremkomst, og en række teorifigurer som kan være produktive når de genopdages og sættes i forbindelse med dele af Honneths anerkendelsesteori (Willig, 2007: 128). Tabeller om Durkheim Vi har lavet fire tabeller ud fra forskellige databaser for at demonstrere, at Durkheim langt fra er forsvundet ud i glemslen. Tabellerne kan ses på Bilag 1. Vi mener, at disse tabeller fungerer som et bevis for, at der stadig er interesse for Durkheim i vores samtid. Hvis alle Durkheims ideer kunne afskrives, ville der højst sandsynligt ikke skrives om ham i så stort et omfang. Tabellerne er tentative for brugen af Durkheim i vores samtid. Tabel 1 stammer fra Jstor, som er en portal primært for universitetsstuderende og forskere (Jstor, 2013). Tabellen viser antal tidsskriftartikler, der er skrevet vedrørende Durkheim. Her ses det, at der i høj grad stadig laves undersøgelser og debatteres om Durkheim. Tabel 2 stammer fra Bibliotek.dk (Bibliotek.dk, 2013). Tabellen viser antal hits der fremkommer, når man søger på Durkheim. Fra 2000 frem til år 2013 er der blevet optaget i alt 378 værker på de danske biblioteker, som enten handler direkte om Durkheim eller hvor han bare er en større eller mindre del af værket. Tabel 3 undersøger portalen The Danish National Research Database (Forskningsdatabasen, 2013). Databasen indeholder bl.a. videnskabelige artikler, ph.d. teser, osv. fra Danmark. Her har vi sammenlignet Durkheim med nogle af de andre klassiske samfundstænkere, som han ofte sammenlignes med. Vi har taget udgangspunkt i tiden , dvs. det vi kalder vores samtid. Som man tydeligt kan se, er han langt fra så populær som Weber og Marx. Tabel 4 er lavet ud fra søgninger på Worldcat (Worldcat, 2013), som er en international database for mere end biblioteker. Vi har søgt på Émile Durkheim og herefter kigget på perioden Man kan se at der stadig bliver udgivet en hel del værker, selvom det kan variere meget fra år til år. Side 42 af 59

43 Delkonklusion Ud fra de tre forskellige bøger vi har analyseret, ser vi at der er rigeligt kritik af Durkheim at finde. Kritikken kommer fra mange forskellige vinkler, da Durkheim er en person som berører langt mere end kun sociologien. Ud fra Lukes bog har vi fremhævet kritik fra hans samtid, som især fokuserer på hans undersøgelsesmetode i The Elementary Forms. Han kritiseres også for hans noget forsimplede og fordomsfulde opfattelse af de undersøgte stammer. Durkheim vil ikke tage individet i betragtning og det er der mange, der mener er en nødvendighed. Især Baudelot og Establet mener, at man må gøre brug af individuel psykologi for at kunne supplere studiet af selvmord, for at gøre det mere troværdigt. Ved at kigge på individets psykiske tilstand, kan man nå frem til resultater som sociologien i sig selv ikke ville kunne finde frem til. Baudelot og Establet er dog af den opfattelse, at Durkheim stadig kan anvendes, at hans overordnede teorier stadig kan benyttes i dag. Ifølge dem, er Durkheims idé om at sammenhold i samfundet, er det som fungerer som en form for beskyttelse, stadig holdbar. Ligeledes mener Willig, at Durkheim stadig er relevant for vores samtid. Durkheims undersøgelse af selvmordet giver et indblik i, hvordan samfundet påvirker mennesket. Willig er enig med Durkheim i, at samfundet spiller en grundlæggende moralsk rolle og at samfundet må skabe en solidaritet, der kan holde det sammen. Vi har endvidere fundet frem til, at Durkheim er yderst optaget af altid at bruge den korrekte metode, men at han selv ofte afviger fra den, bl.a. med sin subjektivitet. I analysen har vi desuden inddraget fire tabeller over forskellige databaser, for at undersøge hvorvidt Durkheim stadig anvendes i vores samtid. Ud fra disse må vi konstatere, at der stadig skrives meget om Durkheim i dag. 5. Diskussion Der er mange interessante aspekter af Durkheims teorier, som er værd at diskutere. Vi synes, at det følgende citat fra Lukes bog Émile Durkheim opsummerer kort og godt essensen af dette: Durkheim s ideas never ceased to be the centre of intense controversy. It was not merely that they were new, often extreme, and pungently and dogmatically expressed. They challenged academic and religous orthodoxies, disputing the methodologies of the former and discounting the supernatural justifications of the latter. Five areas in particular were especially productive of lively and worthwhile argument (...): his Side 43 af 59

44 methodological principles, his critique of liberal economics, and his sociological treatment of morality, knowledge and religion (Lukes, 1973: 497). I vores analyse har vi fundet frem til, at der er rigeligt kritik af Durkheim at finde. Durkheim får ikke kun kritik på bestemte punkter, men nærmest på alt hvad han skriver. Durkheim må bestemt også menes at være en sociolog, som favner ekstremt bredt, dvs. hans teorier berører mange forskellige personer, som kan komme fra radikalt anderledes videnskabelige baggrunde end Durkheim selv. Det er altså ikke kun sociologi han arbejder med, men også andre områder, såsom pædagogik, uddannelse, historie, filosofi, kultur. Det indebærer, at Durkheim kan få kritik fra mange forskellige vinkler. Al denne kritik betyder ikke, at Durkheim er ubrugelig i dag. Vi ser det nærmere som at der er mange der diskuterer og kritiserer Durkheims ideer, netop fordi de stadig er relevante. Vi vil i det følgende primært diskutere hans metodologiske fremgangsmetode, samt hans sociologiske behandling af religion og forholdet mellem individ og samfund, for at vurdere, om Durkheim er anvendelig i vores samtid. Aktør/struktør Durkheim forstår individet som værende et produkt af samfundet, og vælger at udelukke alle andre aspekter end det sociale. Dvs. at det biologiske og psykologiske ikke bliver taget i betragtning, idet Durkheim mener, at individet ikke har indflydelse på samfundet som sådan. Det kan være svært at kritisere ham på dette punkt, da han tydeligt giver udtryk for, at det er det sociale alene han vil tage udgangspunkt i. I så fald kan man diskutere, om det er et valg som giver troværdige resultater. Det er en interessant vinkel at have, idet man kunne mene, at selvmord er et personligt valg at foretage sig, hvor det psykologiske og biologiske spiller en rolle, og ikke kun den sociale indflydelse. Men på den anden side kan man også hævde, at individet ikke altid er klar over hvad det sociale udløser i en, idet det kan vende følelserne ind mod sig selv og fortolke det som andet end socialt. Man kan kritisere Durkheim for at sætte en så personlig handling som selvmord ind i kategorier, som kun samfundet skulle have en påvirkning på, uden at tage andre fænomener i betragtning som fx depression eller måske en genetisk tendens til selvmord, som visse familier kan have. Undersøgelser har vist at depression, psykoser og personlighedsforstyrrelser som kan lede til selvmord, kan være genetisk betinget (Skovmand, 2003). I sådanne tilfælde ville samfundets rolle Side 44 af 59

45 måske kun være at fremkalde det i individet, gennem traumatiske oplevelser som Durkheim selv nævner: skilsmisser, økonomiske kriser, dødsfald osv. Taget ud fra det synspunkt er det ikke det sociale, som udelukkende spiller en rolle i individets selvmordsvalg. Durkheims pointe om at fællesskaber beskytter mod selvmord, kan man dog overføre til vores samtid, hvor det enkelte individ er i centrum og individualismen er et karakteristika for samfundet. Det er et element, som er med til at presse individet i den forstand, at det ikke længere er fællesskaber, som er i fokus. Individet må skabe sin egen identitet og sætte sit særpræg i samfundet. Individet står overfor mange forskellige valg, som er med til at danne dets fremtid og person, og dette kan være overvældende, når man står alene overfor disse valg. En undersøgelse viser, at dårlig økonomi i høj grad også er en af grundene til selvmord. Hvis man tager de sidste par års økonomiske krise i Europa, kan man se, at Durkheims teori om hvordan ændringer i samfundet påvirker selvmordsraterne, stadig er et tilfælde i vores samtid ifølge en artikel fra Information: Ikke desto mindre tegner de tilgængelige tal et deprimerende billede af effekten af den økonomiske krise på europæernes mentale helbred, og alt tyder på, at tendensen til en stigning i antallet af selvmord er vokset yderligere i takt med den forværrede krise (Rodgers, 2012). Durkheims teori om højere selvmordsrater i forbindelse med økonomiske kriser, og manglen på fællesskaber i forbindelse med den voksende individualisme kan derfor stadig betragtes som gyldige. Han hævder i den sammenhæng i On Suicide, at kriser eller ændringer i samfundet har en indflydelse på selvmordsraterne, hvilket man tydeligt kan se stadig er gældende i vores tid. Hans mening om at det i høj grad er samfundet som påvirker individet og ikke omvendt, kan der dog stilles spørgsmålstegn ved idet solidaritet og fællesskaber er det som holder samfundet sammen, hvilket ikke kan eksistere uden individernes interaktioner. Samfundet og institutionerne er dog det eneste som lever videre i tiden og er med til at danne individerne, men samtidig har individet også en indflydelse på dem. Man må derfor antage at det er to fænomener der er komplementære, og som derfor påvirker og afhænger af hinanden. Side 45 af 59

46 Durkheim et produkt af sin tid Der er meget der har ændret sig i samfundet siden Durkheims samtid. Familien har udviklet sig på mange områder. I dag findes der mange flere familietyper, som fx den enlige mor/far, ugifte partnere, homoseksuelle forældre osv. og rollerne i familien ser også markant anderledes ud. Parforhold i dag fokuserer på kærlighed, hvor det måske nærmere handlede om pligt og økonomi i Durkheims samtid. Durkheim har en teori om, at kvinder ikke begår selvmord i ligeså høj grad som mænd, fordi de ikke er i ligeså høj grad er en del af samfundet som mændene, og derfor ikke mærker samfundets ændringer nær så voldsomt (Durkheim, 1897: 331). I dag må de fleste være enige i at kvinder er, hvis ikke i lige så høj grad som mændene, så ganske tæt på, at have ligeså stor indflydelse på samfundet. Derfor burde selvmordsstatistikken over mænd og kvinder være nogenlunde lige: (Selvmordsforskning, 2013). Det kan tydeligt ses på denne statistik for Danmark fra 1997 frem til 2010, at dette ikke er tilfældet. Kan man overhovedet påstå, som Durkheim gør, at kvinder ikke er ligeså forbundet til samfundet? Durkheim har ikke studeret kvinders betydning i samfundet, men han udtaler sig alligevel meget sikkert på dette område. Det samme gælder til tider hans opfattelse af aboriginerne. Vi mener, at Durkheim har et eurocentrisk syn på aboriginerne og deres stammer. Eurocentrisme Side 46 af 59

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere