Dansk Anæstesi Database

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2005 DANSK ANÆSTESI DATABASE 1

2 Indhold Forord 1. Om kliniske databaser generelt 1.1 Faktorer af betydning for indikatorer og data i DAD 1.2 Klinisk Måle System (KMS) og Analyseportalen (AP) 2. Baggrund 2.1 Organisation af databasen 2.2 Styregruppe 2.3 Om årsrapportens tilblivelse 3. Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet 3.3 Statistiske analyser 4. Status for anæstesi ASA-gruppefordeling på 14 anæstesiafdelinger i Danmark Aldersfordeling i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Alkoholforbrug i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Andel af operationer udført i vagtperioden i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Inhalations- og IV-anæstesier i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Total Intravenøse Anæstesier i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Brug af depolariserende relaxantia i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Brug af non-depolariserende relaxantia i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Brug af underekstremitetsblokader og regional i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Brug af overekstremitetsblokader i ASA-grupperne fordelt på afdelinger Tid fra procedureslut på operationsstuen til afdeling på opvågning i ASA-grupperne 5. Indikatormålinger i DAD 5.1 Indikator 1: Postoperativ 48-timers mortalitet 5.2 Indikator 2: Aflyste anæstesier 5.3 Indikator 3: Manglende præoperative oplysninger 5.4 Indikator 4: Anæstesier til risikopatienter 5.5 Indikator 5: Akutte anæstesier 5.6 Indikator 6: Kombinationsanæstesi til stor abdominal operation 5.7 Indikator 7: Vanskelige intubationer 5.8 Indikator 8: Uventet vanskelige intubationer 5.9 Indikator 9: Vanskelig regional anæstesi 5.10 Indikator 10: Anæstesier med komplikation 2

3 6. Opfyldelse af kvalitetsstandarder 7. Konklusion og anbefalinger 7.1 Konklusion 7.2 Anbefalinger Bilag 1: Regler for beregning af DAD-indikatorer 3

4 Forord (DAD) præsenterer hermed sin første årsrapport med resultater fra patienters anæstesiforløb registreret i DAD i løbet af DAD har til formål at registrere kvalitet og ydelser vedrørende anæstesiforløb i Danmark og er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt og finansieret af Amtsrådsforeningen. Rapporten omfatter alle patienter, som blev registreret i databasen i renset for dobbeltregistreringer af de samme forløb. Der er gjort et stort arbejde af de 14 anæstesiologiske afdelingers personale for at indberette data for hver patient. DAD vil gerne takke de registreringsansvarlige sygeplejersker og læger i afdelingerne for deres store indsats med at sikre indlevering af elektroniske skemaer til DAD via Klinisk Måle System (KMS). I samarbejde med Kompetencecenter Øst og H:S Enhed for Klinisk Kvalitet har DAD brugt mange ressourcer på det forberedende arbejde i forbindelse med start af netbaseret registrering 1. december Erfaringerne fra de afdelinger, der i 2004 testede KMS som redskab for netbaseret registrering, var positive, men registreringsproceduren er siden blevet forenklet, ydelsesregistreringen er udbygget og forbedret, og der er nu bedre muligheder for at forebygge fejl i registreringen. Alle afdelinger har erfaret, at der alligevel er patienter, der ikke bliver registreret eller at der indsniger sig så åbenlyse fejl i registreringen, at de opdages ved udtræk af data via Analyseportalen. Eksempler på dette omfatter både manglende data, dobbeltregistreringer, CPR-numre der ikke eksisterer, etc. Noget sådant udløser naturligvis frustrationer og dårlig datakvalitet maner til ydmyghed i konklusioner om og fra resultaterne. Gennem Analyseportalen kan afdelingerne selv analysere alle deres egne data. Årsrapporter om landresultater kan udarbejdes på baggrund af statusrapporter, som f.eks. Status 2005, der allerede nu ligger på Analyseportalen. I de tilfælde hvor nærværende årsrapport afviger fra Status 2005 er det forsøgt præciseret i rapporten, hvad enten det gælder diagramfremstillingen eller tallene. Statusrapporten vil med tiden antage karakter af en standardrapport, så resultater hurtigt kan opgøres og publiceres. Afdelingerne har endvidere adgang til månedlige standardrapporter på indikatorerne fra egne data sammenlignet måned for måned og med landsgennemsnittet. DAD håber, at databasens resultater bliver genstand for interesse i de faglige miljøer, hvilket er hovedformålet. Sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen vil formentlig vise rapporten interesse, hvilket vi vil opfatte som en påskønnelse af den indsats, klinikerne yder for at overvåge resultatet af arbejdet i afdelingerne. Men vi er nødt til at understrege, at DAD var og stadig er under implementering, hvilket både påvirker datakvaliteten og ikke mindst de konklusioner, der kan drages af data. Adskillige indikatorer har endnu ikke fundet deres endelige form, ligesom indtastningsformularen skal undergå en større revision i Ikke mindst denne revision samt indarbejdning af Dansk Register for Vanskelig Luftvej (DRVL) og et Opvågningsmodul i DAD vil forandre databasen mærkbart og forhåbentlig gøre DAD bedre. 4

5 Afdelingsidentificerbare data offentliggøres allerede i denne første årsrapport, vel vidende at der er problemer med datakvaliteten. Det er et krav fra Amtsrådsforeningen, hvis databasen skal opretholde driftsfinansiering. Styre-gruppen har diskuteret, hvordan man skal forholde sig til indikatorresultater, der afviger signifikant fra lands-gennemsnittet, og flere faktorer må tages med i vurderingen. Når afdelingerne sammenlignes, vil der både pga. tilfældigheder og systematiske registreringsfejl være risiko for, at afdelinger afviger signifikant fra gennemsnittet og man kan sige, at en afvigelse både kan skyldes tilfældigheder, patientpopulationens sammensætning og/eller kvalitetsproblemer. For at afbøde eventuelle virkninger af tilfældig variation vil der i de næste årsrapporter for hver afdeling blive meddelt indikatorresultater for de foregående år. I DAD er det helt øjensynligt, at en særlig patientsammensætning (alder, sygdomsgrad, operationstype etc.) er medvirkende til at afdelinger afviger fra landsgennemsnittet. DAD ville derfor gerne have taget en risikojustering med ind i analyserne, men afdelingernes patientantal og antallet af begivenheder, som f.eks. mortalitet, er stadig for lavt til, at dette er muligt. Endelig er der fejlmulighederne. DAD kan ikke garantere, at der ikke er begået enkelte fejl i behandlingen af den store mængde data, der ligger til grund for denne årsrapport. Tilsvarende kan der være fejlregistrering og fortolkningsproblemer i de enkelte afdelinger. Fejlregistrering som følge af, at en patient er påført forkert CPR-nummer på sin indberetning, kan kun korrigeres, såfremt CPR-nummeret ikke eksisterer, hvorved patienten udgår af mortalitetsberegningerne. I alle andre tilfælde end ved dobbeltregistreringer, hvor kvaliteten af dataindberetningen lokalt kan have været utilfredsstillende, er data ikke blevet korrigeret. Alle afdelinger, der har registreret i DAD, har fået mulighed for at fremsende kommentarer til årsrapporten. Denne beslutning er truffet, fordi styregruppen ikke har til hensigt at hænge afdelinger ud med årsrapporten og fordi afdelingernes egne kommentarer naturligvis kunne ændre eller modificere konklusionerne i rapporten. Nødvendigheden af stor omhu i den primære registrering må endnu engang understreges. I de kommende år kan det ikke undgås, at data vil give anledning til diskussion og alle parter vil stå sig bedst med en høj datakvalitet, ikke mindst hvis de vil være anledning til undersøgelser af, hvordan praksis i afdelingerne forbedres. DAD indeholder mange flere data end rapporten medtager i nærværende form. Landsresultater vil være tilgængelige på Analyseportalen under Status 2005 for de afdelingsansvarlige med adgang til denne. Det er styregruppens forventning, at de ressourcer, der i 2005 og 2006 har været anvendt på implementering af DAD s net-baserede indberetning fremover fortrinsvis vil kunne anvendes til analysearbejdet. Databasens beskedne økonomiske fundament nødvendiggør dog fortsat, at implementering og udbygning af DAD s luftvejs- og opvågningsmodul vies stor opmærksomhed. Årsrapporten kan downloades fra: eller Ann Møller, fmd., årsrapportgruppen Jørn Wetterslev, specialeadministrator DAD Jakob Trier Møller, fmd., DAD 5

6 KAPITEL 1 Om kliniske databaser generelt I en landsdækkende klinisk database registreres oplysninger om alle patienter med en bestemt sygdom. Hermed muliggøres en sammenligning af behandlingsresultaterne. Målet er at følge og vurdere, om resultaterne lever op til det ønskede niveau, at fastholde og forbedre resultaterne, samt at lokalisere årsagerne til evt. utilfredsstillende resultater. Kvalitetsniveauet kan f.eks. forbedres ved indførelse af ny teknik og nye behandlinger eller ved at ændre arbejdsgange i forhold til undersøgelse, behandling, pleje mv. En klinisk database er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den kliniske afdeling, men det er også hensigten at synliggøre kvaliteten overfor borgerne. I Danmark har vi frit sygehusvalg, men muligheden for selv at vælge behandlingssted får først rigtig værdi, når det bliver til et informeret valg og det kan det bl.a. blive gennem oplysninger fra de kliniske databaser. Sundhedsstyrelsen arbejder aktuelt med Den Danske Kvalitetsmodel, der har som mål at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet. De kliniske databasers bidrag af oplysninger hertil vil være af afgørende betydning. Arbejdet med at måle kvaliteten af behandlingen af patienterne er både vanskeligt og ressourcekrævende: Det er svært på nationalt niveau at fastsætte, hvad der er god kvalitet indenfor et givent behandlingsområde. Det er en almindelig observation, at den enkelte afdelings resultater kan udvise tilfældige, periodiske udsving uden påviselige årsager. Faktorer af betydning for indikatorresultaterne i DAD I tabel 1.1. ses de vigtigste faktorer, som indgår i og påvirker et anæstesiforløb, og som en klinisk database ideelt bør indeholde oplysninger om. Endvidere er de konkrete parametre, som DAD indeholder, angivet. Det drejer sig overordnet om faktorer, der vedrører patienten, anæstesien og operationen. Det er også heri, forklaringer på gode og mindre gode behandlingsresultater kan søges. Når resultaterne skal sammenlignes mellem afdelingerne, består kunsten i at måle resultatet af sundhedsvæsenets indsats (behandling og organisation) og justere for patientrelaterede faktorer. Det er f.eks. ikke rimeligt at vurdere overlevelsen efter en operation på to afdelinger efter samme målestok, når afdelingerne får henvist vidt forskellige typer af patienter, med forskellig sygdomsgrad og bedøvelser til vidt forskellige operationer og har patienter i deres optageområder, som er belastede af livsstilsfaktorer i meget forskellig grad. Indsamling, bearbejdning, fejlretning og tolkning af data er et møjsommeligt arbejde. I praksis er det ofte svært at foretage retfærdige sammenligninger mellem afdelingerne, fordi patientsammensætningen kan være forskellig fra afdeling til afdeling. 6

7 Tabel 1.1. Faktorer af betydning for mortalitet og indikatorværdier i DAD Udgangspunkt Eksempler på variabler Valgte variable i DAD Patienten Demografiske faktorer (alder, køn, højde, vægt) Livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, kost, motion) Interesse og engagement i behandling Konkurrerende sygdomme Alder Højde og vægt Tobaks- og alkoholforbrug ASA score + Operationen / sygdommen Operationstype ASA score Præoperative diagnoser Operationstype SKS kode for væsentligste procedure ASA score Anæstesi varighed, procedurevarighed + Anæstesien Anæstesitype Evidensbaseret praksis + Organisationen Anæstesipersonalets kompetence Arbejdstilrettelæggelse Brug af kliniske retnings linier Samarbejde Ventetid Generel-, regional-, sedation eller overvågning Kombinationsanæstesi Luftvejsplan Luftvejshåndtering Håndtering af regional anæstesi Komplikationer Anæstesipersonalets uddannelse Aflysninger Mortalitet 7

8 1.2 Klinisk Måle System (KMS) og Analyseportalen (AP) DAD er oprettet med netbaseret indtastning i 2004, hvilket medfører en række store fordele for databasen bl.a. tidstro data og administrative lettelser. Vi har derfor fundet det relevant at give en kort beskrivelse af systemet i årsrapporten. Klinisk Måle System KMS er et generelt klinisk databasesystem til registrering af kliniske data med henblik på måling af sundhedsfaglig kvalitet. KMS anvender generelle skabeloner, som muliggør opbygning af nye databaser relativt hurtigt og billigt. KMS bygger endvidere på en sikker netbaseret teknologi, som tillader brugere at indtaste data via enhver PC tilsluttet sundhedsdatanettet, hvorfor de tekniske krav til de enkelte afdelinger er overkommelige. Indtastede data kan valideres (klinikeren kan få advarsler/kan rette fejlindtastninger med det samme) og transmitteres til en central databaseserver. Analyseportalen AP er et SAS-baseret rapporteringsværktøj, som tilbydes databaser, der drives af Kompetencecenter Øst (KCØ). Adgang til AP sker direkte via et menupunkt i KMS, både for KMS databaser og databaser, som ikke anvender KMS til dataregistrering. I AP har brugeren umiddelbart adgang til alle data fra egen afdeling. Data i AP opdateres en gang i døgnet, men kan ved tildeling af særlig rettighed opdateres, så de højst er en halv time gamle. Ved hjælp af peg og klik kan der foretages udtræk af patientlister, tabeller, grafer, frekvenstabeller, statistiske test (chi2-test, t-test, Kruskall- Wallis m.fl.). og overlevelsestabeller. Data kan filtreres (f.eks. kvinder mellem år) og eksporteres til et PDF format, Word, Excel eller SPSS, hvor der kan ske videre bearbejdning. Brugerne kan desuden publicere lokalt udarbejdede rapporter (lister, tabeller, tests, grafer) således, at de kan ses af andre brugere i afdelingen enten med et givet dataindhold (Faste Rapporter) eller som en rapportskabelon, der viser rapporten med tidsaktuelle data (Dynamiske Rapporter). I AP er det endelig muligt for autoriserede datamanagere at udarbejde alle typer rapporter (f.eks. årsrapporter og indikatorrapporter), hvor data fra alle afdelinger i specialet kan sammenstilles. Sådanne rapporter kan publiceres som faste eller dynamiske rapporter, parameterstyrede rapporter (brugeren bestemmer f.eks. selv tidsperiode) eller som multidimensionale rapporter. Hvem bruger KMS: AP? KMS er efter udbud valgt som platform for det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og opfylder dermed de tekniske krav, der er opstillet til brug for etablering af nye databaser. KMS er endvidere valgt som platform af en række kliniske databaser tilknyttet KCØ (f.eks. Dansk Anæstesi Database, Klinisk Venebase, Den Hæmatologiske Fællesdatabase, Dansk Gynækologisk Cancer Database, Dansk Hernie Database og Karbase). For yderligere beskrivelse henvises til: 8

9 KAPITEL 2 Baggrund 2.1 Organisation af databasen DAD blev oprettet i 2004 og har i dag en styregruppe med en formand udpeget af Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM) og en af DAD s styregruppe vedtaget forretnings-orden, der sikrer følgende sammensætning af styregruppen: 3 medlemmer valgt på DASAIM s generalforsamling (et medlem skal repræsentere forskning og udvikling og et medlem skal repræsentere uddannelse). Et medlem udpeget af Dansk Register for Vanskelig Luftvej. Under DAD er følgende udvalg etableret: Styregruppen for databasen Opvågningsmodulgruppen Fusion DAD / DRVL gruppen Årsrapportgruppen Skema I: Anæstesiforløbsskema omhandlende demografiske data, ASA klassifikation, livsstilsfaktorer, anæstesitidspunkt og varighed, procedure tidspunkt og varighed, luftvejshåndtering, anæstesi-beskrivelse SKS koder, operations-type SKS kode, håndtering af regional anæstesi og komplikationer. Databasen er placeret i H:S og tilknyttet KCØ. Driften finansieres af Amtsrådsforeningens Fællespulje for Kliniske Databaser. 2.2 Styregruppe Sammensætningen af databasens styregruppe er fastlagt i DAD s vedtægter. Styregruppens ordinære medlemmer består aktuelt af: Jakob Trier Møller, Klinikchef, dr.med. (Fmd. DAD) Jørn Wetterslev, overlæge ph.d. (specialeadministrator DAD) Hans Kirkegaard, overlæge dr.med. (Fmd. DASAIM) Ann Møller, overlæge, (Fmd. anæstesi-udvalget DASAIM) Jan Utzon, overlæge (KCØ) Bente Dyrlund Pedersen, overlæge Valerij Kridin, afdelingslæge (DRVL) 2.3 Årsrapportens tilblivelse Der er afholdt i alt 3 møder i årsrapportgruppen samt 2 styregruppemøder i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten og mange supplerende diskussioner er foregået pr. . En tidligere årsrapport fra Dansk Colon Rectal Cancer gruppe er anvendt som skabelon. Overlæge Steffen Høgskilde (EKK) har opsat Status 2005 i Analyseportalen, hvorfra data er hentet, og Jørn Wetterslev (Copenhagen Trial Unit, RH), Lars Hyldborg Lundstrøm, klinisk assistent (KAS Herlev), Bo Belhage, afdelingslæge dr.med. (BBH), Bente Dyrlund, overlæge (BBH) og Ann Møller, overlæge (KAS Herlev) har udformet tabeller og diagrammer i rapporten. Anæstesiologer fra årsrapportgruppen har ansvaret for de lægefaglige kommentarer til de forskellige tabeller og figurer. Jørn Wetterslev og Ann Møller har udformet rapporten. 9

10 KAPITEL 3 Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag I rapporten opgøres bl.a. resultaterne for de kvalitetsindikatorer, DAD har besluttet at anvende i overvågningen. Indikatorantallet er 10. Datamaterialet i rapporten stammer fra patienter behandlet på 14 danske anæstesiafdelinger i perioden 1. januar til 31. december Det drejer sig om i alt patienter. Alle patienter med gyldigt CPR-nummer blev inkluderet, og kun dobbeltregistreringer af forløb, hvor både CPR-nr. og operationstidspunkt er identiske, er blevet reduceret til én registrering. På opgørelsesdatoen var databasen opdateret med indleverede og fejlrettede registreringsskemaer modtaget før 1. marts Fejlbehæftet eller mangelfuld udfyldning af skemaerne kan betyde, at nogle tabeller kan omfatte færre patienter, end der er sendt skemaer ind på. 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet Dækningsgraden er 14 ud af 44 anæstesiafdelinger i DK. Listen over afdelinger, der bidrog til DAD i 2005 ses i fig. 1. Datakompletheden m.h.t. antal indtastede patienter blev i 2004 vurderet i Holbæk anæstesiafdeling til 87 % sammenlignet med et simultant anvendt ydelses-registreringssystem (OPUS). Datakomplethed 2005 Indikator 5.3 angiver, hvor stor en andel af de indsendte skemaer, der er fyldestgørende udfyldt med hensyn til opgørelsen af præoperative oplysninger. Denne er langt fra tilfredsstillende og afspejler vidt forskellig registreringspraksis og kultur. 3.3 Statistiske analyser De 10 indikatorer, DAD har udvalgt, præsenteres i tabelform med angivelse af procentsatser og for de enkelte afdelinger angives figurer med 95 % sikkerhedsgrænser baseret på den eksakte binomial-fordeling og landsgennemsnittet er vist. DAD har ikke valgt standarder, da dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt. I nærværende rapport er afdelingernes patientantal og antallet af events (f.eks. ved mortalitet) for lille til risikojustering. Alle analyser er derfor ujusterede. Det betyder, at der ved sammenligning af afdelingernes resultater ikke kan tages hensyn til afdelingernes forskellige patient-sammensætning (alder, køn, konkurrerende sygdomme, mv.). I en række tilfælde kan ujusterede data indeholde relevant information, men i andre tilfælde vil forskellene mellem indikatormålingerne på afdelingerne skyldes forskelle i patientsammensætningen. Når der er flere års observationer for hver afdeling, vil styregruppen vurdere, hvor stor betydning risikojustering har for resultaterne. Andelen af patienter, hvor der forelå oplysninger om risikofaktorerne, ASA, alkoholforbrug og rygning, fremgår af tabel og

11 Tabel Afdelingsbetegnelser Betegnelse ABD RH JMC RH HOC RH NC RH BBH Hvidovre Amager Frbg. Herlev Horsens Glostrup Vejle Brædstrup Thisted Afdeling Anæstesiklinikken Abdominalcentret Rigshospitalet H:S Anæstesiklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet H:S Anæstesiklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet H:S Anæstesiklinikken Neurocentret Rigshospitalet H:S Anæstesiafdelingen Bispebjerg Hospital H:S Anæstesiafdelingen Hvidovre Hospital Anæstesiafdelingen Amager Hospital Anæstesiafdelingen Frederiksberg Hospital Anæstesiafdelingen KAS Herlev Anæstesiafdelingen Horsens Sygehus Anæstesiafdelingen KAS Glostrup Anæstesiafdelingen Vejle Sygehus Anæstesiafdelingen Brædstrup Sygehus Anæstesiafdelingen Thisted Sygehus LÆSEVEJLEDNING Hver afdeling identificeres med en betegnelse, som det fremgår af tabel

12 KAPITEL 4 Status for anæstesiydelser i DAD ASA-gruppe fordeling på de enkelte afdelinger Gruppestørrelse i procent af afdelingens totale antal patienter Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger ASA-gruppe (6=ukendt) Diagrambeskrivelse: X-aksen viser ASA-gruppescore, hvor 6 er ukendt ASA-gruppe. Gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y- aksen viser, hvor mange procent af hver enkelt afdelings patienter, der er i de enkelte ASAgrupper. Forbehold: Der er uden tvivl stor variation mellem afdelingerne i ASA-scoringspraksis, og graferne skal ses i lyset heraf. En ikke ubetydelig andel er ikke ASA-scoret, f.eks. på Rigshospitalet JMC, som er specialeafdeling for neonatal og børneanæstesi. Øvrige ASAukendte drejer sig muligvis om indtastningspraksis i DAD. Sammenligning af afdelingerne: Det ses, at antallet af patienter falder som funktion af ASA-gruppe. Det bemærkes, at Rigshospitalet ABD har en høj andel af ASA-gruppe 3 og 4 patienter. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. 12

13 4.1.2 Alder 60,00 50,00 Gennemsnitsalder (i år) 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Gennemsnits alder for patienter bedøvet på afdelingen Gennemsnitsalder i år Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger ASA-gruppe 13

14 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser aldersgennemsnittet for den pågældende afdeling. Nederste panel: X-aksen viser ASAgruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser aldersgennemsnittet for den pågældende ASA-gruppe for den pågældende afdeling. Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Det ses, at f.eks. Bispebjerg Hospital ligger med et højt aldersgennemsnit i alle ASA-grupper, hvorimod Rigshospitalet JMC ligger stabilt i alder på trods af ændring i ASA-gruppe status. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. Børn forsøges udtrukket og eventuelt præsenteret separat. 14

15 4.1.3 Genstande pr. alkoholforbruger i ASA-grupperne 25,00 Alkohol (genstande/uge) for alkoholbrugere 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Gennemsnit ugentligt alkoholforbrug hos patienter Alkohol indtag i ugentlige genstande pr alkohol-forbruger Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger ASA-gruppe 15

16 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser antallet af genstande i gennemsnit pr. uge for de patienter, som er registreret som alkoholindtagere. Nederste panel: X-aksen viser ASA-gruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser antallet af genstande i gennemsnit pr. uge for de patienter, som er registreret som alkoholindtagere. Det er således ikke et gennemsnit for hele ASA-gruppen. Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Der ses betydelig variation mellem afdelingerne, hvor f.eks. Bispebjerg-forbrugeren indtager over dobbelt så mange genstande som forbrugeren i Brædstrup. Derimod synes forbruget af cigaretter og BMI at være ensartet imellem hospitalerne (data ikke vist). Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: En gennemgang af tabellerne for tobaks- og alkoholforbrug viser et meget svingende indtastningsmønster og en øget indtastningsdisciplin er bestemt ønskelig. 16

17 4.2.1 Andel af operationer som udføres i tidsrummet ( vagtperioden ) 30,00 25,00 Andel (i procent) af anæstesier i vagtperioden 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Andel anæstesier udført i vagtperioden ,00 Andel i procent af gruppens patienter med start af anæstesi mellem kl. 16 og kl ,00 40,00 30,00 20,00 10,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger 0, ASA-gruppe 17

18 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, som bliver opereret i tidsrummet Nederste panel: X-aksen viser ASA-gruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, som bliver opereret i tidsrummet Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Det ses, at nogle afdelinger ikke har vagtaktivitet af betydning, mens det generelt synes som om op mod 20 % af de dårligste patienter (ASA 4) bliver opereret udenfor dagtid. ASA-grupperingen siger ikke nødvendigvis noget om operationsindikationen (akut /subakut/elektiv) og generelt må det anses for uhensigtsmæssigt, at der er en større andel af ASA 4 i vagtperioden. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. 18

19 4.3.1 Inhalations og IV anæstesi i kombination 60,00 Andel (i procent) som anæsteseres med inhalation og IV-anæstetika 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Andel kombinerede i.v. og inhalationsanæstesi 120,00 Andel i procent af gruppens patienter som anæsteseres med inhalations- og IV-anæstetika 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger 0, ASA-gruppe 19

20 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, som bliver bedøvet med inhalation og IV (formentlig typisk sevofluran/isofluran og et opioid). Nederste panel: X-aksen viser ASAgruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, som bliver bedøvet med inhalation og IV (formentlig typisk sevofluran/isofluran og et opioid). Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Valget af generel anæstesi er ganske forskelligartet, hvor Hvidovre og Rigshospitalet ABD stort set ikke bruger inhalation, mens Rigshospitalet NC, Bispebjerg og Thisted hyppigt bruger inhalationsanæstesi. Der synes at være en tendens til at brugen af inhalationsanæstesi stiger med stigende ASA-gruppe. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. 20

21 4.3.2 Total intravenøs anæstesi (TIVA) 90,00 Andel (i procent) som anæsteseres med IV-anæstetika alene 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Andel total i.v. anæstesi 120,00 Andel i procent af gruppens patienter som anæsteseres med total IV anæstetika teknik 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger 0, ASA-gruppe 21

22 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, som bliver bedøvet udelukkende med IVanæstetika (TIVA), formentlig propofol og et opioid. Nederste panel: X-aksen viser ASAgruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, som bliver bedøvet udelukkende med IV-anæstetika (TIVA), formentlig propofol og et opioid. Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Således ses faldende brug af TIVA med stigende ASAgruppe. Hyppigheden af anvendelse af TIVA som funktion af ASA-gruppering er modsat rettet tendensen for anvendelse af inhalationsanæstetika som funktion af ASA gruppering. Dette gælder både de enkelte afdelinger og det generelle billede. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: Fremover kunne en mere præcis registrering måske komme på tale, da der utvivlsomt er betydelige subgrupperinger, f.eks. i relation til valg af opioid eller ej. 22

23 4.3.3 Brug af depolariserende relaxantia 30,00 Andel (i procent) som relakseres med depolariserende relaksantia 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Andel patienter som relakseres med depolariserende relaxantia 60,00 Andel i procent af gruppens patienter som relakseres med depolariserende relaksans 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger 0, ASA-gruppe 23

24 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der bruges depolariserende relaksans (suxamethonium). Nederste panel: X-aksen viser ASA-gruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der bruges depolariserende relaksans (suxamethonium). Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Tydeligvis en stærkt varierende anvendelseshyppighed af depolariserende relaxantia. Bispebjerg skiller sig ud med langt større forbrug i samtlige ASAgrupper. Faktisk har Bispebjerg næsten en tredjedel af samtlige tilsluttede hospitalers forbrug. Skønt Bispebjerg ligger i den høje ende hvad vagtarbejde angår, kan indtag af akutte patienter næppe helt forklare forskellen til de øvrige afdelinger. Frederiksberg og Brædstrup ligger med et meget lavt forbrug. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. 24

25 4.3.4 Brug af non-depolariserende relaxantia 45,00 Andel (i procent) som relakseres med non-depolariserende relaksantia 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Andel patienter, som relakseres med non-depolariserende relaxantia 120,00 Andel i procent af gruppens patienter som relakseres med non-depolariserende relaksans 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger 0, ASA-gruppe 25

26 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der anvendes non-depolariserende relaxantia. Nederste panel: X-aksen viser ASA-gruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som har registreret i DAD. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der anvendes non-depolariserende relaxantia. Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Især Rigshospitalet ABD, Rigshospitalet HOC, Rigshospitalet NC og Glostrup markerer sig med høj anvendelseshyppighed af nondepolariserende relaxantia. Det bemærkes, at Frederiksberg og Brædstrup også ligger meget lavt i forbrug af non-depolariserende relaxantia. Dette skal ses i forhold til brug af regionaleog blok-teknikker (se nedenfor og 4.3.6). Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. 26

27 4.3.5 Brug af underekstremitets-blok og regional Andel (i procent) som anæsteseres med regional- eller underekstremitetsblok 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Andel som anæsteseres med regional eller underekstremitetsblok 120,00 Andel i procent af gruppens patienter som anæsteseres med Regional eller blok på underekstremiteter 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger 0, ASA-gruppe 27

28 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der bruges enten en regional teknik (spinal/epidural) eller en perifer blok. Nederste panel: X-aksen viser ASA-gruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der bruges enten en regional teknik (spinal/epidural) eller et perifer blok. Forbehold: På grund af forskelle i registreringspraksis mellem afdelingerne skal diagrammet ses med et vist forbehold. Sammenligning af afdelingerne: Anvendelseshyppigheden af underekstremitetsblok / regional er forholdsvis ensartet fraset en lang højere grad af blok på Hvidovre og Frederiksberg. Brædstrup, Thisted, Horsens og Vejle er også over landsgennemsnittet. Rigshospitalet NC (neurokirurgi) bruger naturligt nok ikke underekstremitets-blok. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. 28

29 4.3.6 Brug af overekstremitetsblok Andel (i procent) som anæsteseres med regional- eller overekstremitetsblok 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Andel som anæsteseres med regional eller overekstremitetsblok 9,00 8,00 Andel i procent af gruppens patienter som anæsteseres med Regional eller blok på overekstremiteter 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger 1,00 0, ASA-gruppe 29

30 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der lægges overekstremitetsblok. Nederste panel: X-aksen viser ASA-gruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser procentdelen af afdelingens patienter, hvor der lægges overekstremitetsblok. Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder ingen patienter, og tallene i gruppe 5 er muligvis ikke repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Rigshospitalet NC anvender ikke mange overekstremitetsblok (se 4.3.5), ligesom Herlev, Glostrup og Horsens ligger meget lavt i anvendelseshyppighed. Hvidovre og især Rigshospitalet HOC, Amager og Vejle har en meget høj anvendelseshyppighed af overekstremitetsblok. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: ASA-scoring prioriteres meget højt i afdelingernes indtastning i DAD. 30

31 4.4.1 Opvågningstid 600,00 500,00 Gennemsnitlig opvågningstid (i minutter) 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Thisted Alle afdelinger Tid fra afslutning af anæstesi til udskrivelse fra opvågningsafdelingen Tid i minutter på opvågningafdelingen Rigshospitalet ABD Rigshospitalet JMC Rigshospitalet HOC Rigshospitalet NC Bispebjerg Hvidovre Amager Frederiksberg Glostrup Herlev Horsens Vejle Brædstrup Thisted Alle afdelinger ASA-gruppe 31

32 Diagrambeskrivelse: Øverste panel: X-aksen indeholder de forskellige afdelinger. Y-aksen viser liggetiden på opvågningsafdelingen fra anæstesiafslutning til udskrivelse fra opvågningsafdelingen i minutter. Nederste panel: X-aksen viser ASA-gruppescore. Der er en søjle for hver afdeling, som er med i DAD. Y-aksen viser liggetiden på opvågningsafdelingen fra anæstesiafslutning til udskrivelse fra opvågningsafdelingen i minutter. Forbehold: ASA-gruppe 5 indeholder meget få patienter, for visse afdelinger kun en enkelt, og tallene i gruppe 5 er således næppe repræsentative. Sammenligning af afdelingerne: Især Vejle, Horsens og Rigshospitalet NC skiller sig ud mht. opvågningstid, hvor patienterne ligger 2-3 gange så lang tid som på de øvrige hospitaler. Tallene fra Rigshospitalet NC kunne være betinget af patientpopulationen, hvorimod Horsens og Vejle udskriver direkte til hjemmet (udenom stamafdeling), hvilket formentlig bevirker lange opvågningstider. Forslag til ændring af opgørelse i kommende årsrapporter: Mere detaljeret registrering i fremtiden kan måske afklare dette. 32

33 KAPITEL 5 Indikatormålinger 5.1 Indikator 1: Postoperativ 48-timers mortalitet Postoperativ 48 timers mortalitet på 14 danske anæstesiafdelinger ,5 2 1,5 % 1 0,5 0-0,5 RH ABD 56/5791 RH JMC 16/7139 RH HOC 11/9572 RH NC 42/2869 BBH 49/7115 Hvidovre 45/11391 Amager 32/4245 Frbg 0/1654 Herlev 32/9816 Afdeling Horsens 4/873 Glostrup 4/513 Vejle 5/ timers postoperativ mortalitet Brædstrup 0/667 Thisted 2/1884 Danmark 298/68009 Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser det procentvise antal dødsfald med 95 % konfidensintervaller (KI), indtil 48 timer efter indledning af anæstesi og kirurgi på 14 anæstesiafdelingers registrerede patienter i DAD i Blandt alle patienter er den perioperative mortalitet 4,4 promille (95 % KI 3,9-4,9), hvilket ikke overstiger tidligere vurderinger af 2-3 døgns perioperativ mortalitet i andre europæiske lande. I UK var mortaliteten 2 døgn efter anæstesi og kirurgi således 8 promille beregnet på baggrund af operationer (Confidential Enquiry of Peri-Operative Deaths 1987 Lunn JN et al.). Forbehold: Det skal understreges, at denne 48-timers mortalitet ikke udsiger noget som helst om anæstesirelaterede dødsfald. 48 timers mortalitetsestimaterne for afdelingerne skal betragtes med allerstørste forbehold, fordi afdelingerne er midt i en implementering af DAD-registreringen. Dette afspejles blandt andet i konfidensintervallernes meget forskellige bredde. Mortaliteten er ikke korrigeret for risikofaktorer hos afdelingernes patientpopulationer og afspejler først og fremmest patienternes morbiditet forud for anæstesi og kirurgi. Mortaliteten afspejler således, hvor belastede afdelingerne er af meget syge patienter. Dette fremgår af, at den mediane ASA-score for ABD RH og ABD NC er 2 (50 % af patienterne har ASA III score eller derover), mens den mediane ASA-score for de elektive kirurgiske centre Frederiksberg og Brædstrup er 1 (50 % af patienterne har ASA score 1 og den anden halvdel ASA score 2). Den ukorrigerede mortalitet udsiger intet om kvaliteten af de leverede anæstesiydelser. Størrelsen af afdelingernes mortalitet i 2005 er ikke forskellig fra, hvad man på forhånd måtte forvente ud fra kendskabet til de enkelte afdelingers primære funktion og patientpopulation. 33

34 Sammenligning af afdelingerne: Variationen mellem afdelingernes mortalitet er betydelig og strækker sig fra 0 i de dagkirurgiske afsnit på Frederiksberg og Brædstrup til 1,5 promille (95 % KI 1,0-1,9) på RH NC. RH NC og RH ABD har en mortalitet, der statistisk er højere end landsgennemsnittet, mens Thisted, Vejle, RH HOC, RH JMC og de dagkirurgiske centre har 48 timers mortalitet lavere end landsgennemsnittet. Den mediane ASA-score for ABD RH og ABD NC er 2 (50 % af patienterne har højere ASA score end 2), mens den mediane ASA-score for de elektive kirurgiske centre Frederiksberg og Brædstrup er 1 (50 % af patienterne har ASA score 1 og den anden halvdel ASA score 2). Forslag til ændring af indikator eller opgørelse i kommende årsrapporter: Kommende årsrapporter bør forsøgsvis estimere 48 timers mortaliteten korrigeret for ASA-score, alder, varigheden af det kirurgiske indgreb, operationstype og evt. afdelingstype for at estimere effekten af patientpopulationens sammensætning på 48 timers mortaliteten. 34

35 5.2 Indikator 2: Aflyste anæstesier Aflyste anæstesier på 14 danske anæstesiafdelinger % A 0-1 RH ABD 6536 / 539 RH JMC 7311 / 23 RH HOC / 381 RH NC 2970 / 11 BBH 7219 /21 Hvidovre / 102 Amager 4437 / 120 Frbg 1669 / 2 Afdeling Glostrup 517/2 Herlev 9942 / 61 Horsens 883 / 0 Vejle 4802 / 35 Brædstrup 667 / 0 Thisted 1920 / 5 Danmark /1302 Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser antallet af aflyste anæstesier på 14 anæstesiafdelinger. Blandt alle patienter i DAD i 2005 blev 1,84 % (95 % KI 1,74-1,94) aflyst. Forbehold: Frekvenserne for aflysning skal betragtes med største forbehold, fordi afdelingerne har implementeret DAD-registreringen i årets løb. Dette afspejles i meget forskellige bredder af konfidensintervallerne. Sammenligning af afdelingerne: Variationen mellem afdelingernes aflysningsfrekvens er betydelig og strækker sig fra 0 i de dagkirurgiske afsnit i Horsens og Brædstrup til 8,25 % (7,59-8,91) på RH ABD. Data kan meget vel afspejle forskelle i registreringspraksis i lige så høj grad som forskelle i aflysningsmønster. Man kan ikke udelukke, at afdelinger med høj aflysningsfrekvens i virkeligheden blot registrerer mere omhyggeligt. Forslag til ændring af indikator eller opgørelse i kommende årsrapporter: Det er vanskeligt at definere, hvornår en patient er aflyst og skal registreres som sådan. Hvis denne indikator skal være valid, er det vigtigt, at alle afdelinger registrerer på samme måde. Det overvejes, om man via spørgeskema skal undersøge afdelingernes registreringspraksis og hvordan de ønsker dette registreret. Hvis den bliver veldefineret, er det en yderst anvendelig organisatorisk indikator. 35

36 5.3 Indikator 3: Fraktionen af patienter med fuldstændigt registrerede præoperative oplysninger Korrekt præmedicinerede patienter 14 danske anæstesiafdelinger % RH ABD 1934 /5993 RH JMC 2448 / 7309 RH HOC 7190 / 9826 RH NC 2072 / 2959 BBH 4012 /7198 Hvidovre 6157 / Amager 3501 / 4317 Frbg 334 / 1667 Afdeling Glostrup 421/515 Herlev 8485 / 9881 Horsens 763 / 883 Vejle 3238 /4766 Brædstrup 396 /667 Thisted 1011 /1915 Danmark 41962/69382 Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser fraktionen af patienter, hvor alle præoperative data, der registreres i DAD, er oplyst. Det drejer sig om: ASA-score, vægt, højde, rygning, og antal ugentlige genstande. Som det ses, er der på landsplan kun 60 % af patienterne, hvor alle præoperative oplysninger er korrekt indtastet i DAD. Forbehold: Der er ikke så store forbehold ved denne indikator, der jo aflæses direkte ud fra databasen og siger først og fremmest noget om data- og indtastningskvalitet. Det skal dog huskes, at databasen har været under implementering i 2005, hvorfor datakvaliteten har været lavere, end den forventes at være i fremtiden. Det er af stor betydning, at de præoperative oplysninger indhentes og indtastes, da disse oplysninger indgår i indtil flere kvalitetsindikatorer. Sammenligning af afdelingerne: Afdelingerne i Horsens, Herlev, Amager og Glostrup udmærker sig ved at have en høj datakvalitet med over 80 % korrekt registrerede patienter. I bunden ligger Frederiksberg samt Abdominal og Juliane Marie Centret på Rigshospitalet med hhv. 20 og lidt over 30 % korrekt registrerede patienter. De præoperative data er bl.a. af væsentlig betydning, når man skal vurdere de enkelte afdelingers case-mix og risikostatus. Forslag til ændring af indikator eller opgørelse i kommende årsrapporter: Indikatoren bør bevares i den eksisterende form, da den gør det muligt at følge udviklingen i kvalitet af dataindsamling og indtastning. 36

37 5.4 Indikator 4: Anæstesi til risikopatienter Risikopatienter på 14 danske anæstesiafdelinger % RH ABD 2866 /6022 RH JMC 1344 / 7380 RH HOC 4376 / 9826 RH NC 1305 / 767 BBH 2693 /1319 Hvidovre 4150 / 2007 Amager 2236 / 1264 Frbg 249 / 85 Glostrup 249/172 Afdeling Herlev 5747 / 2737 Horsens 524 / 238 Vejle 2303 / 932 Brædstrup 326 / 70 Thisted 1920 / 5 Danmark / 297 Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser anæstesi til risikopatienter som fraktion af alle patienter for hvem det er mulig at vurdere, hvorvidt det er en risikopatient. Dette er kun muligt for de patienter, der er korrekt præmedicineret, dvs. at alle præoperative oplysninger er til stede. Dette er kun tilfældet for i alt ca. 60 % af de patientforløb, der indgår i DAD. Blandt disse patienter er ca. 34 % risikopatienter ud fra definitionen i DAD. Indikatoren er vigtigt, idet den tjener som grundlag for sammenligning imellem afdelingerne på en del andre punkter. Forbehold: Oplysningerne skal tages med forbehold både på grund af, at afdelingerne i den aktuelle periode har implementeret DAD, men også pga. den mangelfulde registreringspraksis af risikofaktorerne i nogle afdelinger. Sammenligning af afdelingerne: De elektive afdelinger i Frederiksberg og Brædstrup har en lav fraktion af risikopatienter. Abdominal og Juliane Marie Centrene på Rigshospitalet har sammen med Glostrup den højeste fraktion. Forslag til ændring af indikator eller opgørelse i kommende årsrapporter: Der bør først og fremmest arbejdes på at højne datakvaliteten i det kommende år. Hvorvidt der skal ændres på indikatorens sammensætning kan diskuteres. 37

38 5.5 Indikator 5: Akutte anæstesier Procentvis antal akutte anæstesier på 14 danske anæstesiafdelinger % Akutte af alle anæstesier RH JMC 2913/7309 RH ABD 1728/5997 Herlev 3276/9881 RH HOC 2375/9835 RH NC 1018/2959 BBH 3369/7198 Hvidovre 4802/11501 Amager 1351/4317 Frbg 42/1667 Afdeling Horsens 197/883 Glostrup 235/515 Vejle 811/4767 Brædstrup 2/667 Thisted 360/1915 Danmark 22479/69411 % Akutte anæstesier Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser de akutte anæstesiers procentvise antal af alle anæstesier med 95 % konfidensintervaller (KI) på 14 anæstesiafdelingers registrerede patienter i DAD i For alle patienter i DAD 2005 er 32,4 % (95 % KI 32,0-32,7) anæstesier registreret som akutte. Forbehold: Indikatoren for fraktionen af akutte anæstesier i afdelingerne skal betragtes med allerstørste forbehold, da definitionen af akut anæstesi volder flere afdelinger problemer. I DAD er definitionen på en akut anæstesi, at patienten ikke står på et fortrykt program fra dagen i forvejen, hvilket ikke nødvendigvis afspejler, at indgrebet eller anæstesien er hastende af medicinske eller kirurgiske årsager. Flere afdelinger gør opmærksom på, at operationsprogrammerne ændrer sig flere gange i døgnet, hvorfor opgørelsen bliver usikker. Yderligere er DAD i en implementeringsfase, hvilket øger usikkerheden omkring registreringspraksis. Indikatoren er ikke korrigeret for risikofaktorer hos afdelingernes patientpopulationer og afspejler formentlig først og fremmest forskellig registreringspraksis. Sammenligning af afdelingerne: Variationen mellem afdelingernes frekvens af akutte patienters mortalitet er betydelig og strækker sig fra 0 i det dagkirurgiske afsnit på Brædstrup til 47 % (95 % KI 46,5-47,5) på BBH. Ekskluderes de elektive centre fra vurderingen, er spændvidden fra 17 % til 47 %. Kun RH NC, Amager og Herlev er indenfor landsgennemsnittets konfidensinterval. Forslag til ændring af indikator eller opgørelse i kommende årsrapporter: Indikatoren er intuitivt vigtig, men det er afgørende, at der etableres fælles og ensartet registreringspraksis, hvis indikatoren skal bruges til at sammenligne afdelingerne med hinanden og til at korrigere andre kvalitetsmål med. 38