Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning"

Transkript

1 US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

2 OM FORSØGET 2 Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Marts 2014

3 OM FORSØGET 3 Data Titel Forfattere Afdeling Opdragsgiver Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Undervisningsministeriet

4 OM FORSØGET 4 Indhold Indledning Om forsøget / Forsøgsindsatserne / Forsøgets forskningsdesign / Datagrundlag / Balance i udgangspunktet / Analysemodel Effekten af de forskellige indsatser Konklusion Appendiks... 15

5 OM FORSØGET 5 Indledning Undervisningsministeriets landsdækkende forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning skal undersøge, hvordan sproginddragelse og udvikling af alle elevers modersmålskompetencer kan integreres i den almindelige undervisning i den danske folkeskole, samt evaluere effekterne heraf. Det er veldokumenteret, at elever med anden etnisk baggrund end dansk generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end etnisk danske elever. Men der mangler information om, hvorledes vi hjælper disse elever på bedst mulig vis. Det samlede forsøgsprogram er tredelt: Forsøgsindsatser målrettet hele klasser på 4. klassetrin (efteråret 2013 og 2014), forsøgsindsatser målrettet mindre tosprogede grupper på 4. klassetrin (foråret 2014 og 2015) samt forsøgsindsatser målrettet mindre tosprogede grupper på 1. klassetrin (skoleåret 2014/15). Denne rapport præsenterer de indledende analyser af den første af disse dele: Forsøgsindsatser målrettet hele klasser på 4. klassetrin. Denne del af forsøget fortsætter i efteråret 2014, og dette er derfor alene de foreløbige analyser. Senere vil der blive afrapporteret yderligere analyser, som blandt andet ved hjælp af kvalitative casestudier og information om implementering af indsatserne vil forsøge at fortolke nogle af de resultater, der præsenteres her. Analyserne viser, at både flere undervisningstimer i dansk generelt samt et nyudviklet undervisningsprogram kaldet Almen sprogforståelse har en positiv effekt på elevernes resultater i læsning i hvert fald på kort sigt, som der foreligger data for på nuværende tidspunkt. Da forsøget er gennemført som et lodtrækningsforsøg, kan man være forholdsvis sikker på, at elevernes progression faktisk er en effekt af indsatserne. Dermed giver disse analyser vigtig ny viden om betydningen af mere undervisningstid, som har været diskuteret en del i den danske skoledebat. Samtidig viser analyserne, at det særligt er de etsprogede elever, der har haft gavn af indsatserne. Det rejser spørgsmålet, om disse indsatser kan gennemføres på en måde, som sikrer, at også andre elevgrupper får god gavn af dem. I rapportens første afsnit præsenteres forsøgets design og udgangspunkt. I andet afsnit præsenteres effekterne af indsatserne både for alle elever samlet og for forskellige elevgrupper. I tredje og sidste afsnit konkluderes der på resultaterne.

6 OM FORSØGET Om forsøget 1.1/ Forsøgsindsatserne Forsøgsprogrammet for hele klasser på 4. klassetrin omfatter tre forsøgsindsatser: 1. Kvalificering af sproginddragelsen i matematikundervisningen, dvs. inddragelse af dansk som andetsprog i matematikundervisningen for alle elever. Lærerne i matematikundervisningsforløbene samt tilknyttede lærere med kompetencer inden for dansk som andetsprog deltager i et 5-dages opkvalificeringskursus om sproginddragelse i matematikundervisningen. Desuden modtager de en skriftlig vejledning samt et bud på et eksemplarisk undervisningsforløb i matematik med inddragelse af sprog. På den baggrund skal lærerne udvikle et undervisningsforløb. Opkvalificeringsforløbet er udarbejdet af Joan Hellqvist Madsen og Susanne Fjellerad i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. 2. Ekstra undervisning i Almen sprogforståelse i og på dansk for alle elever, der tager afsæt i elevernes sproglige registre. Fokus er på at styrke elevernes viden om sprog og sprogforståelse samt kernestoffet, der er fælles mellem sprogene. Skolerne skal selv skemalægge de ekstra fire ugentlige lektioner samt finde relevante lærerressourcer. Materialet til dette forløb er udarbejdet af Lisbeth Glerup i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. 3. Ekstra undervisningstid i faget dansk for alle elever. Skolerne skal selv skemalægge de ekstra fire ugentlige lektioner samt finde relevante lærerressourcer. Skolerne modtog et idekatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelse af læseundervisningen for tosprogede børn. Kataloget er udarbejdet af Dorthe Bleses og Anders Højen. Alle tre indsatser har varet 16 undervisningsuger. Ved at gennemføre et samlet forsøg med de tre indsatser er det muligt ikke alene at undersøge, om de hver især har en positiv indvirkning på elevernes læring, men også at sammenligne dem med hinanden. For eksempel kan det tænkes, at en generel indsats, der forøger den almindelige undervisningstid, er lige så effektiv som en mere specialiseret indsats, der fokuserer på elevernes sprogforståelse. 1.2/ Forsøgets forskningsdesign I marts 2013 fik alle danske kommuner en invitation til at tilmelde sig forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning for elever på 4. klassetrin. Kriteriet for at tilmelde sig de klassebaserede indsatser var, at skolerne forventede at have minimum 10 procent tosprogede elever på 4. klassetrin i skoleåret 2013/ skoler blev tilmeldt på denne baggrund. Fordelingen af skoler til de tre indsatser og en sammenligningsgruppe er sket ved lodtrækning. Det skal sikre, at der i udgangspunktet ikke er systematiske forskelle mellem eleverne og skolerne i de fire grupper. Dermed kan eventuelle systematiske forskelle mellem indsatsgrupperne og sammenligningsgruppen efter forsøget tages som et udtryk for effekten af indsatsen.

7 OM FORSØGET 7 Lodtrækningen er udført i tre trin (en såkaldt two-stage stratified cluster sampling). Første trin er en stratificering, som gennemføres for at gøre grupperne så ens som muligt i udgangspunktet. Stratificeringen har to elementer. Først inddeles skolerne i tre strata på baggrund af den forventede andel af elever med ikke-vestlig baggrund i efteråret 2013 på 4. klassetrin. Oplysningerne om dette er baseret på registerdata. Herefter inddeles disse strata igen i 'substrata' med fire skoler i hver på baggrund af deres gennemsnitlige testresultat i de obligatoriske nationale test. I andet trin udtrækkes skoler fra hvert substratum tilfældigt til sammenlignings- og indsatsgrupperne. På den baggrund findes 31 skoler i hver af indsatsgrupperne og 33 i sammenligningsgruppen. I tredje trin udtrækkes tilfældigt én klasse på hver skole, som udgør indsats- og sammenligningsgruppen. 1.3/ Datagrundlag Analyserne i denne rapport er baseret på en kombination af registerdata om elevernes baggrund, den obligatoriske nationale test i dansk, læsning 2. kl., spørgeskemaundersøgelsen af eleverne gennemført ved indsatsperiodens start og data fra de frivillige nationale test i dansk, læsning 4. kl., som de deltagende skoler deltog i ved indsatsperiodens afslutning. Skolerne skulle også have deltaget i de frivillige nationale test i matematik, men det har desværre kun en mindre del af dem gjort, og de data kan derfor ikke bruges til at undersøge effekten af indsatserne på elevernes evner i matematik. Det er ærgerligt, måske ikke mindst for kvalificering af sproginddragelse i matematik-indsatsen, da den kan forventes at have størst effekt på den faglige udvikling i matematik. Via de nationale test estimeres hvor dygtige eleverne er i dansk, læsning på en såkaldt ikkelineær logit skala. De nationale test i dansk, læsning er opdelt i tre profilområder: Sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Beregningen af, hvor dygtige eleverne er, foretages inden for hvert område for sig. For at kunne sammenfatte elevdygtigheden for disse tre profilområder til ét samlet mål for elevdygtigheden i dansk, foretages en teknisk omregning af skalaerne, så de har samme gennemsnit og spredning. Denne standardisering sikrer, at dygtighedsmålene er sammenlignelige på tværs af profilområder. Dermed kan et simpelt gennemsnit af elevernes dygtighed på tværs af de tre profilområder beregnes. Dette gennemsnit standardiseres endnu en gang, således at resultaterne i afsnit 2.1 kan fortolkes i standardafvigelser. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen af eleverne gennemført i august 2013 har vi klassificeret elever som henholdsvis et- og tosprogede ud fra hvilke sprog, de oplyser, de taler i hjemmet. Der er stor variation i dette nogle kan have et andet modersmål end dansk, men alligevel tale dansk i hjemmet. Andre kan tale dansk i hjemmet, selvom deres stærkeste sprog er et andet. Det er derfor vanskeligt at foretage en definition, som både er enkel og dækkende. Vi har i denne sammenhæng valgt at definere etsprogede elever som elever, der kun taler dansk i hjemmet. Tosprogede defineres som elever, der taler et eller flere andre sprog end dansk i hjemmet. Nogle af dem kan også tale dansk i hjemmet, men de medregnes som tosprogede, da de taler flere sprog i hjemmet og skolen. Ved hjælp af registeroplysninger kunne vi klassificere elever i forhold til deres oprindelsesland, men det fortæller i princippet ikke, om en elev er tosproget eller ej. Vi har derfor taget udgangspunkt i oplysningerne fra spørgeskemaet i de nuværende analyser. 1.4/ Balance i udgangspunktet For at efterse at lodtrækningsproceduren har resulteret i grupper, som ikke adskiller sig systematisk i udgangspunktet, undersøges det, hvorledes en række baggrundsoplysninger balancerer på tværs af grupperne. Resultaterne af denne balancetest er præsenteret i tabel 1.1.

8 OM FORSØGET 8 Tabel 1.1: Balancetest Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Eleverne National test i læsning, 2. kl Andel tosprogede i klassen Køn (pige=1) Alder ( i år) Enlig mor Antal søskende * Fødselsvægt (i gram) 3, , , , Trivsel (SDQ) Emotionelle problemer Adfærdsproblemer Hyperaktivitet Kammeratskabsproblemer Prosocial adfærd * Samlede problemer Elevernes mødre Indkomst (log) Alder Ingen eller ikke oplyst uddannelse Folkeskole eller gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse (erhv. komp.) Videregående uddannelse (erhv. komp.) Elevernes fædre Indkomst (log) Alder * Ingen eller ikke oplyst uddannelse Folkeskole eller gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse (erhv. komp.) Videregående uddannelse (erhv. komp.) Antal skoler (i alt 120) Antal elever (i alt 2.608) Noter: (1) Sammenligningsgruppen (2) Kvalificering af sproginddragelsen (3) Almen sprogforståelse (4) Ekstra dansk Forskel (2)- (1) Forskel (3)- (1) Forskel (4)- (1) Forskel (2),(3),(4) - (1) Observationer med manglende oplysninger er udeladt i ovenstående beregninger, med mindre andet er anført. Alle oplysninger relateret til elevernes forældre og familiestruktur er registreret i det år, eleven fyldte 6. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at indhente oplysninger omkring eleverne i kontrol- og indsatsgrupperne. Derfor svarer det samlede antal skoler i tabellen ikke helt til det tilmeldte antal skoler. Information omkring elevernes karakteristika stammer dels fra registeroplysninger og dels fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført i august T-test er baserede på klyngekorrigerede standardfejl. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procent niveau. De første fire kolonner i tabel 1.1 viser middelværdier og standardafvigelser for udvalgte baggrundsvariable for henholdsvis sammenligningsgruppen og de tre indsatsgrupper. De næste tre kolonner viser forskellen i middelværdier mellem de tre indsatsgrupper og sammenligningsgruppen. Den sidste kolonne viser forskellen i middelværdi mellem de tre indsatsgrupper og sammenligningsgruppen, når de tre indsatsgrupper betragtes som én samlet gruppe. I tilfælde af en succesfuld randomisering vil vi forvente at se små forskelle mellem sammenlignings- og indsatsgrupperne, og forskelle der, for det meste, ikke er statistisk signifikante. Hvis en forskel er statistisk signifikant ved fx 10 procent niveau, betyder det, at sandsynligheden for, at denne forskel er opstået ved en ren tilfældighed, er under 10 procent. Som det fremgår, er der næsten ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne, og det antages på den baggrund, at randomiseringen er lykkedes. 1.5/ Analysemodel De resultater, der præsenteres i næste afsnit, er baseret på en simpel analysemodel, hvor vi sammenligner resultaterne for eleverne i hver indsatsgruppe med resultaterne for eleverne i sammenligningsgruppen. Andre modeller, der tager højde for baggrundsvariable inklusive elevernes tidligere resultater i de nationale test, er også blevet anvendt, og de giver generelt set lignende resultater. Endvidere er anvendt såkaldte klyngekorrigerede standardfejl, der tager højde for, at elever på samme skole ikke er udtrukket uafhængigt af hinanden.

9 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER Effekten af de forskellige indsatser I figur 2.1 præsenteres i venstre side den samlede effekt af de tre forsøgsindsatser på dansk, læsning, målt som et gennemsnit for alle elever. Stjernerne over figurerne markerer, om effekterne er så store (og målt så præcist), at det er meget usandsynligt, at de skulle skyldes tilfældige forskelle mellem grupperne i udgangspunktet. To stjerner markerer, at der er mindre end 5 procents sandsynlighed for at finde så stor en effekt, hvis det i virkeligheden bare skyldtes tilfældigheder. Én stjerne markerer, at sandsynligheden er mindre end 10 procent. Søjlerne med to stjerner markerer altså de mest sikre resultater. Søjlerne uden stjerner repræsenterer effekter, der ikke er statistisk signifikante. Det vil sige, at det ikke kan afvises, at forskellen skyldes tilfældigheder. Resultaterne præsenteres her grafisk, men kan findes mere detaljeret i tabelform i appendikset. Som det fremgår, er der en positiv og statistisk signifikant effekt af både de ekstra timer i dansk og timerne i Almen sprogforståelse sidstnævnte er dog kun er statistisk signifikant på 10 %- niveauet. Effektstørrelsen på 0,25 er målt i standardafvigelser på læsetestscoren. Det er vanskeligt at give en substantiel tolkning, men det svarer til, at en elev, der ellers lå på medianen (dvs. blandt de 50 procent bedste 4. klasses elever i den danske folkeskole) rykker op og bliver blandt de 39 procent bedste elever. 1 Kvalificering af sproginddragelsen har ikke nogen statistisk signifikant effekt på læsning, hvilket kan hænge sammen med, at indsatsen er mere fokuseret på matematik. Som nævnt er deltagelsen i matematik-testen for lille til, at der er grundlag for at undersøge, om indsatserne har haft effekt på elevernes færdigheder i matematik. 1 Tilsvarende vil en elev, der er blandt de 10 procent dårligste rykke op, så der nu er 14 procent af eleverne i 4. klasse, der er dårligere til læsetesten, mens en elev blandt de 10 procent bedste efterfølgende vil være at finde blandt de 6 procent bedste. Fordi der er langt flest elever, der klarer sig middelgodt, vil en effekt af en given størrelse altid flytte elever, der i forvejen ligger midt i fordelingen, relativt flere pladser frem end elever, der er placeret i bunden eller toppen. Dette har altså intet at gøre med, at dygtige eller svage elever påvirkes mindre.

10 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 10 Figur 2.1 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på et- og tosprogede elever I midten og højre side af figur 2.1 er hovedresultatet opdelt på henholdsvis tosprogede og etsprogede elever. Som nævnt defineres etsprogede elever i denne sammenhæng som elever, der kun taler dansk i hjemmet. Tosprogede defineres som elever, der taler et eller flere andre sprog end dansk i hjemmet. Som det ses, er der ingen signifikante effekter for de tosprogede til trods for at de var en særlig målgruppe for disse indsatser. For de etsprogede elever er der til gengæld en signifikant positiv effekt for både ekstra timer i dansk og Almen sprogforståelseindsatserne.

11 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 11 Figur 2.2 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på forældres uddannelsesniveau I figur 2.2 præsenteres igen den samlede effekt af de tre forsøgsindsatser målt som et gennemsnit for alle elever. Endvidere viser figuren effekterne opdelt efter forældrenes uddannelsesniveau. Effekterne er statistisk signifikante for elever, hvor mindst én af forældrene har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorimod effekterne generelt er mindre og statistisk insignifikante for elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2 2 Erhvervskompetencegivende uddannelser indbefatter erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelorer, lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser.

12 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 12 Figur 2.3 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på køn Figur 2.3. viser effekterne af de forskellige indsatser opdelt på køn. De ekstra timer i dansk har nogenlunde tilsvarende effekter for drenge og piger dog mere statistisk signifikante for piger. Timerne i Almen sprogforståelse ser til gengæld ud til at have forskellige effekter for drenge og piger. Effekten af timerne i Almen sprogforståelse er tilsyneladende væsentligt større for pigerne end for drengene. Faktisk er effekten slet ikke statistisk signifikant for drengenes vedkommende. Overordnet set peger de foreløbige analyser på, at der er positive effekter af de ekstra timer i dansk og Almen sprogforståelse på elevernes faglige standpunkt i dansk som målt ved den nationale test i dansk, læsning i 4. klasse. Nogle grupper af elever lader dog til at drage mere nytte af de ekstra timer end andre. På trods af at indsatserne er målrettet tosprogede elever, ser disse elever ikke ud til at være blandt de elever, der får mest ud af indsatserne.

13 KONKLUSION Konklusion De indledende analyser af Undervisningsministeriets Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning viser, at både mere undervisningstid i dansk og det nyudviklede program Almen sprogforståelse har en betydelig positiv og statistisk signifikant effekt på elevernes resultater i dansk, læsning - i hvert fald på kort sigt. Det datagrundlag, der er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, kan bruges til at belyse resultaterne umiddelbart efter indsatsernes ophør. Senere vil der komme data, som kan belyse effekter på lidt længere sigt. Der har i den danske offentlighed været en del debat om, hvorvidt der er forskningsmæssigt grundlag for at afgøre, om elever lærer mere med en forøget undervisningstid. Det meste af den hidtidige forskning har haft svært ved at afgøre dette spørgsmål, fordi en manglende sammenhæng mellem undervisningstiden og elevers resultater, kan skyldes, at der gives mest undervisningstid til elever, der i udgangspunktet har behov for det. 3 Så selvom den ekstra undervisningstid, gør eleverne bedre, ses det måske ikke statistisk, fordi eleverne med mere undervisningstid så bare kommer op på niveau med de øvrige elever. Det forsøg, som er analyseret i denne rapport, er derimod et lodtrækningsforsøg. Det betyder, at de elever, som fik tildelt fire timer ekstra dansk om ugen i 16 uger, ikke i udgangspunktet adskilte sig systematisk fra de elever, som de sammenlignes med i analyserne. Derfor kan det på baggrund af dette forsøg med relativt stor sikkerhed konkluderes, at mere undervisningstid i dansk på 4. klassetrin løfter elevernes læseevner. Nogenlunde samme betydelige, positive og statistisk signifikante effekt ses af undervisningsprogrammet Almen sprogforståelse. Programmet sigter mod at styrke elevernes viden om sprog og deres generelle sprogforståelse. Analyserne her dokumenterer, at dette undervisningsprogram styrker elevernes læseevner allerede efter 16 ugers forløb. Ofte vil den type undervisningsforløb være udviklet og gennemført af særlige ildsjæle, som formentlig i sig selv har en positiv indvirkning på eleverne. Derfor er det ofte vanskeligt at afgøre, om effekten af sådanne undervisningsprogrammer skyldes programmerne selv, eller de lærere, som har gennemført dem. Men i dette tilfælde, hvor undersøgelsen er gennemført som lodtrækningsforsøg, kan det antages, at lærerne ikke adskiller sig systematisk fra lærerne i sammenligningsgruppen. Når vi finder disse positive effekter, kan det derfor med forholdsvis høj sikkerhed tilskrives selve undervisningsprogrammet. For begge indsatser gælder det imidlertid også, at de ikke havde en statistisk signifikant effekt på de tosprogede elever, som ellers var hovedmålgruppen for forsøget. Derfor vil det være væsentligt at undersøge, om de to indsatser kan tilrettelægges på en måde, som forstærker effekterne af dem for den gruppe af elever, som i første omgang ikke havde så meget gavn af dem. I en kortlægning af den eksisterende forskning på området, som er blevet gennemført som en del af det samlede forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning, peges der på, at der ser ud til at være forholdsvis stor effekt af indsatser, som løbende følger med i, om elevernes responderer på indsatserne. 4 Man kunne derfor overveje at arbejde videre med en model, hvor elevernes faglige progression løbende blev fulgt, og hvor de ekstra undervisningstimer primært blev brugt på at støtte de elever, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af den eksisterende undervisning. 3 Se f.eks. Andersen og Nielsen: Giver flere timer dygtigere elever?, Politiken, d. 11. marts Bleses et al. Forskningskortlægning om læseindsatser overfor tosprogede elever. Syddansk Universitet. 2013

14 KONKLUSION 14 Endelig skal det bemærkes, at indsatsen, der skulle forstærke matematiklæreres inddragelse af sprog i matematikundervisningen, ikke havde nogen statistisk signifikant effekt på læseresultaterne. Det kan meget vel skyldes, at indsatsen er fokuseret på elevernes matematiske forståelse. Desværre har datagrundlaget været for spinkelt til, at effekterne af indsatsen på matematikresultaterne har kunnet måles tilstrækkelig solidt. Det kan derfor ikke på det nuværende grundlag afvises, at indsatserne kan ske at have en effekt på elevernes færdigheder indenfor matematik.

15 APPENDIKS Appendiks I det følgende præsenteres de detaljerede resultater fra de indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning i tabelform. Som præsenteret i afsnit 1.1 dækker indsats 1 over indsatsen med kvalificering af sproginddragelsen i matematikundervisningen, indsats 2 betegner indsatsen med fire ugentlige lektioner i Almen sprogforståelse, mens indsats 3 dækker over de ekstra fire ugentlige lektioner i dansk. Tabel 4.1 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på et- og tosprogede elever (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) 0,064 (0,134) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,088 (0,142) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,094 (0,135) Etsproget 0,373 *** (0,110) Ingen oplysninger 0,085 (0,138) Interaktionsled Indsats 1 x etsproget 0,017 (0,158) Indsats 2 x etsproget 0,141 (0,146) Indsats 3 x etsproget 0,200 (0,148) Indsats 1 x missing 0,075 (0,201) Indsats 2 x missing -0,325 (0,211) Indsats 3 x missing -0,052 (0,206) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,060 Indsats 1 (etsproget) 0,081 (0,128) Indsats 2 (etsproget) 0,229 ** (0,115) Indsats 3 (etsproget) 0,294 ** (0,114) Indsats 1 (missing) 0,139 (0,183) Indsats 2 (missing) -0,237 (0,188) Indsats 3 (missing) 0,042 (0,193) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.1 angiver estimationsresultaterne for en OLS-regression af alle elevers testresultater i dansk, læsning på tre indikatorvariable én for hver indsats. Således kan den gennemsnitlige effekt af hver af de tre indsatser på tværs af alle elever aflæses direkte i tabellen som koefficienten til den relevante indsatsindikator. I specifikation (2) inkluderes desuden indikatorer for, hvorvidt eleven er etsproget eller ej, hvorvidt vi mangler information om elevens sprogstatus eller ej, samt interaktionsled, hvor hver af indsatsindikatorerne interageres med de to indikatorer for elevens sprogstatus. Dette muliggør

16 APPENDIKS 16 en umiddelbar test af, hvorvidt indsatseffekterne varierer signifikant på tværs af elevgrupper. Koefficienterne til indsatsvariablene angiver her de gennemsnitlige indsatseffekter for baselinegruppen, dvs. i dette tilfælde gruppen af tosprogede elever. Samtidig angiver koefficienterne til et givent interaktionsled forskellen i indsatseffekten mellem baselinegruppen og henholdsvis gruppen af etsprogede elever eller gruppen af elever med manglende sprogstatus. Nederst i tabellen præsenteres effekterne af de tre forskellige indsatser for de resterende grupper af elever, dvs. i dette tilfælde effekterne for etsprogede elever og elever med manglende sprogstatus. Disse findes som en lineær kombination (her summen) af koefficienten for baselinegruppen og det relevante interaktionsled og er præsenteret nederst i tabellen. Bemærk i øvrigt, at hverken interaktionseffekter eller gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er statistisk signifikante. Effektstørrelserne af disse kan forekomme store, men de er samtidig meget upræcist estimeret, så man bør ikke forsøge at lægge dem til grund for fortolkning. 6,6 procent af eleverne i estimationsstikprøven har manglende sprogstatus. De resterende tabeller har samme grundlæggende opbygning.

17 APPENDIKS 17 Tabel 4.2 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på forældres uddannelsesniveau (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) -0,020 (0,167) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,064 (0,124) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,187 (0,133) Erhvervskomp. 0,488 *** (0,092) Ingen oplysninger 0,167 (0,282) Interaktionsled Indsats 1 x erhvervskomp. 0,133 (0,175) Indsats 2 x erhvervskomp. 0,173 (0,143) Indsats 3 x erhvervskomp. 0,054 (0,146) Indsats 1 x missing -0,237 (0,361) Indsats 2 x missing 0,072 (0,337) Indsats 3 x missing -0,142 (0,346) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,070 Indsats 1 (erhvervskomp.) 0,114 (0,109) Indsats 2 (erhvervskomp.) 0,237 ** (0,109) Indsats 3 (erhvervskomp.) 0,241 ** (0,110) Indsats 1 (missing) -0,256 (0,344) Indsats 2 (missing) 0,137 (0,328) Indsats 3 (missing) 0,046 (0,335) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.2 angiver den samme estimationsmodel som specifikation (1) i tabel 4.1. Derudover angiver specifikation (2) en analyse tilsvarende specifikation (2) i tabel 4.1 for følgende elevgrupper: Elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, elever, hvor mindst én af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samt elever, hvor der ikke forefindes information om forældrenes uddannelsesniveau. Variablen erhvervskomp. er således en indikatorvariabel for, om mindst den ene af barnets forældre har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Baselinegruppen består her af gruppen af elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. På trods af at effekterne af indsatserne med ekstra timer i Almen sprogforståelse og dansk kun er signifikante (og er større) for gruppen af elever, hvor mindst én af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, viser estimationsresultaterne også, at vi ikke kan afvise, at effekterne af indsatserne rent faktisk er ens for elever med forældre med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Hverken interaktionseffekter eller gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er statistisk signifikante. For 3,5 procent af elevernes vedkommende forefindes ingen information om moderen - den tilsvarende andel for manglende information om faderen er 6,0 procent.

18 APPENDIKS 18 Tabel 4.3 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på køn (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) 0,031 (0,132) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,067 (0,144) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,225 * (0,127) Pige 0,065 (0,089) Ingen oplysninger -0,205 (0,213) Interaktionsled Indsats 1 x pige 0,146 (0,118) Indsats 2 x pige 0,271 ** (0,136) Indsats 3 x pige 0,035 (0,133) Indsats 1 x missing -1,174 *** (0,410) Indsats 2 x missing 0,711 (0,436) Indsats 3 x missing 0,198 (0,780) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,027 Indsats 1 (pige) 0,176 (0,116) Indsats 2 (pige) 0,338 *** (0,105) Indsats 3 (pige) 0,260 ** (0,120) Indsats 1 (missing) -1,143 *** (0,405) Indsats 2 (missing) 0,779 * (0,443) Indsats 3 (missing) 0,423 (0,776) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.3 angiver den samme estimationsmodel som specifikation (1) i tabel 4.1 og 4.2. Derudover angiver specifikation (2) en analyse tilsvarende specifikation (2) i tabel 4.1 og 4.2 for drenge, piger og elever, hvor der ikke forefindes information om køn. Variablen pige er en indikatorvariabel for, om eleven er en pige. Baselinegruppen af elever består således af drenge. Enkelte interaktions- og gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er signifikante. Dette skal dog ses i lyset af et meget lavt antal elever med manglende kønsinformation. Kun for 0,9 procent af eleverne i estimationsstikprøven forefindes ingen oplysninger om køn.

19

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

2L Rapport. Undersøgelse af effekten af tolærerordninger

2L Rapport. Undersøgelse af effekten af tolærerordninger 2L Rapport Undersøgelse af effekten af tolærerordninger Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2014 Titel 2L Rapport Undertitel Undersøgelse af effekten af tolærerordninger Forfatter(e) Simon Calmar

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07 MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( )

7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( ) BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag om organisering og placering af modersmålsundervisning

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere