Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning"

Transkript

1 US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

2 OM FORSØGET 2 Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Marts 2014

3 OM FORSØGET 3 Data Titel Forfattere Afdeling Opdragsgiver Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Undervisningsministeriet

4 OM FORSØGET 4 Indhold Indledning Om forsøget / Forsøgsindsatserne / Forsøgets forskningsdesign / Datagrundlag / Balance i udgangspunktet / Analysemodel Effekten af de forskellige indsatser Konklusion Appendiks... 15

5 OM FORSØGET 5 Indledning Undervisningsministeriets landsdækkende forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning skal undersøge, hvordan sproginddragelse og udvikling af alle elevers modersmålskompetencer kan integreres i den almindelige undervisning i den danske folkeskole, samt evaluere effekterne heraf. Det er veldokumenteret, at elever med anden etnisk baggrund end dansk generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end etnisk danske elever. Men der mangler information om, hvorledes vi hjælper disse elever på bedst mulig vis. Det samlede forsøgsprogram er tredelt: Forsøgsindsatser målrettet hele klasser på 4. klassetrin (efteråret 2013 og 2014), forsøgsindsatser målrettet mindre tosprogede grupper på 4. klassetrin (foråret 2014 og 2015) samt forsøgsindsatser målrettet mindre tosprogede grupper på 1. klassetrin (skoleåret 2014/15). Denne rapport præsenterer de indledende analyser af den første af disse dele: Forsøgsindsatser målrettet hele klasser på 4. klassetrin. Denne del af forsøget fortsætter i efteråret 2014, og dette er derfor alene de foreløbige analyser. Senere vil der blive afrapporteret yderligere analyser, som blandt andet ved hjælp af kvalitative casestudier og information om implementering af indsatserne vil forsøge at fortolke nogle af de resultater, der præsenteres her. Analyserne viser, at både flere undervisningstimer i dansk generelt samt et nyudviklet undervisningsprogram kaldet Almen sprogforståelse har en positiv effekt på elevernes resultater i læsning i hvert fald på kort sigt, som der foreligger data for på nuværende tidspunkt. Da forsøget er gennemført som et lodtrækningsforsøg, kan man være forholdsvis sikker på, at elevernes progression faktisk er en effekt af indsatserne. Dermed giver disse analyser vigtig ny viden om betydningen af mere undervisningstid, som har været diskuteret en del i den danske skoledebat. Samtidig viser analyserne, at det særligt er de etsprogede elever, der har haft gavn af indsatserne. Det rejser spørgsmålet, om disse indsatser kan gennemføres på en måde, som sikrer, at også andre elevgrupper får god gavn af dem. I rapportens første afsnit præsenteres forsøgets design og udgangspunkt. I andet afsnit præsenteres effekterne af indsatserne både for alle elever samlet og for forskellige elevgrupper. I tredje og sidste afsnit konkluderes der på resultaterne.

6 OM FORSØGET Om forsøget 1.1/ Forsøgsindsatserne Forsøgsprogrammet for hele klasser på 4. klassetrin omfatter tre forsøgsindsatser: 1. Kvalificering af sproginddragelsen i matematikundervisningen, dvs. inddragelse af dansk som andetsprog i matematikundervisningen for alle elever. Lærerne i matematikundervisningsforløbene samt tilknyttede lærere med kompetencer inden for dansk som andetsprog deltager i et 5-dages opkvalificeringskursus om sproginddragelse i matematikundervisningen. Desuden modtager de en skriftlig vejledning samt et bud på et eksemplarisk undervisningsforløb i matematik med inddragelse af sprog. På den baggrund skal lærerne udvikle et undervisningsforløb. Opkvalificeringsforløbet er udarbejdet af Joan Hellqvist Madsen og Susanne Fjellerad i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. 2. Ekstra undervisning i Almen sprogforståelse i og på dansk for alle elever, der tager afsæt i elevernes sproglige registre. Fokus er på at styrke elevernes viden om sprog og sprogforståelse samt kernestoffet, der er fælles mellem sprogene. Skolerne skal selv skemalægge de ekstra fire ugentlige lektioner samt finde relevante lærerressourcer. Materialet til dette forløb er udarbejdet af Lisbeth Glerup i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. 3. Ekstra undervisningstid i faget dansk for alle elever. Skolerne skal selv skemalægge de ekstra fire ugentlige lektioner samt finde relevante lærerressourcer. Skolerne modtog et idekatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelse af læseundervisningen for tosprogede børn. Kataloget er udarbejdet af Dorthe Bleses og Anders Højen. Alle tre indsatser har varet 16 undervisningsuger. Ved at gennemføre et samlet forsøg med de tre indsatser er det muligt ikke alene at undersøge, om de hver især har en positiv indvirkning på elevernes læring, men også at sammenligne dem med hinanden. For eksempel kan det tænkes, at en generel indsats, der forøger den almindelige undervisningstid, er lige så effektiv som en mere specialiseret indsats, der fokuserer på elevernes sprogforståelse. 1.2/ Forsøgets forskningsdesign I marts 2013 fik alle danske kommuner en invitation til at tilmelde sig forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning for elever på 4. klassetrin. Kriteriet for at tilmelde sig de klassebaserede indsatser var, at skolerne forventede at have minimum 10 procent tosprogede elever på 4. klassetrin i skoleåret 2013/ skoler blev tilmeldt på denne baggrund. Fordelingen af skoler til de tre indsatser og en sammenligningsgruppe er sket ved lodtrækning. Det skal sikre, at der i udgangspunktet ikke er systematiske forskelle mellem eleverne og skolerne i de fire grupper. Dermed kan eventuelle systematiske forskelle mellem indsatsgrupperne og sammenligningsgruppen efter forsøget tages som et udtryk for effekten af indsatsen.

7 OM FORSØGET 7 Lodtrækningen er udført i tre trin (en såkaldt two-stage stratified cluster sampling). Første trin er en stratificering, som gennemføres for at gøre grupperne så ens som muligt i udgangspunktet. Stratificeringen har to elementer. Først inddeles skolerne i tre strata på baggrund af den forventede andel af elever med ikke-vestlig baggrund i efteråret 2013 på 4. klassetrin. Oplysningerne om dette er baseret på registerdata. Herefter inddeles disse strata igen i 'substrata' med fire skoler i hver på baggrund af deres gennemsnitlige testresultat i de obligatoriske nationale test. I andet trin udtrækkes skoler fra hvert substratum tilfældigt til sammenlignings- og indsatsgrupperne. På den baggrund findes 31 skoler i hver af indsatsgrupperne og 33 i sammenligningsgruppen. I tredje trin udtrækkes tilfældigt én klasse på hver skole, som udgør indsats- og sammenligningsgruppen. 1.3/ Datagrundlag Analyserne i denne rapport er baseret på en kombination af registerdata om elevernes baggrund, den obligatoriske nationale test i dansk, læsning 2. kl., spørgeskemaundersøgelsen af eleverne gennemført ved indsatsperiodens start og data fra de frivillige nationale test i dansk, læsning 4. kl., som de deltagende skoler deltog i ved indsatsperiodens afslutning. Skolerne skulle også have deltaget i de frivillige nationale test i matematik, men det har desværre kun en mindre del af dem gjort, og de data kan derfor ikke bruges til at undersøge effekten af indsatserne på elevernes evner i matematik. Det er ærgerligt, måske ikke mindst for kvalificering af sproginddragelse i matematik-indsatsen, da den kan forventes at have størst effekt på den faglige udvikling i matematik. Via de nationale test estimeres hvor dygtige eleverne er i dansk, læsning på en såkaldt ikkelineær logit skala. De nationale test i dansk, læsning er opdelt i tre profilområder: Sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Beregningen af, hvor dygtige eleverne er, foretages inden for hvert område for sig. For at kunne sammenfatte elevdygtigheden for disse tre profilområder til ét samlet mål for elevdygtigheden i dansk, foretages en teknisk omregning af skalaerne, så de har samme gennemsnit og spredning. Denne standardisering sikrer, at dygtighedsmålene er sammenlignelige på tværs af profilområder. Dermed kan et simpelt gennemsnit af elevernes dygtighed på tværs af de tre profilområder beregnes. Dette gennemsnit standardiseres endnu en gang, således at resultaterne i afsnit 2.1 kan fortolkes i standardafvigelser. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen af eleverne gennemført i august 2013 har vi klassificeret elever som henholdsvis et- og tosprogede ud fra hvilke sprog, de oplyser, de taler i hjemmet. Der er stor variation i dette nogle kan have et andet modersmål end dansk, men alligevel tale dansk i hjemmet. Andre kan tale dansk i hjemmet, selvom deres stærkeste sprog er et andet. Det er derfor vanskeligt at foretage en definition, som både er enkel og dækkende. Vi har i denne sammenhæng valgt at definere etsprogede elever som elever, der kun taler dansk i hjemmet. Tosprogede defineres som elever, der taler et eller flere andre sprog end dansk i hjemmet. Nogle af dem kan også tale dansk i hjemmet, men de medregnes som tosprogede, da de taler flere sprog i hjemmet og skolen. Ved hjælp af registeroplysninger kunne vi klassificere elever i forhold til deres oprindelsesland, men det fortæller i princippet ikke, om en elev er tosproget eller ej. Vi har derfor taget udgangspunkt i oplysningerne fra spørgeskemaet i de nuværende analyser. 1.4/ Balance i udgangspunktet For at efterse at lodtrækningsproceduren har resulteret i grupper, som ikke adskiller sig systematisk i udgangspunktet, undersøges det, hvorledes en række baggrundsoplysninger balancerer på tværs af grupperne. Resultaterne af denne balancetest er præsenteret i tabel 1.1.

8 OM FORSØGET 8 Tabel 1.1: Balancetest Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Eleverne National test i læsning, 2. kl Andel tosprogede i klassen Køn (pige=1) Alder ( i år) Enlig mor Antal søskende * Fødselsvægt (i gram) 3, , , , Trivsel (SDQ) Emotionelle problemer Adfærdsproblemer Hyperaktivitet Kammeratskabsproblemer Prosocial adfærd * Samlede problemer Elevernes mødre Indkomst (log) Alder Ingen eller ikke oplyst uddannelse Folkeskole eller gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse (erhv. komp.) Videregående uddannelse (erhv. komp.) Elevernes fædre Indkomst (log) Alder * Ingen eller ikke oplyst uddannelse Folkeskole eller gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse (erhv. komp.) Videregående uddannelse (erhv. komp.) Antal skoler (i alt 120) Antal elever (i alt 2.608) Noter: (1) Sammenligningsgruppen (2) Kvalificering af sproginddragelsen (3) Almen sprogforståelse (4) Ekstra dansk Forskel (2)- (1) Forskel (3)- (1) Forskel (4)- (1) Forskel (2),(3),(4) - (1) Observationer med manglende oplysninger er udeladt i ovenstående beregninger, med mindre andet er anført. Alle oplysninger relateret til elevernes forældre og familiestruktur er registreret i det år, eleven fyldte 6. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at indhente oplysninger omkring eleverne i kontrol- og indsatsgrupperne. Derfor svarer det samlede antal skoler i tabellen ikke helt til det tilmeldte antal skoler. Information omkring elevernes karakteristika stammer dels fra registeroplysninger og dels fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført i august T-test er baserede på klyngekorrigerede standardfejl. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procent niveau. De første fire kolonner i tabel 1.1 viser middelværdier og standardafvigelser for udvalgte baggrundsvariable for henholdsvis sammenligningsgruppen og de tre indsatsgrupper. De næste tre kolonner viser forskellen i middelværdier mellem de tre indsatsgrupper og sammenligningsgruppen. Den sidste kolonne viser forskellen i middelværdi mellem de tre indsatsgrupper og sammenligningsgruppen, når de tre indsatsgrupper betragtes som én samlet gruppe. I tilfælde af en succesfuld randomisering vil vi forvente at se små forskelle mellem sammenlignings- og indsatsgrupperne, og forskelle der, for det meste, ikke er statistisk signifikante. Hvis en forskel er statistisk signifikant ved fx 10 procent niveau, betyder det, at sandsynligheden for, at denne forskel er opstået ved en ren tilfældighed, er under 10 procent. Som det fremgår, er der næsten ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne, og det antages på den baggrund, at randomiseringen er lykkedes. 1.5/ Analysemodel De resultater, der præsenteres i næste afsnit, er baseret på en simpel analysemodel, hvor vi sammenligner resultaterne for eleverne i hver indsatsgruppe med resultaterne for eleverne i sammenligningsgruppen. Andre modeller, der tager højde for baggrundsvariable inklusive elevernes tidligere resultater i de nationale test, er også blevet anvendt, og de giver generelt set lignende resultater. Endvidere er anvendt såkaldte klyngekorrigerede standardfejl, der tager højde for, at elever på samme skole ikke er udtrukket uafhængigt af hinanden.

9 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER Effekten af de forskellige indsatser I figur 2.1 præsenteres i venstre side den samlede effekt af de tre forsøgsindsatser på dansk, læsning, målt som et gennemsnit for alle elever. Stjernerne over figurerne markerer, om effekterne er så store (og målt så præcist), at det er meget usandsynligt, at de skulle skyldes tilfældige forskelle mellem grupperne i udgangspunktet. To stjerner markerer, at der er mindre end 5 procents sandsynlighed for at finde så stor en effekt, hvis det i virkeligheden bare skyldtes tilfældigheder. Én stjerne markerer, at sandsynligheden er mindre end 10 procent. Søjlerne med to stjerner markerer altså de mest sikre resultater. Søjlerne uden stjerner repræsenterer effekter, der ikke er statistisk signifikante. Det vil sige, at det ikke kan afvises, at forskellen skyldes tilfældigheder. Resultaterne præsenteres her grafisk, men kan findes mere detaljeret i tabelform i appendikset. Som det fremgår, er der en positiv og statistisk signifikant effekt af både de ekstra timer i dansk og timerne i Almen sprogforståelse sidstnævnte er dog kun er statistisk signifikant på 10 %- niveauet. Effektstørrelsen på 0,25 er målt i standardafvigelser på læsetestscoren. Det er vanskeligt at give en substantiel tolkning, men det svarer til, at en elev, der ellers lå på medianen (dvs. blandt de 50 procent bedste 4. klasses elever i den danske folkeskole) rykker op og bliver blandt de 39 procent bedste elever. 1 Kvalificering af sproginddragelsen har ikke nogen statistisk signifikant effekt på læsning, hvilket kan hænge sammen med, at indsatsen er mere fokuseret på matematik. Som nævnt er deltagelsen i matematik-testen for lille til, at der er grundlag for at undersøge, om indsatserne har haft effekt på elevernes færdigheder i matematik. 1 Tilsvarende vil en elev, der er blandt de 10 procent dårligste rykke op, så der nu er 14 procent af eleverne i 4. klasse, der er dårligere til læsetesten, mens en elev blandt de 10 procent bedste efterfølgende vil være at finde blandt de 6 procent bedste. Fordi der er langt flest elever, der klarer sig middelgodt, vil en effekt af en given størrelse altid flytte elever, der i forvejen ligger midt i fordelingen, relativt flere pladser frem end elever, der er placeret i bunden eller toppen. Dette har altså intet at gøre med, at dygtige eller svage elever påvirkes mindre.

10 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 10 Figur 2.1 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på et- og tosprogede elever I midten og højre side af figur 2.1 er hovedresultatet opdelt på henholdsvis tosprogede og etsprogede elever. Som nævnt defineres etsprogede elever i denne sammenhæng som elever, der kun taler dansk i hjemmet. Tosprogede defineres som elever, der taler et eller flere andre sprog end dansk i hjemmet. Som det ses, er der ingen signifikante effekter for de tosprogede til trods for at de var en særlig målgruppe for disse indsatser. For de etsprogede elever er der til gengæld en signifikant positiv effekt for både ekstra timer i dansk og Almen sprogforståelseindsatserne.

11 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 11 Figur 2.2 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på forældres uddannelsesniveau I figur 2.2 præsenteres igen den samlede effekt af de tre forsøgsindsatser målt som et gennemsnit for alle elever. Endvidere viser figuren effekterne opdelt efter forældrenes uddannelsesniveau. Effekterne er statistisk signifikante for elever, hvor mindst én af forældrene har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorimod effekterne generelt er mindre og statistisk insignifikante for elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2 2 Erhvervskompetencegivende uddannelser indbefatter erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelorer, lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser.

12 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 12 Figur 2.3 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på køn Figur 2.3. viser effekterne af de forskellige indsatser opdelt på køn. De ekstra timer i dansk har nogenlunde tilsvarende effekter for drenge og piger dog mere statistisk signifikante for piger. Timerne i Almen sprogforståelse ser til gengæld ud til at have forskellige effekter for drenge og piger. Effekten af timerne i Almen sprogforståelse er tilsyneladende væsentligt større for pigerne end for drengene. Faktisk er effekten slet ikke statistisk signifikant for drengenes vedkommende. Overordnet set peger de foreløbige analyser på, at der er positive effekter af de ekstra timer i dansk og Almen sprogforståelse på elevernes faglige standpunkt i dansk som målt ved den nationale test i dansk, læsning i 4. klasse. Nogle grupper af elever lader dog til at drage mere nytte af de ekstra timer end andre. På trods af at indsatserne er målrettet tosprogede elever, ser disse elever ikke ud til at være blandt de elever, der får mest ud af indsatserne.

13 KONKLUSION Konklusion De indledende analyser af Undervisningsministeriets Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning viser, at både mere undervisningstid i dansk og det nyudviklede program Almen sprogforståelse har en betydelig positiv og statistisk signifikant effekt på elevernes resultater i dansk, læsning - i hvert fald på kort sigt. Det datagrundlag, der er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, kan bruges til at belyse resultaterne umiddelbart efter indsatsernes ophør. Senere vil der komme data, som kan belyse effekter på lidt længere sigt. Der har i den danske offentlighed været en del debat om, hvorvidt der er forskningsmæssigt grundlag for at afgøre, om elever lærer mere med en forøget undervisningstid. Det meste af den hidtidige forskning har haft svært ved at afgøre dette spørgsmål, fordi en manglende sammenhæng mellem undervisningstiden og elevers resultater, kan skyldes, at der gives mest undervisningstid til elever, der i udgangspunktet har behov for det. 3 Så selvom den ekstra undervisningstid, gør eleverne bedre, ses det måske ikke statistisk, fordi eleverne med mere undervisningstid så bare kommer op på niveau med de øvrige elever. Det forsøg, som er analyseret i denne rapport, er derimod et lodtrækningsforsøg. Det betyder, at de elever, som fik tildelt fire timer ekstra dansk om ugen i 16 uger, ikke i udgangspunktet adskilte sig systematisk fra de elever, som de sammenlignes med i analyserne. Derfor kan det på baggrund af dette forsøg med relativt stor sikkerhed konkluderes, at mere undervisningstid i dansk på 4. klassetrin løfter elevernes læseevner. Nogenlunde samme betydelige, positive og statistisk signifikante effekt ses af undervisningsprogrammet Almen sprogforståelse. Programmet sigter mod at styrke elevernes viden om sprog og deres generelle sprogforståelse. Analyserne her dokumenterer, at dette undervisningsprogram styrker elevernes læseevner allerede efter 16 ugers forløb. Ofte vil den type undervisningsforløb være udviklet og gennemført af særlige ildsjæle, som formentlig i sig selv har en positiv indvirkning på eleverne. Derfor er det ofte vanskeligt at afgøre, om effekten af sådanne undervisningsprogrammer skyldes programmerne selv, eller de lærere, som har gennemført dem. Men i dette tilfælde, hvor undersøgelsen er gennemført som lodtrækningsforsøg, kan det antages, at lærerne ikke adskiller sig systematisk fra lærerne i sammenligningsgruppen. Når vi finder disse positive effekter, kan det derfor med forholdsvis høj sikkerhed tilskrives selve undervisningsprogrammet. For begge indsatser gælder det imidlertid også, at de ikke havde en statistisk signifikant effekt på de tosprogede elever, som ellers var hovedmålgruppen for forsøget. Derfor vil det være væsentligt at undersøge, om de to indsatser kan tilrettelægges på en måde, som forstærker effekterne af dem for den gruppe af elever, som i første omgang ikke havde så meget gavn af dem. I en kortlægning af den eksisterende forskning på området, som er blevet gennemført som en del af det samlede forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning, peges der på, at der ser ud til at være forholdsvis stor effekt af indsatser, som løbende følger med i, om elevernes responderer på indsatserne. 4 Man kunne derfor overveje at arbejde videre med en model, hvor elevernes faglige progression løbende blev fulgt, og hvor de ekstra undervisningstimer primært blev brugt på at støtte de elever, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af den eksisterende undervisning. 3 Se f.eks. Andersen og Nielsen: Giver flere timer dygtigere elever?, Politiken, d. 11. marts Bleses et al. Forskningskortlægning om læseindsatser overfor tosprogede elever. Syddansk Universitet. 2013

14 KONKLUSION 14 Endelig skal det bemærkes, at indsatsen, der skulle forstærke matematiklæreres inddragelse af sprog i matematikundervisningen, ikke havde nogen statistisk signifikant effekt på læseresultaterne. Det kan meget vel skyldes, at indsatsen er fokuseret på elevernes matematiske forståelse. Desværre har datagrundlaget været for spinkelt til, at effekterne af indsatsen på matematikresultaterne har kunnet måles tilstrækkelig solidt. Det kan derfor ikke på det nuværende grundlag afvises, at indsatserne kan ske at have en effekt på elevernes færdigheder indenfor matematik.

15 APPENDIKS Appendiks I det følgende præsenteres de detaljerede resultater fra de indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning i tabelform. Som præsenteret i afsnit 1.1 dækker indsats 1 over indsatsen med kvalificering af sproginddragelsen i matematikundervisningen, indsats 2 betegner indsatsen med fire ugentlige lektioner i Almen sprogforståelse, mens indsats 3 dækker over de ekstra fire ugentlige lektioner i dansk. Tabel 4.1 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på et- og tosprogede elever (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) 0,064 (0,134) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,088 (0,142) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,094 (0,135) Etsproget 0,373 *** (0,110) Ingen oplysninger 0,085 (0,138) Interaktionsled Indsats 1 x etsproget 0,017 (0,158) Indsats 2 x etsproget 0,141 (0,146) Indsats 3 x etsproget 0,200 (0,148) Indsats 1 x missing 0,075 (0,201) Indsats 2 x missing -0,325 (0,211) Indsats 3 x missing -0,052 (0,206) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,060 Indsats 1 (etsproget) 0,081 (0,128) Indsats 2 (etsproget) 0,229 ** (0,115) Indsats 3 (etsproget) 0,294 ** (0,114) Indsats 1 (missing) 0,139 (0,183) Indsats 2 (missing) -0,237 (0,188) Indsats 3 (missing) 0,042 (0,193) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.1 angiver estimationsresultaterne for en OLS-regression af alle elevers testresultater i dansk, læsning på tre indikatorvariable én for hver indsats. Således kan den gennemsnitlige effekt af hver af de tre indsatser på tværs af alle elever aflæses direkte i tabellen som koefficienten til den relevante indsatsindikator. I specifikation (2) inkluderes desuden indikatorer for, hvorvidt eleven er etsproget eller ej, hvorvidt vi mangler information om elevens sprogstatus eller ej, samt interaktionsled, hvor hver af indsatsindikatorerne interageres med de to indikatorer for elevens sprogstatus. Dette muliggør

16 APPENDIKS 16 en umiddelbar test af, hvorvidt indsatseffekterne varierer signifikant på tværs af elevgrupper. Koefficienterne til indsatsvariablene angiver her de gennemsnitlige indsatseffekter for baselinegruppen, dvs. i dette tilfælde gruppen af tosprogede elever. Samtidig angiver koefficienterne til et givent interaktionsled forskellen i indsatseffekten mellem baselinegruppen og henholdsvis gruppen af etsprogede elever eller gruppen af elever med manglende sprogstatus. Nederst i tabellen præsenteres effekterne af de tre forskellige indsatser for de resterende grupper af elever, dvs. i dette tilfælde effekterne for etsprogede elever og elever med manglende sprogstatus. Disse findes som en lineær kombination (her summen) af koefficienten for baselinegruppen og det relevante interaktionsled og er præsenteret nederst i tabellen. Bemærk i øvrigt, at hverken interaktionseffekter eller gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er statistisk signifikante. Effektstørrelserne af disse kan forekomme store, men de er samtidig meget upræcist estimeret, så man bør ikke forsøge at lægge dem til grund for fortolkning. 6,6 procent af eleverne i estimationsstikprøven har manglende sprogstatus. De resterende tabeller har samme grundlæggende opbygning.

17 APPENDIKS 17 Tabel 4.2 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på forældres uddannelsesniveau (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) -0,020 (0,167) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,064 (0,124) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,187 (0,133) Erhvervskomp. 0,488 *** (0,092) Ingen oplysninger 0,167 (0,282) Interaktionsled Indsats 1 x erhvervskomp. 0,133 (0,175) Indsats 2 x erhvervskomp. 0,173 (0,143) Indsats 3 x erhvervskomp. 0,054 (0,146) Indsats 1 x missing -0,237 (0,361) Indsats 2 x missing 0,072 (0,337) Indsats 3 x missing -0,142 (0,346) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,070 Indsats 1 (erhvervskomp.) 0,114 (0,109) Indsats 2 (erhvervskomp.) 0,237 ** (0,109) Indsats 3 (erhvervskomp.) 0,241 ** (0,110) Indsats 1 (missing) -0,256 (0,344) Indsats 2 (missing) 0,137 (0,328) Indsats 3 (missing) 0,046 (0,335) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.2 angiver den samme estimationsmodel som specifikation (1) i tabel 4.1. Derudover angiver specifikation (2) en analyse tilsvarende specifikation (2) i tabel 4.1 for følgende elevgrupper: Elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, elever, hvor mindst én af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samt elever, hvor der ikke forefindes information om forældrenes uddannelsesniveau. Variablen erhvervskomp. er således en indikatorvariabel for, om mindst den ene af barnets forældre har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Baselinegruppen består her af gruppen af elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. På trods af at effekterne af indsatserne med ekstra timer i Almen sprogforståelse og dansk kun er signifikante (og er større) for gruppen af elever, hvor mindst én af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, viser estimationsresultaterne også, at vi ikke kan afvise, at effekterne af indsatserne rent faktisk er ens for elever med forældre med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Hverken interaktionseffekter eller gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er statistisk signifikante. For 3,5 procent af elevernes vedkommende forefindes ingen information om moderen - den tilsvarende andel for manglende information om faderen er 6,0 procent.

18 APPENDIKS 18 Tabel 4.3 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på køn (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) 0,031 (0,132) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,067 (0,144) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,225 * (0,127) Pige 0,065 (0,089) Ingen oplysninger -0,205 (0,213) Interaktionsled Indsats 1 x pige 0,146 (0,118) Indsats 2 x pige 0,271 ** (0,136) Indsats 3 x pige 0,035 (0,133) Indsats 1 x missing -1,174 *** (0,410) Indsats 2 x missing 0,711 (0,436) Indsats 3 x missing 0,198 (0,780) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,027 Indsats 1 (pige) 0,176 (0,116) Indsats 2 (pige) 0,338 *** (0,105) Indsats 3 (pige) 0,260 ** (0,120) Indsats 1 (missing) -1,143 *** (0,405) Indsats 2 (missing) 0,779 * (0,443) Indsats 3 (missing) 0,423 (0,776) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.3 angiver den samme estimationsmodel som specifikation (1) i tabel 4.1 og 4.2. Derudover angiver specifikation (2) en analyse tilsvarende specifikation (2) i tabel 4.1 og 4.2 for drenge, piger og elever, hvor der ikke forefindes information om køn. Variablen pige er en indikatorvariabel for, om eleven er en pige. Baselinegruppen af elever består således af drenge. Enkelte interaktions- og gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er signifikante. Dette skal dog ses i lyset af et meget lavt antal elever med manglende kønsinformation. Kun for 0,9 procent af eleverne i estimationsstikprøven forefindes ingen oplysninger om køn.

19

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

2L Rapport. Undersøgelse af effekten af tolærerordninger

2L Rapport. Undersøgelse af effekten af tolærerordninger 2L Rapport Undersøgelse af effekten af tolærerordninger Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2014 Titel 2L Rapport Undertitel Undersøgelse af effekten af tolærerordninger Forfatter(e) Simon Calmar

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet A R B E J D S P A P I R Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen Arbejdspapir 2 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne kvantitativt perspektiveret Peter Allerup, Lars Klewe & André Torre AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) www.forlag1.dk Unges valg

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

[EVIDENSBASEREDE UNDERVISNINGSSTRATEGIER] Idékatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelsen af læseundervisningen

[EVIDENSBASEREDE UNDERVISNINGSSTRATEGIER] Idékatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelsen af læseundervisningen 2013 Syddansk Universitet University of Southern Denmark Dorthe Bleses Anders Højen [EVIDENSBASEREDE UNDERVISNINGSSTRATEGIER] Idékatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelsen af læseundervisningen

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF OULATIONEN... 4 DELOGAVE 1...5 BEGREBSVALIDITET... 6 Differentiel item funktionsanalyser...7 Differentiel item effekt...10 Lokal

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Skolesektionen på www.ballerup.dk

Skolesektionen på www.ballerup.dk Skolesektionen på www.ballerup.dk Louise Callisen Dyhr (ldyh) Marie Louise Gottlieb Frederiksen (mgfr) Janus Askø Madsen (jaam) Nanna Petersen (nshy) Antal tegn: 28319 Afleveringsdato: 21. maj 2014 1 Indledning...

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere