Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning
|
|
- Vibeke Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
2 OM FORSØGET 2 Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Marts 2014
3 OM FORSØGET 3 Data Titel Forfattere Afdeling Opdragsgiver Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Undervisningsministeriet
4 OM FORSØGET 4 Indhold Indledning Om forsøget / Forsøgsindsatserne / Forsøgets forskningsdesign / Datagrundlag / Balance i udgangspunktet / Analysemodel Effekten af de forskellige indsatser Konklusion Appendiks... 15
5 OM FORSØGET 5 Indledning Undervisningsministeriets landsdækkende forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning skal undersøge, hvordan sproginddragelse og udvikling af alle elevers modersmålskompetencer kan integreres i den almindelige undervisning i den danske folkeskole, samt evaluere effekterne heraf. Det er veldokumenteret, at elever med anden etnisk baggrund end dansk generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end etnisk danske elever. Men der mangler information om, hvorledes vi hjælper disse elever på bedst mulig vis. Det samlede forsøgsprogram er tredelt: Forsøgsindsatser målrettet hele klasser på 4. klassetrin (efteråret 2013 og 2014), forsøgsindsatser målrettet mindre tosprogede grupper på 4. klassetrin (foråret 2014 og 2015) samt forsøgsindsatser målrettet mindre tosprogede grupper på 1. klassetrin (skoleåret 2014/15). Denne rapport præsenterer de indledende analyser af den første af disse dele: Forsøgsindsatser målrettet hele klasser på 4. klassetrin. Denne del af forsøget fortsætter i efteråret 2014, og dette er derfor alene de foreløbige analyser. Senere vil der blive afrapporteret yderligere analyser, som blandt andet ved hjælp af kvalitative casestudier og information om implementering af indsatserne vil forsøge at fortolke nogle af de resultater, der præsenteres her. Analyserne viser, at både flere undervisningstimer i dansk generelt samt et nyudviklet undervisningsprogram kaldet Almen sprogforståelse har en positiv effekt på elevernes resultater i læsning i hvert fald på kort sigt, som der foreligger data for på nuværende tidspunkt. Da forsøget er gennemført som et lodtrækningsforsøg, kan man være forholdsvis sikker på, at elevernes progression faktisk er en effekt af indsatserne. Dermed giver disse analyser vigtig ny viden om betydningen af mere undervisningstid, som har været diskuteret en del i den danske skoledebat. Samtidig viser analyserne, at det særligt er de etsprogede elever, der har haft gavn af indsatserne. Det rejser spørgsmålet, om disse indsatser kan gennemføres på en måde, som sikrer, at også andre elevgrupper får god gavn af dem. I rapportens første afsnit præsenteres forsøgets design og udgangspunkt. I andet afsnit præsenteres effekterne af indsatserne både for alle elever samlet og for forskellige elevgrupper. I tredje og sidste afsnit konkluderes der på resultaterne.
6 OM FORSØGET Om forsøget 1.1/ Forsøgsindsatserne Forsøgsprogrammet for hele klasser på 4. klassetrin omfatter tre forsøgsindsatser: 1. Kvalificering af sproginddragelsen i matematikundervisningen, dvs. inddragelse af dansk som andetsprog i matematikundervisningen for alle elever. Lærerne i matematikundervisningsforløbene samt tilknyttede lærere med kompetencer inden for dansk som andetsprog deltager i et 5-dages opkvalificeringskursus om sproginddragelse i matematikundervisningen. Desuden modtager de en skriftlig vejledning samt et bud på et eksemplarisk undervisningsforløb i matematik med inddragelse af sprog. På den baggrund skal lærerne udvikle et undervisningsforløb. Opkvalificeringsforløbet er udarbejdet af Joan Hellqvist Madsen og Susanne Fjellerad i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. 2. Ekstra undervisning i Almen sprogforståelse i og på dansk for alle elever, der tager afsæt i elevernes sproglige registre. Fokus er på at styrke elevernes viden om sprog og sprogforståelse samt kernestoffet, der er fælles mellem sprogene. Skolerne skal selv skemalægge de ekstra fire ugentlige lektioner samt finde relevante lærerressourcer. Materialet til dette forløb er udarbejdet af Lisbeth Glerup i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. 3. Ekstra undervisningstid i faget dansk for alle elever. Skolerne skal selv skemalægge de ekstra fire ugentlige lektioner samt finde relevante lærerressourcer. Skolerne modtog et idekatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelse af læseundervisningen for tosprogede børn. Kataloget er udarbejdet af Dorthe Bleses og Anders Højen. Alle tre indsatser har varet 16 undervisningsuger. Ved at gennemføre et samlet forsøg med de tre indsatser er det muligt ikke alene at undersøge, om de hver især har en positiv indvirkning på elevernes læring, men også at sammenligne dem med hinanden. For eksempel kan det tænkes, at en generel indsats, der forøger den almindelige undervisningstid, er lige så effektiv som en mere specialiseret indsats, der fokuserer på elevernes sprogforståelse. 1.2/ Forsøgets forskningsdesign I marts 2013 fik alle danske kommuner en invitation til at tilmelde sig forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning for elever på 4. klassetrin. Kriteriet for at tilmelde sig de klassebaserede indsatser var, at skolerne forventede at have minimum 10 procent tosprogede elever på 4. klassetrin i skoleåret 2013/ skoler blev tilmeldt på denne baggrund. Fordelingen af skoler til de tre indsatser og en sammenligningsgruppe er sket ved lodtrækning. Det skal sikre, at der i udgangspunktet ikke er systematiske forskelle mellem eleverne og skolerne i de fire grupper. Dermed kan eventuelle systematiske forskelle mellem indsatsgrupperne og sammenligningsgruppen efter forsøget tages som et udtryk for effekten af indsatsen.
7 OM FORSØGET 7 Lodtrækningen er udført i tre trin (en såkaldt two-stage stratified cluster sampling). Første trin er en stratificering, som gennemføres for at gøre grupperne så ens som muligt i udgangspunktet. Stratificeringen har to elementer. Først inddeles skolerne i tre strata på baggrund af den forventede andel af elever med ikke-vestlig baggrund i efteråret 2013 på 4. klassetrin. Oplysningerne om dette er baseret på registerdata. Herefter inddeles disse strata igen i 'substrata' med fire skoler i hver på baggrund af deres gennemsnitlige testresultat i de obligatoriske nationale test. I andet trin udtrækkes skoler fra hvert substratum tilfældigt til sammenlignings- og indsatsgrupperne. På den baggrund findes 31 skoler i hver af indsatsgrupperne og 33 i sammenligningsgruppen. I tredje trin udtrækkes tilfældigt én klasse på hver skole, som udgør indsats- og sammenligningsgruppen. 1.3/ Datagrundlag Analyserne i denne rapport er baseret på en kombination af registerdata om elevernes baggrund, den obligatoriske nationale test i dansk, læsning 2. kl., spørgeskemaundersøgelsen af eleverne gennemført ved indsatsperiodens start og data fra de frivillige nationale test i dansk, læsning 4. kl., som de deltagende skoler deltog i ved indsatsperiodens afslutning. Skolerne skulle også have deltaget i de frivillige nationale test i matematik, men det har desværre kun en mindre del af dem gjort, og de data kan derfor ikke bruges til at undersøge effekten af indsatserne på elevernes evner i matematik. Det er ærgerligt, måske ikke mindst for kvalificering af sproginddragelse i matematik-indsatsen, da den kan forventes at have størst effekt på den faglige udvikling i matematik. Via de nationale test estimeres hvor dygtige eleverne er i dansk, læsning på en såkaldt ikkelineær logit skala. De nationale test i dansk, læsning er opdelt i tre profilområder: Sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Beregningen af, hvor dygtige eleverne er, foretages inden for hvert område for sig. For at kunne sammenfatte elevdygtigheden for disse tre profilområder til ét samlet mål for elevdygtigheden i dansk, foretages en teknisk omregning af skalaerne, så de har samme gennemsnit og spredning. Denne standardisering sikrer, at dygtighedsmålene er sammenlignelige på tværs af profilområder. Dermed kan et simpelt gennemsnit af elevernes dygtighed på tværs af de tre profilområder beregnes. Dette gennemsnit standardiseres endnu en gang, således at resultaterne i afsnit 2.1 kan fortolkes i standardafvigelser. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen af eleverne gennemført i august 2013 har vi klassificeret elever som henholdsvis et- og tosprogede ud fra hvilke sprog, de oplyser, de taler i hjemmet. Der er stor variation i dette nogle kan have et andet modersmål end dansk, men alligevel tale dansk i hjemmet. Andre kan tale dansk i hjemmet, selvom deres stærkeste sprog er et andet. Det er derfor vanskeligt at foretage en definition, som både er enkel og dækkende. Vi har i denne sammenhæng valgt at definere etsprogede elever som elever, der kun taler dansk i hjemmet. Tosprogede defineres som elever, der taler et eller flere andre sprog end dansk i hjemmet. Nogle af dem kan også tale dansk i hjemmet, men de medregnes som tosprogede, da de taler flere sprog i hjemmet og skolen. Ved hjælp af registeroplysninger kunne vi klassificere elever i forhold til deres oprindelsesland, men det fortæller i princippet ikke, om en elev er tosproget eller ej. Vi har derfor taget udgangspunkt i oplysningerne fra spørgeskemaet i de nuværende analyser. 1.4/ Balance i udgangspunktet For at efterse at lodtrækningsproceduren har resulteret i grupper, som ikke adskiller sig systematisk i udgangspunktet, undersøges det, hvorledes en række baggrundsoplysninger balancerer på tværs af grupperne. Resultaterne af denne balancetest er præsenteret i tabel 1.1.
8 OM FORSØGET 8 Tabel 1.1: Balancetest Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Middelværdi Std. afv. Eleverne National test i læsning, 2. kl Andel tosprogede i klassen Køn (pige=1) Alder ( i år) Enlig mor Antal søskende * Fødselsvægt (i gram) 3, , , , Trivsel (SDQ) Emotionelle problemer Adfærdsproblemer Hyperaktivitet Kammeratskabsproblemer Prosocial adfærd * Samlede problemer Elevernes mødre Indkomst (log) Alder Ingen eller ikke oplyst uddannelse Folkeskole eller gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse (erhv. komp.) Videregående uddannelse (erhv. komp.) Elevernes fædre Indkomst (log) Alder * Ingen eller ikke oplyst uddannelse Folkeskole eller gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse (erhv. komp.) Videregående uddannelse (erhv. komp.) Antal skoler (i alt 120) Antal elever (i alt 2.608) Noter: (1) Sammenligningsgruppen (2) Kvalificering af sproginddragelsen (3) Almen sprogforståelse (4) Ekstra dansk Forskel (2)- (1) Forskel (3)- (1) Forskel (4)- (1) Forskel (2),(3),(4) - (1) Observationer med manglende oplysninger er udeladt i ovenstående beregninger, med mindre andet er anført. Alle oplysninger relateret til elevernes forældre og familiestruktur er registreret i det år, eleven fyldte 6. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at indhente oplysninger omkring eleverne i kontrol- og indsatsgrupperne. Derfor svarer det samlede antal skoler i tabellen ikke helt til det tilmeldte antal skoler. Information omkring elevernes karakteristika stammer dels fra registeroplysninger og dels fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført i august T-test er baserede på klyngekorrigerede standardfejl. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procent niveau. De første fire kolonner i tabel 1.1 viser middelværdier og standardafvigelser for udvalgte baggrundsvariable for henholdsvis sammenligningsgruppen og de tre indsatsgrupper. De næste tre kolonner viser forskellen i middelværdier mellem de tre indsatsgrupper og sammenligningsgruppen. Den sidste kolonne viser forskellen i middelværdi mellem de tre indsatsgrupper og sammenligningsgruppen, når de tre indsatsgrupper betragtes som én samlet gruppe. I tilfælde af en succesfuld randomisering vil vi forvente at se små forskelle mellem sammenlignings- og indsatsgrupperne, og forskelle der, for det meste, ikke er statistisk signifikante. Hvis en forskel er statistisk signifikant ved fx 10 procent niveau, betyder det, at sandsynligheden for, at denne forskel er opstået ved en ren tilfældighed, er under 10 procent. Som det fremgår, er der næsten ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne, og det antages på den baggrund, at randomiseringen er lykkedes. 1.5/ Analysemodel De resultater, der præsenteres i næste afsnit, er baseret på en simpel analysemodel, hvor vi sammenligner resultaterne for eleverne i hver indsatsgruppe med resultaterne for eleverne i sammenligningsgruppen. Andre modeller, der tager højde for baggrundsvariable inklusive elevernes tidligere resultater i de nationale test, er også blevet anvendt, og de giver generelt set lignende resultater. Endvidere er anvendt såkaldte klyngekorrigerede standardfejl, der tager højde for, at elever på samme skole ikke er udtrukket uafhængigt af hinanden.
9 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER Effekten af de forskellige indsatser I figur 2.1 præsenteres i venstre side den samlede effekt af de tre forsøgsindsatser på dansk, læsning, målt som et gennemsnit for alle elever. Stjernerne over figurerne markerer, om effekterne er så store (og målt så præcist), at det er meget usandsynligt, at de skulle skyldes tilfældige forskelle mellem grupperne i udgangspunktet. To stjerner markerer, at der er mindre end 5 procents sandsynlighed for at finde så stor en effekt, hvis det i virkeligheden bare skyldtes tilfældigheder. Én stjerne markerer, at sandsynligheden er mindre end 10 procent. Søjlerne med to stjerner markerer altså de mest sikre resultater. Søjlerne uden stjerner repræsenterer effekter, der ikke er statistisk signifikante. Det vil sige, at det ikke kan afvises, at forskellen skyldes tilfældigheder. Resultaterne præsenteres her grafisk, men kan findes mere detaljeret i tabelform i appendikset. Som det fremgår, er der en positiv og statistisk signifikant effekt af både de ekstra timer i dansk og timerne i Almen sprogforståelse sidstnævnte er dog kun er statistisk signifikant på 10 %- niveauet. Effektstørrelsen på 0,25 er målt i standardafvigelser på læsetestscoren. Det er vanskeligt at give en substantiel tolkning, men det svarer til, at en elev, der ellers lå på medianen (dvs. blandt de 50 procent bedste 4. klasses elever i den danske folkeskole) rykker op og bliver blandt de 39 procent bedste elever. 1 Kvalificering af sproginddragelsen har ikke nogen statistisk signifikant effekt på læsning, hvilket kan hænge sammen med, at indsatsen er mere fokuseret på matematik. Som nævnt er deltagelsen i matematik-testen for lille til, at der er grundlag for at undersøge, om indsatserne har haft effekt på elevernes færdigheder i matematik. 1 Tilsvarende vil en elev, der er blandt de 10 procent dårligste rykke op, så der nu er 14 procent af eleverne i 4. klasse, der er dårligere til læsetesten, mens en elev blandt de 10 procent bedste efterfølgende vil være at finde blandt de 6 procent bedste. Fordi der er langt flest elever, der klarer sig middelgodt, vil en effekt af en given størrelse altid flytte elever, der i forvejen ligger midt i fordelingen, relativt flere pladser frem end elever, der er placeret i bunden eller toppen. Dette har altså intet at gøre med, at dygtige eller svage elever påvirkes mindre.
10 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 10 Figur 2.1 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på et- og tosprogede elever I midten og højre side af figur 2.1 er hovedresultatet opdelt på henholdsvis tosprogede og etsprogede elever. Som nævnt defineres etsprogede elever i denne sammenhæng som elever, der kun taler dansk i hjemmet. Tosprogede defineres som elever, der taler et eller flere andre sprog end dansk i hjemmet. Som det ses, er der ingen signifikante effekter for de tosprogede til trods for at de var en særlig målgruppe for disse indsatser. For de etsprogede elever er der til gengæld en signifikant positiv effekt for både ekstra timer i dansk og Almen sprogforståelseindsatserne.
11 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 11 Figur 2.2 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på forældres uddannelsesniveau I figur 2.2 præsenteres igen den samlede effekt af de tre forsøgsindsatser målt som et gennemsnit for alle elever. Endvidere viser figuren effekterne opdelt efter forældrenes uddannelsesniveau. Effekterne er statistisk signifikante for elever, hvor mindst én af forældrene har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorimod effekterne generelt er mindre og statistisk insignifikante for elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2 2 Erhvervskompetencegivende uddannelser indbefatter erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelorer, lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser.
12 EFFEKTEN AF DE FORSKELLIGE INDSATSER 12 Figur 2.3 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på køn Figur 2.3. viser effekterne af de forskellige indsatser opdelt på køn. De ekstra timer i dansk har nogenlunde tilsvarende effekter for drenge og piger dog mere statistisk signifikante for piger. Timerne i Almen sprogforståelse ser til gengæld ud til at have forskellige effekter for drenge og piger. Effekten af timerne i Almen sprogforståelse er tilsyneladende væsentligt større for pigerne end for drengene. Faktisk er effekten slet ikke statistisk signifikant for drengenes vedkommende. Overordnet set peger de foreløbige analyser på, at der er positive effekter af de ekstra timer i dansk og Almen sprogforståelse på elevernes faglige standpunkt i dansk som målt ved den nationale test i dansk, læsning i 4. klasse. Nogle grupper af elever lader dog til at drage mere nytte af de ekstra timer end andre. På trods af at indsatserne er målrettet tosprogede elever, ser disse elever ikke ud til at være blandt de elever, der får mest ud af indsatserne.
13 KONKLUSION Konklusion De indledende analyser af Undervisningsministeriets Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning viser, at både mere undervisningstid i dansk og det nyudviklede program Almen sprogforståelse har en betydelig positiv og statistisk signifikant effekt på elevernes resultater i dansk, læsning - i hvert fald på kort sigt. Det datagrundlag, der er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, kan bruges til at belyse resultaterne umiddelbart efter indsatsernes ophør. Senere vil der komme data, som kan belyse effekter på lidt længere sigt. Der har i den danske offentlighed været en del debat om, hvorvidt der er forskningsmæssigt grundlag for at afgøre, om elever lærer mere med en forøget undervisningstid. Det meste af den hidtidige forskning har haft svært ved at afgøre dette spørgsmål, fordi en manglende sammenhæng mellem undervisningstiden og elevers resultater, kan skyldes, at der gives mest undervisningstid til elever, der i udgangspunktet har behov for det. 3 Så selvom den ekstra undervisningstid, gør eleverne bedre, ses det måske ikke statistisk, fordi eleverne med mere undervisningstid så bare kommer op på niveau med de øvrige elever. Det forsøg, som er analyseret i denne rapport, er derimod et lodtrækningsforsøg. Det betyder, at de elever, som fik tildelt fire timer ekstra dansk om ugen i 16 uger, ikke i udgangspunktet adskilte sig systematisk fra de elever, som de sammenlignes med i analyserne. Derfor kan det på baggrund af dette forsøg med relativt stor sikkerhed konkluderes, at mere undervisningstid i dansk på 4. klassetrin løfter elevernes læseevner. Nogenlunde samme betydelige, positive og statistisk signifikante effekt ses af undervisningsprogrammet Almen sprogforståelse. Programmet sigter mod at styrke elevernes viden om sprog og deres generelle sprogforståelse. Analyserne her dokumenterer, at dette undervisningsprogram styrker elevernes læseevner allerede efter 16 ugers forløb. Ofte vil den type undervisningsforløb være udviklet og gennemført af særlige ildsjæle, som formentlig i sig selv har en positiv indvirkning på eleverne. Derfor er det ofte vanskeligt at afgøre, om effekten af sådanne undervisningsprogrammer skyldes programmerne selv, eller de lærere, som har gennemført dem. Men i dette tilfælde, hvor undersøgelsen er gennemført som lodtrækningsforsøg, kan det antages, at lærerne ikke adskiller sig systematisk fra lærerne i sammenligningsgruppen. Når vi finder disse positive effekter, kan det derfor med forholdsvis høj sikkerhed tilskrives selve undervisningsprogrammet. For begge indsatser gælder det imidlertid også, at de ikke havde en statistisk signifikant effekt på de tosprogede elever, som ellers var hovedmålgruppen for forsøget. Derfor vil det være væsentligt at undersøge, om de to indsatser kan tilrettelægges på en måde, som forstærker effekterne af dem for den gruppe af elever, som i første omgang ikke havde så meget gavn af dem. I en kortlægning af den eksisterende forskning på området, som er blevet gennemført som en del af det samlede forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning, peges der på, at der ser ud til at være forholdsvis stor effekt af indsatser, som løbende følger med i, om elevernes responderer på indsatserne. 4 Man kunne derfor overveje at arbejde videre med en model, hvor elevernes faglige progression løbende blev fulgt, og hvor de ekstra undervisningstimer primært blev brugt på at støtte de elever, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af den eksisterende undervisning. 3 Se f.eks. Andersen og Nielsen: Giver flere timer dygtigere elever?, Politiken, d. 11. marts Bleses et al. Forskningskortlægning om læseindsatser overfor tosprogede elever. Syddansk Universitet. 2013
14 KONKLUSION 14 Endelig skal det bemærkes, at indsatsen, der skulle forstærke matematiklæreres inddragelse af sprog i matematikundervisningen, ikke havde nogen statistisk signifikant effekt på læseresultaterne. Det kan meget vel skyldes, at indsatsen er fokuseret på elevernes matematiske forståelse. Desværre har datagrundlaget været for spinkelt til, at effekterne af indsatsen på matematikresultaterne har kunnet måles tilstrækkelig solidt. Det kan derfor ikke på det nuværende grundlag afvises, at indsatserne kan ske at have en effekt på elevernes færdigheder indenfor matematik.
15 APPENDIKS Appendiks I det følgende præsenteres de detaljerede resultater fra de indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning i tabelform. Som præsenteret i afsnit 1.1 dækker indsats 1 over indsatsen med kvalificering af sproginddragelsen i matematikundervisningen, indsats 2 betegner indsatsen med fire ugentlige lektioner i Almen sprogforståelse, mens indsats 3 dækker over de ekstra fire ugentlige lektioner i dansk. Tabel 4.1 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på et- og tosprogede elever (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) 0,064 (0,134) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,088 (0,142) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,094 (0,135) Etsproget 0,373 *** (0,110) Ingen oplysninger 0,085 (0,138) Interaktionsled Indsats 1 x etsproget 0,017 (0,158) Indsats 2 x etsproget 0,141 (0,146) Indsats 3 x etsproget 0,200 (0,148) Indsats 1 x missing 0,075 (0,201) Indsats 2 x missing -0,325 (0,211) Indsats 3 x missing -0,052 (0,206) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,060 Indsats 1 (etsproget) 0,081 (0,128) Indsats 2 (etsproget) 0,229 ** (0,115) Indsats 3 (etsproget) 0,294 ** (0,114) Indsats 1 (missing) 0,139 (0,183) Indsats 2 (missing) -0,237 (0,188) Indsats 3 (missing) 0,042 (0,193) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.1 angiver estimationsresultaterne for en OLS-regression af alle elevers testresultater i dansk, læsning på tre indikatorvariable én for hver indsats. Således kan den gennemsnitlige effekt af hver af de tre indsatser på tværs af alle elever aflæses direkte i tabellen som koefficienten til den relevante indsatsindikator. I specifikation (2) inkluderes desuden indikatorer for, hvorvidt eleven er etsproget eller ej, hvorvidt vi mangler information om elevens sprogstatus eller ej, samt interaktionsled, hvor hver af indsatsindikatorerne interageres med de to indikatorer for elevens sprogstatus. Dette muliggør
16 APPENDIKS 16 en umiddelbar test af, hvorvidt indsatseffekterne varierer signifikant på tværs af elevgrupper. Koefficienterne til indsatsvariablene angiver her de gennemsnitlige indsatseffekter for baselinegruppen, dvs. i dette tilfælde gruppen af tosprogede elever. Samtidig angiver koefficienterne til et givent interaktionsled forskellen i indsatseffekten mellem baselinegruppen og henholdsvis gruppen af etsprogede elever eller gruppen af elever med manglende sprogstatus. Nederst i tabellen præsenteres effekterne af de tre forskellige indsatser for de resterende grupper af elever, dvs. i dette tilfælde effekterne for etsprogede elever og elever med manglende sprogstatus. Disse findes som en lineær kombination (her summen) af koefficienten for baselinegruppen og det relevante interaktionsled og er præsenteret nederst i tabellen. Bemærk i øvrigt, at hverken interaktionseffekter eller gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er statistisk signifikante. Effektstørrelserne af disse kan forekomme store, men de er samtidig meget upræcist estimeret, så man bør ikke forsøge at lægge dem til grund for fortolkning. 6,6 procent af eleverne i estimationsstikprøven har manglende sprogstatus. De resterende tabeller har samme grundlæggende opbygning.
17 APPENDIKS 17 Tabel 4.2 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på forældres uddannelsesniveau (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) -0,020 (0,167) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,064 (0,124) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,187 (0,133) Erhvervskomp. 0,488 *** (0,092) Ingen oplysninger 0,167 (0,282) Interaktionsled Indsats 1 x erhvervskomp. 0,133 (0,175) Indsats 2 x erhvervskomp. 0,173 (0,143) Indsats 3 x erhvervskomp. 0,054 (0,146) Indsats 1 x missing -0,237 (0,361) Indsats 2 x missing 0,072 (0,337) Indsats 3 x missing -0,142 (0,346) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,070 Indsats 1 (erhvervskomp.) 0,114 (0,109) Indsats 2 (erhvervskomp.) 0,237 ** (0,109) Indsats 3 (erhvervskomp.) 0,241 ** (0,110) Indsats 1 (missing) -0,256 (0,344) Indsats 2 (missing) 0,137 (0,328) Indsats 3 (missing) 0,046 (0,335) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.2 angiver den samme estimationsmodel som specifikation (1) i tabel 4.1. Derudover angiver specifikation (2) en analyse tilsvarende specifikation (2) i tabel 4.1 for følgende elevgrupper: Elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, elever, hvor mindst én af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samt elever, hvor der ikke forefindes information om forældrenes uddannelsesniveau. Variablen erhvervskomp. er således en indikatorvariabel for, om mindst den ene af barnets forældre har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Baselinegruppen består her af gruppen af elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. På trods af at effekterne af indsatserne med ekstra timer i Almen sprogforståelse og dansk kun er signifikante (og er større) for gruppen af elever, hvor mindst én af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, viser estimationsresultaterne også, at vi ikke kan afvise, at effekterne af indsatserne rent faktisk er ens for elever med forældre med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Hverken interaktionseffekter eller gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er statistisk signifikante. For 3,5 procent af elevernes vedkommende forefindes ingen information om moderen - den tilsvarende andel for manglende information om faderen er 6,0 procent.
18 APPENDIKS 18 Tabel 4.3 Effekter af indsatserne samlet set og opdelt på køn (1) (2) Koefficient Korr. stdfejl Koefficient Korr. stdfejl Indsats 1 0,094 (0,108) 0,031 (0,132) Indsats 2 0,206 * (0,108) 0,067 (0,144) Indsats 3 0,247 ** (0,105) 0,225 * (0,127) Pige 0,065 (0,089) Ingen oplysninger -0,205 (0,213) Interaktionsled Indsats 1 x pige 0,146 (0,118) Indsats 2 x pige 0,271 ** (0,136) Indsats 3 x pige 0,035 (0,133) Indsats 1 x missing -1,174 *** (0,410) Indsats 2 x missing 0,711 (0,436) Indsats 3 x missing 0,198 (0,780) Antal observationer R squared Linære kombinationer , ,027 Indsats 1 (pige) 0,176 (0,116) Indsats 2 (pige) 0,338 *** (0,105) Indsats 3 (pige) 0,260 ** (0,120) Indsats 1 (missing) -1,143 *** (0,405) Indsats 2 (missing) 0,779 * (0,443) Indsats 3 (missing) 0,423 (0,776) Noter: Tabellen angiver estimationsresultater af OLS-regressioner på de viste kontrolvariable. Koefficienterne er målt i standardafvigelser af elevdygtigheden inden for dansk, læsning. Standardfejl korrigeret for klynger på skoleniveau er i parenteser. '*', '**' og '***' indikerer statistisk signifikans på henholdsvis 10, 5 og 1 procents niveauet. Specifikation (1) i tabel 4.3 angiver den samme estimationsmodel som specifikation (1) i tabel 4.1 og 4.2. Derudover angiver specifikation (2) en analyse tilsvarende specifikation (2) i tabel 4.1 og 4.2 for drenge, piger og elever, hvor der ikke forefindes information om køn. Variablen pige er en indikatorvariabel for, om eleven er en pige. Baselinegruppen af elever består således af drenge. Enkelte interaktions- og gennemsnitlige indsatseffekter for elevgruppen, som vi mangler oplysninger om, er signifikante. Dette skal dog ses i lyset af et meget lavt antal elever med manglende kønsinformation. Kun for 0,9 procent af eleverne i estimationsstikprøven forefindes ingen oplysninger om køn.
19
Modersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereModersmålsbaseret undervisning
Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Bilag a: Analysemetode og tabeller Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Læs mereResultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning
Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning I dette notat præsenteres baggrunden for forsøgsprogrammet efterfulgt af en kort beskrivelse af enkelte
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereModersmålsbaseret undervisning. Rapport om klassebaserede indsatser
Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Klassebaserede indsatser Forfattere Simon
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereForsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereAnbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning
Anbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Anbefalingsnotatet er udarbejdet af forskningsleder, SFI, Jørgen Søndergaard, professor em. Anna- Lena Tvingstedt, tosprogskonsulent
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBaggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereEfterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs merePersonale i daginstitutioner normering og uddannelse
Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereSKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018
SKOLEKONFERENCE Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 Fokus på den nyeste forskning om: Hvordan du styrker elevernes sprog- og læsekompetencer Hvad der gavner udsatte elevers trivsel og faglighed
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mere05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation
05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereFREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT
[Valgfri 1 - If no optional text is needed then remember to delete the fields.] FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereAnalyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereBILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL
BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mere