Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen"

Transkript

1 Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger. Samtidig er de ufaglærte blandt dem, der oplever den største jobusikkerhed, de mindste udviklingsmuligheder og opnår mindst anerkendelse i jobbet. I løbet af de seneste 5 år er det psykiske arbejdsmiljø blevet forværret på flere punkter. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 18. oktober 2012 Analysens hovedkonklusioner I analysen gennemgås fysiske og psykiske arbejdsmiljøbelastninger for forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Resultaterne er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Ufaglærte og lønmodtagere på grundniveau har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Eksempelvis er det omkring 2-5 pct. blandt topledere og lønmodtagere på højeste eller mellemniveau, der oplever tunge løft eller belastende arbejdsstillinger mere end halvdelen af arbejdsdagen. Blandt lønmodtagere på grundniveau er det omkring 20 pct. Mens over 40 pct. af de offentligt ansatte i høj eller meget høj grad finder jobbet følelsesmæssigt belastende, så er det godt 15 pct. af de privatansatte I løbet af de seneste 5 år er det psykiske arbejdsmiljø blevet forværret. Specielt er jobusikkerheden og den følelsesmæssige belastning steget, mens anerkendelsen af arbejdet er faldet. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret under krisen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger hvert femte år arbejdsmiljøet i Danmark. De seneste resultater af deres spørgeskemaundersøgelse, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), er fra 2010 og er i denne analyse koblet med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. I dette datasæt indgår der bl.a. spørgsmål omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. I denne analyse er der fokuseret på nogle af de centrale spørgsmål om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som kan sammenlignes med svar på tilsvarende spørgsmål, da undersøgelsen blev lavet i Hårdest fysisk arbejdsmiljø blandt ufaglærte I tabellerne om fysisk arbejdsmiljø er der vist, hvor stor en andel af dem, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, som svarer Ja til, at de mere end halvdelen af tiden på arbejdspladsen er udsat for forskellige arbejdsmiljøbelastninger. De fem indikatorer på belastende fysisk arbejdsmiljø er: Hudpåvirkninger. Andel, der er udsat for rengøringsmidler eller våde hænder mindst halvdelen af tiden over 10 kg. mindst halvdelen af tiden Ensidigt gentagne bevægelser mindst halvdelen af tiden mindst halvdelen af tiden Støjgener mindst halvdelen af tiden. Det præcise indhold i de fem parametre er også vist i boks 1. Af tabel 1 fremgår det, at personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse oftest er udsat for fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Således svarer knap ¼ af gruppen, at de er udsat for tunge løft mere end halvdelen af arbejdstiden, og ¼ svarer, at de er udsat for belastende arbejdsstillinger mere end halvdelen af arbejdstiden. Blandt personer med en videregående uddannelse er det omkring 3 pct., der er udsat for tunge løft, mens 3-6 pct. er udsat for belastende arbejdsstillinger. Også når man ser på hudpåvirkninger, er den ufaglærte gruppe hårdest udsat. Ser man på alvorlig støj, så er der flest med en mellemlang videregående uddannelse, som er udsat for dette. Her er det knap 28 pct., der er udsat for forstyrrende og/eller høreskadende støj mere end halvdelen af tiden. Blandt ufaglærte er det 23 pct. Ser man på tallene for, hvor mange der er udsat for ensidigt gentagne bevægelser mere end halvdelen af arbejdsdagen, så er der relativt mange, der svarer ja til det. Omkring 40 pct. blandt ufaglærte og blandt personer med korte videregående uddannelser er således udsat for ensidigt gentagne bevægelser mere end halvdelen af tiden. Det er også værd at bemærke, at hele 26 pct. af svarpersonerne med lang videregående uddannelse er udsat for ensidigt gentagne bevægelser. (Det kan dog forklares med fx arbejde ved en computer, hvor ensidigt gentagne håndbevægelser mere end ½ af tiden kan forekomme). 2

3 Tabel 1. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på uddannelse, 2010 Hudpåvirkning Ensidigt gentagne bevægelser Alvorligstøj Grundskole 21,6 22,6 39,7 24,1 22,8 Gymnasial uddannelse 13,9 14,1 40,4 14,1 22,9 Erhvervsfaglig uddannelse 14,3 13,7 34,2 15,9 21,4 Kort videregående uddannelse 4,9 3,1 39,0 5,1 21,4 Mellemlang videregående uddannelse 9,3 3,3 19,0 6,2 27,7 Lang videregående uddannelse 4,0 0,6 26,4 3,1 18,1 I alt 12,6 10,7 31,6 12,8 22,7 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik Ifølge svarene i NAK er der nu færre, der er udsat for tunge løft og belastende arbejdsstillinger end i 2005, mens flere er udsat for ensidigt gentagne bevægelser og alvorlig støj. Blandt ufaglærte er der eksempelvis en stigning på 7,3 pct.point på andelen af svarpersonerne, som er udsat for alvorlig støj mere end halvdelen af tiden. Det svarer til en relativ stigning på knap 50 pct. Tilsvarende i de andre uddannelsesgrupper er der en stigning i andelen, som er udsat for støjgener. Omvendt er der et fald i andelen, som er udsat for tunge løft og belastende arbejdsstillinger. Tabellen viser også, at blandt ufaglærte er der nu flere, der er udsat for hudpåvirkninger i arbejdet end i Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Fysisk arbejdsmiljø, ændring fra Hudpåvirkning Ensidigt gentagne bevægelser Alvorligstøj point Grundskole 3,1-1,4 0,9-3,2 7,3 Gymnasial uddannelse 2,9 0,7 6,3-1,2 4,7 Erhvervsfaglig uddannelse -0,4-4,1 0,9-4,8 6,4 Kort videregående uddannelse 0,4-2,7 8,9-0,9 6,1 Mellemlang videregående uddannelse 1,5-1,2 3,7-2,3 5,6 Lang videregående uddannelse -0,1 0,0 5,6-1,3 7,1 I alt 0,5-2,9 2,3-3,8 6,4 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik 3

4 Boks 1. Indhold i de 5 parametre på fysisk arbejdsmiljø Alvorlig støj Forstyrrende støj mere end ½ af tiden og/eller Høreskadede støj mere end ½ af tiden Ryg kraftigt bøjet mere end ½ af tiden og/eller Skubber eller trækker mere end ½ af tiden og/eller Hugsiddende mere end ½ af tiden. Ensidigt gentagne bevægelser Ensidigt gentagne håndbevægelser mere end ½ af tiden og/eller Ensidigt gentagne armbevægelser mere end ½ af tiden. Løfter typisk mere end 10 kg. mere end ½ af tiden Hudpåvirkninger Udsat for kontakt med rengøringsmidler mere end ½ af tiden og/eller Våde eller fugtige hænder mere end ½ af tiden Kilde: AE på baggrund af NFA Psykisk arbejdsmiljø fordelt på uddannelse Udover spørgsmål om fysisk arbejdsmiljø indgår der også spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø i spørgeskemaundersøgelsen. Her er der fokuseret på fem parametre inden for det psykiske arbejdsmiljø, som både indgår i undersøgelsen fra 2005 og fra De fem parametre, der indgår i denne analyse er: Jobusikkerhed. Andel, der er nervøs for at blive arbejdsløs Følelsesmæssig belastning. Andel der, i høj eller meget høj grad har følelsesmæssigt belastende arbejde. Indflydelse. Andel, der ofte eller altid har stor indflydelse på beslutninger om, hvad man laver på arbejdet. Udviklingsmuligheder. Andel, der i høj grad arbejder afvekslende og har mulighed for at lære noget nyt. Anerkendelse. Andel, der i høj grad oplever anerkendelse af arbejdet. De præcise spørgsmål, der indgår i de fem parametre, er vist i boks 2. I tabel 3 er svarene på spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø opdelt på uddannelsesniveau. Af tabellen ses det bl.a., at: Omkring 1/3 af svarpersonerne blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser er nervøse for at blive arbejdsløse. Blandt svarpersonerne med mellemlang eller lang videregående uddannelse er det ¼, der er nervøse for at blive arbejdsløse. Personer med en mellemlang videregående uddannelse oplever oftest at arbejdet er følelsesmæssigt belastende og/eller bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Det er således knap halvdelen af svarpersonerne med en mellemlang videregående uddannelse der oplever dette i høj eller meget høj grad. Blandt ufaglærte og faglærte er det omkring 1/5. Der er en tendens til, at desto højere uddannelsesniveauet er, desto mere indflydelse har man på jobbet. Blandt svarpersoner med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er det 4

5 således over 90 pct., der ofte eller altid har indflydelse på arbejdet. Blandt ufaglærte er andelen dog også høj, og næsten 80 pct. har ofte eller altid indflydelse på, hvad de laver på arbejdet. Ser man på udviklingsmulighederne på arbejdet, er der lidt større spredning. Mens 60 pct. af de ufaglærte i høj grad finder arbejdet afvekslende og/eller har mulighed for at lære nyt i arbejdet, så er det 93 pct. af svarpersonerne med en lang videregående uddannelse, der svarer det samme. Omkring 70 pct. af de ufaglærte og falgærte oplever i høj eller meget høj grad, at arbejdet bliver anerkendt og påskønnet. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er det over 80 pct. Tabel 3. Psykisk arbejdsmiljø opdelt på uddannelse, 2010 Jobusikkerhed Følelsesmæssige krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Anerkendelse Grundskole 35,6 19,8 78,3 60,0 70,0 Gymnasial uddannelse 31,1 19,3 72,8 64,2 68,0 Erhvervsfaglig uddannelse 33,4 20,7 86,4 69,5 69,7 Kort videregående uddannelse 33,3 18,2 89,9 76,7 70,4 Mellemlang videregående uddannelse 27,5 45,0 91,8 88,0 75,0 Lang videregående uddannelse 25,2 28,5 93,7 93,1 81,0 I alt 31,3 26,6 86,3 74,8 72,1 Anm: Se boks 2. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik. I tabel 4 er ændringen i svarene i det psykiske arbejdsmiljø vist. Generelt er det psykiske arbejdsmiljø blevet forværret i perioden. Således er jobusikkerheden og de følelsesmæssige krav steget, mens udviklingsmulighederne og anerkendelsen af arbejdet er faldet. Dette kan hænge sammen med krisen var således et år, hvor det gik godt for dansk økonomi, mens 2010 er præget af krisestemning og faldende beskæftigelse. Det ses fx helt tydeligt på jobusikkerheden. Blandt de fleste uddannelsesniveauer var der omkring 1/5, der var nervøse for arbejdsløshed i I 2010 er det omkring 1/3, der er nervøse for arbejdsløshed. Blandt personer med lang eller mellemlang videregående uddannelse er andelen, der er nervøse for arbejdsløshed dog mindre, men også blandt disse grupper har der været en stor stigning. Markant flere oplever også stigende følelsesmæssige krav på arbejdet. Stigningen på 7,5 pct. point blandt ufaglærte svarer således til, at 60 pct. flere føler, at arbejdet i høj eller meget høj grad er følelsesmæssigt belastende og/eller bliver i høj eller meget høj grad følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Tilsvarende i de andre uddannelsesgrupper har der været en stigning i andelen, der oplever følelsesmæssige belastninger på arbejdet. Ser man på udviklingsmuligheder og anerkendelse på arbejdet, er der færre, der oplever at have gode udviklingsmuligheder på jobbet, og færre der oplever anerkendelse af deres arbejde. Specielt blandt ufaglærte og faglærte er der sket et fald på disse to parametre. 5

6 Endelig ses der fra tabellen, at for de fleste uddannelsesgrupper har der ikke været den store ændring i indflydelsesmulighederne. Tabel 4. Psykisk arbejdsmiljø opdelt på uddannelse, udvikling Jobusikkerhed Følelsesmæssige krav point Indflydelse Udviklingsmuligheder Anerkendelse Grundskole 13,2 7,5 0,8-5,2-9,4 Gymnasial uddannelse 12,3 3,5-3,1-6,5-10,2 Erhvervsfaglig uddannelse 16,3 6,2-0,1-3,3-8,2 Kort videregående uddannelse 13,9 2,7-0,9-1,3-5,7 Mellemlang videregående uddannelse 12,9 8,6-0,5-2,2-5,6 Lang videregående uddannelse 6,7 3,2-1,4-0,3-2,5 I alt 13,5 6,9 0,0-2,3-7,0 Anm: Se boks 2. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik. Boks 2. Indhold i de 5 parametre på psykisk arbejdsmiljø Jobusikkerhed (ja/nej) Er du bekymret for at blive arbejdsløs? Følelsesmæssige krav: (høj eller meget høj grad) I hvor høj grad er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I hvor høj grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Indflydelse (ofte eller altid) Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? Udviklingsmuligheder (høj eller meget høj grad) Er dit arbejde afvekslende? (Høj grad) Kræver dit arbejde at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? (Sjældent eller aldrig) Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? (Høj eller meget høj grad) Anerkendelse og fremtidsmuligheder (høj eller meget høj grad) I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet af ledelsen? I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet i samfundet i al almindelighed? I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job? Kilde: AE på baggrund af NFA Opdeling på a-kasser Alternativt til opdelingen af arbejdsmiljø på uddannelsesniveau kan man opdele svarpersonerne på, hvilken a-kasse de er medlem af. Det er vist i tabel 5. Af tabellen ses det, at medlemmerne af LO er dem, der oplever det hårdeste fysiske arbejdsmiljø inden for hudpåvirkning, tunge løft og belastende arbejdsstillinger, hvor omkring 20 pct. af svarpersonerne angiver, at de er belastet af dette mere end halvdelen af arbejdstiden. Medlemmerne af FTF er den gruppe, hvor den største andel af svarpersonerne oplever alvorlig støj mere end halvdelen af tiden. Det er knap 1/3 af FTF-medlemmerne i undersøgelsen, som oplever dette, mens det blandt LO s medlemmer er omkring ¼, der er udsat for dette. 6

7 Den fysiske arbejdsmiljøbelastning, som flest svarer, at de oplever mere end halvdelen af tiden, er ensidigt gentagne bevægelser, hvor omkring 1/3 af svarpersonerne i de fleste a-kasser svarer ja til dette. Andelen er dog noget mindre blandt FTF s medlemmer, hvor det er godt 1/5, der er udsat for ensidigt gentagne bevægelser mere end halvdelen af arbejdsdagen. Tabel 5. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kassemedlemskab, 2010 Hudpåvirkning Ensidigt gentagne bevægelser Alvorligstøj LO 17,1 17,1 34,0 20,2 24,1 FTF 11,8 3,5 21,3 6,4 31,6 Akademikerne 2,1 0,8 31,3 2,6 18,9 Gule a-kasser 12,6 12,6 37,1 13,6 20,2 Udenfor hovedorganisation 4,2 5,8 27,6 4,2 15,0 Ikke-forsikrede 14,9 12,7 33,7 14,2 18,6 I alt 12,6 10,7 31,6 12,8 22,7 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik I tabel 6 er ændringen i den fysiske arbejdsmiljøbelastning fra 2005 til 2010 vist opdelt på a-kasser. Blandt LO s medlemmer har der været et fald i andelen, som har tunge løft og belastende arbejdsstillinger mere end halvdelen af tiden. Omvendt er der en stor stigning i andelen, som oplever alvorlig støj mere end halvdelen af tiden i alle a-kasserne. Det er også interessant at se fra tabellen, at mens færre medlemmer af LO svarer, at de er udsat for ensidigt gentagne bevægelser, så er der flere blandt medlemmer af andre a-kasser, som er udsat for ensidigt gentagne bevægelser. Tabel 6. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasser, ændring fra Hudpåvirkning Ensidigt gentagne bevægelser point Alvorligstøj LO 0,5-4,5-0,4-4,0 7,7 FTF 2,1-1,3 2,4-2,5 7,3 Akademikerne 0,0 0,0 7,5 0,0 4,7 Gule a-kasser -0,9-1,9 4,7-3,2 7,6 Udenfor hovedorganisation 0,8-2,5 2,1-5,4 2,4 Ikke-forsikrede 1,6-0,9 3,3-3,9 4,0 I alt 0,5-2,9 2,3-3,8 6,4 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik I tabel 7 er der fokus på det psykiske arbejdsmiljø opdelt på a-kassemedlemskab. Af tabellen ses det, at blandt LO s medlemmer er der den største jobusikkerhed, og næsten 40 pct. angiver, at de er nervøse for at blive arbejdsløse. 7

8 Næsten halvdelen af FTF s medlemmer angiver, at de oplever store følelsesmæssige krav på jobbet, mens det blandt de andre a-kasser er mellem hver femte og hver fjerde af dem, der indgår i undersøgelsen, der oplever dette. Medlemmerne af LO er den gruppe, som oplever den laveste indflydelse, de mindste udviklingsmuligheder og den mindste anerkendelse af jobbet. Omvendt er det medlemmerne af akademikerne, der oplever at have de største udviklingsmuligheder, og som får den største anerkendelse af deres arbejde. Det er vist i tabel 7. Tabel 7. Psykisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasse, 2010 Jobusikkerhed Følelsesmæssige krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Anerkendelse LO 37,6 23,3 82,2 66,4 68,4 FTF 27,0 47,4 91,5 86,8 74,6 Akademikerne 28,7 21,4 94,5 91,1 78,2 Gule a-kasser 34,5 18,3 89,7 70,3 71,2 Uden for hovedorganisation 28,9 22,1 95,5 82,8 72,7 Ikke-forsikrede 23,8 24,8 79,1 70,2 73,9 I alt 31,3 26,6 86,3 74,8 72,1 Anm: Se boks 2. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik. I tabel 8 er udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø vist. Af tabellen ses det, at uanset a- kassemedlemskab er der sket en stor stigning i jobusikkerheden, og markant flere er nervøse for at blive arbejdsløse. Samtidig er der flere, der oplever store følelsesmæssige krav på jobbet, og anerkendelsen af arbejdet er faldet for alle a-kasser. Tabel 8. Psykisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasse, udvikling Jobusikkerhed Følelsesmæssige krav point Indflydelse Udviklingsmuligheder Anerkendelse LO 16,3 7,5-0,3-1,3-7,9 FTF 12,6 9,3 0,7-1,0-5,2 Akademikerne 7,9 0,3-1,1-2,2-3,9 Gule a-kasser 16,9 3,7-2,2-5,3-6,9 Udenfor hovedorganisation 11,5 6,4 2,9 4,1-7,3 Ikke-forsikrede 10,8 8,6-1,0-6,5-8,6 I alt 13,5 6,9 0,0-2,3-7,0 Anm: Se boks 2. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik. 8

9 Privat / offentligt ansatte I dette afsnit er arbejdsmiljøbelastningerne opdelt på, om man er offentligt eller privat ansat. I tabel 9 er det fysiske arbejdsmiljø sammenlignet mellem privatansatte og offentligt ansatte. Af tabellen fremgår det bl.a., at: Flere i den offentlige sektor er udsat for hudpåvirkninger end i den private sektor. Mens 13 pct. i den private sektor er udsat for tunge løft mere end halvdelen af arbejdsdagen, så er det omkring 7 pct. i den offentlige sektor. Næsten 40 pct. i den private sektor er udsat for ensidigt gentagne bevægelser, mens det er omkring halvt så mange i den offentlige sektor. Mens over ¼ af de offentlige ansatte er udsat for støj mere end halvdelen af arbejdsdagen, så er det godt 1/5 i den private sektor. Tabel 9. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på sektor 2010 Hudpåvirkning Ensidigt gentagne bevægelser Alvorligstøj Privat 10,5 13,1 38,3 14,2 20,7 Offentlig 15,7 7,3 21,8 10,8 25,7 I alt 12,6 10,7 31,6 12,8 22,7 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik I tabel 10 er det psykiske arbejdsmiljø mellem privat og offentligt ansatte vist. Det ses, at: Jobusikkerheden er omtrent lige stor blandt offentligt og privat ansatte. Mens 33 pct. af de privatansatte er nervøse for at blive arbejdsløse, så er det 29 pct. blandt de offentligt ansatte. Markant flere offentligt ansatte oplever store følelsesmæssige krav. Mens knap 43 pct. af de offentligt ansatte i høj eller meget høj grad finder jobbet følelsesmæssigt belastende og/eller er følelsesmæssigt berørt af arbejdet, så er det godt 15 pct. af de privatansatte. Det hænger sammen med, at mange af de job, som har giver store følelsesmæssige belastninger er i offentligt regi. Fx har socialrådgivere, omsorgsarbejdere, folkeskolelærere, pædagoger, politibetjente mv. ofte job, som kan stille store krav til den følelsesmæssige involvering. Privatansatte og offentligt ansatte oplever nogenlunde ens indflydelsesmuligheder på jobbet. Mens over 82 pct. af de offentligt ansatte i høj eller meget høj grad har udviklingsmuligheder på jobbet, så er det knap 70 pct. blandt de privatansatte. 70 pct. af de privatansatte føler i høj eller meget høj grad, at jobbet bliver anerkendt, mens det er 75 pct. blandt de offentligt ansatte. 9

10 Tabel 10. Psykisk arbejdsmiljø opdelt på sektor, 2010 Jobusikkerhed Følelsesmæssige krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Anerkendelse Privat 32,9 15,3 85,1 69,6 70,1 Offentlig 29,3 42,8 88,1 82,3 75,0 I alt 31,3 26,6 86,3 74,8 72,1 Anm: Se boks 2. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik. Stillingskategori Lønmodtagere på grundniveau har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Blandt denne stillingsgruppe er der således markant flere, der oplever hudpåvirkninger, tunge løft og belastende arbejdsstillinger end i de andre stillingsgrupper. Eksempelvis er det omkring 2-5 pct. blandt topledere og lønmodtagere på højeste eller mellemniveau, der oplever tunge løft eller belastende arbejdsstillinger mere end halvdelen af arbejdsdagen. Blandt lønmodtagere på grundniveau er det omkring 20 pct. Blandt lønmodtagere på mellemniveau er det 45 pct., der er udsat for ensidigt gentagne bevægelser mere end halvdelen af arbejdstiden. Blandt lønmodtagere på grundniveau er det 34 pct., og i de andre grupper er det omkring pct. Lidt overraskende finder man den største andel, som er udsat for alvorlig støj blandt lønmodtagere på højeste niveau, hvor 27 pct. er udsat for alvorlig støj. Det skyldes bl.a., at lærere og pædagoger findes i denne kategori, ligesom det kan skyldes åbne kontorlandskaber, hvor støjniveauet kan være så højt, at det er forstyrrende. Tabel 11. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på stillingskategori, 2010 Hudpåvirkning Ensidigt gentagne bevægelser Alvorligstøj Selvstændig eller medhjælper 11,2 9,9 24,3 12,4 10,1 Topledere 1,3 2,3 23,5 3,3 14,8 Lønmodtager på højeste niveau 7,3 2,0 22,4 4,6 27,3 Lønmodtager på mellem niveau 5,2 1,8 45,0 3,6 22,5 Lønmodtager på grundniveau 18,4 18,5 34,1 20,2 22,0 I alt 12,6 10,7 31,6 12,8 22,7 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik I tabel 12 er det psykiske arbejdsmiljø opdelt på stillingsgrupper. Af tabellen ses det bl.a., at: Mens over 1/3 af lønmodtagerne på grundniveau er nervøse for at blive arbejdsløse, så er det under hver femte af toplederne. Over 40 pct. af lønmodtagerne på højeste niveau oplever følelsesmæssige krav i høj eller meget høj grad på arbejdet. Blandt lønmodtagere på mellem- eller grundniveau er det halvt så mange blandt svarpersonerne, der oplever dette. 10

11 Stort set alle svarpersoner blandt topledere og selvstændige har ikke overraskende stor indflydelse på deres arbejde. Blandt lønmodtagere på grundniveau er det 80 pct., der ofte eller altid har indflydelse på deres arbejde. Over 90 pct. af topledere og lønmodtagere på højeste niveau har gode udviklingsmuligheder, mens det er 63 pct. blandt lønmodtagerne på grundniveau. Noget overraskende er det blandt selvstændige, man finder den laveste andel, som føler, at deres arbejde bliver anerkendt. Mens 67 pct. af de selvstændige i høj eller meget høj grad oplever, at deres arbejde bliver anerkendt, så er det over 83 pct. af toplederne. Tabel 12. Psykisk arbejdsmiljø opdelt på stillingskategori, 2010 Jobusikkerhed Følelsesmæssige krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Anerkendelse Selvstændig eller medhjælper - 23,9 97,6 78,7 66,9 Topledere 19,1 29,2 98,1 91,3 83,3 Lønmodtager på højeste niveau 27,0 41,5 93,2 91,5 77,1 Lønmodtager på mellem niveau 30,5 19,3 89,3 76,2 72,3 Lønmodtager på grundniveau 34,6 20,2 79,8 63,0 68,7 I alt 31,3 26,6 86,3 74,8 72,1 Anm: Se boks 2. Blandt selvstændige er der meget få, der har svaret på, om de er usikre på at blive arbejdsløse, hvorfor denne er markeret med en -. Kilde: AE på baggrund af NAK og Danmarks Statistik. 11

12 Bilag 1. Om NAK-data Resultaterne i denne analyse er baseret på arbejdsmiljødata fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Data er resultaterne fra den spørgeskemaundersøgelse, som NFA sendte ud til i alt personer i september-oktober Ud af disse svarede ca beskæftigede personer på spørgeskemaet, og det er disse svar, der indgår i denne analyse. En del af spørgsmålene går igen i NFA s spørgeskemaundersøgelse fra 2005, og det er derfor muligt at følge udviklingen over tid på nogle af spørgsmålene. I denne analyse er det netop svar på disse spørgsmål, der er fokuseret på. Data fra NFA s spørgeskemaundersøgelse er koblet med detaljerede registeroplysninger fra Danmarks Statistik om bl.a. uddannelsesniveau, a-kassemedlemskab og arbejdsmarkedstilknytning. En nærmere beskrivelse af arbejdsmiljødata kan findes her: Data fra svarpersonerne er ikke stratificerede. 12

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere