Forfatter Louise Christensen. Cand.merc. jur. Vejleder Martin Gräs Lind. Jobklausuler. Erhvervsjuridisk Institut
|
|
- Frederikke Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cand.merc. jur Forfatter Louise Christensen Vejleder Martin Gräs Lind Jobklausuler Erhvervsjuridisk Institut Handelshøjskolen i Århus 2009
2 1. Indledning: Problemformulering Metode Indhold og systematik Afgrænsninger Gennemgang af Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Lovens baggrund Lovens indhold Formål og anvendelse Kompensation Tidsmæssige undtagelser Opsigelse af en jobklausul Virksomhedsoverdragelser Fravigelse Kritik af jobklausulloven Analyse af Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler og dennes anvendelighed Grundloven Tredjemandsaftaler Konkurrence- og kundeklausuler Aftalelovens 36 og Funktionærlovens 18 og 18a Funktionærlovens Særlig betroet stilling Kompensation Opsigelse Modregning Tidsmæssige krav Fravigelse Funktionærlovens 18a Jobklausuler eller konkurrenceklausuler Ikke-funktionærer Funktionærer Jobklausuler og Kundeklausuler Markedsføringsloven Markedsføringsloven Markedsføringsloven Anvendelsen af markedsføringsloven eller jobklausuler Loyalitetsforpligtelsen Konkurrencelovens 6 og Ansættelsesbevisloven Hovedaftalen mellem DA og LO 9 stk Jobklausuler i det offentlige Vidensbaserede virksomheder Samfundsudviklingen Hvad er viden? Viden som Human Capital Introduktion af organisations og HR teorier
3 5.1 Motivation og ledelse Grundlæggende teorier Motivation af og til viden HR i vidensvirksomheder Rekruttering Personaleudvikling Fastholdelse af medarbejdere Konklusion Litteraturliste: Abstract
4 1. Indledning: Der tales i Danmark meget om, at vi som nation skal stræbe mod at blive et vidensamfund. Denne type samfund er karakteriseret ved de tertiære erhverv, hvor service og viden er vigtigt. Fokus bliver således automatisk rettet mod mere tekniske og videnbaserede erhverv. I takt med at virksomhedernes kerneområder fokuserer mere på produktudvikling og immaterielle rettigheder frem for selve produktionen, øges behovet også for at bevare den skabte viden inden for virksomheden evt. i form af forretningshemmeligheder. Mange forretningshemmeligheder opstår i form af patenter, varemærker og andre former for immaterielle rettigheder, men en stor del af virksomhedens viden er viden hos medarbejderne i form af uddannelse, tidligere erfaringer i jobbet eller måske en hel tredje form for udvikling af kompetencer. Derfor er det for mange virksomheder blevet en prioritet at beholde medarbejderne. Dette forsøges gjort bl.a. ved et øget fokus på diverse organisationsteorier, HR og medarbejderudvikling inden for de enkelte virksomheder. I løbet af de seneste år er det kommet frem i offentligheden, at et andet punkt på virksomhedernes dagsorden i projekt bevar virksomhedens viden, omfatter indgåelse af hemmelige aftaler om ikke at stjæle medarbejdere fra hinanden, dvs. indgåelse af jobklausuler. Der synes i visse henseender at opstå en konflikt mellem den organisationsmæssige personalepleje og metoderne til den retlige bevarelse af viden i virksomheden. I den offentlige debat har det været diskuteret, hvorvidt jobklausuler virker, som et indgreb i borgernes ret til at søge det erhverv de ønsker, eller om der er tale om en berettiget form for opretholdelse af forretningshemmeligheder. 1.1 Problemformulering Formålet med denne afhandling er, at belyse retsstillingen mellem arbejdsgiver og arbejdstager ved anvendelsen af den nye lov om jobklausuler. Denne afhandling vil behandle dele af problemstillingen i den interesse konflikt der er mellem lønmodtagerens interesser og arbejdsgiverens interesser. Ud fra lønmodtagersynspunktet ses interessen i egen fri mobilitet, og herunder styrkelse af egne kompetencer. Arbejdsgiveren ønsker derimod at sikre virksomhedens videreførelse. Dette gøres ved på den ene side at indgå klausuler, der begrænser medarbejdernes videre erhvervsudøvelse, og på 3
5 den anden side at opfordre til et dynamisk arbejdsmiljø, der videreudvikler virksomhedens konkurrenceevne gennem medarbejdernes viden afgøre På baggrund af denne problemstilling vil følgende spørgsmål blive taget i betragtning: 1. Hvad er indholdet i den nye lov om jobklausuler a. Herunder hvilke sammenhænge, der er med reglerne om konkurrence- og kundeklausuler? 2. Hvorledes er jobklausullovens regler anvendelige eller ikke anvendelige set i lyset af den tidligere retsstilling på området? 3. Ud fra et organisationsmæssigt synspunkt, hvordan kan jobklausuler påvirke medarbejderens motivation, kompetenceudvikling samt karriereforløb? 1.2 Metode Da formålet med denne afhandling er at fastlægge den juridiske mening af loven og dermed udlede gældende ret, gøres brug af den retsdogmatiske metode. Dermed redegøres der for jobklausulloven indhold primært ved hjælp af de bemærkninger, der er tilknyttet i forbindelse med behandling i Folketinget og Arbejdsmarkedsudvalget og enkelte sager fra retspraksis, der har berørt området. Dertil anvendes retslitteraturen i form af artikler til at belyse problemstillingen. Til analyse af jobklausullovens indhold og anvendelse inddrages de andre retsregler, der har haft indflydelse på udformning af lovens bestemmelser. Der ses som udgangspunkt på relationen mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Der diskuteres således, hvilke sammenhænge der er med reguleringerne for konkurrence- og kundeklausuler. For at besvare spørgsmålet om jobklausullovens anvendelighed ses der på retsregler, der påvirker relationen mellem de virksomheder, der indgår jobklausuler. Der gøres brug af eksempler fra retspraksis om de øvrige lovregler i det omfang sagerne indikerer jobklausullovens fremtidige virkning. For at diskutere hvilke øvrige tiltag virksomhederne kan gøre for at holde på medarbejderne, vil afhandlingen ligeledes indeholde en organisationsmæssig synsvinkel. Herunder diskuteres hvilke påvirkninger loven kan have på medarbejderens motivation og de overvejelser virksomheden gør sig i forbindelse med rekruttering og personaleudvikling i håbet om loyalitet. 4
6 Afhandlingen ser således på både en juridisk og en organisationsmæssig tilgange til samme problemstilling. Overordnet vil denne kombination af synsvinkler foregå ved gennemgangen af først de juridiske aspekter og herefter de organisatoriske aspekter, der opdeles i områderne viden og medarbejderforhold Indhold og systematik Efter dette første indledende afsnit vil der i afhandlingens afsnit to blive redegjort for indholdet i lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler 1. Dette gøres ved en kort gennemgang af lovens baggrund, herunder hvilke problemstillinger, der søges løst med den nye lov. I afhandlingens tredje afsnit ses der på den tidligere regulering af de retsområder, der påvirker jobklausulloven. Bl.a. ses der i analysen på sammenhængen mellem de nye reguleringer om jobklausuler i forhold til de gældende regler om konkurrence- og kundeklausuler. Derudover vil det juridiske forhold mellem arbejdsgiverens ret til beskyttelse af erhvervshemmeligheder jf. markedsføringslovens 1 og 19, og den ansattes ret til frit at vælge erhverv jf. grundlovens 74, blive diskuteret. Dernæst vil forholdet til konkurrenceloven, ansættelsesbevisloven vil blive analyseret. Til sidst vil hovedaftalen og jobklausuler i det offentlige kort blive omtalt. Der gives en kort analyse af begrebet viden og dets betydning i afsnit fire. Herefter vil de relevante organisationsteorier blive gennemgået i afsnit fem ved at redegøre for det teoretiske udgangspunkt, der ligger bag virksomheders udvikling og motivation af medarbejderne særligt med henblik på deres karriereforløb. Det væsentlige formål med dette afsnit er, at give læseren en teoretisk gennemgang af arbejdsgivers muligheder for at udvikle medarbejderne, og dermed deres viden, og derigennem at holde på dem. Afsnittet vil dermed ikke indeholde hverken egne empiriske undersøgelser eller dybdegående analyse af de forskellige teoriers indhold, men en deskriptiv tilgang til lovens område. For at beskrive jobklausullovens emner i organisationsmæssig sammenhæng, er der valgt teorier om den ansattes motivation, med særligt henblik på hvordan den ansatte kan motiveres for at opretholde loyaliteten overfor virksomheden. Overordnet kan siges om valget af organisatoriske teorier, at der er en kobling til den regulering i jobklausulloven, der er beskrevet i afhandlingens afsnit to. 1 Lov nr. 460 om arbejdsgivers brug af jobklausuler, herefter betegnet jobklausulloven. 5
7 1.3 Afgrænsninger Afhandlingen vil ikke indeholde en uddybende redegørelse for forholdene omkring vikarbureauer og da disse ikke er omfattet af loven. Problematikken vil dog meget kort blive berørt i gennemgangen af jobklausulloven, da spørgsmålet svagt belyser hvordan jobklausuler er fremkommet i praksis. Det vil ikke blive berørt i analysen, da der i afhandlingen fokuseres på at fastholde medarbejderne og opbyggelse af længerevarende loyalitet, hvilket ikke stemmer overens med vikarers midlertidige ansættelser. Ligeledes vil jobklausullovens regler om virksomhedsoverdragelse ikke blive diskuteret da dette vil omfatte en nærmere gennemgang af forskellige regler i forbindelse med overdragelserne. Den form for kunstig intelligens, der skabes gennem virksomhedernes IT-systemer og lignende omfattes ikke af nærværende afhandling, da formålet er at diskutere den viden der ligger i den enkelte medarbejder der begrænses af en jobklausul./ da det er denne viden der påvirkes/begrænses af jobklausuler. 2. Gennemgang af Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler. 2.1 Lovens baggrund Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler 2 blev vedtaget 17.juni 2008 og trådte derefter i kraft 1. juli samme år. Dette skete bl.a. på baggrund af flere sager, hvor virksomheder havde aftalt ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Det er i en årrække blevet diskuteret i medier og påpeget af fagforeninger, hvorvidt der var behov for regulering af de jobklausuler, der var aftalt mellem virksomheder, men som ikke var kendte af offentligheden. 3 En problemstilling om anvendelsen af en jobklausul fremgik af Sø- og Handelsrettens dom af 28. juli Dommen tog stilling til spørgsmålet om en konkurrenceklausul mellem ITvirksomhederne WM-data og Neoprocess. Klausulen forpligtede aftaleparterne til ikke at ansætte hinandens medarbejdere uden modpartens accept. Sagen blev anlagt af WM-data, der mente at Neoprocess havde brudt aftalen ved at ansætte to medarbejdere fra en tredje virksomhed WM-data 2 Lov nr.460 af 17.juni 2008 om arbejdsgivers brug af jobklausuler. Herefter jobklausulloven 3 Ammitzbøll, Lisbeth (2008) Sejr i sag om klausuler, Magisterbladet 2008, nr. 12 side 10 6
8 havde opkøbt. I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen blev der for det første rejst spørgsmål om, hvilke medarbejdere, der var omfattet af de indgåede klausuler. Derudover tog dommerne stilling til om Neoprocess kunne anses for at have foretaget en aktiv ansættelse af visse medarbejdere før deres opsigelsesperiodes udløb, eller om der var tale om initiativ fra de pågældende medarbejdere, der anså sig for at være opsagt, som følge af, at de ikke ønskede at flytte med resten af den overtagede virksomhed til Kolding. Neoprocess fik medhold i, at konkurrenceklausulen i delaftalen mellem parterne ikke omfattede alle medarbejdere, hvilket medførte, at sagen skulle afgøres efter den indgåede konsulentrammeaftale, der krævede en aktiv ansættelse uden samtykke for udbetaling af konventionalbod. Ifølge to dommere var klausulen overtrådt ved, at Neoprocess havde ansat WM-datas nye medarbejdere midt i en virksomhedsoverdragelse, og dermed havde foretaget en aktiv ansættelse inden opsigelsens udløb. En dommer mente dog ikke, at Neoprocess kunne anses for at være omfattet af kravet om konventionalbod, da WM-data selv har medvirket til ansættelsens ophør, og da opsigelsen var kendt af både de pågældende medarbejdere og Neoprocess. På trods af at der kun er tale om en svag dissens indikerer dommen dog stadig en tvivl på området, og at retsområdet i 2006 ikke var endeligt fastlagt. Dommen bragte emnet op til debat 4, hvilket medførte et lovforslag fra beskæftigelsesministeren i april 2007, der omhandlede oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler. 5 Det lovforslag, der blev fremsat i april 2007 havde til formål at sikre lønmodtagere kendskab til, om arbejdsgiveren indgår eller har indgået aftaler med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, om arbejdsgiveren indgår eller har indgået aftaler, hvor en medarbejder i tilfælde af sin fratræden afskæres fra at tage kolleger med til den nye arbejdsplads, eller om arbejdsgiver i øvrigt indgår aftaler, der direkte eller indirekte begrænser lønmodtagerens mulighed for jobskifte. 6 Lovforslaget var baseret på konklusionerne fra et tværministerielt udvalg, der blev sammensat for at belyse omfanget af erhvervsbegrænsende aftaler, og dermed samle ministeriernes viden om konkrete sager på området og samspillet med de gældende regler for kunde- og 4 Emnet blev både diskuteret i den offentlige debat politisk såvel som af flere fagforeninger. Som eksempler herpå henvises til artikler i fagbladende bl.a. fra Djøf: Rype, Pernille (2007) Er viden vigtigere end mobilitet, DJØF Bladet nr. 9, , 5 Bl.a. Klingsten, Mette og Møller Nielsen, Michael (2003) Jobklausuler, Juristen, nr. 3, april 2008, side 69 6 Bemærkninger til L212: Forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler. 7
9 konkurrenceklausuler. Udvalget skulle ligeledes bidrage med mulige løsningsforslag til regulering af området, hvilket dog blev udeladt, da udvalget havde svært ved at vurdere behovet herfor. 7 Det første lovforslag indeholdt definitioner af erhvervsbegrænsende aftaler og regler for oplysningspligtens udformning ved almindelig ansættelse og ved virksomhedsoverdragelser og retsvirkningerne af manglende overholdelse. Forslaget blev udsat for massiv kritik både i folketinget og i de høringssvar, der kom ind fra forskellige fagforeninger. Ved 1. behandlingen i folketinget var den gennemgående diskussion om lovforslaget var en lovliggørelse af jobklausuler, dvs. om den form for klausuler på daværende tidspunkt skulle anses for ulovlige efter gældende ret om kunde- og konkurrenceklausuler. Derudover behandlede Folketinget spørgsmålet, om det er bedst på den ene side helt at forbyde jobklausuler, eller på den anden side at belyse problemernes omfang vha. en oplysningspligt. I høringssvarene fremgår forskellige meninger om, hvordan lovforslaget af nogle anses for uacceptabelt, og at en sådan lov ville stille lønmodtagere væsentlig dårligere og indskrænke den ansattes erhvervsmuligheder, mens andre organisationer ikke mener, at en regulering er nødvendig eller godkender lovforslaget med forslag til små ændringer f.eks. i forbindelse med kompensation og risikoen for omgåelse af funktionærloven. 8 Lovforslaget blev herefter trukket tilbage. Senere samme år blev der igen anlagt en sag om jobklausuler. Denne gang var det Arbejdsretten, der tog stilling til hvorvidt en jobklausul i en samarbejdsaftale mellem vikarbureauet Bach & Søndergaard og en anden virksomhed var brud på overenskomsten, og om der skulle betales bod. Arbejdsretten lagde ved afgørelsen vægt på Højesterets dom af 5. september , hvor det blev fastsat, at vikaransættelser er enkeltvise udlejninger af arbejdskraft, hvor vikarerne er fritstillede til at tage fast ansættelse i den virksomhed, de er udlejet til. Arbejdsretten anfører endvidere, at ansatte kan have valgt vikaransættelse som en indgangsvinkel til fast ansættelse, hvilket her begrænses med samarbejdsaftalens 12. Med baggrund i den gensidige loyalitetspligt, der ligger i Hovedaftalens 9 stk. 2, anså Arbejdsretten enhver, der er bundet af Hovedaftalen, for forpligtet til ikke unødigt at begrænse arbejdsmulighederne for de arbejdstagere, som er dækket af Hovedaftalen. Derudover udtales det, at de ansatte hos Bach og Søndergaard ikke var gjort bekendt med aftalen, ligesom de ikke modtog nogen kompensation for den ikke uvæsentlige begrænsning i muligheden for fastansættelse. Arbejdsretten konkluderer dermed, at: Det omtvistede aftalevilkår findes i hvert fald 7 Bemærkninger til L212: Forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler. 8 Høringsnotat vedr. lovforslag om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler, L212 Bilag 1 9 U H 8
10 under disse omstændigheder at indebære en sådan urimelig og illoyal begrænsning af arbejdstagernes arbejdsmuligheder, at vilkåret må anses for stridende mod Hovedaftalens 9 stk Der kom endnu et lovforslag på området den. 27. februar Det nye forslag omhandlede arbejdsgivers brug af jobklausuler. Første behandlingen af lovforslag L81 gled noget nemmere, end de diskussioner havde været ved L 212, men der var stadig visse punkter, der skulle arbejdes videre med. Bl.a. blev problemstillingen omkring vikarer ved med at komme frem, hvortil beskæftigelsesministeren svarede, at disse ikke var helt undtaget. 12 Et andet tilbagevendende spørgsmål omhandlede lovens ikrafttrædelsesbestemmelser. Diskussionen drejede sig om det, at loven kun fandt anvendelse på jobklausuler indgået efter den 1. juli 2008, og hvorvidt virksomheder derfor ville forsøge at omgå loven, ved at indgå jobklausuler inden loven trådte i kraft. Dette medførte, at 10 stk. 2 blev tilføjet, således at loven nu gælder for alle jobklausuler efter den 1. juli Derudover nævnes det kort, at der er brug for at kigge nærmere på hvilke beskyttelsesregler, der gælder for en lønmodtager, der vælger ikke at ville acceptere en jobklausul og derefter risikerer opsigelse. 2.2 Lovens indhold Formål og anvendelse Loven er et udtryk fra lovgivers side, om at jobklausuler er lovlige, men til en vis grad bør begrænses, hvilket ligeledes kommer til udtryk i jobklausullovens 1. Dette fremgik ikke af det forslag, der blev fremlagt for første lovforslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler. 13 Derudover skal loven sikre, at klausulerne indgås således, at de er loyale overfor de berørte lønmodtagere, hvilket dermed dækker bredere end første lovforslag, der kun pålagde en pligt til oplysning. Det anføres i bemærkningerne til loven, at der tilsyneladende er problemer med at føre sager på området pga. manglende retspraksis. Derfor, og for at hindre en 10 Arbejdsrettens dom af 7. september 2007, sag nr. A Kravet om bod bortfaldt pga. fortolkningstvivl ved Hovedaftalens 9 stk. 2 (Se evt. afsnit 3.8 om dommens tolkning af Hovedaftalens 9 stk. 2), og fordi arbejdsgiversiden allerede på et fællesmøde d. 13. juni 2005 havde givet udtryk for at ville stoppe anvendelsen af aftalevilkåret. 11 Lovforslaget kaldes herefter L81 12 Beskæftigelsesministeren udtalte: Jeg vil gerne igen understrege det, som jeg sagde i min indledning, nemlig at vikarbureauerne som sådan ikke er undtaget fra de her regler. Hvis vikarbureauer laver hemmelige jobklausuler, ja så omfattes de af det her forslag. Og det var det, der var tilfældet i den sag, der blev pådømt i Arbejdsretten. 13 Se ovenstående afsnit om jobklausullovens baggrund 9
11 udvikling, der til sidst vil stavnsbinde medarbejdere til den enkelte virksomhed, blev det anset for nødvendigt at lave en lov på området. 14 Jobklausulloven er gældende for alle arbejdsgivere og lønmodtagere, dvs. at der ikke skelnes mellem eksempelvis funktionærer og andre lønmodtagere 15. Loven fastsætter i 2 hvilke klausuler, der er omfattet af loven. Der opstilles to definitionen af jobklausuler, hvor loven finder anvendelse. En jobklausul kan enten være indgået som en aftale mellem en arbejdsgiver og en anden virksomhed, eller som en aftale mellem en arbejdsgiver og en medarbejder. Målet for begge former for aftaler er, at hindre eller begrænse en lønmodtagers ansættelse i en anden virksomhed. Dette kan være direkte såvel som indirekte, hvilket vil sige at det er aftalens reelle virkning, der har betydning. 16 Jobklausuler har længe været kendt, men under forskellige betegnelser. Loven er derfor med ovenstående definition i 2 en fastlæggelse af, hvad ordet jobklausul dækker over. 17 Ifølge loven kan jobklausuler opdeles i to kategorier. Der skelnes således mellem de jobklausuler, der indgås mellem to virksomheder (virksomhedsaftaler) og de jobklausuler, der aftales mellem den enkelte virksomhed og dennes medarbejdere (medarbejderaftaler). 18 Virksomhedsaftalerne kan igen tage forskellige former. De kan indgås som aftaler mellem to eller flere virksomheder, der udelukker gensidig rekruttering af medarbejdere. En anden form for virksomhedsaftale kan være mellem en virksomhed og en eller flere af dennes kunder, om at kundevirksomheden ikke må ansætte den udbydende virksomheds medarbejdere. 19 Et lignende eksempel på den slags aftale er i retspraksis set i forbindelse med vikarvirksomhed i Arbejdsrettens dom af 7. september Jobklausuler kan altså både indgås på horisontalt såvel som vertikalt niveau. Ordlyden af lovens definitioner i 2 kan strækkes langt og vil derfor umiddelbart dække en meget bred vifte af aftaler mellem virksomheder og deres ansatte. 21 Som tidligere nævnt er det aftalernes reelle virkning, der har betydning for afgørelser om jobklausuler. Der gives i bemærkningerne et 14 Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note (*) 15 Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note (*) 16 Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 1 17 Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note (*). Her nævnes at der i praksis også anvendes betegnelser som f.eks. hemmelige klausuler, virksomhedsklausuler, kollegaklausuler og medarbejderklausuler. 18 Klingsten, Mette og Møller Nielsen, Michael (2003) Jobklausuler, Juristen, nr. 3, april 2008, side Klingsten, Mette og Møller Nielsen, Michael (2003) Jobklausuler, Juristen, nr. 3, april 2008, side Omtalt tidligere i afsnit 2.1 om lovens baggrund 21 Klingsten, Mette og Møller Nielsen, Michael (2003) Jobklausuler, Juristen, nr. 3, april 2008, side 70 10
12 eksempel med aftaler, som fastsætter en form for honorar eller betaling, hvis lønmodtageren opnår anden ansættelse i bestemte virksomheder. Der forklares ikke yderligere i bemærkningerne hvad honorar og betalinger dækker over, bortset fra at visse aftaler ved vikarvirksomhed er undtaget af loven. 22 Ifølge lovens 2 stk. 2 er vikarbureauer, der modtager en rimelig betaling for en brugervirksomheds ansættelse af en udsendt vikar ikke omfattet af loven. Dette blev diskuteret i behandlingerne af loven i Folketinget, og det anføres i bemærkningerne, at det nu er op til domstolene at vurdere rimeligheden af de betalinger, der tilkommer vikarbureauerne for formidling og service ved ansættelser. Der lægges dog samtidig vægt på, at vikarbureauerne ofte anvender den slags aftaler, og at deres formidlingsfunktion anses for at have en vigtig effekt i samfundet. Virksomheden, der ansætter, sparer omkostningerne ved rekruttering og evt. oplæring mod at betale kompensationen. Dermed virker vikarbureauernes formidling ikke som en afgrænsning af vikarens muligheder for fastansættelse og anses derfor for rimelig til en vis grænse. Lovens begrænsning af jobklausuler ses i form af et skriftlighedskrav i 3, hvilket tolkes på den måde, at en jobklausul kun kan gøres gældende, hvis den berørte medarbejder er blevet skriftligt oplyst om jobklausulen og har accepteret den. Det vil altså sige, at en jobklausul kun er gyldig, når der eksisterer en skriftlig aftale, der lever op til indholdskravene i Aftalens indhold skal fastsætte, hvordan lønmodtagerens jobmuligheder konkret begrænses. Ordet konkret blev sat ind efter behandlingen i Folketinget og indikerer dermed en stramning for, hvor præcise oplysningerne i aftalen skal være. 24 Det skal med andre ord fremgå, hvilke virksomheder eller medarbejdere og kollegaer, der er omfattet af klausulen og dermed ikke må ansætte eller medtage den pågældende lønmodtager. Dog nævnes det i bemærkningerne, at der ved brugen af funktionærlovens 18 og 18a er tale om tilstrækkelig oplysning til at opfylde kravene i 3. Ligeledes gælder der, at fremtidige jobklausuler kan indgås, hvis dette fremgår af aftalen, og skal på samme måde oplyses til lønmodtageren. Undtagelsen er her, at hvis lønmodtageren allerede er omfattet af en konkurrence eller kundeklausul, der alligevel ville dække området for den nye jobklausul, vil der ikke være oplysningspligt om den nye klausul Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 5. Se yderligere om problemstillinger ved skriftlighedskravet i afsnit Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 6 25 Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 5 11
13 Selvom arbejdsgiveren overholder oplysningspligten i 3 udelukkes det ikke, at klausulen kan erklæres ugyldig efter eksempelvis reglerne i aftaleloven eller anden lovgivning på området Kompensation Medarbejderne har ved indgåelsen af en jobklausul et krav på kompensation jf. lovens 4. Den aftalte kompensation skal, som nævnt ovenfor, fremgå af den skriftlige aftale, der er indgået med lønmodtageren ifølge lovens 3. Reglerne i 4 svarer til principperne for kompensation for konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven, dvs. arbejdsgiveren betaler kompensation for den periode, hvor lønmodtagerens jobmuligheder begrænses efter fratræden. Derudover gælder, at kompensationen aftales individuelt med lønmodtageren, og at den som minimum skal udgøre 50 % af lønnen på fratrædelsestidspunktet, jf. 4 stk. 2. Den kompensation, der aftales, fastsættes ud fra de almindelige principper i funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse og 5 om fuld løn under sygdom, når der er tale om funktionærer. For andre der ikke er omfattet af funktionærloven beregnes kompensationen med udgangspunkt i den løn, der er modtaget i de sidste fire uger af ansættelsen. 27 Dermed inkluderer beregningen også diverse ekstra ydelser som bonusser, pension og andre frynsegoder, der har været medregnet i den normale løn. Dog medtages feriepenge ikke som en del af beregning, ligesom ved konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven. 28 Selve udbetalingen af den fastsatte kompensation sker løbende i den aftalte periode. Kompensationen afregnes dermed i terminer, der er fastsat på forhånd i lønmodtagerens kontrakt jf. ansættelsesbevislovens 2 stk. 2, nr. 8, jf. jobklausullovens 4 stk Ved opsigelse har lønmodtageren en uskreven pligt til at begrænse arbejdsgiveren tab, og forsøge at finde et andet job i perioden, hvor der udbetales kompensation. Lykkes det lønmodtageren, at finde andet passende arbejde, kan lønnen herfra modregnes i kravet på kompensation hos den tidligere arbejdsgiver. Dette skal virke som en motivation for arbejdsgiveren til at minimere begrænsningen 26 Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 5 27 Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 8 28 Klingsten, Mette og Møller Nielsen, Michael (2003) Jobklausuler, Juristen, nr. 3, april 2008, side 72, og Bemærkninger til funktionærlovens 2 a, Ad Lbkg 2009 nr. 81, note Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 9 12
14 af lønmodtageren jobmuligheder, samtidig med at lønmodtageren ikke bare holder fri på arbejdsgiverens regning. 30 Derimod regnes kompensationsperioden først for startet, når en evt. opsigelsesperiode med løn er udløbet jf. 4 stk. 3, hvilket vil sige at lønmodtageren opnår løn under opsigelse og herefter kompensation. Dette gælder dog ikke ved bortvisning jf. lovens 5 nr. 1. En lønmodtager, der bortvises som følge af grov misligholdelse, mister retten til kompensation, selvom vedkommende stadig er bundet af klausulen. 31 Retten til kompensation for en jobklausul mistes ligeledes, hvis lønmodtageren er omfattet af enten en konkurrence- eller kundeklausul, hvor der udbetales kompensation, jf. 5 nr Tidsmæssige undtagelser I jobklausulloven 6 fastsættes, at lønmodtagere, der har været ansat i 3 måneder eller derunder ikke kan bindes af en jobklausul. Ligeledes gælder der, at lønmodtagere, der har været ansat i mellem 3 og 6 måneder, ikke kan bindes af klausulen i mere end 6 måneder ifølge stk. 2. Reglerne er således overensstemmende med funktionærlovens 18 og 18 a. Begrundelsen for ikke at kunne vedtage den type klausuler tidligt i ansættelsesforholdet er bl.a., at disse vil begrænse mobiliteten ved korte ansættelser. Det er derfor heller ikke muligt at gøre en klausul gældende ved tidsbegrænsede ansættelser, der således er opsagt allerede ved aftalens indgåelse Opsigelse af en jobklausul Arbejdsgiveren kan opsige en jobklausul ifølge lovens 7. Opsigelsen skal ske med et varsel, der svarer til det opsigelsesperiode arbejdsgiveren har for selve ansættelsesforholdet efter 3 måneder. Der kan dog højest blive tale om en måneds varsel. Opsigelsen af en klausul kan godt ske efter ansættelsens ophør Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 11 og Lorentzen, Torben (2008) Ny lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler, Juristen nr. 8, oktober 2008, side Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 12 og bemærkninger til funktionærlovens 18 stk. 1, 6. pkt., Ad Lbkg 2009 nr. 81, note Bemærkninger til funktionærlovens 18 stk. 1, 6. pkt., Ad Lbkg 2009 nr. 81, note 94 og Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note 14 13
15 2.2.5 Virksomhedsoverdragelser Der gælder særlige regler om jobklausuler i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Denne problemstilling var med til at sætte fokus på virksomhedernes brug af jobklausuler i forbindelse med sagen mellem WM-data og Neoprocess i Der gælder visse undtagelser for de virksomheder, der arbejder på en virksomhedsoverdragelse. Selve forhandlingen skal dog være startet før reglerne finder anvendelse, og det er derfor afgørende, om den overdragede virksomhed har delt fortrolige medarbejderoplysninger. 34 I sådanne situationer har virksomhederne brug for ekstra beskyttelse, da virksomhedens værdi ofte ligger i de ansattes viden. Arbejdsgivere kan derfor indgå jobklausuler uden at være forpligtet af kravene i lovens 3 og 4 jf. 8 stk. 1. Derimod gælder kravet om ansættelse i minimum 3 måneder stadig før lønmodtageren kan være omfattet af en jobklausul. 35 En indgået jobklausul ved virksomhedsoverdragelser, som beskrevet i stk. 1, kan lovligt fastholdes i 6 måneder uden lønmodtagernes vidende. Dette gælder også selvom forhandlingerne i sidste ende i resulterer i en virksomhedsoverdragelse jf. 8 stk. 2. Den hemmeligt indgåede jobklausul kan ifølge 8 stk. 3 forlænges med yderligere 6 måneder, hvis virksomhedsoverdragelsen bliver en realitet. Virksomhederne kan således indgå hemmelige klausuler, der omfatter lønmodtagere i sammenlagt et år Fravigelse Jobklausulloven er ikke præceptiv, men kan fraviges ved kollektiv overenskomst jf. 9. Der er således mulighed for at indgå jobklausuler, der er mere omfattende end hvad loven tillader, men samtidig er der også mulighed for at jobklausuler forbydes helt inden for de enkelte brancher. 2.3 Kritik af jobklausulloven Lovens formål er at begrænse jobklausuler gennem en oplysningspligt, dermed ikke at forbyde dem helt. Dette synes derimod at give anledning til de gennemgående kritikpunkter, der er blevet påpeget ved både det første lovforslag L212 og den vedtagne lov om jobklausuler i folketingsbehandlingen, medier, fagforeninger og fagtidsskrifter Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note Bemærkninger til jobklausulloven, Ad L 2008 nr. 460, note Se eksempelvis Klingsten, Mette og Møller Nielsen, Michael (2003) Jobklausuler, Juristen, nr. 3, april 2008 og Pedersen, Søren Narv og Andersen, Arvid (2008) Dårlig retssikkerhed i lov om jobklausuler, Advokaten, nr. 7,
16 Ved at forsøge at begrænse antallet af aftaler med en oplysningspligt kan det diskuteres, om skriftlig oplysning om klausulerne begrænser anvendelsen, eller i virkeligheden gør dem mere udbredte. I og med virksomhederne får kendskab til muligheden, og de nu ved at aftalerne gyldigt kan indgås. Hvis der ikke længere er tvivl om lovligheden af jobklausulerne, kan der ske det, at virksomhederne vælger at indføre jobklausuler med visse nøglemedarbejdere, som før kun var omfattet af en konkurrenceklausul. Der kan dermed opstå tvivl om selve formålet med loven vil blive opfyldt. Et andet stort punkt i kritikken af loven er, at hemmelige jobklausuler i princippet stadig kan forekomme selvom, der er pålagt en pligt til oplysning. En medarbejder, der sender en ansøgning om et job hos konkurrenten, har i realiteten ikke nogen chance for at vide om afslaget skyldes, at der var en anden ansøger med bedre kvalifikationer eller en hemmelig aftale mellem de to virksomheder. Muligheden for at opdage den virkelige årsag til afslaget, er dermed meget indskrænket. Hvor sådanne aftaler ikke afsløres kan de godt virke i praksis selvom de er ugyldige efter jobklausulloven. Et modargument hertil kan dog være, at hvis virksomhederne indgår disse ugyldige aftaler hemmeligt, er der ikke nogen sikkerhed for, at konkurrenten overholder jobklausulen og ikke alligevel ansætter en af virksomhedens dygtigste medarbejdere. Der er således ikke nogen sikkerhed for aftalens reelle opretholdelse, hvis den er hemmelig. 3. Analyse af Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler og dennes anvendelighed Ud fra mediedækningen i forbindelse med jobklausullovens vedtagelse kunne der hurtigt fås den opfattelse, at jobklausuler er et helt nyt fænomen, som arbejdsgiverne har fundet på i forbindelse med vidensamfundet. Dette er dog ikke tilfældet. I en dom fra Vestre Landsret i 1945 blev der taget stilling til en aftale mellem bilfirmaer i Sønderborg om ikke at ansætte personer, der allerede var ansat hos en af konkurrenterne, med mindre der forelå samtykke hertil. Da den oprindelige arbejdsgiver ikke ville give samtykke til den nye ansættelse, blev det vurderet, at dette virkede som en hindring for, at sagsøger fik den bedre lønnede stilling hos en anden bilforhandler. 37 Denne type aftale er tidligere blevet omtalt som brancheaftaler, bl.a. af Paulsen & Sørensen, der skriver, at 37 U 1945/361 VL, Vestre Landsrets Tidende, 1945, side 65. Der blev i dommen henvist til den daværende Lærlingelov og Aftalelovens
17 udgangspunktet er, at aftalerne er gyldige, men at domstolene har ret til at gribe ind over for tilfælde, hvor der sker omgåelse af f.eks. aftaleloven eller funktionærlovens regler. 38 Ved Folketingets behandlinger af de lovforslag, der fremkom til jobklausulloven, blev det bl.a. diskuteret, hvorvidt en lov om jobklausuler ville lovliggøre klausulerne i stedet for at fastslå deres ugyldighed. Jobklausullovens emne berøres af flere af reguleringerne i den danske lovgivning bl.a. om arbejdstagers ret til at arbejde, friheden til at kunne indgå aftaler og arbejdsgivers beskyttelse af dennes virksomhed. Jobklausulloven definerer to typer af klausuler, der kan være medvirkende til at medarbejderen begrænses i sin videre erhvervsudførelse. I den følgende diskussion af den tidligere retsstillings mulige anvendelighed til regulering af jobklausuler, vil der, hvor det er relevant at skelne, blive analyseret ud fra de definitioner, der er opstillet i jobklausullovens 2. De klausuler der indgås som en aftale mellem to virksomheder, det kan være mellem konkurrerende virksomheder eller mellem parterne i et kunde-leverandørforhold, kaldes herefter virksomhedsklausuler. 39 Hvorimod klausuler der indgås mellem en virksomhed og en af dennes medarbejdere, i det følgende betegnes medarbejderklausuler Grundloven Grundloven 41 er, som bekendt den øverste lov i den hierarkiske orden, retsforskrifterne inddeles efter. Loven har dermed forrang for andre love, og ved udarbejdelsen af disse, skal der være overensstemmelse med Grundlovens regler. 42 Det er derfor relevant, at se på hvordan Grundlovens bestemmelser kan have påvirket jobklausulloven. Grundlovens 74 bestemmer, at: Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. Dette tyder umiddelbart på at andre love, for at være i overensstemmelse med Grundloven, skal forbyde begrænsninger af retten til at udøve erhverv på lige fod med alle andre. Zahle anfører at bestemmelsen ligger til grund for grundsætningen om aftalefrihed. Dog skriver han videre, at der i dag findes brancher, der reguleres ved bevillinger og behovskriterier, der bl.a. begrundes i kvalitetskrav osv. Zahle lægger således fokus på de erhvervsudfoldelser, der begrænses som følge af statslige hensyn, og derfor reguleres af lovgivningsmagten direkte. Disse behovskriterier bliver 38 Paulsen, Jens & Sørensen, Niels (2000) Konkurrence- og kundeklausuler & andre erhvervsbegrænsende aftaler, 1. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side Jobklausul som defineret efter jobklausullovens 2 stk. 1, 1. pkt 40 Jobklausul som defineret efter jobklausullovens 2 stk. 1, 2. pkt 41 Danmarks Riges Grundlov, Lov nr Jens Evald (2005) At tænke juridisk, 3. udgave, Nyt juridisk forlag, side 21 16
18 færre og færre i og med at proportionalitetsprincippet i stigende grad vil finde anvendelse, og dermed medfører skærpede krav til de kvalitets- og tilsynsregler, der skal opfyldes for at kunne sige, at der er et egentligt behov for begrænsninger. Staten er således pålagt at udøve mindst mulig indgreb over for udførelsen af forskellige erhverv. 43 Zahle ser således på forholdet mellem forvaltningsmagten og den selvstændigt erhvervsdrivende, og ikke i relationen mellem den erhvervsdrivende og dennes ansatte. Bønsing giver udtryk for at bestemmelsen ikke giver en frihedsrettighed, som vi normalt kender det, dvs. hvor en enkelte borger har et krav på en anden. Der gives derimod en samlet frihedsrettighed, der afgrænser lovgivningskompetencen. Set i lyset af de historiske begivenheder, der ligger bag bestemmelsen vurderes det, at den ikke har den store betydning i dag og er mere eller mindre overflødig. Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved, hvorvidt retstillingen kan ændre sig tilbage igen, således at der igen vil blive brug for forbuddet mod erhvervsbegrænsninger, der ikke begrundet i almenvellet jf. 74. Eller om bestemmelsens opfattelse af almenvellet ændrer sig med tiden og samfundsudviklingen. 44 Det almene vel Der ligger i 74 den negative begrænsning, at indskrænkningerne i erhvervsfriheden skal være begrundet i det almene vel. 45 Bestemmelsen fastsætter modsætningsvist, at de indskrænkninger, der kan begrundes med det almene vel, er lovlige, hvorefter det kan diskuteres, hvad der er omfattet heraf. Ifølge Zahle ligger vurderingen i de almindelige politiske overvejelser, men alligevel ikke i en sådan grad, som Alf Ross beskrivelse af 74 som en politisk programudtalelse uden retlig relevans. 46 Som kort nævnt ovenfor ligger Bønsing op til en diskussion af, om hensynet til det almene vel kan ændre sig med tiden, således at de begrænsninger, der var for 150 år siden i form af laug, ikke længere anses som en begrænsning eller kan begrundes i almenvellet, og derfor ville kunne genindføres 47. Det anføres af Bønsing, at når et sådant løfte først er givet af lovgivningsmagten kan det ikke umiddelbart afskaffes igen ved almindelig lov. Samtidig fastslås det, at det almene vel må antages at være repræsenteret i Folketinget, og at det derfor ikke er op til 43 Zahle, Henrik (1999) Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1. udgave, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 74, side Bønsing, Sten (1997) Er retten til erhverv en menneskeret?, Juristen Nr , side Zahle, Henrik (2007) Dansk Forfatningsret 3 Menneskerettigheder, 3. udgave, Christian Ejlers Forlag, side Zahle, Henrik (1999) Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1. udgave, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 74, side Der gøres opmærksom på at artikelen, der her henvises til er fra 1997, og derfor er skrevet 10 år før loven om jobklausuler er trådt i kraft. Dette kan derfor ikke have været en del af diskussionen for Sten Bønsing 17
19 domstolene at vurdere, om en ny lov er i overensstemmelse med det almenvellet kræver. Derimod antages det, at bestemmelsen anvendes ved fortolkning af de love, der vedtages. 48 Grundtanken i 74 var at undgå yderligere udbredelse af datidens laug, der virkede som en begrænsning af hvem, der fik tildelt erhvervstilladelser. 49 Som Zahle skriver, vil det ikke være i overensstemmelse med grl. 74 at skrue tiden tilbage og genindføre i hvert fald betydelige dele af allerede afskaffede restriktioner. 50 Her kan der som modargument siges, at der ikke er tale om den samme retsstilling som ved jobklausuler, da den oprindelige retsstilling behandlet i 74 omhandlede relationen stat-virksomhed og ikke som ved jobklausulerne forholdet mellem to virksomheder og disses medarbejdere. Ussing taler om, at indførelsen af 74 skulle fungere som et værn til beskyttelse af den frie konkurrence, da der på tiden for lovens vedtagelse ikke var Brug for Begrænsninger i Aftalefriheden paa Næringslivets Omraade. Derimod var der også behov for at beskytte erhvervslivets interesser, og derfor vurderes det, at ikke alle begrænsninger af konkurrencen er skadelige og derfor ikke bør hindres. Den skadelige karakter fremkommer, hvor aftalen begrænser den enkelte persons frie adgang til erhverv. Det vurderes også at grove tilfælde, hvor aftaler går ud på at skabe monopollignende tilstande, er ugyldige efter Danske Lov Ussing bemærker dermed, at almindelige retssager ikke nødvendigvis vil kunne afklare den præcise retstilling i sådanne sager, og at det derfor bør afgøres af lovgivningsmagten, hvilket den i dag har gjort på flere måder. 52 Der henvises bl.a. til afsnit 3.3, der omhandler aftalelovens samt funktionærlovens regulering af konkurrence og kunde klausuler, men også afsnit 3.8, der berører Hovedaftalens bestemmelse om erhvervsfrihed. Konklusionen på ovenstående må derfor være, som Bønsing skriver, at lovgivning der ligger på grænsen til at være forenelig med Grundlovens 74, ikke nødvendigvis kan erklæres grundlovsstridig af domstolene, men at de derimod kan fortolke lovreglerne indskrænkende Bønsing, Sten (1997) Er retten til erhverv en menneskeret?, Juristen Nr , side Zahle, Henrik (1999) Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1. udgave, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 74, side Zahle, Henrik (1999) Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1. udgave, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 74, side De konkurrencebegrænsninger, som Ussing her omtaler, er i dag reguleret ved implementeringen af EU-traktatens art. 81 og Ussing, Henry (1950) Aftaler paa Formurettens Omraade, 3. uddgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side Bønsing, Sten (1997) Er retten til erhverv en menneskeret?, Juristen Nr , side
20 3.2 Tredjemandsaftaler Da jobklausuler før lovens vedtagelse oftest var en aftale mellem to eller flere parter, der omfatter en tredjepersons jobmuligheder, er det relevant at se på reguleringen for tredjemandsaftaler. Udgangspunktet for den slags aftaler er, at de ikke er gyldige, med mindre de virker begunstigende for tredjeparten, dvs. tredjemand erhverver en ret. 54 Der kræves en særlig hjemmel i form af viljeserklæring eller lovhjemmel, for at kunne pålægge tredjemand en forpligtelse. Bryde Andersen beskriver situationen som, at aftalen mellem de to parter i sig selv udgør et faktum overfor tredjemanden, mens aftalen kræver jus altså et retsgrundlag for at kunne håndhæves overfor tredjemanden. 55 Der kan således ikke umiddelbart pålægges en tredjemand en forpligtelse. Dette følger af aftalers relativitet, hvilket vil sige, at det kun er de parter, der har indgået aftalen, der er bundet af den, og at den således ikke har retsvirkninger for tredjemand. 56 Før indførelsen af jobklausulloven er der mellem virksomheder blevet indgået aftaler, der har omfattet visse af de ansattes flytning mellem de pågældende virksomheder. Dermed har der været indgået en aftale mellem to parter der vedrører en tredjemand. Derimod må kravet, om at begunstige tredjemanden, antages ikke at have været opfyldt, idet denne slags aftale oftest har været hemmelig for offentligheden og dermed heller ikke kendt for den medarbejder, der har været omfattet af aftalen. Opstilles reguleringen af tredjemandsaftaler direkte mod definitionen af jobklausuler i den nye lovs 2, som en sammenligning mellem tidligere regulering og ny regulering, må de tidligere indgåede klausuler som udgangspunkt antages at være ugyldige, idet de hemmeligt har forpligtet tredjemand, i stedet for at give denne en begunstigende ret. Omvendt kan det også antages, at med den nye lov om jobklausuler gives medarbejderen en rettighed i og med, der skal udbetales en kompensation. Men hvorvidt denne kompensation kan anses for, at være en egentlig ret i henhold til reglerne om tredjemandsaftaler kan diskuteres. Da der med ordet kompensation henvises til en form for erstatning eller udligning af skade for at skabe en balance i forholdet. Den ret tredjemanden opnår ved en tredjemandsaftale skal derimod være begunstigende og er medvirkende til en ubalance mellem den ene aftalepart og tredjemanden, der jo netop ikke leverer en modydelse. 54 Andersen, Lennart Lynge og Madsen, Palle Bo (2001) Aftaler og mellemmænd, 4. udgave, Forlaget Thomson GadJura, side Bryde Andersen, Mads og Lookofsky, Joseph (2005) Lærebog i Obligationsret I, 2. udgave, Forlaget Thomson GadJura, side 421. Se desuden: Bryde Andersen, Mads (2002) Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, Gjellerup, Gads Forlag, side Bryde Andersen, Mads (2002) Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, Gjellerup, Gads Forlag, side
Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler
Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov
Læs mereKonkurrence- og kundeklausuler for funktionærer
Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul
Læs mereARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET
NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts
Læs mereKonkurrence- og kundeklausuler for funktionærer
Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul
Læs mereUddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten, Bech-Bruun Den 28. maj 2015
Uddannelsesdagen 2015 Mette Klingsten, Bech-Bruun Den 28. maj 2015 Nye regler om konkurrencebegrænsende klausuler Forberedelse samt tilpasning til de nye regler ved fremtidige ansættelsesklausuler 3 Ny
Læs mereKonkurrence- og kundeklausuler for funktionærer
Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul
Læs mereat jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og
NYT Nr. 8 årgang 2 JULI 2008 NY LOV OM ARBEJDSGIVERS BRUG AF JOBKL AUSULER Den 12. juni 2008 vedtog Folketinget lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler ( jobklausulloven), lov nr. 460/2008. Lovens overordnede
Læs mereForslag til Lov om ansættelsesklausuler (Regulering af ansættelsesklausuler) Kapitel 1. Definitioner
Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ansættelsesklausuler (Regulering af ansættelsesklausuler) Kapitel 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse
Læs mereC O P E N H A G E N L A W
28. marts 2016 Non-compete, customer and job clauses following the new regulation of January 2016. Summary in English: A bill concerning non-compete, customer and job clauses entered into force on 1 January
Læs mereKonkurrencebegrænsende klausuler
Konkurrencebegrænsende klausuler 1. januar 2000 Indledning Med virkning fra den 15. juni 1999 er der indført nye regler for konkurrence- og kundeklausuler i Danmark. Tidligere var det snarere reglen end
Læs mereForslag. Lov om ansættelsesklausuler
2014/1 LSF 196 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam
Læs mereNy lov om ansættelsesklausuler
- 1 Ny lov om ansættelsesklausuler Af advokat (L) Jørgen Lykkegaard og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinger har med et bredt flertal kort før jul vedtaget et lovforslag om ansættelsesklausuler. Loven,
Læs mereAnsættelses- klausuler
Ansættelsesklausuler Ansættelsesklausuler Konkurrenceklausuler Kundeklausuler Jobklausuler Teknisk Landsforbund Senest redigeret 23. februar 2016 af Byrial Rastad Bjørst Tryk: Teknisk Landsforbund Denne
Læs mereNye regler om klausuler
- Forslag til lov om ansættelsesklausuler (L 196) Christian K. Clasen og Arvid Andersen Dansk Forening for Arbejdsret Baggrund og status Regeringen varslede ændringer med Vækstpakke 2014 Udkastet til lovforslaget
Læs mereNye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger
Oversigt over forventede ændringer i reglerne om ansættelsesklausuler Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Konkurrenceklausuler Lovforslagets 5 En aftale om en konkurrenceklausul
Læs mereAnsættelsesklausuler
Ansættelsesklausuler Grundet efterspørgsel og flere henvendelser på ansættelsesklausuler, udsender vi hermed en beskrivelse af reglerne vedrørende ansættelsesklausuler. Nedenstående skal ses som et supplement
Læs mereFunktionærlovens 18 og 18a
BILAG 1 Funktionærlovens 18 og 18a 18. Har en funktionær forpligtet sig til, at vedkommende af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en
Læs mereForslag. Lov om ansættelsesklausuler
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ansættelsesklausuler Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Læs mereAnsattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres
- 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med
Læs mereKONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER
KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER 5. udgave Morten Langer under medvirken af Sara Baldus Morten Langer under medvirken af Sara Baldus Konkurrence- og kundeklausuler 5. udgave/1. oplag Karnov Group A/S, København
Læs mereKAPITEL 1. Definitioner
KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:
Læs mereANSÆTTELSESRETLIGT NYHEDSBREV
21. APRIL 2016 ANSÆTTELSESRETLIGT NYHEDSBREV NR. 2/2016 Hermed udsendes Nielsen Nøragers ansættelsesretlige nyhedsbrev med fokus på EU- Domstolens dom i Ajos -sagen DOMSTOLENS DOM I AJOS SAGEN SAG C-441/14
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten
Læs mereN O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster
N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Læs mereFrasigelse af kollektive overenskomster
NOTAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Læs mereDer er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,
N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske
Læs merevejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til
vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...
Læs mereNy Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres
Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers
Læs mereNyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening
Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier
RÅDGIVNING Gode råd om sociale medier Indhold Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 Medarbejderens relation til virksomheden på de sociale medier 4 Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed 5 Kontrol
Læs mereFremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v.
Læs mereFremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til
Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov
Læs mereVejledning om erhvervsbegrænsende klausuler
Vejledning om erhvervsbegrænsende klausuler Når du forlader et job, er du ikke frit stillet i forhold til de fortrolige oplysninger om virksomheden, som du har fået i løbet af ansættelsen. Markedsføringsloven
Læs mereAnsættelse af medarbejdere
Ansættelse af medarbejdere Copenhagen IT University, 1 November 2007 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Overvejelser inden ansættelse? 2 Til næste gang Udarbejd ansættelsesaftale for funktionærer
Læs mereBeskæftigelsesministeriet skal hermed bede om bemærkninger til vedlagte udkast til ovennævnte lovforslag med lovbemærkninger.
Til de anførte på vedlagte høringsliste Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 Høring om udkast til lovforslag om arbejdsgivers
Læs mere0. Forside (redigeret til brug på hjemmeside, hvor Om denne vejledning ikke medtages):
0. Forside (redigeret til brug på hjemmeside, hvor Om denne vejledning ikke medtages): Når du forlader et job, er du ikke frit stillet i forhold til de fortrolige oplysninger om virksomheden, som du har
Læs mereTil tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer
Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens
Læs mereEntreprise. Ansættelsesaftale for funktionærer
Ansættelsesaftale for funktionærer Denne ansættelsesaftale ( Ansættelsesaftalen ) er indgået mellem Mikael D. Lauridsen Frydelunds alle 8210 Aarhus V CPR-nummer 123456-7890 og Mikaellauridsen.dk - Entreprise
Læs mereMellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)
ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens
Læs mereN O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse
N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet
Læs mere1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven
N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,
Læs mere2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)
2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-4014 Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels
Læs mereNyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret
Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 20.01.2016 STATISTISKE OPLYSNINGER KAN SKABE FORMODNING FOR FORSKELSBEHANDLING 20.1.2016 Statistiske oplysninger om alder kan skabe en formodning for forskelsbehandling
Læs mereFertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere
43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Læs mereFA har modtaget Beskæftigelsesministeriets høringsforslag til lov om ansættelsesklausuler,
p ARBEJDSGIVER FI NANSSEKTORENS FORENING Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Sendt pr. e-mail til: bm~bm.dk aso@bm.dk og mlk~bm.dk Den 1. april 2015 Høring over forslag til lov om
Læs mereK har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".
Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og
Læs mereHøringsnotat efter høring over forslag til lov om ansættelsesklausuler
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 196 Bilag 2 Offentligt N O T A T Høringsnotat efter høring over forslag til lov om ansættelsesklausuler 7. april 2015 J.nr. 2014-3715 CAL 1. 1. Indledning Indledning Forslag
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:
Læs mereEksempel på ansættelseskontrakt for direktør
Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet
Læs mereUDKAST. I lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold foretages følgende ændringer:
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 413 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (Udvidelse af aftalefriheden
Læs mereVejledning til standardkontrakten "Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer"
Vejledning til standardkontrakten "Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer" Punkt 1 Aftalens formål Formålet med aftalen er at fastlægge parternes indbyrdes forhold i forbindelse
Læs mereEnergi & Miljø A d v o k a t f i r m a
J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning
Læs mereI to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås.
2015-46 Advarsel til kommunalt ansat opfyldte ikke de almindelige krav om klarhed En kommunalt ansat fik en skriftlig advarsel, med den begrundelse at hun ikke forvaltede sin faglige rolle professionelt.
Læs mereDanmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) DM Fagforening for højtuddannede (DM) Forbundet Kommunikation og Sprog (KS)
Om denne vejledning Vejledning om erhvervsbegrænsende klausuler er udarbejdet efter beslutning i AC s Forhandlingsudvalg for Privatansatte (FHP). Denne 3. udgave er redigeret i et samarbejde mellem: C3
Læs mereUnder opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:
NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde
Læs mereDanmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) DM Fagforening for højtuddannede (DM) Forbundet Kommunikation og Sprog (KS)
Om denne vejledning Vejledning om erhvervsbegrænsende klausuler er udarbejdet efter beslutning i AC s Forhandlingsudvalg for Privatansatte (FHP). Denne 3. udgave er redigeret i et samarbejde mellem: C3
Læs mereDOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)
DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt
Læs mereGå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013
1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning
Læs mereARBEJDSMARKEDS KLAUSULER
JENS PAUL SEN ARBEJDSMARKEDS KLAUSULER Erhvervsbegrænsende og mobilitetshæmmende aftaler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Paulsen Arbejdsmarkedsklausuler Erhvervsbegrænsende og mobilitetshæmmende
Læs mereVIKARLOVEN. Vikarlovens anvendelsesområde fremgår af 1:
VIKARLOVEN Folketinget har den 31. maj 2013 vedtaget "Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.". Vikarloven træder i kraft den 1. juli 2013. Ansættelsesvilkårene for vikarer har
Læs mereNyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret
Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret LØNMODTAGER HAVDE IKKE KRAV PÅ UDBETALING AF FEM IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND En medarbejder kan ikke kræve ikke-afholdte feriefridage
Læs mereOutsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014
Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad
Læs mereeijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen)
eijilli PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) 2011 Cirkulære
Læs mereForslag. Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler
2007/2 LSF 81 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 6270-0002 Fremsat den 27. februar 2008 af beskæftigelsesministeren
Læs mereKOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD
KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets
Læs mereBeskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte
NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,
Læs mereEr medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere?
14 Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? JURA Af advokat Mette Klingsten og advokat Anders Rubinstein, Bech-Bruun Ny højesteretsdom gør det nødvendigt for selskaber og rådgivere
Læs mereVejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.
Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte
Læs mereBilag 6. Medarbejderforhold
Bilag 6 Medarbejderforhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Omfattede medarbejdere 1 3. Overenskomstansatte medarbejdere 1 3.1 Lovgrundlag 1 3.2 Hvem er omfattet 2 3.3 Ansættelseskontrakter 2 4.
Læs mereBeskyttelse af goodwill konkurrencebegrænsende aftaler
Beskyttelse af goodwill konkurrencebegrænsende aftaler Indledning Hvad er goodwill? Virksomhedsoverdragelse En formuerettighed den pris K er villig til at give for virksomheden. Hvordan beskyttes goodwill?
Læs mereANSÆTTELSESRETLIGT NYHEDSBREV
6. MAJ 2015 ANSÆTTELSESRETLIGT NYHEDSBREV NR. 1/2015 Hermed udsendes Nielsen Nøragers nye ansættelsesretlige nyhedsbrev. I dette første nyhedsbrev sætter vi fokus på det fremsatte forslag til ansættelsesklausulloven,
Læs mereStK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for
STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende
Læs merewww.dban.dk DIREKTØRKONTRAKT
Dansk Business Angel Netværk info@dban.dk www.dban.dk DIREKTØRKONTRAKT Mellem 2............. (herefter benævnt Selskabet ) og er der dags dato indgået følgende............ (herefter benævnt Direktøren)
Læs mereANSÆTTELSESKONTRAKT MELLEM. [Virksomhedens navn og adresse] (herefter kaldet "Virksomheden")
ANSÆTTELSESKONTRAKT MELLEM [Virksomhedens navn og adresse] (herefter kaldet "Virksomheden") OG [Medarbejderens navn og adresse] (herefter kaldet "Medarbejderen") (herefter tilsammen kaldet "Parterne")
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Læs mere5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION
1994 Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til hovedaftalens
Læs merehttp://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp
Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende
Læs mereNyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret
Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 25.06.2018 LOVINDGREBET I LÆRER KONFLIKTEN VAR IKKE I STRID MED ARBEJDSTIDSDIREKTIVET 25.6.2018 Højesteret har netop fastslået, at indgrebsloven ved lærerkonflikten
Læs mereGODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1
GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed
Læs mereVejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)
Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere
Læs mereHøringsnotat - udvidelse af aftalefriheden i aktieoptionsloven
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 10 Bilag 1 Offentligt NOTAT Høringsnotat - udvidelse af aftalefriheden i aktieoptionsloven 10. september 2018 J.nr. 2018-4014 Center for Arbejdsliv (II) AKL Udkast til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15 Fremsat den 26. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
Læs mereNotat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst
Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere
Læs mereResultat af undersøgelse om virkningerne af kunde-, konkurrence- og kombinations klausuler
Resultat af undersøgelse om virkningerne af kunde-, konkurrence- og kombinations klausuler DJØF Danske Sælgere IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Kommunikation og Sprog Ledernes Hovedorganisation Dansk
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereVejledning om ansættelsesklausuler (Konkurrence- og kundeklausuler, medarbejder- og jobklausuler samt uddannelsesklausuler) Juni 2017
Indledning Når du forlader et job, er der grænser for, hvad du må videregive, dele eller udnytte af fortrolige oplysninger om virksomheden. Markedsføringslovens 19 indeholder nemlig et forbud mod, at tidligere
Læs mereOphævelse af et ansættelsesforhold
Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af
Læs mereINDLEJEKONTRAKT (INDLEJER UDEN YDERNUMMER) Statsautoriseret fodterapeut
Nr. 1 INDLEJEKONTRAKT (INDLEJER UDEN YDERNUMMER) Mellem Statsautoriseret fodterapeut og Statsautoriseret fodterapeut Der er den indgået følgende indlejekontrakt for indlejer uden ydernummer (herefter "Indlejekontrakten")
Læs mereNår en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar
Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen
Læs mereVEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL
VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp
VEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp Titel: Vejledning til kommuner: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private
Læs mereNyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret
Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 12.05.2015 LOVFORSLAG OM ANSÆTTELSES- KLAUSULER ER NETOP FREMSAT I FOLKETINGET 12.5.2015 Kontakt Helene Amsinck Partner Direkte: +4538774310 Mobil: +4520197474 HAM@kromannreumert.com
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12
EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:
Læs mere1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven
Indhold 1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven 3 Epilepsi var ikke et handicap 4 Deltidssygemelding
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 *
TELLERUP / DADDY'S DANCE HALL DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 * I sag 324/86, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereNyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret
Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 16.03.2018 ELEV HAVDE IKKE KRAV PÅ DOBBELTGODTGØRELSE FOR UBERETTIGET OPHÆVELSE AF UDDANNELSESAFTALE 16.3.2018 Under et uddannelsesforløb ophævede en arbejdsgiver
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 12. februar 2018
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 12. februar 2018 Sag 234/2017 HK/Danmark som mandatar for A (advokat Tina Sejr Gad) mod B (advokat Peter Blenstrup Nielsen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø-
Læs mereØkonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte
Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig
Læs mereBilag 6. Medarbejderforhold
Bilag 6 Medarbejderforhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Omfattede medarbejdere 1 3. Overenskomstansatte medarbejdere 1 3.1 Lovgrundlag 1 3.2 Hvem er omfattet 1 3.3 Lønvilkår 3.4 Ansættelseskontrakter
Læs mereNedenfor under punkt 1 er en kort gennemgang af reglerne om ordregiverens forpligtelse til at overdrage oplysninger til leverandøren.
N O TAT Udveksling af medarbejderoplysninger ime l- lem ordregiver og leverandøren April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler spørgsmålet om udveksling af medarbejderoplysninger imellem ordregiver og leverandøren
Læs mere