den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed"

Transkript

1 den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

2 forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og tekniske fag samt sundhedsområdet. Udvikling af en stærk naturfaglig kultur i grundskolen samt fokus på at skabe sammenhæng i naturfagsundervisningen kan være med til at motivere unge til at vælge en uddannelse indenfor disse fagområder. Samtidig er der behov for en naturfaglig almendannelse i hele befolkningen som en ballast i et demokratisk samfund. Der er stor interesse i samfundsdebatten omkring naturvidenskabelige og sundhedsmæssige problemstillinger. Paradoksalt nok afspejles dette ikke i folkeskolen, hvor mange unge ikke opfatter naturfagene som tilstrækkeligt spændende og relevante. Der er et behov for at skabe bedre sammenhæng mellem undervisningen og de unges interesser. Mange steder arbejder lærerne derfor på at udvikle nye undervisnings- og arbejdsformer. Problemstillinger indenfor natur, teknik og sundhed, der er koblet til de unges hverdagsliv, inddrages i undervisningen i et forsøg på at skabe øget mening i undervisningen og fremme de unges interesse og engagement. Lærernes kompetencer er essentielle for nå målene for undervisningen i naturfagene, og disse kompetencer skal plejes og videreudvikles. Den enkelte naturfagslærer og naturfagslærerteamet har brug for opbakning og støtte på ledelsesniveau i skolen og i kommunen for at udvikle en stærk naturfaglig kultur. Der er derfor behov for en særlig indsats på natur-, teknik- og sundhedsområdet: En indsats, der blandt andet støtter kommunerne i at udføre et reelt naturfagsløft, og kobler de eksisterende ressourcer til en relevant og ambitiøs strategi. Det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed sætter med den kommunale strategi eleverne og underviserne i naturfagene i centrum for en udvikling af skolernes naturfagsundervisning. Udviklingen kan dog kun ske i samspil med kommunerne. Med denne strategi ønsker NTS-centeret at videreføre, udbygge og sprede allerede eksisterende gode initiativer i kommunerne. Strategien peger på indsatser og organisatoriske strukturer, der kan hjælpe nye kommuner i gang med et naturfagsløft eller støtte en fortsat udvikling i de kommuner, der allerede er godt i gang. NTS-centeret vil styrke samarbejdet mellem alle relevante parter. Oplagte samarbejdspartnere for grundskolerne er ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt læringsressourcerne udenfor skolen, så som sciencecentre, museer, akvarier og zoologiske haver og ikke mindst det lokale erhvervsliv i kommunen. En fælles indsats samler de eksisterende ressourcer, skaber synergi og kan være med til at sikre sammenhæng mellem skolelivet og hverdagslivet for de unge. Strategien er tænkt som en platform for udvikling af det fremtidige samarbejde mellem de mange aktører i og omkring kommunerne. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi fremlægger strategien for den kommunale indsats for undervisning i natur-, teknik- og sundhedsområdet. God læselyst!

3 Harald Mikkelsen Lene Beck Mikkelsen

4 STraTegiSk ramme Undervisningsministeren og Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nedsatte i maj 2007 en arbejdsgruppe til forberedelse af en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i de danske uddannelser. Målet var dels at sikre et højt fagligt niveau og dels, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed. Arbejdsgruppens fremlagde i februar 2008 rapporten Et fælles løft, der indeholdt en anbefaling af oprettelsen af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-centeret). I denne rapport blev NTScenterets samarbejde med kommunerne og forslag til indsats beskrevet. Med afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger vedtog Folketinget den 21. april 2009 lovforslag L143 om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-centeret er nu en realitet, og hovedkontoret for centeret er placeret i Sønderborg. Desuden er der regionale NTS-centre placeret på hhv. Ålborg Universitet, Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro, Økolariet i Vejle, Mærsk McKinney Møller videncenter i Sorø samt på Experimentarium i Hellerup. Fra disse arbejder NTS-centerets regionale ledere for et naturfagsløft med stor regional og kommunal forankring. NTS-centerets vision for den kommunale indsats er at alle kommuner i Danmark arbejder aktivt med at udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed for børn og unge at de tilgængelige ressourcer for et naturfagsløft i kommunerne bliver koordineret at alle relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet 4 nts-centeret

5 Fra vision til kommunal strategi NTS-centerets kommunale strategi skal støtte op om kommunernes udvikling af en koordineret naturfagsindsats. Strategien tilpasses den enkelte kommunes behov og interesser og skal være en del af den samlede indsats for kvalitetsudvikling på skoleområdet samt relatere til kommunens erhvervsog sundhedspolitik. Det er et mål, at kommunen udarbejder sin egen strategi for undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-centerets regionalledere vil indgå i et samarbejde med kommunernes respektive koordinatorer om at nå dette mål. Ledelsesmæssig og politisk opbakning Det er erfaringen fra de kommuner, der i forbindelse med projektet Science-kommuner gennem en treårig periode har arbejdet med en målrettet naturfagsindsats, at involvering og forståelse fra politisk niveau og ledelsesniveau er essentiel, og at naturfagsindsatsen skal være synlig på skolerne og i offentligheden. NTS-centeret vil derfor pege på nødvendigheden af, at indsatsen forankres på dette niveau, og at der skabes synlighed. Syv primære indsatsområder på skolerne NTS-centeret har med henblik på, at der sker en væsentlig indsats for lærere og elever på skolerne udvalgt syv indsatsområder. Hensigten er ikke, at alle indsatser sker på en gang, men at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset kommunen. 1. En styrket naturfagskultur på skolerne 2. Velfungerende netværk på tværs af institutioner 3. God undervisningspraksis 4. Efter- og videreuddannelse 5. Brobygning 6. Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer 7. Naturfaglige events Indsatsområderne beskrives nøjere side 12. Sundhed i den kommunale indsats I NTS-centerets arbejde sættes fokus på både natur, teknik og sundhed som enkelt-elementer, men ofte kan og vil elementerne hænge sammen. Typisk arbejder man i grundskolen med natur, teknik og sundhed i relation til natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi samt i fagene idræt og hjemkundskab. Sundhed inddrages desuden i fagene sundhedsog seksualundervisning samt familiekundskab. I kommuner er forebyggende sundhed et væsentligt indsatsområde, og en del skoler arbejder konkret med både fysisk og psykisk trivsel som et særligt indsatsområde. NTS-centeret ser det derfor som en særlig udfordring at udvikle en kommunal strategi, hvor sundhedsdimensionen inddrages både i de traditionelle naturfag og i de øvrige fag. For eksempel i forløb, der sætter fokus på elevernes egen sundhed og sundhedsforståelse. Eller forløb hvor sundhedsdimensionen fungerer som et engagerende, vedkommende og samlende tema. I strategien skal begrebet naturfagene forstås som alle de fag, hvori der undervises i natur, teknik og sundhed. nts-centeret 5

6 Sådan arbejder vi For at arbejde effektivt med strategiens indsatsområder benytter NTS-centeret følgende måder: Gennem de regionale ledere vil NTS-centeret skabe samarbejde på flere niveauer i kommunerne. Ambitionen er at opnå en fælles indsats både fra politisk hold, skoleforvaltning, skoleledelse, lærere og andre relevante samarbejdsparter: Aktører der alle kan bidrage konstruktivt til en kvalificering af undervisningen i skolen. NTS-centerets rolle vil være rådgivende, koordinerende, videndelende, videnskabende og faciliterende. De regionale NTS-centre vil gå i dialog med de enkelte kommuner om, hvordan et naturfagsløft kan ske tilpasset den enkelte kommune. Kommunens arbejde med at løfte naturfagsundervisningen kan formuleres i en lokal udviklingsstrategi, der eksempelvis kan bygge på at: etablere en naturfagskoordinatorfunktion etablere en styregruppe med centrale deltagere fra alle vigtige interesseområder igangsætte arbejdet med en naturfagsstrategi og handleplansikre at naturfags- og sundhedsundervisningen indgår i kommunens kvalitetsrapport målrette en direkte indsats for lærerne se indsatsområderne NTS-centeret vil i et fortsat samarbejde sparre med kommunen, så indsatsen for at løfte naturfagsundervisningen bliver ved med at udvikle sig ud fra kommunens præmisser og interesser. Hvad får kommunen ud af at være med? Alle kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre aktører bruger mange ressourcer på undervisning i naturfagene. De mange ressourcer der allerede er i spil, kan give meget bedre afkast! Ved at indgå i et fælles samarbejde omkring et naturfagsløft, ved at bringe folk sammen, ved at prioritere og strukturere en indsats, kan ressourcerne udnyttes bedre. NTS-centeret kan gennem organisering og videndeling gøre det lettere at udnytte de eksisterende erfaringer - og at vælge en konkret indsats tilpasset den enkelte skole og kommune. NTS-centeret peger på en række indsatser, der vil bidrage til at løfte naturfagsundervisningen i kommunen. Hver enkelt kommune må vælge, hvilke indsatser de vil arbejde for det En struktureret indsats i Ballerup Allerede inden Ballerup kommune besluttede at blive Science-kommune, var der flere igangværende initiativer på naturfagsområdet, blandt andet naturvejledning og scienceprojekter for skolerne. Da kommunen blev Science-kommune, var den væsentligste forskel, at ressourcerne blev samlet, og naturfagsindsatsen blev koordineret. Ved at projektledelsen udgøres af to personer med komplementære kompetencer og ved at sammensætte en rådgivningsgruppe for projektet - med deltagere fra både skole- og institutionsområdet, de videregående uddannelsesinstitutioner samt kommunens erhvervsliv - har Ballerup fået en stærk naturfaglig profil og et udbygget samarbejde, hvor naturfagsundervisning, -uddannelse og erhvervsstrategi tænkes i sammenhæng. 6

7 de mange målgrupper Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Selvejende institutioner og staten (Ungdomsuddannelserne, UC, Universiteter, Undervisningsministeriet, NTS-centeret) Politikere/forvaltning i kommunen (Naturfagskoordinator, struktur, samarbejdsrelationer, erhvervsudvikling) Uformelle læringsrum (Sciencecentre, naturskoler, virksomheder, rollemodeller, naturområder, biblioteker m.fl.) Skolen (Ledelse, kolleger og faciliteter) Naturfagslærer Elever (interesse for natur, teknik og sundhed) kommende år. Kommunens koordinatorer for naturfagsindsatsen tilbydes samtidig at indgå i et netværk på tværs af kommunerne. Det gør det muligt at udnytte erfaringer fra andre kommuners arbejde og få sparring på egen indsats, så udviklingen sker. allerede nu gør et stort arbejde for naturfagsundervisningen. Det er vigtigt at nå bredere ud, så man på landsplan, i kommunerne og på den enkelte skole oplever, at flere involveres og engageres i naturfagene og arbejdet med at styrke naturfagsundervisningen. NTS-centeret kan desuden bidrage med opsamling og overblik over veldokumenterede erfaringer for, hvad der virker, og indgå i et samarbejde om en fortsat udvikling i kommunen i de følgende år. For at løfte denne opgave skal mange forskellige samspillere inddrages, så udfordringen ikke overlades til den enkelte skole eller den enkelte lærer. Det er nødvendigt, at mange tager et fælles ansvar. Indsatsens målgrupper Udfordringen med den naturfaglige indsats er ikke blot at nå de dygtige lærere og ildsjæle samt skoler og kommuner, der nts-centeret 7

8 Naturfagskoordinator naturvidenskabelige dannelse og rummer samtidig arbejdspladser indenfor det naturvidenskabelige felt. Social- og For at opnå struktur og synergi omkring arbejdet med et naturfagsløft i kommunen, er det vigtigt, at der etableres en sundhedsområdet kan indgå i samarbejdet omkring sundhed ansvarlig person, der kan igangsætte og koordinere denne i naturfagsundervisningen. opgave - en naturfagskoordinator. Skoleledere og rektorer Koordinatoren skal tage ansvaret for gennem samarbejde at: Skoleledere og rektorer har en helt central rolle i en kommunal indsats. Frem for alt gennem opbakning til lærerne. skabe overblik over eksisterende tiltag sikre naturfagenes synlighed i det forvaltningsmæssige Denne opbakning kan ske gennem etablering eller understøttelse af: arbejde gennem kvalitetsrapport, naturfagsstrategi m.m. samle skolelederne om en fælles indsats for naturfagene Handlemuligheder for de lærere, der ønsker at gøre en etablere og understøtte netværk og samarbejdsrelationer fælles indsats blandt naturfagslærere både på og imellem skoler, uddannelsesområder og i tværgående netværk med andre både elever og lærere Nye initiativer og aktiviteter, der motiverer og engagerer interesserede aktører Udvikling af en god naturfagskultur og timestruktur samt skabe politisk bevågenhed opbygning af et naturfagsteam på skaffe midler og velvilje til en indsats synliggøre indsatsen på skolerne og i offentligheden. For at kunne løfte denne opgave må naturfagskoordinatoren have et effektivt samarbejde med både skoleforvaltning og skoleledelserne, samt kendskab til nøglepersoner blandt lærere og indsigt i lærernes hverdag. Lærere, viceskoleledere, skoleledere, naturvejledere eller naturfagskonsulenter kan fungere som naturfagskoordinator. Oftest kan det styrke indsatsen at være flere om koordinatoropgaven. Et politisk arbejde Skolechefen har gennem sit arbejde NTS-centeret vil indgå i et tæt samarbejde med naturfagskoordinatoren i hver kommune, sikre videndeling blandt de kommunale naturfagskoordinatorer regionalt og nationalt og bistå i konkrete overvejelser omkring, hvordan opgaven gribes an i den enkelte kommune. skolen Etablering af og deltagelse i netværk på tværs af kommunen, som bidrager til ny viden og energi til fagene Sikring af gode fysiske rammer omkring undervisningen. Undervisere I arbejdet for at kvalificere undervisningen i naturfagene på skolerne, er de ressourcestærke lærere indenfor naturfagene naturlige nøglepersoner. En aktiv deltagelse fra disse lærere er derfor helt nødvendig. Målet med den samlede strategi er, at skabe stærkere relationer imellem disse lærere og andre naturfagslærere på skolerne - og også imellem lærerne på tværs af skolerne. Herved vil den enkelte lærers blandt andet mulighed for at præsentere strategier og indsatser vedrørende et kommunalt naturfagsløft for politiker- synlig på skolen og nå ud til langt flere naturfagslærere. Der- indsats indgå i et fælles løft af initiativer. Indsatsen vil blive ne, samt berette om succeser og gode historier på området. ved skabes nye samarbejdsrelationer og videndeling. Disse Denne kommunalpolitiske kommunikation er vigtig for en styrker tilsammen undervisningen - også på længere sigt. naturfaglig bevidsthed i kommunen. Børne- og Unge udvalget vil opleve interesse og opbakning også fra andre dele af byrådet. Arbejdsmarkedsområdet ser værdien af, at børn får uddannelser, der er relevante for erhvervslivet i kommunen. Teknisk forvaltning har en grundlæggende interesse i børns 8 nts-centeret

9 nts-centeret 9

10 Styregruppe Et politisk arbejde Naturfagsstrategi Kvalitetsrapport Indsatsområder blandt lærerne Naturfagskoordinator Skoleledere og rektorers opbakning værktøjer Til en kommunal indsats Eksempler på værktøjer i skoleforvaltningen målrettet et naturfagsløft Den naturfaglige indsats på skolerne kan synliggøres og forankres ved at indgå i skolernes kvalitetsrapport. I en naturfagsstrategi formuleres kommunens handleplan for arbejdet med at styrke naturfagsundervisningen. Strategien er et vigtigt politisk værktøj, men er i udformningsfasen også et godt redskab til at få gjort væsentlige overvejelser og erkende muligheder for en indsats i kommunen. En styregruppe for en naturfagsindsats kan skabe rammen for et tværgående samarbejde mellem de relevante interessenter i kommunen. Styregruppen kan bestå af repræsentanter fra børnehaveområdet, skoleområdet, ungdomsskolen, ungdomsuddannelserne, uddannelsesvejledere, private og offentlige virksomheder, de videregående uddannelser og andre med særlig interesse i lokalområdet og kommunen. Gruppen vil i sit samarbejde være en øjenåbner for mulige brobygningsprojekter, inddragelse af uformelle læringsrum og virksomheder - og forum for diskussioner om fælles vision i forhold til indsatsen i et fælles naturfagligt løft. Kommuner i Science-kommune projektet SScience-kommune projektet er et 3-årigt projekt, som afsluttes i april Projektet har bidraget til opbygning af en struktur omkring et naturfagsløft i 25 kommuner. Sciencekommune-projektet understøtter bl.a. etableringen af en naturfagskoordinatorfunktion, en naturfagsbestyrelse og et netværk for naturfagslærere i kommunen. NTS-centeret har inddraget både strukturer og en lang række erfaringer fra dette projekt i sin strategi for den kommunale indsats. Indhold fra Science-kommunernes portal indtænkes desuden i NTSnet.dk i form af en værktøjskasse for kommunerne. Science-kommunerne vil blive inddraget i det videre arbejde, og de vil indgå i både de regionale og nationale netværk. 10 nts-centeret

11 Forskellige kommuner forskellige forudsætninger NTS-centeret vil gennem sit arbejde tilbyde alle kommuner et samarbejde om et naturfagsløft. Kommunernes nuværende indsats er meget forskellig, og det konkrete samarbejde må derfor tilpasses den enkelte kommunes eksisterende struktur og udfordringer. Kommuner der har en koordineret naturfagsindsats En række Science-kommuner og andre kommuner har allerede gjort et stort struktureret arbejde for at kvalificere naturfagsundervisningen og kan betragtes som etablerede naturfagskommuner. Kommuner der er i gang med at opbygge en koordineret og struktureret indsats En række nye kommuner forventes de kommende år at starte en ny proces for at styrke og udvikle undervisningen i naturfagene. NTS-centeret vil gennem et regionalt og nationalt arbejde formidle indsats og viden om projekter og ideer på tværs af disse kommuner og bidrage til at der sker nye initiativer og indsatser ude på de enkelte skoler. Det skal naturligvis foregå som en koordineret og struktureret indsats, der sikrer inddragelse af skoler og samarbejdspartnere bredt. Kommuner uden en struktureret og koordineret indsats Kommuner, der ikke prioriterer eller ikke har ressourcerne til etablering af en struktureret og koordineret indsats, skal ligeledes tilbydes et samarbejde igennem NTS-centerets kommunale indsats. Indsatsen kan rettes mod enkeltskoler og lærere, der har en særlig interesse i naturfagene, og som gerne vil arbejde for at styrke området. NTScenteret vil bidrage til et løft i disse kommuner, men kan kun i begrænset omfang nå ud til de enkelte skoler. Samarbejdet vil derfor begrænses til de enkeltskoler, der selv søger det. NTS-centeret kommunikerer ny viden og Naturfagskoordinatorernes samarbejde på tværs af kommunerne Både i de veletablerede og i de nystartede kommuner vil der blive arrangeret to regionale og to nationale møder hvert år. Møderne vil blive temalagte og gå i dybden med problemstillinger omkring selve indsatsen på skolerne samt problemstillinger omkring implementering af et naturfagsløft i kommunen. Der vil blive taget højde for kommunernes forskellige stadier i processen, således at der både tilbydes et samarbejde omkring forankring og videreudvikling for de veletablerede kommuner - og et samarbejde omkring start og implementering for nye kommuner. tiltag ud til disse kommuner gennem Herigennem vil vi synliggøre eksisterende og nye initiativer samt oplyse om muligheder for deltagelse i regionale kurser, netværk og workshops. I alle kommuner vil NTS-centeret være opmærksom på, hvilke ressourcepersoner og centre der yderligere kan styrke en indsats. En indsats kan f.eks. starte med udgangspunkt i relationer imellem ungdomsuddannelser og grundskole eller ske med uformelle læringsmiljøer som drivkraft. nts-centeret 11

12 beskrivelse af de enkelte indsatsområder Område 1: En styrket naturfagskultur på skolerne En god naturfagskultur indebærer et stærkt samarbejde blandt naturfagslærerne på skolen. Gennem samarbejdet kan der opstå videndeling og erfaringsudveksling omkring eksempelvis læseplaner, praktisk tilrettelæggelse af undervisningen, opfyldelse af tværfaglige mål, udvikling af eksperimentelt og undersøgende arbejde i laboratoriet og i naturen, evaluering af børnenes læring samt inddragelse af ressourcer uden for skolen. Skoleledelsen spiller en afgørende rolle for at det lykkes. en indsats, der gør en forskel for lærerne... naturfaglig kultur Oprettelse og deltagelse i tværinstitutionelle netværk Etablering af naturfagsteam på skolerne (tværfaglighed) Nye motiverende aktiviteter for elever og lærer uformelle læringsrum Kortlægning af eksisterende tilbud Etablering af samarbejde omkring udvikling af uv.tilbud Samarbejde imellem virksomheder og skoler videre- Og efteruddannelse Tæt samarbejde med UC ere omkring relevante udbud Lobbyarbejde omkring efteruddannelse for lærere (inkl. økonomiske modeller) Profilering netværk Oprettelse af naturfagsstyregruppe Afdækning af netværk Etablering af relevante netværk i samarbejde med koordinator OvergangSprOblemaTikken Etablering af tværinstitutionelle netværk Samarbejdsaftaler imellem niveauer (projekter) Den røde tråd gennem undervisningsforløbet Ungdomsuddannelserne undervisningspraksis udvikling af undervisningspraksis Portal Udviklingsprojekter og -netværk IT-baseret undervisningsmateriale naturfagsevents Koordinering af samarbejdspartnere Faglig vejledning Eksponering 12 nts-centeret

13 Erfaringerne viser, at videndeling og et forpligtende samarbejde på tværs af lærerstaben kan betyde både et væsentligt løft til undervisningen og skabe større sammenhæng i elevernes undervisningsforløb. Samtidig kan det bidrage til nye initiativer og større begejstring omkring skolens naturfagsundervisning. NTS-centeret vil arbejde for at styrke denne naturfagskultur på skolerne. Dette kan ske gennem den fælles kommunale indsats. NTS-centeret vil etablere netværk for naturfagskoordinatorer fra forskellige kommuner for at sikre erfaringsudveksling og faglig sparring. NTS-centeret vil ligeledes bidrage til kvalificerede diskussioner om en god naturfagskultur i praksis på skoleledermøder og i lærernetværk - og dele erfaringerne fra de skoler, der allerede har etableret en stærk naturfagskultur. En løftet naturfagskultur på skolerne og et fagligt fællesskab imellem lærerne i House of Science I Sønderborg kommune er det, gennem et godt samarbejde med erhvervslivet og visionære skoleledere på grundskolerne, lykkedes at etablere et fagligt fællesskab for ca. 60 naturfagslærere i kommunen. Videndeling, erfaringsudveksling og efter-/videreuddannelse er her i fokus, og tiltagene bliver bakket op af skoleledere, der skaber rum og motivation for deres naturfagslærere. Initiativet House of Science skaber, i samarbejde med skolelederne, faste samarbejdsstrukturer mellem institutioner lige fra børnehave til ungdomsuddannelse og de uformelle læringsrum. På den måde er der blevet skabt reelt samarbejde om indsats for naturfagene. nts-centeret 13

14 Område 2: Velfungerende netværk Netværk og videndeling er helt centralt i arbejdet for at sikre et løft inden for natur, teknik og sundhed. Netværk blandt undervisere vægtes højt, da arbejdsglæde, erfaringsdeling og faglig udvikling blandt underviserne vil styrkes gennem et sådan arbejde. Uden disse netværk vil alle initiativer bliver enkeltstående og uden fælles synergi. Skabes der relationer på tværs af institutionerne, vil viden og initiativer spredes, og flere vil løfte opgaven samtidig. Netværk og samarbejde på tværs af et samlet naturfagsløft er ligeledes vigtigt. Derfor skal etableres netværk imellem uddannelsesinstitutioner op igennem uddannelsessystemet og til uformelle læringsrum og andre aktører. Således skal en bred vifte af institutioner, som eksempelvis børnehaveområdet, grundskolen (lærere og ledere), ungdomsskolen, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), ungdomsuddannelserne, men også erhvervslivet, de uformelle læringsrum, UC (University College) og universiteter, have mulighed for at deltage i relevante netværk. NTS-centeret vil, blandt andet gennem det kommunale samarbejde med koordinatoren, arbejde for at strukturere disse netværk, understøtte de netværk der allerede eksisterer og sikre etableringen af nødvendige nye samarbejdsrelationer og netværk. Herunder også arbejde med kvalificeringen af arbejdet i netværkene. NTS-centeret vil gøre en særlig indsats for, at lærere inddrages i netværk på og uden for skolerne, og for at lærerne oplever, at disse netværk ikke kun medfører flere mødetimer, men reelt betyder en gevinst for udvikling af egen undervisning inden for natur, teknik og sundhed. 14 nts-centeret

15 Område 3: God undervisningspraksis En væsentlig indsats for at forbedre undervisningen i naturfagene på landsplan er at styrke de undervisningsforløb, som anvendes i lærernes hverdag. NTS-centeret arbejder derfor målrettet på at udvikle en base for undervisningsforløb på NTSnet.dk. Målet er dels at samle og skabe overblik over de baser med undervisningsmateriale, der allerede findes - dels at udvikle nyt. NTS-centeret vil samle og udvikle: Undervisningsforløb, der er udarbejdet specielt til at vise indhold, struktur og overvejelser bag undervisningen i væsentlige temaer, der er valgt bredt indenfor naturfagene og indenfor de enkelte klassetrin. NTS-centeret vil i samarbejde med de eksisterende undervisningsmiljøer indenfor naturfagsundervisningen arbejde for at udvikle dette undervisningsmateriale, herunder også IT-baseret undervisningsmateriale. Almindelige undervisningsforløb, undervisningsmateriale, tips, tricks og ideer, der er værdifulde i udviklingen af undervisning. Et samarbejde med skoler og lærere, der skal sikre, at lærerne både kender til materialer og forløb på NTSnet.dk - og at lærere selv bidrager med egne undervisningsforløb og gode ideer. NTS-centeret samarbejder med de eksisterende undervisningsmiljøer indenfor naturfagsundervisningen om at udvikle eksempler på, hvordan undervisningsforløb i grundskolen og ungdomsuddannelserne kan produceres. Herunder tages der hensyn til såvel de formelle krav som elevernes motivation og indlæring - ligesom forløbene skal kunne evalueres. NTScenteret vil gennem det kommunale samarbejde yde en indsats for at lærerne får kendskab til NTSnet.dk - samt at der på skolerne arbejdes med at udvikle egen undervisning og bidrage til NTSnet.dk. Gennem et sådan udviklingsarbejde skabes samarbejde på tværs af faggrænser, udvikling af faglige lærerkvalifikationer og en styrket progressionen i undervisningen. Der er behov for en væsentlig styrkelse af lærernes grund læggende faglige kompetencer og færdigheder - især i faget natur/ teknik. Område 4: Sammenhængende tilbud om efter- og videreuddannelse At være en dygtig underviser i naturfagene kræver både faglig og pædagogisk kompetence. En undersøgelse som Danmarks Lærerforening har foretaget i 2007 viser, at omkring 82 % af de adspurgte natur/teknik-lærere ikke har en linjefagsuddannelse i faget. At undervise kvalificeret i et fag, man ikke har faglig baggrund for er svært! Der er behov for en væsentlig styrkelse af lærernes grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder - især i faget natur/ teknik. At være fagligt og fagdidaktisk klædt på er en forudsætning for at kunne drive god undervisning. Med et mål om at styrke børnenes nysgerrighed og læring indenfor det naturfaglige felt, er en egentlig efteruddannelse af disse lærere nødvendig. NTS-centeret vil arbejde for at styrke efteruddannelsen af lærere. Gennem den kommunale indsats og de aktiviteter, der vil ske på skolerne, arbejdes for at styrke lærernes lyst til at undervise i naturfagene. Dermed styrkes også lærernes interesse for at dygtiggøre sig indenfor naturfag. Gennem det kommunale samarbejde styrkes også forvaltningens og skoleledernes opmærksomhed og vilje til at sikre lærernes efteruddannelse. Lærere og skoleledere kan inddrages i dialog med University College og Universitetet om at formulere ønsker til efteruddannelse og forskning. Et lokalt udviklingsarbejde mellem University College, Universiteter, uformelle læringsmiljøer og skolerne vil kunne styrke efteruddannelse og uddannelse samt styrke det indbydes samspil mellem teori og praksis. Desuden vil det sprede erfaringer og viden med betydning for hverdagens arbejde på alle institutioner. NTScenteret vil arbejde for, at der etableres støttemuligheder rettet mod efteruddannelse indenfor naturfagene. nts-centeret 15

16 Område 5: Brobygning Erfaringer viser, at uddannelsesområderne i de unges uddannelsesforløb har en tendens til at lukke sig om sig selv. Grundskolen, gymnasiet og universitetet opererer inden for hver deres selvforståelse - uden i nævneværdig grad at kommunikere med hinanden. Derved bliver det i høj grad den enkelte elevs egen opgave at konstruere en bro i undervisningen og se den faglige sammenhæng i fagene i den videre uddannelse og et senere erhvervsvalg. Ved at skabe kontinuitet - bygge bro i naturfagsundervisningen fra børnehave gennem grundskole og videre til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhvervsliv - opbygges elevernes kendskab til de næste niveauer. Eleverne får på den måde hjælp til at se denne sammenhæng. NTS-centeret vil arbejde for at forbedre tilrettelæggelsen af undervisningen i natur, teknik og sundhed, så den bliver mere sammenhængende på langs igennem uddannelsesforløbet. Der ud over skal brobygning være en hjælp til de unge med hensyn til skabe interesse for - og afklaring af deres valg til videreuddannelse/erhverv inden for naturvidenskab. Der skal arbejdes for, at lærernes viden om hinandens uddannelsesområder bliver øget, og at fagsprog og begrebsapparat mellem skoleniveauerne bliver foreneligt. Derved vil lærerne i højere grad kunne oversætte og anvende den forforståelse, som eleverne har. Brobygning i praksis Der er allerede positive erfaringer med en lang række af forskellige brobygningsprojekter. I Aalborg kommune har der eksempelvis været et projekt med fokus på ung-til-ung formidling. Her forberedte gymnasieelever, som en del af deres egen undervisning, biologiforsøg rettet til en 8. klasse. Disse forsøg blev så sammen afprøvet og udført på skolen, som et led i grundskoleelevernes egen undervisning. Af andre brobygningsprojekter kan nævnes, at HTX stiller laboratorie- og lærerkræfter til rådighed for undervisning af folkeskolelever med særlig interesse for de naturvidenskabelige fag. NTS-centeret vil derfor støtte koordinatoren i at etablere netværk og samarbejder på tværs af uddannelsesinstitutioner. Derved bliver der bliver skabt en basis for erfaringsudveksling og videndeling om allerede etablerede brobygningsaktiviteter, men så der også udvikles nye typer af aktiviteter. Desuden vil vi i NTS-centeret arbejde for at fastholde og implementere eksisterende aktiviteter ved at skabe mulighederne for, at brobygningsaktiviteter i højere grad kan implementeres i skolernes dagligdag og ses i sammenhæng med fagenes faglige mål. 16 nts-centeret

17 Område 6: Et godt samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer De uformelle læringsmiljøer omfatter de ressourcer fra omgivelserne omkring skolerne, som lærerne kan benytte sig af til brug i naturfags- eller anden undervisning. Det kan være naturskoler, oplevelses- og sciencecentre, akvarier, egnsmuseer, virksomheder. Det kan også være forældre, der som rollemodeller fortæller om deres erhverv og faglighed. Læreren kan desuden flytte sin undervisning ud i naturområder omkring skolerne. Eksempelvis et lille vandhul, krattet eller skoven helt tæt på skolen. Samarbejde mellem skoler og virksomheder rummer et særligt potentiale for engageret og anvendelsesorienteret naturfagsundervisning, der tiltaler eleverne. Kommunens rolle som kommunikator er vigtig i en opstartsperiode, når det drejer sig om samarbejde med virksomheder. NTS-centeret vil bidrage med erfaringer og modeller for virksomhedssamarbejde til kommunen - og arbejde for spredning af viden imellem kommunerne. Struktur og indhold i samarbejdet med de uformelle læringsrum, og udnyttelsen af denne faglige ressource er meget varieret både på den enkelte skole, i kommunerne og på landsplan. NTS-centeret arbejder på at skabe et overblik over mulighederne for samarbejde med uformelle læringsrum for alle naturfagslærere på skolerne - herunder også inddragelse af naturen i nærområdet. På NTSnet.dk oprettes et landsdækkende kort, hvor både de uformelle læringsrum og naturområder omkring skolerne kan ses. NTS-centeret vil, gennem det kommunale samarbejde etablere kontakt mellem de uformelle læringsmiljøer og skolerne for at sikre, at oplysningerne lægges ind og udnyttes. Temadage, udbygning af netværk og eksisterende samarbejdsrelationer vil også være blandt de midler NTS-centeret vil anvende for at styrke relationerne mellem skoler og uformelle læringsrum. nts-centeret 17

18 Område 7: Events Events skal i denne sammenhæng forstås bredt som undervisningsforløb, konkurrencer eller temauger, der afsluttes med en særlig begivenhed, der skaber synlighed og markerer den indsats, som lærere og elever har ydet. En naturfagsevent kan være arrangeret på den enkelte skole, koordineret i kommunen eller bestå i deltagelse i nationalt arrangerede konkurrencer, festivaler eller kampagner. For skoler eller lærerteams, der vil starte en naturfaglig indsats, kan deltagelse i events skabe synlighed omkring naturfagsundervisningen, synlighed af dagligdagens anvendelse af naturvidenskab, og koble skoleklasser, elevteams eller lærerteams fra forskellige skoler på lokalt eller nationalt plan - således at der sker en reel videndeling og erfaringsudveksling. Events kan motivere eleverne gennem konkurrenceelement og positive sociale relationer, herunder også elev til elevundervisning og elev til forældre-undervisning. Derved styrkes læringssituationer og elevernes og lærernes samarbejde. Det er lærerens ansvar at udvælge events, der indeholder fagligt En god naturfagsevent er en begivenhed, der kan skabe aktivitet, motivation og interesse hos eleverne for at engagere sig i et relevant, naturfagligt stof. stof, arbejdsgange og tankemåder, der harmonerer med planerne for elevernes læring. Derved bliver deltagelsen i events ikke engangsbegivenheder, men en del af indsatsen for at nå de faglige mål. NTS-centeret vil gerne bidrage til at udbrede kendskabet til de landsdækkende naturfaglige events blandt lærere og koordinatorer, samt udbrede gode og lærerige erfaringer fra små lokale events udført på og imellem lokale skoler. Det vil ske både i det kommunale og regionale samarbejde og gennem NTSnet.dk. NTS-centeret vil støtte etablering, udvikling og gennemførelse af events rettet mod forskellige målgrupper i forskellig regi i hele landet. Det kan være i form af koordination af samarbejdspartnere og deltagere, profilering og eksponering, faglig vejledning. Andre eksempler på naturfagskampagner og events omfatter Grønt flag - grøn skole, First Lego League, Naturfagsmaraton og Forskningens døgn. Naturvidenskabsfestival i Helsingør I Helsingør kommune er skolernes interesse for at deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival vokset fra år til år. Alle kommunens skoler arbejder i uge 39 med årets festivaltema i undervisningen. Den enkelte lærer tilrettelægger selv sin undervisning og kan hente inspiration til temaer og aktiviteter på festivalens hjemmeside. Hver skole udvælger en række klasser og grupper, der samles om fredagen i Helsingørhallen. Her skal de udstille deres produkt og konkurrere med kommunens øvrige skoler om den bedste naturfaglige forståelse og evnen til at formidle deres arbejdet. Det er en festlig event, hvor borgmesteren uddeler præmier, og både lærere og elever vender hjem med nye ideer og inspiration. 18 nts-centeret

19

20

Handleplan for naturfag Tårnby Kommune 2011-2014

Handleplan for naturfag Tårnby Kommune 2011-2014 Handleplan for naturfag Tårnby Kommune 2011-2014 På vegne af Science Arbejdsgruppen Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag Pædagogisk UdviklingsCenter Marts 2011 Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune

Læs mere

Et Fælles Løft. Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en. National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed

Et Fælles Løft. Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en. National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed Et Fælles Løft Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed 15. februar 2008 Indhold Resumé...3 Indledning...5 Hvad er udfordringerne?...6 Strategiens

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen Sundheds- og seksualundervisning Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen ISBN 978-87-7104-472-0 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Anette Schulz & Ulla Pedersen Videncenter for Sundhedsfremme

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Af Karsten Sørensen og Børge Koch

Af Karsten Sørensen og Børge Koch Den Sundheds fremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten Sørensen og Børge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS Den

Læs mere

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Udvalgsrapport - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Initiativets formål...5 3. Et signalement af unges frivillige

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Fremtidens samarbejde

Læs mere

Selv- og medbestemmelse

Selv- og medbestemmelse Et udviklingsprojekt i SpecialUndervisningsNetværket 2013 Afsluttende rapport 1 1. Resumé Medborgerskab og selv- og medbestemmelse handler om at være en del af samfundet. For at kunne udøve medborgerskab

Læs mere

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Publikationen Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD 2013-2020 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER SEPTEMBER 2013 INDHOLD FORORD 3 NÅR VELFÆRDEN BLIVER DIGITAL 4 INITIATIVER I

Læs mere

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne!

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! FRIVILLIGRÅDET Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet April 2010 Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN

Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, maj 2005 1. udgave,

Læs mere

Lokal forebyggelse af kriminalitet

Lokal forebyggelse af kriminalitet Januar 2008 Lokal forebyggelse af kriminalitet Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde, navnlig i kreds- og lokalråd Indhold 1. Indledning

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 FORORD Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere