Den intelligente virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den intelligente virksomhed"

Transkript

1 Den intelligente virksomhed Resumé 14. januar 2009

2 1. Forord DI/ITEK og DI/Handel ønsker med denne rapport at skabe yderligere debat om virksomhedernes forretningsudvikling gennem udvikling og anvendelse af it. Midt i en finanskrise og truslen om global recession understreger rapporten, at der er masser af uudnyttede potentialer i anvendelsen af it i virksomhedernes e-business. E-business kan fortsat spille rollen som en markant driver for forretningsudvikling og dermed bidrage til at skabe en positiv bundlinje. Den virksomhed, som mestrer dette, er den itbaserede intelligente virksomhed, som vil overleve i konkurrencen. Vi har derfor i årets rapport valgt at fokusere på, hvordan it bidrager til at skabe grundlaget for fremtidens intelligente, kundeorienterede virksomhed. Fokus i rapporten er en bred anvendelse af it i alle dele af forretningen, som tilsammen understøtter e-business. E-business har omfattende gennemslagskraft i virksomheder, idet e- business indbefatter anvendelse af netværksteknologi i stort set alle arbejdsprocesser: Både internt i virksomheden og eksternt mellem virksomheden og kunden. Det fremgår af rapportens analyser, at anvendelse af it i de kunderettede aktiviteter både styrker overskud og frem for alt har sikret vækst i virksomheder gennem øget e-handel - og har sikret øgede markedsandele. Dette illustreres gennem konkrete cases og understreger dermed den store betydning af it for virksomheders økonomiske udvikling. Rapporten peger også på en række mere kvalitative tendenser, som forventes at få stor betydning mange år frem. Disse tendenser rummer både store udfordringer og markante muligheder: It er en ægte driver, når det gælder om at ændre de gamle brancheopdelinger mellem industri, service og handel. De hidtidige grænser mellem industri, handel og service bliver udviskede. I stedet er der masser af eksempler på, at industrivirksomheder outsourcer hovedparten af virksomhedens indkøb til handels- og grossistvirksomheder og/eller outsourcer produktion til underleverandører. E-business rummer både teknologi og mindset, der kan muliggøre denne outsourcing. På denne måde forsvinder de gamle klassiske industrivirksomheder og handelsvirksomheder til fordel for en ny virksomhedskonstruktion: En virksomhedssymbiose, der integrerer industri, service og handel. I forlængelse af ovenstående tegner der sig en tendens til, at industrivirksomheder i langt højere grad bliver virksomheder, der fokuserer på at skabe en langsigtet, stabil inddragelse af kunder i forbindelse med udvikling af både funktionalitet og service i den del af e- businessaktiviteterne, som fokuserer på e-handel og kunderelationer. E-handel kombineres med personlig rådgivning i et samspil mellem sælgere, eksperter, udviklere m.fl. og forskellige afdelinger hos kunden. Dette betyder, at også den klassiske opdeling mellem marketing, salg og udvikling tillige udviskes i den enkelte virksomhed. Rapporten indeholder cases, der understreger dette: Den intelligente virksomhed skal mestre, at flere afdelinger ud over salg har kontakt til kundens afdelinger gerne elektronisk. Rapportens temaer danner udgangspunkt for uddelingen af årets e-businesspris til virksomheder, som inden for særlige områder har udvist både initiativ og resultater. DI/ITEK og DI/Handel håber, at rapport og den årlige e-businesskonference kan give inspiration i både medlemskredsen og i den offentlige debat om potentialerne i e-business. God læselyst! DI/ITEK DI/Handel 2

3 Resumé Denne rapport kortlægger og analyserer en række virksomheders e-businessaktiviteter. Der fokuseres i særlig grad på de eksterne kunderelaterede e-businessaktiviteter. Som basis for rapportens analyser er der gennemført interview med 32 videnintensive virksomheder inden for industri, handel, it og transport. De 32 virksomheders udsagn om egne e-businessaktiviteter er anvendt som udvælgelseskriterium for uddybende cases med 13 virksomheder. Alle 13 cases præsenteres i rapporten. Rapportens analytiske tilgang er primært kvalitativ. Der vil således kun i forhold til overordnede resultater blive fokuseret på kvantitative aspekter ved data på aggregeret niveau. De kvalitative resultater kombineres med nogle helt overordnede kvantitative resultater, der kan udledes på tværs af de interviewede 32 virksomheder. Blandt de 32 virksomheder og de 13 casevirksomheder er der fundet nogle positive sammenhænge mellem e-businessaktiviteter og overskud samt vækst i virksomhederne. Disse sammenhænge redegøres der for i det følgende. 1.1 E-business bidrager til positiv bundlinje I rapportens dataanalyse er de 32 virksomheder, som alle er overvejende B2B-virksomheder, opdelt i 3 grupper efter gennemsnitlig overskudsgrad fra Ved denne tredeling af virksomhederne fremgår det, at jo højere overskud, som kan dokumenteres i virksomhederne, i desto større grad har disse virksomheder følgende e- businessaktiviteter: Virksomhederne satser på at have en udbygget e-handelskanal med egen webshop og detaljeret online varekatalog med et betydeligt antal varenumre og produktdata Virksomhederne har 24/7 adgang for kunderne til elektronisk ordreafgivelse, herunder har kunderne mulighed for træk på data via personaliseret indgang (ekstranet) Virksomhederne har gennem en årrække gennemført en systematisk og langsigtet allokering af ressourcer til medarbejdernes it-kompetenceudvikling Virksomhederne har høj dokumenteret performance blandt medarbejderne i forhold til succesfuldt at implementere virksomhedens e-businessaktiviteter 1.2 First mover innovation betaler sig på bundlinjen Blandt virksomheder, som i særlig grad har præsenteret nye produkter og eller nye services på markedet, er der en overrepræsentation af virksomheder med høj overskudsgrad. Det er interessant, at denne sammenhæng ikke kan findes, hvis innovationsaktiviteterne har ført til, at virksomheden har præsenteret et nyt produkt eller ny serviceydelse, som ikke er ny på markedet, men som alene er ny for virksomheden selv. Der er således en klar tendens i data, der lægger op til en konklusion om, at first mover innovation betaler sig på bundlinjen. Denne first mover position eksisterer også inden for e-business. 1.3 E-business skaber vækst og øger markedsandele Virksomhedscases i rapporten understreger, at e-businessaktiviteter, som retter sig mod at styrke kunders anvendelse af online salg og rådgivning har muliggjort dels en markant vækst i e-handlen, dels erobring af markedsandele for de pågældende virksomheder. E-business er dermed en central vækstdriver, som har styrket de pågældende virksomheders overskud ved at sikre virksomheden en styrket konkurrenceevne på kernemarkeder. 3

4 Der indgår virksomheder i rapporten, som opererer med fordobling af e-handlen årligt siden En sådan markant vækst har naturligvis bidraget til, at der er skabt øgede markedsandele inden for centrale produktområder. E-businessaktiviteterne ses således som platformen for, at der kan skabes forretningsudvikling, som sigter i mod markant vækst og udbygning af markedsandele. I flere virksomhedscases har en effektiviseringsmålsætning ikke stået centralt, selvom der også er skabt effektivisering gennem e-businessaktiviteter. 1.4 E-business skaber opbrud i branchestrukturen E-business bliver omdrejningspunkt for et opbrud i de gamle brancheopdelinger mellem industri, service og handel. Vore cases understreger, at industrivirksomheder outsourcer indkøb til handels- og grossistvirksomheder eller outsourcer egen lagerstyring til grossistvirksomheder. På denne måde fremmer e-business en forandring af de klassiske industrivirksomheder og handelsvirksomheder til fordel for en ny, mere fleksibel virksomhedskonstruktion. Denne nye virksomhedskonstruktion betyder, at forskellen mellem handelsvirksomheder og industrivirksomheder bliver betydeligt mindre. Eksempelvis vil virksomhedernes kunderettede e-businessaktiviteter blive stadig mere identiske, idet de begge er kendetegnet ved at være kunderelaterede, omfatte betydelige produktdata samt indbefatte rådgivning og services i tillæg til produktion eller distribution af produkterne. Potentialet for alliancer mellem industri og handel ligger lige for. Både funktionalitet og services i e-businessaktiviteter er præget af samme innovative tankegang, der indebærer, at kunder trækker på kommunikation fra mange forskellige hjørner af virksomheden. Dette betyder for både industrivirksomheder og handelsvirksomheder, at den klassiske opdeling mellem marketing, salg og udvikling tillige udviskes i den enkelte virksomhed. Den intelligente virksomhed mestrer, at flere afdelinger ud over salg har kontakt til kundens afdelinger. 1.5 E-business er core business Interview med de 32 virksomheder samt uddybende caseinterview understreger, at e-business er integreret i alle centrale interne og eksterne processer i virksomhederne. På denne måde er forretning og e-forretning i langt højere grad blevet én og samme proces og problemstilling, som vanskeligt kan analyseres uafhængigt af hinanden. Dette betyder, at virksomhedernes rolle som e-businesspionerer efterhånden bliver erstattet af en mere gængs position og terminologi: Virksomhederne tilstræber at blive pionerer i innovation, herunder at udvikle nye e-businessbaserede måder at skabe vækst gennem tætte netværksbaserede relationer til kunderne. E-business indeholder de rette teknologiske muligheder til at udvikle virksomhedernes relation til virksomhederne. Afgørende er, hvordan e-business som strategi integreres i virksomhedens basale virksomhedsfilosofi og selvforståelse. På denne måde er e-business blevet core business i rapportens virksomheder. 1.6 E-business med kundefokus I takt med at loyalitetsskabende videnoverførsel til kunder vinder frem i virksomheders e- businessaktiviteter, etableres et behov for en understøttende høj grad af datainteraktion med kunder. Teknologisk kommer dette til udtryk ved, at informationsteknologien udvikler sig til 4

5 mere rendyrket interaktionsteknologi, som fremmer kommunikation mellem kunden og virksomheden ved at dele oplysninger, indsamle feedback og modtage/give rådgivning. Dermed opnås et potentielt højere tilfredshedsniveau hos kunderne, da e-businessprocesserne justeres til at matche behovsrelaterede parametre. Med henblik på at sikre succes af kundefokuserede e-businessprojekter, skal virksomheder styre deres udvikling ved hjælp af en ny, simpel kundeorienteret it-governancemodel. Der skal således være en klar uddelegering af ansvar med en forretningsansvarlig som omdrejningspunkt for beslutningstagningen. It-afdelingen skal spille en faglig neutral konsulentrolle, som sammenholder projektgruppens forventninger med de tekniske begrænsninger og på den baggrund rådgive den forretningsansvarlige. Det anbefales ligeledes at udarbejde en business case i samarbejde med kunden for at opnå et bedre beslutningsgrundlag. 1.7 E-business 2.0 Casevirksomhederne i denne rapport er alle kommet langt i forhold til at realisere mulighederne inden for e-businessfeltet. Samtidig fortæller virksomhederne generelt, at de langt fra at nå i mål. Der er fortsat betydelige områder, som kan forbedres og potentialerne er store. De markante muligheder understreges ved at betragte globale tendenser på området. Udover de allerede nævnte indsatsområder inden for e-business viser det globale perspektiv eksempler på udviklingsmuligheder, der kan sammenfattes til e-business version 2.0: Outsourcing af krævende it-processer i tæt samarbejde med insourcingsvirksomheden med henblik på kontinuerlig udvikling og forbedring Konsekvent måling og benchmarking af e-businessresultater Forøgelse i antal kunder og kundesegmenter ved hjælp af alternative tilgang til e- business Udvikling af kundens samlede forsyningskæde gennem skræddersyede it-løsninger Overtagelse af ansvaret for nogle af kundens kerneprocesser Tilstedeværelsen af disse aktiviteter bekræftes ved at betragte internationale virksomheder, eksempelvis Procter & Gamble og United Parcel Service, som begge har arbejdet med e- business gennem en længere årrække, og derfor har haft muligheden for at udvikle deres kompetencer inden for området til et meget højt niveau. 5

Den intelligente virksomhed

Den intelligente virksomhed Den intelligente virksomhed Hovedrapport 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Resumé 4 2.1 E-business bidrager til positiv bundlinje 4 2.2 First mover innovation betaler sig på bundlinjen

Læs mere

Den intelligente virksomhed

Den intelligente virksomhed DI ANALYSE Den intelligente virksomhed Hovedrapport > Virksomheder med overskud har i højere grad investeret i e-businessløsninger. > Virksomhedernes e-businessaktiviteter inden for online salg og rådgivning

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum Kursusforløb: Sæt kunden i centrum Kursusforløbet Sæt kunden i centrum - hvorfor deltage? Kursusforløbet Sæt kunden i centrum, som Dansk Erhverv arrangerer i samarbejde med Networked Business Initiative

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering

Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Kan suboptimering undgås?

Kan suboptimering undgås? 1 Kan suboptimering undgås? Hvordan du kan bruge procesmodellen til at overskue de nødvendige forandringer. Tiderne er ved at skifte. Igennem lang tid har vi været vant til at høre om vækst, optimisme,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling Salgstrends 2017 Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling Salgsmål 2016 Over 110% 101-110% 100% 7% 16% 24% 47% når salgsbudgettet for 2016. 47% af sælgerne mener, at deres

Læs mere

NATIONALT INDEKS FOR KUNDEORIENTERING. Hovedresultater

NATIONALT INDEKS FOR KUNDEORIENTERING. Hovedresultater NATIONALT INDEKS FOR KUNDEORIENTERING Hovedresultater 2 Nationalt Indeks for Kundeorientering INDLEDNING Positive og differentierede kundeoplevelser har udviklet sig fra at være nice-to-have til at være

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Design Delivers Mette Fjord Sørensen Chef for forskning og videregående uddannelser, DI. Christian Bason Adm. direktør, Dansk Design Center

Design Delivers Mette Fjord Sørensen Chef for forskning og videregående uddannelser, DI. Christian Bason Adm. direktør, Dansk Design Center Design Delivers 2018 Mette Fjord Sørensen Chef for forskning og videregående uddannelser, DI Christian Bason Adm. direktør, Dansk Design Center Design En systematisk, skabende proces. Processen er visuel

Læs mere

RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING

RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING TENDENSER OG BEDSTE PRAKSIS TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR EJJ@RAMBOLL.COM +45 5161 7871 1 TEKNOLOGIEN

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik?

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Lidt baggrund Verden er af lave WTF syndromet? Kernefamiliens relevans? Og hvad med erhvervslivet? Og det kommunale Danmark? Udfordringer

Læs mere

Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI

Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI Workshop om evaluering og effektmåling af offentlig-private innovationsprojekter (OPI) 11. april 2012 Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI Dagsorden 1. Baggrund 2. Om analysen 3. Resultater

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Møde med Holger Christiansen 06/10/14

Møde med Holger Christiansen 06/10/14 Møde med Holger Christiansen 06/10/14 Hvem er jeg? Lidt statistik Konkrete B2B data fra undersøgelse Dansk industri, 2013 Fremtidens salg og E-business En undersøgelse af mere end 400 handels virksomheder

Læs mere

Tjekliste til øget bundlinje, cashflow og værdi

Tjekliste til øget bundlinje, cashflow og værdi Tjekliste til øget bundlinje, cashflow og værdi Med udgangspunkt i virksomhedens værdigrundlag er det opgaven for bestyrelse og daglig ledelse af enhver virksomhed, at skabe øget afkast og værdi til ejerne.

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Succesfuld Digital Transformation

Succesfuld Digital Transformation Succesfuld Digital Transformation Analyse af succesfulde digitale transformationsprocesser i SMV er HANNE SHAPIRO Futures Hovedresultater HANNE SHAPIRO Futures Den digitale transformationstrappe Digitalisering

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Din branches e-handel

Din branches e-handel B2B e-handelsanalyse 2017 23. jan. 17 B2B e-handelsanalyse 2017 Din branches e-handel Gennemført i samarbejde med EPINION Din branches e-handel Analysen er en opfølgning til DI Handels store B2B e-handelsanalyse,

Læs mere

ecapacity Digitale kanaler: Strategi Eksekvering Analyse

ecapacity Digitale kanaler: Strategi Eksekvering Analyse ecapacity Digitale kanaler: Strategi Eksekvering Analyse Strategi, eksekvering og analyse ecapacity tilbyder end-to-end forbedring af digital performance ecapacity har indgående erfaring med at udvikle

Læs mere

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.

Læs mere

Hvordan kan virksomheder i livsstilsog designbranchen berige deres forretning med data?

Hvordan kan virksomheder i livsstilsog designbranchen berige deres forretning med data? Little Big Data Hvordan kan virksomheder i livsstilsog designbranchen berige deres forretning med data? Hvor langt er virksomheder i livsstils- og designbranchen egentlig med digitaliseringen? Hvad er

Læs mere

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så

Læs mere

Intelligent forretning på B2B-markedet. Januar 2009

Intelligent forretning på B2B-markedet. Januar 2009 Januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2 2. Hovedrapportens konklusioner 3 3. Sammensmeltning af brancher gennem e-business 5 4. Sanistål e-business understøtter vækststrategien 6 5. Solar en grossistvirksomhed

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering september 2011 Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering Resume Vilkårene for at drive og udvikle virksomheder i Danmark bliver stadigt mere komplekse, og det giver ekstra udfordringer i

Læs mere

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Danske virksomheders outsourcing en succeshistorie?

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater Om PwC s Global CEO Survey 2016 PwC s Global CEO Survey er en af verdens førende toplederundersøgelser og er i år gennemført for 19. gang. Flere end 1.400

Læs mere

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2015 Kære Modtager Dette nummer holder dig opdateret med nyheder, nye arrangementer og inspiration. God læselyst. Business Fredericia Resultat af Business Fredericia's kendskabs-

Læs mere

Værditilvækster - Hvilke behov har de?

Værditilvækster - Hvilke behov har de? Værditilvækster - Hvilke behov har de? Fra lead user interviews VirksomhedsRådgivning Kunden oplever et hul i DLBR s ydelser : - Indsigt i virksomhedsforhold gerne fra andre brancher - Kobling af status

Læs mere

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/ VelfærdsPartnerskab Nye løsninger på velfærdsområdet Fremtidens udfordring Samfundet står over for en global udfordring. Den demografiske udvikling betyder, at der er færre hænder til at løse stadig flere

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Simplify to optimize. Simplimize / METODE 02

Simplify to optimize. Simplimize / METODE 02 Simplify to optimize Simplimize / METODE 02 01 01 Simplimize / METODE Simplimize Simplimize / METODE 02 02 Høj lagerbinding Lang omstillingstid Stigende antal komponenter Nævn bare én virksomhed, som har

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og Thürmer Tools Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunderne banede vejen ud af krisen. Fremadrettet ser Thürmer Tools store

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

QUICK GUIDE. IT-chef - skab forandring og indflydelse

QUICK GUIDE. IT-chef - skab forandring og indflydelse QUICK GUIDE IT-chef - skab forandring og indflydelse I disse dage gennemgår mange organisationer store forandringer, fordi måden at drive forretning på har ændret sig markant. Konkurrencen er stigende

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

Danske virksomheder har store digitale ambitioner, men, men, men...

Danske virksomheder har store digitale ambitioner, men, men, men... Danske virksomheder har store digitale ambitioner, men, men, men... Foto: Colourbox LEDELSE & ORGANISATION Af Jesper K. Jørgensen 7. sep. 2018 Kl. 9:45...de este har alt for få, konkrete, effektive indsatser!

Læs mere

Holstebro Goes Global. Effektmåling og evaluering af vækstinitiativ

Holstebro Goes Global. Effektmåling og evaluering af vækstinitiativ Holstebro Goes Global Effektmåling og evaluering af vækstinitiativ Ole Bisleth Oktober 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Opgavens indhold og fremgangsmåde... 3 1.1.1 Evaluering og effektmåling af eksportfremstød

Læs mere

DI-branchernes forhold til digitalisering

DI-branchernes forhold til digitalisering DI-branchernes forhold til digitalisering Digitaliseringen påvirker brancherne forskelligt. For at få bedre indblik i digitaliseringens betydning inden for de enkelte brancher har DI s digitaliseringsindsats

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del IV: Valgfrit fagelement - Specialemodul - Emnekatalog Ikrafttrædelse: 21. august 2017 Gældende for indskrivning

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

10teser om service. Søren Bechmann sorenbechmann.com

10teser om service. Søren Bechmann   sorenbechmann.com 10teser om service Søren Bechmann www.sorenbechmann.com sb@ sorenbechmann.com +45 4044 7828 @sorenbechmann 1 Service er et brand in action 1 Service er et brand in action Stærke brands skabes ikke primært

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009:

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009: Indledning Dette notat præsenterer hovedresultaterne af Dansk Erhvervs undersøgelse af, hvordan virksomhederne arbejder med den værdibaserede

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Canon Essential Business Builder Program Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Essential Business Builder Program - Introduktion Det er udfordrende at drive en printforretning.

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

DIGITALISERING, DANNELSE OG DEMOKRATI

DIGITALISERING, DANNELSE OG DEMOKRATI DIGITALISERING, DANNELSE OG DEMOKRATI HVAD SKAL DER TIL FOR AT LYKKES MED DIGITAL BORGER KOMMUNIKATION? EJVIND JØRGENSEN, DIREKTØR, EJJ@RAMBOLL.COM, +4551617871 TORSDAG DEN 24. APRIL 2014 TEMAER Fakta

Læs mere

Tjekliste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab

Tjekliste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab liste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab En vindervirksomhed er en virksomhed, der igennem sit strategiarbejde og handlekraftig eksekvering af sin Vinderstrategi sikrer sig som morgendagens vinder,

Læs mere

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Dansk Industri og Transportministeriet, 15. januar 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

En fleksibel og ligetil. løsning for alle. Få værdifuld indsigt med intelligent software

En fleksibel og ligetil. løsning for alle. Få værdifuld indsigt med intelligent software En fleksibel og ligetil løsning for alle Få værdifuld indsigt med intelligent software En fleksibel og ligetil løsning for alle Dialog Data har udviklet VIS - en samlet standard Business Intelligence-

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Strategi for Dansk Design Center

Strategi for Dansk Design Center Designanvendelse Strategi for Dansk Design Center 2019-2021 Side 1 Forord Forord De næste 40 år I 2018 fejrer Dansk Design Center sit 40 års jubilæum. Vi har gennem hele vores historie arbejdet for at

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 18. maj 2009 Vækstbarometer Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Finanskrisen har bredt sig til flertallet af virksomhederne de

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE OVERORDNET FORMÅL MED UDDANNELSEN Danske Arkitektvirksomheder lancerer i samarbejde

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-

Læs mere

ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING

ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING ANNA SCHOU, KØBENHAVNS KOMMUNE, KONCERN SERVICE, KT.CHEF, MEDLEM AF KL S IT ARKITEKTUR RÅD JØRGEN KRISTENSEN RASCH, DIGITALISERINGSCHEF, EGEDAL KOMMUNE,

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Digital Transformation og digital modenhed

Digital Transformation og digital modenhed Digital Transformation og digital modenhed Udviklingsgruppen for Kommuner Aarhus den 10. maj 2019 Anja Reinwald ar@dinst.dk Følg os på LinkedIn, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller betjen dig selv på CURICO.DK

Læs mere

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud

Læs mere

Vision. - fordi viden forpligter

Vision. - fordi viden forpligter Vision - fordi viden forpligter Mission Danske Advokater er den forening, hvor danske advokatvirksomheder i fællesskab arbejder for at udvikle og styrke advokatbranchen og den enkelte virksomhed til gavn

Læs mere

pwc.dk/tillidsbarometer Tillidsbarometeret 1. halvår 2018

pwc.dk/tillidsbarometer Tillidsbarometeret 1. halvår 2018 pwc.dk/tillidsbarometer Tillidsbarometeret 1. halv 18 Indholdsfortegnelse Introduktion til Tillidsbarometeret...3 s tillid til hinanden...4 Tillid til offentlige myndigheders databehandling...5 Tillid

Læs mere

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har

Læs mere

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE Analysen sætter fokus på industrielle vækst-smver Fire centrale spørgsmål: 1. Hvem er vækstvirksomhederne? Hvor mange er de? Hvor kommer de fra?

Læs mere

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator

Læs mere