Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 N O T A T Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med udgangspunkt i rammefinansiering frem for aktivitetsfinansiering. Det vil give en bedre understøttelse af såvel de økonomiske som de sundhedspolitiske målsætninger på området. Modellen forudsætter fortsatte målinger af effektivitet/produktivitet, og takststyring på udvalgte (relevante) områder. Patientrettighederne, som nu også omfatter udredning, giver sikkerhed for at mindre aktivitetsfinansiering, ikke indebærer lavere service med risiko for længere ventetider for borgerne. Det danske sundhedsvæsen er aktivitetsstyret. Det gælder såvel sygehusene som alle yderne i praksissektoren. Praksisområdet er reguleret via overenskomsterne. På sygehusområdet skyldes aktivitetsstyringen primært de incitamenter, der er indlagt via den statslige aktivitetsafhængige finansiering og kommunal medfinansiering af sundhedsområdet. Endvidere har der via økonomiaftalerne været krav om takststyring. Aktivitetsstyringen har været hensigtsmæssig i en periode, hvor man ønskede en høj aktivitet og også var villig til at finansiere den. Det har således været et centralt politisk mål gennem de seneste 10 år, at afdelinger, der gjorde en ekstra indsats (opgjort som DRG-point), skulle belønnes. Opgaven i det danske sundhedsvæsen har nu ændret sig. Rammevilkårene i de kommende år vil være begrænsede med kontrolleret økonomisk vækst kombineret med et større fokus på effektive behandlingsmetoder (herunder telemedicin) og altid at lave den rigtige aktivitet, dvs. den der giver størst mulig sundhed. Endvidere er der større politisk fokus på mindsket ulighed i

2 sundhed og bedre forebyggelse, som heller ikke er foreneligt med et system der giver incitament til at have så høj aktivitet som muligt. Side 2 Internationalt er der samtidig en erkendelse af, at fee-for-service systemer, som det danske, fungerer uhensigtsmæssigt i forhold til en økonomisk presset situation, og det fokus på øget kvalitet man ønsker på sundhedsområdet. KPMG konkluderer således, at grunden til, at effekterne i sundhedsvæsenet ikke er optimale, er den måde finansieringen er skruet sammen på 1. Der er således taget store skridt i retning af alternativer til aktivitetsfinansiering i blandt andet USA, England, Skotland og Sverige i de senere år. Endelig kan det indvendes at den nuværende styringsmodel er præget af en række tekniske paradokser, som ikke er holdbare på sigt. Det har således været et centralt fælles mål at neutralisere virkningen af aktivitetspuljen ved de årlige økonomiforhandlinger, for at undgå at den virker udgiftsdrivende. Derudover er selve puljen præget af mange tekniske vanskeligheder, der giver sig udslag i mange forhandlede korrektioner og senest en fejl i opgørelsen på ½ mia.kr. Det vanskeliggør brugen af puljen som styringsredskab og taler i sig selv for en radikal ændring. Udfordringerne i den økonomiske styring i dag Incitamenterne i sundhedsvæsenet i dag understøtter ikke ønskerne om øget kvalitet og mere sammenhæng. Det skyldes blandt andet, at sundhedsvæsenet er aktivitetsstyret, det vil sige, at sundhedsaktører belønnes ud fra en afregning per ydelse. Dermed er det prisen for de enkelte ydelser og ydelsernes omfang, der får en afgørende betydning for indsatserne i sundhedsvæsenet. Incitamenterne burde i højere grad understøtte et fokus på kvalitet, det vil sige, at indsatser og prioriteringer baserer sig på, hvad der er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt og bedst for patienten. Aktivitetsstyring med den statslige aktivitetspulje og kommunal medfinansiering skal sikre en høj aktivitet og en stadig vækst på sygehusene - ellers får regionerne ikke de aftalte penge. DRG-systemet, som danner grundlag for aktivitetsstyringen på sygehusområdet, og takststyring gør, at sygehusene er fokuseret på aktivitet og på at tiltrække patienter. Denne styring giver dermed ikke i sig selv incitament til at holde patienter raske eller håndtere dem uden for sygehusregi. 1 Contracting value: shifting paradigms, KPMG International, 2012

3 Samtidig er produktivitetskravet i sygehusvæsenet alene en opgørelse af mere aktivitet for pengene. Der indgår ingen overvejelser om, hvorvidt det er den rigtige aktivitet til de rigtige ressourcer. Side 3 Den kommunale medfinansiering er baseret på en ide om, at det er kommunerne, der sidder med nøglen til - og har den primære interesse i - at begrænse udgifterne på sygehusene. Det er på trods af, at det er regionerne, der får langt den største besparelse ved at forebygge en indlæggelse eller et ambulant besøg. Organiseringen og honoreringen per ydelse i almen praksis medfører, at det er vanskeligt at give de praktiserende læger et større populationsansvar. Samtidig er der ingen sikkerhed for, at større udgifter i almen praksis indebærer mere sundhed og/eller lavere udgifter andre steder. Aktivitetsfinansieringen af regionerne svækker regionernes incitament til for eksempel at omlægge behandling under indlæggelse til ambulant, fordi det vil medføre en lavere afregning. Omlægning af aktivitet, vil også kunne medføre en besparelse for sygehusene, men den forringes, når finansieringen udebliver. Samtidig vil indsatser for at flytte aktivitet uden for sygehusene og til at agere mere udadvendt koste penge, men de vil ikke give nogen finansiering i det nuværende regime. Aktivitetsstyring har også haft en positiv effekt i og med, at aktiviteten er steget, og ventetiderne til sygehusbehandling er faldet. Samtidig er produktiviteten steget år for år, hvilket betyder, at der udføres flere behandlinger for de samme penge. Men samtidig har der været stor udgiftsvækst og vilje til at finansiere denne. Nu står vi overfor andre økonomiske udfordringer, der kræver, at vi vender blikket mod at skabe mest mulig sundhed for pengene. I den sammenhæng vender incitamenterne den forkerte vej og virker samtidig modsatrettede dels mellem regioner og kommuner dels i forhold til at nå målet om øget kvalitet i sundhedsvæsenet. Den økonomiske styring skal i højere grad understøtte omlægning af aktivitet fra indlæggelse til ambulant behandling, regionernes og kommunernes initiativer til at forebygge indlæggelser, at ekspertisen på sygehusene gøres tilgængelig for praksisområdet og kommunerne mv. Nedenfor beskrives eksempler på initiativer, der flytter behandlingsaktivitet væk fra sygehusene, og som flere regioner er i gang med på trods af incita-

4 menterne i den nuværende økonomiske styring. Initiativerne giver både sundhedspolitisk og samfundsøkonomisk gevinst, og det er derfor problematisk, at de nuværende incitamenter er en barriere for, at initiativerne implementeres i større skala eller flere steder. Side 4 De fælles akut modtagelser, FAM, skal sikre en hurtig diagnosticering, så patienten undgår at blive indlagt, hvis det er muligt. Den Tværfaglige udrednings enhed, TUE, er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital. TUE har til formål at give sårbare ældre medicinske patienter et hurtigt, sammenhængende, målrettet patientforløb, så de undgår en indlæggelse. Speciallæger fra Bispebjerg Hospital samarbejder med sygeplejersker, ansat af København Kommune, om at udrede, behandle og pleje de akut syge ældre medicinske patienter. Projektet er dermed målrettet den gruppe af patienter, som ikke behøver indlægges. En undersøgelse fra Bispebjerg Hospital fra 2010 viser således, at 15 procent af indlæggelserne for de ældre medicinske patienter kunne have været forebygget, hvis patienten blev sat i behandling eksempelvis for en begyndende lungebetændelse eller urinvejsinfektion og derefter sendt hjem med umiddelbar opfølgning fra den kommunale hjemmepleje. Integrated Care projekter som TUE har til formål at undgå unødvendige indlæggelser og forbedre patientforløb, ved at regioner, sygehuse og kommuner samarbejder og koordinerer deres indsats. På den måde sikres et sammenhængende forløb for den enkelte patient og størst mulig kvalitet i behandlingen. Telemedicin kan i stadig større grad gøre det muligt at flytte behandlingen ud i patientens hjem, så patienten undgår at møde op til et ambulant besøg. Den økonomiske styring skal derfor understøtte sygehusenes udgående funktioner som for eksempel øget brug af telemedicin. Sygehusene skal være mere udadvendte og anvende deres ekspertise udadtil. Det indebærer blandt andet telefontilgængelig for rådgivning og vejledning. Der skal også være økonomisk incitament til at udføre sådanne aktiviteter, som ikke udløser finansiering, men som kræver investeringer og en indsats fra sygehusenes side. Fagfolkenes tid skal anvendes rigtigt uden hensyn til aktivitetsmål.

5 Det er desuden et afgørende element, at patienterne er en aktiv medspiller i deres behandlingsforløb. Det medfører, at det ikke skal være økonomiske incitamenter, der skal være styrende for valg af behandling, for eksempel operation fremfor træning, fordi operation medfører finansiering, og det gør træning ikke. Et andet eksempel er kræftkontroller, hvor patienten ofte er den bedste til at vurdere behovet. Derfor skal kontroller ikke gennemføres automatisk, men når der vurderes at være et behov. Side 5 Økonomisk styring skal fremme kvalitet og bedre sammenhæng Den økonomiske styring skal derfor ændres, så den understøtter samfundsøkonomiske hensigtsmæssige løsninger, herunder at behandlingen flyttes uden for sygehusenes mure og tættere på borgerne, når det er muligt. Den økonomiske styring skal ligeledes understøtte en mere udadvendt sygehussektor. Det naturlige alternativ til de nuværende finansieringssystemer er rammefinansiering af regionerne. Det vil sige, at midlerne til regionerne tildeles per indbygger ligesom bloktilskuddet. Det er også en trend, der ses internationalt, hvor flere lande gør op med aktivitetsstyring og bevæger sig over mod en kombination af forskellige styringsværktøjer og finansieringssystemer til at understøtte koordination og effektiv behandling. Det er således udtryk for en naturlig udvikling og modenhed i systemet, der fordrer en ny type finansieringsstruktur. Det er derudover en nødvendig udvikling for at imødekomme de stramme økonomiske rammer, som sundhedsvæsenet er underlagt i fremtiden. I England tvivler man på, at udfordringerne i sundhedsvæsenet imødekommes af resultaterne af de økonomiske incitamenter i aktivitetsstyringen. Blandt andet peger erfaringer på, at aktivitetsstyring ikke fører ressourcerne derhen, hvor behovet og effektiviteten er størst. Der er manglende effekt i forhold til at flytte aktivitet fra sygehusene til andre aktører, koordination af behandlingsforløb, forebyggelse og tidlige interventioner. Tværtimod er de økonomiske incitamenter i aktivitetsstyring måske med til at opstille barrierer for at flytte aktivitet ud fra sygehusene, tidlig intervention, forebyggelse og integrated care/shared care. Derfor er der behov for at arbejde med nye finansieringsmodeller, der flytter fokus fra aktivitet til effekt. Det er netop årsagen til, at aktivitetsbaseret styring diskuteres lige nu i England i forbindelse med deres QIPP Quality, Innovation, Productivity and Prevention - satsning og den tilknyttede struk-

6 turelle reform med etablering af Clinical Commissioning Groups (på almen praksis området). 2 Side 6 Rammefinansiering giver ideelt set optimal understøttelse af, at man overholder de økonomiske rammer, samtidig med at der gives et stærkt incitament til at vælge de mest effektive løsninger, også når det eksempelvis indebærer en lavere registrerbar aktivitet på sygehusene. Rammefinansiering giver dermed et stærkere incitament til øget forebyggelse og til at undgå unødig aktivitet for eksempel gennem mere samarbejde med kommuner, flere udgående funktioner, ny opgavefordeling med praksissektor og stratificering af patientgrupper (på basis af målrettede analyser af behandlingsbehov og effekt på sygehuse og afdelinger). Rammefinansiering skal kobles med patientrettighederne, og de økonomiske rammer skal overholdes. Samtidig skal regionerne løbende forbedre sig på udvalgte kvalitetsparametre og effektivitetsparametre. Det er vigtigt at understrege, at rammefinansiering forudsætter synlighed om effekter, herunder også at der fortsat er stort fokus på produktivitets- og effektivitetsudvikling. Rammestyring som bærende princip for sundhedsvæsenet vil i sin ideelle form indebære: 1) Afskaffelse af kommunal medfinansiering 2) Aktivitetspuljen udbetales over bloktilskuddet 3) Takststyring af sygehusene kan anvendes i regionerne i det omfang, de finder det relevant, for eksempel til at håndtere områder hvor der ønskes øget aktivitet eller særligt produktionsorienterede områder. 4) Aktivitetsregistrering skal fortsat bruges for regionernes styring og til brug for fortsatte produktivitetsmålinger, benchmarkings mv. Rammefinansiering vil dog næppe kunne stå alene i sin mest klassiske form som styringsmodel for sundhedsvæsnet. Der vil være behov for at supplere med øvrige styringsredskaber, som sikrer fortsat udvikling af produktivitet (som til en vis grad understøttes i det nuværende regime) og mere fokus på effektivitet og kvalitet. Ovenstående kunne derfor suppleres med: 2 Payment By Results, Kingsfund, 2012

7 5) Udvikling af produktivitetsmålinger, der i højere grad tager højde for, at der kan være behov for en omstilling af sygehusaktiviteten for at sikre bedre effektivitet af behandlingen. 6) Udvikling af supplerende målinger, der i højere grad viser effektiviteten af det samlede sundhedsvæsen i regionen (så det for eksempel bliver muligt at opgøre de samlede udgifter til et givet behandlingsområde i en region på tværs af sektorer og holde det op imod kvaliteten). 7) Regional forpligtelse til at anvende takststyring på udvalgte områder, hvor der er enighed med staten om, at det er særlig meningsfuldt. Herunder eventuelt også aftaler om særlige fokusområder. 8) Politisk forpligtelse til at forfølge overordnede kvalitetsmål (jf. triple aim i økonomiaftalen for 2013). Side 7 På baggrund af ovenstående bør rammefinansiering kombineret med eksisterende patientrettigheder og kvalitetsmål være det bærende princip for den økonomiske styring af sundhedsvæsenet.

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Strategi for fremtidens ambulante behandling

Strategi for fremtidens ambulante behandling Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0

Læs mere

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik I Danmark har borgerne ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Det er også kendetegnende, at sundhedsvæsenet finansieres solidarisk

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Aktivitetspuljen 2017

Aktivitetspuljen 2017 Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse

Læs mere

2 www.regionmidtjylland.dk

2 www.regionmidtjylland.dk DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter

Læs mere

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk N O T A T Produktiviteten i den regionale sektor Produktivitetskommissionen har tilbudt Danske Regioner at bidrage med bud på drivkræfter og barrierer mv. for produktivitetsudviklingen i den offentlige

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Regeringen nedsatte i april 2012 Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet med deltagelse af Danske Regioner,

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler

Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler Økonomistyring og takststyring Indførelse af takststyringen indebærer

Læs mere

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmgade 10-12 1216 København K im@im.dk 23-03-2011 Sag nr. 07/513 Dokumentnr. x/11 Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Til Praktiserende Lægers Organisation Att.: Formand Henrik Dibbern 29-06-2012

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Fokus på sammenhæng og sektorovergange

Fokus på sammenhæng og sektorovergange Når ældre borgere bliver patienter og del af det nære sundhedsvæsen Sammenhæng i sundhedssektorens indsats Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg Fokus på sammenhæng og sektorovergange Fru.

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Styrings- og afregningsmodeller set i et ledelsesperspektiv

Styrings- og afregningsmodeller set i et ledelsesperspektiv Ledere og sundhedsvæsenet er det noget særligt? DSS seminar, Aarhus Universitetshospital 8. november2016 Styrings- og afregningsmodeller set i et ledelsesperspektiv (og i krydsfeltet mellem ønsker om ændring

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Vedr.: Regeringens økonomiforhandlinger med hhv. KL og Danske Regioner om økonomien i 2013

Vedr.: Regeringens økonomiforhandlinger med hhv. KL og Danske Regioner om økonomien i 2013 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 2870.45 VP

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere