Beskrivelse af læreplansarbejdet, - visioner, værdier, metoder, modeller og værktøjer.

Transkript

1 Beskrivelse af læreplansarbejdet, - visioner, værdier, metoder, modeller og værktøjer.

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Visionen for et godt børneliv... 2 Værdier:... 3 Indledning... 4 Formål og principper for læringen i dagtilbud... 4 Fremtidens Dagtilbud... 5 Fase 1: Forberedelse af pædagogisk forløb... 6 Fase 2: Planlægning af pædagogisk forløb... 6 Fase 3: Gennemførelse af pædagogisk forløb... 6 Fase 4: Evaluering og refleksion... 6 Det dynamiske læringsmiljø... 7 Børnegruppen... 8 Pædagogisk personale:... 9 Et målrettet forældresamarbejde Ledelse som drivkraft LP-modellen og Herningmodellen LP-modellen Herningmodellen Dokumentation og evaluering Udfordringer Forskning og evidens Grønne spirer Børnemiljøvurdering Der udarbejdes i 2015 en børnemiljøvurdering, som tager sit afsæt i en LP kortlægningsundersøgelse, der er iværksat i efteråret 2014, hvor børn, personale og forældre har været inddraget Børn med særlige behov Politiske årsmål Fokusområde Flere inkluderes i almenområdet Fokusområde Flere gennemfører en ungdomsuddannelse

3 Forord BØRNELIV, - det bedste liv Børneliv er fusioneret med Skovmyren pr. 1/ i forbindelse med omstrukturering af dagtilbuddene i Herning Kommune. Børneliv rummer børn i alderen fra 0 år til udgangen af 4. klasse og består af 4 afdelinger, samt tilhørende juniorklubber: - Præstegårdvej, der er normeret til 66 børnehavebørn. - Strandvejen, der er normeret til 48 børnehavebørn samt 58 af de mindste skolebørn. - Nøddevej, der er normeret til 110 af de ældste skolebørn. - Skovmyren, der er normeret til ca. 120 børn i alle aldersgrupper. - Juniorklub for 5. og 6. klasse i samarbejde med Skalmejegården i Sunds. - Juniorklub i Ilskov, også for 5. og 6. klasse. Institutionen har en bus (en del af normeringen), som benyttes i den/de afdelinger, hvor der aktuelt er størst behov. Læreplansarbejdet for de kommende 2 år pågår med en ny og anderledes struktur og organisering, da vi i Børneliv arbejder med LP, Herningmodel (LP, PALS og DUÅ) og projektet Fremtidens dagtilbud. Denne struktur og organisering er beskrevet på de kommende sider. Visionen for et godt børneliv - Vi tror på livslang udvikling/læring, da barnet er født til at søge udvikling og udfordringer gennem selvfornemmelsen. Barnet har en iboende ressource til at være unikt og socialt Hvorfor: Barndommen har en egenværdi, hvor opdragelse og oplevelse bliver den erkendelse, der danner barnets identitet, og barnet har ret til udfordringer i dagligdagen, der udvikler alsidige kompetencer. Hvordan: Dette sker i en anerkendende relation, hvor den voksne er opmærksom på, hvad der påvirker børn, hvordan de påvirkes, og hvordan der sikres barnet mulighed for at udvikle sig. De læreprocesser, der dannes, skal være uformelle, da barnet selv erobrer verden på sin facon, og derfor har trang til at udforske. Vi er bevidste om, at forudsætninger for et godt børneliv er et sted med frihed under ansvar, medbestemmelse, fysisk plads til udfoldelse, og hvor de voksne deltager i fællesskabet med nysgerrighed. 2

4 Værdier: Vi arbejder ud fra tre hovedværdier, som understøttes af egenskaber og opmærksomhedsfelter hos medarbejderne (værdierne skal op til revurdering i efteråret 2015): Anerkendelse: At vi voksne - er indlevende, er troværdige, - udviser åbenhed, - er inkluderende, - oplever tillidsfulde børn, - er autentiske og lyttende. Engagement: Tillid: At vi voksne - er nærværende, - er nysgerrige, - kan være/ er spontane, - er aktive sammen med børnene, - er kreative. At vi voksne - har frihed med ansvar, - bygger dialogen på faglige og objektive kriterier i en åben atmosfære, - oplever trygge børn, - oplever, at børn udfordres forskelligt, alt efter kompetencer og forudsætninger. Vi ønsker bl.a. at udfordre børnene i inkluderende læringsmiljøer gennem: - Leg - Grønne spirer - Udeliv - Dyrehold - Bevægelse - Sprogarbejde - Tal og begreber - Traditioner og årstider - Rollespil - Ledelse af børnegrupper Udfordringerne udspiller sig forskelligt, alt efter den enkelte afdelings ønsker, behov og muligheder. På vegne af Bestyrelse og personale i Børneliv Navn, bestyrelsesformand Tom Facius Madsen, leder 3

5 Indledning Formål og principper for læringen i dagtilbud Formålet med de pædagogiske læreplaner er, - At vi bidrager til, at børnene bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i de fællesskaber, som omgiver dem i institutionen. - at der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyn- tagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Målet er: - At barnet rustes til at begå sig i livet. Hvorfor: - Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, og ved at den voksne skaber aktiviteter og understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring i samspillet. - Relationskompetencer hos personalet er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling. Hvordan: De seks temaer, som der lovmæssigt stilles krav om dokumentation af, vil fremgå af det følgende materiale. Vi har i Børneliv valgt at lade materialet fra projektet Fremtidens dagtilbud være det primære arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde. 4

6 Fremtidens Dagtilbud KORT FORTALT, uddrag fra hæftet basismodellen (se bilag) Rammen for det pædagogiske arbejde i Fremtidens Dagtilbud består af følgende elementer: At vi arbejder med pædagogiske forløb med strukturerede pædagogiske aktiviteter i mindre børnegrupper (jo ældre børnene er, jo større grupper). At vi arbejder integreret med læreplanstemaer i tre fem-ugers perioder hvert halve år fra august 2014 til juli De pædagogiske forløb tilrettelægges, så vi minimum to gange om ugen gennemfører forløb i de enkelte børnegrupper af ca. en halv times varighed (for skolebørn 1 gang om ugen, men i længere tid) og at vi herudover har fokus på, hvordan vi understøtter det integrerede arbejde i vores øvrige aktiviteter i dagtilbuddet. At vi arbejder med en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik som ramme om de tre femugers aktivitetsforløb. Dette arbejde bliver omsat i et didaktisk proceshjul med følgende faser og opgaver: 5

7 Fase 1: Forberedelse af pædagogisk forløb Analyse af børnegruppen (kun vuggestue og børnehave) Vi starter med at gennemføre en analyse af børnegruppens forudsætninger og kompetencer. Dette sker med afsæt i Læringshjulet, som vi har adgang til via ipads og pc ere. Der gennemføres en fuld analyse forud for den første fem-ugers periode. I de efterfølgende forløb skal vi blot reflektere over udviklingen i børnegruppen i forhold til den første analyse. Analyse af egen praksis Vi skal også sammen foretage en analyse af vores eksisterende praksis med udgangspunkt i de principper for interaktionen mellem voksen og barn og for de fysiske rammer, som findes i aktivitetstemahæfter. Det væsentlige er, at vi i refleksionsgruppen reflekterer med hinanden over, hvad der kendetegner interaktionen med børnene i dag, og hvor vi ser behov for ændringer. Fase 2: Planlægning af pædagogisk forløb Udvælgelse af fokusområder, pejlemærker, læringsområder og læringsmål På baggrund af vores analyse af børnegruppen skal vi udvælge, hvilke fokusområder og læringsområder vi vil arbejde med i den forestående fem-ugers periode, og hvilke pejlemærker og mål vi vil have fokus på i arbejdet. Vi skal udvælge mindst ét fokusområde og læringsområde og mindst ét læringsmål for hvert læringsområde. Dette sker med afsæt i et planlægningsredskab, der er tilgængeligt på vores ipads/pc ere. Refleksion over og planlægning af aktiviteter og brug af pædagogiske principper Vi skal udvikle og tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter til et fem-ugers forløb. Det pædagogiske forløb skal belyse det aktuelle læreplanstema, fx naturen, fra forskellige perspektiver, og vi skal samtidig tilrettelægge aktiviteter, hvor vi arbejder med udvalgte mål i forhold til barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglige udvikling og naturfænomener, forstået som matematik og problemløsning. Fase 3: Gennemførelse af pædagogisk forløb Anvendelse af pædagogiske principper og strategier I gennemførelsen anvender vi løbende de pædagogiske principper for interaktionen i aktiviteten og hjælper børnene med at holde fokus på de valgte læringsområder og læringsmål ved at anvende læringsstigen, som giver forslag til, hvordan vi kan gøre aktiviteten lettere eller sværere for barnet. De generelle pædagogiske principper findes her i vejledningen, og de temaspecifikke principper fremgår af temahæfter. Udfyldelse af refleksionsnote Vi udfylder refleksionsnoter, som følger op på gennemførelsen af aktivitetsforløbet, herunder vores brug af de pædagogiske principper og børnenes deltagelse og engagement. Refleksionsnoterne er også tilgængelige på vores ipads/pc ere. Fase 4: Evaluering og refleksion Analyse af refleksionsnoter og udvikling i børnegruppen Vi analyserer sammen vores refleksionsnoter og vores vurdering af udviklingen i børnegruppen for at undersøge og reflektere over, om der er behov for justeringer af tilgangen til at arbejde med de generelle og temaspecifikke pædagogiske principper. 6

8 Det dynamiske læringsmiljø Fremtidens Dagtilbud bygger på en forståelse af, at barnet tilegner sig og konstruerer nye kundskaber, færdigheder og handlemåder i aktivt samspil med andre. Her udgør barnets tilknytning og trivsel grundlaget for, at barnet kan få udbytte af de lege- og læringsforløb, barnet indgår i. Dagtilbuddet må derfor opfattes som et dynamisk læringsmiljø, som opstår i et samspil mellem det enkelte barn, børnegruppen, det pædagogiske personale og det pædagogiske indhold. Dette er illustreret i figuren Den didaktiske firkant: 7

9 Børnegruppen Børn lærer gennem leg. Læringsforløb må derfor tilrettelægges med afsæt i legens karakter. I tilrettelæggelsen af læringsforløb er følgende afgørende: Læring som meningsfuld fordybelse: Leg bygger på barnets indre motivation. Ligeledes forløber læring bedst, når barnet har lærelyst, og når det i samspil med kammerater på baggrund af en undren stræber efter at udforske og finde løsninger. Læring som social interaktion: Leg er båret af en udveksling mellem roller, social interaktion og kommunikation. Læring forløber, ligesom leg, gennem social interaktion. Læring sker i to faser: først i samspil mellem mennesker, det vil sige, når barnet handler sammen med det pædagogiske personale og andre børn, og efterfølgende omdannes denne sociale læring lidt efter lidt til individuel læring. Læring som nyskabende og kreativ virksomhed: Legen er karakteriseret af, at virkeligheden suspenderes, og at børnene skaber et fiktivt rum, hvor de overskrider virkeligheden og skaber nyt. Disse elementer indgår tilsvarende i læringen. Læringen foregår ved, at barnet gennem observation og refleksion tilegner sig og gengiver verden på en subjektiv, kritisk og forvandlet måde. Læring er ikke en mekanisk gengivelse af det sete og hørte, men netop en omdannende virksomhed, da den involverer forestillede situationer og skaber meninger, der ofte er nye og kreative. Læring gennem bevægelse: Fysisk aktivitet styrker børnenes trivsel, udvikling og læring. Fysisk aktivitet forbedrer børnenes problemløsning, logiske tænkning, rumopfattelse, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed og kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Dette kræver varierende fysiske aktiviteter, som giver børnene passende udfordringer. I de følgende afsnit kan I læse om, hvordan de forskellige dimensioner i den didaktiske firkant er omsat i Fremtidens Dagtilbud, og hvordan I arbejder med at sætte fokus på de enkelte dimensioner og samspillet herimellem i den pædagogiske praksis. 8

10 Pædagogisk personale: Omsorg og interaktion Omsorgs- og interaktionskvaliteten, dvs. kvaliteten af relationen og samspillet mellem jer og børnene, har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Børns trivsel og læring understøttes mest effektivt, når børnenes udvikling og læring foregår i samspil med lydhøre og anerkendende voksne. Og når det pædagogiske personale organiserer og udnytter både planlagte og spontane læringssituationer til at udfordre både den samlede børnegruppe og det enkelte barn og dermed udnytte og udvide børnenes erfaringer, viden og kompetencer. I Fremtidens Dagtilbud er der fastlagt en række pædagogiske principper, som fremmer en høj kvalitet i omsorgen for og interaktionen med det enkelte barn. Der er en række generelle, pædagogiske principper, der er gennemgående, uanset hvilket læreplanstema der arbejdes med. Herudover er der i de enkelte temahæfter en række temaspecifikke pædagogiske principper, som knytter sig specifikt til det pågældende tema. De pædagogiske principper handler om det pædagogisk personales bevidste overvejelser over egen rolle i de pædagogiske aktiviteter. Det pædagogisk personale skal overveje, hvordan de pædagogiske principper bringes i spil i interaktionen med børnene, når aktiviteterne gennemføres i den enkelte børnegruppe. De generelle pædagogiske principper er: Eksplicit og målrettet Børnenes udvikling og læring styrkes bedst, når den voksne præsenterer formålet og målet med en bestemt aktivitet dvs. viser barnet, hvad der konkret skal ske. Tilsvarende styrkes børnenes læring og udvikling, når de voksne hjælper barnet med at organisere viden ved eksplicit at samle op på, hvad barnet har udforsket, oplevet og lært. Systematisk Ny læring bygger oven på det, barnet allerede kan. Børnenes udvikling og læring understøttes derfor bedst, når børnene møder nye udfordringer, der er afstemt i forhold til barnets individuelle forudsætninger og udvikling, og som præsenteres i en systematisk rækkefølge, der tager højde for, at nogle erfaringer og noget vidensindhold er vigtigt at præsentere og engagere barnet i før andet. Afhængigt af det enkelte barns forudsætninger vil der naturligvis være forskel på, hvordan det enkelte barn konkret understøttes i sin læring inden for læringsmålene. Engagement og involvering Børnenes læring og udvikling forudsætter, at barnet er aktivt engagereret og involveret i læringsaktiviteten. Det er derfor vigtigt, at de voksne fremmer det enkelte barns aktive og ansvarlige deltagelse i børnefællesskabet og i læringsaktiviteterne, bl.a. ved at undersøge og understøtte barnets interesse, nysgerrighed og eksperimenteren ved at stille undersøgende og opfølgende spørgsmål. Tilsvarende må den voksne løbende balancere organiseringen af aktiviteten, så det enkelte barn ikke mister interessen. Den voksne må skiftevis lade barnet føre an og hjælpe og understøtte barnet i aktiviteter, der udvider barnets kompetencer. Differentering/stilladsering Det enkelte barn har brug for at blive udfordret der, hvor barnet er i forhold til det pågældende læringsområde. Det er derfor vigtigt, at de voksne har fokus på, hvordan de bedst understøtter det enkelte barns evner og udviklingsmuligheder, og hvordan de inkluderer det enkelte barn i læringssituationen. Stilladsering tager afsæt i barnets nærmeste udviklingszone, hvor der er bevidsthed om, hvor barnet allerede mestrer en given udfordring, og hvor barnet har behov for støtte i at mestre udfordringen. Stilladsering dækker her over det pædagogiske personales nødvendige, men midlertidige støtte i forbindelse med at mestre udfordringen, som skal bidrage til, at barnet selv lærer at mestre lignende udfordringer. 9

11 Social understøttelse Børns udvikling, trivsel og læring forudsætter varme og nære relationer, som udfoldes gennem tydelighed og anerkendelse i kommunikation og respons med både voksne og andre børn. Det er derfor vigtigt, at de voksne indgår i en nærværende, lyttende og anerkendende kommunikation med det enkelte barn og den enkelte børnegruppe, og at de har opmærksomhed på de roller og positioner, som barnet tager eller bliver givet i børnegruppen. Den voksne må derfor være opmærksom på, hvordan han/hun organiserer og faciliterer samspil og relationer mellem børnene og mellem børn, der ikke sædvanligvis, og på eget initiativ, ville indgå i samspil med hinanden. Brug af rollemodeller Børns udvikling, trivsel og læring styrkes gennem samspil med og relationer til gode rollemodeller. Den voksne må derfor være opmærksom på, hvordan han/hun selv indgår som rollemodel i barnets leg og læring. Forskning viser, at små grupper giver de mest gunstige rammer for at bringe de pædagogiske principper i spil i interaktionen mellem den voksne, det enkelte barn og børnegruppen. I Fremtidens Dagtilbud skal I derfor arbejde med smågrupper som omdrejningspunkt for jeres pædagogiske aktivitetsforløb, om end dette kan suppleres af aktiviteter i den samlede børnegruppe. 10

12 Et målrettet forældresamarbejde Barnets udvikling, læring og trivsel påvirkes af det, der finder sted i hjemmet og i dagtilbuddet og ikke mindst i samspillet mellem de to arenaer. En god kontakt mellem forældre og personale er vigtig for barnet, og jo bedre kontakt, desto mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til dagtilbuddet. Det pædagogiske personale og forældre vil naturligt indtage forskellige roller i samarbejdet, selvom fokus for begge parter er barnets trivsel og udvikling. Forældrene tager et naturligt udgangspunkt i deres eget barn. Forældrenes forudsætning for at indgå i et samarbejde med barnets dagtilbud er den følelsesmæssige og familiære tilknytning, der gør dem til eksperter i barnets hjemmeliv. Som pædagogiske personale tager I udgangspunkt både i det enkelte barn og i børnegruppen som en social gruppe. Jeres faglighed gør jer til eksperter i barnets dagtilbudsliv. Målrettet forældresamarbejde handler om at forene de to typer af ekspertviden til gavn for barnet. Et målrettet forældresamarbejde bidrager til et dynamisk læringsmiljø At få samarbejdet til at fungere er et fælles ansvar mellem personale og forældre. Det betyder, at det ikke alene er personalets opgave at definere samarbejdet og forældrenes rolle. Forældrenes rolle i samarbejdet defineres i interaktionen mellem den enkelte forælder og personalet, så forældrene indgår i samarbejdet med afsæt i deres forskellige forudsætninger, xvii men også med inddragelse af ledelsen og forældrebestyrelsen. Opbakning og ejerskab på tværs af forældregruppen er vigtigt. Det betyder også, at det er vigtigt at inddrage de forskelle, der er i forældregruppen, gennem inddragelses- og dialogformer, som er målrettet forældrenes forskellige udgangspunkter og forudsætninger. Herved skabes et stærkere afsæt for et dynamisk læringsmiljø, hvor børn med forskellig baggrund og forskellige forudsætninger får mulighed for at udvikle sig på egne præmisser. Til gavn både for det enkelte barn og for børnegruppen som helhed. Forældresamarbejde i Fremtidens Dagtilbud I Fremtidens Dagtilbud definerer vi målrettet forældresamarbejde ud fra to fokusområder: 1. Organisering af forældresamarbejdet 2. Relationen i forældresamarbejdet. Et målrettet forældresamarbejde forudsætter, at dagtilbuddet organiserer forældresamarbejdet på måder, der understøtter sammenhængene i barnets liv. En god organisering af forældresamarbejdet handler således om at skabe klare rammer og systematik for, hvornår og hvordan forældre inddrages som deltagere i arbejdet med barnets/børnegruppens trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet. I Fremtidens Dagtilbud er der fastlagt en række principper for målrettet forældresamarbejde, som kan fungere som inspiration til, hvordan målrettet forældresamarbejde kan tilrettelægges og faciliteres. Principper for organisering af forældresamarbejdet er: Der er i dagtilbuddet etableret klare rammer og systematik for, hvornår og hvordan forældre inddrages som deltagere i arbejdet med barnets/børnegruppens trivsel, læring og udvikling. Det pædagogiske personale organiserer samarbejdet med forældrene på måder, der understøtter sammenhængene i barnets liv og specifikt mellem dagtilbud og hjem. Det pædagogiske personale tager højde for forskelle i forældregruppen, som kræver differentierede dialogformer om barnets og børnegruppens trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske personale understøtter forældre i at kommunikere og samarbejde med andre forældre om barnet og børnegruppen i dagtilbuddet. Et andet vigtigt fokusområde i et målrettet forældresamarbejde er relationen i forældresamarbejdet. Den gode relation har både en generel karakter og en mere specifik karakter. 11

13 Med hensyn til det generelle forældresamarbejde handler den gode relation om, at pædagoger og dagplejere tager ansvar for at få afstemt de gensidige forventninger med forældrene, herunder forventninger til kommunikationen, opgaverne og ansvaret i samspillet mellem dagtilbud og hjem. Principper for relationen i forældresamarbejdet er: Det pædagogiske personale og forældrene har opmærksomhed på egen rolle og handlen med hensyn til barnets og børnegruppens inklusion og fællesskab i dagtilbuddet. Det pædagogiske personale tager ansvar for at få afstemt de gensidige forventninger med forældrene, herunder forventninger til kommunikationen, opgaverne og ansvaret i samspillet mellem dagtilbud og hjem. Det pædagogiske personale formidler viden til forældrene om mål og metoder i det pædagogiske arbejde med børnene. Det pædagogiske personale og forældre udveksler erfaringer om barnets trivsel, læring og udvikling ud fra deres faglige henholdsvis personlige ståsted. Målrettet forældresamarbejde er gennemgående for alle fire faser i det didaktiske proceshjul, og navnlig i faserne 1 og 4, som drejer sig om analyse af barnets udgangspunkt og evaluering af barnets udbytte. 12

14 Ledelse som drivkraft Taskforcen for Fremtidens Dagtilbud identificerer professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer som et af de fire centrale pejlemærker for kvalitet i dagtilbud. Herunder professionelt og tydeligt lederskab i de enkelte dagtilbud. I Fremtidens Dagtilbud er ledelsens rolle i dagtilbuddet koncentreret om tre aktiviteter: Etablering af organisatoriske rammer for det målrettede pædagogiske arbejde. Faglig sparring og udvikling af den pædagogiske praksis. Facilitering af refleksions- og feedbackkultur i dagtilbuddet. Det er et centralt ledelsesansvar at tilrettelægge de organisatoriske rammer i dagtilbuddet, så de bedst muligt understøtter de kommunale og dagtilbudsbestemte mål for det pædagogiske arbejde. Hertil kommer også etablering af rammer for målrettet forældresamarbejde. Ligeledes er det et ledelsesmæssigt ansvar at sikre en kontinuerlig, faglig udvikling af medarbejderne gennem inddragelse, faglig sparring, motivation og supervision. Endelig er det ledelsens opgave at skabe en refleksions- og feedbackkultur, hvor refleksion over egen praksis danner baggrund for løbende kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Ledere i dagtilbud balancerer således mellem to fagligheder: den pædagogiske faglighed og ledelsesfagligheden. Arbejdet med Fremtidens Dagtilbud vil for nogle dagtilbud betyde, at der sker ændringer i ledelsesrollen. Nogle af jer vil opleve, at ledelsen kommer tættere på det praktiske pædagogiske arbejde, eksempelvis ved aktivt at gå ind i den faglige sparring om tilrettelæggelsen og opfølgningen på den pædagogiske praksis. Andre af jer vil opleve, at den pædagogiske leder i højere grad end tidligere træder længere væk fra den konkrete praksis og i højere grad indgår i en faciliterende rolle med pædagogfaglige refleksioner på statusmøderne, og ikke mindst i form af løbende faglig sparring i de enkelte fem-ugers forløb. Professionelt og tydeligt lederskab er vigtigt for det målrettede pædagogiske arbejde. Derfor er en stor del af Fremtidens Dagtilbud bygget op omkring kompetenceudvikling af dagtilbudsledelsen. I kraft af dagplejepædagogernes centrale rolle i forhold til at understøtte faglige pædagogske refleksioner med og blandt dagplejerne, deltager dagplejepædagogerne også i denne kompetenceudvikling. 13

15 LP-modellen og Herningmodellen LP-modellen og Herning modellen er 2 pædagogiske værktøjer, som ligger tæt op ad hinanden. I Skovmyren arbejdes der med Herningmodellen og i det øvrige Børneliv med LP-modellen. LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse et værktøj til udvikling og kulturændringer i organisationer - resultaterne baserer sig på forskning LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i et svar på de pædagogiske konsekvenser, der kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for børnenes udvikling, trivsel, motivation og læring. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i dagtilbuddet. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan pædagogerne skal takle de enkelte udfordringer i hverdagen. Vi har været tilmeldt LP-modellen siden januar 2013, og projektet styres af UCN (universitetscenter Nordjylland). Der skelnes typisk mellem tre perspektiver i det pædagogiske arbejde: Individperspektivet Aktørperspektivet Kontekstperspektivet. Overfor følger en illustration af de bærende elementer i modellen: I modsætning til fremtidens dagtilbud, hvor der er fokus på mål for aktiviteter i en gruppe, arbejdes der i LP regi med problemstillinger, som analyseres og efterfølgende lægges strategi og handleplan for. I dette arbejde er der fokus på de tre perspektiver, og hvor der kan sættes ind. I 2014 har vi arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber, og fra 2015 går vi i gang med Ledelse af børnegrupper, hvilket stemmer godt overens med fremtidens dagtilbud og de grupper, der arbejdes med her. I vinteren 2014 udsendes spørgeskemaer til personale, børn og forældre, hvor besvarelserne afføder en kortlægning af institutionens pædagogiske virke. Denne skal sammenlignes med den første kortlægning, der fandt sted i efteråret Personalet vil fra 2015 være opdelt i LP-grupper fordelt på afdelinger. Herningmodellen Herningmodellen er udviklet af Herning Kommune som en pendant til LP-modellen. I Herningmodellen er flere modeller samlet. Det er LP, PALS og DUÅ-dagtilbud. I Skovmyren har de været tilmeldt dette uddannelsesforløb siden starten af 2013, og der er typisk 2 medarbejdere på kursus ad gangen. I Herningmodellen pågår nogle workshops i løbet af året, og de følges op af en temadag, hvor der samles op på indholdet. 14

16 Dokumentation og evaluering Dokumentationen af arbejdet med læreplanen sker i flere fora: - I personalegruppen - Til forældre - I Hjernen og Hjertet - I Fremtidens Dagtilbud - I LP arbejdet I personalegruppen drøftes de indsatser, der er gennemført løbende, og der sættes nye mål i forhold til de refleksioner, der gøres. Der tages afsæt i de læreplanstemaerne, når der evalueres. Evalueringerne vil være tilgængelige internt i refleksionsnoter, og vil ved afslutning af en periode være en del af vores samlede dokumentation. Dialog og orientering, samt inddragelse af forældrene i arbejdet, dokumenteres gennem mitbarn. Her lægges beskrivelser og billeder op af hverdagens aktiviteter, og i perioder vil forældrene aktivt skulle deltage i at gøre en indsats i hjemmet. Børneprofiler, sprogvurderinger m.m. i Hjernen og Hjertet, er en del af vores dokumentation af, hvor børnene er individuelt og i grupper. Denne del genererer rapporter, som afspejler status i forhold til læreplanstemaerne i institutionen og i Herning Kommune som helhed. Lidt det samme gør sig gældende i Fremtidens Dagtilbud, hvor outputtet dog ikke er tilgængeligt eksternt, men er et internt redskab, vi bruger til planlægning af nye strategier. Materialet er tilgængeligt for forskere, som i samarbejde med en projektstyregruppe generer en rapport om resultatet af arbejdet på landsplan, efter projektperioden på 2 år. LP-arbejdet er funderet i en systemisk og inkluderende teori, og vores arbejde her, afspejles i de øvrige arbejdsformer. Desuden genereres der en rapport om udviklingen i institutionen i forbindelse med en kortlægningsundersøgelse blandt børn, forældre og personale. De fleste redskaber er primært udarbejdet til vuggestue- og børnehavebørn, men vi bruger redskaberne i det omfang, det er muligt, til også at dokumentere indsatsen med skolebørn Det er dog naturligt nok ikke så omfangsrigt, men principperne for arbejdet er de samme. 15

17 Udfordringer Der er mange udfordringer forbundet med læreplansarbejdet for denne kommende periode. Derfor er der en ledelsesmæssig forpligtelse i at sikre en god, konstruktiv og meningsfuld proces, hvor værdigrundlaget i institutionen til stadighed er det grundlag, alt andet bygger på. De udfordringer vi står overfor er primært at sikre tid og ressourcer til arbejdet med læreplanen, samtidig med, at nærværet og værdigrundlaget i øvrigt, er synligt i hverdagens aktiviteter og i oplevelsen af børnenes trivsel og velbefindende. Vi vil gerne se glade børn, der udvikler deres potentialer i et fællesskab, hvor dagligdagen balanceres mellem strukturerede og planlagte aktiviteter, men endnu vigtigere, gennem spontane og uformelle læreprocesser. Det forudsætter dygtige og fagligt velfunderede personaler, der qua deres kvalifikationer og kompetencer, kan stå i mål for de udfordringer, de møder. Motivation og engagement er nøglen til udvikling af personalets faglighed, så vi skal ledelsesmæssigt sørge for, at der er en balance mellem kerneydelsen (tid med børnene), og de udviklende miljøer (forberedelse, planlægning, uddannelse, møder m.m.), så både børn og voksne oplever konsensus og sammenhæng i hverdagen. Forskning og evidens Deltagelsen i Fremtidens dagtilbud, LP og Herningmodellen, og de teoretiske baggrunde og evidens, der ligger bag disse projekter, er medvirkende til at fremme og udvikle personalets kendskab til og brug af evidensbaserede metoder. Foruden dette indhentes der også viden på konkrete læringsområder, f. eks. sprog. Der er etableret netværk for sprogkoordinatorer, ssp-ssd samarbejde, og flere pædagoger bliver løbende uddannet gennem moduler i den pædagogiske diplomuddannelse. Videndeling i ledelsesnetværk på tværs af institutioner og skoler, er også medvirkende til at udvikle den pædagogiske indsats, foruden ved de temadage, der jævnligt afholdes med fokus på konkrete indsatser. Grønne spirer Børneliv har et fælles afsæt i Friluftsrådets Grønne spirer projekt. Alle afdelinger deltager i grønne spirer arbejdet, og der udbydes kurser i løbet af året, som man efter behov kan deltage i. I læreplanen indgår grønne spirer arbejdet parallelt med læreplanstemaerne, og de enkelte afdelinger udarbejder mål, tegn og tiltag løbende for de aktiviteter, der planlægges. Målet er, at alle afdelinger får Grønne Spirer flaget i

18 Børnemiljøvurdering Der udarbejdes i 2015 en børnemiljøvurdering, som tager sit afsæt i en LP kortlægningsundersøgelse, der er iværksat i efteråret 2014, hvor børn, personale og forældre har været inddraget. Da kortlægningen kun har omhandlet børnehavebørn fra Præstegårdvej og Strandvejen, udarbejdes et skema, der kan anvendes mhp. at udfærdige nye mål, tegn og tiltag i læreplanen for de øvrige afdelinger. Skolebørnene høres af personalet på en række af de spørgsmål, der er stillet i kortlægningen. Skovmyren får den samme opgave som skolebørnene. Børn med særlige behov Børn med særlige behov og inklusion Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og dette afspejles gennem institutionens beskrivelse af forskellige metoder, hvoraf nogle metoder og aktiviteter er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I denne sammenhæng er børn med særlige behov: Alle de børn, som har brug for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at udvikle deres kompetencer. Som udgangspunkt udskilles børnene ikke fra resten af gruppen, hvorfor de tiltag, der løbende beskrives under de øvrige temaer, også gælder for denne gruppe af børn. Personalet sætter fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov, og med vores arbejde med inkluderende læringsfællesskaber, samt arbejdet i 2015 med ledelse af børnegrupper, tages der udgangspunkt i følgende forståelse af inklusion: At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Man taler om, at det inkluderede barn er en del af institutionen (modsat at være en del i institutionen). Metoder og tilgange, der kan iværksættes: At vi voksne - møder barnet med anerkendelse og har fokus på barnets ressourcer, kompetencer og potentialer, - tager individuelle hensyn (børn skal ikke behandles ens, men de skal behandles lige), - har tæt kontakt til barnet med mulighed for at guide og støtte barnet i hverdagen, - indgår i et tæt forældresamarbejde, - indgår i det tværfaglige samarbejde (fysioterapeut, sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog o.l.). 17

19 Politiske årsmål Fokusområde Flere inkluderes i almenområdet I 2012 ekskluderedes 4,8% af folkeskoleleverne til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende inklusionsstrategi for hele 0-16 års området Mål Andelen af ekskluderede børn i dagtilbud skal nedsættes til 1,6% - folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: - Forældresamarbejde - Reflekteret praksis Veje til målet Forældresamarbejde: - Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger - Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation - Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne - Vurdering af bogkuffertprojektet til alle to-årige Reflekteret praksis: - Dialogisk læsning - Implementering af passion for læring - Implementering af sprog- og læsestrategi - I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og dagtilbud) - I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter - I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer - I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter 18

20 Fokusområde Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Alle børn skal blive så dygtige, de kan I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95% i 2015 Mål Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: - Lederskab i et børneperspektiv - Kvalitetsudvikling Veje til målet Lederskab i et børneperspektiv: - Ledelse af børnegrupper - Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen - Teamsamarbejde - Kompetenceudvikling i forhold til lederskab af børnegrupper Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børnemiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af strategi for natur og naturfænomener Implementering af skolereformen Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler Deltagelse i projekt Fremtidens dagtilbud Udarbejde handleplaner for implementeringen af elementer fra forebyggelsespakkerne i relation til sundhedsfremme Ovenstående fokusområder og tilhørende veje til målet, er indarbejdet i læreplanen. Afsluttende bemærkning Læreplanen forventes godkendt af bestyrelsen på møde i januar