Stærkere politisk styring. - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stærkere politisk styring. - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse"

Transkript

1 Stærkere politisk styring - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse 1

2 Følgende kommuner deltager i det politiske partnerskab om beskæftigelse: Første etape Assens Billund Bornholm Brøndby Faaborg-Midtfyn Herning Hjørring Holbæk Holstebro Ikast-Brande Kalundborg Aarhus Anden etape Ballerup Fredensborg Frederikshavn Frederikssund Haderslev Halsnæs Hvidovre Høje-Taastrup Købehavn Lejre Rebild Syddjurs Vejen Vejle KL

3 Stærkere politisk styring - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse Forord Kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats, der hjælper ledige i arbejde, unge i uddannelse og bidrager til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. En effektiv beskæftigelsesindsats er afgørende for vækst og beskæftigelse til glæde for borgere, virksomheder og lokalsamfund. Det er dokumenteret i flere analyser, at politisk handlekraft har stor betydning for de resultater en kommune opnår på beskæftigelsesområdet. Kommuner med gode resultater er kendetegnet ved, at vi som politikere tager styringen og sætter os i spidsen for en effektiv beskæftigelsesindsats. Der er væsentlige politiske beslutninger at træffe på beskæftigelsesområdet. Naturligvis spiller konjunkturerne på arbejdsmarkedet en vigtig rolle for, hvilken indsats der skal tilrettelægges. Lovgivningen fastlægger også krav til indsatsen. Men der er forskel på resultaterne i kommuner med en effektiv beskæftigelsesindsats og kommuner med en mindre effektiv indsats. Forskellen har betydning for kommunernes økonomi. Selv om vi har for mange og alt for detaljerede regler på beskæftigelsesområdet, er der bestemt et lokalt råderum til at tilrettelægge den kommunale beskæftigelsesindsats. Der er de seneste år i mange kommuner gennemført en stærkere politisk målstyring af indsatsen. som forvaltningen skal omsætte til praksis over for borgere og virksomheder. Vi kan ikke politisk træffe beslutninger uden at kende praksis. Det er en forudsætning for at kunne formulere strategier og principper. Og vi skal som politikere være klar til at stå på mål for de politiske beslutninger, og den måde administrationen omsætter dem på over for borgere og virksomheder. Det skaber grundlaget for et tillidsfuldt samarbejde mellem politikere og administration, som også karakteriserer kommuner med gode resultater. I det politiske partnerskab om beskæftigelse har 12 kommuner i 2013 arbejdet med at udvikle den politiske styring. Arbejdet fortsætter i 2014, hvor yderligere 14 kommuner har valgt at være med i arbejdet. Allerede nu, er vi klar med en række anbefalinger til en stærkere politisk styring af beskæftigelsesindsatsen. Det er vores håb, at anbefalingerne kan være til inspiration for arbejdet i de nye udvalg og kommunalbestyrelser. God læselyst! Beskæftigelsesområdet adskiller sig ikke grundlæggende fra andre kommunalpolitiske områder også her, er det en lokalpolitisk opgave at formulere visioner, fastlægge strategier og principper og foretage prioriteringer, Erik Nielsen Søren Kjærsgaard 3

4 1. Styrk den politiske handlekraft Klare politiske mål er en vigtig forudsætning for en effektiv indsats på beskæftigelsesområdet. Kommunalbestyrelsen skal hele vejen rundt i styringskæden fra visioner og værdier over prioriteringer til opfølgning på resultater og dialog med borgere og virksomheder. Mange kommuner arbejder målbevidst med at styrke den politiske handlekraft på beskæftigelsesområdet. Det sker fx ved, at politiske strategier og mål har et flerårigt perspektiv og dækker bredere end beskæftigelsesområdet. Men det sker også gennem en klar prioritering af indsatsen og en konsekvent opfølgning på resultaterne. Politisk styring på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet har haft tradition for statslig regelstyring af indsatsen. Det har medført, at nogle kommunalbestyrelser har været mindre konkrete i deres styring, efter at kommunerne overtog beskæftigelsesopgaven i forlængelse af kommunalreformen. Men råderummet for den politiske styring er på afgørende punkter meget stort på beskæftigelsesområdet. Hertil kommer, at regeringen har udtrykt politisk vilje til at afbureaukratisere og øge det politiske råderum. Det må forventes at indgå i den kommende beskæftigelsesreform. Det øger mulighederne og skærper behovet for en klar politisk styring i den enkelte kommune. Styringen bør i udgangspunktet ske gennem klare politiske mål, principper og værdier for indsatsen. Men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Der kan med fordel gennemføres en politisk prioritering af indsatsen overfor de forskellige målgrupper, og der er behov for politisk at følge systematisk op på resultaterne. Kommunens økonomi er meget afhængig af gode resultater og en effektiv indsats. Når kommunen nedbringer antallet af overførselsmodtagere, frigøres penge til andre formål. De økonomiske incitamenter for kommunerne bliver sandsynligvis endnu stærkere fremover. Regeringen har markeret, at den vil ændre refusionerne i forbindelse med den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen. Det vil yderligere skærpe behovet for politisk styring. Samspil med administrationen Klare rammer for samspillet mellem det politiske og administrative niveau forbedrer mulighederne for politisk styring. Politiske mål og prioriteringer er ikke ensbetydende med detailstyring tværtimod. Indsatsen overfor den enkelte borger skal tilrettelægges af administrationen under indtryk af de fastlagte styringsprincipper, som kommunalbesstyrelsen bakker op i de konkrete afgørelser. Det giver også ro om beslutninger, der har stor betydning for borgerne, fx i sager om stop af sygedagpenge eller rådighedsafprøvning af kontanthjælpsmodtagere. De politiske arbejdsprocesser Det styrker den politiske handlekraft, når der i de politiske arbejdsprocesser er plads til både at tilrettelægge de overordnede visioner og forholde sig til de konkrete prioriteringer og resultater. Det drejer sig fx om, hvordan udvalgsstrukturen kan understøtte de politiske visioner på området, og hvordan møderne i udvalget tilrettelægges. Grundlaget for en klar politisk strategi skal være viden om resultater og effekter af indsatsen. Det er også centralt i det politiske arbejde at kende borger- og virksomhedstilfredshedsundersøgelser og være i dialog med kommunens virksomheder samt arbejdsmarkedets parter i de lokale beskæftigelsesråd. Det er derfor naturligt, at kommunalbestyrelsen ved indgangen til den nye valgperiode drøfter, hvordan de politiske arbejdsprocesser bedst kan tilrettelægges, så de understøtter den politiske styring på beskæftigelsesområdet. 4

5 Den politiske handlekraft kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Figur 1. Oversigt over elementer i den politiske styringskæde Formulerer en vision for området, der kobles til andre politikområder og forankres i hele organisationen Sætter politiske mål og markerer politiske værdier Prioriterer indsatsen overfor forskellige målgrupper Får præsenteret kommunens vigtigste resultater og udfordringer Går i dialog med borgere og virksomheder om kommunens beskæftigelsesindsats Etablerer et tillidsfuldt samarbejde med administrationen og sætter rammer for god ledelse Udvikler de politiske arbejdsprocesser Visioner, værdier og strategier Dialog med virksomheder og borgere Opfølgning på mål, resultater og økonomiske nøgletal Politiske mål og prioriteringer af indsatsen Mulige effektiviseringer og investeringsstrategier 5

6 Vidste du at: I Ikast-Brande er der et slogan som afspejler politikernes holdning til, hvordan medarbejderne skal håndtere deres opgaver. Det politiske slogan er Myndighed med et servicegen, vi finder løsninger. Indholdet i budskabet og de politiske holdninger står helt klar for medarbejderne, hvilket opleves som meget positivt og afspejler medarbejderens måde at håndtere opgaverne på. I Bornholms Regionskommune oplever ledelsen, at det har bidraget til gode resultater, at beskæftigelsesudvalget har fået større ejerskab og er blevet en mere integreret del af beskæftigelsesindsatsen. Udvalget holder to gange om året et dialogmøde med medarbejderne i jobcenteret, hvor bl.a. årets mål drøftes. Udvalget oplever, at møderne bidrager til en inspirerende dialog, og at organisationen er fleksibel og god til at tilpasse sig nye tiltag. Medarbejderne oplever, at det gode samarbejde med beskæftigelsesudvalget bidrager til, at ideer bliver omsat til virkelighed. Assens Kommune har udarbejdet en politisk Masterplan for området. Masterplanen blev udarbejdet i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd og med inddragelse af andre centrale aktører og samarbejdspartnere. Processen startede med et blankt papir og blev understøttet af ekstern konsulentbistand. Udvalget har oplevet det som en god proces, der har ført frem til en beskæftigelsespolitik med tilhørende mål og strategier, som rækker længere frem end de etårige beskæftigelsesplaner. Holstebro Kommune arbejder på at få færre efterretningssager og flere politiske drøftelser. Det sker i form af uformelle drøftelser, hvor man kan sende signaler til forvaltningen. Udvalget bliver præsenteret for sager med alternative indstillinger, så udvalget har politiske valgmuligheder. Og udvalget præsenteres ofte for åbne spørgsmål som Hvordan skal vi løse problemerne for xx gruppe?. De seneste 2 år har udvalget ca. 4 gange om året afholdt dialogmøder med jobcenterets målgrupper. Møderne har været henlagt til de steder, hvor eksempelvis sygedagpengemodtagere aktiveres. Efter en præsentation af stedet via leder/medarbejdere har udvalget haft en dialog med brugerne m.h.p. at få input til de fremtidige prioriteringer. Derudover har man afprøvet en ny dialogform i udvalget i form af et walk and talk-seminar. I Herning Kommune har politikerne igangsat et visionsprojekt kaldet Vision 2017 Herning i Arbejde, der tager afsæt i, at Herning står over for en række beskæftigelsesmæssige udfordringer, herunder en faldende arbejdsdeltagelse og et lavt uddannelsesniveau i befolkningen. Vision 2017 er sat i værk ud fra en betragtning af, at der skal arbejdes langsigtet og dynamisk for at løfte beskæftigelsesudfordringen. Aarhus Kommune har arbejdet med at udvikle den politiske sekretariatsbetjening. Baggrunden har været interviews med afgående udvalgsmedlemmer fra sidste valgperiode om, hvordan sekretariatsbetjeningen kunne udvikles. Det har resulteret i større politisk indhold i dagsordenerne. Desuden bliver udvalgsmøder nu afholdt uden for rådhuset hos virksomheder og hos beskæftigelsestilbud. I Hjørring Kommune har arbejdsmarkedsudvalget fastlagt 10 arbejdsmarkedspolitiske værdier, der sætter retningen for beskæftigelsesindsatsen og danner udgangspunktet for kommunens investeringsstrategi. 6

7 7

8 2. Fastlæg politiske principper for indsatsen Kommunalbestyrelsen skal definere de politiske principper for mål og indhold i en effektiv beskæftigelsesindsats, som kan bringe ledige i arbejde og unge i uddannelse. Kommunerne kan lægge vægt på forskellige strategier og indsatser. På den måde ligner beskæftigelsesområdet andre kommunale opgaver også på beskæftigelsesområdet er der behov for politiske prioriteringer. I kommuner med gode resultater har kommunalbestyrelsen konsekvent fastlagt politiske principper og prioriteringer af indsatsen over for store grupper af ledige, så der er en klar motorvej for indsatsen. Motorvejen skal binde de politiske mål sammen med den indsats, som jobcentret tilrettelægger over for de ledige, herunder tage stilling til, om der er grupper af ledige, som skal have en særlig intensiv indsats ud over lovens minimumskrav. Motorvejen skal beskrive, hvad kommunen har på hylderne i forhold til motivation og kompetenceudvikling, fx intensive samtale- eller aktiveringsforløb. Indsatserne for de store målgrupper skal ses i sammenhæng med budgettet, så der er overensstemmelse mellem mål, indsats og økonomi. Motorvejen skal bygge på skarpe prioriteringer af, hvilke ledige som selv kan komme i arbejde, og hvilke ledige som har brug for en særlig indsats. Motorvejen skal også forholde sig til, hvordan indsatsen kan motivere ledige til at komme i arbejde, om ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilke uddannelsestilbud der er relevante, og hvordan løntilskud og virksomhedspraktik kan hjælpe ledige i job. Kommunernes forskellige tilgange på disse områder har betydning for resultaterne. Lokalpolitiske prioriteringer Der er mange gode eksempler på indsatser, som er udtryk for lokale politiske prioriteringer - vel at mærke indsatser, som rækker videre end lovgivningens minimumskrav. Det kan være straksaktivering af unge, ekstraordinært stort fokus på aktivering i private virksomheder, tidlig indsats for at forebygge langtidsledighed, brobygningsforløb for unge og tidlig indsats for sygemeldte. Men der er også eksempler på prioriterede indsatser, som kun i mindre udstrækning eller slet ikke har været genstand for politiske beslutninger. I flere kommuner efterspørger medarbejderne tydeligere politiske prioriteringer. Det understreger behovet for en stærkere politisk styring. Borgerens motivation En af jobcentrenes kerneopgaver er at holde samtaler med ledige. Der er dokumentation for, at samtaler bidrager til, at ledige kommer hurtigere i job. Det er en politisk opgave at fastlægge principper for, hvordan jobcentret skal møde borgeren, hvordan der skal arbejdes med borgerens motivation, hvilken rolle borgeren skal have i egen sag, og hvordan rådighedsafklaringen skal tilrettelægges. Der er forskel på, hvor meget kommunerne sanktionerer kontanthjælpsmodtagere. Kommunalbestyrelsen skal formulere politiske principper for, hvordan kommunen administrerer rådighedsreglerne inden for lovgivningens rammer. På samme måde er der forskel på, hvor mange sager kommunerne har med borgere, der har været på sygedagpenge i lang tid. Kommunalbestyrelsen skal både fastsætte principper for, i hvilken udstrækning kommunen sætter tidligt ind for at forebygge langvarige sygedagpengeforløb, og hvordan 8

9 kommunen administrerer reglerne om at forlænge sygedagpengesager. Aktivering der gør forskel Det er også en politisk opgave at fastlæggge principper og rammer for aktiveringsindsatsen, fx vægtningen mellem virksomhedsrettet aktivering, uddannelse, kommunale projekter eller brug af straksaktivering. Kommunalbestyrelsen skal træffe en række valg i forhold til vægtningen af kommunens tilbud til ledige, herunder: I hvor høj grad skal aktivering foregå i virksomhederne? I hvor høj grad skal kommunen anvende uddannelse med jobfokus, og hvilke grupper af ledige skal tilbydes uddannelse? I hvor høj grad skal kommunen anvende kommunale beskæftigelsesprojekter, og hvilke grupper af ledige skal i aktivering i projekterne? I hvor høj grad vil kommunen bruge nytteindsats over for kontanthjælpsmodtagere, og hvilke grupper af kontanthjælpsmodtagere skal sendes i nytteindsats? I hvor høj grad skal sygemeldte have aktiveringstilbud? Kommunerne vægter disse redskaber forskelligt, og prioriteringen har betydning for resultaterne. Hvordan den præcise prioritering skal være i den enkelte kommune for at nå de bedste resultater, vil være forskelligt fra kommne til kommune. Det afgørende er, at der sker politiske prioriteringer, som optimerer indsatsen i forhold til arbejdsmarkedets behov. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kommunen har de relevante tilbud. Visitationen af de enkelte ledige til den konkrete indsats er en opgave for administrationen inden for de politiske udstukne rammer. Endelig er det en politisk opgave at tænke udviklingsprojekter ind i de eksisterende indsatser. Nogle udviklingsprojekter hænger ikke tilstrækkeligt sammen med de overordnede strategier og bliver derfor til projekter for projekternes egen skyld frem for en målrettet udvikling af indsatsen. Flere kommuner har den erfaring, at udviklingsprojekter er spild af penge og direkte kan være en barriere for gode resultater, hvis de ikke er tænkt ind i den overordnede strategi. Eksempler på grupper af ledige, hvor der er behov for politiske principper for indsatsen: Unge på uddannelseshjælp, der er uddannelsesparate Unge på uddannelseshjælp, der ikke er uddannelsesparate Arbejdsmarkedsparate ledige Langtidsledige Sygemeldte Fleksjobvisiterede Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Borgere i ressourceforløb De politiske prioriteringer kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Opstiller mål for forskellige grupper af ledige Tager stilling til principperne for indsatsen ( motorvejen ) til de store grupper af ledige, så der er sammenhæng mellem mål, indsatser og økonomi for hver målgruppe Fastlægger principperne for hvordan jobcentret gennem samtaler arbejder med at motivere borgeren, herunder hvordan kommunen administrerer rådighedsreglerne Fastlægger principperne for jobcentrets aktivering af de forskellige grupper af ledige, herunder principper for omfanget og indholdet i aktivering, fx Virksomhedernes rolle i aktiveringsindsatsen og kommunens rolle som arbejdsgiver Uddannelsesforløb målrettet mod job Brug af kommunale opkvalificeringsprojekter Koordination med andre kommunale tilbud, fx genoptræning, misbrugsbehandling og familierådgivning Tænker udviklingsprojekter ind i kommunens overordnede strategi, så udviklingsprojekter bidrager til at udvikle den generelle indsats for borgerne 9

10 Vidste du at: Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune har fastsat et administrationsgrundlag for sygedagpengeindsatsen. Administrationsgrundlaget består af en række lokalt udarbejdede retningslinjer for praksis, blandt andet om skriftlig dokumentation, overleveringsmøder mellem afdelingerne i jobcentret, styrket samarbejde med A-kasser, månedlige produktionsrapporter, model for halvårlig afrapportering til udvalget med fx evaluering af indsaten, milepæle for sagsbehandlingsskridt, ledelsestilsyn, kompetenceplaner og værdigrundlag for sagsbehandlingen. Brøndby Kommune har en intensiv aktiveringsindsats for alle forsikrede ledige, hvor jobcentret efter få uger vurderer, at den ledige er i risiko for at blive langtidsledig. Denne gruppe bliver sendt i intensive forløb med samtaler og aktivering, med henblik på hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Brøndby Kommune har desuden et tæt samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner om garantiskolen, så unge, der er på vej til at droppe ud af en uddannelse, får tilbud om at starte direkte på en anden uddannelse. Dermed undgår man, at de unge helt forlader uddannelserne og kommer på kontanthjælp. Kalundborg Kommune har lagt en strategi med stort fokus på, at aktivering i videst muligt omfang skal foregå i virksomhederne, så de ledige får erfaring fra en rigtig arbejdsplads. En del af kommunens strategi er at samarbejde aktivt med erhvervsrådet, i forhold til at få unge i praktik og svage ledige ud på virksomhederne. Erhvervsrådet spiller en aktiv rolle i at visitere de ledige til virksomhederne og har blandt andet oprettet en særlig praktikplads-patrulje, der har stor succes med at skaffe praktikpladser til de unge. Holbæk Kommune deltog i i projektet Førtidspensionister i job, støttet af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som havde til formål at give førtidspensionister øgede muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende at prioritere midler til at fortsætte projektet. Det har resulteret i, at mere end 200 førtidspensionister er kommet i job og arbejder typisk timer om ugen. Billund Kommune har fokus på selvansvar og arbejdsidentitet i indsatsen for sygedagpengemodtagere. Borgeren bliver mødt med en anerkendende tilgang og inddrages i en dialog om at se muligheder, hvad kan du selv gøre og får små opgaver efter hver samtale. Kommunen støtter op om at borgeren og virksomheden selv finder løsninger, men tager også rundbordssamtaler, når det er relevant. Kommunen har en effektiv visitation, der sikrer en tidlig indsats i risikosager. I den tidlige indsats er der fokus på samarbejdet med arbejdsgiveren om arbejdspladsfastholdelse. I længerevarende sager er fokus på delvis raskmelding, evt. med skånehensyn. Der sættes mål for indsatsen hos anden aktør og der følges op på, om målene nås. 10

11 11

12 3. Styrk samarbejdet med virksomhederne En god service over for virksomhederne øger deres velvilje til at understøtte jobcentrets arbejde og tage et socialt ansvar. Kommunalbestyrelsen skal have et strategisk sigte for virksomhedssamarbejdet og tilpasse indsatsen til fremtidens arbejdsmarked, fx ved at koble erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik tættere sammen. Indsatsen over for virksomhederne er en krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Mange kommuner har i dag stort fokus på den virksomhedsrettede indsats. Men der er forskel på, hvor stor vægt kommunerne lægger på at samarbejde med virksomhederne. Det gælder fx, hvilken service jobcentret yder virksomheder i forhold til rekruttering, og hvor mange virksomheder der har borgere i løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob. Kommunalbestyrelsen har en opgave i at definere rammerne for samarbejdet med virksomhederne. I flere kommuner har borgmester og udvalgsformænd en aktiv rolle i samarbejdet med virksomhederne. Der er eksempler på politiske alliancer med erhvervslivet om, hvilken service kommunen kan levere i bred forstand mod at virksomhederne til gengæld løfter et socialt ansvar. Samspil mellem beskæftigelse, uddannelse og erhverv Den virksomhedsvendte indsats kan understøttes ved at igangsætte initiativer på tværs af beskæftigelse- og erhvervsområdet, så den lokale erhvervsservice understøtter virksomhederne i at skabe vækst og nye jobs. Kommunens erhvervsservice kan rådgive virksomhederne om deres vækstpotentiale og koordinere rådgivningen med jobcentret, der så opkvalificerer ledige med kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det har flere kommuner succes med i forhold til ledige akademikere. Virksomhedssamarbejdet kan styrkes via partnerskabsaftaler, virksomhedscentre eller én fælles indgang til kommunen for virksomhederne på tværs af jobcenter, erhvervsservice og planlægning. Beskæftigelses- og erhvervspolitikken kan også kobles sammen med uddannelsespolitikken, så arbejdsstyrken på sigt i højere grad har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Strategi for samarbejdet med virksomhederne De fleste kommuner har et potentiale i at formulere en samlet strategi for samarbejdet med virksomhederne. Strategien kan beskrive, hvilket serviceniveau jobcentret skal levere, hvilke virksomheder kommunen særligt skal satse på at samarbejde med, og hvordan kommunens dialog med virksomhederne skal være. Strategien skal også adressere, hvordan jobcentret skaber et godt match mellem virksomhed og ledig. Det kræver et godt samarbejde mellem virksomhedskonsulenterne, der er i kontakt med virksomhederne og sagsbehandlerne, som kender borgernes kompetencer. Hvis strategien skal gennemføres effektivt, skal medarbejderne være service-mindede og kunne sælge kommunens tilbud til virksomhederne. Medarbejderne skal kende virksomhedernes behov og have kvalifikationer, der passer til strategien. Det er en administrativ opgave at ansætte medarbejdere og udvikle deres kompetencer. Den politiske opgave består i på et overordnet niveau at stille krav om en kvalificeret virksomhedskontakt. 12

13 Virksomhedssamarbejdet kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Indgår en politisk alliance med erhvervslivet, der kobler god service til virksomhederne med virksomhedernes sociale ansvar Samordner beskæftigelsespolitik, erhvervspolitik og uddannelsespolitik og understøtter virksomhedernes vækstpotentiale og jobskabelse Formulerer en strategi og et serviceniveau for kommunens samarbejde med virksomhederne Skaber en serviceorienteret tilgang til virksomhederne i den kommunale organisation Sikrer virksomhederne let adgang til jobcentret Fokuserer på, om jobcentret leverer et godt match mellem ledig og virksomhed 13

14 Vidste du at: Ikast-Brande Kommune har formuleret en politisk forankret strategi for virksomhedskontakten i kommunen. Sigtet med strategien er, at virksomhederne skal opleve jobcenteret som en professionel samarbejdspartner med fokus på højt serviceniveau i form af hurtige svar på forespørgsler via en hotline, kompetent rådgivning, smidig sagsbehandling, mv. Holstebro Kommune har indgået et samarbejde med de lokale virksomhedsledere og den private non profit organisation Code of Care. Projektet har til formål at integrere flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet i bl.a. fleksjobs. Det sker gennem en fælles task force, der har til opgave at udbrede kendskabet til mulighederne på det rummelige arbejdsmarked. Herning og Ikast Brande Kommuner har udviklet analyseredskabet prognosepanelet, som består af de lokale virksomheder, erhvervsskoler, faglige organisationer samt de to kommuner. Redskabet styrker kommunernes muligheder for at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til virksomhedernes konkrete behov. Billund Kommune har etableret et samarbejde med de store og strategisk vigtige virksomheder i Billund, fx Lego, Legoland, Billund Lufthavn, Jysk og Lalandia. Billund har også samarbejde med små iværksættervirksomheder i Billund Erhvervsfremme. I december 2012 indgik formændene for Arbejdsmarkedsog Beskæftigelsesudvalgene i 10 fynske kommuner, heriblandt Faaborg-Midtfyn Kommune, en samarbejdsaftale om at arbejde på tværs af kommunerne for at løse Fyns beskæftigelsesmæssige udfordringer. De fynske kommuner tager her et fælles ansvar for at sikre kvalificeret og talrig fynsk arbejdskraft til virksomhederne. Aarhus Kommune koordinerer formidlingen af arbejdskraft til en række store byggeprojekter omkring Aarhus i samarbejde med 10 andre kommuner, entreprenører, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. De ti kommuners jobcentre screener relevante ledige til en fælles emnebank med ledige, der har kompetencer eller kan opkvalificeres til at arbejde inden for bygge og anlæg. Entreprenørerne bidrager med viden om de kommende behov for arbejdskraft, uddannelsesinstitionerne med relevante uddannelsesforløb og a-kasserne med vejledning til de ledige og viden om deres kompetencer. 14

15 15

16 4. Skærp den helhedsorienterede indsats En helhedsorienteret indsats på tværs af den kommunale organisation giver gode resultater. Kommunalbestyrelsen har en central opgave i at sætte mål og retning på tværs af organisationen, så borgernes og virksomhedernes behov kommer i centrum. Kommunerne skal udnytte mulighederne for at tilrettelægge indsatsen på tværs af beskæftigelse, sundhed, social indsats, folkeskole, uddannelsesvejledning og familierådgivning. En mere helhedsorienteret indsats er en klar forudsætning for, at kommunerne kan føre intentionerne bag både kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob ud i livet. Der er mange barrierer for en helhedsorienteret indsats, i form af forskellig lovgivning, fagkultur og økonomi. Der er forskningsmæssigt belæg for, at det er svært at nedbryde de organisatoriske søjler. Et vedholdende politisk fokus på den helhedsorienterede indsats er derfor helt afgørende for at få tænkt indsatsen bedre sammen. Handleplan for tværgående samarbejde Der kan være betydelig forskel på, hvordan politikere, direktion, fagchefer, afdelingsledere og medarbejdere vurderer kommunens helhedsorienterede indsats. Det kalder på, at kommunalbestyrelsen sætter fælles retning, opstiller tværgående mål og stiller krav om en tværgående handleplan for hele organisationen. Handleplanen kan indeholde klare økonomiske rammer på tværs af organisationen, så der på relevante områder er et fælles budget og/eller klare retningslinjer for, hvilke områder der skal betale hvilke udgifter. Det gælder fx, hvem der skal betale for mentorer og/eller støttekontaktpersoner. Et serviceeftersyn af den kommunale organisations evne til at arbejde på tværs kan også være et relevant initiativ. Der skal både være klare beslutningskompetencer og mulighed for, at medarbejderne kan indgå i mere uformelle netværk om konkrete borgersager. Sagskoordineringsfora på ledelsesniveau kan være et vigtigt forum til at afklare snitflader i principielle sager. Eksterne samarbejdspartnere En helhedsorienteret indsats involverer i mange tilfælde ikke kun kommunen, men også a-kasser, uddannelsesinstitutioner, politi, praktiserende læger og sygehuse. Der ligger en politisk opgave i at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere, da politisk forankrede aftaler ofte kan gøde jorden for et mere smidigt dagligt samarbejde mellem medarbejderne. Det kan være aftaler med uddannelsesinstitutioner om overgangene til ungdomsuddannelserne og sundhedsaftalerne med regionen om samarbejdet med psykiatrien. Se yderligere om elementerne i en helhedsorienteret indsats i opsamlingen fra KL s partnerskab om en helhedsorienteret ungeindsats på Den helhedsorienterede indsats kan skærpes ved, at kommunalbestyrelsen: Formulerer en tværgående politisk strategi for den helhedsorienterede indsats, der fastlægger mål og retning på tværs af organisationen Skaber økonomiske rammer, der understøtter tværgående indsats Giver den kommunale organisation et serviceeftersyn og evaluerer om organisationen er gearet til tværfagligt samarbejde Løbende drøfter den helhedsorienterede indsats med forvaltningens øverste ledelse Lægger en strategi for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere 16

17 Vidste du at: Holstebro Kommunes arbejdsmarkedsudvalg har holdt to møderunder med relevante politiske udvalg med ansvar for beslægtede opgaver i den seneste valgperiode. Det har haft stor betydning for den tværgående politiske forståelse af området. På møderne har det fx været drøftet, hvordan indsatsen i folkeskolen fra 6. klasse kan understøtte, at flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Holstebro Kommune har også et formaliseret forum med afdelingsledere på tværs af forvaltninger, der træffer beslutninger om konkrete indsatser i tværgående sager, hvor der kan være tvivl om, hvad der er den rigtige indsats, og hvem der skal betale den. Assens Kommune i den seneste valgperiode har haft et særligt tværgående politisk udvalg, ungekoordineringsgruppen, der har ansvar for at koordinere kommunens tværgående ungeindsats. Udvalget er sammensat af op til tre medlemmer fra job- og arbejdsmarkedsudvalget, børne- og undervisningsudvalget samt social- og sundhedsudvalget. Udvalget har bidraget til at fremme en tværgående værdisætning og strategi. Kommunen har også afsat midler til at sikre større tværfagligt samarbejde i budgettet. Ungdommens Uddannelsesvejledning på Bornholm er lagt under jobcenteret i UngePorten, hvilket har skabt en platform for udvikling af det tværfaglige samarbejde omkring de unge. UngePorten er placeret på Camus Bornholm, hvilket betyder, at de unge færdes i et uddannelsesmiljø. Det politiske fokus på det tværfaglige samarbejde afspejles også ved, at der afholdes rundbordssamtaler med deltagelse af den ledige, sagsbehandleren og lægen. Det har været med til at skabe en mere helhedsorienteret indsats for de ledige. På Bornholm etablerede man også den social-økonomiske virksomhed Bornholms Mosteri, ud fra en politisk beslutning om, at alle skal have en chance på arbejdsmarkedet. På virksomheden får socialt udsatte ledige en reel mulighed for en ny tilværelse på en rummelig arbejdsplads, hvor produktionsformerne er tilrettelagt efter medarbejdernes behov. 17

18 5. Skærp fokus på effekter og resultater Kommunalbestyrelsen skal kende resultater og effekter af indsatsen, så den politiske styring kan målrettes de redskaber, der har størst effekt. Beskæftigelsesplanen udgør en oplagt ramme for at koble de politiske prioriteringer med fokus på effekter og resultater. Kommunalbestyrelsen skal kunne basere politiske prioriteringer på, om indsatsen skaber resultater for borgere og virksomheder, så kommunen får mest muligt for pengene. Viden om effekter og resultater er derfor et afgørende element i at øge kommunalbestyrelsens politiske styring. Der er mange nøgletal om kommunernes beskæftigelsesindsats og gode muligheder for at benchmarke indsat sen med andre kommuner. Benchmarking er ikke en facitliste, men kan give et godt pejlemærke på, om indsatsen er effektiv, og om hvor der er mulighed for at forbedre indsatsen. Det samme gælder en løbende vurdering af, om kommunens aktiveringstilbud er effektive og står mål med prisen. Kommunalbestyrelsen kan også stille krav om, at høj effekt er en betingelse i kontrakter med eksterne leverandører. Der er stor forskel på, hvor detaljeret kommunerne arbejder med effekt- og resultatopfølgning. Her kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at jobcentret skal dokumentere, at indsatsen giver gode resultater. Borgerne skal tættere på arbejdsmarkedet Det er også forskelligt, hvor aktivt kommunerne følger med i, om indsatserne rykker den enkelte borger tættere på arbejdsmarkedet. Men det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på de overordnede effekter af indsatsen. Jobcentret skal også vide, om den enkelte borger kommer nærmere uddannelse eller arbejde ved at deltage i jobcentrets aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at jobcentret arbejder systematisk med, at den ledige gør de fremskridt, der skal til for at komme ud på arbejdsmarkedet. En mulighed er at arbejde med progressionsmål, hvor sagsbehandlerne ofte i samarbejde med borgeren selv ved hver samtale vurderer, om borgeren er kommet tættere på det mål, der var formålet med aktiviteten. Den politiske opgave består i at efterspørge et fokus på, at borgerne nærmer sig arbejdsmarkedet, mens det er en administrativ opgave at overvåge de enkelte borgeres fremskridt i forhold arbejde og uddannelse. Fokus på kerneopgaven Kommunalbestyrelsen kan understøtte gode effekter af jobcentrets indsats ved at opstille mål, der styrker fokus på jobcentrets kerneopgave med at få ledige i arbejde, unge i uddannelse og servicere virksomhederne. Kerneopgaven kan blive udfordret af, at proceskrav fylder meget i jobcen- terets daglige arbejde. I nogle jobcentre skygger proceskravene reelt for, om folk kommer i arbejde, fordi man fokuserer for ensidigt på at opfylde proceskravene hurtigst muligt og stiller sig tilfreds med det uden at fokusere på resultater for borgeren. Men det er ikke tilstrækkeligt at opfylde proceskravene. Analyser viser, at rigid overholdelse af proceskravene, fx rettidighed, ikke fører til bedre resultater. Kommunalbestyrelsen kan derfor stille krav om, at proceskravene opfyldes på en måde, der giver resultater for borgerne. Både den politiske og administrative ledelse skal skabe mening og synergi mellem de overordnede mål og proceskravene, så medarbejderne oplever at arbejde i én retning. Det kan ske ved politisk at interessere sig for, om jobcentret har effektiviseret arbejdsgangene, så der er frigjort tid til kerneopgaven og ved at efterspørge, at ledelsestilsyn har et læringsperspektiv. Beskæftigelsesplanen som politisk styringsredskab Beskæftigelsesplanen kan udgøre et stærkt politisk dokument, der beskriver kommunalbestyrelsens politiske mål og principper og dermed sætter retningen for administrationens arbejde. Men der er brug for at revitalisere beskæftigelsesplanen, som i mange kommuner betragtes som et proforma-dokument. 18

19 Det kan ske ved at synliggøre sammenhængen mellem beskæftigelsesplanen og indsatsen i jobcentret. Målene i beskæftigelsesplanen kan fordeles ud på de enkelte teams i jobcentret. Det giver er et klart politisk pejlemærke for medarbejderne og mulighed for politisk og administrativt at følge op på, om kommunen når de opsatte mål. Beskæftigelsesplanen kan også være et redskab til at skabe den nødvendige balance mellem proceskrav og resultater. Skærpet fokus på effekter og resultater kan opnås ved, at kommunalbestyrelsen: Følger op på resultater og bruger benchmarking som strømpil for mulige forbedringer af indsatsen Stiller krav om at få viden om, hvilke indsatser der virker, og hvad de koster Stiller krav om, at jobcentret har fokus på, om indsatsen bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet Fokuserer på resultater for borgerne i samtaler, tilbud og visitation, så proceskrav ikke skygger for resultaterne, men indgår som et aktivt element i en effektiv indsats Bruger beskæftigelsesplanen som et politisk styringsdokument 19

20 Vidste du at: I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder kontanthjælpsafdelingen med resultatbaseret styring i tæt dialog med medarbejderne. Der afholdes kvartalsvise møder, hvor man drøfter, hvordan man styrker motivation og progressionen hos borgerne. Medarbejderne oplever, at der er ledelsesfokus på fagligheden, og de får respons, som styrker resultatfokus i dialogen og indsatsen for borgerne. Holbæk Kommune systematisk måler på effekten af jobcenterets beskæftigelsesindsats. Alle medarbejdere modtager hver uge slides med effektopfølgning, som giver et overblik over, hvordan udviklingen er for de forskellige målgrupper. Flere gange om året er effekterne af jobcenterets indsatser på udvalgsmødernes dagsorden. Kalundborg Kommune omsætter beskæftigelsesplanen til produktionsplaner under medvirken af medarbejdere på workshops. På den måde nedbrydes de strategiske mål til et operationelt grundlag for jobcentrets virke. Der følges op på produktionsplanens mål på et fælles møde. Det er med til at skabe et fælles ejerskab til beskæftigelsesplanen og sikre, at målene i beskæftigelsesplanen eksekveres. Brøndby Kommune arbejder med at opstille progressionsmål for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Progressionsmålene beskriver, hvilke delmål på vejen til arbejde eller uddannelse, som borgeren skal opnå i forløbet. Målene bliver brugt til, at medarbejdere og borgere i fællesskab kan vurdere, om borgeren er på rette vej og om de aftalte indsatser fører til de forventede resultater eller om indsatsen skal revurderes. 20

Politisk partnerskab. Workshop for beskæftigelsesudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, 7. april

Politisk partnerskab. Workshop for beskæftigelsesudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, 7. april Politisk partnerskab Workshop for beskæftigelsesudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, 7. april 2014 07-04-2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Frederikssund den 29. oktober 2014 Chefkonsulent Jakob Jensen, KL 1 Hvad er formålet med partnerskabet? At kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS

EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS BESKÆFTIGELSE AUGUST 2016 KL INSPIRATION EN MERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- INDSATS KL 1. udgave, 1. oplag 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox KL Weidekampsgade 10 2300

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Jobcenteret for 2016

Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Jobcenteret for 2016 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Jobcenteret for 2016 Eksisterende vision, værdier, mål og resultatforventninger A) Med baggrund i Lemvig Kommunes planstrategi Det gode liv på kanten,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse Beskæftigelsesplan 2016 Rudersdal Kommune, Beskæftigelse Indhold Indledning... 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 4 Ministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 4 Ministerens mål 2:

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice

Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. januar 2017 en leder til Virksomhedsservice. I denne job- og personprofil beskriver vi de nødvendige personlige og faglige

Læs mere

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016 OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Greve Kommune. Beskæftigelsespolitik

Greve Kommune. Beskæftigelsespolitik Greve Kommune Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Indhold Beskæftigelsespolitik 2014-2017 er udgivet af: Greve Kommune Center for Job- & Socialservice Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Forord.... 4 Indledning...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesområdet. Flexicurity i Rudersdal

Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesområdet. Flexicurity i Rudersdal Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesområdet Flexicurity i Rudersdal Indhold Fakta og nøgletal Lovgivning og rammerne for områdets opgaver Beskæftigelsesplan og virksomhedsplan Organisation

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere