politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer"

Transkript

1 g. Redegørelse politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Af Johannes Andersen, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen c/o DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø ISBN: December 2011

2

3 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer 1. En grundlæggende teoretisk model Der er mange forhold, der kan have betydning for den politiske deltagelse og dermed også for valgdeltagelsen. I første omgang kan sociale baggrundsfaktorer så som køn, alder, uddannelse og urbanisering spille en rolle. I anden omgang kan politisk orientering og interesse også være vigtige faktorer. Eksempelvis kan tesen være, at det har betydning, om man er højre- eller venstreorienteret, om man dyrker gamle eller nye politiske værdier, eller om man generelt interesserer sig for politik (Andersen et al., 1993: 221f). Disse sammenhænge undersøges jævnligt, og konklusionen er nogenlunde den samme hver gang: Det er den politiske interesse, der gør den store forskel, også i sammenligning med eksempelvis uddannelse og køn. 2. Politisk interesse Politisk interesse kan være en kompleks problemstilling. I udgangspunktet fastlægges den ved hjælp af en subjektiv vurdering af én selv. Opfatter man sig selv som meget interesseret i politik, eller er vurderingen, at man er ligeglad med politik. Uanset hvor man placerer sig selv mellem skalaens to yderpunkter, er det den enkelte selv, der afgør, hvor man skal placeres. Her findes der ingen objektive kriterier for, hvordan en politisk interesseret medborger normalt agerer, når vedkommende skal udvise stor eller lille interesse. Det, som nogle vil opfatte som meget stor interesse for politik, vil andre måske snarere se som en moderat udgave, og omvendt. Det er op til den enkelte selv at vurdere graden af egen politisk interesse, hvilket afspejler sig i den måde, man registrerer den politiske interesse på. Rent praktisk spørger man i forbindelse med repræsentative undersøgelser, om man anser sig selv for værende meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik. Og så er det op til respondenten selv at angive, om vedkommende anser sig for at være det ene eller det andet. Den enkeltes vurdering af egen politisk interesse forudsætter et mere eller mindre klart billede af, hvad stor eller begrænset politisk interesse er, og hvor og hvordan man møder 207

4 den i samfundet. For at kunne beskrive sin egen politiske interesse laver man mere eller mindre bevidst et spejlbillede, hvor man sammenligner sig selv med et mere eller mindre præcist samfundsmæssigt udtryk for den gennemsnitlige politiske interesse, hvilket kan farve billedet af vurderingen af den politiske interesse. Er man en del af et politisk aktivt miljø, hvor man jævnligt diskuterer og praktiserer politik, kan man formodentlig let få det indtryk, at her er alle meget interesserede i politik, uanset hvor meget eller hvor lidt man selv bidrager med. Her kan den kollektive identitet sætte sig igennem på det individuelle plan som en norm for selvforståelsen, hvilket kan farve billedet af ens eget engagement. Det omvendte kan også gøre sig gældende. Hvis man befinder sig i et miljø, hvor der sjældent diskuteres eller praktiseres politik, kan man let få det indtryk, at her er man ikke særligt interesseret i politik. Også selv om man personligt følger meget med i politik via eksempelvis medierne og gennem deltagelse i politiske møder. Også her kan den sociale kontekst farve vurderingen. Det fører til en vigtig pointe, når det drejer sig om analyser af politisk interesse. I udgangspunktet er den politiske interesse, sammen med diskussionslyst og opsøgning af informationer om politik, en væsentlig del af ens politiske engagement (Goul Andersen, 2004: 39). Sat på spidsen kan man sige, at uden interesse ingen deltagelse. Dvs. at de, der finder, at de har den største interesse for politik, også er dem, der deltager mest i politik. Hvilket næppe kan komme som den store overraskelse. Generelt er niveauet for den politiske interesse i Danmark stigende. Hvor den i 1971 lå på knap 50 pct. interesserede borgere, steg dette niveau til godt 60 pct. i 1979 og frem til Herefter er niveauet steget til over 70 pct. politisk interesserede medborgere. Det fremgår af tabel 1. Generelt kan det altså slås fast, at danskernes politiske interesse har været stigende siden 1971 (Goul Andersen, 2004: 54). Tabel 1 Politisk interesse (pct.). Andel meget og noget interesseret i politik Generation født Før Politisk interesse i alt Data: Valgdata fra folketingsvalg

5 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Sammenlignet med andre lande er den politiske interesse i Danmark generelt meget høj. I en undersøgelse fra 2004 ligger USA i spidsen, fulgt af Tyskland og Østrig. Det er de tre lande, der signifikant udviser den højeste politiske interesse ud af 37 forskellige lande. Herefter kommer en gruppe bestående af Filippinerne, Danmark, Israel, Norge, Japan og New Zealand. I bunden finder man en lang række østeuropæiske lande uden lang demokratisk tradition, mens den absolutte bund i denne undersøgelse nås af Taiwan (ISSP: Citizenship, 2004). Hvilket kan underbygge tesen om, at den politiske interesse og det politiske engagement generelt er højest i kosmopolitiske lande, dvs. lande med et højt uddannelsesniveau, et højt niveau for velfærd, en tradition for demokrati og en åben kommunikation (Norris et al., 2009). Et tilsvarende mønster med Danmark som et land med et højt niveau for politisk interesse genfindes i andre undersøgelser (Goul Andersen, 2004: 45). Danmark har altså tradition for en høj grad af politisk interesse, sammenlignet med andre lande. Ligesom Danmark også ligger i toppen, når det drejer sig om den politiske deltagelse, bortset fra græsrodsdeltagelse, hvor vi ligger en anelse under gennemsnittet (Togeby et al., 2003: 63). Det høje niveau for politisk interesse og deltagelse kan næppe undre, da Danmark på mange måder kan karakteriseres som netop et kosmopolitisk land ifølge Norris og Inglehart (2009: 261f). Samtidig kan man også se, at interessen kan variere, både når det drejer sig om tid og om geografi. Hvilket blot illustrerer, at der er stor variation i den politiske interesse, og at den bl.a. kan afspejle forskelle i politisk kultur, sociale traditioner og demokratiske erfaringer (Andersen et al., 2011). 2.1 Unges politiske interesse Unge er generelt ikke helt så interesserede i politik som de ældre medborgere. Det fremgår også af tabel 1, der indeholder en opgørelse over forskellige generationers politiske interesse fra 1971 til I stort set alle opgørelser ligger den yngste generation på et givet tidspunkt under gennemsnittet. På denne måde kan man godt opfatte den politiske interesse som en del af en livscyklus, hvor man som ung er interesseret i mange andre ting end politik, og hvor den politiske interesse så langsomt, men sikkert vokser og vokser med alderen. Både fordi man får flere og flere kontaktflader med det politiske og med samfundsøkonomien, og fordi man gør sig flere og flere erfaringer med tilværelsen. Det er imidlertid også muligt at anlægge et andet perspektiv på den politiske interesse, nemlig et generationsperspektiv, hvor pointen er, at hver generation udvikler sin egen særlige generationsprofil og kultur, herunder sit eget forhold til, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke betyder noget, også inden for politik. Ser man på 68 erne, dvs. den generation, der er født i , fremgår det tydeligt, at dens politiske interesse siden 1979 har ligget over gennemsnittet. Der er altså tale om en generation, der meget tidligt blev 209

6 politisk interesseret, og som siden har fastholdt dette høje engagement i politik. Man kan altså også opfatte den politiske interesse som et element, der indskriver sig i en given generations kultur og identitet. Det er vigtigt at understrege, at begge perspektiver kan benyttes i forbindelse med analyser af unges politiske engagement. Man bliver givet mere engageret i politik med alderen (livscyklusperspektiv), samtidig med at det politiske for nogle generationer er mere i centrum end for andre (generationsperspektiv). Endelig kan niveauet for den politiske interesse også afspejle en særlig politisk situation, der har en særlig appel til de unge. De unges store politiske interesse ved folketingsvalget i 2007 kan muligvis ses som et eksempel på det sidste. Ved dette valg blev SF nemlig valgets store sejrherre, bl.a. i kraft af en ekstraordinær mobilisering af de unge vælgere, hvor en fornemmelse af optur, fremgang og fællesskab uden tvivl kan have påvirket interessen i positiv retning. På den anden side kan det høje niveau også henregnes til statistisk usikkerhed, men det er en anden snak. Data for 2010 fortæller under alle omstændigheder den klassiske historie om en politisk interesse hos de unge, der generelt ligger under gennemsnittet (Data fra DUF, Gallup, 2010). 3. Generationer identiteter med og uden politik Når der opereres med forskellige generationer, er det baseret på en antagelse om, at hver generation af unge har udviklet deres sin kultur og identitet, givet den sociale og historiske kontekst, som de har været unge i. En kultur og identitet, hvor eksempelvis politik har spillet en større eller mindre rolle. På denne måde arbejdes der i det følgende med et generationsperspektiv. Havde jeg valgt et livscyklusperspektiv, havde jeg inddelt alderen i f.eks. 10-års-intervaller og så set på udviklingen i de forskellige tiår for at se, hvornår man bliver voksen i politisk forstand. Og pointen med denne tilgang er altså, at hver generation modsvarer en given social kontekst, og her indtager det politiske forskellige positioner i identitetsdannelsen og i en given generations kultur (Levinsen et al., 2008) erne de aktive 68 erne er den første moderne ungdomsgeneration (Andersen, 2001). En af dens helt centrale kendetegn er, at politik og politisk interesse spiller en fundamental rolle for dens kultur og identitet, hvilket allerede antydes i tabel 1. Denne gruppe af unge, født , voksede op i et samfund, der blev mere og mere præget af mobilitet og dynamik, bl.a. som følge af ny teknologi, nye kommunikationsmidler (tv) og nye sociale strukturer med en voksende middelklasse som et vigtigt omdrejningspunkt. Denne mobilitet rokkede 210

7 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer ved det etablerede klassesamfunds tro på traditioner og veletablerede forventninger til eksempelvis enhver rigtig dreng og pige (Giddens, 1996). Her blev der åbnet for den moderne individualisering og refleksivitet med fokus på det individuelle valg og viljen til at udvikle en fortælling om sin egen tilværelse, hvor det konstant handler om at træffe personlige valg for fremtiden og give disse valg mening og betydning i en større sammenhæng, så man på denne måde kan forme sin egen biografi. Børn af bønder skulle ikke længere fortsætte stimen af bønder i landsbyerne, børn af arbejdere skulle ikke længere fortsætte på fabrikken, og børn af præster skulle heller ikke nødvendigvis fortsætte denne gerning. Hvis de alligevel gjorde det, så skulle det være efter eget valg og ikke af social og økonomisk nødvendighed. Samtidig var det arbejdsmarked, der åbnede sig, et, der i stigende udstrækning havde uddannelse som nøgle og middelklassen som social ramme og perspektiv. Det moderne samfunds teknologiske udvikling, mobilitet og begyndende globalisering kunne kun folde sig ud i kraft af uddannelse, viden og individualisering. En rolle, som den nye ungdom gerne måtte udfylde. På den måde kom den nye generation af unge til at stå i opposition til de traditionelle lokalsamfunds dyrkelse af social arv, traditioner og forventninger. De unge opførte sig set med traditionalisternes briller udfordrende og helt umuligt, fordi de ikke fulgte den slagne vej, som de selv havde fulgt, og de blev derfor mødt med kritik, frygt, manglende forståelse og forsøg på disciplinering, hvilket fik de unge til at rykke endnu mere sammen. De unge blev på denne måde af den sociale, teknologiske og materielle udvikling tildelt en ny rolle som dem, der kunne tilføre samfundet ny dynamik, og de blev af de traditionelle klassedominerede omgivelser tildelt rollen som oprørere. To roller, de naturligt nok tog til sig og foldede ud for alvor i form af et fænomen, der blev kaldt for ungdomsoprøret. Her var der en historie at skrive og en biografi at udfolde. Derfor blev oprøret og kampen for et nyt samfund en vigtig nøgle for denne generation af unge. Noget, der først og fremmest kunne fortolkes, forstås og udfoldes ved hjælp af politisk aktivisme og engagement. Derfor kom politikken til at spille en afgørende rolle for udviklingen af denne generations identitet. Man var oprører, politisk aktiv og venstreorienteret, fordi man ønskede og var determineret til at vende op og ned på et stift og konservativt samfund. Og selv om man i ord og gerning dyrkede kollektivet og fællesskabet, så var det den moderne individualisering, der på denne måde blev åbnet op for. Et af resultaterne af 68 ernes kultur og virke var udviklingen af en politisk kultur med stor vægt på aktivisme og på, at man selv kunne markere sig på banen. Ofte fjernt fra parlamentariske kanaler og traditionelle politiske partier. Et udtryk for denne aktivisme var udviklingen af nye politiske deltagelsesformer, ikke mindst i form af de såkaldte græsrodsbevægelser, hvor man i løse sammenslutninger arbejdede med bestemte politiske mål, 211

8 udfoldet gennem forskellige former for ekspressive manifestationer, eksempelvis demonstrationer, protestmøder, presseindlæg, et badge på tøjet, underskriftsindsamlinger m.m. I starten var græsrodsbevægelserne knyttet til 68 erne, og de oplevede deres største udbredelse og gennemslagskraft i 1970 erne (Goul Andersen, 2004: 126ff). Siden bredte de sig til også at blive anvendt af flere og flere på den politiske scene. Det betyder, at hvor græsrodsbevægelserne i 1970 erne blev opfattet som et alternativ til de etablerede politiske partier og det parlamentariske system, blev de fra 1980 erne og frem opfattet som et supplement til den parlamentariske kanal. Herefter kan man for alvor tale om tre spor og kanaler i dansk politik. På den ene side er der de institutionelle, og på den anden de situationsbestemte og løst organiserede kanaler. De institutionelle har to fundamentale dimensioner, nemlig de politiske partier og parlamentet på den ene side og interesseorganisationer og korporative strukturer på den anden. Det var det etablerede samfunds traditionelle rammer for politik og former for deltagelse. Med ungdomsoprøret og 68 erne blev der åbnet for det, man har karakteriseret som de situationsbestemte deltagelsesformer, dvs. græsrodsbevægelser, kontakter til medier og myndigheder (herunder politikere), underskriftsindsamlinger osv. (Andersen et al., 1993:223f). 68 erne udviklede en identitet og fortælling om sig selv på en sådan måde, at det politiske kom til at stå helt centralt. Man gjorde politisk aktivisme til en norm og var med til at stimulere den politiske interesse og deltagelse. Bl.a. var man i mange år den mest politisk aktive generation, der trak gennemsnittet for politisk deltagelse i Danmark opad. 3.2 Punk og no future Herefter fulgte et kort og intenst mellemspil med punk-kultur og sort depression i slutningen af 1970 erne og ind i 1980 erne, hvor en lille del af de unge i denne periode lagde afstand til alt og alle og påstod, at de sagtens kunne spille, selv om de ikke havde lært det. Det var energien, der var det centrale. Den desperate energi, der så stort på det kønne, det søde og smerten. Her skulle der leves i nuet. Ikke noget med syner for fremtiden og refleksioner over fortiden. No future var den samlende parole, og smadrede instrumenter og øregange var symboler på, at man var politisk og apolitisk på samme tid. At man var med i nuet. Og at anti-politik og anti-68 er var væsentlige elementer i denne lille gruppes identitet og fortælling ernes ny-konservatisme Det kunne dog ikke forhindre optimismen i at brede sig sammen med en positiv tro på og udgave af den individualisering, 68 erne havde banet vejen for. Tendenser, der i forhold til den nye generation af unge blev sammenfattet som ny-konservatisme. Hvor 68 erne ideologisk fandt en vis bekræftelse i bl.a. Marx og hans samfundskritik, fandt 80 ernes unge det samme i ny-konservatismen. En blanding af passende traditionsdyr- 212

9 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer kelse og tro på det individuelle, ikke mindst i form af personlig økonomisk fremgang og succes. Kombinationen af traditionsdyrkelse og økonomisk succes var imidlertid ikke et udtryk for en generations ambition om at vende tilbage til de traditionelle samfunds lukkethed og omklamrende disciplinering i det nære, men om at finde nogle positioner, der kunne bruges som platform til at distancere sig fra 68 ernes kultur, T-shirts og afslappede levevis. Nu skulle der bæres slips, og pigerne måtte gerne strutte af kvindelighed, både foran og bagpå. Omdrejningspunktet for denne generation blev økonomien og personlig økonomisk succes, for det var nøglen til at finde nye selvstændige positioner, der kunne fungere produktivt for identitetsdannelsen og de fortællinger, der skulle være bærende for denne generation. I samfundet voksede en større og større forståelse for den moderne ungdoms ambition om at træffe selvstændige valg og forme egen biografi, og dermed blev man også mere og mere åben for den rolle, de kunne spille for udviklingen af et dynamisk samfund. Noget, der blev suppleret politisk gennem ambitioner om og forsøg på at modernisere samfundet. I slutningen af 1980 erne blev der indledt en moderniseringsproces af det danske samfund, der skulle gøre samfundet mere dynamisk og dermed mere produktivt. Der skulle indføres it i den offentlige sektor, og der skulle etableres et tættere samspil mellem brugere af den offentlige sektors institutioner og de offentligt ansatte. Fjernt fra fastlåste vaner, lukkede institutioner og stive fagprofessionelle systemer. Den offentlige sektor skulle være lydhør over for brugerne, og det skulle bl.a. sikres gennem nye politiske deltagelsesveje, nemlig brugerbestyrelser, evalueringssystemer og direkte dialog mellem bruger og institution ernes unge er kort sagt en generation, der dyrker det økonomiske som fikspunkt for sociale aktiviteter og pejlemærke for fremtiden. Det betyder en generation med begrænset interesse for det politiske, selv om mange af dem i perioder var mobiliseret af konservative strømninger i tiden. Generationen var ikke selv drivkraften i udviklingen af brugerindflydelse i forhold til det offentlige, men dens kultur og identitet understøttede udviklingen, fordi den satte økonomien og effektivitet ind som en central faktor for de individuelle valg og prioriteringer, også i forhold til det offentlige. På den måde kom 80 ernes unge til indirekte at spille tæt sammen med de nye deltagelsesformer, og generationen har også siden aktivt overtaget og udnyttet dem til at optimere den offentlige sektor ernes ambivalens 1990 ernes og 2000 ernes unge voksede op i en tid med masser af økonomiske, institutionelle og sociale muligheder, men havde meget vanskeligt ved at finde ud af, hvad 213

10 de skulle satse på. Denne generation af unge ville hverken overtage 68 ernes tro på det politiske eller 80 ernes unges tro på økonomien og brugerrollen. Generationen ville ikke stå i skyggen af tidligere generationers ungdomskulturer, men den fandt aldrig rigtigt sine egne ben, i form af nogle værdier og kulturelle udtryk, der kunne fungere produktivt for udviklingen af en ny identitet og kultur, hvilket betød, at store dele af denne ungdomsgeneration aldrig rigtigt har fundet sig selv. Den blev kort sagt ramt af ambivalens. Den havde flere valgmuligheder end de foregående generationer havde haft. Materielt, økonomisk, socialt, institutionelt og kulturelt. Men den manglede nøglen til at gøre nogle af disse valg vigtige. Derfor blev alt gjort lige vigtigt og lige gyldigt for mange blev rigtigt meget dermed også ligegyldigt. Hvilket satte sig spor i form af en lav politisk interesse og et lavt niveau for politisk deltagelse. Derimod blev rollespil symbolsk en central del af denne generations ungdomskultur. Sammen med andre etablerer man rammer for drabelige og storslåede scenarier, fyldt med muligheder og begrænsninger. Men skal lade, som om man er en anden. Man skal lade, som om man lever. Og som om man er død. Eller man skal udspille drabelige og dramatiske spil, hvor alt og intet er på spil. Intet betyder noget, intensiteten er i top, og alt kan lade sig gøre. Her er en gruppe af unge, der arbejder for at være interessant på de interessante steder og derfor bruger meget energi på at spotte mulige scener i skolegården, på gaden, i klubben osv. Det er i denne periode, de nye sociale medier bliver en central del af it-mediet. Og de ambivalente unge kaster sig flittigt over disse medier og opbygger venskaber med venner, man ikke nødvendigvis kender fra andre steder end netop de sociale medier. Her er der mulighed for både at stå for en passende og ønskværdig selviscenesættelse og samtidig forsøge at finde ind til det interessante. Enten som noget, man selv er, eller som noget, andre kan være. Pointen er, at 1990 ernes og 2000 ernes ambivalente unge har et meget udvendigt forhold til politik og de fleste andre sociale relationer og samfundsmæssige institutioner. Det indgår kun i meget begrænset udstrækning som element i denne generations identitet og kultur. 3.5 Handlingsorienterede netværkere I slutningen af 2000 erne og ind i 2010 erne begynder en ny generation af unge at sætte deres præg på samfundet. Ikke ved hjælp af en intens dyrkelse af politik og politisk deltagelse, heller ikke ved en fremhævelse af individuel økonomisk succes som nøglen til fremtiden eller ved ambivalens og rollespil. Den nye generation af unge har ikke mindst gjort de nye sociale mediers logik til sin egen, forstået på den måde at man intenst kaster sig ud i netværkenes mangfoldige muligheder. Den nye generation af unge har taget individualiseringens og netværkssamfundets muligheder til sig. Ikke mindst der, hvor det drejer sig om, gennem egne valg og aktiviteter, 214

11 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer at sætte et præg på sig selv og på omgivelserne. Det sker i en dobbelt proces, hvor de unge på den ene side hele tiden udvikler nye interesser og kompetencer, og på den anden også udvikler deres identitet og kultur. Her tøves der ikke. Her handles der i netværk og andre sammenhænge, hvor det giver mening at agere. Her afprøves muligheder, og her overskrides kendte grænser for, hvad der normalt kan lade sig gøre. Den nye generation af unge kan kort sagt karakteriseres som handlingsorienterede netværkere. Deres identitet og kultur er hverken indskrevet i oprør eller ambitioner om personlig succes, ligesom den heller ikke er begrænset af ønsker om at følge procedurer og faste regler. Det er selve det at kunne vælge, og på denne måde også at kunne handle, der er det centrale. Noget, der meget nemt kan sætte sig dybe sociale spor hos de unge i form af nogle, der er meget aktive, og nogle, der er passive, og som derfor meget hurtigt føler sig koblet af, fordi de ikke kan komme i nærheden af det, der netop er centralt for denne generation. Horisonten for disse handlinger kan være oprør, økonomisk succes eller moralsk forargelse, udtrykt gennem en ofte modsætningsfyldt blanding af venstreorienterede, højreorienterede og værdibaserede etiske positioner. Holdninger, der er dynamiske og således hele tiden kan skifte og eksempelvis føre til forskellige positioner i det partipolitiske univers. Figur 1 Oversigt over ungdomsgenerationer, politik og demokratisk perspektiv. Generation 68 erne 80 ernes unge 90 ernes og 00 ernes unge 10 ernes unge Samfundsmæssige situation Et traditionelt samfund presses mere og mere internt der er behov for dynamik Et kriseramt samfund mobiliserer håbefuld optimisme i relation til en accepteret individualisering Et samfund med optimale valgmuligheder på alle områder Et samfund med krise og fokusering på selvstændighed og de individuelle valg Position og rolle De, der vil forandre og lave oprør. De, der tør gå efter personlig succes og vise det De, der skal vælge, men ikke kan finde ud af hvad Handlingsorienterede netværkere Forhold til politik Politik og deltagelse bliver det centrale element for generationens identitet og kultur Det politiske afløses af det økonomiske som det centrale element for generationens identitet og kultur En afstandstagen til både politik og økonomi fører til ambivalens Kan benytte sig af både politik, økonomi og rollespil til etableringen af spændende valg og strategier Politisk deltagelse Græsrodsbevægelser Brugerdeltagelse Rollespil scener og selviscenesættelse Internettet, sociale medier, blogs, digitale netværk Deltagelsens omfang Stor Moderat Begrænset Stor Demokratisk perspektiv Deltagerdemokrati Brugerdemokrati Forbrugeristisk medborgerskab en kobling af deltagerog brugerdemokrati 215

12 Ved det ene valg kan de unge stemme på Det Konservative Folkeparti, mens de ved det næste stemmer på SF. Uden at dette skift hos dem selv opleves som mærkeligt eller systemoverskridende. Det viser sig på den måde, at det netop er de unge, der har nemmest ved at skifte parti fra valg til valg, og at det også er dem, der har nemmest ved at skifte fra den ene politiske blok til den anden (Andersen, 2011: 22). Det betyder, at politik bliver en brik i den handlingsorienterede netværkers identitet. Men kun én brik ud af mange. Nogle gange kan det føre til en stor politisk interesse, mens det umiddelbart efter kan føre til en moderat interesse, for så er der nogle andre ting, der i den givne situation kan påkalde sig opmærksomhed, jf. tabel 1. Det politiske er kort sagt ikke et konstituerende element for denne generation af unge, og den politiske interesse er derfor variabel. Som handlingsorienteret netværker er de demokratiske procedurer nogle gange en stor fordel, fordi de gør det muligt for alle at være med på banen og gøre en forskel. Andre gange er de besværlige, fordi kravet om, at alle skal have en mulighed for at være med, er med til at sætte en naturlig grænse for engagementets spontane energi. Det betyder, at især de unge er centrale for udviklingen af en ny demokratisk identitet, der kan karakteriseres som en forbrugeristisk medborger (Andersen et al., (2011); Andersen (2011: 23f). Den forbrugeristiske medborger er kendetegnet ved, at vedkommende på den ene side ønsker flere individuelle valg i forhold til den offentlige sektor og på den anden side gerne vil betale skat til den offentlige service. En position, der deler ideologiske synspunkter med både højre- og venstresiden i dansk politik. Pointen er altså, at for denne nye generation af unge kan demokrati nogle gange være helt o.k., mens det andre gange kan være lidt besværligt, når nu man gerne vil gøre en forskel. De forskellige generationers centrale kendetegn, profil og perspektiv er sammenfattet i figur Politisk deltagelse 2010 De forskellige generationers historiske udgangspunkt og værdier kan langt hen genfindes i den politiske deltagelse i dag. Det fremgår af tabel 2, der angiver den gennemsnitlige politiske deltagelse i Danmark 2010, både samlet og opdelt i forskellige kategorier. De tre kategorier, der angives, er fremkommet ved hjælp af en statistisk faktoranalyse. Her samles de variable, der trækker i samme retning eller baserer sig på de samme værdier. Den første faktor er kendetegnet ved, at man tager kontakt med andre. Den omfatter kontakt til medier med en sag, skrivning af et læserbrev, skrivning af et brev til en politiker og deltagelse i en debat på nettet. Den anden faktor kan kaldes for netværksdeltagelse. Den omfatter deltagelse i en underskriftsindsamling, deltagelse i en demonstration, aktiv i Facebook-grupper og aktiv som politisk forbruger. Endelig kan den tredje faktor kaldes 216

13 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Tabel 2 Gennemsnitlig politisk deltagelse i Danmark Unge år 90 erne år 80 erne år 68 erne år De ældste 66- år Gennemsnit Gennemsnitlig deltagelse (med 11 deltagelsesformer) 2,3 1,5 1,7 2,0 1,7 1,9 Kontakter 0,08 0,06 0,08 0,09 0,07 0,08 Deltagelsens karakter (gennemsnit på en skala fra 0 til 1) Netværk 0,24 0,16 0,13 0,14 0,09 0,15 Organisationer 0,11 0,08 0,10 0,15 0,17 0,12 Data: DUF indsamlet af Gallup november for organisationsdeltagelse. Den omfatter medlemskab af en politisk forening, donering af penge til et politisk formål og deltagelse i et debatmøde. Altså nogle mere institutionaliserede former for deltagelse, hvor de politiske partier indgår som et centralt element. Det er de unge, der er de mest aktive, ikke mindst i kraft af et højt aktivitetsniveau i forskellige netværk, hvilket passer meget godt med deres identitet og rolle som handlingsorienterede netværkere. De følges til dørs af 68 erne, hvis tradition for det politiske, deltagelse og aktivisme fortsat er tydelig. Her er deltagelsesprofilen præget af kontakter og organisationsdeltagelse. At den ambivalente 90 er-generation har det laveste aktivitetsniveau kan næppe over- Tabel 3 Generationer og indhentning af informationer gennem medier og diskussioner Procent af den givne generation. Opsøger informationer om politik gennem: Generation Unge år Trykte aviser og magasiner 44 TV og radio 82 Internetaviser Partiers 43 hjemmesider Sociale medier bl. Facebook Uddannelse og arbejde Diskussioner med venner og familie erne år erne år erne år De ældste 66- år Total Data: DUF indsamlet af Gallup november

14 raske, ligesom det også passer ganske godt med dens profil, at det især er netværksdeltagelse, man har kastet sig over, når man en sjælden gang er aktiv. Interessant er det i denne forbindelse, at dette mønster ikke helt passer til mønstret i den politiske interesse. I samme undersøgelse, som er angivet i tabel 2, spørges der, om man anser sig selv for at være politisk interesseret. Her ligger de unge signifikant under gennemsnittet, hvilket kan være med til at støtte den ovennævnte pointe om, at det politiske for denne generation blot er et element ud af flere. Det fremgår endvidere, at 68 erne sammen med de ældste her udviser den største politiske interesse. En interesse signifikant over gennemsnittet. Den politiske interesse kan sætte sig forskellige spor. Som tidligere nævnt gør den en afgørende forskel i stort set alle modeller og undersøgelser. Man kan således antage, at stor politisk interesse sætter sig spor i form af et højt deltagelsesniveau. En sammenhæng, der åbenbart ikke holder helt for de unge i dag. Deres deltagelsesmønster indskriver sig muligvis i en anden identitet og kultur, hvor det er selve det at kunne handle, der er det centrale, og derfor følger de ikke det gængse mønster. Den politiske interesse kan også sætte sig spor i eksempelvis et højt medieforbrug, hvor man løbende er aktiv med henblik på at indsamle oplysninger om politik og samfund. Ud over det at se fjernsyn er de unge ret aktive, når det drejer sig om at gå på internetaviser, opsamle viden gennem uddannelse og på arbejdspladsen og gennem diskussion med venner og familie. Altså også et mønster, der langt hen baserer sig på netværk. Det fremgår af tabel 3. Selv om der er tale om et relativt komplekst mønster uden de klare profiler. 4.1 Politisk selvtillid Når jeg har taget det med her, skyldes det et ønske om at runde denne diskussion af den aktuelle politiske deltagelse af med en diskussion af, hvad der betyder mest for udviklingen af den politiske selvtillid. For nogle er det erfaringer fra den politiske deltagelse, der Tabel 4 Politisk selvtillid hos forskellige generationer, Generation De unge år 90 ernes unge år 80 ernes unge år 68 erne år De ældste 65- år Gennemsnit Niveau for selvtillid (skala fra 0 til 5) 4,16 3,94 4,10 4,41 4,40 4,20 Data: DUF indsamlet af Gallup november

15 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer betyder noget, mens det for andre kan være den politiske interesse og dermed ønsket om at følge aktivt med i medier om politik og samfund, der gør en forskel. Der er markante forskelle på den politiske selvtillid hos forskellige generationer. 68 erne er stadig generationen med den største politiske selvtillid. Det fremgår af tabel 4. Deres selvtillid ligger signifikant over alle andre generationers. Her er politisk selvtillid målt ved hjælp af et indeks, der omfatter fem spørgsmål. Det drejer sig konkret om vælgernes vurdering af, om de har en holdning til samfundsudviklingen, om de interesserer sig for politik, om de har noget at bidrage med i politiske diskussioner, om de har en holdning til de samfundsmæssige udfordringer, og om de vurderer, at det gør en forskel, hvilke partier der danner regering. Tabellen viser også, at de unges politiske selvtillid ligger lige under gennemsnittet, mens 90 er-generationens er lavest. Spørgsmålet er nu, om det er den politiske deltagelse, der betyder mest for selvtilliden, eller om det er den politiske interesse, omsat til medieforbrug og et ønske om at følge med i politik. Det er undersøgt i en teoretisk model, hvis resultater er angivet i tabel 5. Tabel 5 Modeller for variationer i politisk selvtillid. Generation Politisk deltagelse Medieforbrug om politik og samfund Modellens samlede forklaringskraft i forhold til politisk selvtillid Betaværdi hele befolkningen 0,269 0,206 1,2 pct. af variationen Betaværdi for de unge 0,381 0,052 1,2 pct af variationen Data: DUF indsamlet af Gallup november Tabel 5 viser, at for befolkningen som helhed spiller både den politiske deltagelse og medieforbruget, og dermed indirekte den politiske interesse, en central rolle for stimuleringen af den politiske selvtillid. Der er altså generelt en sammenhæng mellem politisk interesse, politisk deltagelse og politisk selvtillid, hvilket næppe kan overraske ret mange. Men tabellen viser også, at for de unge er der især en sammenhæng mellem den politiske deltagelse og den politiske selvtillid, hvilket måske kan underbygge det ovennævnte billede af de unge i dag som handlingsorienterede netværkere, som lærer ved at være aktive! 219

16 Litteratur Andersen, J. (2001): Mellem hoved og krop om ungdomskulturer. Århus: Systime. Andersen, J. (2011): Vælgerne stabilitet, dynamik og skæve vinkler, i Økonomi og Politik, Vol. 84, nr. 3. Andersen, J., A.-D. Christensen, K. Langberg, B. Siim & L. Torpe (1993): Medborgerskab. Demokrati og politisk deltagelse. Herning: Systime. Andersen, J. & J. Pammett (2011): The Public Face of Social Trust. Paper. Aalborg, Denmark. Carleton, Canada. Andersen, J., S.L. Clement & N.N. Kristensen. Kunder i politikken. På sporet af den forbrugeristiske medborger. Århus: Hovedland. Giddens, A. (1996): Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Goul Andersen, J. (2003): Et ganske levende demokrati. Århus: Århus Universitetsforlag, Magtudredningen. Levinsen, K. & N. Muusmann (red.) (2008): Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund? Odense: Ungdomsringen. Syddansk Universitetsforlag. Norris, P. & R. Inglehart (2009): Cosmopolitan Communications. Cultural Diversity in a Globalized World. Cambridge: Cambridge University Press. Togeby, L., J. Goul Andersen, P.M. Christiansen, T.B. Jørgensen & S. Vallgårda (2003): Magt og demokrati i Danmark Hovedresultater fra Magtudredningen. Århus: Århus Universitetsforlag, Magtudredningen. 220

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur Unge og generationer Den klassiske

Læs mere

Aalborg Universitet. Unge med mod på politik Andersen, Johannes Lund. Publication date: 2011. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Unge med mod på politik Andersen, Johannes Lund. Publication date: 2011. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Unge med mod på politik Andersen, Johannes Lund Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Johannes Andersen Kampen for ens eget fælles bedste Om unge, demokrati og politisk deltagelse

Johannes Andersen Kampen for ens eget fælles bedste Om unge, demokrati og politisk deltagelse Johannes Andersen Kampen for ens eget fælles bedste Om unge, demokrati og politisk deltagelse 1. Tilværelsen som en fortælling og en rejse Forestillinger om, at man er sine egne valg, og at tilværelsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Partiskiftere og politik som oplevelse

Partiskiftere og politik som oplevelse Johannes Andersen MEDIEKULTUR 44 Af Johannes Andersen Partiskiftere bliver et mere og mere centralt element i den moderne politiske kultur, og som sådan er de medvirkende til at give de politiske processer

Læs mere

politiske temaer, der optager de unge

politiske temaer, der optager de unge Redegørelse politiske temaer, der optager de unge f. Af Klaus Levinsen, lektor Syddansk Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Holder hun balancen? Unge mellem selvtillid og selvværd

Holder hun balancen? Unge mellem selvtillid og selvværd Holder hun balancen? Unge mellem selvtillid og selvværd Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur Det serielle liv Dyrker den individualiserede

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Den politiske blender

Den politiske blender Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Den politiske blender k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Af samme forfatter: Borgerligt parlament

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere