politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer"

Transkript

1 g. Redegørelse politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Af Johannes Andersen, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen c/o DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø ISBN: December 2011

2

3 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer 1. En grundlæggende teoretisk model Der er mange forhold, der kan have betydning for den politiske deltagelse og dermed også for valgdeltagelsen. I første omgang kan sociale baggrundsfaktorer så som køn, alder, uddannelse og urbanisering spille en rolle. I anden omgang kan politisk orientering og interesse også være vigtige faktorer. Eksempelvis kan tesen være, at det har betydning, om man er højre- eller venstreorienteret, om man dyrker gamle eller nye politiske værdier, eller om man generelt interesserer sig for politik (Andersen et al., 1993: 221f). Disse sammenhænge undersøges jævnligt, og konklusionen er nogenlunde den samme hver gang: Det er den politiske interesse, der gør den store forskel, også i sammenligning med eksempelvis uddannelse og køn. 2. Politisk interesse Politisk interesse kan være en kompleks problemstilling. I udgangspunktet fastlægges den ved hjælp af en subjektiv vurdering af én selv. Opfatter man sig selv som meget interesseret i politik, eller er vurderingen, at man er ligeglad med politik. Uanset hvor man placerer sig selv mellem skalaens to yderpunkter, er det den enkelte selv, der afgør, hvor man skal placeres. Her findes der ingen objektive kriterier for, hvordan en politisk interesseret medborger normalt agerer, når vedkommende skal udvise stor eller lille interesse. Det, som nogle vil opfatte som meget stor interesse for politik, vil andre måske snarere se som en moderat udgave, og omvendt. Det er op til den enkelte selv at vurdere graden af egen politisk interesse, hvilket afspejler sig i den måde, man registrerer den politiske interesse på. Rent praktisk spørger man i forbindelse med repræsentative undersøgelser, om man anser sig selv for værende meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik. Og så er det op til respondenten selv at angive, om vedkommende anser sig for at være det ene eller det andet. Den enkeltes vurdering af egen politisk interesse forudsætter et mere eller mindre klart billede af, hvad stor eller begrænset politisk interesse er, og hvor og hvordan man møder 207

4 den i samfundet. For at kunne beskrive sin egen politiske interesse laver man mere eller mindre bevidst et spejlbillede, hvor man sammenligner sig selv med et mere eller mindre præcist samfundsmæssigt udtryk for den gennemsnitlige politiske interesse, hvilket kan farve billedet af vurderingen af den politiske interesse. Er man en del af et politisk aktivt miljø, hvor man jævnligt diskuterer og praktiserer politik, kan man formodentlig let få det indtryk, at her er alle meget interesserede i politik, uanset hvor meget eller hvor lidt man selv bidrager med. Her kan den kollektive identitet sætte sig igennem på det individuelle plan som en norm for selvforståelsen, hvilket kan farve billedet af ens eget engagement. Det omvendte kan også gøre sig gældende. Hvis man befinder sig i et miljø, hvor der sjældent diskuteres eller praktiseres politik, kan man let få det indtryk, at her er man ikke særligt interesseret i politik. Også selv om man personligt følger meget med i politik via eksempelvis medierne og gennem deltagelse i politiske møder. Også her kan den sociale kontekst farve vurderingen. Det fører til en vigtig pointe, når det drejer sig om analyser af politisk interesse. I udgangspunktet er den politiske interesse, sammen med diskussionslyst og opsøgning af informationer om politik, en væsentlig del af ens politiske engagement (Goul Andersen, 2004: 39). Sat på spidsen kan man sige, at uden interesse ingen deltagelse. Dvs. at de, der finder, at de har den største interesse for politik, også er dem, der deltager mest i politik. Hvilket næppe kan komme som den store overraskelse. Generelt er niveauet for den politiske interesse i Danmark stigende. Hvor den i 1971 lå på knap 50 pct. interesserede borgere, steg dette niveau til godt 60 pct. i 1979 og frem til Herefter er niveauet steget til over 70 pct. politisk interesserede medborgere. Det fremgår af tabel 1. Generelt kan det altså slås fast, at danskernes politiske interesse har været stigende siden 1971 (Goul Andersen, 2004: 54). Tabel 1 Politisk interesse (pct.). Andel meget og noget interesseret i politik Generation født Før Politisk interesse i alt Data: Valgdata fra folketingsvalg

5 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Sammenlignet med andre lande er den politiske interesse i Danmark generelt meget høj. I en undersøgelse fra 2004 ligger USA i spidsen, fulgt af Tyskland og Østrig. Det er de tre lande, der signifikant udviser den højeste politiske interesse ud af 37 forskellige lande. Herefter kommer en gruppe bestående af Filippinerne, Danmark, Israel, Norge, Japan og New Zealand. I bunden finder man en lang række østeuropæiske lande uden lang demokratisk tradition, mens den absolutte bund i denne undersøgelse nås af Taiwan (ISSP: Citizenship, 2004). Hvilket kan underbygge tesen om, at den politiske interesse og det politiske engagement generelt er højest i kosmopolitiske lande, dvs. lande med et højt uddannelsesniveau, et højt niveau for velfærd, en tradition for demokrati og en åben kommunikation (Norris et al., 2009). Et tilsvarende mønster med Danmark som et land med et højt niveau for politisk interesse genfindes i andre undersøgelser (Goul Andersen, 2004: 45). Danmark har altså tradition for en høj grad af politisk interesse, sammenlignet med andre lande. Ligesom Danmark også ligger i toppen, når det drejer sig om den politiske deltagelse, bortset fra græsrodsdeltagelse, hvor vi ligger en anelse under gennemsnittet (Togeby et al., 2003: 63). Det høje niveau for politisk interesse og deltagelse kan næppe undre, da Danmark på mange måder kan karakteriseres som netop et kosmopolitisk land ifølge Norris og Inglehart (2009: 261f). Samtidig kan man også se, at interessen kan variere, både når det drejer sig om tid og om geografi. Hvilket blot illustrerer, at der er stor variation i den politiske interesse, og at den bl.a. kan afspejle forskelle i politisk kultur, sociale traditioner og demokratiske erfaringer (Andersen et al., 2011). 2.1 Unges politiske interesse Unge er generelt ikke helt så interesserede i politik som de ældre medborgere. Det fremgår også af tabel 1, der indeholder en opgørelse over forskellige generationers politiske interesse fra 1971 til I stort set alle opgørelser ligger den yngste generation på et givet tidspunkt under gennemsnittet. På denne måde kan man godt opfatte den politiske interesse som en del af en livscyklus, hvor man som ung er interesseret i mange andre ting end politik, og hvor den politiske interesse så langsomt, men sikkert vokser og vokser med alderen. Både fordi man får flere og flere kontaktflader med det politiske og med samfundsøkonomien, og fordi man gør sig flere og flere erfaringer med tilværelsen. Det er imidlertid også muligt at anlægge et andet perspektiv på den politiske interesse, nemlig et generationsperspektiv, hvor pointen er, at hver generation udvikler sin egen særlige generationsprofil og kultur, herunder sit eget forhold til, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke betyder noget, også inden for politik. Ser man på 68 erne, dvs. den generation, der er født i , fremgår det tydeligt, at dens politiske interesse siden 1979 har ligget over gennemsnittet. Der er altså tale om en generation, der meget tidligt blev 209

6 politisk interesseret, og som siden har fastholdt dette høje engagement i politik. Man kan altså også opfatte den politiske interesse som et element, der indskriver sig i en given generations kultur og identitet. Det er vigtigt at understrege, at begge perspektiver kan benyttes i forbindelse med analyser af unges politiske engagement. Man bliver givet mere engageret i politik med alderen (livscyklusperspektiv), samtidig med at det politiske for nogle generationer er mere i centrum end for andre (generationsperspektiv). Endelig kan niveauet for den politiske interesse også afspejle en særlig politisk situation, der har en særlig appel til de unge. De unges store politiske interesse ved folketingsvalget i 2007 kan muligvis ses som et eksempel på det sidste. Ved dette valg blev SF nemlig valgets store sejrherre, bl.a. i kraft af en ekstraordinær mobilisering af de unge vælgere, hvor en fornemmelse af optur, fremgang og fællesskab uden tvivl kan have påvirket interessen i positiv retning. På den anden side kan det høje niveau også henregnes til statistisk usikkerhed, men det er en anden snak. Data for 2010 fortæller under alle omstændigheder den klassiske historie om en politisk interesse hos de unge, der generelt ligger under gennemsnittet (Data fra DUF, Gallup, 2010). 3. Generationer identiteter med og uden politik Når der opereres med forskellige generationer, er det baseret på en antagelse om, at hver generation af unge har udviklet deres sin kultur og identitet, givet den sociale og historiske kontekst, som de har været unge i. En kultur og identitet, hvor eksempelvis politik har spillet en større eller mindre rolle. På denne måde arbejdes der i det følgende med et generationsperspektiv. Havde jeg valgt et livscyklusperspektiv, havde jeg inddelt alderen i f.eks. 10-års-intervaller og så set på udviklingen i de forskellige tiår for at se, hvornår man bliver voksen i politisk forstand. Og pointen med denne tilgang er altså, at hver generation modsvarer en given social kontekst, og her indtager det politiske forskellige positioner i identitetsdannelsen og i en given generations kultur (Levinsen et al., 2008) erne de aktive 68 erne er den første moderne ungdomsgeneration (Andersen, 2001). En af dens helt centrale kendetegn er, at politik og politisk interesse spiller en fundamental rolle for dens kultur og identitet, hvilket allerede antydes i tabel 1. Denne gruppe af unge, født , voksede op i et samfund, der blev mere og mere præget af mobilitet og dynamik, bl.a. som følge af ny teknologi, nye kommunikationsmidler (tv) og nye sociale strukturer med en voksende middelklasse som et vigtigt omdrejningspunkt. Denne mobilitet rokkede 210

7 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer ved det etablerede klassesamfunds tro på traditioner og veletablerede forventninger til eksempelvis enhver rigtig dreng og pige (Giddens, 1996). Her blev der åbnet for den moderne individualisering og refleksivitet med fokus på det individuelle valg og viljen til at udvikle en fortælling om sin egen tilværelse, hvor det konstant handler om at træffe personlige valg for fremtiden og give disse valg mening og betydning i en større sammenhæng, så man på denne måde kan forme sin egen biografi. Børn af bønder skulle ikke længere fortsætte stimen af bønder i landsbyerne, børn af arbejdere skulle ikke længere fortsætte på fabrikken, og børn af præster skulle heller ikke nødvendigvis fortsætte denne gerning. Hvis de alligevel gjorde det, så skulle det være efter eget valg og ikke af social og økonomisk nødvendighed. Samtidig var det arbejdsmarked, der åbnede sig, et, der i stigende udstrækning havde uddannelse som nøgle og middelklassen som social ramme og perspektiv. Det moderne samfunds teknologiske udvikling, mobilitet og begyndende globalisering kunne kun folde sig ud i kraft af uddannelse, viden og individualisering. En rolle, som den nye ungdom gerne måtte udfylde. På den måde kom den nye generation af unge til at stå i opposition til de traditionelle lokalsamfunds dyrkelse af social arv, traditioner og forventninger. De unge opførte sig set med traditionalisternes briller udfordrende og helt umuligt, fordi de ikke fulgte den slagne vej, som de selv havde fulgt, og de blev derfor mødt med kritik, frygt, manglende forståelse og forsøg på disciplinering, hvilket fik de unge til at rykke endnu mere sammen. De unge blev på denne måde af den sociale, teknologiske og materielle udvikling tildelt en ny rolle som dem, der kunne tilføre samfundet ny dynamik, og de blev af de traditionelle klassedominerede omgivelser tildelt rollen som oprørere. To roller, de naturligt nok tog til sig og foldede ud for alvor i form af et fænomen, der blev kaldt for ungdomsoprøret. Her var der en historie at skrive og en biografi at udfolde. Derfor blev oprøret og kampen for et nyt samfund en vigtig nøgle for denne generation af unge. Noget, der først og fremmest kunne fortolkes, forstås og udfoldes ved hjælp af politisk aktivisme og engagement. Derfor kom politikken til at spille en afgørende rolle for udviklingen af denne generations identitet. Man var oprører, politisk aktiv og venstreorienteret, fordi man ønskede og var determineret til at vende op og ned på et stift og konservativt samfund. Og selv om man i ord og gerning dyrkede kollektivet og fællesskabet, så var det den moderne individualisering, der på denne måde blev åbnet op for. Et af resultaterne af 68 ernes kultur og virke var udviklingen af en politisk kultur med stor vægt på aktivisme og på, at man selv kunne markere sig på banen. Ofte fjernt fra parlamentariske kanaler og traditionelle politiske partier. Et udtryk for denne aktivisme var udviklingen af nye politiske deltagelsesformer, ikke mindst i form af de såkaldte græsrodsbevægelser, hvor man i løse sammenslutninger arbejdede med bestemte politiske mål, 211

8 udfoldet gennem forskellige former for ekspressive manifestationer, eksempelvis demonstrationer, protestmøder, presseindlæg, et badge på tøjet, underskriftsindsamlinger m.m. I starten var græsrodsbevægelserne knyttet til 68 erne, og de oplevede deres største udbredelse og gennemslagskraft i 1970 erne (Goul Andersen, 2004: 126ff). Siden bredte de sig til også at blive anvendt af flere og flere på den politiske scene. Det betyder, at hvor græsrodsbevægelserne i 1970 erne blev opfattet som et alternativ til de etablerede politiske partier og det parlamentariske system, blev de fra 1980 erne og frem opfattet som et supplement til den parlamentariske kanal. Herefter kan man for alvor tale om tre spor og kanaler i dansk politik. På den ene side er der de institutionelle, og på den anden de situationsbestemte og løst organiserede kanaler. De institutionelle har to fundamentale dimensioner, nemlig de politiske partier og parlamentet på den ene side og interesseorganisationer og korporative strukturer på den anden. Det var det etablerede samfunds traditionelle rammer for politik og former for deltagelse. Med ungdomsoprøret og 68 erne blev der åbnet for det, man har karakteriseret som de situationsbestemte deltagelsesformer, dvs. græsrodsbevægelser, kontakter til medier og myndigheder (herunder politikere), underskriftsindsamlinger osv. (Andersen et al., 1993:223f). 68 erne udviklede en identitet og fortælling om sig selv på en sådan måde, at det politiske kom til at stå helt centralt. Man gjorde politisk aktivisme til en norm og var med til at stimulere den politiske interesse og deltagelse. Bl.a. var man i mange år den mest politisk aktive generation, der trak gennemsnittet for politisk deltagelse i Danmark opad. 3.2 Punk og no future Herefter fulgte et kort og intenst mellemspil med punk-kultur og sort depression i slutningen af 1970 erne og ind i 1980 erne, hvor en lille del af de unge i denne periode lagde afstand til alt og alle og påstod, at de sagtens kunne spille, selv om de ikke havde lært det. Det var energien, der var det centrale. Den desperate energi, der så stort på det kønne, det søde og smerten. Her skulle der leves i nuet. Ikke noget med syner for fremtiden og refleksioner over fortiden. No future var den samlende parole, og smadrede instrumenter og øregange var symboler på, at man var politisk og apolitisk på samme tid. At man var med i nuet. Og at anti-politik og anti-68 er var væsentlige elementer i denne lille gruppes identitet og fortælling ernes ny-konservatisme Det kunne dog ikke forhindre optimismen i at brede sig sammen med en positiv tro på og udgave af den individualisering, 68 erne havde banet vejen for. Tendenser, der i forhold til den nye generation af unge blev sammenfattet som ny-konservatisme. Hvor 68 erne ideologisk fandt en vis bekræftelse i bl.a. Marx og hans samfundskritik, fandt 80 ernes unge det samme i ny-konservatismen. En blanding af passende traditionsdyr- 212

9 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer kelse og tro på det individuelle, ikke mindst i form af personlig økonomisk fremgang og succes. Kombinationen af traditionsdyrkelse og økonomisk succes var imidlertid ikke et udtryk for en generations ambition om at vende tilbage til de traditionelle samfunds lukkethed og omklamrende disciplinering i det nære, men om at finde nogle positioner, der kunne bruges som platform til at distancere sig fra 68 ernes kultur, T-shirts og afslappede levevis. Nu skulle der bæres slips, og pigerne måtte gerne strutte af kvindelighed, både foran og bagpå. Omdrejningspunktet for denne generation blev økonomien og personlig økonomisk succes, for det var nøglen til at finde nye selvstændige positioner, der kunne fungere produktivt for identitetsdannelsen og de fortællinger, der skulle være bærende for denne generation. I samfundet voksede en større og større forståelse for den moderne ungdoms ambition om at træffe selvstændige valg og forme egen biografi, og dermed blev man også mere og mere åben for den rolle, de kunne spille for udviklingen af et dynamisk samfund. Noget, der blev suppleret politisk gennem ambitioner om og forsøg på at modernisere samfundet. I slutningen af 1980 erne blev der indledt en moderniseringsproces af det danske samfund, der skulle gøre samfundet mere dynamisk og dermed mere produktivt. Der skulle indføres it i den offentlige sektor, og der skulle etableres et tættere samspil mellem brugere af den offentlige sektors institutioner og de offentligt ansatte. Fjernt fra fastlåste vaner, lukkede institutioner og stive fagprofessionelle systemer. Den offentlige sektor skulle være lydhør over for brugerne, og det skulle bl.a. sikres gennem nye politiske deltagelsesveje, nemlig brugerbestyrelser, evalueringssystemer og direkte dialog mellem bruger og institution ernes unge er kort sagt en generation, der dyrker det økonomiske som fikspunkt for sociale aktiviteter og pejlemærke for fremtiden. Det betyder en generation med begrænset interesse for det politiske, selv om mange af dem i perioder var mobiliseret af konservative strømninger i tiden. Generationen var ikke selv drivkraften i udviklingen af brugerindflydelse i forhold til det offentlige, men dens kultur og identitet understøttede udviklingen, fordi den satte økonomien og effektivitet ind som en central faktor for de individuelle valg og prioriteringer, også i forhold til det offentlige. På den måde kom 80 ernes unge til indirekte at spille tæt sammen med de nye deltagelsesformer, og generationen har også siden aktivt overtaget og udnyttet dem til at optimere den offentlige sektor ernes ambivalens 1990 ernes og 2000 ernes unge voksede op i en tid med masser af økonomiske, institutionelle og sociale muligheder, men havde meget vanskeligt ved at finde ud af, hvad 213

10 de skulle satse på. Denne generation af unge ville hverken overtage 68 ernes tro på det politiske eller 80 ernes unges tro på økonomien og brugerrollen. Generationen ville ikke stå i skyggen af tidligere generationers ungdomskulturer, men den fandt aldrig rigtigt sine egne ben, i form af nogle værdier og kulturelle udtryk, der kunne fungere produktivt for udviklingen af en ny identitet og kultur, hvilket betød, at store dele af denne ungdomsgeneration aldrig rigtigt har fundet sig selv. Den blev kort sagt ramt af ambivalens. Den havde flere valgmuligheder end de foregående generationer havde haft. Materielt, økonomisk, socialt, institutionelt og kulturelt. Men den manglede nøglen til at gøre nogle af disse valg vigtige. Derfor blev alt gjort lige vigtigt og lige gyldigt for mange blev rigtigt meget dermed også ligegyldigt. Hvilket satte sig spor i form af en lav politisk interesse og et lavt niveau for politisk deltagelse. Derimod blev rollespil symbolsk en central del af denne generations ungdomskultur. Sammen med andre etablerer man rammer for drabelige og storslåede scenarier, fyldt med muligheder og begrænsninger. Men skal lade, som om man er en anden. Man skal lade, som om man lever. Og som om man er død. Eller man skal udspille drabelige og dramatiske spil, hvor alt og intet er på spil. Intet betyder noget, intensiteten er i top, og alt kan lade sig gøre. Her er en gruppe af unge, der arbejder for at være interessant på de interessante steder og derfor bruger meget energi på at spotte mulige scener i skolegården, på gaden, i klubben osv. Det er i denne periode, de nye sociale medier bliver en central del af it-mediet. Og de ambivalente unge kaster sig flittigt over disse medier og opbygger venskaber med venner, man ikke nødvendigvis kender fra andre steder end netop de sociale medier. Her er der mulighed for både at stå for en passende og ønskværdig selviscenesættelse og samtidig forsøge at finde ind til det interessante. Enten som noget, man selv er, eller som noget, andre kan være. Pointen er, at 1990 ernes og 2000 ernes ambivalente unge har et meget udvendigt forhold til politik og de fleste andre sociale relationer og samfundsmæssige institutioner. Det indgår kun i meget begrænset udstrækning som element i denne generations identitet og kultur. 3.5 Handlingsorienterede netværkere I slutningen af 2000 erne og ind i 2010 erne begynder en ny generation af unge at sætte deres præg på samfundet. Ikke ved hjælp af en intens dyrkelse af politik og politisk deltagelse, heller ikke ved en fremhævelse af individuel økonomisk succes som nøglen til fremtiden eller ved ambivalens og rollespil. Den nye generation af unge har ikke mindst gjort de nye sociale mediers logik til sin egen, forstået på den måde at man intenst kaster sig ud i netværkenes mangfoldige muligheder. Den nye generation af unge har taget individualiseringens og netværkssamfundets muligheder til sig. Ikke mindst der, hvor det drejer sig om, gennem egne valg og aktiviteter, 214

11 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer at sætte et præg på sig selv og på omgivelserne. Det sker i en dobbelt proces, hvor de unge på den ene side hele tiden udvikler nye interesser og kompetencer, og på den anden også udvikler deres identitet og kultur. Her tøves der ikke. Her handles der i netværk og andre sammenhænge, hvor det giver mening at agere. Her afprøves muligheder, og her overskrides kendte grænser for, hvad der normalt kan lade sig gøre. Den nye generation af unge kan kort sagt karakteriseres som handlingsorienterede netværkere. Deres identitet og kultur er hverken indskrevet i oprør eller ambitioner om personlig succes, ligesom den heller ikke er begrænset af ønsker om at følge procedurer og faste regler. Det er selve det at kunne vælge, og på denne måde også at kunne handle, der er det centrale. Noget, der meget nemt kan sætte sig dybe sociale spor hos de unge i form af nogle, der er meget aktive, og nogle, der er passive, og som derfor meget hurtigt føler sig koblet af, fordi de ikke kan komme i nærheden af det, der netop er centralt for denne generation. Horisonten for disse handlinger kan være oprør, økonomisk succes eller moralsk forargelse, udtrykt gennem en ofte modsætningsfyldt blanding af venstreorienterede, højreorienterede og værdibaserede etiske positioner. Holdninger, der er dynamiske og således hele tiden kan skifte og eksempelvis føre til forskellige positioner i det partipolitiske univers. Figur 1 Oversigt over ungdomsgenerationer, politik og demokratisk perspektiv. Generation 68 erne 80 ernes unge 90 ernes og 00 ernes unge 10 ernes unge Samfundsmæssige situation Et traditionelt samfund presses mere og mere internt der er behov for dynamik Et kriseramt samfund mobiliserer håbefuld optimisme i relation til en accepteret individualisering Et samfund med optimale valgmuligheder på alle områder Et samfund med krise og fokusering på selvstændighed og de individuelle valg Position og rolle De, der vil forandre og lave oprør. De, der tør gå efter personlig succes og vise det De, der skal vælge, men ikke kan finde ud af hvad Handlingsorienterede netværkere Forhold til politik Politik og deltagelse bliver det centrale element for generationens identitet og kultur Det politiske afløses af det økonomiske som det centrale element for generationens identitet og kultur En afstandstagen til både politik og økonomi fører til ambivalens Kan benytte sig af både politik, økonomi og rollespil til etableringen af spændende valg og strategier Politisk deltagelse Græsrodsbevægelser Brugerdeltagelse Rollespil scener og selviscenesættelse Internettet, sociale medier, blogs, digitale netværk Deltagelsens omfang Stor Moderat Begrænset Stor Demokratisk perspektiv Deltagerdemokrati Brugerdemokrati Forbrugeristisk medborgerskab en kobling af deltagerog brugerdemokrati 215

12 Ved det ene valg kan de unge stemme på Det Konservative Folkeparti, mens de ved det næste stemmer på SF. Uden at dette skift hos dem selv opleves som mærkeligt eller systemoverskridende. Det viser sig på den måde, at det netop er de unge, der har nemmest ved at skifte parti fra valg til valg, og at det også er dem, der har nemmest ved at skifte fra den ene politiske blok til den anden (Andersen, 2011: 22). Det betyder, at politik bliver en brik i den handlingsorienterede netværkers identitet. Men kun én brik ud af mange. Nogle gange kan det føre til en stor politisk interesse, mens det umiddelbart efter kan føre til en moderat interesse, for så er der nogle andre ting, der i den givne situation kan påkalde sig opmærksomhed, jf. tabel 1. Det politiske er kort sagt ikke et konstituerende element for denne generation af unge, og den politiske interesse er derfor variabel. Som handlingsorienteret netværker er de demokratiske procedurer nogle gange en stor fordel, fordi de gør det muligt for alle at være med på banen og gøre en forskel. Andre gange er de besværlige, fordi kravet om, at alle skal have en mulighed for at være med, er med til at sætte en naturlig grænse for engagementets spontane energi. Det betyder, at især de unge er centrale for udviklingen af en ny demokratisk identitet, der kan karakteriseres som en forbrugeristisk medborger (Andersen et al., (2011); Andersen (2011: 23f). Den forbrugeristiske medborger er kendetegnet ved, at vedkommende på den ene side ønsker flere individuelle valg i forhold til den offentlige sektor og på den anden side gerne vil betale skat til den offentlige service. En position, der deler ideologiske synspunkter med både højre- og venstresiden i dansk politik. Pointen er altså, at for denne nye generation af unge kan demokrati nogle gange være helt o.k., mens det andre gange kan være lidt besværligt, når nu man gerne vil gøre en forskel. De forskellige generationers centrale kendetegn, profil og perspektiv er sammenfattet i figur Politisk deltagelse 2010 De forskellige generationers historiske udgangspunkt og værdier kan langt hen genfindes i den politiske deltagelse i dag. Det fremgår af tabel 2, der angiver den gennemsnitlige politiske deltagelse i Danmark 2010, både samlet og opdelt i forskellige kategorier. De tre kategorier, der angives, er fremkommet ved hjælp af en statistisk faktoranalyse. Her samles de variable, der trækker i samme retning eller baserer sig på de samme værdier. Den første faktor er kendetegnet ved, at man tager kontakt med andre. Den omfatter kontakt til medier med en sag, skrivning af et læserbrev, skrivning af et brev til en politiker og deltagelse i en debat på nettet. Den anden faktor kan kaldes for netværksdeltagelse. Den omfatter deltagelse i en underskriftsindsamling, deltagelse i en demonstration, aktiv i Facebook-grupper og aktiv som politisk forbruger. Endelig kan den tredje faktor kaldes 216

13 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Tabel 2 Gennemsnitlig politisk deltagelse i Danmark Unge år 90 erne år 80 erne år 68 erne år De ældste 66- år Gennemsnit Gennemsnitlig deltagelse (med 11 deltagelsesformer) 2,3 1,5 1,7 2,0 1,7 1,9 Kontakter 0,08 0,06 0,08 0,09 0,07 0,08 Deltagelsens karakter (gennemsnit på en skala fra 0 til 1) Netværk 0,24 0,16 0,13 0,14 0,09 0,15 Organisationer 0,11 0,08 0,10 0,15 0,17 0,12 Data: DUF indsamlet af Gallup november for organisationsdeltagelse. Den omfatter medlemskab af en politisk forening, donering af penge til et politisk formål og deltagelse i et debatmøde. Altså nogle mere institutionaliserede former for deltagelse, hvor de politiske partier indgår som et centralt element. Det er de unge, der er de mest aktive, ikke mindst i kraft af et højt aktivitetsniveau i forskellige netværk, hvilket passer meget godt med deres identitet og rolle som handlingsorienterede netværkere. De følges til dørs af 68 erne, hvis tradition for det politiske, deltagelse og aktivisme fortsat er tydelig. Her er deltagelsesprofilen præget af kontakter og organisationsdeltagelse. At den ambivalente 90 er-generation har det laveste aktivitetsniveau kan næppe over- Tabel 3 Generationer og indhentning af informationer gennem medier og diskussioner Procent af den givne generation. Opsøger informationer om politik gennem: Generation Unge år Trykte aviser og magasiner 44 TV og radio 82 Internetaviser Partiers 43 hjemmesider Sociale medier bl. Facebook Uddannelse og arbejde Diskussioner med venner og familie erne år erne år erne år De ældste 66- år Total Data: DUF indsamlet af Gallup november

14 raske, ligesom det også passer ganske godt med dens profil, at det især er netværksdeltagelse, man har kastet sig over, når man en sjælden gang er aktiv. Interessant er det i denne forbindelse, at dette mønster ikke helt passer til mønstret i den politiske interesse. I samme undersøgelse, som er angivet i tabel 2, spørges der, om man anser sig selv for at være politisk interesseret. Her ligger de unge signifikant under gennemsnittet, hvilket kan være med til at støtte den ovennævnte pointe om, at det politiske for denne generation blot er et element ud af flere. Det fremgår endvidere, at 68 erne sammen med de ældste her udviser den største politiske interesse. En interesse signifikant over gennemsnittet. Den politiske interesse kan sætte sig forskellige spor. Som tidligere nævnt gør den en afgørende forskel i stort set alle modeller og undersøgelser. Man kan således antage, at stor politisk interesse sætter sig spor i form af et højt deltagelsesniveau. En sammenhæng, der åbenbart ikke holder helt for de unge i dag. Deres deltagelsesmønster indskriver sig muligvis i en anden identitet og kultur, hvor det er selve det at kunne handle, der er det centrale, og derfor følger de ikke det gængse mønster. Den politiske interesse kan også sætte sig spor i eksempelvis et højt medieforbrug, hvor man løbende er aktiv med henblik på at indsamle oplysninger om politik og samfund. Ud over det at se fjernsyn er de unge ret aktive, når det drejer sig om at gå på internetaviser, opsamle viden gennem uddannelse og på arbejdspladsen og gennem diskussion med venner og familie. Altså også et mønster, der langt hen baserer sig på netværk. Det fremgår af tabel 3. Selv om der er tale om et relativt komplekst mønster uden de klare profiler. 4.1 Politisk selvtillid Når jeg har taget det med her, skyldes det et ønske om at runde denne diskussion af den aktuelle politiske deltagelse af med en diskussion af, hvad der betyder mest for udviklingen af den politiske selvtillid. For nogle er det erfaringer fra den politiske deltagelse, der Tabel 4 Politisk selvtillid hos forskellige generationer, Generation De unge år 90 ernes unge år 80 ernes unge år 68 erne år De ældste 65- år Gennemsnit Niveau for selvtillid (skala fra 0 til 5) 4,16 3,94 4,10 4,41 4,40 4,20 Data: DUF indsamlet af Gallup november

15 Politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer betyder noget, mens det for andre kan være den politiske interesse og dermed ønsket om at følge aktivt med i medier om politik og samfund, der gør en forskel. Der er markante forskelle på den politiske selvtillid hos forskellige generationer. 68 erne er stadig generationen med den største politiske selvtillid. Det fremgår af tabel 4. Deres selvtillid ligger signifikant over alle andre generationers. Her er politisk selvtillid målt ved hjælp af et indeks, der omfatter fem spørgsmål. Det drejer sig konkret om vælgernes vurdering af, om de har en holdning til samfundsudviklingen, om de interesserer sig for politik, om de har noget at bidrage med i politiske diskussioner, om de har en holdning til de samfundsmæssige udfordringer, og om de vurderer, at det gør en forskel, hvilke partier der danner regering. Tabellen viser også, at de unges politiske selvtillid ligger lige under gennemsnittet, mens 90 er-generationens er lavest. Spørgsmålet er nu, om det er den politiske deltagelse, der betyder mest for selvtilliden, eller om det er den politiske interesse, omsat til medieforbrug og et ønske om at følge med i politik. Det er undersøgt i en teoretisk model, hvis resultater er angivet i tabel 5. Tabel 5 Modeller for variationer i politisk selvtillid. Generation Politisk deltagelse Medieforbrug om politik og samfund Modellens samlede forklaringskraft i forhold til politisk selvtillid Betaværdi hele befolkningen 0,269 0,206 1,2 pct. af variationen Betaværdi for de unge 0,381 0,052 1,2 pct af variationen Data: DUF indsamlet af Gallup november Tabel 5 viser, at for befolkningen som helhed spiller både den politiske deltagelse og medieforbruget, og dermed indirekte den politiske interesse, en central rolle for stimuleringen af den politiske selvtillid. Der er altså generelt en sammenhæng mellem politisk interesse, politisk deltagelse og politisk selvtillid, hvilket næppe kan overraske ret mange. Men tabellen viser også, at for de unge er der især en sammenhæng mellem den politiske deltagelse og den politiske selvtillid, hvilket måske kan underbygge det ovennævnte billede af de unge i dag som handlingsorienterede netværkere, som lærer ved at være aktive! 219

16 Litteratur Andersen, J. (2001): Mellem hoved og krop om ungdomskulturer. Århus: Systime. Andersen, J. (2011): Vælgerne stabilitet, dynamik og skæve vinkler, i Økonomi og Politik, Vol. 84, nr. 3. Andersen, J., A.-D. Christensen, K. Langberg, B. Siim & L. Torpe (1993): Medborgerskab. Demokrati og politisk deltagelse. Herning: Systime. Andersen, J. & J. Pammett (2011): The Public Face of Social Trust. Paper. Aalborg, Denmark. Carleton, Canada. Andersen, J., S.L. Clement & N.N. Kristensen. Kunder i politikken. På sporet af den forbrugeristiske medborger. Århus: Hovedland. Giddens, A. (1996): Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Goul Andersen, J. (2003): Et ganske levende demokrati. Århus: Århus Universitetsforlag, Magtudredningen. Levinsen, K. & N. Muusmann (red.) (2008): Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund? Odense: Ungdomsringen. Syddansk Universitetsforlag. Norris, P. & R. Inglehart (2009): Cosmopolitan Communications. Cultural Diversity in a Globalized World. Cambridge: Cambridge University Press. Togeby, L., J. Goul Andersen, P.M. Christiansen, T.B. Jørgensen & S. Vallgårda (2003): Magt og demokrati i Danmark Hovedresultater fra Magtudredningen. Århus: Århus Universitetsforlag, Magtudredningen. 220

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur Unge og generationer Den klassiske

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mellem individualisme og fællesskab

Mellem individualisme og fællesskab Mellem individualisme og fællesskab Om medieforbrug, politisk interesse og offentlighed Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen I disse år sker der drastiske ændringer i medieforbruget i Danmark

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere