Hvidbog for forslag til Natura 2000-handleplan for Pamhule skov og Stevning dam.

Transkript

1 Hvidbog for forslag til Natura 2000-handleplan for Pamhule skov og Stevning dam. Denne hvidbog omhandler de høringssvar Haderslev Kommune har modtaget til Forslag til Natura handleplan for Pamhule skov og Stevning dam. Forslaget til handleplanen har været i offentlig høring i perioden fra d. 5. juni til d. 15. august Denne hvidbog er oplæg til politisk behandling af de indkomne høringssvar med henblik på endelig vedtagelse af handleplanerne. Til hver henvendelse/bemærkning er der lavet et kort resumé og et svar, der beskriver behandlingen af henvendelsen efterfulgt af en indstilling til den politiske behandling. Forslag til Natura 2000-handleplan for Pamhule skov og Stevning dam er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen. En væsentlig del af Natura 2000 området består af statsejet skov. Naturstyrelsen varetager Natura 2000 planlægning på deres egne arealer.

2

3 92.1 LandboSyd, Sønderjysk Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Landbrugsrådgivning Syd, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschlesvig A. Ny indsats (metoder og forvaltningstiltag) A1: Hvilke faglige begrundelser, vurderinger og beregninger ligger til grund for ha angivelserne af omfanget af ny indsats i handleplanerne? A2: Er der sammenhæng mellem opnåelse af gunstig bevaringsstatus og den planlagte indsats? A3: Er der tilstrækkelige og opdaterede registreringer bag planerne og bygger indsatserne på en solid faglig baggrund? A1: Indsatsbehovet for de enkelte naturområder tager udgangspunkt i informationer fra statens besigtigelser. Lysåbne naturtyper med høj grad af tilgroning vurderes at have behov for rydning. Naturligt våde naturtyper som trues af sommerudtørring vurderes at have behov for forbedret hydrologi. De lysåbne naturtyper vurderes at have behov for græsning/høslæt. En ny indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJ-aftale som udløber i eller inden 2015, samt lysåbne naturtyper uden en MVJ-aftale. Igangværende indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJaftale, som udløber efter Områder som vurderes at have potentiale til at blive ny habitatnatur, tager udgangspunkt i eksisterende 3 områder, hydrologi, terræn og jordbundsforhold. Minimum halvdelen af arealet befinder sig desuden indenfor Natura 2000-området og afgrænses desuden af, hvor det er muligt at få støtte til afgræsning/høslæt. Der er enten foretaget en besigtigelse af de arealer, der opfylder de før angivne kriterier, eller der er taget udgangspunkt i eksisterende besigtigelser af arealet. Alt er sket efter anvisning fra Naturstyrelsen. Jf. Hjælp til at udfylde paradigme for Natura 2000-handleplan. A1, A2, A3, B, C1, C2, D1, D2, D3, D4, E1, E2, F1, F2, G, H, I, J, K1, K2 og K3: Giver ikke anledning til ændringer.

4 B. Tilskud til rydning af uønsket vækst B: Der bør være sammenhæng mellem tilskud til rydning og tilskud til efterfølgende pleje. Med rydning følger en forpligtelse til at holde arealet ryddet efterfølgende for opvækst, men kun penge til selv rydningen. C. Forbedring af hydrologi C1: Det er nødvendigt at foretage en konsekvensberegning af hvordan ændringer i hydrologien påvirker den omkringliggende landbrugsjord i fladt landskab. Hvis afvanding af dyrkningsfladen forringes, bør der kompenseres økonomisk. Der bør være sikkerhed for at ændret hydrologi kan kontrolleres før indsatsen iværksættes. Der bør afsættes ressourcer til efterregulering, hvis det mod forventning viser sig, at omkringliggende landbrugsjord påvirkes af øget vandstand og forsumpning. C2: Det bør sikres, at indsatsen målrettes mod de A2: Det overordnede mål i Natura planen er at sikre eller genoprette gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Den overordnede målsætning rækker ud over 1. planperiode. Indsatsen som angivet i Natura 2000-handleplanen vedrører 1. planperiode og er første skridt på vejen mod gunstigbevaringsstatus. A3: Ligger udenfor formålet med høringen, da kommentaren vedrører de bagvedliggende allerede vedtagne statslige Natura 2000-planer. B: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet og indholdet af tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. C1: Inden hydrologiprojekter sættes i gang, vil der blive fortage en teknisk og biologiskforundersøgelse, hvor projektområdet undersøges nærmere, ligesom det klarlægges i samarbejde med den relevante lodsejer, hvad der er muligt og hvordan den bedste løsning findes. C2: Der er anført en indsats i form af hydrologi i naturområder, hvor hydrologien i særlig grad vurderes at være en trussel for at området kan opnå gunstigbevaringssta-

5 arealer der giver mest muligt natur og gunstigbevaringsstatus for pengene. D. Tilskud til ekstensiv drift D1: Tilskuddet til afgræsning/slæt og sen udbinding mv. dækker ikke de reelle udgifter. Det kan således ikke forventes at lodsejere finder dem økonomisk attraktive. Lodsejerne frygter at omfattende regelsæt eller problemer med de naturgivne forhold medfører en risiko for krav om tilbagebetaling af midler fra enkeltbetalingsordningen. D2: Det bør sikres, at der ikke opstår konflikter mellem ønsket om vådere arealer og afgræsning. Afgræsning af våde arealer er uhensigtsmæssig for dyrevelfærden. D3: Der bør tages stilling til, hvad der skal ske med arealer, hvor landmanden ønsker at trække sig ud af den frivillige ordning efter en periode. D4: Der skal gives tilstrækkelig økonomisk kompensation, så der tages højde for, at arealer indenfor Natura 2000 der omlægges til ekstensiv drift, formodentlig aldrig vil kunne tilbagelægges til intensiv drift, da kommunen ikke vil kunne give tilladelse til genopdyrkning, da det vil skade den fremgang der er sket i aftaleperioden. E. Sammenkædning af naturarealer E1: Sammenkædning af naturarealer bør foregå på ekstensive arealer. E2: Det er vigtigt at sikre, at der opnås mest muligt tus. Dette er vurderet ud fra statens besigtigelser af de enkelte områder. Det er således forsøgt sikret, at indsatsen målrettes mod de områder, der har det største behov. D1: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. D2: Dette er en problematik kommunen er opmærksom på, og tager til efterretning. D3: Dette er en problematik kommunen er opmærksom på, og tager til efterretning. D4: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. E1: Sammenkædning af habitatnaturarealer vil som udgangspunkt foregå på eksisterende 3 arealer.

6 natur for pengene. F. Fiskeyngel og vandløbsvedligeholdelse F1: Oversvømmelse med henblik på at skabe opvækstområder for fiskeyngel bør ske på naturarealer. F2: Ændret eller ophør med vandløbsvedligeholdelse vil ofte have omfattende konsekvenser for landbrugsjorden. Det skal derfor kompenseres. G. Dyrkningsfri bræmmer omkring naturområder G: Randzoner/dyrkningsfri bræmmer omkring naturområder formodes ikke at være et virkemiddel som tages i anvendelse, da det ikke fremgår af handleplanen. E2: Kommunens prioritering af den forventede forvaltningsindsats afspejler ønsket om, at gøre det der vurderes at være det bedst mulige indenfor de udstukne rammer. F1: Problematikken kan ikke genfindes under indsatser i Natura handleplanen eller Vandhandleplanen for området. Der kommenteres derfor ikke yderligere på dette. F2: Konsekvenser i forbindelse med ophør eller ændring af vandløbsvedligeholdelse ligger udenfor formålet med høring af Natura 2000-handleplanen. Der henvises til Vandplanen og Vandhandleplanen for området. G: Dyrkningsfri bræmmer vil lige som hidtil være et virkemiddel som kan forventes taget i anvendelse i forbindelse med sagsbehandling efter eksempelvis husdyrloven i forhold til at beskytte naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Der står følgende i Natura 2000-planen Natura planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Kommunen

7 H. Næringsstoffer fra overfladevand H: Det formodes at reduktion i tilledning af næringsstoffer med overfladevand, udelukkende reguleres i kraft af øvrig lovgivning. Da dette område ikke er nævnt i handleplanen. I. Ammoniakfølsomme skovnaturtyper I: 9130 Bøgeskov på muldbund og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld ønskes fjernet fra listen over ammoniakfølsomme Natura områder. Da de vurderes ikke at være ammoniakfølsomme. J. Ammoniakfølsomme naturområder J: Akut behov for reduktion af ammoniakbelastningen til ammoniakfølsomme naturtyper, bør løses ved at kommunen vha. Naturbeskyttelseslovens 19 d-f tilbyder den pågældende landmand fuld erstatning for at lukke sin produktion. K. Koordinering af indsatsen K1: Det er vigtigt med information og dialog med de berørte lodsejere. K2: Det er vigtigt med attraktive tilskudsordninger. er således forpligtet til via administration af eksempelvis husdyrloven at sikrer, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt og at det ansøgte projekt ikke hindrer målopfyldelse af målene i Natura 2000-planen. H: Reduktion af næringsstoffer til overfladevand reguleres og håndteres af Vandplanen, Vandhandleplanen samt øvrig lovgivning. I: Ligger udenfor formålet med høringen, da kommentaren vedrører udpegningsgrundlaget og de allerede vedtagne statslige Natura 2000-planer. J: Det fremgår af Natura 2000-planen og Natura 2000-handleplanen at reduktion af kvælstof-deposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration af husdyrgodkendelsesloven der med ændringen af 10. februar 2011 har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau af hensyn til bevaringsmålsætningen i Natura planlægningen. K1: Dette falder helt i tråd med kommunens prioritering og forventede indsats i 1. planperiode.

8 K3: Landboorganisationerne medvirker gerne i et samarbejde med kommunen. K2: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. K3: Dette er noteret og taget til efterretning Friluftsrådet Sønder- Jylland øst v. Sonny B. Andersen A: I forhold til forstyrrelser af rovfugle som følge af besøgendes færdsel, påpeges det at der findes uforstyrrede områder i området. Derved er færdsel i skoven ikke et reelt problem. Der opfordres til at der ikke laves restriktioner på færdsel men at fuglene beskyttes gennem f.eks. stiplanlægning og information og ikke generelle forbud. A: En evt. konflikt med forstyrrelser af rovfugle på udpegningsgrundlaget vedrører især skovområder. Da langt hovedparten af skovene i Natura 2000 området er statsejede er eventuelle adgangsbegrænsninger i høj grad et anliggende for staten. Hvis der indføres adgangsbegrænsning med hjemmel i naturbeskyttelsesloven vil friluftsrådet være klageberettiget på en sådan afgørelse. A, B og C giver ikke anledning til ændringer i planen. B: Vedr. urørt skov Det anbefales at udlægning af urørt skov ikke giver anledning til adgangsbegrænsninger B. Udlægning af urørt skov vedrører Naturstyrelsens drift og administration af skov. C: Forslag om at er etableres låger o.lign. samt stisystemer i, eller omkring indhegninger for at sikre adgang og gode naturoplevelser. C. Natura 2000-planen, hvis indsatsprogram skal udmøntes via handleplanen for området, varetager ikke indsatser vedrørende offentlighedens adgang til naturområder. I det omfang, det er muligt kan adgang evt. indtænkes i Natura 2000-projekterne såfremt lodsejer er indforstået med det.

9 92.3 DOF Sønderjylland v. Gert Fahlberg A: Ser gerne at handleplanerne bliver konkrete og målrettede. Har med bekymring noteret sig at mange hensigtserklæringer er bredt og upræcist formuleret. Opfordrer til at der strammes op. B: Beklager at Lille flagspætte og vandstær ikke er med på udpegningsgrundlaget. C: Sommerskovning med store maskiner er meget ødelæggende for ynglende fuglearter. Anbefaler at skovning først påbegyndes i september Naturstyrelsen Naturstyrelsen har hverken indsigelser eller bemærkninger til handleplanforslaget A:Ifølge lovgivningen (bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens natura handleplaner) må handleplanerne ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af planen. Det vurderes at planerne ikke kan gøres mere konkrete uden at komme i strid med dette. B: Udpegningsgrundlag varetages af Naturstyrelsen C: Bemærkningen vedrører statens drift af skove. Tages til efterretning A, B og C giver ikke anledning til ændringer i planen. Giver ikke anledning til ændringer i planen Region Syddanmark A. Råstoffer: Der er ikke konflikt med eksisterende eller planlagte grave- eller interesseområder. B. Grundvand: Det vurderes, at de planlagte aktiviteter ikke får indflydelse på Regionens grundvandsindsats. C: Jordforurening: Enkelte aktiviteter kan være omfattet af Jordforureningsloven, da der inden for Natura 2000-området er kortlagt forurenet jord. A. Kommunen er enig. B. Kommunen er enig. C. Kommunen er opmærksom på problemstillingen A, B og C. Giver ikke anledning til ændringer.