INDBLIK I EU-POLITIK. Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer. Nytænkning er en nødvendighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDBLIK I EU-POLITIK. Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer. Nytænkning er en nødvendighed"

Transkript

1 INDBLIK I EU-POLITIK Miljø Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer Nytænkning er en nødvendighed

2 INDHOLD Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik?... 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Sådan udvikler EU miljøpolitikken Hvad EU laver... 8 Fremtidens udfordringer Læs mere Du kan se og downloade de tilgængelige dele af serien her: Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik Budget Den digitale dagsorden Energi Erhvervspolitik Fiskeri og maritime anliggender Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand Det indre marked Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, medborgerskab og grundlæggende rettigheder Told Transport Uddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Udvikling og samarbejde Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Indblik i EU-politik: Miljø Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript færdiggjort i januar 2013 Forsidefoto: Jupiter Images 16 s ,7 cm ISBN doi: /50991 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 Den Europæiske Union, 2013 Kopiering er tilladt. Til enhver brug eller kopiering af individuelle fotos skal der søges direkte tilladelse fra rettighedshaverne.

3 M I L J Ø 3 Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik? Miljøspørgsmål er i sig selv grundlæggende emner, der overskrider politiske, juridiske og menneskeskabte grænser. Derfor er samarbejdet mellem EU-lande samt mellem EU og resten af verden afgørende, hvis vi skal kunne takle de udfordringer, vi alle står over for. Udfordringerne omfatter både tørke og oversvømmelser samt forurening og trusler mod Europas rige naturkapital og biodiversitet. Det grundlæggende formål med EU s miljøpolitik er at udvide naturkapitalen, fremme en effektiv økonomi med henblik på ressourcer og at beskytte personers helbred. En koordineret miljøstrategi i hele EU sørger for, at der oprettes synergier og kohærens mellem EU-politik, og på baggrund af den vigtige miljølovgivning sikres lige vilkår for mange virksomhedsbranchers forskellige aktiviteter. Vores påvirkning på miljøet i dag vil have stor betydning for den verden, som fremtidens generationer skal leve i. De fleste tager måske miljøet for en selvfølge, men belastningen af jordens udtømmelige ressourcer stiger fortsat som aldrig før. Hvis dette fortsætter, kan fremtidige generationer miste den arv, de har krav på. Det kræver samlet handling at tage udfordringerne op, og dette involverer både EU, nationale, regionale og lokale myndigheder, virksomheder, ngo er og enkelte personer. Det kræver også, at vi hjælper vores internationale partnere, så der kan tages handling på globalt niveau. Denne brochure forklarer EU s miljøpolitik, hvordan politikken har udviklet sig, hvad den består af, og hvordan den måske kan ændre sig i fremtiden. Belastningen fra den øgede efterspørgsel Vores adfærd er en stor belastning for planeten. I løbet af det 20. århundrede blev verdens forbrug af fossile brændstoffer øget med en faktor på 12, og materielle ressourcer blev udvundet 34 gange mere end i forhold til tidligere. Efterspørgslen efter fødevarer, dyrefoder og fibre kan være forøget med 70 % i Hvis vi fortsætter med den nuværende hastighed, får vi brug for mere end to planeter for at opretholde det nuværende niveau. Udvikling af en strategi istockphoto.com/eva serrabassa De største miljømæssige udfordringer, som Europa står over for nu, har ændret sig, siden den første europæiske miljøpolitik blev udarbejdet. I 1970 erne og 1980 erne blev der fokuseret på traditionelle miljøemner som beskyttelse af arter og forbedring af luft- eller vandkvaliteten ved at reducere udledningen af forurenende stoffer. Nu lægges der større vægt på en systematisk tilgang, som tager samspillet mellem de forskellige emner og deres globale dimension i betragtning. Dette betyder, at fokus flyttes fra genopretning til forebyggelse af miljøødelæggelse.

4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 4 Dette omfatter, at andre områder som f.eks. landbrug, energi-, transport- og fiskerisektoren, regional udvikling, forskning, innovation og bistand til tredjelande tages med i betragtning, hvad angår de miljømæssige konsekvenser ved deres politikker og finansieringsbeslutninger. Denne mainstreaming skal sikre en mere ensartet tilgang til miljømæssige udfordringer og optimere synergierne. Efter over fire årtier med udarbejdning af politik på EU-niveau er en stor del af vores miljø beskyttet af et EU-organ. Det er dog fortsat problematisk at gennemføre disse politikker. Det er en af de store udfordringer, som skal håndteres, for at alle kan nyde de fordele, som denne lovgivning danner rammerne for. Det nye EU-miljøhandlingsprogram vil tage fat om disse problemer (se kapitlet»fremtidens udfordringer«). Samspil mellem miljø og økonomi Kort sagt er miljømæssige og økonomiske overvejelser to sider af samme sag. Ved at gøre økonomien mere grøn reduceres miljømæssige udgifter via en mere effektiv brug af ressourcer, mens nye miljøvenlige teknologier og teknikker skaber arbejdspladser, giver økonomien et løft og styrker den europæiske industris konkurrencedygtighed. Den Europæiske Unions vækststrategi for det kommende årti (Europa 2020) omfatter en effektiv udnyttelse af naturressourcer som et af de vigtigste elementer. Den anerkender, at miljøpolitikken kan Miljømæssige og økonomiske overvejelser er to sider af samme sag. hjælpe med at gøre Europa til en vidensbaseret og ressourceeffektiv økonomi. En styrkelse af modstandsdygtigheden for økosystemer, der giver os fødevarer, ferskvand, råmaterialer og mange andre goder, vil blandt andet bidrage til produktiviteten og livskvaliteten, samtidigt med at udgifterne til det offentlige sundhedssystem bliver mindre. Grænseoverskridende samarbejde Miljøet stopper ikke ved EU s grænser. Luft, vand, hav og dyreliv kender ingen grænser. Jo mere EU kan få sine nabolande og i bedste fald hele verden til at efterleve høje standarder, desto bedre vil vores eget miljø blive. EU er meget opmærksom på at sikre, at lande, som ønsker at blive optaget i EU, sørger for, at deres miljølovgivning lever op til disse krav. Unionen arbejder tæt sammen med sine naboer for at overbevise dem om at gøre det samme og spiller en aktiv rolle i internationale forhandlinger om bæredygtig udvikling, biodiversitet og klimaforandring. EU s langfristede mål for miljømæssig bæredygtighed er et af målene i FN s Millenniumerklæring (2015-målene). Folkelig opbakning Der er en bred folkelig opbakning til EU-tiltagene for at forbedre miljøet. En paneuropæisk meningsmåling i midten af 2011 viste, at over 90 % af deltagerne betragter miljøet som værende en vigtig personlig bekymring. Næsten ni ud af ti støtter EU-finansiering af miljøvenlige aktiviteter, og over otte ud af ti er enige i, at EU-lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet i deres land. De mest udbredte miljøbekymringer var vandforurening, udtømmelse af naturressourcer og stigningen af affald. istockphoto.com/robert Churchill

5 M I L J Ø 5 Sådan udvikler EU miljøpolitikken Selv om nogle måske betragter miljøet som et mindre vigtigt emne, så er det faktisk hjertet i EU s politik. Da EU-landene underskrev EU-traktaten, blev en af deres forpligtelser at arbejde mod»et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten«(artikel 3, stk. 3), idet arkitekterne bag Den Europæiske Union forstod vigtigheden af et rent og sundt miljø. Det er også en dagsorden, som skal gennemføres på et internationalt niveau, hvor EU stræber mod at udvikle bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i udviklingslande med det primære formål at udrydde fattigdom. Demokratisk beslutningstagning Udviklingsprocessen af EU-lovgivning foregår yderst demokratisk. Inden der udarbejdes et forslag, iværksætter Europa-Kommissionen uddybende høringer, som giver nationale myndigheder, ikkestatslige organisationer, miljøeksperter og den almindelige offentlighed mulighed for at udtrykke deres synspunkter. Dette sikrer, at lovudkastet bliver udarbejdet på baggrund af et meget bredt inputspektrum og et solidt fundament af videnskabelige og verificerbare data. Det er med til at klarlægge både de forskellige involverede problemstillinger og hjælper samtidigt hovedinteressenterne i politikken med at udvikle en form for ejerskabsfornemmelse for den politik, der foreslås. Lovudkastet kan ændres af nationale regeringer via deres ministre i Rådet og som svar på forslag fra borgere via Europa-Parlamentet. Både Parlamentet og Rådet skal være enige om tekstens nøjagtige ordlyd, inden den vedtages formelt. Andre organer som f.eks. Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremfører deres synspunkter på samme måde som repræsentanter fra erhvervslivet, ngo er, forskere og enkeltpersoner. Af og til viser sådanne høringer, at lovgivning på dette område ikke er den bedste løsning, og derfor udarbejdes der ikkejuridisk bindende retningslinjer og udvekslinger af bedste praksis i stedet for. Baseret på funderede data Politikker skal baseres som et velfunderet og dokumenteret grundlag, som giver en forklaring på årsagen til og konsekvensen af miljømæssige forandringer, så der kan udarbejdes passende foranstaltninger og strategier. Mange af disse data stammer fra nationale kilder og analyseres af Det Europæiske Miljøagentur, som leverer inputtet til EU s miljøpolitik. EU har iværksat forskellige programmer for at fremme udviklingen af dokumenterede og nøjagtige data for at sikre, at de formidles til et bredt publikum. Et eksempel er den»globale miljø- og sikkerhedsovervågning«(copernicus), som sammenligner data fra land-, hav- og luftovervågningsstationer med inputtet fra jordovervågningssatellitter. Formålet er at udarbejde et bredt dataområde, som hjælper miljøpolitikken og understøtter dens gennemførelse. Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indsamler nationale data for at udarbejde europæiske data. Det udvikler og opretholder indikatorer og rapporterer om statusmiljøet. Det blev oprettet i 1994 og har sit hovedsæde i København. Dets opgave er at hjælpe EU og dets medlemslande til at træffe kvalificerede beslutninger angående miljøforbedringer, integrering af miljøhensyn i den økonomiske politik og opfyldelsen af målet om bæredygtighed og at koordinere Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet.

6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 6 Gennemførelse Siden 1970 erne har EU vedtaget over 200 love for at beskytte miljøet. Lovgivning har dog ingen virkelig betydning, hvis den ikke anvendes og håndhæves korrekt. Den udfordring, som vi står over for nu, er at gennemføre det vedtagne på en effektiv måde. Det er en kompleks opgave, da de forskellige opgaver udføres af forskellige grupper, der spænder over nationale inspektører og domstole til ngo er og borgere, der gør brug af deres deltagelsesrettigheder. Det får mange negative konsekvenser, hvis lovgivningen ikke gennemføres. Det kan undergrave grundlæggende miljømål, skade personers sundhed og skade erhvervslivet, fordi der opstår usikkerhed omkring reguleringer og forskrifter, hvis de vedtagne standarder anvendes forskelligt i EU. På den anden side vil en korrekt gennemførelse give økonomiske fordele. Hvis EU s lovgivning angående affald blev anvendt korrekt, ville det skabe arbejdspladser og reducere de årlige nettoomkostninger med 72 milliarder. Det er EU-landenes ansvar at gennemføre EU s miljølovgivning. Europa-Kommissionen kan derfor anlægge sag mod en medlemsstat ved Domstolen, hvis lovgivningen ikke gennemføres korrekt. Disse overtrædelsessager øger presset for at finde en løsning og kan i gentagelsestilfælde ende med bøder. Men rettens vej er og bliver sidste udvej. Europa- Kommissionen lægger stor vægt på at hjælpe landene med en effektiv gennemførelse. Der er mulighed for kapacitetsopbygning og finansiel støtte sammen med bedre kendskab om miljøets status samt oplysninger om den måde, hvorpå medlemsstaternes kan efterkomme deres EU-forpligtelser i praksis. Europa- Kommissionen har anbefalet, at hvert land bør oprette en uafhængig ombudsmand for at behandle miljørelevante klager fra offentligheden. Brug af markedet Under udarbejdningen af EU s miljøpolitik lægges der stor vægt på at finde omkostningsbesparende måder at beskytte og forbedre miljøet på og at lette presset på knappe ressourcer. Dette betyder, at der anvendes eksisterende økonomiske instrumenter for at iværksætte finansielle incitamenter med henblik på at beskytte miljøet. Hvor der ikke findes nogen markeder, oprettes der målsætninger, og der oprettes cap-andtrade-ordninger, som kan hjælpe med at prissætte produkter, som afspejler deres faktiske miljømæssige omkostninger. Der kan også anvendes afgifter og støtte som incitamenter eller præventive tiltag for at få virksomheder og forbrugere til at træffe mere bæredygtige valg. Mange findes allerede, f.eks. afgifter på træfældning eller bortskaffelse af affald. Europa- Kommissionen vil gerne have fjernet kontraproduktive incitamenter, som medfører, at der bruges forurenende eller energislugende produkter og processer. istockphoto.com/henrik Jonsson Der kan anvendes afgifter og støtte som incitamenter for at få forbrugere til at blive grønnere.

7 M I L J Ø 7 Fremme af økoinnovation Økoinnovation er al innovation, som sigter mod eller resulterer i betydelige og beviselige fremskridt mod bæredygtig udvikling ved at reducere påvirkningerne på miljøet, øge modstandsdygtigheden over for miljømæssig belastning eller skabe en mere effektiv og ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne. Disse teknologier og industrier, som producerer dem, er allerede en vigtig del af EU s økonomi. Alligevel er økoinnovationen, bortset fra vedvarende energi, kun langsomt slået igennem på markedet. Årsagerne til denne langsomme markedspenetrering skyldes, at markedspriserne ikke afspejler de miljømæssige omkostninger og fordele præcist nok samt incitamenter og støtte, som fremmer dårlig praksis og ufleksible økonomiske strukturer. Finansiering af miljøet Støtte til at nå miljømål er en stor post i EU s budget. Ved at koble miljøpolitik sammen med andre politikområder er miljøet på mellem 10 milliarder og 12 milliarder af udgifterne i EU s budget, f.eks. tiltag i forbindelse med miljøvenligt landbrug, støtte til samhørighedspolitik samt forskning og innovation. Primus motor for EU-støtten til miljøpolitikken er Life, som blev oprettet i Navnet er sammensat af det franske akronym (L Instrument financier pour ĺ environnement det finansielle instrument for miljøet). I løbet af årene har det øget fokuseringen på at bevare naturen og beskytte miljøet. Dets finansiering anvendes nu til at støtte politikker, der takler udfordringer som forringelse af biodiversitet, ødelæggelse af habitat, ressourceeffektivitet og klimahandling. Lifeprojekter har hjulpet til at ændre politiske beslutningstageres, interessenters og offentlighedens holdninger til miljøet og miljømæssige adfærd ved at fokusere på praktiske initiativer, innovation og formidling af bedste praksis på lokalt plan. Takket være EU-programmer er det muligt at give finansiel støtte til forskning, innovation og økoinnovative virksomheder. For at styrke grønne teknologier fremmer EU grønt offentligt indkøb med omkostningsberegning af produkterne over hele livscyklussen og økomærkning.

8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 8 Hvad EU laver Miljøpolitikken har til formål at finde en balance mellem vores behov for udvikling og brugen af jordens naturressourcer, idet vi har en forpligtelse til at give vores børn og fremtidige generationer en sund arv at bygge videre på. Det betyder, at miljøpolitikken handler om bæredygtighed. Sektorer som industri, landbrug, fiskeri, transport, energi og byplanlægning påvirker miljøet i stort omfang, men de er også selv afhængige af sunde økosystemer. Bæredygtighed betyder, at disse sektorer kan fortsætte med at yde de tjenester, som vi har brug for, uden at gå på kompromis med miljøet og naturressourcerne, som vi alle er afhængige af. Miljøbeskyttelse er afgørende for vores fremtid. Hvis vi i fremtiden skal kunne nyde de goder, vi har i dag, er det vigtigt, at der tages konsekvente tiltag for at beskytte miljøet og naturressourcer, så naturen får plads og tid til at regenerere og fortsat kan give os det, som vi er afhængige af, f.eks. ren luft og rent vand. Ressourceeffektivitet Ressourcer er nødvendige for, at økonomien og miljøet fungerer. Desværre er tiden med masser af billige råmaterialer forbi det har været en af de afgørende faktorer for den økonomiske vækst i de sidste to århundreder. Befolkningstilvækst og en stigende levestandard øger efterspørgslen, priserne og manglen på naturressourcer, som vi er afhængige af, f.eks. metaller, mineraler og fødevarer. Ved afslutningen af det næste årti vil der være to milliarder flere mennesker i vækstøkonomier med mellemklasseindkomster, som vil forsøge at opnå en livsstil, der kan sammenlignes med vores. For at imødegå disse udfordringer betragter Europa- Kommissionen ressourceeffektivitet som et af dets væsentligste politiske emner. Det betyder, at der skal produceres mere værdi med mindre input ved at anvende ressourcer på en bæredygtig måde og Procedurer for genanvendelse af primære råmaterialer. J. Toland

9 M I L J Ø 9 Den Europæiske Union Natura 2000-netværket dækker næsten 18 % af EU s territorium og beskytter arter og naturlig habitat. samtidigt forvalte dem mere effektiv i hele deres livscyklus. Dette kræver innovation, ændringer i produktionen og forbrugsmønstrene samt de rette incitamenter og prissignaler. Sidst i 2011 anbefalede EU-landene Køreplanen til et ressourceeffektivt Europa. Køreplanen understregede behovet for en grundlæggende ændring i den økonomiske, politiske og personlige adfærd. Den indeholder milepæle for forskellige politikområder med henblik på at opnå en europæisk økonomi, der inden for 40 år vil sikre en høj levestandard med en meget lavere miljøbelastning. Ressourceeffektivitet Formålet med ressourceeffektivitet er, at den økonomiske vækst bliver uafhængig af ressourceudnyttelse. Økonomien skubbes i retning mod større produktion med mindre ressourcer, større værdi med mindre input, anvendelse af ressourcer på en bæredygtig måde og minimering af miljøpåvirkningen. Behovet for effektiv brug af udtømmelige ressourcer er et emne, som integreres i alle EU-politikker. For at fremskynde processen har Kommissionen oprettet et ekspertpanel bestående af nationale, europæiske og internationale politiske beslutningstagere, fabrikanter og eksperter med omfattende og dybdegående økonomisk og miljømæssig viden. re_platform/index_en.htm

10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 10 Biodiversitet Et af kernemålene i den europæiske miljøpolitik er at beskytte livet, som omgiver os. Naturen er udsat for trusler overalt i verden, og biodiversiteten det begreb, som anvendes til at understrege naturens mangfoldighed med alle dens arter og genetiske varianter er for nedadgående overalt på kloden. For at imødegå disse trusler har EU forpligtet sig til at standse tabet og genoprette biodiversiteten og økosystemerne inden Biodiversitet er i sig selv vigtig, men den giver os også en vital strøm af varer som f.eks. fødevarer, brændstof og medicin, og den varetager vigtige opgaver som klimaregulering, forebyggelse af oversvømmelser, vandrensning, bestøvning og jordbundsdannelse. Alle disse faktorer er vigtige for økonomisk vækst, sikkerhed, sundhed og livskvalitet. EU vedtog den første handlingsplan for biodiversitet i Få måneder efter man enedes om en ambitiøs global dagsorden i Nagoya i Japan, udarbejdede EU sin opdaterede strategi i starten af Hovedformålet er at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemer i EU inden 2020, at genoprette dem, så vidt det er muligt, og øge Europas bidrag til bekæmpelse af tab af biodiversitet på globalt plan. Sunde økosystemer er nøglen til Europas biodiversitet. Albrecht Föhl, of LIFE07 NAT/D/ LIFE Streuobstwiese Albvorland Beskyttede områder Naturen kender ikke nationale grænser, og derfor har EU en streng lovgivning om naturbeskyttelse. Det, der startede som et tiltag for at beskytte vilde fugle, og senere blev udvidet til at omfatte truede planter, dyr og deres habitater, har resulteret i oprettelsen af Natura 2000, som er et paneuropæisk netværk af områder, der er beregnet til at beskytte arter og habitat i deres naturlige miljø. Netværket er det største i verden med over områder. Nu hvor det er så godt som fuldført, dækker det næsten 18 % af EU s territorium det svarer til Polens, Tjekkiets og Tysklands samlede areal. Natura 2000 anerkender, at mennesket er en integreret del af naturen, og at mennesket og naturen fungerer bedst, når de arbejder sammen. Formålet er ikke at udelukke økonomiske aktiviteter, men snarere at begrænse dem for at beskytte værdifulde arter og habitater. Finansieringen er integreret i væsentlige EU-politiksektorer. Landbruget, især behovet for at udvikle dets landdistrikter med miljøvenligt land- og skovbrug, er den vigtigste sektor. EU s samhørighedspolitik (som fremmer økonomisk vækst i EU-lande og -regioner) spiller en vigtig rolle i finansiering af investeringer, især i de nye medlemsstater. Programmet Natura 2000 værner om sunde økosystemer, som giver os værdifulde ressourcer som f.eks. ferskvand og udfører vigtige opgaver som kulstofbinding og beskytter os mod oversvømmelser og erosion af kystområder. Sammenlagt er disse opgaver vurderet til at have en værdi på milliarder om året, hvilket er betydeligt mere end den årlige udgift på ca. 6 milliarder til at forvalte netværket.

11 M I L J Ø 11 Oplysningskampagner Europa-Kommissionen fremmer oplysninger om miljøer på mange måder. Et årligt højdepunkt er Grøn Uge i Bruxelles, hvor tusinde deltagere har mulighed for at debattere vigtige miljøemner som f.eks. biodiversitet eller vand. Et andet populært tiltag er konkurrencer. EU s miljøpris, Europas miljøhovedstad, sætter fokus på europæiske byers miljøvenlighed og opfindsomhed, når det gælder om at beskytte miljøet. Andre priser anerkender de bidrag, som virksomheder, offentlige myndigheder og individuelle projekter har gjort for miljøet. Miljøhovedstader For at opnå titlen som Europas miljøhovedstad skal en by først over en årrække have opnået høje miljøstandarder, være forpligtet til flere bæredygtige udviklingsmål og være en foregangsby på miljøområdet for andre byer. Vindere: 2010: Stockholm 2011: Hamburg 2012: Vitoria-Gasteiz 2013: Nantes 2014: København EU s økonomi producerer 16 ton materiale pr. person om året, hvoraf seks ton bliver til affald. istockphoto.com/steve Debenport

12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 12 EU-miljømærke EU-miljømærket kendetegner produkter og tjenester, som har en reduceret miljøpåvirkning over hele deres livscyklus, lige fra udvinding af råmaterialer over produktion til brug og bortskaffelse. Det frivillige mærke, som er anerkendt i hele Europa, fremmer miljømæssig kvalitet på baggrund af kriterier, der er udviklet af forskere, ngo er og interessenter. Over virksomheder, der fremstiller over produkter, er med. Forbrugerne kan have tillid til logoet, da hvert produkt kontrolleres af uafhængige eksperter. Alle kemiske stoffer, der fremstilles i eller importeres til EU, skal registreres hos Det Europæiske Kemikalieagentur i Helsingfors. I 2018 skal ethvert kemikalie, som anvendes i EU, overholde dette krav. Hvis ikke, kan det ikke sælges i EU. Der gælder især strenge regler for de farligste produkter. Virksomheder er ansvarlige for at vurdere og forvalte eventuelle risici ved kemikalierne, som de anvender eller sælger i EU, og de skal oplyse kunderne om de passende tilhørende sikkerhedshenvisninger om, hvordan kemikalierne skal håndteres korrekt. AFFALD: EU s økonomi producerer 16 ton materiale pr. person om året, hvoraf seks ton bliver til affald, og halvdelen af dette ender på en losseplads. Hvis affald ikke kan undgås, ønsker Europa-Kommissionen at genbruge, genanvende og genindvinde det, som kan blive til en værdifuld ressource. Ordninger med afgifter på lossepladser og affald kan hjælpe med at nå dette mål. Enkelte medlemsstater har allerede opnået, at over 80 % af affaldet genanvendes, og dermed har de nærmest afskaffet lossepladser. Andre lande har stadig langt igen. Der findes allerede lovgivning på områder for særlige produkter som f.eks. elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, batterier og akkumulatorer eller udtjente køretøjer, hvilket bidrager til at øge ressourceeffektiviteten. Andre hovedmål, som EU har nået Ud over den tosporede politik på områderne for ressourceeffektivitet og beskyttelse af biodiversitet agerer EU meget aktivt, når det drejer sig om specifikke miljøemner. KEMIKALIER: Kemikalier er en vigtig komponent i vores hverdag. Alligevel kan enkelte kemikalier skade vores sundhed alvorligt, og andre er potentielt farlige, hvis de anvendes forkert. For at sikre, at kemikalierne er sikre, og for at beskytte miljøet og fremme konkurrenceevnen inden for en af Europas største industrier, har EU udarbejdet den mest avancerede lovgivning for kemikalier i verden kaldet Reach (Registration, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals). LUFT: I de seneste 20 år har EU formået at reducere niveauet for forskellige skadelige stoffer. Udledning af bly er f.eks. faldet med ca. 90 %. På trods af fremskridtet er luftforurening stadig en af europæernes største bekymringer og er årsag til mange tidlige dødsfald hvert år. EU har stadig lang vej igen for at opfylde målet om sikre niveauer for luftkvalitet, som ikke er årsag til betydelige negative påvirkninger på og risici for menneskers sundhed og miljøet. Europa-Kommissionen udfører en omfattende gennemgang af EU s politikker for luftkvalitet ved at inddrage de seneste videnskabelige og omkostningsbesparende tiltag, som vil blive fremlagt inden udgangen af VAND: I de seneste årtier har EU indført en omfattende politik for at sikre vandkvaliteten i Europa. Dette drejede sig til at begynde med om sundhedsbekymringer. Det blev fulgt op af tiltag for at imødegå miljøpåvirkninger fra sektorer, der bruger meget vand, som f.eks. landbruget, industrien og husholdninger. EU s primære lovgivning på vandområdet, vandrammedirektivet, kræver, at alle floder, søer, kystfarvande og grundvandet skal være rent i 2015.

13 M I L J Ø 13 Medlemsstaterne er forpligtede til at kontrollere vandkvaliteten i landet og udarbejde planer, som forklarer, hvordan de agter at rense det. En anden EU-lovgivning, havstrategirammedirektivet, fastsætter en koordineret tilgang til forvaltning af menneskelige aktiviteter, som påvirker havmiljøet. Det kræver, at der skal indføres nationale tiltag fra 2015 for at sikre, at affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet, og formålet er at opnå sundt havvand i En plan fra Europa-Kommissionen om at beskytte Europas vandkilder frem til 2020 og derefter skal hjælpe EU med at nå målene. Den vil fungere som et værktøjssæt for at forbedre gennemførelsen af vandforvaltningen og mainstreame den inden for andre politiske områder. Badevand Den årlige rapport over badevandets kvalitet i Europa giver det mest opdaterede billede af tilstanden for de over Takket være EU-miljølovgivningen er den overordnede kvalitet for badevand i EU blevet markant forbedret i løbet af de sidste to årtier svømmesteder, som findes i EUmedlemsstaterne samt i enkelte nabolande, både kystområder og indenlandske floder og søer. Rapporten bekræfter, at den overordnede kvalitet af badevandet i EU er forbedret markant siden I det år overholdt 9,2 % af kystområderne og 11,9 % af de indenlandske badeområder ikke den gældende EU-lovgivning. I 2011 var disse tal faldet til hhv. 1,5 % og 2,4 %. Nu har offentligheden let ved at kontrollere vandets tilstand dér, hvor man vil tage ud at svømme. Badevandsafsnittet i det europæiske vandinformationssystem (WISE) kan findes på Det Europæiske Miljøagenturs (EEA s) hjemmeside for badevand. Applikationen The Eye on Earth Water Watch kan anvendes til at zoome ind på et bestemt afsnit af en kyst, en flodbred eller en sø i enten gadekortsformat eller fugleperspektiv. status-and-monitoring/state-of-bathingwater istockphoto.com/christian Martínez Kempin

14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 14 STØJ: Støjforurening menes at være årsag til en række sundhedsproblemer. Det skader også dyrelivet. EU fastlægger regler for støj fra forskellige kilder, inklusive biler, tog og udstyr, der anvendes udendørs. I henhold til EU-direktivet om vurdering og styring af støj, som blev vedtaget i 2002, skal EU-landene udarbejde kort over støjniveauerne i deres større byer samt for hovedveje, jernbaner og civile lufthavne. Derefter skal de foreslå planer med løsninger til at takle problemet. SKOVE: Der bliver fældet skove med en alarmerende hastighed i hele verden. EU har opfordret til, at den globale skovrydning skal halveres inden 2020 og standses helt i 2030, og EU samarbejder derfor med forskellige tømmereksporterende lande for at forbedre skovforvaltningen. EU-lovgivningen er med til at minimere risikoen for, at der bliver solgt ulovligt tømmer i EU. JORDBUND: Der findes ingen specifik EU-lovgivning angående jordbunden, men mange af de problemer, der påvirker jordbunden, imødegås af specifikke tiltag for vand, affald, kemikalier, industriforurening, naturbeskyttelse og pesticider. EU har udarbejdet en strategi, der specifikt imødegår alle forskellige trusler mod jordbunden, især fra landbrugspraksis og industrielle processer. I 2012 fremlagde Europa- Kommissionen retningslinjer, der gør opmærksom på farerne ved dækning af jordbunden med uigennemtrængeligt materiale som beton og tilbyder mere bæredygtige alternativer. Samarbejde med fremtidige EU-medlemsstater Hvert land, der søger optagelse i EU, skal harmonisere de miljøstandarder, der gælder inden for EU. På den måde hjælper udvidelsen af EU også med til at hæve miljøstandarderne på hele kontinentet. Forhandlingerne om optagelse i EU er konsekvente og detaljerede. Harmoniseringen af eksisterende national lovgivning med europæiske regler er kompleks, da forskellige agenturer, afdelinger og interessenter kan have forskellige ansvarsområder, hvad angår miljøet. Europa-Kommissionen støtter et ansøgerland både økonomisk og med teknisk ekspertise. Samarbejde med EU s naboer Forurening fra naboerne påvirker EU direkte, og det samme gælder den anden vej. Derudover er naturressourcer som vand, luft, jordbund og biodiversitet forbundet med hinanden i komplekse økosystemer over hele regionen. Denne gensidige afhængighed kræver et system af miljøbeskyttelse og genindvinding, der dækker hele regionen. Derfor prioriterer EU samarbejdet omkring miljøet med lande langs dets grænser. Mod syd betyder det Nordafrika og Mellemøsten, og mod øst betyder det østeuropæiske lande og det sydlige Kaukasus. Internationalt samarbejde EU spiller en stor rolle med sit engagement i internationale miljøforhandlinger, hvad enten det drejer sig om at beskytte biodiversiteten, fremme bæredygtig udvikling eller takle klimaforandring. Forceringen af EU s tilgang er med til at understrege, hvor vigtig bæredygtig forvaltning af ressourcerne og naturkapitalen er, især i udviklingslande, da disse er vigtige for at løse fattigdomsproblemet. Det er netop de lande, som er de første, der vil blive ramt af miljøødelæggelser, eftersom oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer undergraver deres bestræbelser for økonomisk og social udvikling. EU spillede en vigtig rolle ved biodiversitetskonferencen i Nagoya i Det resulterede i en aftale om en ambitiøs global strategi for at bekæmpe tab af biodiversitet og i en pakke med tiltag for at sikre, at klodens økosystem fortsat vil være et behageligt sted for os mennesker i fremtiden. På konferencen om bæredygtig udvikling, Rio+20, i Brasilien i 2012 blev behovet for større fælles handling for at kunne imødegå globale miljøudfordringer fremhævet. EU vil stræbe efter at omsætte Rioforpligtelserne til handling både inden for EU og på globalt plan.

Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer INDBLIK I EU POLITIK

Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Miljø Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer At beskytte miljøet og fastholde vores konkurrencedygtighed går hånd i hånd 2 I N D B L I K I E U P O

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt

Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt 1 2 Indledning Det Europæiske Miljøagentur blev oprettet med henblik på at støtte Fællesskabets miljøpolitik og fremskridtet mod en bæredygtig

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.2.2012 ARBEJDSDOKUMENT om forberedelserne op til Rio+20-topmødet interparlamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af Europa-Parlamentet

Læs mere

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Generelt Med udløbet af det seneste miljøhandlingsprogram har Kommissionen taget initiativ til en handlingsplan for den næste tiårs-periode.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-17

ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 20.7.2015 2015/2132(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 (PE560.881v01-00) Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret

Læs mere

10721/16 bh 1 DGB 2B

10721/16 bh 1 DGB 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2016 (OR. en) 10721/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 28. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10320/1/16

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.1.2008 KOM(2008) 6 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 FORSLAG TIL UDTALELSE

109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 FORSLAG TIL UDTALELSE 109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 NAT-V-044 FORSLAG TIL UDTALELSE Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse Ordfører: Adam Banaszak (PL/ECR)

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere

Ren besked om vand! Europa-Kommissionen

Ren besked om vand! Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet Ren besked om vand! Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet Vand er kilden til liv Vand er kilden til alt liv på kloden. Hele vores eksistens så vel som vores økonomiske aktiviteter

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere