INDBLIK I EU-POLITIK. Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer. Nytænkning er en nødvendighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDBLIK I EU-POLITIK. Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer. Nytænkning er en nødvendighed"

Transkript

1 INDBLIK I EU-POLITIK Miljø Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer Nytænkning er en nødvendighed

2 INDHOLD Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik?... 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Sådan udvikler EU miljøpolitikken Hvad EU laver... 8 Fremtidens udfordringer Læs mere Du kan se og downloade de tilgængelige dele af serien her: Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik Budget Den digitale dagsorden Energi Erhvervspolitik Fiskeri og maritime anliggender Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand Det indre marked Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, medborgerskab og grundlæggende rettigheder Told Transport Uddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Udvikling og samarbejde Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Indblik i EU-politik: Miljø Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript færdiggjort i januar 2013 Forsidefoto: Jupiter Images 16 s ,7 cm ISBN doi: /50991 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 Den Europæiske Union, 2013 Kopiering er tilladt. Til enhver brug eller kopiering af individuelle fotos skal der søges direkte tilladelse fra rettighedshaverne.

3 M I L J Ø 3 Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik? Miljøspørgsmål er i sig selv grundlæggende emner, der overskrider politiske, juridiske og menneskeskabte grænser. Derfor er samarbejdet mellem EU-lande samt mellem EU og resten af verden afgørende, hvis vi skal kunne takle de udfordringer, vi alle står over for. Udfordringerne omfatter både tørke og oversvømmelser samt forurening og trusler mod Europas rige naturkapital og biodiversitet. Det grundlæggende formål med EU s miljøpolitik er at udvide naturkapitalen, fremme en effektiv økonomi med henblik på ressourcer og at beskytte personers helbred. En koordineret miljøstrategi i hele EU sørger for, at der oprettes synergier og kohærens mellem EU-politik, og på baggrund af den vigtige miljølovgivning sikres lige vilkår for mange virksomhedsbranchers forskellige aktiviteter. Vores påvirkning på miljøet i dag vil have stor betydning for den verden, som fremtidens generationer skal leve i. De fleste tager måske miljøet for en selvfølge, men belastningen af jordens udtømmelige ressourcer stiger fortsat som aldrig før. Hvis dette fortsætter, kan fremtidige generationer miste den arv, de har krav på. Det kræver samlet handling at tage udfordringerne op, og dette involverer både EU, nationale, regionale og lokale myndigheder, virksomheder, ngo er og enkelte personer. Det kræver også, at vi hjælper vores internationale partnere, så der kan tages handling på globalt niveau. Denne brochure forklarer EU s miljøpolitik, hvordan politikken har udviklet sig, hvad den består af, og hvordan den måske kan ændre sig i fremtiden. Belastningen fra den øgede efterspørgsel Vores adfærd er en stor belastning for planeten. I løbet af det 20. århundrede blev verdens forbrug af fossile brændstoffer øget med en faktor på 12, og materielle ressourcer blev udvundet 34 gange mere end i forhold til tidligere. Efterspørgslen efter fødevarer, dyrefoder og fibre kan være forøget med 70 % i Hvis vi fortsætter med den nuværende hastighed, får vi brug for mere end to planeter for at opretholde det nuværende niveau. Udvikling af en strategi istockphoto.com/eva serrabassa De største miljømæssige udfordringer, som Europa står over for nu, har ændret sig, siden den første europæiske miljøpolitik blev udarbejdet. I 1970 erne og 1980 erne blev der fokuseret på traditionelle miljøemner som beskyttelse af arter og forbedring af luft- eller vandkvaliteten ved at reducere udledningen af forurenende stoffer. Nu lægges der større vægt på en systematisk tilgang, som tager samspillet mellem de forskellige emner og deres globale dimension i betragtning. Dette betyder, at fokus flyttes fra genopretning til forebyggelse af miljøødelæggelse.

4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 4 Dette omfatter, at andre områder som f.eks. landbrug, energi-, transport- og fiskerisektoren, regional udvikling, forskning, innovation og bistand til tredjelande tages med i betragtning, hvad angår de miljømæssige konsekvenser ved deres politikker og finansieringsbeslutninger. Denne mainstreaming skal sikre en mere ensartet tilgang til miljømæssige udfordringer og optimere synergierne. Efter over fire årtier med udarbejdning af politik på EU-niveau er en stor del af vores miljø beskyttet af et EU-organ. Det er dog fortsat problematisk at gennemføre disse politikker. Det er en af de store udfordringer, som skal håndteres, for at alle kan nyde de fordele, som denne lovgivning danner rammerne for. Det nye EU-miljøhandlingsprogram vil tage fat om disse problemer (se kapitlet»fremtidens udfordringer«). Samspil mellem miljø og økonomi Kort sagt er miljømæssige og økonomiske overvejelser to sider af samme sag. Ved at gøre økonomien mere grøn reduceres miljømæssige udgifter via en mere effektiv brug af ressourcer, mens nye miljøvenlige teknologier og teknikker skaber arbejdspladser, giver økonomien et løft og styrker den europæiske industris konkurrencedygtighed. Den Europæiske Unions vækststrategi for det kommende årti (Europa 2020) omfatter en effektiv udnyttelse af naturressourcer som et af de vigtigste elementer. Den anerkender, at miljøpolitikken kan Miljømæssige og økonomiske overvejelser er to sider af samme sag. hjælpe med at gøre Europa til en vidensbaseret og ressourceeffektiv økonomi. En styrkelse af modstandsdygtigheden for økosystemer, der giver os fødevarer, ferskvand, råmaterialer og mange andre goder, vil blandt andet bidrage til produktiviteten og livskvaliteten, samtidigt med at udgifterne til det offentlige sundhedssystem bliver mindre. Grænseoverskridende samarbejde Miljøet stopper ikke ved EU s grænser. Luft, vand, hav og dyreliv kender ingen grænser. Jo mere EU kan få sine nabolande og i bedste fald hele verden til at efterleve høje standarder, desto bedre vil vores eget miljø blive. EU er meget opmærksom på at sikre, at lande, som ønsker at blive optaget i EU, sørger for, at deres miljølovgivning lever op til disse krav. Unionen arbejder tæt sammen med sine naboer for at overbevise dem om at gøre det samme og spiller en aktiv rolle i internationale forhandlinger om bæredygtig udvikling, biodiversitet og klimaforandring. EU s langfristede mål for miljømæssig bæredygtighed er et af målene i FN s Millenniumerklæring (2015-målene). Folkelig opbakning Der er en bred folkelig opbakning til EU-tiltagene for at forbedre miljøet. En paneuropæisk meningsmåling i midten af 2011 viste, at over 90 % af deltagerne betragter miljøet som værende en vigtig personlig bekymring. Næsten ni ud af ti støtter EU-finansiering af miljøvenlige aktiviteter, og over otte ud af ti er enige i, at EU-lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet i deres land. De mest udbredte miljøbekymringer var vandforurening, udtømmelse af naturressourcer og stigningen af affald. istockphoto.com/robert Churchill

5 M I L J Ø 5 Sådan udvikler EU miljøpolitikken Selv om nogle måske betragter miljøet som et mindre vigtigt emne, så er det faktisk hjertet i EU s politik. Da EU-landene underskrev EU-traktaten, blev en af deres forpligtelser at arbejde mod»et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten«(artikel 3, stk. 3), idet arkitekterne bag Den Europæiske Union forstod vigtigheden af et rent og sundt miljø. Det er også en dagsorden, som skal gennemføres på et internationalt niveau, hvor EU stræber mod at udvikle bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i udviklingslande med det primære formål at udrydde fattigdom. Demokratisk beslutningstagning Udviklingsprocessen af EU-lovgivning foregår yderst demokratisk. Inden der udarbejdes et forslag, iværksætter Europa-Kommissionen uddybende høringer, som giver nationale myndigheder, ikkestatslige organisationer, miljøeksperter og den almindelige offentlighed mulighed for at udtrykke deres synspunkter. Dette sikrer, at lovudkastet bliver udarbejdet på baggrund af et meget bredt inputspektrum og et solidt fundament af videnskabelige og verificerbare data. Det er med til at klarlægge både de forskellige involverede problemstillinger og hjælper samtidigt hovedinteressenterne i politikken med at udvikle en form for ejerskabsfornemmelse for den politik, der foreslås. Lovudkastet kan ændres af nationale regeringer via deres ministre i Rådet og som svar på forslag fra borgere via Europa-Parlamentet. Både Parlamentet og Rådet skal være enige om tekstens nøjagtige ordlyd, inden den vedtages formelt. Andre organer som f.eks. Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremfører deres synspunkter på samme måde som repræsentanter fra erhvervslivet, ngo er, forskere og enkeltpersoner. Af og til viser sådanne høringer, at lovgivning på dette område ikke er den bedste løsning, og derfor udarbejdes der ikkejuridisk bindende retningslinjer og udvekslinger af bedste praksis i stedet for. Baseret på funderede data Politikker skal baseres som et velfunderet og dokumenteret grundlag, som giver en forklaring på årsagen til og konsekvensen af miljømæssige forandringer, så der kan udarbejdes passende foranstaltninger og strategier. Mange af disse data stammer fra nationale kilder og analyseres af Det Europæiske Miljøagentur, som leverer inputtet til EU s miljøpolitik. EU har iværksat forskellige programmer for at fremme udviklingen af dokumenterede og nøjagtige data for at sikre, at de formidles til et bredt publikum. Et eksempel er den»globale miljø- og sikkerhedsovervågning«(copernicus), som sammenligner data fra land-, hav- og luftovervågningsstationer med inputtet fra jordovervågningssatellitter. Formålet er at udarbejde et bredt dataområde, som hjælper miljøpolitikken og understøtter dens gennemførelse. Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indsamler nationale data for at udarbejde europæiske data. Det udvikler og opretholder indikatorer og rapporterer om statusmiljøet. Det blev oprettet i 1994 og har sit hovedsæde i København. Dets opgave er at hjælpe EU og dets medlemslande til at træffe kvalificerede beslutninger angående miljøforbedringer, integrering af miljøhensyn i den økonomiske politik og opfyldelsen af målet om bæredygtighed og at koordinere Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet.

6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 6 Gennemførelse Siden 1970 erne har EU vedtaget over 200 love for at beskytte miljøet. Lovgivning har dog ingen virkelig betydning, hvis den ikke anvendes og håndhæves korrekt. Den udfordring, som vi står over for nu, er at gennemføre det vedtagne på en effektiv måde. Det er en kompleks opgave, da de forskellige opgaver udføres af forskellige grupper, der spænder over nationale inspektører og domstole til ngo er og borgere, der gør brug af deres deltagelsesrettigheder. Det får mange negative konsekvenser, hvis lovgivningen ikke gennemføres. Det kan undergrave grundlæggende miljømål, skade personers sundhed og skade erhvervslivet, fordi der opstår usikkerhed omkring reguleringer og forskrifter, hvis de vedtagne standarder anvendes forskelligt i EU. På den anden side vil en korrekt gennemførelse give økonomiske fordele. Hvis EU s lovgivning angående affald blev anvendt korrekt, ville det skabe arbejdspladser og reducere de årlige nettoomkostninger med 72 milliarder. Det er EU-landenes ansvar at gennemføre EU s miljølovgivning. Europa-Kommissionen kan derfor anlægge sag mod en medlemsstat ved Domstolen, hvis lovgivningen ikke gennemføres korrekt. Disse overtrædelsessager øger presset for at finde en løsning og kan i gentagelsestilfælde ende med bøder. Men rettens vej er og bliver sidste udvej. Europa- Kommissionen lægger stor vægt på at hjælpe landene med en effektiv gennemførelse. Der er mulighed for kapacitetsopbygning og finansiel støtte sammen med bedre kendskab om miljøets status samt oplysninger om den måde, hvorpå medlemsstaternes kan efterkomme deres EU-forpligtelser i praksis. Europa- Kommissionen har anbefalet, at hvert land bør oprette en uafhængig ombudsmand for at behandle miljørelevante klager fra offentligheden. Brug af markedet Under udarbejdningen af EU s miljøpolitik lægges der stor vægt på at finde omkostningsbesparende måder at beskytte og forbedre miljøet på og at lette presset på knappe ressourcer. Dette betyder, at der anvendes eksisterende økonomiske instrumenter for at iværksætte finansielle incitamenter med henblik på at beskytte miljøet. Hvor der ikke findes nogen markeder, oprettes der målsætninger, og der oprettes cap-andtrade-ordninger, som kan hjælpe med at prissætte produkter, som afspejler deres faktiske miljømæssige omkostninger. Der kan også anvendes afgifter og støtte som incitamenter eller præventive tiltag for at få virksomheder og forbrugere til at træffe mere bæredygtige valg. Mange findes allerede, f.eks. afgifter på træfældning eller bortskaffelse af affald. Europa- Kommissionen vil gerne have fjernet kontraproduktive incitamenter, som medfører, at der bruges forurenende eller energislugende produkter og processer. istockphoto.com/henrik Jonsson Der kan anvendes afgifter og støtte som incitamenter for at få forbrugere til at blive grønnere.

7 M I L J Ø 7 Fremme af økoinnovation Økoinnovation er al innovation, som sigter mod eller resulterer i betydelige og beviselige fremskridt mod bæredygtig udvikling ved at reducere påvirkningerne på miljøet, øge modstandsdygtigheden over for miljømæssig belastning eller skabe en mere effektiv og ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne. Disse teknologier og industrier, som producerer dem, er allerede en vigtig del af EU s økonomi. Alligevel er økoinnovationen, bortset fra vedvarende energi, kun langsomt slået igennem på markedet. Årsagerne til denne langsomme markedspenetrering skyldes, at markedspriserne ikke afspejler de miljømæssige omkostninger og fordele præcist nok samt incitamenter og støtte, som fremmer dårlig praksis og ufleksible økonomiske strukturer. Finansiering af miljøet Støtte til at nå miljømål er en stor post i EU s budget. Ved at koble miljøpolitik sammen med andre politikområder er miljøet på mellem 10 milliarder og 12 milliarder af udgifterne i EU s budget, f.eks. tiltag i forbindelse med miljøvenligt landbrug, støtte til samhørighedspolitik samt forskning og innovation. Primus motor for EU-støtten til miljøpolitikken er Life, som blev oprettet i Navnet er sammensat af det franske akronym (L Instrument financier pour ĺ environnement det finansielle instrument for miljøet). I løbet af årene har det øget fokuseringen på at bevare naturen og beskytte miljøet. Dets finansiering anvendes nu til at støtte politikker, der takler udfordringer som forringelse af biodiversitet, ødelæggelse af habitat, ressourceeffektivitet og klimahandling. Lifeprojekter har hjulpet til at ændre politiske beslutningstageres, interessenters og offentlighedens holdninger til miljøet og miljømæssige adfærd ved at fokusere på praktiske initiativer, innovation og formidling af bedste praksis på lokalt plan. Takket være EU-programmer er det muligt at give finansiel støtte til forskning, innovation og økoinnovative virksomheder. For at styrke grønne teknologier fremmer EU grønt offentligt indkøb med omkostningsberegning af produkterne over hele livscyklussen og økomærkning.

8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 8 Hvad EU laver Miljøpolitikken har til formål at finde en balance mellem vores behov for udvikling og brugen af jordens naturressourcer, idet vi har en forpligtelse til at give vores børn og fremtidige generationer en sund arv at bygge videre på. Det betyder, at miljøpolitikken handler om bæredygtighed. Sektorer som industri, landbrug, fiskeri, transport, energi og byplanlægning påvirker miljøet i stort omfang, men de er også selv afhængige af sunde økosystemer. Bæredygtighed betyder, at disse sektorer kan fortsætte med at yde de tjenester, som vi har brug for, uden at gå på kompromis med miljøet og naturressourcerne, som vi alle er afhængige af. Miljøbeskyttelse er afgørende for vores fremtid. Hvis vi i fremtiden skal kunne nyde de goder, vi har i dag, er det vigtigt, at der tages konsekvente tiltag for at beskytte miljøet og naturressourcer, så naturen får plads og tid til at regenerere og fortsat kan give os det, som vi er afhængige af, f.eks. ren luft og rent vand. Ressourceeffektivitet Ressourcer er nødvendige for, at økonomien og miljøet fungerer. Desværre er tiden med masser af billige råmaterialer forbi det har været en af de afgørende faktorer for den økonomiske vækst i de sidste to århundreder. Befolkningstilvækst og en stigende levestandard øger efterspørgslen, priserne og manglen på naturressourcer, som vi er afhængige af, f.eks. metaller, mineraler og fødevarer. Ved afslutningen af det næste årti vil der være to milliarder flere mennesker i vækstøkonomier med mellemklasseindkomster, som vil forsøge at opnå en livsstil, der kan sammenlignes med vores. For at imødegå disse udfordringer betragter Europa- Kommissionen ressourceeffektivitet som et af dets væsentligste politiske emner. Det betyder, at der skal produceres mere værdi med mindre input ved at anvende ressourcer på en bæredygtig måde og Procedurer for genanvendelse af primære råmaterialer. J. Toland

9 M I L J Ø 9 Den Europæiske Union Natura 2000-netværket dækker næsten 18 % af EU s territorium og beskytter arter og naturlig habitat. samtidigt forvalte dem mere effektiv i hele deres livscyklus. Dette kræver innovation, ændringer i produktionen og forbrugsmønstrene samt de rette incitamenter og prissignaler. Sidst i 2011 anbefalede EU-landene Køreplanen til et ressourceeffektivt Europa. Køreplanen understregede behovet for en grundlæggende ændring i den økonomiske, politiske og personlige adfærd. Den indeholder milepæle for forskellige politikområder med henblik på at opnå en europæisk økonomi, der inden for 40 år vil sikre en høj levestandard med en meget lavere miljøbelastning. Ressourceeffektivitet Formålet med ressourceeffektivitet er, at den økonomiske vækst bliver uafhængig af ressourceudnyttelse. Økonomien skubbes i retning mod større produktion med mindre ressourcer, større værdi med mindre input, anvendelse af ressourcer på en bæredygtig måde og minimering af miljøpåvirkningen. Behovet for effektiv brug af udtømmelige ressourcer er et emne, som integreres i alle EU-politikker. For at fremskynde processen har Kommissionen oprettet et ekspertpanel bestående af nationale, europæiske og internationale politiske beslutningstagere, fabrikanter og eksperter med omfattende og dybdegående økonomisk og miljømæssig viden. re_platform/index_en.htm

10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 10 Biodiversitet Et af kernemålene i den europæiske miljøpolitik er at beskytte livet, som omgiver os. Naturen er udsat for trusler overalt i verden, og biodiversiteten det begreb, som anvendes til at understrege naturens mangfoldighed med alle dens arter og genetiske varianter er for nedadgående overalt på kloden. For at imødegå disse trusler har EU forpligtet sig til at standse tabet og genoprette biodiversiteten og økosystemerne inden Biodiversitet er i sig selv vigtig, men den giver os også en vital strøm af varer som f.eks. fødevarer, brændstof og medicin, og den varetager vigtige opgaver som klimaregulering, forebyggelse af oversvømmelser, vandrensning, bestøvning og jordbundsdannelse. Alle disse faktorer er vigtige for økonomisk vækst, sikkerhed, sundhed og livskvalitet. EU vedtog den første handlingsplan for biodiversitet i Få måneder efter man enedes om en ambitiøs global dagsorden i Nagoya i Japan, udarbejdede EU sin opdaterede strategi i starten af Hovedformålet er at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemer i EU inden 2020, at genoprette dem, så vidt det er muligt, og øge Europas bidrag til bekæmpelse af tab af biodiversitet på globalt plan. Sunde økosystemer er nøglen til Europas biodiversitet. Albrecht Föhl, of LIFE07 NAT/D/ LIFE Streuobstwiese Albvorland Beskyttede områder Naturen kender ikke nationale grænser, og derfor har EU en streng lovgivning om naturbeskyttelse. Det, der startede som et tiltag for at beskytte vilde fugle, og senere blev udvidet til at omfatte truede planter, dyr og deres habitater, har resulteret i oprettelsen af Natura 2000, som er et paneuropæisk netværk af områder, der er beregnet til at beskytte arter og habitat i deres naturlige miljø. Netværket er det største i verden med over områder. Nu hvor det er så godt som fuldført, dækker det næsten 18 % af EU s territorium det svarer til Polens, Tjekkiets og Tysklands samlede areal. Natura 2000 anerkender, at mennesket er en integreret del af naturen, og at mennesket og naturen fungerer bedst, når de arbejder sammen. Formålet er ikke at udelukke økonomiske aktiviteter, men snarere at begrænse dem for at beskytte værdifulde arter og habitater. Finansieringen er integreret i væsentlige EU-politiksektorer. Landbruget, især behovet for at udvikle dets landdistrikter med miljøvenligt land- og skovbrug, er den vigtigste sektor. EU s samhørighedspolitik (som fremmer økonomisk vækst i EU-lande og -regioner) spiller en vigtig rolle i finansiering af investeringer, især i de nye medlemsstater. Programmet Natura 2000 værner om sunde økosystemer, som giver os værdifulde ressourcer som f.eks. ferskvand og udfører vigtige opgaver som kulstofbinding og beskytter os mod oversvømmelser og erosion af kystområder. Sammenlagt er disse opgaver vurderet til at have en værdi på milliarder om året, hvilket er betydeligt mere end den årlige udgift på ca. 6 milliarder til at forvalte netværket.

11 M I L J Ø 11 Oplysningskampagner Europa-Kommissionen fremmer oplysninger om miljøer på mange måder. Et årligt højdepunkt er Grøn Uge i Bruxelles, hvor tusinde deltagere har mulighed for at debattere vigtige miljøemner som f.eks. biodiversitet eller vand. Et andet populært tiltag er konkurrencer. EU s miljøpris, Europas miljøhovedstad, sætter fokus på europæiske byers miljøvenlighed og opfindsomhed, når det gælder om at beskytte miljøet. Andre priser anerkender de bidrag, som virksomheder, offentlige myndigheder og individuelle projekter har gjort for miljøet. Miljøhovedstader For at opnå titlen som Europas miljøhovedstad skal en by først over en årrække have opnået høje miljøstandarder, være forpligtet til flere bæredygtige udviklingsmål og være en foregangsby på miljøområdet for andre byer. Vindere: 2010: Stockholm 2011: Hamburg 2012: Vitoria-Gasteiz 2013: Nantes 2014: København EU s økonomi producerer 16 ton materiale pr. person om året, hvoraf seks ton bliver til affald. istockphoto.com/steve Debenport

12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 12 EU-miljømærke EU-miljømærket kendetegner produkter og tjenester, som har en reduceret miljøpåvirkning over hele deres livscyklus, lige fra udvinding af råmaterialer over produktion til brug og bortskaffelse. Det frivillige mærke, som er anerkendt i hele Europa, fremmer miljømæssig kvalitet på baggrund af kriterier, der er udviklet af forskere, ngo er og interessenter. Over virksomheder, der fremstiller over produkter, er med. Forbrugerne kan have tillid til logoet, da hvert produkt kontrolleres af uafhængige eksperter. Alle kemiske stoffer, der fremstilles i eller importeres til EU, skal registreres hos Det Europæiske Kemikalieagentur i Helsingfors. I 2018 skal ethvert kemikalie, som anvendes i EU, overholde dette krav. Hvis ikke, kan det ikke sælges i EU. Der gælder især strenge regler for de farligste produkter. Virksomheder er ansvarlige for at vurdere og forvalte eventuelle risici ved kemikalierne, som de anvender eller sælger i EU, og de skal oplyse kunderne om de passende tilhørende sikkerhedshenvisninger om, hvordan kemikalierne skal håndteres korrekt. AFFALD: EU s økonomi producerer 16 ton materiale pr. person om året, hvoraf seks ton bliver til affald, og halvdelen af dette ender på en losseplads. Hvis affald ikke kan undgås, ønsker Europa-Kommissionen at genbruge, genanvende og genindvinde det, som kan blive til en værdifuld ressource. Ordninger med afgifter på lossepladser og affald kan hjælpe med at nå dette mål. Enkelte medlemsstater har allerede opnået, at over 80 % af affaldet genanvendes, og dermed har de nærmest afskaffet lossepladser. Andre lande har stadig langt igen. Der findes allerede lovgivning på områder for særlige produkter som f.eks. elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, batterier og akkumulatorer eller udtjente køretøjer, hvilket bidrager til at øge ressourceeffektiviteten. Andre hovedmål, som EU har nået Ud over den tosporede politik på områderne for ressourceeffektivitet og beskyttelse af biodiversitet agerer EU meget aktivt, når det drejer sig om specifikke miljøemner. KEMIKALIER: Kemikalier er en vigtig komponent i vores hverdag. Alligevel kan enkelte kemikalier skade vores sundhed alvorligt, og andre er potentielt farlige, hvis de anvendes forkert. For at sikre, at kemikalierne er sikre, og for at beskytte miljøet og fremme konkurrenceevnen inden for en af Europas største industrier, har EU udarbejdet den mest avancerede lovgivning for kemikalier i verden kaldet Reach (Registration, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals). LUFT: I de seneste 20 år har EU formået at reducere niveauet for forskellige skadelige stoffer. Udledning af bly er f.eks. faldet med ca. 90 %. På trods af fremskridtet er luftforurening stadig en af europæernes største bekymringer og er årsag til mange tidlige dødsfald hvert år. EU har stadig lang vej igen for at opfylde målet om sikre niveauer for luftkvalitet, som ikke er årsag til betydelige negative påvirkninger på og risici for menneskers sundhed og miljøet. Europa-Kommissionen udfører en omfattende gennemgang af EU s politikker for luftkvalitet ved at inddrage de seneste videnskabelige og omkostningsbesparende tiltag, som vil blive fremlagt inden udgangen af VAND: I de seneste årtier har EU indført en omfattende politik for at sikre vandkvaliteten i Europa. Dette drejede sig til at begynde med om sundhedsbekymringer. Det blev fulgt op af tiltag for at imødegå miljøpåvirkninger fra sektorer, der bruger meget vand, som f.eks. landbruget, industrien og husholdninger. EU s primære lovgivning på vandområdet, vandrammedirektivet, kræver, at alle floder, søer, kystfarvande og grundvandet skal være rent i 2015.

13 M I L J Ø 13 Medlemsstaterne er forpligtede til at kontrollere vandkvaliteten i landet og udarbejde planer, som forklarer, hvordan de agter at rense det. En anden EU-lovgivning, havstrategirammedirektivet, fastsætter en koordineret tilgang til forvaltning af menneskelige aktiviteter, som påvirker havmiljøet. Det kræver, at der skal indføres nationale tiltag fra 2015 for at sikre, at affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet, og formålet er at opnå sundt havvand i En plan fra Europa-Kommissionen om at beskytte Europas vandkilder frem til 2020 og derefter skal hjælpe EU med at nå målene. Den vil fungere som et værktøjssæt for at forbedre gennemførelsen af vandforvaltningen og mainstreame den inden for andre politiske områder. Badevand Den årlige rapport over badevandets kvalitet i Europa giver det mest opdaterede billede af tilstanden for de over Takket være EU-miljølovgivningen er den overordnede kvalitet for badevand i EU blevet markant forbedret i løbet af de sidste to årtier svømmesteder, som findes i EUmedlemsstaterne samt i enkelte nabolande, både kystområder og indenlandske floder og søer. Rapporten bekræfter, at den overordnede kvalitet af badevandet i EU er forbedret markant siden I det år overholdt 9,2 % af kystområderne og 11,9 % af de indenlandske badeområder ikke den gældende EU-lovgivning. I 2011 var disse tal faldet til hhv. 1,5 % og 2,4 %. Nu har offentligheden let ved at kontrollere vandets tilstand dér, hvor man vil tage ud at svømme. Badevandsafsnittet i det europæiske vandinformationssystem (WISE) kan findes på Det Europæiske Miljøagenturs (EEA s) hjemmeside for badevand. Applikationen The Eye on Earth Water Watch kan anvendes til at zoome ind på et bestemt afsnit af en kyst, en flodbred eller en sø i enten gadekortsformat eller fugleperspektiv. status-and-monitoring/state-of-bathingwater istockphoto.com/christian Martínez Kempin

14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 14 STØJ: Støjforurening menes at være årsag til en række sundhedsproblemer. Det skader også dyrelivet. EU fastlægger regler for støj fra forskellige kilder, inklusive biler, tog og udstyr, der anvendes udendørs. I henhold til EU-direktivet om vurdering og styring af støj, som blev vedtaget i 2002, skal EU-landene udarbejde kort over støjniveauerne i deres større byer samt for hovedveje, jernbaner og civile lufthavne. Derefter skal de foreslå planer med løsninger til at takle problemet. SKOVE: Der bliver fældet skove med en alarmerende hastighed i hele verden. EU har opfordret til, at den globale skovrydning skal halveres inden 2020 og standses helt i 2030, og EU samarbejder derfor med forskellige tømmereksporterende lande for at forbedre skovforvaltningen. EU-lovgivningen er med til at minimere risikoen for, at der bliver solgt ulovligt tømmer i EU. JORDBUND: Der findes ingen specifik EU-lovgivning angående jordbunden, men mange af de problemer, der påvirker jordbunden, imødegås af specifikke tiltag for vand, affald, kemikalier, industriforurening, naturbeskyttelse og pesticider. EU har udarbejdet en strategi, der specifikt imødegår alle forskellige trusler mod jordbunden, især fra landbrugspraksis og industrielle processer. I 2012 fremlagde Europa- Kommissionen retningslinjer, der gør opmærksom på farerne ved dækning af jordbunden med uigennemtrængeligt materiale som beton og tilbyder mere bæredygtige alternativer. Samarbejde med fremtidige EU-medlemsstater Hvert land, der søger optagelse i EU, skal harmonisere de miljøstandarder, der gælder inden for EU. På den måde hjælper udvidelsen af EU også med til at hæve miljøstandarderne på hele kontinentet. Forhandlingerne om optagelse i EU er konsekvente og detaljerede. Harmoniseringen af eksisterende national lovgivning med europæiske regler er kompleks, da forskellige agenturer, afdelinger og interessenter kan have forskellige ansvarsområder, hvad angår miljøet. Europa-Kommissionen støtter et ansøgerland både økonomisk og med teknisk ekspertise. Samarbejde med EU s naboer Forurening fra naboerne påvirker EU direkte, og det samme gælder den anden vej. Derudover er naturressourcer som vand, luft, jordbund og biodiversitet forbundet med hinanden i komplekse økosystemer over hele regionen. Denne gensidige afhængighed kræver et system af miljøbeskyttelse og genindvinding, der dækker hele regionen. Derfor prioriterer EU samarbejdet omkring miljøet med lande langs dets grænser. Mod syd betyder det Nordafrika og Mellemøsten, og mod øst betyder det østeuropæiske lande og det sydlige Kaukasus. Internationalt samarbejde EU spiller en stor rolle med sit engagement i internationale miljøforhandlinger, hvad enten det drejer sig om at beskytte biodiversiteten, fremme bæredygtig udvikling eller takle klimaforandring. Forceringen af EU s tilgang er med til at understrege, hvor vigtig bæredygtig forvaltning af ressourcerne og naturkapitalen er, især i udviklingslande, da disse er vigtige for at løse fattigdomsproblemet. Det er netop de lande, som er de første, der vil blive ramt af miljøødelæggelser, eftersom oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer undergraver deres bestræbelser for økonomisk og social udvikling. EU spillede en vigtig rolle ved biodiversitetskonferencen i Nagoya i Det resulterede i en aftale om en ambitiøs global strategi for at bekæmpe tab af biodiversitet og i en pakke med tiltag for at sikre, at klodens økosystem fortsat vil være et behageligt sted for os mennesker i fremtiden. På konferencen om bæredygtig udvikling, Rio+20, i Brasilien i 2012 blev behovet for større fælles handling for at kunne imødegå globale miljøudfordringer fremhævet. EU vil stræbe efter at omsætte Rioforpligtelserne til handling både inden for EU og på globalt plan.

Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer INDBLIK I EU POLITIK

Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Miljø Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer At beskytte miljøet og fastholde vores konkurrencedygtighed går hånd i hånd 2 I N D B L I K I E U P O

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Uge 27 // juli // 2010 Side 2 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor med Bruxelles Talk, partnersøgninger, indkaldelser, EU-programmer og

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter Vi værner om vores planet Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet Information Miljøaktiviteter Konica Minolta virksomheden som en ansvarlig global borger Som førende producent af kontor- og

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning 28.8.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 257/135 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP. Køb grønt! - Gør en forskel med GPP

Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP. Køb grønt! - Gør en forskel med GPP Europa-Kommissionen Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP Introduktion Køb grønt! - Gør en forskel med GPP GPP - gør r verden lidt grønnere Klimaforandringer Gennemsnitstemperaturerne

Læs mere