Odensenize. Cycle City Odense. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Nyt udtryk:

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Nyt udtryk: Odensenize Cycle City Odense A bike may not make the world go round, but it sure makes the ride more fun. Cykelviden, april 2011

2 Indhold: Odensenize Cykelviden nr. 5/2010 Nye skadestuedata gavner cyklister >> Side 5 Energitjenesten udlåner el-cykler >> Side 7 Nationale cykelruter ses efter i sømmene >> Side 8 Naser Khader: Cyklen et vigtigt redskab til integration >> Side 10 Ambassadører på 2 hjul i New York! >> Side 11 Hvis en kommune skal sælge sig selv som cykelby, er det ikke nok at investere i ny asfalt. Der skal også investeres i ny kommunikation. På den internationale cykelkonference Velo-City i Sevilla i marts måned delte Odense Cykelby reklamefoldere ud. Forsiden af folderen ses på forsiden af denne udgave af Cykelviden som et eksempel på den form for markedsføring, der kommer til at spille en stadig større rolle på cykelområdet (det er dog redaktionen af Cykleviden, der har fundet på udtrykket Odensenize, mens Odense Kommune blot anvender udtrykket Cycle Udgives City af Odense ). Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Sevilla var valgt som værtsby for Velo-City, fordi den har gennemført en kraftig revitalisering af sig selv som cykelby. For bare få år siden var Sevilla ved at blive kvalt i bilkøer og bilos, men nu vrimler det med fodgængere og cyklister. Flere cykler i Sevilla har krævet en total omlægning af den fysiske infrastruktur. Det har samtidig også krævet en omlægning af den mentale infrastruktur hos byens borgere, der blev præsenteret for fordelene ved at skifte fra fire til to hjul: Også i Sevilla har nye bycykler, cykelstier og cykelparkering skulle kombineres med moderne markedsføring for at opnå et succesfuldt resultat. Der skal sættes billeder og ord på cyklismen. Cykelbyen New York >> Side 13 Politi og kommuner samarbejder godt om trafikændringer >> Side 16 På den internationale cykelkonference blev Danmark og København mange gange fremhævet som eksempler til efterfølgelse ikke mindst når det gælder evnen til at reklamere for sig selv. Copenhagenize er et internationalt begreb, bl.a. via den sexede markedsføring, som fotografen og cykelentusiasten Mikael Colville-Andersen har skabt med sit website af samme navn: copenhagenize.com og cyclechic.com viser, at cyklisme ikke kun handler om trafik- og vejregler, men i lige så høj grad om glæde og livsstil. Og det med glæde og livsstil er de også inde på i Odense: A bike may not make the world go round, but it sure makes the ride more fun, skriver de i folderen fra den fynske hovedstad, og det ville da være dejligt, hvis begrebet Copenhagenize fik konkurrence fra et helt nyt udtryk: Odensenize Frits Bredal, ansvarshavende redaktør

3 cycle city odense Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

4 cycle city odense Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

5 Har du et godt foto? Hvordan står det til med markedsføringen i din kommune? Har du et godt billede, et godt eksempel på effektiv markedsføring af cyklismen i din kommune, så send det gerne til Cykelviden, att. Frits Bredal Adressen er som altid - frb@dcf.dk Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

6 Nye skadestuedata gavner cyklister Hvis de sorte huller i ulykkesstatistikken skal fyldes op kræver det større inddragelse af skadestuernes egne stedfæstelser af de trafikuheld, hvor politiet ikke er involveret. Region Syddanmark fører an, mens det stadig kniber i resten af landet. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Kigger man alene på de trafikuheld, som bliver indrapporteret af politiet får man kun et overblik over cirka fem procent af alle ulykker herhjemme, og der sker samtidig automatisk en favorisering af data, hvor biler er involveret. Det er derfor nødvendigt, at skadestuerne selv leverer information om alle både større og mindre ulykker, som ikke har været af en så alvorlig grad, at politiets tilstedeværelse var nødvendig. Oplysningerne er påkrævet for at skabe et bedre grundlag for en mere sikker trafik fremover. Fyn i front med skadestuedata Mens det for en stor del af landets sygehuse kniber med at få registreret, hvor ulykkerne er sket, har man på Odense Universitetshospital i samarbejde med andre fynske sygehuse siden slutningen af 80 erne på eget initiativ kontinuerligt stedfæstet, hvor ulykkerne er sket, når tilskadekomne er kommet ind. De er blandet andet blevet brugt til, at lave lister over de farligste lyskryds, mens kommunerne har kunnet få tilsendt data, når man har stået over for ændringer i den lokale infrastruktur. Det har i mange år været kendt, at både sygehusog politibaserede oplysninger om tilskadekomst er nødvendige for et samlet overblik over ulykker i trafikken, fortæller Jens Lauritsen, overlæge ved Odense Universitetshospital, hvor han som en del af Ulykkes Analyse Gruppen gennem en årrække har arbejdet i at finde den rigtige fremgangsmåde med stedfæstelse af ulykker. Hvis man kun baserer oplysninger på politiets registreringer vil det automatisk favorisere ulykker, hvor biler er involveret, siger Jens Lauritsen med henvisning til, at de bløde trafikanter, herunder cyklister, på nuværende tidspunkt er undertrykt i statistikkerne. På Odense Universitetshospital har man siden 2009 deltaget i et pilotprojekt med stedfæstelser af ulykker, som skal køre til og med udgangen af Århus og Glostrup skulle implementeres når de på Fyn havde afklaret det tekniske. Glostrup er netop er gået i gang, mens Århus har droppet projektet, fordi de ikke kan få det indpasset i udviklingen af det patientsystem, som de har i Region Midtjylland. Skal ikke belaste arbejdsbyrden Ifølge Jens Lauritsen er det altafgørende, at registreringerne af hvor en ulykke er sket, er så simpel og let at bruge som muligt. Hvis man skal lave sådanne registreringer skal det være som led i det normale arbejde, og ikke noget der kræver specialiserede arbejdsgange, siger han. Skadestuens stedfæstelser skal være en del af den normale patientregistrering med tilknytning til et kort fra Kort og Matrikelstyrelsen, mens de indtastede data også bliver koblet sammen med oplysninger fra Vejdirektoratet, der er nødvendig for at få politiets oplysninger inkluderet. fortsættes næste side Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

7 fortsat fra forrige side Et samlet system er ikke realistisk En af årsagerne til, at skadestuernes stedfæstelser endnu ikke er implementeret, som en naturlig del af arbejdet på skadestuerne skyldes også jagten på ét system, som kan bruges over alt. Det mener Jens Lauritsen er urealistisk. Vi skal glemme tanken om ét system, men i stedet få de forskellige IT-systemer til at arbejde sammen. Sådan fungerer moderne IT, og det er langt mere realistisk at opnå, siger han, og fortsætter: Netop med pilotprojektet forventer jeg, at vi kan vise at dette er muligt. I hvert fald teknisk set - det har vi allerede vist. Og faktisk kom Odense Universitetshospital allerede tilbage i 2005 med et forslag om, at udvikle et såkaldt stedfæstelsesmodul, der vil kunne køre sammen med de forskellige systemer, som hospitalerne benytter sig af. Uafklaring om finansiering Men hvem der skal finansiere er stadig et åbent spørgsmål. Det er afgørende, at aftaler om registrering er langsigtede. Det tager flere år at opbygge og kan nedlægges på få uger. Så det dur ikke, at hver enkelt skadestue skal forhandle med kommunerne enkeltvis en gang om året det vil ikke lykkes. Staten skal jo i øvrigt også bidrage. Vejdirektoratet driver det overordnede vejnet, og som sundhedsloven er formuleret indgår dette detaljeringsniveau ikke i regionernes forpligtelser eksplicit. I Region Syddanmark indgår dette delvist i sundhedsaftalerne med kommunerne. Men jeg forventer, at dette aspekt afklares i forlængelse af pilotprojektet, oplyser Jens Lauritsen. Hos Sundhedsstyrelsen forlyder det, at der er stor interesse i at gøre skadestuernes stedfæstelser mere tilgængelige, men at det er kommunernes opgave at lave forebyggelse i trafikken. Hvordan finansieringen skal foregå har de endnu ikke et bud på. Vi har endnu ikke taget stilling til finansieringen. Pilotprojektet er sat i værks, så vi kan se, hvad vi får ud af stedfæstelserne. Når projektet er færdigt til december vil vi kigge på den efterfølgende evalueringsrapport, fortæller Ditte Andreasen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen. I Cyklistforbundet har man længe ønsket et større fokus på indsamling af skadestuedata, og selvom det er positivt, at der sker mere i sagen, ærgrer det landsformand Claus S. Hansen, at det stadig er økonomien, der forhindrer et endeligt gennembrud. Det handler om at tænke langsigtet. Det koster her og nu, men hvad kan der ikke spares i længden ved færre ulykker i trafikken? spørger han. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

8 Energitjenesten udlåner el-cykler Flere hænder kan løfte mere i samlet flok og i kor kan budskaberne lyde højere. Det er moralen bag Energitjenestens vifte af tiltag, som alle har fokus på, at få folk ud af bilerne og op på cyklerne. Af Mette Thillerup, Energitjenesten Elcyklens boom bliver i 2011 Med midler fra Cykelpuljen i ryggen har Energitjenesten stillet sig den opgave at få de komfortable danskere ud af bilerne og op på cyklerne. Perspektiverne er mange både klima, miljø, sundhed og økonomi taler for sagen og emnet er aktuelt: Vi er for tykke, vi sviner for meget og det er dyrt at rette op på skaderne af begge dele. Og benzinpriserne bliver jo heller ikke lavere. I Energitjenesten på Fyn, Svendborg, opfordrer de til at tænke bredt: Det er vigtigt, at folk får hjælp til at finde alternativer til bilen og det skal ikke være via en folder eller løftede pegefingre, men ved at stille alternativerne til rådighed, så de kan prøves af i praksis, siger Mette Thillerup fra Energitjenesten. Cyklerne er stillet til rådighed af henholdsvis den lokale cykelhandler, CykelPedersen, og af Kvickly City, som forhandler den ene cykel. Og el-cyklen står overfor et boom, for den er genial til både unge og gamle. Siden vi skrev om muligheden for at låne en el-cykel med hjem, har vi ligget vandret. Der er ikke en dag hvor en af cyklerne ikke er ude at køre, og det er skønt at høre folk fortælle begejstret om den komfort el-cyklen har givet dem, fortsætter Mette. For de interesserede, står en smart foldecykel og bevidner, at en cykel bag i bilen eller til togturen, ikke er hverken besværligt eller upraktisk, tværtimod. Urtesnaps, cykeltur og dagligvarer Udlån af el-cyklen har været en stor succes og givet lyst til mere. Derfor er Energitjenesten, Visit Sydfyn og Kulinariske Sydfyn gået sammen om en anderledes cykeltur: 17 km rundt i den sydfynske natur, hvor vejen går forbi to lokale mini-bryggerier med bl.a. prøvesmagning af snaps på skønne urter. Frokosten serveres på strandbreden og er et kulinarisk kig ind i den årlige fødevaremesses kulmination af lokale smagsoplevelser, som finder sted i Svendborg hvert år i juni. Cykelturen vil være en blanding af læring om transportvaner, lokalhistorie, specialprodukter fra egnen tilsat lidt frisk luft, fortæller Mette Thillerup. Samarbejde med kommunen Svendborg Kommune er glade for at have Energitjenesten i byen, for det giver mulighed for sparring omkring cykelprojekter. Svendborg Kommune er i fuld gang med at formulere kommunens cykelpolitik, og her vil Energitjenestens erfaringer fra de mange borgere der har lånt cykler og på anden vis haft kontakt omkring transport, være til gavn for alle parter. Jeg har haft flere gode møder med kommunen og jeg er sikker på, at vi finder på nogle spændende tiltag fremover, som kommer vores nye cyklister til gode. Energitjenesten har, sammen med den lokale afdeling af Cyklistforbundet, den lokale forankring og kontakt til borgerne, som gør, at vi kender en del til deres udfordringer. Jeg kan afsløre at vi snart barsler en større Transport Vejlednings kampagne, som vil gå meget utraditionelt til værks. Det er oplagt for kommunen at vi laver sådan et tiltag sammen, slutter Mette Thillerup. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

9 Nationale cykelruter ses efter i sømmene Trafikministeriets cykelfremmepulje har bevilget penge til Foreningen Frie Fugle til at undersøge, hvordan forbedringer af de nationale cykelruter vil kunne fremme cykelturismen. Af Jens Erik Larsen, JE@Friefugle.dk Ansvaret for de nationale cykelruter ligger nu hos kommunerne, idet Kommunernes Landsforening i forbindelse med amternes nedlæggelse ønskede dette og lavede en aftale med Vejdirektoratet om, at kommunerne tager sig af nationale cykelruters planlægning, vedligeholdelse og evt. ændringer af ruteforløb. Sådanne ændringer skal så rapporteres til Vejdirektoratet, som fører det digitale kort over ruterne på som til enhver tid viser det detaljerede forløb af de nationale cykelruter. De aftalte forhold samt krav til ruteændringer m.v. kan læses i vejreglen Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter. Det igangværende projekt udføres i samarbejde med Københavns Kommune, Syddansk Turisme, Vejdirektoratet, Naturstyrelsen, VisitDenmark og Dansk Cyklist Forbund. Efter en gennemgang af de nuværende ruters tilstand og linieføringer, vil der blive udarbejdet forslag til forbedringer af rutenettet. Dernæst tages fat på linieføringen af de nationale cykelruter gennem Københavns Kommune. Endelig vil der blive fokuseret på Østersøruten/Sydhavsruten. Sydfyn med øerne har traditionelt været en af de mest populære destinationer for cykelturister, men er alligevel ikke blevet til nogen DonauRadweg. Turistorganisationer har udgivet en fin guidebog for en Østersørute, der dog går helt op omkring Nordfyn. Projektet vil undersøge, hvordan tilbuddet til cykelturister kan gøres mere attraktivt og tilgængeligt, bl.a. ved at ændre den nationale cykelrute 8. Et konkret projekt er allerede i gang i samarbejde med Roskilde Kommune, hvor national cykelrute 4 og 6 forløber hånd i hånd på ringvej syd om bykernen, uden at komme forbi Domkirken eller andre seværdigheder. Der er tale om en slags motorvejsplanlægning tilbage fra amternes tid, hvor man måske valgte at følge amtsveje uden at involvere kommunerne eller turistinteresserne så meget. Men nu flytter kommunen en af ruterne ind over Stændertorvet, forbi turistbureauet, Domkirken samt ned forbi stationen. Tilsvarende situationer og muligheder kan findes i en række andre byer, ligesom selve skiltene trænger til en grundig gennemgang, så cyklisterne kan komme let og sikkert frem. Så det anbefales alle kommuner at gennemgå cykelrutenettet fra de nationale over de regionale til de lokale cykelruter inden sommeren. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

10 Naser Khader: Cyklen et vigtigt redskab til integration De Konservatives integrationsordfører Naser Khader kalder cyklen en stor del af den danske kultur, og ser den firehjulede som en god måde at nå ud til danskere med en anden etnisk og kulturel baggrund. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Cyklen er, foruden at være en fantastisk ting i sig selv, uden tvivl et meget anvendeligt redskab til brug for at mindske afstanden mellem de forskellige befolkningsgrupper, siger Naser Khader. I sidste nummer af Cykelviden bragte vi artiklen Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen. Her fremgik det hvordan man i Odense har valgt at indkøbe cykler til brug for de unge af anden etnisk herkomst i de belastede områder af byen. Cyklen skal igennem nogle forskellige projekter give dem mulighed for at komme bedre og billigere rundt, og dermed blive en større del af det omkringliggende samfund. Et sådant initiativ møder stor opbakning fra Naser Khader, som heller ikke tøver med at placere cyklen højt på den danske kulturordning. Jeg er i det hele taget stor tilhænger af enhver form for fysisk udfoldelse, og især cyklen er der jo en mangeårig tradition for herhjemme, siger han. Cyklen skal afmystificeres Netop traditionen er ifølge Khader en central brik i forskellen mellem etniske danskere og tilflyttere og efterkommere fra primært den muslimske verdensdel. I visse dele af de muslimske kredse må kvinderne faktisk slet ikke cykle. Det opfattes som seksuelt og derfor religiøst krænkende, fordi de ikke kan have benene helt dækket til, når de cykler. Det er selvfølgelig noget som vi skal prøve at få afmystificeret, siger han, og oplyser, at man i Ikast har lykkedes med et projekt, hvor man fik en gruppe af kvinder med bosnisk baggrund til at cykle. Han fremhæver også infrastrukturen, der i Danmark mange steder taler mere til cyklisternes fordel, end det er tilfældet ved de førnævnte steder. Herhjemme har vi cykelstier og andre foranstaltninger, som tilgodeser cyklisterne. Den tryghed det medfører i trafikken som cyklist er mange, der kommer andre steder fra, ikke vant til. Naser Khader, integrationsordfører i Det Konservative Folkeparti, mener, at cykler kan være med til at fremme integrationen. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

11 Ambassadører på 2 hjul i New York! Af Mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ på vegne af Niels Jensen, Københavns Kommune; Troels Andersen, Fredericia Kommune; Malene Kofoed Nielsen, COWI; Jakob Madsen, DCF og Morten Riisgaard-Dam, Aros Kommunikation En søndag i april fløj 6 ambassadører fra den danske cykelambassade med cykelklemmer og høje forventninger fra København til New York. Formålet med turen var at undersøge, hvordan New York har fordoblet antallet af cyklister i løbet af de sidste 10 år og kigge nærmere på deres cykelinfrastruktur, cykelparkering og kommunikationsaktiviteter. Hvordan har de omsat den inspiration, de bl.a. har hentet i Danmark til forholdene i New York, hvordan får de implementeringen af cykelinfrastruktur igennem med så høj fart, som det foregår over there, og har de implementeret nogle løsninger, som vi kan lære noget af? Til at svare på vores mange spørgsmål havde vi allieret os med en række centrale personer og aktører, som arbejder med cyklisme i New York cyklister på gaden! Det første møde var hos Institute for Transportation and Development Policies (ITDP), hvor vi skulle mødes med Dani Simons, direktør for kommunikation og marketing hos ITDP; Robin Lester Kenton, direktør for kommunikation hos City of New York, Department of Transportation samt Caroline Sampanaro, direktør for Transportation Alternatives, som er den største cyklistorganisation i New York. De berettede om, hvordan de arrangerer over 200 forskellige events om året med det formål, at få New York erne til at tage cyklerne frem af gemmerne og udforske byen på 2 hjul. Det spænder fra uddeling af 3000 cykelhjelme, kampagner for at få cyklisterne til at overholde reglerne samt Summer Streets, hvor cyklende New York ere 3 weekender i august fylder gaderne. Vi mødtes også med Hayes A. Lord, som er direktør for NY DOT cykelprogram. Han holdt et par timers oplæg om deres infrastrukturelle løsninger (se artikel af Troels Andersen). Derudover blev det til et aftenmøde med Jeff Olsen, landskabsarkitekt fra ALTA Planning samt et frokostmøde med direktøren for Visit Denmark i New York og den PR ansvarlige for det danske konsulat. Alt i alt fik vi et fint indblik i de cykelaktiviteter og -løsninger, som de arbejder med i New York. fortsættes næste side Cycling Embassy of Denmark har været på studietur i New York. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

12 Også i New York er tyvene på spil: Cyklen skal låses godt fast eller også skal man tage sædet med. fortsat fra forrige side Cykelparkering NY style Det mest spændende ved turen var dog selv at opleve Manhattan, Brooklyn og Queens på to hjul. I løbet af to dage cyklede vi omkring 40 km på et mix af brede cykelstier, smalle cykelbaner og langs 5 sporede veje uden særlig infrastruktur til cyklister, og det var helt fantastisk at opleve byen fra en cykelsadel det kan varmt anbefales! Mindre fantastisk var det, når vi ville af med cyklen! For det viste sig hurtigt, at den største udfordring for cyklister i NY ikke er at cykle gennem trafikken, men at parkere sin cykel! Sammen med de lejede cykler fulgte 2 cykellåse og et umbraco-nøglesæt. Den ene wirelås var til forhjulet, mens den anden var en 4 kg. tung kryptonit-djævel af en kædelås til at låse stellet og baghjulet fast til noget. Umbraco-nøglen skulle bruges til at tage sadlen af med. Alt i alt en tung og tidskrævende operation så efter 2 dage på cykel var det en helt lettelse at aflevere cykel og låse til cykelhandleren igen! Der var forskellige cykelparkeringsfaciliteter primært det klassiske sheffield stand, hvor man læner cyklen opad en jernbøjle. Derudover har de opstillet 250 af det dansk designede og prisvindende lænestativ LOOP og lavet 19 overdækkede cykelparkeringsløsninger i tidligere buslæskure. Der var dog ikke parkeringsløsninger, hvor man kunne stille sin cykel sikkert uden brug af meget tunge og tykke jernkæder kæder, som bestemt ikke gør det nemt og attraktivt at være cyklist i byen. Fra et dansk synspunkt er mangel på nem og sikker cykelparkering således en væsentlig barriere for fremme af cyklisme i New York. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

13 Cykelbyen New York Af civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune New York er på vej til at kunne kalde sig en cykelby, selv om der er meget lang vej op til det danske niveau. Der blev arrangeret en studietur som led i projektet med at skrive et opdateret Idékatalog for cykeltrafik, der har fået støtte fra den nationale cykelpulje. Formålet var at belyse, hvordan New York har opnået fine resultater gennem en målrettet indsats. De har fokus på etablering af separeret infrastruktur for cyklister, som suppleres med målrettet information, kommunikation og events. Mange projekter er lavet som midlertidige ændringer, hvorved implementeringen er gået meget stærkt. Så hvordan etablerer man 80 km cykelsti på et år i en by som New York, og hvilke infrastrukturelle løsninger benytter de sig af? Cykling ses primært som en fritidsaktivitet, en sport og en aktivitet for børn. For mange indbyggere er cyklen kun noget, som de kender fra barndommen. Pga. stor risiko for tyveri ses der ikke mange kvalitetscykler. New York ønsker at skabe en World Class Cycling City. I 1997 lavede New York en cykelhandlingsplan, som var meget ambitiøs. New York har vedtaget et mål om, at cykeltrafikken skal tredobles fra 2007 til Der er blevet åbnet op for, at de amerikanske byer kan ansøge om statsstøtte til cykeltrafik. Portland fik penge igennem en benzinskat, men for andre byer var den nye støtte meget afgørende. New York får nu midler for 4. gang, og støttemidlerne stiger. I 2007 fik New York en national cykelpris på baggrund af en rapport fra Man erkendte, at trafikstigningen ikke kunne håndteres uden fremme af cykeltrafikken. 200 miles cykelstinet blev vedtaget og implementeret på 3 år. Trafikafdelingen har studeret andre amerikanske og europæiske byer, men fandt London som den bedst egnede model for cykelinfrastrukturen i New York. Taxier, vareleveringer og fodgængere på kryds og tværs giver særlige udfordringer i New York. Cyklisterne har brug for et separat cykelrutenet på hele deres rute. Samtidig med et voksende cykelstinet er cykeltrafikken steget markant, samtidig med at antallet af cyklistulykker er faldet. Safety in numbers effekten er således tydelig i New York. Nu begynder forældre at tage deres børn med ud på cykel, og flere kvinder begynder også at cykle. Detailudformning New York ønsker generelt ikke at reducere kapaciteten for biltrafikken. Næsten alle veje i New York er ensrettede, og derfor har de valgt ikke at anvende de amerikanske anbefalinger fra AASHTO (American Association of State Highway and Transportation Officials). Cykelbanen placeres ofte til venstre for de kørende biler for at undgå konflikten med åbne bildøre i førersiden. Ofte placeres der en midterhelle imellem bilerne og cykelbanen ved krydsene. Shared lanes er veje med cykelsymboler, som markerer, at bilisterne skal tage hensyn til cyklisterne. Løsningen er reelt cykelgader efter det tyske princip om fahrradstrassen. Hensigten er, at bilisterne skal blive bag cyklisterne, hvilket markeres på cykelsymbolernes placering, men reelt trækker cyklisterne længere ud til siden og lader bilerne overhale. Fodgængernes ulykker er reduceret med 25 %. fortsættes næste side Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

14 fortsat fra forrige side Dedicated bicycle lanes har reduceret ulykkerne med 34 %, og bilernes hastighed er faldet. Højresvingende biler placeres til højre for cykelbanen. On street bicycle paths reducerer ulykkerne med 50 %, og der sker 29 % færre fodgængerulykker. Cykling på fortovet er faldet med 84 % Bilernes parkeringsspor laves ekstra brede, således at bildørene kan åbnes uden risiko for cyklisterne. Cykelbanerne laves grønne og ofte med en spærreflade - en såkaldt 3 fod bred buffer zone. Bufferzonen er en afmærket spærreflade imellem bilerne og cyklisterne, som typisk afkortes 15 fod før krydset. Nogle steder placeres pullerter på spærrefladen. Enkelte strækninger har enkeltrettede cykelstier placeret på hver side af en gennemgående midterhelle. Udenfor cykelbanerne er der en spærreflade, og ud mod bilerne er der en kantsten. Kantstenen er skrå, således at bilerne kan overskride den i tilfælde af, at andre biler foran laver dobbeltparkering. I de tilfælde, hvor cykelstierne placeres til venstre for de kørende biler, skyldes det særlige forhold, f.eks. at cyklisterne primært skal til venstre længere fremme og dermed ikke skal svinge til højre. I de første projekter blev de fremførte cykelstier adskilt fysisk fra bilerne op til krydsene med pullerter. Men det har vist sig ikke at være nødvendigt, så længe der blot er tilstrækkelig kapacitet i bilernes venstresvingsspor. Nu etableres der primært en løsning, hvor cykelstien afkortes, og hvor højresvingende biler pålægges vigepligt for cyklisterne, når de kører ind i højresvingsbanen. Ofte trækkes bilisternes stopstreg tilbage ved lyskrydsene, hvilket giver bedre plads til venstresvingende cyklister og krydsende fodgængere. Der anvendes også en cykelboks foran bilerne i en del kryds med mulighed og opfordring til bløde venstresving. fortsættes næste side Medlemmer af Cykelambassaden på cykeltur igennem New York. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

15 fortsat fra forrige side Den danske model med kantsten er fravalgt, dels fordi det er væsentlig dyrere, dels fordi de frygter, at fodgængerne i så fald vil gå ude på cykelstien. Bilparkeringen beholdes ofte næsten uændret bortset fra den plads, der tages til fodgængerheller mv. Maskiner til snerydning og fejning har brug for, at cykelstierne er 10 fod brede det betyder desværre, at enkeltrettede cykelstier ofte anvendes dobbeltrettede. Fremover vil parkometrene gradvist blive erstattet af p-automater. Det giver en større fleksibilitet i forhold til udformningen af cykelfaciliteterne og kantstensparkeringen. Mange af projekterne laves som pilotprojekter, hvilket gør det nemmere at etablere mange projekter på kort tid samt mulighed for at justere efterfølgende kun hvis der opstår store problemer med kapaciteten eller trafiksikkerheden, vil et projekt kunne blive fjernet. Folk klager meget over forandringer, men efter 3 måneder har de fleste vænnet sig til det. Refleksioner New York har formået at fremme cykeltrafikken fra næsten nul til et niveau, hvor cyklister og cykelinfrastruktur nu er en del af dagligdagens trafik. Væksten i cykeltrafikken er imponerende, men der er stadig mange elementer, som skal implementeres, før der er tale om et samlet tilbud til cyklister, uanset alder og køn altså også til de svage cyklister. I Danmark bør vi overveje følgende fysiske elementer: En cykelbane kan muligvis opnå en større sikkerhed og tryghed ved indførelse af en spærreflade ud mod bilerne. Det kan eksempelvis være relevant på brede veje i industriområder, hvor deciderede cykelstier ikke prioriteres. Alternativt kan fysiske elementer som pullerter eller klodser forstærke adskillelsen ud mod bilerne på samme niveau som en traditionel kantsten, men til en væsentlig lavere etableringsudgift. Cykelgader bør afprøves og evalueres. Blå baner kunne anvendes udenfor krydsene som led i en særlig markedsføring af nye cykelruter. Cykelbokse bør testes og evalueres i firbenede signalregulerede kryds. Cykelboksen bør kun gå ud foran den højre kørebane (for at undgå at cyklisterne laver et lille venstresving ). Flere projekter kan med fordel etableres som pilotprojekter og efterfølgende ombygges i en mere permanent form. Det kan være med til at reservere plads eller vænne borgerne til en ændring, før den fulde løsning økonomisk set er mulig. Der er ting, som vi kan lære fra New York, når det handler om at gøre tingene stort, billigt og hurtigt! Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

16 Politi og kommuner samarbejder godt om trafikændringer Cykelviden har henvendt sig til landets fem største kommuner og spurgt dem, hvordan deres samarbejde med politiet fungerer. Samarbejdet om ændringer i trafikken er overordnet set uden de store gnidninger, men ordensmagten kan stadig være en forhindring på vejen. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Vores samarbejde med politiet er generelt tilfredsstilende, og det beror i høj grad på en god og løbende dialog, siger Anne-Marie Lautrup, trafikplanlægger hos Aalborg Kommune. En betragtning, der også deles af hendes kollegaer i landets andre fire største kommuner i København, Aarhus, Odense og Esbjerg, som Cykelviden har talt med. Kun i enkelte sager og på visse områder, oplever kommunerne en manglende villighed fra politiet til at imødekomme de ønskede ændringer i trafikken. Gider ikke cyklende gågade I Aalborg har man for tiden et forslag om lovligt brug af cyklen i gågaden morgen og aften til høring, som det er meningen i første omgang skal køre et år på forsøgsbasis. Det lokale politi har dog allerede ytret sin skepsis over for projektet. De frygter, at det vil blive for svært at overholde. For selvom det vil blive lovligt morgen og aften, så skal cyklisterne stadig tage hensyn til de gående. Og det vil kræve at politiet modsat før, hvor de bare kunne sanktionere alle cyklende i gågaden, nu skal bedømme om den enkeltes kørsel tager nok hensyn til de gående, siger Anne-Marie Lautrup. Politiet mere progressive I Århus Kommune fungerer samarbejdet med politiet ifølge trafikplanlægger Pablo Celis rigtig godt, hvilket især skyldes, at politiet indenfor de seneste år har stillet sig mere åben over for nye tiltag og forandringer. Før i tiden var politiet meget konservative, og kunne stejle helt, når man foreslog noget modsat hvad man har gjort de sidste 20 år, siger han, og bemærker samtidig, at uenighederne parterne i mellem hører til sjældenhederne. Trafikændringer burde være kommunens ansvar Selvom også uenighederne i Odense og København er begrænset, er der stadig en vis utilfredshed at spore når det kommer til at lave ændringer som hastighedsnedsættelse og kørsel mod ensretning for cyklister. Politiet virker til at have en mere stram fortolkning af regelsættet, siger Niels Tørslev, chef for Center For Trafik i København, og kommer med et eksempel: Vi har længe ønsket flere steder i byen, hvor cyklister lovligt kan køre mod ensretningen, men her er politiet ikke tilfreds med, at vi kun skilter med undtagelsen i starten af gaden. De vil gerne have, at det er markeret langs hele gaden, at cyklisterne altså er undtaget ensretningen, siger han, og nævner derudover også, at man i kommunen også gerne så hastigheden sænket til km/t på en række udvalgte strækninger. Det er forståeligt at politiet både afmåler med de eksisterende love og de ressourcer, som de har til rådighed, men det overordnende ansvar og bestemmelse for trafikken burde ligge hos kommunen, siger Niels Tørslev. fortsættes næste side Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

17 fortsat fra forrige side Loven skal ændres Han bakkes op af trafikplanlægger i Odense Kommune, Thomas Povlsen, der også oplever at politiet som regel er samarbejdsvillige, men stadig er for restriktive i udvalgte sager. Han mener dog, at man bør kigge mere på loven end på politiet, som forståeligt nok ikke er glade for at gradbøje reglerne. I sager med hastighedsnedsættelse er det ofte et stort stykke forarbejde af politiet, som skal rulles ud. Der skal laves afmålinger og politiet får samtidig et område tilført, som kræver større overvågning med eventuelle overtrædelser. Her burde man kigge på formalierne, og se, om der ikke er en lettere vej fra ord til handling, siger han, og understreger, at problemerne med politiet for det meste er til at overse. Det er på enkelte områder at vi ramler ind i uenighederne, men alt i alt håber vi på et fortsat godt samarbejde. Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

18 Et øjebliksbillede Hvem: Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard deler morgenbrød ud sammen med blandt andre Cyklistforbundets direktør Jens Loft Rasmussen Hvad: Gratis morgenbrød som appetitvækker for Cyklistforbundets Vi cykler til arbejde-kampagne Hvor: Verdens travleste cykelsti Dronning Louises Bro i København Foto: Frits Bredal.

19

20 Har I spurgt borgerne? Online cyklisme-survey Hvad mener cyklisterne om at cykle i kommunen? Hvad mener ikke-cyklisterne? Hvad prioriterer de? Cykler de til arbejde, eller er det kun i fritiden og hvorfor? Spørg borgerne! Med en borgerundersøgelse får kommunen nogle vigtige input til at målrette indsatsen med cykeltrafik og fremme af cyklisme. I VEKSØ Mobility tilbyder vi en online cyklisme-survey, der består af en række gennemtestede spørgsmål til borgerne om deres transportvaner og deres holdning til at være cyklist i kommunen. Nemt for borgerne, nemt for kommunen Borgerne besvarer undersøgelsen via et link på kommunens egen hjemmeside. Når undersøgelsen er slut modtager kommunen en excel-fil med svar på samtlige spørgsmål. Dels de rå data, dels gjort op i antal og procent med mulighed for tilvalg i kryds, f.eks. kryds på cyklister/ikke-cyklister, på postnumre el. lign. Kontakt Mobilitetschef Marianne Weinreich, maw@vekso.com/ Undersøgelsen er dynamisk så spørgsmålene tilpasses borgernes svar undervejs. Hvis kommunen ønsker det, er der mulighed for tilkøb af spørgsmål. De har spurgt Spørgeskemaet er afprøvet i Silkeborg, Randers, Viborg, Frederikshavn, Kristianssand, Sandefjord, Mölndal, Varberg, Tranemo og Mariestad. Århus har med udgangspunkt i skemaet gennemført en tilsvarende undersøgelse. survey.vekso.com Pris ,- Lav en testbesvarelse på: survey.vekso.com

21 Nye tilbud fra Cyklistforbundet Cyklistforbundet har fået nyt logo som del af en generel innovationsproces i både form og indhold. Nye tiltag og samarbejdsformer med kommunerne udgør en væsentlig del af udviklingen. Der er f.eks. mulighed for at skræddersy diverse kursustilbud til den enkelte kommune. Kontakt Cyklistforbundets Trine Juncher Jørgensen for at høre mere om mulighederne: tjj@dcf.dk Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

22 WE HAVE 540 km cycle paths cycle city odense Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/

23 Kolofon: Cykelviden nr. 3/2011 Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Cykelviden udkommer fem gange årligt Ansv. redaktør: Frits Bredal Redaktion: Frits Bredal og Steffen Nørregaard Rasmussen Layout: Henni Christensen Deadline nr. 4/2011: 1. august 2011 De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren. Hovedsponsorer for Cykelviden: