Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer INDBLIK I EU POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer INDBLIK I EU POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Miljø Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer At beskytte miljøet og fastholde vores konkurrencedygtighed går hånd i hånd

2 2 I N D B L I K I E U P O L I T I K INDHOLD Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik? 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Sådan udvikler EU miljøpolitikken 5 Hvad EU laver 8 Fremtidens udfordringer 14 Læs mere 16 Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU-politik: Miljø Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: Jupiter Images 16 s ,7 cm ISBN doi: /90742 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 M i l j ø 3 Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik? Miljøspørgsmål er i sig selv grundlæggende emner, der overskrider politiske, juridiske og menneskeskabte grænser. Derfor er det grænseoverskridende samarbejde mellem EU lande samt mellem EU og resten af verden afgørende, hvis vi skal kunne takle de udfordringer, vi alle står over for. Det gælder både tørke og oversvømmelser samt forurening og trusler mod Europas rige biodiversitet. EU s miljøpolitik skal grundlæggende forbedre miljøet, beskytte vores sundhed, sikre en varsom og effektiv udnyttelse af naturressourcerne og støtte internationale tiltag mod globale og regionale miljøproblemer. En koordineret miljøstrategi i hele EU sørger for, at der skabes synergi og sammenhæng mellem EU s politikker. Fordi miljølovgivning er så vigtig for mange brancher, kan en koordineret strategi sikre lige vilkår for deres forskellige aktiviteter og færre hindringer for det indre marked. De fleste tager måske miljøet for en selvfølge, men belastningen af vores udtømmelige ressourcer stiger som aldrig før. Vi må øge den almene bevågenhed, bruge ressourcerne mere effektivt og standse den skadelige og sløsede adfærd. Ellers kan fremtidige generationer miste den arv, de har krav på. Dette kræver en samlet handling, og det involverer både EU, nationale, regionale og lokale myndigheder, virksomheder, NGO er og borgere generelt. Belastningen fra den øgede efterspørgsel Vores adfærd er en stor belastning for planeten. I løbet af det 20. århundrede blev verdens forbrug af fossile brændstoffer øget med en faktor på 12, og der blev udvundet 34 gange flere materielle ressourcer end før. Efterspørgslen efter fødevarer, dyrefoder og fibre kan være forøget med 70 % i Hvis vi fortsætter i samme tempo, får vi brug for mere end to planeter for at opretholde niveauet. Vores påvirkning på miljøet i dag vil have stor betydning for den verden, som fremtidens generationer skal leve i. Udvikling af en strategi De største miljømæssige udfordringer, som Europa står over for nu, har ændret sig, siden den første europæiske miljøpolitik blev udarbejdet. I 1970 erne og 1980 erne blev der fokuseret på traditionelle miljøemner som beskyttelse af arter og forbedring af luft- eller vandkvaliteten ved at reducere udledningen af forurenende stoffer. Nu lægges der større vægt på en systematisk tilgang, som tager samspillet mellem de forskellige emner og deres globale dimension i betragtning. Det betyder, at fokus flyttes fra genopretning til forebyggelse af miljøødelæggelse. istockphoto.com/eva serrabassa Det indebærer, at man altid tager hensyn til miljøkonsekvenser i beslutninger om nye initiativer og bidrag på andre områder som f.eks. landbrug, energi-, transport- og fiskerisektoren, regionaludvikling, forskning, innovation og bistand til tredjelande. Denne mainstreaming skal sikre en mere ensartet tilgang til miljøarbejdet og størst mulige synergieffekter.

4 4 I N D B L I K I E U P O L I T I K Efter over fire årtier med udarbejdelse af politik på EU niveau er en stor del af vores miljø beskyttet af et EU organ. Det er dog fortsat problematisk at gennemføre disse politikker. Det er en af de store udfordringer, som skal håndteres, for at alle kan nyde godt af miljølovgivningens fordele. Det nye EU miljøhandlingsprogram vil tage fat om disse udfordringer (se kapitlet»fremtidens udfordringer«). Samspil mellem miljø og økonomi Kort sagt er miljømæssige og økonomiske overvejelser to sider af samme sag. En grønnere økonomi mindsker miljøudgifterne ved hjælp af en mere effektiv brug af ressourcerne, mens nye miljøvenlige teknologier og teknikker skaber arbejdspladser, giver økonomien et løft og styrker den europæiske industris konkurrencedygtighed. Europa Kommissionen viser vejen med sin Europa 2020-strategi, som er EU s vækststrategi for det næste årti. Den omfatter en effektiv udnyttelse af vores udtømmelige naturressourcer som et af syv flagskibsinitiativer. Miljøpolitikken kan bidrage til strategiens mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som kan hjælpe EU med at omstille sig til en videnbaseret og ressourceeffektiv økonomi. Grænseoverskridende samarbejde Miljøet stopper ikke ved EU s grænser. Luft, vand, hav og dyreliv kender ingen grænser. Jo mere EU kan få sine nabolande og i bedste fald hele verden til at efterleve sine høje standarder, desto bedre vil vores eget miljø blive. EU arbejder tæt sammen med sine naboer for at overbevise dem om at gøre det samme og spiller en aktiv rolle i internationale forhandlinger om bæredygtig udvikling, biodiversitet og klimaforandring. EU s langfristede mål for miljømæssig bæredygtighed er et af FN s millenniumudviklingsmål. Folkelig opbakning Der er en bred folkelig opbakning til EU tiltagene for at forbedre miljøet. En paneuropæisk meningsmåling i midten af 2014 viste, at 95 % af de adspurgte betragtede miljøbeskyttelse som en vigtig personlig prioritet. Næsten tre fjerdedele er enige i, at miljøbeskyttelse kan sætte skub i økonomisk vækst, og over tre fjerdedele mener også, at EU lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet i deres land. De mest udbredte miljøbekymringer var vand- og luftforurening, affald og udtømmelse af naturressourcer. En styrkelse af modstandsdygtigheden for økosystemer, der giver os fødevarer, ferskvand, råmaterialer og mange andre goder, vil blandt andet bidrage til produktiviteten og livskvaliteten, samtidigt med at udgifterne til det offentlige sundhedssystem bliver mindre. Miljømæssige og økonomiske overvejelser er to sider af samme sag. istockphoto.com/robert Churchill

5 M i l j ø 5 Sådan udvikler EU miljøpolitikken Gennemførelse Siden 1970 erne har EU vedtaget over 200 love for at beskytte miljøet. Lovgivning har dog ingen virkelig betydning, hvis den ikke anvendes og håndhæves korrekt. Den udfordring, som vi står over for nu, er at gennemføre det vedtagne på en effektiv måde. Det er ikke så ligetil, da de forskellige opgaver udføres af forskellige grupper, der spænder fra nationale inspektører og domstole til NGO er og borgere, der gør brug af deres deltagelsesrettigheder. Det har mange negative konsekvenser, hvis lovgivningen ikke gennemføres. Det kan undergrave grundlæggende miljømål, skade vores sundhed og skade erhvervslivet, fordi der opstår usikkerhed omkring reguleringer og forskrifter, hvis de vedtagne standarder anvendes forskelligt i EU. På den anden side vil en korrekt gennemførelse give økonomiske fordele. Hvis EU s lovgivning om affald blev anvendt korrekt, ville det skabe arbejdspladser og reducere de årlige nettoomkostninger med 72 milliarder euro. Europa Kommissionen kan anlægge sag mod et medlemsland ved Domstolen, hvis lovgivningen ikke gennemføres korrekt. Sådanne overtrædelsessager hvoraf de fleste vedrører miljøspørgsmål er ikke kun pinlige for regeringerne, men kan i sidste instans føre til bøder, hvis landet gentagne gange undlader at gennemføre EU reglerne. Men rettens vej er den sidste udvej. Europa Kommissionen lægger større vægt på at hjælpe landene med en effektiv gennemførelse. Der er mulighed for kapacitetsopbygning og finansiel støtte sammen med bedre kendskab om miljøets status samt oplysninger om den måde, hvorpå medlemslandene kan efterkomme deres EU forpligtelser i praksis. Kommissionen har anbefalet, at hvert land udnævner en uafhængig ombudsmand til at behandle miljørelevante klager fra offentligheden. Brug af markedet Markedet er en omkostningseffektiv måde at beskytte og forbedre miljøet på samt mindske trykket på de knappe ressourcer. Der kan også anvendes afgifter og støtte som incitamenter eller præventive tiltag for at få virksomheder og forbrugere til at vælge mere miljøvenlige produktionsmetoder og produkter. Mange findes allerede, f.eks. afgifter på træfældning eller bortskaffelse af affald. Kommissionen vil gerne fjerne støtte til industri, transport, landbrug og energi, der tilskynder til brug af forurenende eller energiintensive produkter og processer. Politikker skal baseres på et velfunderet grundlag, som giver en forståelse for årsagen til og konsekvensen af miljømæssige forandringer, så der kan udarbejdes passende foranstaltninger og strategier. Mange af disse data stammer fra nationale kilder suppleret af fælleseuropæiske datasæt og analyseres af Det Europæiske Miljøagentur, som leverer input til EU s miljøpolitik. EU har iværksat forskellige programmer for at fremme udviklingen af dokumenterede og nøjagtige data og sikre, at de formidles til et bredt publikum. Copernicusprogrammet kombinerer f.eks. data fra jordobservationssatellitter med oplysninger fra land-, hav- og luftovervågningsstationer. Formålet er at sikre et bredt datagrundlag til støtte for miljøpolitikken og gennemførelsen af den.

6 6 I N D B L I K I E U P O L I T I K Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indsamler nationale data for at udarbejde europæiske data. Det udvikler indikatorer og rapporterer om miljøets tilstand. Miljøagenturet blev oprettet i 1994 og har sit hovedsæde i København. Dets opgave er at hjælpe EU og medlemslandene med at træffe kvalificerede beslutninger om miljøforbedringer, integrering af miljøhensyn i den økonomiske politik og opfyldelsen af målet om bæredygtighed samt at koordinere Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet. Fremme af økoinnovation Økoinnovation er al innovation, som sigter mod eller resulterer i betydelige og beviselige fremskridt mod bæredygtig udvikling ved at reducere påvirkningerne af miljøet, øge modstandsdygtigheden over for miljømæssig belastning eller skabe en mere effektiv og ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne. istockphoto.com/henrik Jonsson Der kan anvendes afgifter og støtte som incitamenter for at få forbrugere til at blive grønnere.

7 M i l j ø 7 Information til offentligheden Kommissionen forsøger på mange måder at øge bevidstheden om miljøproblemer. Et årligt højdepunkt er Grøn Uge i Bruxelles, hvor tusindvis af deltagere i fire dage har mulighed for at debattere vigtige miljøemner som f.eks. biodiversitet eller vand. Et andet populært tiltag er konkurrencer. EU s miljøpris til Europas miljøhovedstad sætter fokus på europæiske byers miljøvenlighed og opfindsomhed, når det gælder om at beskytte miljøet. Hvert år bliver der stadig større konkurrence om at vinde den eftertragtede pris. Andre priser belønner virksomheders, offentlige myndigheders og enkeltpersoners miljøprojekter. Miljøhovedstader For at opnå denne titel skal en by først over en årrække have opnået høje miljøstandarder, være forpligtet til flere bæredygtige udviklingsmål og være en foregangsby på miljøområdet for andre byer. Her er de hidtidige vinderbyer: 2010: Stockholm 2011: Hamburg 2012: Vitoria Gasteiz 2013: Nantes 2014: København 2015: Bristol 2016: Ljubljana Tilskyndelse til innovation Miljøteknologisektoren er en vigtig del af EU s økonomi. Alligevel er økoinnovationen, bortset fra vedvarende energi, kun langsomt slået igennem på markedet. Årsagerne til denne langsomme markedspenetrering skyldes, at markedspriserne ikke afspejler de miljømæssige omkostninger og fordele præcist nok, samt incitamenter og støtte, som fremmer dårlig praksis og ufleksible økonomiske strukturer. EU s handlingsplan for økoinnovation sætter fokus på drivkræfterne for økoinnovationen og hindringerne derfor. EU giver også støtte til forskning, innovation og økoinnovative virksomheder. For at styrke grønne teknologier fremmer EU grønne offentlige indkøb med omkostningsberegning af produkterne over hele livscyklussen og miljømærkning.

8 8 I N D B L I K I E U P O L I T I K Hvad EU laver Økonomien og miljøet har brug for ressourcer for at kunne fungere. Desværre er tiden med masser af billige råmaterialer forbi. Det har ellers været en af de afgørende faktorer for den økonomiske vækst i de sidste to århundreder. Befolkningstilvækst og en stigende levestandard øger efterspørgslen, priserne og manglen på naturressourcer, som vi er afhængige af, f.eks. metaller, mineraler og fødevarer. Hver dag vokser jordens befolkning med Ved udgangen af næste årti vil to milliarder mere i udviklingslandene kunne have sluttet sig til den højtforbrugende middelklasse. Udbud og efterspørgsel går i stadig mere forskellig retning. Hvis vi fortsætter med at bruge vores ressourcer i samme tempo, vil vi have brug for mere end to jordkloder i 2050 for at kunne dække vores behov, og millioner af menneskers håb om en bedre livskvalitet vil være slukket. Ressourceeffektivitet For at imødegå disse udfordringer betragter Europa Kommissionen ressourceeffektivitet som et af dets flagskibsinitiativer under 2020-strategien. Det betyder, at der skal produceres mere værdi med mindre input ved at anvende ressourcer på en bæredygtig måde og samtidig forvalte dem mere effektivt i hele deres livscyklus. Det kræver innovation, ændringer i produktionen og forbrugsmønstrene samt de rette incitamenter og prissignaler. Sidst i 2011 vedtog EU landene køreplanen til et ressourceeffektivt Europa. Køreplanen understreger behovet for en grundlæggende ændring i den økonomiske, politiske og personlige adfærd. Den indeholder milepæle for forskellige politikområder med henblik på at opnå en europæisk økonomi, der inden for 40 år vil sikre en høj levestandard med en meget lavere miljøbelastning. Procedurer for genanvendelse af primære råmaterialer J. Toland

9 M i l j ø 9 European Union Natura 2000-netværket dækker næsten 18 % af EU s territorium og beskytter arter og naturlig habitat. Behovet for at bruge udtømmelige ressourcer effektivt er et emne, som integreres i alle EU politikker. For at tilskynde borgerne til at ændre adfærd iværksatte Europa Kommissionen en informationskampagne i efteråret For at sætte gang i arbejdet nedsatte den også et panel på højt niveau bestående af beslutningstagere, iværksættere og eksperter i økonomi- og miljøspørgsmål, som kom med en række henstillinger i foråret Ressourceeffektivitet Ressourceeffektivitet går ud på at gøre den økonomiske vækst uafhængig af ressourceudnyttelse. Økonomien skubbes i retning af større produktion med færre ressourcer, større værdi med mindre input, anvendelse af ressourcer på en bæredygtig måde og minimering af miljøpåvirkningen.

10 10 I N D B L I K I E U P O L I T I K Albrecht Föhl, of LIFE07 NAT/D/ LIFE Streuobstwiese Albvorland Sunde økosystemer er nøglen til Europas biodiversitet. Biodiversitet Natura 2000 hjælper også EU med at virkeliggøre sine bredere miljømål. Et af disse mål er at standse og vende tabet af biodiversitet og økosystemer inden udgangen af Biodiversitet er et udtryk for naturens rigdom med alle dens arter og genetiske varianter. I 2011, kun få måneder efter man enedes om en ambitiøs global dagsorden i Nagoya, vedtog EU en opdateret strategi for biodiversitet. Hovedformålet er at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemer i EU inden 2020, at genoprette dem, så vidt det er muligt, og øge Europas bidrag til bekæmpelse af tab af biodiversitet på globalt plan. De er i sig selv vigtige, men de giver os også en vital strøm af varer, som f.eks. fødevarer, fibre, brændstof og medicin, og varetager vigtige opgaver som klimaregulering, forebyggelse af oversvømmelser, vandrensning, bestøvning og jordbundsdannelse. Alle disse faktorer er vigtige for økonomisk vækst, sikkerhed, sundhed og livskvalitet.

11 M i l j ø 11 Beskyttede områder Naturen kender ikke nationale grænser, og derfor har EU en streng lovgivning om naturbeskyttelse. Kronen på værket er Natura 2000, som er et europæisk netværk af områder, der skal beskytte arter og levesteder i deres naturlige omgivelser. Netværket er det største i verden med over områder. Nu, hvor det er så godt som fuldført, dækker det næsten 18 % af EU s territorium det svarer til Tysklands, Polens og Tjekkiets samlede areal. Kimen til netværket blev lagt i 1979, hvor EU vedtog sin første vigtige beskyttelseslovgivning, nemlig fugledirektivet. Det beskytter alle vilde fugle i EU (omkring 500 arter) og kræver, at EU landene kortlægger og beskytter særligt vigtige områder. Det andet vigtige skridt kom med habitatdirektivet. Det forpligter EU landene til at beskytte truede planter, dyr og levesteder. Direktivet omfatter nu ca sjældne og truede plante- og dyrearter samt ca. 230 værdifulde naturtyper, som f.eks. høenge, hedeområder og marskland, der er grundlaget for vores økosystemer. Natura 2000 anerkender, at mennesket er en integreret del af naturen, og at mennesket og naturen fungerer bedst, når de arbejder sammen. Formålet er ikke at udelukke økonomiske aktiviteter, men snarere at begrænse dem for at beskytte værdifulde arter og levesteder. Finansieringen er integreret i væsentlige EU politiksektorer. Landbruget, især behovet for at udvikle dets landdistrikter med miljøvenligt land- og skovbrug, er den vigtigste sektor. Samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle og finansierer især investeringer i de nye medlemslande. Natura 2000 værner om sunde økosystemer, som giver os værdifulde ressourcer som f.eks. ferskvand og udfører vigtige opgaver som kulstofbinding og beskytter os mod oversvømmelser og erosion af kystområder. Sammenlagt er disse opgaver vurderet til at have en værdi på milliarder euro om året, hvilket er betydeligt mere end de årlige udgifter på ca. 6 milliarder euro til at forvalte netværket. EU s økonomi producerer 16 ton materiale pr. person om året, hvoraf seks ton bliver til affald. istockphoto.com/steve Debenport

12 12 I N D B L I K I E U P O L I T I K Andre af EU s vigtigste resultater Ud over den tosporede politik på områderne for ressourceeffektivitet og beskyttelse af biodiversitet agerer EU meget aktivt, når der drejer sig om specifikke miljøemner. KEMIKALIER: Kemikalier er en vigtig komponent i vores hverdag. Alligevel kan enkelte kemikalier skade vores sundhed alvorligt, og andre er potentielt farlige, hvis de anvendes forkert. For at sikre, at kemikalierne er sikre, og for at beskytte miljøet og fremme konkurrenceevnen inden for en af Europas største industrier har EU udarbejdet den mest avancerede lovgivning for kemikalier i verden. Den kaldes Reach, som står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (registrering, vurdering, godkendelse af og begrænsninger for kemikalier). Alle kemiske stoffer, der fremstilles i eller importeres til EU, skal registreres hos Det Europæiske Kemikalieagentur i Helsingfors. I 2018 skal ethvert kemikalie, som anvendes i EU, overholde dette krav. Hvis ikke, må det ikke sælges i EU. Der gælder især strenge regler for de farligste produkter. Virksomheder er ansvarlige for at vurdere og forvalte eventuelle risici ved de kemikalier, som de anvender eller sælger i EU, og de skal give kunderne passende tilhørende sikkerhedsanvisninger om, hvordan kemikalierne håndteres korrekt. AFFALD: EU s økonomi anvender 16 tons materialer pr. person pr. år, hvoraf 6 tons bliver til affald og halvdelen heraf deponeres. Affald kan ikke undgås, men Europa Kommissionen ønsker at genbruge, genanvende og genindvinde det, som kan blive til en værdifuld ressource. Ordninger med afgifter på lossepladser og affald kan hjælpe med at nå dette mål. Enkelte medlemslande har allerede opnået, at over 80 % af affaldet genanvendes, og dermed har de nærmest afskaffet lossepladser. Andre lande har stadig langt igen. Der findes allerede lovgivning på områder for særlige produkter som f.eks. elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, batterier og akkumulatorer eller udtjente køretøjer, hvilket bidrager til at øge ressourceeffektiviteten. LUFT: I de seneste 20 år har EU formået at reducere niveauet for forskellige skadelige stoffer. Udledning af bly er f.eks. faldet med ca. 90 %. På trods af fremskridtet er luftforurening stadig en af europæernes største bekymringer og årsag til mange tidlige dødsfald hvert år. EU har stadig lang vej igen for at opfylde målet om sikre niveauer for luftkvalitet, som ikke er årsag til betydelige negative påvirkninger af og risici for menneskers sundhed og miljøet. I 2013 fremlagde Kommissionen et program for ren luft. Ved hjælp af de seneste videnskabelige resultater vil man med omkostningseffektive tiltag forbedre luftkvaliteten, opdatere lovgivningen og reducere skadelige emissioner fra industri, trafik, kraftværker og landbrug for at mindske konsekvenserne for vores sundhed og miljøet. VAND: I de seneste årtier har EU indført en omfattende politik for at sikre vandkvaliteten i Europa. Dette drejede sig til at begynde med om betænkeligheder ved sundhedsaspektet. Det blev fulgt op af tiltag for at imødegå miljøpåvirkninger fra sektorer, der bruger meget vand, som f.eks. landbruget, industrien og husholdninger. EU s primære lovgivning på vandområdet, vandrammedirektivet, kræver, at alle floder, søer, kystfarvande og grundvandet skal være rene i Medlemslandene er forpligtede til at kontrollere vandkvaliteten og udarbejde planer, som forklarer, hvordan de agter at rense det. En anden EU retsakt, havstrategirammedirektivet, fastsætter en koordineret tilgang til forvaltning af menneskelige aktiviteter, som påvirker havmiljøet. Det kræver, at der indføres nationale tiltag fra 2015 for at sikre, at affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet, med det formål at opnå sundt havvand i En plan fra Europa Kommissionen om at beskytte Europas vandressourcer frem til og efter 2020 skal hjælpe EU med at nå målene. Den vil fungere som et værktøjssæt, der kan forbedre vandforvaltningen og integrere den i andre politiske områder.

13 M i l j ø 13 Badevand Den årlige rapport om badevandets kvalitet i Europa giver det mest aktuelle billede af tilstanden for de over badesteder i EU landene samt Schweiz og Albanien, både hvad angår kystområder og indenlandske floder og søer. Rapporten bekræfter, at den overordnede kvalitet af badevandet i EU er forbedret markant siden Dengang var 9,2 % af kystområderne og 11,9 % af de indenlandske badeområder ikke i overensstemmelse med den gældende EU lovgivning. I 2013 var tallene faldet til hhv. 1,9 % og 2,4 %. Nu kan man let kontrollere vandets tilstand dér, hvor man vil tage ud at svømme. Badevandsafsnittet i det europæiske vandinformationssystem (WISE) kan findes på Det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside for badevand. Applikationen»The Eye on Earth Water Watch«kan anvendes til at zoome ind på et bestemt afsnit af en kyst, en flodbred eller en sø i enten kortformat eller som satellitbillede. bathing/state of bathing waters-1 STØJ: Støjforurening menes at være årsag til en række sundhedsproblemer. Det skader også dyrelivet. EU fastlægger regler for støj fra forskellige kilder, inklusive biler, tog og udstyr, der anvendes udendørs. I henhold til EU direktivet om vurdering og styring af støj, som blev vedtaget i 2002, skal EU landene udarbejde kort over støjniveauerne i deres større byer samt for hovedveje, jernbaner og civile lufthavne. Derefter skal de foreslå planer med løsninger til at takle problemet. SKOVE: Der bliver fældet skove med en alarmerende hastighed i hele verden. EU har opfordret til, at den globale skovrydning skal halveres inden 2020 og standses helt i Det samarbejder med forskellige tømmereksporterende lande om at forbedre skovforvaltningen. EU lovgivningen er med til at minimere risikoen for, at der bliver solgt ulovligt tømmer i EU. JORDBUND: Der findes ingen specifik EU lovgivning for jordbunden, men mange af de problemer, der påvirker jordbunden, imødegås af specifikke tiltag for vand, affald, kemikalier, industriforurening, naturbeskyttelse og pesticider. EU har udarbejdet en strategi, der specifikt takler forskellige trusler mod jordbunden, især fra landbrugspraksis og industrielle processer. I 2012 fremlagde Europa Kommissionen retningslinjer, der informerer om farerne ved dækning af jordbunden med uigennemtrængeligt materiale som beton og tilbyder mere bæredygtige alternativer. Takket være EU-miljølovgivningen er den overordnede kvalitet for badevand i EU blevet markant forbedret i løbet af de sidste to årtier. istockphoto.com/christian Martínez Kempin

14 14 I N D B L I K I E U P O L I T I K Fremtidens udfordringer Det kræver tiltag på alle niveauer, hvis vi skal sikre et bæredygtigt miljø og bevare vores naturrigdomme og havbiologiske ressourcer. Vi kan både beskytte miljøet og samtidig bevare vores konkurrenceevne, og miljøpolitikken kan også skabe arbejdspladser og stimulere investeringer. Det er nødvendigt at omlægge Europas økonomi, så der skabes mere værdi med færre materialer, og vi må samtidig ændre vores forbrugsmønstre. Politikker, der fremmer forskning, markedsføring af økoinnovation og bevidstgørelse af forbrugerne er med til at bidrage til disse ændringer. EU s miljøhandlingsprogram frem til 2020 EU s generelle miljøhandlingsprogram frem til 2020 udstikker en langsigtet miljøstrategi, der er tilstrækkelig fleksibel til at imødegå de kommende udfordringer og stadig større systemrisici. Der er tale om en samlet strategi for miljøet, som sætter kursen mod en grøn og konkurrencedygtig økonomi og sikrer vores naturressourcer og sundhed for de nuværende og fremtidige generationer. Efterspørgslen efter fødevarer, foder og fibre kan være forøget med 70 % i Hvis vi fortsætter med den nuværende hastighed, får vi brug for mere end to planeter for at opretholde niveauet. R. Scholtz

15 M i l j ø 15 EU har en veludviklet miljøpolitik med et omfattende regelværk, der skal gennemføres. Ud over de store fordele for vores sundhed og miljøet er der tre vigtige grunde til at sikre, at EU s miljølovgivning føres ud i praksis: Den skaber lige vilkår for de økonomiske aktører på det indre marked, den skaber innovation, og den skaber fordele for europæiske foregangsvirksomheder på mange områder. Omkostningerne ved ikke at gennemføre lovgivningen er derimod høje og vurderes til ca. 50 milliarder euro om året, inklusive udgifter i forbindelse med overtrædelsessager. Kommissionen modtager også et stort antal klager direkte fra borgere, som ofte vil kunne behandles bedre på nationalt eller lokalt niveau. Gennemførelsen af EU s miljøregler i medlemslandene vil derfor blive prioriteret i de kommende år. Individuelle områder Miljøpolitikken frem til 2020 vil mere end nogensinde før lægge vægt på fordelene ved at gå over til en grønnere og mere cirkulær økonomi. Det er den letteste genvej til at løse f.eks. sundhedsproblemer, miljøforringelser og arbejdsløshed og samtidig opnå vedvarende økonomisk vækst. Ved hjælp af miljødesign, affaldsforebyggelse, genvinding og genbrug kan EU s virksomheder også opnå årlige nettobesparelser på op til 600 milliarder euro og samtidig skære kraftigt ned på drivhusgasemissionerne. Det er nu alment anerkendt, at vi ikke kan skabe miljøforbedringer alene ved hjælp af miljøpolitikken. Vi er også nødt til at integrere miljømål i politikken på andre områder. Hvis vi skal nå målene i EU s biodiversitetsstrategi f.eks. og standse tabet af biodiversitet i EU inden 2020, er vi nødt til at integrere beskyttelsen af biodiversiteten og økosystemerne i andre EU politikker som f.eks. landbrug og fiskeri. Økonomisk fremgang, vækst og velfærd kan ikke ske på et bæredygtigt grundlag, hvis vi ikke tager bedre hånd om vores naturressourcer, som er så vigtige for mange industrigrene og økonomiske sektorer. Udfordringer Vi kan ikke komme uden om, at Europa og dets miljø står over for alvorlige globale udfordringer. Disse omfatter en stigning i verdensbefolkningen, voksende middelklasser med stort forbrug, hurtig økonomisk vækst i vækstøkonomier, konstant stigning i efterspørgslen efter energi og en intensiveret global konkurrence om ressourcer. De fleste af disse problemer ligger uden for vores direkte rækkevidde, men EU kan hjælpe andre lande med at bevæge sig hen imod en mere bæredygtig udvikling ved at fremme effektiv miljøforvaltning på globalt plan. Men vi kan gøre rigtig meget for at gøre miljøet mere modstandsdygtigt over for kommende risici. EU råder over enestående informationsressourcer og teknologier, nye metoder for ressourceregnskaber, en forsigtighedsog forebyggelseskultur, og der kan findes mange eksempler på, at EU har udbedret skader ved kilden og stillet miljøforurenere til regnskab. Men miljøforvaltningen kan gøres mere effektiv gennem en stærkere miljøovervågning og aktuelle oplysninger om miljøforurening og affald ved at anvende den bedst tilgængelige information og teknologi. Bedre anvendelse af miljøpolitikken bidrager både til at nå EU s mål og give virksomhederne mere stabile spilleregler. Vision Alt dette skal sikre, at vi i 2050 kan leve i et sikkert og sundt miljø, hvor vi respekterer de miljømæssige grænser og styrker den økologiske modstandskraft. Følgende vision for 2050 fra EU s miljøhandlingsprogram sætter kursen for arbejdet frem til og efter 2020: I år 2050 lever vi et godt liv i en ressourcebegrænset verden. Vores velfærd og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ kredsløbsøkonomi, hvor intet spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets modstandsdygtighed. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for en verdensomspændende bæredygtig økonomi.

16 16 I N D B L I K I E U P O L I T I K NA DA-C Læs mere XX Overblik over EU s miljøpolitik: XX Oplysninger om Det Europæiske Miljøagentur: XX Nærmere oplysninger om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach): XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /90742

INDBLIK I EU-POLITIK. Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer. Nytænkning er en nødvendighed

INDBLIK I EU-POLITIK. Miljø. Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer. Nytænkning er en nødvendighed INDBLIK I EU-POLITIK Miljø Et sundt og bæredygtigt miljø til de kommende generationer Nytænkning er en nødvendighed INDHOLD Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik?... 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Generelt Med udløbet af det seneste miljøhandlingsprogram har Kommissionen taget initiativ til en handlingsplan for den næste tiårs-periode.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012 Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Ren besked om vand! Europa-Kommissionen

Ren besked om vand! Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet Ren besked om vand! Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet Vand er kilden til liv Vand er kilden til alt liv på kloden. Hele vores eksistens så vel som vores økonomiske aktiviteter

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.2.2012 ARBEJDSDOKUMENT om forberedelserne op til Rio+20-topmødet interparlamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af Europa-Parlamentet

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (COM(2003)624 C5-0513/ /0246(COD))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (COM(2003)624 C5-0513/ /0246(COD)) EURO-RLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 5. februar 2004 PE 338.477/9-14 AMENDEMENTS 9-14 Udkast til udtalelse (PE 338.477) Anne-Marie Schaffner Forslag til direktiv

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt BILAG 1 Liste 1 År /samling - nummer på lovforslag Titel på lovforslaget 2011/1 - LF 14. miljøbeskyttelse. (Betaling af kommunernes

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

10721/16 bh 1 DGB 2B

10721/16 bh 1 DGB 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2016 (OR. en) 10721/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 28. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10320/1/16

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere