Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33"

Transkript

1 Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces Side 03 Fokusområde 1 Miljø- og energirigtige indkøb Side 04 Fokusområde 2 Naturbeskyttelse Side 06 Fokusområde 3 Beskyttelse af drikkevandsressourcer Side 10 Fokusområde 4 - Affaldshåndtering Side 12 Fokusområde 5 - Støjreduktion Side 14 Fokusområde 6 - Miljøledelse Side 17 2

3 Forord I Danmark passer vi på det, vi har fælles. Det betyder noget for os danskere, at vi passer på naturen og miljøet både for vores egen trivsel men også for fremtidige generationers muligheder for at leve et godt liv. Forsvarsministeriet er en af Danmarks største virksomheder. Mange af vores aktiviteter påvirker miljøet, og vi har derfor en særlig forpligtigelse til at tage miljøhensyn og til at være på forkant på miljøområdet. Forsvarsministeriet er en stor ejendomsbesidder, og vi råder over nogle af de fineste naturområder i Danmark med en betydelig del af Danmarks biodiversitet og naturværdier. Det danske forsvar var blandt de første militære myndigheder i verden til at lave naturforvaltningsplaner. Vi skal fortsat ligge i front og udvikle vores naturforvaltningsindsats i samspil med vores brug af naturarealerne. Det er mit håb, at vi kan øge vores grønne standarder. Vi vil deltage i udvikling, test og benyttelse af grøn teknologi, og vi vil dele vores erfaringer på det grønne område med andre landes forsvarsministerier. Som forsvarsminister glæder det mig, at Forsvarsministeriet med denne miljø- og naturstrategi har et solidt redskab til at blive endnu bedre til at inddrage miljø- og naturhensyn i opgaveløsningen. Nick Hækkerup 1

4 En koncernfælles strategi for miljø og natur Med denne miljø- og naturstrategi sætter Forsvarsministeriet et fornyet fokus på miljø- og naturforhold inden for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Vi har i mange år arbejdet med at mindske miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter både hjemme og ude. Forsvarsministeriet arbejder i overensstemmelse med dansk miljølovgivnings mål og hensigt positivt sammen med de civile myndigheder for at minimere miljøpåvirkningerne og dermed bevare og beskytte miljø og natur. Dette arbejde vil fortsætte, og samtidig vil der inden for strategiens løbeperiode blive sat særligt fokus på en række områder, som vil blive løftet. Forsvarsministeriet er en stor statslig virksomhed og ejendomsbesidder, der råder over nogle af de fineste naturområder i Danmark. Forsvarsministeriet udfører en lang række forskellige opgaver. De fleste kender den operative opgaveløsning; fra vores engagement i verdens brændpunkter til søredning, luftovervågning og suverænitetshåndhævelse. Hvad mange ikke tænker over er, at vi også har ansvar for drift af en stor mængde bygninger, værksteder og arealer. Alle dele af Forsvarsministeriets område er omfattet af miljø- og naturstrategien. Indsatsen på miljø- og naturbeskyttelsesområdet skal gennemføres under hensyntagen til Forsvarsministeriets opgaver og økonomi samt lov- og myndighedskrav. Forsvarsministeriet deltager aktivt i erfaringsudveksling med andre landes forsvar og beredskab om miljø- og naturudfordringer. Vi er også med til at sætte emnet på dagsordenen i internationale samarbejdsfora, blandt andet i nordisk regi og i NATO. Missionen med miljø- og naturstrategien er at indarbejde miljø- og naturhensyn i alle dele af vores arbejde for fred og sikkerhed herhjemme og i udlandet. Visionen er, at vi vil være miljøbevidste Vi vil fremme miljø- og naturbeskyttelse i egen virksomhed Vi vil bidrage med miljøløsninger i egen virksomhed gennem holdningsbearbejdning og aktiv handling være proaktive på miljøområdet Vi vil iværksætte forureningsforebyggende aktiviteter Vi vil være en aktiv medspiller i forhold til udviklingen af miljø- og naturlovgivningen Vi vil arbejde frem mod et miljøledelsessystem efter standarden ISO 14001:2004 have mest miljø for pengene Vi vil prioritere miljø- og naturindsatsen ud fra en omkostningseffektiv betragtning Vi vil handle aktivt i miljøsager så tidligt som muligt, så skader på natur og miljø minimeres 2

5 Fokusområder For at opfylde miljø- og naturstrategiens vision har vi identificeret seks fokusområder i strategiens løbeperiode frem til 2015: Miljø- og energirigtige indkøb Naturbeskyttelse Beskyttelse af drikkevandsressourcer Affaldshåndtering Støjreduktion Miljøledelse Hvert fokusområde indeholder et formål og en række håndgribelige mål, som konkretiserer miljø- og naturstrategiens vision. Vi vil desuden øge inddragelsen af miljø- og energihensyn i den operative opgaveløsning. Dette er indarbejdet som et fokusområde i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi Læsevejledning, organisation og proces I de følgende afsnit bliver miljø- og naturstrategiens fokusområder foldet ud med en beskrivelse af baggrunden for fokusområdet, formål, målsætninger og konkrete mål. Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi erstatter Forsvarsministeriets miljøstrategi og affaldsstrategi fra Revision af strategien påbegyndes i 2013, så en ny strategi kan være klar i Forsvarsministeriet har udpeget Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste til koncernfælles miljøog naturmyndighed. Bygnings- og Etablissementstjenesten koordinerer udarbejdelsen af handleplaner for nærværende strategi. Der nedsættes en styregruppe for miljø- og energiområdet bestående af repræsentanter fra Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder. Der rapporteres årligt om status på miljø- og naturstrategien til styregruppen og på forsvaret.dk/miljoe. 3

6 Fokusområde 1 Miljø- og energirigtige indkøb Forsvarsministeriet er som statslig myndighed gennem Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb pålagt at reducere miljø- og energibelastningen i forbindelse med sit forbrug. Dette skal blandt andet ske ved en bevidst inddragelse af miljø- og energiforhold ved indkøb. Som en af Danmarks største arbejdspladser med mange alsidige aktiviteter er Forsvarsministeriets indkøb betydelige. Indkøbene dækker blandt andet over, civilt og militært materiel, strøm, byggemateriale, brændstof, tjenesteydelser, samt fødevarer. Forsvarsministeriet er som alle andre statslige institutioner på en lang række varer og tjenesteydelser omfattet af forpligtende statslige indkøbsaftaler. Det drejer sig blandt andet om indkøb af kontorartikler, printerpapir, kontormøbler og IT-udstyr. Disse aftaler skal i sagens natur følges. Hvor aftalerne gør det muligt, vil vi vælge de miljø- og energirigtige muligheder. På områder uden statslige indkøbsaftaler, har vi selv mulighed for at påvirke, hvilke miljø- og energikrav, der skal stilles i forbindelse med indkøb og udbud. Vi kan ved at efterspørge miljø- og energirigtige produkter og tjenesteydelser påvirke både vores egne og vores leverandørers miljøpåvirkninger. Det gør derfor en forskel, når vi strammer vores krav til miljøog energirigtige indkøb yderligere. Ved anskaffelser af materiel af kommerciel karakter er der et stort potentiale, mens der for egentlige militære anskaffelser kan være andre hensyn, der i højere grad er styrende. Vi vil revidere vores indkøbspolitik og styrke indsatsen for i praksis at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Indkøbspolitikken skal sikre, at miljø- og energiforhold inddrages sammen med andre parametre, som for eksempel kvalitet, pris og operationalitet. Myndighederne skal - i det omfang økonomi, teknologi og behov gør det muligt - indkøbe produkter og materialer, der giver den mindst mulige miljøbelastning. Til analyse af indkøbs miljø- og energivenlighed anvendes livscyklusvurdering eller livscykluskortlægning, som udarbejdes ud fra principperne i ISO Det betyder, at et indkøbs påvirkning af miljøet i hele dets levetid vurderes (for blandt andet støj- og luftemissioner, ressourceforbrug, levetid for reservedele samt bortskaffelse og/eller genanvendelse). Forsvarsministeriets indkøb er betydelige og udgør omkring 6 mia. kr. årligt. De dækker blandt andet over civilt og militært materiel, strøm, byggematerialer, brændstof, tjenesteydelser og fødevarer 4

7 Overordnet formål Vi vil foretage miljø- og energirigtige indkøb. Miljø- og energihensyn i indkøbspolitikken og interne retningslinjer Målsætning: Miljø- og energihensyn skal tydeliggøres i Forsvarsministeriets indkøbspolitik og i øvrige interne retningslinjer for indkøb. Mål 1: Inden udgangen af 2012 laver vi en vejledning om miljø- og energirigtige indkøb og leverandørkrav. Vejledningen skal skabe grundlag for en målrettet og koncernfælles kampagne omkring videreudvikling af miljø- og energirigtige indkøb i Forsvarsministeriet. Mål 2: Vi vil inden udgangen af 2012 nedsætte en arbejdsgruppe i Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum vedrørende miljø og energi. Mål 3: Inden udgangen af 2013 skal Forsvarsministeriets koncernfælles indkøbspolitik revideres og erstattes af en ny, grøn koncernfælles indkøbspolitik, hvor miljøog energihensyn skal indgå med større tydelighed. Mål 4: Inden udgangen af 2014 skal der udarbejdes specifikke indkøbsdirektiver for Forsvarsministeriets enkelte myndigheder, hvor miljø- og energikrav indgår. Miljø- og energihensyn ved indkøb og større udbud Målsætning: Miljø- og energikrav skal indgå i alle Forsvarsministeriets væsentlige indkøb og udbud. Mål 1: Inden udgangen af 2012 vil vi opstille mål for, at miljø- og energikrav indgår i planlægning af projekter som en del af forsvarets anskaffelsesbestemmelser. Mål 2: Som led i vores arbejde med grøn it vil vi fra og med 2012 stille krav til it-leverandørers hensyntagen til miljø- og energiforhold. Den koncernfælles informatiktjeneste vil indkøbe de produkter, der har mindst påvirkning på klima og miljø i hele produktets livscyklus. Mål 3: Inden udgangen af 2013 skal mulighederne for at indkøbe eller selv producere CO 2 -neutral el, vand og varme klarlægges. Mål 4: Vi vil ved udbud af facility management for kantinedrift stille krav om minimum spisemærke i bronze (30-60 % økologi). Dog krav om minimum 40 % økologi. Miljø- og energirigtige indkøb i praksis: Forsvaret har for perioden indgået aftale om kantinedriften på Sjælland og Bornholm. Anvendelsen af økologiske varer har haft fokus i tilbudsvurderingen. Det betyder, at kantinernes udvalg i perioden skal bestå af minimum 40 % økologiske varer. Miljø- og energirigtige indkøb i praksis: Halvdelen af Forsvarsministeriets interne pc-arbejdspladser forventes at kunne virtualiseres. Det betyder, at flere pc er samles på én server, og at vi dermed kan mindske indkøb af elektronik. Elektronik forurener ved ukorrekt bortskaffelse og indeholder knappe ressourcer, som kobber og platin, der oftest udvindes på ikke-bæredygtig vis i fattige udviklingslande. Derudover vil en virtualiserering af pc er give en årlig energireduktion på 750 kg CO 2, hvilket svarer til at fjerne 150 biler fra vejene eller plante godt træer. 5

8 Fokusområde 2 Naturbeskyttelse Forsvarsministeriet forvalter store arealer, der som følge af den militære brug og aktive naturplejeindsats rummer nogle af de bedst bevarede naturområder i Danmark. Uberørt af landbrugets intensivering har de ligget hen i årtier og udgør i dag vigtige fristeder for en række karakteristiske, sjældne og truede plante- og dyrearter. Halvdelen af Forsvarsministeriets arealer er ikke kun værdifulde naturområder efter dansk målestok, men er også af international betydning. Dermed er arealerne underlagt national såvel som international naturbeskyttelseslovgivning, hvilket stiller stadig stigende krav til Forsvarsministeriets brug og pleje. Udarbejdelse af langsigtede drifts- og plejeplaner er et af de redskaber, vi anvender for at sikre vores fremtidige uddannelsesmæssige muligheder på arealerne, samtidig med at der tages nødvendige hensyn til naturbeskyttelse og offentlighedens adgang. Mange af vores arealer er åbne for publikum, når de ikke anvendes, og når sikkerhedsmæssige hensyn tillader det. Forsvarsministeriet vil holde fokus på naturbeskyttelsesområdet for at bevare den gode praksis, der er omkring drift og pleje af arealerne, og for at finde stadig bedre og mere omkostningseffektive naturplejeløsninger. Der er behov for løsninger, der styrker mulighederne for at bruge arealerne, samtidig med at naturkvaliteten og offentlighedens adgang forbedres. Forsvarsministeriet forvalter ca hektar arealer, hvoraf hovedparten ejes af forsvaret. Forsvarsministeriet er dermed Danmarks næststørste jordbesidder efter Miljøministeriet 6

9 Overordnet formål Vi vil udvikle naturværdierne på vores arealer, så de understøtter en aktiv uddannelsesmæssig benyttelse, den biologiske mangfoldighed og offentlighedens rekreative brug. Samarbejde og ekstensivering af drift Målsætning: Forsvarsministeriet vil fortsat være førende inden for naturforvaltning af militære arealer gennem et styrket samarbejde med offentlige såvel som private samarbejdspartnere i ind- og udland. Forsvarsministeriet vil have særligt fokus på at indgå i forskning, udvikling og erfaringsudveksling vedrørende ekstensive og omkostningseffektive naturplejeløsninger. Mål 1: Med baggrund i danske og udenlandske erfaringer vil vi i 2012 gennemføre en samlet analyse af mulighederne for at anvende græssende dyr i stedet for maskiner til drift og pleje af arealerne. Mål 2: I forbindelse med revision af de enkelte driftsog plejeplaner vil vi løbende udlægge arealer til urørt skov eller anden skovnatur i form af skovenge, græsningsskov og områder med særlig forvaltning af døde træer (habitattrægrupper). Minimum 20 % af det samlede skovareal skal være udlagt hertil i Heraf skal minimum 15 % være udlagt i International naturbeskyttelse Målsætning: Forsvarsministeriet prioriterer naturen på sine arealer og arbejder aktivt for at sikre bevarelsen af internationalt beskyttede arter og naturtyper (herunder arter og naturtyper omfattet af reglerne for EU habitat- og fuglebeskyttelsesområder de såkaldte Natura 2000-områder). Mål 1: Inden 2013 vil vi indarbejde Miljøministeriets Natura 2000-målsætninger for beskyttelse af naturtyper og arter i alle relevante drifts- og plejeplaner. Mål 2: Vi vil igangsætte et analysearbejde, så vi fra 2013 kan implementere Miljøministeriets vandplaner (planer for forbedring af vandmiljøet). Mål 3: Vi vil i perioden vurdere vores aktiviteters påvirkning af internationalt beskyttede naturtyper og arter. Arbejdet omfatter både vores arealer og de aktiviteter og projekter, der foregår i naturen uden for disse arealer, eksempelvis på havet og i luften. Mål 3: Vi vil løbende vurdere om landbrugsarealer i omdrift kan udlægges til naturarealer. Fra 2012 indføres krav om omlægning til økologisk drift af landbrugsarealer i omdrift. Omlægningen gennemføres løbende i forbindelse med indgåelse af nye forpagtningsaftaler på ejede såvel som lejede landbrugsarealer. Forsvarsministeriet udarbejder langsigtede drifts- og plejeplaner for skyde- og øvelsesterrænerne 7

10 Rekreativ brug, formidling og dialog Målsætning: Forsvarsministeriet vil give offentligheden adgang til vores arealer i det omfang, sikkerhed, uddannelse og naturbeskyttelseshensyn tillader det, samt åbent formidle og gå i dialog omkring vores naturforvaltning. Mål 1: Vi vil i 2012 formulere nye retningslinjer for jagtudøvelse på vores arealer. Det skal analyseres, hvor der eventuelt kan udlægges områder, hvor der ikke drives jagt (under hensyn til økonomi, brug af arealerne, naturen, vildtet og offentlighedens naturoplevelser). Mål 2: Vi vil fra og med 2012 udgive en samlet årlig formidling omkring naturbeskyttelsesindsatsen. Mål 3: Vi vil fra 2012 løbende udgive publikumsfoldere eller lignende informationsmateriale for de arealer, hvor der udarbejdes drifts- og plejeplaner. Mål 4: Fra 2012 nedsættes et dialogforum for Forsvarsministeriets naturforvaltning med deltagelse af et antal interesseorganisationer. Naturbeskyttelse i praksis: Forsvarsministeriet kan ikke kun mindske klimapåvirkningerne ved at reducere energiforbruget. Et aktivt fokus på at skabe klimavenlig natur kan også bidrage. Forsvarsministeriet vil øge mængden af bundet CO 2 i vores skove til gavn for både klimaet og for skovnaturen. Det skal blandt andet ske ved at fælde mindre end skovenes tilvækst og ved at udlægge urørt skov. Forsvarsministeriet vil samtidig undersøge mulighederne for at kombinere naturpleje og produktion af biomasse. Det kan eksempelvis ske ved at fjerne og opsamle træer, buske og andet plantemateriale fra åbne naturområder, såsom heder og overdrev, for at anvende biomassen til bioenergi enten til lokal forsyning af egne etablissementer eller til kraftvarmeværkerne. Forvaltningen af Forsvarsministeriets arealer skal sikre fremtidige uddannelsesmuligheder på arealerne, samtidig med at der tages nødvendige hensyn til naturbeskyttelse og offentlighedens adgang Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 8

11 Naturbeskyttelse i praksis: Forsvarsministeriet anvender i dag mange ressourcer på drift og pleje af arealer. Dette kan i en del tilfælde gøres anderledes til gavn for både økonomien, miljøet og naturen. De kystvendte dele af Hevring skydeterræn er udpeget som EU-habitatområde. Forsvarsministeriet skal derfor gennemføre en kvalificeret naturpleje af terrænets strandenge, og sørge for at de ikke gror til med tagrør, træer og buske. Det er vanskeligt, fordi der størstedelen af året skydes med skarpt ud over strandengene. I 2010 gennemførte Forsvarsministeriet derfor et forsøg med afgræsning med køer i de skydefri uger i sommerferien. Resultatet blev godt - for naturen såvel som for økonomien. Derfor igangsætter vi nu et omfattende analysearbejde, der skal undersøge mulighederne for at benytte afgræsning i større skala. Køer står for afgræsning og naturpleje på et EU-habitatområde på Hevring Skydeterræn Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 9

12 Fokusområde 3 Beskyttelse af drikkevandsressourcer l Danmark er der bred enighed om, at man skal kunne anvende urenset grundvand som drikkevand. Da Forsvarsministeriet ejer store arealer, hvor der har foregået (og stadig foregår) mange potentielt miljøpåvirkende aktiviteter, har vi en særlig forpligtigelse til at medvirke til beskyttelsen af drikkevandsressourcerne. Vi samarbejder med kommunerne om udarbejdelse af indsatsplaner for vores arealer. Indsatsplanerne indeholder konkrete tiltag til beskyttelse af grundvandet i de pågældende områder. Undersøgelser og indsatser prioriteres i forhold til vandplaner og kommunernes indsatsplaner for grundvandbeskyttelse og de enkelte områders sårbarhed. Forsvarsministeriet anvender kun kemiske bekæmpelsesmidler på sine arealer i nærheden af operative flyve- stationer af hensyn til flysikkerheden og i forbindelse med bekæmpelse af den invasive art kæmpe bjørnklo. Vi kortlægger potentielle forureningskilder på vores arealer. Og vi undersøger de potentielle forureningskilder, der vurderes at udgøre den største risiko for drikkevandsressourcerne. Endelig iværksætter vi tiltag over for forureninger, der udgør en risiko for drikkevandsressourcerne i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ved at sætte fokus på beskyttelse af drikkevandsressourcer forventer Forsvarsministeriet at kunne minimere risikoen for nye forureninger, samt at kunne minimere skadevirkninger af tidligere forureninger og potentielle forureningskilder i områder med drikkevandsinteresser. Overordnet formål Vi vil yde en målrettet indsats på vores arealer for at beskytte Danmarks drikkevandsressourcer. Kortlægning og registrering Målsætning: Forsvarsministeriet vil kortlægge potentielle forureningskilder i områder med drikkevandsinteresser og registrere kortlægningerne i et forureningsregister. Mål 1: Vi vil inden 2015 kortlægge potentielle forureningskilder i områder med særlige drikkevandsinteresser og registrere disse i et forureningsregister, som efterfølgende løbende opdateres. Forureningsundersøgelser og indsatsplaner Målsætning: Forsvarsministeriet vil gennemføre konkrete indsatser til beskyttelse af drikkevandet på arealer beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Mål 1: Vi vil inden 2015 foretage miljøundersøgelser af de potentielle forureningskilder, der har størst betydning for drikkevandsressourcerne. Mål 2: Vi vil inden 2015 udarbejde konkrete indsatser til beskyttelse af grundvandet (indsatsplaner) på vores arealer, som er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og som vurderes at være mest sårbare over for forurening. 10

13 Forebyggelse Målsætning: Forsvarsministeriet vil ved placering og udøvelse af nye aktiviteter sikre, at disse ikke udgør en risiko for drikkevandsressourcerne, samt forebygge miljøuheld gennem oplysning. Mål 1: Fra 2012 vil vi foretage en konsekvensvurdering af miljøpåvirkningen af drikkevandsressourcerne ved etablering af nye aktiviteter i områder med drikkevandsinteresser. Mål 2: Inden 2013 vil vi iværksætte en oplysningskampagne til medarbejderne om, hvordan miljøuheld skal forebygges eller håndteres på Forsvarsministeriets arealer. Beskyttelse af drikkevandsressourcer i praksis: Forsvarsministeriet ønsker at sikre Danmarks drikkevandsressourcer mod fortidens synder. Vi har derfor iværksat en omfattende historisk gennemgang af aktiviteterne på Forsvarsministeriets arealer. Tidligere ansatte i forsvaret interviewes, og arkivmateriale gennemgås for at fastlægge potentielle kilder til forurening. Arealer undersøges for, om tidligere aktiviteter har forurenet jorden og grundvandet. Grundvandstruende forurening fjernes, eller det sikres på anden vis, at forureningen ikke påvirker drikkevandet. Forsvarsministeriet vil yde en målrettet indsats på sine arealer for at sikre Danmarks drikkevandsressourcer 11

14 Fokusområde 4 Affaldshåndtering Danmark arbejder for at forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. Ifølge de nationale mål på affaldsområdet skal mindst 65 % af den samlede affaldsmængde genanvendes i 2012 og højst 6 % må deponeres. Som en stor statslig virksomhed er det en selvfølge, at Forsvarsministeriet medvirker til forbedring af affaldshåndteringen. Vi har en stor og meget varieret affaldsproduktion, der udgør en ressource med mange muligheder. Genbrug og genanvendelse af affald medfører en miljø- og klimamæssig gevinst og ofte også en økonomisk gevinst - som for eksempel ved genanvendelse af metal. Ud fra en betragtning om mest miljø for pengene har vi indført bemandede miljøpladser på vores største etablissementer, hvilket har øget fokus på håndtering af affald. Der er dog fortsat behov for fokus på området, særligt gennem bedre registrering og ensartet håndtering, der muliggør fastsættelse af konkrete og ambitiøse mål for minimering af affaldsproduktionen og en øget andel, der genbruges eller genanvendes. Overordnet formål Vi vil minimere vores affaldsproduktion og øge andelen af affald til genbrug og genanvendelse. Affaldsproduktion, genanvendelse og deponering Målsætning: Forsvarsministeriet skal minimere sin affaldsproduktion og øge andelen af affald til genbrug og genanvendelse. Mål 1: Inden 2013 skal der opstilles et program for inspektion af affaldshåndteringen ved Forsvarsministeriets etablissementer. Mål 2: I 2013 vil vi på baggrund af bedre affaldsregistrering og -kortlægning fastsætte procentvise mål for minimering af affaldsproduktionen samt skærpede målsætninger for genanvendelse og genbrug. Affaldskortlægning og registrering Målsætning: Forsvarsministeriet vil foretage en affaldskortlægning, herunder registrering af miljø- og oplagspladsernes stand, affaldsmængder og affaldstyper. Mål 1: Inden 2014 vil vi gennemføre en affaldskortlægning af hele myndighedsområdet. Kampagner og uddannelse Målsætning: Forsvarsministeriet vil gennem uddannelse og kampagner sikre, at det er nemt for medarbejderne at håndtere affald korrekt, samt forbedre kildesortering, hvorved andelen, der genbruges og genanvendes øges. Mål 1: Vi vil i 2012 udsende koncernfælles informationsmateriale til vores medarbejdere om korrekt affaldshåndtering og lave en oplysningskampagne om korrekt sortering af affaldsfraktioner. Mål 2: Fra og med 2012 vil vi gennemføre årlige temadage om ændringer af lovgivning på affaldshåndteringsområdet. Mål 3: Fra 2013 vil vi årligt iværksætte en kampagne om genbrug og genanvendelse af affald i Forsvarsministeriet. Mål 4: Fra 2014 uddannes alle medarbejdere med specifikke arbejdsfunktioner, som påvirker miljøet og naturen. Det vil for eksempel ske via e-learningprogrammet Miljøkørekortet. Mål 2: Fra 2014 skal affald registreres centralt for hele Forsvarsministeriet. 12

15 Mobilt forbrændringsanlæg i Arktis på Station Nord i Nordøstgrønland Affaldshåndtering i praksis: Forsvarsministeriet løser opgaver mange steder, hvor de almindelige løsninger på miljø- og energiudfordringerne ikke er mulige. Vi har etableret det første mobile forbrændingsanlæg i Arktis på Station Nord i Nordøstgrønland. Forbrændingsanlægget er en containerløsning med indbygget forbrændingsanlæg (incinerator). I hele Stations Nords levetid har først amerikanerne og siden det danske forsvar kørt paller, sække og andet affald på affaldspladsen og tændt bål. Men det er slut nu. Der er tale om et forbrændingsanlæg, som normalt installeres på skibe. Grønlands Selvstyre har vist stor interesse for projektet, da modellen måske kan anvendes i bygderne i Grønland. Affaldshåndtering i praksis: Vi skal løbende forbedre vores indsats for at undgå at producere affald og for at bortskaffe, genbruge eller genanvende affald på den mest miljørigtige måde. Vi gennemfører derfor en affaldskortlægning for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Der udvikles og implementeres samtidig et nyt registreringssystem for alt affald. Med disse to værktøjer kan vi dokumentere, fastholde og fremadrettet effektivisere arbejdet med at forbedre affaldshåndteringen. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 13

16 Fokusområde 5 Støjreduktion Forsvarsministeriets mange forskellige aktiviteter kan støjbelaste omgivelserne. Menneskers og dyrs trivsel påvirkes af støj. Det er derfor vigtigt at sikre, at vi løbende arbejder med at minimere støjbelastningen under hensyntagen til, at vi stadig kan gennemføre nødvendige aktiviteter. Vi har i mange år arbejdet aktivt med at minimere støj. For eksempel ved tilpasning af indflyvningsveje ved flyvestationerne, reduktion af støj fra værksteder, tilpasninger af aktiviteter på øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner, etablering af støjdæmpende foranstaltninger og anvendelse af skydesimulatorer. Vi benytter allerede fly-, skibs-, kampvognsog skydesimulatorer, så støj og emission samt antallet af nødvendige skydedage i naturen og mængden af ammunition reduceres i forhold til uddannelse uden simulatorer. Støjforhold udgør en særlig problemstilling i forbindelse med ændringer af strukturen i Forsvarsministeriet. Hvis aktiviteter flyttes fra et område til et andet, vil der ske en reduktion eller hel fjernelse af støjbelastningen på det sted, der fraflyttes, mens der kan ske en øget støjbelastning på det sted, der flyttes til. I dag er området blandt andet reguleret af Miljøministeriets bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Ved ændrede behov for vores operative enheder laver vi støjkortlægninger og vurderer, hvordan eventuelle støjbelastninger kan minimeres. Vi arbejder løbende for at beskytte omgivelserne mod støjbelastning fra vores aktiviteter, og vi forsøger at planlægge og gennemføre aktiviteter, så de giver færrest mulige gener for mennesker og dyr. Der er behov for at fastholde fokus på området og videreudvikle og forbedre metoder til at nedbringe støjbelastningen. Derfor har vi brug for endnu bedre datagrundlag vedrørende vores støjpåvirkning. Vi vil minimere støjbelastningen fra vores aktiviteter fx gennem renovering af skydebaner 14

17 Overordnet formål Vi vil minimere støjbelastningen fra vores aktiviteter. Støjdata Målsætning: Forsvarsministeriet vil skabe et bedre datagrundlag for støjpåvirkning for at kunne sætte de mest effektive tiltag i værk. Mål 1: Inden 2013 vil vi forbedre det elektroniske system til registrering af flyoperationer og flyveveje for at sikre, at de fremtidige aktiviteter vil kunne blive planlagt under hensyntagen til støjbelastningen. Mål 2: Inden 2013 opdateres databasen over støjpåvirkningerne fra forsvarets eksisterende våbensystemer for at kunne sammenligne forskellige våbensystemer. Mål 3: Inden 2014 vil vi opdatere støjkonsekvenszonerne for vores arealer for at justere brugen af øvelsespladser og skydeøvelsesterræner samt for at de kan indgå i arbejdet med en eventuel revision af den nuværende støjbekendtgørelse om støjregulering af øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Mål 4: Inden 2015 foretages elektronisk indberetning om overholdelse af støjvilkår til tilsynsmyndigheden (kommunerne). Mål 5: Vi vil inden 2015 etablere en central registrering til at indberette støjende aktiviteter til tilsynsmyndighederne for skydebaner, øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner samt flystøj for målrettet at kunne minimere støjbelastningen i forhold til støjfølsomme områder. Øget information og dialog om støjforhold Målsætning: Forsvarsministeriet vil have en åben og tidlig dialog med interessenter og myndigheder for at forebygge støjsager og støjklager og vi vil løbende advisere offentligheden om større øvelser på vores arealer samt i civilt terræn. Mål 1: I 2012 laver vi en samlet indgang på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommende større øvelser på vores arealer. Støjbegrænsende tiltag Målsætning: Forsvarsministeriet vil løbende arbejde med forbedringer på støjområdet for at sikre, at støjbelastningen fra vores aktiviteter holdes på et minimum. Mål 1: I forbindelse med løbende renoveringer af skydebaner vil vi udvikle alternative støjdæmpende foranstaltninger (for eksempel forbedring af støjvolde, materialevalg til kuglefang og brug af simulatorer) for at kunne etablere de mest støjbegrænsende og samfundsøkonomiske løsninger. Mål 2: Vi vil løbende i perioden inddrage hensyn til støjbelastning ved materielindkøb og reducere støjbelastningen, hvor det vurderes muligt. 15

18 Vi vil løbende sikre, at støjbelastningen fra vores aktiviteter holdes på et minimum Støjreduktion i praksis: Forsvarsministeriet har iværksat støjkortlægning af skydebaner og øvelsesområder i det geografiske informationssystem GIS. Det vil sikre, at vi til stadighed kan tage hensyn til støjfølsomme boliger og naturen. GIS kan desuden anvendes som analyseværktøj for eksempel i forbindelse med anskaffelse af nye våbensystemer, hvor det kan være med til at belyse, om de operative og støjmæssige krav efterleves samtidig med at balancen mellem økonomi og støjmæssige gevinster optimeres. Støjreduktion i praksis: Flystøj påvirker befolkningen. Forsvaret er ved at udvikle et elektronisk system til registrering af flyoperationer for at sikre, at fremtidige flyveaktiviteter vil kunne blive planlagt under hensyntagen til støjbelastningen. Der vil samtidig blive etableret systemer til støjmonitering til registrering af flyveveje med deraf følgende mulighed for optimering af disse. 16

19 Fokusområde 6 - Miljøledelse Miljøledelse danner grundlag for styring af Forsvarsministeriets miljøpåvirkning. Miljøledelse handler om at skabe overblik over ressourceforbrug og miljøpåvirkninger og indarbejde miljøhensyn i alle planog beslutningsprocesser. Miljøledelsessystemet er et værktøj, der skal sikre, at der sker en stadig reduktion af miljøpåvirkninger fra vores aktiviteter. Ved hjælp af miljøledelse skabes et overblik over miljørelaterede opgaver ved alle etablissementer og danske lejre. Miljøledelsessystemet beskriver, hvordan miljøopgaver konkret løses i hverdagen. Der arbejdes med miljøhensigtsmæssig adfærd, så vi (både herhjemme og ude i missioner) naturligt har en adfærd, der ikke unødigt påvirker klima og miljø negativt. I vores tidligere miljøstrategi er det beskrevet, at der skal indføres miljøledelse på alle niveauer i Forsvarsministeriet efter kravene i den internationale standard ISO På grund af større omstruktureringer af Forsvarsministeriets myndighedsområde er der nu igen behov for at sætte fokus på miljøledelse for at fremme miljøbeskyttelse, forebygge forurening og synliggøre behovet for miljøhensyn i opgaveløsningen. Miljøledelse indebærer uddannelse i miljø- og naturforhold, som kan have en stor forebyggende effekt i forhold til at beskytte omgivelserne mod eventuelle forureninger. Overordnet formål Vi vil indføre miljøledelse efter standarden ISO 14001:2004. Indførelse af miljøledelse Målsætninger: Forsvarsministeriet vil systematisk indføre miljøledelse efter standarden ISO 14001:2004. Mål 1: Inden udgangen af 2018 vil vi implementere miljøledelse efter standarden ISO 14001:2004 ved alle etablissementer. Mål 2: Vi vil inden 2014 indføre miljøledelse baseret på standarden ISO 14001:2004 på alle operative flyvestationer. Mål 3: Inden 2014 vil vi kortlægge miljøpåvirkningerne af aktiviteterne ved alle etablissementer under Forsvarsministeriet. Mål 4: Fra 2014 iværksættes uddannelse af alle medarbejdere (for eksempel i e-learning-programmet Miljøkørekortet ). Inden 2014 udarbejder vi en uddannelsesplan for håndtering af miljøforhold ved alle Forsvarsministeriets myndigheder. Mål 5: På baggrund af kortlægningen af miljøpåvirkningerne vil vi inden 2014 prioritere kommende miljøindsatser for de enkelte etablissementer inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde. Miljøledelse i praksis: Indførelse af miljøledelse indebærer blandt andet en kortlægning af miljøpåvirkningerne fra vores aktiviteter. Det overblik, som miljøkortlægningen giver, skal bruges til at identificere indsatsområder og sikre fokus på miljøhensyn i den daglige opgaveløsning. Miljøledelse skal således gøre det lettere at agere hensigtsmæssigt i forhold til miljøet og gøre det muligt at prioritere de områder, hvor vi opnår den største miljøgevinst. For at få et komplet billede af luftemissioner fra aktiviteterne på flyvestation Aalborg er der (som en del af miljøkortlægningen) lavet en oversigt over afkastforhold. Afkast er eksempelvis skorstene og ventilationsudsug. Samtlige bygninger og afkastforhold er registreret med billeder og bemærkninger om, hvad afkastet stammer fra, samt et tilhørende regneark over afkastspecifikationer. Registreringen er en væsentlig datakilde i miljøledelsessystemet, og den er et værktøj, som kan anvendes i forbindelse med journalføring for eksempelvis filterskift, diverse eftersyn, samt udskiftninger og omrokeringer af forarbejdningsprocesser. Dermed kan det sikres, at luftemissioner nedbringes. 17

20 Denne miljø- og naturstrategi gælder for alle myndigheder i Forsvarsministeriets koncern: Forsvarsministeriets departement Forsvarskommandoen og underliggende myndigheder Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen og underliggende myndigheder Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Auditørkorps Forsvarsministeriets Interne Revision Forsvarsministeriet 2012 Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: fmn.dk

Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012

Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012 Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012 Captia sagsnr.: 2012/012122 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012.

Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012. Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012. Detaljeret gennemgang af målopfyldelse Captia sagsnr.: 2012/012122 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2014 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resumé... 4 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 149 Offentligt 2015 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI Indholdsfortegnelse INDLEDNING...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen VARDE ØVELSESPLADS natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Varde Øvelsesplads, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for klima og energi Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Jægerspris Skydeog øvelsesterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn,

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen AFLANDSHAGE natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Aflandshage, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natur- og Miljøpolitik

Natur- og Miljøpolitik Natur- og Miljøpolitik 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for det vigtige indsatsområde Natur og Miljø. Politikken vil fremover

Læs mere

Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017

Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017 Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017 Beskrivelse af krav til at udføre tilsynskampagner Kommunerne skal udføre 2 årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og/eller husdyrbrug som målgrupper.

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Udbud af skovdrift og naturpleje på Forsvarets arealer i Danmark Markedsdialog med mulige leverandører inden for skovdrift og naturpleje

Udbud af skovdrift og naturpleje på Forsvarets arealer i Danmark Markedsdialog med mulige leverandører inden for skovdrift og naturpleje KESDH sagsnr.: 2016/002479 Udbud af skovdrift og naturpleje på Forsvarets arealer i Danmark Markedsdialog med mulige leverandører inden for skovdrift og naturpleje Dato/tid: Virksomhed: Interviewperson(er)

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr.

Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr. Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr. 480-2014-139587 Strategi for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har i mange år

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33

Indholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33 Forsvarsministeriets it-strategi 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 1 Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side 02 2 Visioner for it Side 33 3 Igangværende it-initiativer og kommende indsatsområder

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Natura 2000 planer

Natura 2000 planer Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere