Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33"

Transkript

1 Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces Side 03 Fokusområde 1 Miljø- og energirigtige indkøb Side 04 Fokusområde 2 Naturbeskyttelse Side 06 Fokusområde 3 Beskyttelse af drikkevandsressourcer Side 10 Fokusområde 4 - Affaldshåndtering Side 12 Fokusområde 5 - Støjreduktion Side 14 Fokusområde 6 - Miljøledelse Side 17 2

3 Forord I Danmark passer vi på det, vi har fælles. Det betyder noget for os danskere, at vi passer på naturen og miljøet både for vores egen trivsel men også for fremtidige generationers muligheder for at leve et godt liv. Forsvarsministeriet er en af Danmarks største virksomheder. Mange af vores aktiviteter påvirker miljøet, og vi har derfor en særlig forpligtigelse til at tage miljøhensyn og til at være på forkant på miljøområdet. Forsvarsministeriet er en stor ejendomsbesidder, og vi råder over nogle af de fineste naturområder i Danmark med en betydelig del af Danmarks biodiversitet og naturværdier. Det danske forsvar var blandt de første militære myndigheder i verden til at lave naturforvaltningsplaner. Vi skal fortsat ligge i front og udvikle vores naturforvaltningsindsats i samspil med vores brug af naturarealerne. Det er mit håb, at vi kan øge vores grønne standarder. Vi vil deltage i udvikling, test og benyttelse af grøn teknologi, og vi vil dele vores erfaringer på det grønne område med andre landes forsvarsministerier. Som forsvarsminister glæder det mig, at Forsvarsministeriet med denne miljø- og naturstrategi har et solidt redskab til at blive endnu bedre til at inddrage miljø- og naturhensyn i opgaveløsningen. Nick Hækkerup 1

4 En koncernfælles strategi for miljø og natur Med denne miljø- og naturstrategi sætter Forsvarsministeriet et fornyet fokus på miljø- og naturforhold inden for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Vi har i mange år arbejdet med at mindske miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter både hjemme og ude. Forsvarsministeriet arbejder i overensstemmelse med dansk miljølovgivnings mål og hensigt positivt sammen med de civile myndigheder for at minimere miljøpåvirkningerne og dermed bevare og beskytte miljø og natur. Dette arbejde vil fortsætte, og samtidig vil der inden for strategiens løbeperiode blive sat særligt fokus på en række områder, som vil blive løftet. Forsvarsministeriet er en stor statslig virksomhed og ejendomsbesidder, der råder over nogle af de fineste naturområder i Danmark. Forsvarsministeriet udfører en lang række forskellige opgaver. De fleste kender den operative opgaveløsning; fra vores engagement i verdens brændpunkter til søredning, luftovervågning og suverænitetshåndhævelse. Hvad mange ikke tænker over er, at vi også har ansvar for drift af en stor mængde bygninger, værksteder og arealer. Alle dele af Forsvarsministeriets område er omfattet af miljø- og naturstrategien. Indsatsen på miljø- og naturbeskyttelsesområdet skal gennemføres under hensyntagen til Forsvarsministeriets opgaver og økonomi samt lov- og myndighedskrav. Forsvarsministeriet deltager aktivt i erfaringsudveksling med andre landes forsvar og beredskab om miljø- og naturudfordringer. Vi er også med til at sætte emnet på dagsordenen i internationale samarbejdsfora, blandt andet i nordisk regi og i NATO. Missionen med miljø- og naturstrategien er at indarbejde miljø- og naturhensyn i alle dele af vores arbejde for fred og sikkerhed herhjemme og i udlandet. Visionen er, at vi vil være miljøbevidste Vi vil fremme miljø- og naturbeskyttelse i egen virksomhed Vi vil bidrage med miljøløsninger i egen virksomhed gennem holdningsbearbejdning og aktiv handling være proaktive på miljøområdet Vi vil iværksætte forureningsforebyggende aktiviteter Vi vil være en aktiv medspiller i forhold til udviklingen af miljø- og naturlovgivningen Vi vil arbejde frem mod et miljøledelsessystem efter standarden ISO 14001:2004 have mest miljø for pengene Vi vil prioritere miljø- og naturindsatsen ud fra en omkostningseffektiv betragtning Vi vil handle aktivt i miljøsager så tidligt som muligt, så skader på natur og miljø minimeres 2

5 Fokusområder For at opfylde miljø- og naturstrategiens vision har vi identificeret seks fokusområder i strategiens løbeperiode frem til 2015: Miljø- og energirigtige indkøb Naturbeskyttelse Beskyttelse af drikkevandsressourcer Affaldshåndtering Støjreduktion Miljøledelse Hvert fokusområde indeholder et formål og en række håndgribelige mål, som konkretiserer miljø- og naturstrategiens vision. Vi vil desuden øge inddragelsen af miljø- og energihensyn i den operative opgaveløsning. Dette er indarbejdet som et fokusområde i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi Læsevejledning, organisation og proces I de følgende afsnit bliver miljø- og naturstrategiens fokusområder foldet ud med en beskrivelse af baggrunden for fokusområdet, formål, målsætninger og konkrete mål. Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi erstatter Forsvarsministeriets miljøstrategi og affaldsstrategi fra Revision af strategien påbegyndes i 2013, så en ny strategi kan være klar i Forsvarsministeriet har udpeget Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste til koncernfælles miljøog naturmyndighed. Bygnings- og Etablissementstjenesten koordinerer udarbejdelsen af handleplaner for nærværende strategi. Der nedsættes en styregruppe for miljø- og energiområdet bestående af repræsentanter fra Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder. Der rapporteres årligt om status på miljø- og naturstrategien til styregruppen og på forsvaret.dk/miljoe. 3

6 Fokusområde 1 Miljø- og energirigtige indkøb Forsvarsministeriet er som statslig myndighed gennem Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb pålagt at reducere miljø- og energibelastningen i forbindelse med sit forbrug. Dette skal blandt andet ske ved en bevidst inddragelse af miljø- og energiforhold ved indkøb. Som en af Danmarks største arbejdspladser med mange alsidige aktiviteter er Forsvarsministeriets indkøb betydelige. Indkøbene dækker blandt andet over, civilt og militært materiel, strøm, byggemateriale, brændstof, tjenesteydelser, samt fødevarer. Forsvarsministeriet er som alle andre statslige institutioner på en lang række varer og tjenesteydelser omfattet af forpligtende statslige indkøbsaftaler. Det drejer sig blandt andet om indkøb af kontorartikler, printerpapir, kontormøbler og IT-udstyr. Disse aftaler skal i sagens natur følges. Hvor aftalerne gør det muligt, vil vi vælge de miljø- og energirigtige muligheder. På områder uden statslige indkøbsaftaler, har vi selv mulighed for at påvirke, hvilke miljø- og energikrav, der skal stilles i forbindelse med indkøb og udbud. Vi kan ved at efterspørge miljø- og energirigtige produkter og tjenesteydelser påvirke både vores egne og vores leverandørers miljøpåvirkninger. Det gør derfor en forskel, når vi strammer vores krav til miljøog energirigtige indkøb yderligere. Ved anskaffelser af materiel af kommerciel karakter er der et stort potentiale, mens der for egentlige militære anskaffelser kan være andre hensyn, der i højere grad er styrende. Vi vil revidere vores indkøbspolitik og styrke indsatsen for i praksis at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Indkøbspolitikken skal sikre, at miljø- og energiforhold inddrages sammen med andre parametre, som for eksempel kvalitet, pris og operationalitet. Myndighederne skal - i det omfang økonomi, teknologi og behov gør det muligt - indkøbe produkter og materialer, der giver den mindst mulige miljøbelastning. Til analyse af indkøbs miljø- og energivenlighed anvendes livscyklusvurdering eller livscykluskortlægning, som udarbejdes ud fra principperne i ISO Det betyder, at et indkøbs påvirkning af miljøet i hele dets levetid vurderes (for blandt andet støj- og luftemissioner, ressourceforbrug, levetid for reservedele samt bortskaffelse og/eller genanvendelse). Forsvarsministeriets indkøb er betydelige og udgør omkring 6 mia. kr. årligt. De dækker blandt andet over civilt og militært materiel, strøm, byggematerialer, brændstof, tjenesteydelser og fødevarer 4

7 Overordnet formål Vi vil foretage miljø- og energirigtige indkøb. Miljø- og energihensyn i indkøbspolitikken og interne retningslinjer Målsætning: Miljø- og energihensyn skal tydeliggøres i Forsvarsministeriets indkøbspolitik og i øvrige interne retningslinjer for indkøb. Mål 1: Inden udgangen af 2012 laver vi en vejledning om miljø- og energirigtige indkøb og leverandørkrav. Vejledningen skal skabe grundlag for en målrettet og koncernfælles kampagne omkring videreudvikling af miljø- og energirigtige indkøb i Forsvarsministeriet. Mål 2: Vi vil inden udgangen af 2012 nedsætte en arbejdsgruppe i Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum vedrørende miljø og energi. Mål 3: Inden udgangen af 2013 skal Forsvarsministeriets koncernfælles indkøbspolitik revideres og erstattes af en ny, grøn koncernfælles indkøbspolitik, hvor miljøog energihensyn skal indgå med større tydelighed. Mål 4: Inden udgangen af 2014 skal der udarbejdes specifikke indkøbsdirektiver for Forsvarsministeriets enkelte myndigheder, hvor miljø- og energikrav indgår. Miljø- og energihensyn ved indkøb og større udbud Målsætning: Miljø- og energikrav skal indgå i alle Forsvarsministeriets væsentlige indkøb og udbud. Mål 1: Inden udgangen af 2012 vil vi opstille mål for, at miljø- og energikrav indgår i planlægning af projekter som en del af forsvarets anskaffelsesbestemmelser. Mål 2: Som led i vores arbejde med grøn it vil vi fra og med 2012 stille krav til it-leverandørers hensyntagen til miljø- og energiforhold. Den koncernfælles informatiktjeneste vil indkøbe de produkter, der har mindst påvirkning på klima og miljø i hele produktets livscyklus. Mål 3: Inden udgangen af 2013 skal mulighederne for at indkøbe eller selv producere CO 2 -neutral el, vand og varme klarlægges. Mål 4: Vi vil ved udbud af facility management for kantinedrift stille krav om minimum spisemærke i bronze (30-60 % økologi). Dog krav om minimum 40 % økologi. Miljø- og energirigtige indkøb i praksis: Forsvaret har for perioden indgået aftale om kantinedriften på Sjælland og Bornholm. Anvendelsen af økologiske varer har haft fokus i tilbudsvurderingen. Det betyder, at kantinernes udvalg i perioden skal bestå af minimum 40 % økologiske varer. Miljø- og energirigtige indkøb i praksis: Halvdelen af Forsvarsministeriets interne pc-arbejdspladser forventes at kunne virtualiseres. Det betyder, at flere pc er samles på én server, og at vi dermed kan mindske indkøb af elektronik. Elektronik forurener ved ukorrekt bortskaffelse og indeholder knappe ressourcer, som kobber og platin, der oftest udvindes på ikke-bæredygtig vis i fattige udviklingslande. Derudover vil en virtualiserering af pc er give en årlig energireduktion på 750 kg CO 2, hvilket svarer til at fjerne 150 biler fra vejene eller plante godt træer. 5

8 Fokusområde 2 Naturbeskyttelse Forsvarsministeriet forvalter store arealer, der som følge af den militære brug og aktive naturplejeindsats rummer nogle af de bedst bevarede naturområder i Danmark. Uberørt af landbrugets intensivering har de ligget hen i årtier og udgør i dag vigtige fristeder for en række karakteristiske, sjældne og truede plante- og dyrearter. Halvdelen af Forsvarsministeriets arealer er ikke kun værdifulde naturområder efter dansk målestok, men er også af international betydning. Dermed er arealerne underlagt national såvel som international naturbeskyttelseslovgivning, hvilket stiller stadig stigende krav til Forsvarsministeriets brug og pleje. Udarbejdelse af langsigtede drifts- og plejeplaner er et af de redskaber, vi anvender for at sikre vores fremtidige uddannelsesmæssige muligheder på arealerne, samtidig med at der tages nødvendige hensyn til naturbeskyttelse og offentlighedens adgang. Mange af vores arealer er åbne for publikum, når de ikke anvendes, og når sikkerhedsmæssige hensyn tillader det. Forsvarsministeriet vil holde fokus på naturbeskyttelsesområdet for at bevare den gode praksis, der er omkring drift og pleje af arealerne, og for at finde stadig bedre og mere omkostningseffektive naturplejeløsninger. Der er behov for løsninger, der styrker mulighederne for at bruge arealerne, samtidig med at naturkvaliteten og offentlighedens adgang forbedres. Forsvarsministeriet forvalter ca hektar arealer, hvoraf hovedparten ejes af forsvaret. Forsvarsministeriet er dermed Danmarks næststørste jordbesidder efter Miljøministeriet 6

9 Overordnet formål Vi vil udvikle naturværdierne på vores arealer, så de understøtter en aktiv uddannelsesmæssig benyttelse, den biologiske mangfoldighed og offentlighedens rekreative brug. Samarbejde og ekstensivering af drift Målsætning: Forsvarsministeriet vil fortsat være førende inden for naturforvaltning af militære arealer gennem et styrket samarbejde med offentlige såvel som private samarbejdspartnere i ind- og udland. Forsvarsministeriet vil have særligt fokus på at indgå i forskning, udvikling og erfaringsudveksling vedrørende ekstensive og omkostningseffektive naturplejeløsninger. Mål 1: Med baggrund i danske og udenlandske erfaringer vil vi i 2012 gennemføre en samlet analyse af mulighederne for at anvende græssende dyr i stedet for maskiner til drift og pleje af arealerne. Mål 2: I forbindelse med revision af de enkelte driftsog plejeplaner vil vi løbende udlægge arealer til urørt skov eller anden skovnatur i form af skovenge, græsningsskov og områder med særlig forvaltning af døde træer (habitattrægrupper). Minimum 20 % af det samlede skovareal skal være udlagt hertil i Heraf skal minimum 15 % være udlagt i International naturbeskyttelse Målsætning: Forsvarsministeriet prioriterer naturen på sine arealer og arbejder aktivt for at sikre bevarelsen af internationalt beskyttede arter og naturtyper (herunder arter og naturtyper omfattet af reglerne for EU habitat- og fuglebeskyttelsesområder de såkaldte Natura 2000-områder). Mål 1: Inden 2013 vil vi indarbejde Miljøministeriets Natura 2000-målsætninger for beskyttelse af naturtyper og arter i alle relevante drifts- og plejeplaner. Mål 2: Vi vil igangsætte et analysearbejde, så vi fra 2013 kan implementere Miljøministeriets vandplaner (planer for forbedring af vandmiljøet). Mål 3: Vi vil i perioden vurdere vores aktiviteters påvirkning af internationalt beskyttede naturtyper og arter. Arbejdet omfatter både vores arealer og de aktiviteter og projekter, der foregår i naturen uden for disse arealer, eksempelvis på havet og i luften. Mål 3: Vi vil løbende vurdere om landbrugsarealer i omdrift kan udlægges til naturarealer. Fra 2012 indføres krav om omlægning til økologisk drift af landbrugsarealer i omdrift. Omlægningen gennemføres løbende i forbindelse med indgåelse af nye forpagtningsaftaler på ejede såvel som lejede landbrugsarealer. Forsvarsministeriet udarbejder langsigtede drifts- og plejeplaner for skyde- og øvelsesterrænerne 7

10 Rekreativ brug, formidling og dialog Målsætning: Forsvarsministeriet vil give offentligheden adgang til vores arealer i det omfang, sikkerhed, uddannelse og naturbeskyttelseshensyn tillader det, samt åbent formidle og gå i dialog omkring vores naturforvaltning. Mål 1: Vi vil i 2012 formulere nye retningslinjer for jagtudøvelse på vores arealer. Det skal analyseres, hvor der eventuelt kan udlægges områder, hvor der ikke drives jagt (under hensyn til økonomi, brug af arealerne, naturen, vildtet og offentlighedens naturoplevelser). Mål 2: Vi vil fra og med 2012 udgive en samlet årlig formidling omkring naturbeskyttelsesindsatsen. Mål 3: Vi vil fra 2012 løbende udgive publikumsfoldere eller lignende informationsmateriale for de arealer, hvor der udarbejdes drifts- og plejeplaner. Mål 4: Fra 2012 nedsættes et dialogforum for Forsvarsministeriets naturforvaltning med deltagelse af et antal interesseorganisationer. Naturbeskyttelse i praksis: Forsvarsministeriet kan ikke kun mindske klimapåvirkningerne ved at reducere energiforbruget. Et aktivt fokus på at skabe klimavenlig natur kan også bidrage. Forsvarsministeriet vil øge mængden af bundet CO 2 i vores skove til gavn for både klimaet og for skovnaturen. Det skal blandt andet ske ved at fælde mindre end skovenes tilvækst og ved at udlægge urørt skov. Forsvarsministeriet vil samtidig undersøge mulighederne for at kombinere naturpleje og produktion af biomasse. Det kan eksempelvis ske ved at fjerne og opsamle træer, buske og andet plantemateriale fra åbne naturområder, såsom heder og overdrev, for at anvende biomassen til bioenergi enten til lokal forsyning af egne etablissementer eller til kraftvarmeværkerne. Forvaltningen af Forsvarsministeriets arealer skal sikre fremtidige uddannelsesmuligheder på arealerne, samtidig med at der tages nødvendige hensyn til naturbeskyttelse og offentlighedens adgang Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 8

11 Naturbeskyttelse i praksis: Forsvarsministeriet anvender i dag mange ressourcer på drift og pleje af arealer. Dette kan i en del tilfælde gøres anderledes til gavn for både økonomien, miljøet og naturen. De kystvendte dele af Hevring skydeterræn er udpeget som EU-habitatområde. Forsvarsministeriet skal derfor gennemføre en kvalificeret naturpleje af terrænets strandenge, og sørge for at de ikke gror til med tagrør, træer og buske. Det er vanskeligt, fordi der størstedelen af året skydes med skarpt ud over strandengene. I 2010 gennemførte Forsvarsministeriet derfor et forsøg med afgræsning med køer i de skydefri uger i sommerferien. Resultatet blev godt - for naturen såvel som for økonomien. Derfor igangsætter vi nu et omfattende analysearbejde, der skal undersøge mulighederne for at benytte afgræsning i større skala. Køer står for afgræsning og naturpleje på et EU-habitatområde på Hevring Skydeterræn Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 9

12 Fokusområde 3 Beskyttelse af drikkevandsressourcer l Danmark er der bred enighed om, at man skal kunne anvende urenset grundvand som drikkevand. Da Forsvarsministeriet ejer store arealer, hvor der har foregået (og stadig foregår) mange potentielt miljøpåvirkende aktiviteter, har vi en særlig forpligtigelse til at medvirke til beskyttelsen af drikkevandsressourcerne. Vi samarbejder med kommunerne om udarbejdelse af indsatsplaner for vores arealer. Indsatsplanerne indeholder konkrete tiltag til beskyttelse af grundvandet i de pågældende områder. Undersøgelser og indsatser prioriteres i forhold til vandplaner og kommunernes indsatsplaner for grundvandbeskyttelse og de enkelte områders sårbarhed. Forsvarsministeriet anvender kun kemiske bekæmpelsesmidler på sine arealer i nærheden af operative flyve- stationer af hensyn til flysikkerheden og i forbindelse med bekæmpelse af den invasive art kæmpe bjørnklo. Vi kortlægger potentielle forureningskilder på vores arealer. Og vi undersøger de potentielle forureningskilder, der vurderes at udgøre den største risiko for drikkevandsressourcerne. Endelig iværksætter vi tiltag over for forureninger, der udgør en risiko for drikkevandsressourcerne i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ved at sætte fokus på beskyttelse af drikkevandsressourcer forventer Forsvarsministeriet at kunne minimere risikoen for nye forureninger, samt at kunne minimere skadevirkninger af tidligere forureninger og potentielle forureningskilder i områder med drikkevandsinteresser. Overordnet formål Vi vil yde en målrettet indsats på vores arealer for at beskytte Danmarks drikkevandsressourcer. Kortlægning og registrering Målsætning: Forsvarsministeriet vil kortlægge potentielle forureningskilder i områder med drikkevandsinteresser og registrere kortlægningerne i et forureningsregister. Mål 1: Vi vil inden 2015 kortlægge potentielle forureningskilder i områder med særlige drikkevandsinteresser og registrere disse i et forureningsregister, som efterfølgende løbende opdateres. Forureningsundersøgelser og indsatsplaner Målsætning: Forsvarsministeriet vil gennemføre konkrete indsatser til beskyttelse af drikkevandet på arealer beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Mål 1: Vi vil inden 2015 foretage miljøundersøgelser af de potentielle forureningskilder, der har størst betydning for drikkevandsressourcerne. Mål 2: Vi vil inden 2015 udarbejde konkrete indsatser til beskyttelse af grundvandet (indsatsplaner) på vores arealer, som er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og som vurderes at være mest sårbare over for forurening. 10

13 Forebyggelse Målsætning: Forsvarsministeriet vil ved placering og udøvelse af nye aktiviteter sikre, at disse ikke udgør en risiko for drikkevandsressourcerne, samt forebygge miljøuheld gennem oplysning. Mål 1: Fra 2012 vil vi foretage en konsekvensvurdering af miljøpåvirkningen af drikkevandsressourcerne ved etablering af nye aktiviteter i områder med drikkevandsinteresser. Mål 2: Inden 2013 vil vi iværksætte en oplysningskampagne til medarbejderne om, hvordan miljøuheld skal forebygges eller håndteres på Forsvarsministeriets arealer. Beskyttelse af drikkevandsressourcer i praksis: Forsvarsministeriet ønsker at sikre Danmarks drikkevandsressourcer mod fortidens synder. Vi har derfor iværksat en omfattende historisk gennemgang af aktiviteterne på Forsvarsministeriets arealer. Tidligere ansatte i forsvaret interviewes, og arkivmateriale gennemgås for at fastlægge potentielle kilder til forurening. Arealer undersøges for, om tidligere aktiviteter har forurenet jorden og grundvandet. Grundvandstruende forurening fjernes, eller det sikres på anden vis, at forureningen ikke påvirker drikkevandet. Forsvarsministeriet vil yde en målrettet indsats på sine arealer for at sikre Danmarks drikkevandsressourcer 11

14 Fokusområde 4 Affaldshåndtering Danmark arbejder for at forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. Ifølge de nationale mål på affaldsområdet skal mindst 65 % af den samlede affaldsmængde genanvendes i 2012 og højst 6 % må deponeres. Som en stor statslig virksomhed er det en selvfølge, at Forsvarsministeriet medvirker til forbedring af affaldshåndteringen. Vi har en stor og meget varieret affaldsproduktion, der udgør en ressource med mange muligheder. Genbrug og genanvendelse af affald medfører en miljø- og klimamæssig gevinst og ofte også en økonomisk gevinst - som for eksempel ved genanvendelse af metal. Ud fra en betragtning om mest miljø for pengene har vi indført bemandede miljøpladser på vores største etablissementer, hvilket har øget fokus på håndtering af affald. Der er dog fortsat behov for fokus på området, særligt gennem bedre registrering og ensartet håndtering, der muliggør fastsættelse af konkrete og ambitiøse mål for minimering af affaldsproduktionen og en øget andel, der genbruges eller genanvendes. Overordnet formål Vi vil minimere vores affaldsproduktion og øge andelen af affald til genbrug og genanvendelse. Affaldsproduktion, genanvendelse og deponering Målsætning: Forsvarsministeriet skal minimere sin affaldsproduktion og øge andelen af affald til genbrug og genanvendelse. Mål 1: Inden 2013 skal der opstilles et program for inspektion af affaldshåndteringen ved Forsvarsministeriets etablissementer. Mål 2: I 2013 vil vi på baggrund af bedre affaldsregistrering og -kortlægning fastsætte procentvise mål for minimering af affaldsproduktionen samt skærpede målsætninger for genanvendelse og genbrug. Affaldskortlægning og registrering Målsætning: Forsvarsministeriet vil foretage en affaldskortlægning, herunder registrering af miljø- og oplagspladsernes stand, affaldsmængder og affaldstyper. Mål 1: Inden 2014 vil vi gennemføre en affaldskortlægning af hele myndighedsområdet. Kampagner og uddannelse Målsætning: Forsvarsministeriet vil gennem uddannelse og kampagner sikre, at det er nemt for medarbejderne at håndtere affald korrekt, samt forbedre kildesortering, hvorved andelen, der genbruges og genanvendes øges. Mål 1: Vi vil i 2012 udsende koncernfælles informationsmateriale til vores medarbejdere om korrekt affaldshåndtering og lave en oplysningskampagne om korrekt sortering af affaldsfraktioner. Mål 2: Fra og med 2012 vil vi gennemføre årlige temadage om ændringer af lovgivning på affaldshåndteringsområdet. Mål 3: Fra 2013 vil vi årligt iværksætte en kampagne om genbrug og genanvendelse af affald i Forsvarsministeriet. Mål 4: Fra 2014 uddannes alle medarbejdere med specifikke arbejdsfunktioner, som påvirker miljøet og naturen. Det vil for eksempel ske via e-learningprogrammet Miljøkørekortet. Mål 2: Fra 2014 skal affald registreres centralt for hele Forsvarsministeriet. 12

15 Mobilt forbrændringsanlæg i Arktis på Station Nord i Nordøstgrønland Affaldshåndtering i praksis: Forsvarsministeriet løser opgaver mange steder, hvor de almindelige løsninger på miljø- og energiudfordringerne ikke er mulige. Vi har etableret det første mobile forbrændingsanlæg i Arktis på Station Nord i Nordøstgrønland. Forbrændingsanlægget er en containerløsning med indbygget forbrændingsanlæg (incinerator). I hele Stations Nords levetid har først amerikanerne og siden det danske forsvar kørt paller, sække og andet affald på affaldspladsen og tændt bål. Men det er slut nu. Der er tale om et forbrændingsanlæg, som normalt installeres på skibe. Grønlands Selvstyre har vist stor interesse for projektet, da modellen måske kan anvendes i bygderne i Grønland. Affaldshåndtering i praksis: Vi skal løbende forbedre vores indsats for at undgå at producere affald og for at bortskaffe, genbruge eller genanvende affald på den mest miljørigtige måde. Vi gennemfører derfor en affaldskortlægning for hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. Der udvikles og implementeres samtidig et nyt registreringssystem for alt affald. Med disse to værktøjer kan vi dokumentere, fastholde og fremadrettet effektivisere arbejdet med at forbedre affaldshåndteringen. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 13

16 Fokusområde 5 Støjreduktion Forsvarsministeriets mange forskellige aktiviteter kan støjbelaste omgivelserne. Menneskers og dyrs trivsel påvirkes af støj. Det er derfor vigtigt at sikre, at vi løbende arbejder med at minimere støjbelastningen under hensyntagen til, at vi stadig kan gennemføre nødvendige aktiviteter. Vi har i mange år arbejdet aktivt med at minimere støj. For eksempel ved tilpasning af indflyvningsveje ved flyvestationerne, reduktion af støj fra værksteder, tilpasninger af aktiviteter på øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner, etablering af støjdæmpende foranstaltninger og anvendelse af skydesimulatorer. Vi benytter allerede fly-, skibs-, kampvognsog skydesimulatorer, så støj og emission samt antallet af nødvendige skydedage i naturen og mængden af ammunition reduceres i forhold til uddannelse uden simulatorer. Støjforhold udgør en særlig problemstilling i forbindelse med ændringer af strukturen i Forsvarsministeriet. Hvis aktiviteter flyttes fra et område til et andet, vil der ske en reduktion eller hel fjernelse af støjbelastningen på det sted, der fraflyttes, mens der kan ske en øget støjbelastning på det sted, der flyttes til. I dag er området blandt andet reguleret af Miljøministeriets bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Ved ændrede behov for vores operative enheder laver vi støjkortlægninger og vurderer, hvordan eventuelle støjbelastninger kan minimeres. Vi arbejder løbende for at beskytte omgivelserne mod støjbelastning fra vores aktiviteter, og vi forsøger at planlægge og gennemføre aktiviteter, så de giver færrest mulige gener for mennesker og dyr. Der er behov for at fastholde fokus på området og videreudvikle og forbedre metoder til at nedbringe støjbelastningen. Derfor har vi brug for endnu bedre datagrundlag vedrørende vores støjpåvirkning. Vi vil minimere støjbelastningen fra vores aktiviteter fx gennem renovering af skydebaner 14

17 Overordnet formål Vi vil minimere støjbelastningen fra vores aktiviteter. Støjdata Målsætning: Forsvarsministeriet vil skabe et bedre datagrundlag for støjpåvirkning for at kunne sætte de mest effektive tiltag i værk. Mål 1: Inden 2013 vil vi forbedre det elektroniske system til registrering af flyoperationer og flyveveje for at sikre, at de fremtidige aktiviteter vil kunne blive planlagt under hensyntagen til støjbelastningen. Mål 2: Inden 2013 opdateres databasen over støjpåvirkningerne fra forsvarets eksisterende våbensystemer for at kunne sammenligne forskellige våbensystemer. Mål 3: Inden 2014 vil vi opdatere støjkonsekvenszonerne for vores arealer for at justere brugen af øvelsespladser og skydeøvelsesterræner samt for at de kan indgå i arbejdet med en eventuel revision af den nuværende støjbekendtgørelse om støjregulering af øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Mål 4: Inden 2015 foretages elektronisk indberetning om overholdelse af støjvilkår til tilsynsmyndigheden (kommunerne). Mål 5: Vi vil inden 2015 etablere en central registrering til at indberette støjende aktiviteter til tilsynsmyndighederne for skydebaner, øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner samt flystøj for målrettet at kunne minimere støjbelastningen i forhold til støjfølsomme områder. Øget information og dialog om støjforhold Målsætning: Forsvarsministeriet vil have en åben og tidlig dialog med interessenter og myndigheder for at forebygge støjsager og støjklager og vi vil løbende advisere offentligheden om større øvelser på vores arealer samt i civilt terræn. Mål 1: I 2012 laver vi en samlet indgang på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommende større øvelser på vores arealer. Støjbegrænsende tiltag Målsætning: Forsvarsministeriet vil løbende arbejde med forbedringer på støjområdet for at sikre, at støjbelastningen fra vores aktiviteter holdes på et minimum. Mål 1: I forbindelse med løbende renoveringer af skydebaner vil vi udvikle alternative støjdæmpende foranstaltninger (for eksempel forbedring af støjvolde, materialevalg til kuglefang og brug af simulatorer) for at kunne etablere de mest støjbegrænsende og samfundsøkonomiske løsninger. Mål 2: Vi vil løbende i perioden inddrage hensyn til støjbelastning ved materielindkøb og reducere støjbelastningen, hvor det vurderes muligt. 15

18 Vi vil løbende sikre, at støjbelastningen fra vores aktiviteter holdes på et minimum Støjreduktion i praksis: Forsvarsministeriet har iværksat støjkortlægning af skydebaner og øvelsesområder i det geografiske informationssystem GIS. Det vil sikre, at vi til stadighed kan tage hensyn til støjfølsomme boliger og naturen. GIS kan desuden anvendes som analyseværktøj for eksempel i forbindelse med anskaffelse af nye våbensystemer, hvor det kan være med til at belyse, om de operative og støjmæssige krav efterleves samtidig med at balancen mellem økonomi og støjmæssige gevinster optimeres. Støjreduktion i praksis: Flystøj påvirker befolkningen. Forsvaret er ved at udvikle et elektronisk system til registrering af flyoperationer for at sikre, at fremtidige flyveaktiviteter vil kunne blive planlagt under hensyntagen til støjbelastningen. Der vil samtidig blive etableret systemer til støjmonitering til registrering af flyveveje med deraf følgende mulighed for optimering af disse. 16

19 Fokusområde 6 - Miljøledelse Miljøledelse danner grundlag for styring af Forsvarsministeriets miljøpåvirkning. Miljøledelse handler om at skabe overblik over ressourceforbrug og miljøpåvirkninger og indarbejde miljøhensyn i alle planog beslutningsprocesser. Miljøledelsessystemet er et værktøj, der skal sikre, at der sker en stadig reduktion af miljøpåvirkninger fra vores aktiviteter. Ved hjælp af miljøledelse skabes et overblik over miljørelaterede opgaver ved alle etablissementer og danske lejre. Miljøledelsessystemet beskriver, hvordan miljøopgaver konkret løses i hverdagen. Der arbejdes med miljøhensigtsmæssig adfærd, så vi (både herhjemme og ude i missioner) naturligt har en adfærd, der ikke unødigt påvirker klima og miljø negativt. I vores tidligere miljøstrategi er det beskrevet, at der skal indføres miljøledelse på alle niveauer i Forsvarsministeriet efter kravene i den internationale standard ISO På grund af større omstruktureringer af Forsvarsministeriets myndighedsområde er der nu igen behov for at sætte fokus på miljøledelse for at fremme miljøbeskyttelse, forebygge forurening og synliggøre behovet for miljøhensyn i opgaveløsningen. Miljøledelse indebærer uddannelse i miljø- og naturforhold, som kan have en stor forebyggende effekt i forhold til at beskytte omgivelserne mod eventuelle forureninger. Overordnet formål Vi vil indføre miljøledelse efter standarden ISO 14001:2004. Indførelse af miljøledelse Målsætninger: Forsvarsministeriet vil systematisk indføre miljøledelse efter standarden ISO 14001:2004. Mål 1: Inden udgangen af 2018 vil vi implementere miljøledelse efter standarden ISO 14001:2004 ved alle etablissementer. Mål 2: Vi vil inden 2014 indføre miljøledelse baseret på standarden ISO 14001:2004 på alle operative flyvestationer. Mål 3: Inden 2014 vil vi kortlægge miljøpåvirkningerne af aktiviteterne ved alle etablissementer under Forsvarsministeriet. Mål 4: Fra 2014 iværksættes uddannelse af alle medarbejdere (for eksempel i e-learning-programmet Miljøkørekortet ). Inden 2014 udarbejder vi en uddannelsesplan for håndtering af miljøforhold ved alle Forsvarsministeriets myndigheder. Mål 5: På baggrund af kortlægningen af miljøpåvirkningerne vil vi inden 2014 prioritere kommende miljøindsatser for de enkelte etablissementer inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde. Miljøledelse i praksis: Indførelse af miljøledelse indebærer blandt andet en kortlægning af miljøpåvirkningerne fra vores aktiviteter. Det overblik, som miljøkortlægningen giver, skal bruges til at identificere indsatsområder og sikre fokus på miljøhensyn i den daglige opgaveløsning. Miljøledelse skal således gøre det lettere at agere hensigtsmæssigt i forhold til miljøet og gøre det muligt at prioritere de områder, hvor vi opnår den største miljøgevinst. For at få et komplet billede af luftemissioner fra aktiviteterne på flyvestation Aalborg er der (som en del af miljøkortlægningen) lavet en oversigt over afkastforhold. Afkast er eksempelvis skorstene og ventilationsudsug. Samtlige bygninger og afkastforhold er registreret med billeder og bemærkninger om, hvad afkastet stammer fra, samt et tilhørende regneark over afkastspecifikationer. Registreringen er en væsentlig datakilde i miljøledelsessystemet, og den er et værktøj, som kan anvendes i forbindelse med journalføring for eksempelvis filterskift, diverse eftersyn, samt udskiftninger og omrokeringer af forarbejdningsprocesser. Dermed kan det sikres, at luftemissioner nedbringes. 17

20 Denne miljø- og naturstrategi gælder for alle myndigheder i Forsvarsministeriets koncern: Forsvarsministeriets departement Forsvarskommandoen og underliggende myndigheder Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen og underliggende myndigheder Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Auditørkorps Forsvarsministeriets Interne Revision Forsvarsministeriet 2012 Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: fmn.dk

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for klima og energi Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål)

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) Lokalstøtteelement Oksbøl STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) 1. Parterne og det lejede:

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst!

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst! 1 Indledning I skrivende stund er vi i starten af 2013. Arbejdet med strategiplanen er i år gennemført i en komprimeret proces, da arbejdet med kommuneplanen, revision af tekster til ny hjemmeside samte

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere