HVORDAN TRÆNES OG SIKRES GOD KOMMUNIKATION I DAGLIGDAGEN?

Transkript

1 HVORDAN TRÆNES OG SIKRES GOD KOMMUNIKATION I DAGLIGDAGEN? TEMADAG OM LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE, OUH, PHD, ADJUNKT CENTER FOR SUNDHEDSVIDENSKABELIGE UDDANNELSER (CESU) FAGLIG KURSUSLEDER FOR DEN GENERELLE LÆGELIGE VIDEREUDD. KURSER I KOMMUNIKATION, RM UNI VERSITET

2 Hvordan ord virker Når ordene ikke virker, som de skal 2

3 TEMAER Opvarmningsøvelse Fra kursus til klinik Projekt: Klinisk kommunikationstræning Løbende træning i klinikken hvorfor? Sidsels fortælling Konkret kompetencevurdering hvorfor? Kompetencevurderingsredskaber og blinde vinkler Facilitatortræning - hvorfor? Det kollegiale 3

4 OPVARMNING EKSEMPEL FRA ALMEN PRAKSIS Læge For det første: jeg er ikke din ven! For det andet det er mig der bestemmer Så må vi se hvad om der skal jeg ske! kan give dig en henvisning til en MR scanning Nej min ven, ikke om du kan, du skal. Taler de om, om de er venner? Patient 4

5 OPVARMING EKSEMPEL MORGENKONFERENCE Jamen prøv at se, han har set 7 læger mens han har været her Den patient har godt nok set mange læger Ja Ja det er rigtigt Sygeplejerske Er det en faktuel udveksling af information? Læger 5

6 SPØRGSMÅL, SOM JEG GRUBLER OVER. Alle læger har siden 2004 været på et 5 dags obligatorisk kursus i kommunikation (den generelle lægelige videreuddannelse turnus/kbu) Har det mon ændret noget i Positive kursistevalueringer den kommunikation som patienter møder hos læger på sygehuse?

7 HVORDAN KOMMER VI FRA KURSUS TIL KLINIK? 7

8 EFTER- UDDANNELSE I DANMARK Klar tale - projektet Sygehus Lillebælt Alt klinisk personale har siden 2010 gennemgået et 3 dages kommunikationskursus OUH-Model Kommunikationsansvarlig Overlæge? Kommunikation i psykiatrien, Region Midt AUH Projekter Patientinddragelse Patient involvering Klinisk kommunikationstræning 8

9 HVORDAN KOMMER VI FRA KURSUS TIL KLINIK? Mit bud Kombinér det obligatoriske kursus med: Løbende træning og feedback i klinikken Konkret og redskabsfokuseret kompetencevurdering Facilitatortræning 9

10 AUH KLINISK KOMMUNIKATIONSTRÆNING Kvalitativ Forskning Neurokir. Lungemed. ØNH Børneafd, Randers Gyn/obs Øjenafd. Hjertekir.

11 KLINISK KOMMUNIKATIONSTRÆNING Et udviklings- og forskningsprojekt. Mål: at udvikle et kliniknært uddannelseskoncept for kommunikationstræning (lægelig videreuddannelse), der kører som en del af afd s drift og uddannelsesportefølje Kvalitativ undersøgelse af barrierer og muligheder for træningen Træningen er placeret i klinikken. Små dryp over en længere periode. 11

12 Facilitator HU-læge Video kolleger 25 min. session efter eftermiddagskonference Kollegial feedback og kompetencevurdering 12

13 Løbende kommunikationstræning i klinikken 13

14 SIDSELS SAMTALER Videoobservation Korte samtaler 14

15 OVERVEJ HVIS DU SKULLE GIVE LÆGEN FEEDBACK Hvordan vurderer du kommunikationen? Del med sidemand 2 min. 15

16 FORTÆLLINGEN FORTSAT Systemet går ned Sidsel: jeg vil gerne have feedback På hvilken samtale? Hvad vil du gerne have feedback på? 16

17 HÅNDSOPRÆKNING Hvor mange synes Sidsels to samtaler er lige gode kommunikativt? Hvor mange synes nr 1 er den bedste? Hvor mange synes nr 2 er den bedste? 17

18 POINTE Træningen skal foregå løbende og integreres små dryp - i den kliniske hverdag. 18

19 Kompetencevurdering og blinde vinkler 19

20 KOMPETENCEVURDERING - HVORDAN? MINI CEX - ET UDPLUK Anamnese: Inviterer patienten til at fortælle; effektiv og relevant brug af spørgsmål til at indsamle præcis, relevant og nødvendig information. Passende brug af non-verbal kommunikation. Empati og professionel adfærd: Viser respekt og opnår god kontakt, fortrolighed, reagerer passende på patientens følelser, ydmyg, engageret. Patientvejledning og rådgivning: Forklarer rationale bag undersøgelser/behandling så patienten kan tage stilling, samtykke, vejleder/rådgiver/uddanner omkring undersøgelse/behandling. 20

21 Empati og professional adfærd (ikke observeret: ) Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau Empati og professionel adfærd: Viser respekt og opnår god kontakt, fortrolighed, reagerer passende på patientens følelser, ydmyg, engageret. 21

22 LÆGERS BLINDE VINKEL DET KOLLEGIALE SPROG Kendetegn formelt sprog Vs. Hverdagssprog Vs. Latinsk terminologi 22

23 HØRT PÅ EN AFDELING Du er faktisk sufficient behandlet, så jeg kan bare ikke komme videre med noget udredningsmæssigt (til den bekymrede sundhedsprofessionelle kollega) Vi har fået svaret på MR scanningen, og der er ikke noget oplagt patologi der Den nåleprøve,der er blevet taget, den er ikke, sådan god nok til endeligt at kunne sige om det er det ene eller det andet, faktisk beskriver den det som atypiske celler, så der er ikke noget klart udtryk for om det skulle være godartet eller ondartet, som vi ellers ud fra scanningen godt kan mistænke Vi kan se på scanningen, at du har et asymmetrisk larynx og det vil i bund og grund sige at dit strubehoved det trækker lidt til den ene side.

24 LÆGERS BEROLIGELSESKODER Kognitive udsagn: Vær helt rolig, det er ikke noget akut alvorligt Der er ikke indikation for at henvise/behandle Det er for at udelukke Håber på en affektiv effekt Du skal ikke blive bekymret og bange, jeg tror slet ikke det er alvorligt Det vil være spild af din tid at undersøge, der er ingen grund til Det har ingen behandlingsmæssige gerne at konsekvenser ville..

25 POINTE Konkret og redskabsorienteret kompetencevurdering nødvendig: For at skabe et fælles konkret vokabular for hvad god kommunikation er For at kunne opdage blinde vinkler

26 Den kollegiale kompleksitet 26

27 JUNIOR SENIOR At give feedback Senior : feedback ikke et problem i kommunikationstræningen er vi alle lige Yngre : et problem at give erfarne kolleger konstruktiv kritik - noget jeg afholder mig lidt fra Alle synes kommunikationstræning er godt, men Yngre Læger: senior læger får mest ud af træningen fordi deres niveau er lavere ingen formel undervisning Senior: de yngre har mest gavn af træningen pga manglende erfaring. 27

28 FORTÆLLINGEN OM TO KOLLEGER Undervisning efter morgenkonf. En HU-læge, Sofie, viser en video med en utilfreds patient der har mange klager. Hun brokker sig Bla. klager hun over ikke at kunne forstå den læge, som hun mødte til forrige kontrol pga hans dialekt. Denne HU-læge, Jonathan, er til stede ved undervisningen. 28

29 BLEV DU CHOKERET OVER DET? Ja selvfølgelig, jeg var meget Faktisk kan jeg huske, det var om morgenen.. Bagefter, skulle jeg arbejde på PP og der var flere patienter. Jeg var så chokeret, at jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle snakke med patienten. Pludselig var det som om, at jeg var helt Tjush! Blok (markerer en klap der går ned). Og jeg tænkte: Åh nej, alt hvad jeg laver er forkert. Fordi det var så hård en kritik, jeg fik fra den patient. Og jeg tænkte bare Hvordan skal jeg starte? Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg ikke sige. Det var meget, meget hårdt... 29

30 HVORFOR IKKE SIGE DET I SITUATIONEN? Selvfølgelig, hvis det var mig, havde jeg aldrig præsenteret det. Hvis det var en super god kollega, eller en jeg snakker super meget med, havde jeg heller ikke præsenteret det. Men Sofie valgte at præsentere det Hun sagde, hun havde mange videoer. Men hun valgte at vise den! Så var det jeg tænkte: Hvorfor, har hun valgt den!?. Så jeg ville ikke snakke med Sofie efter. 30

31 SOFIE OM HVORFOR For mig at se var en god patient til den her slags træning: hun var vred. Og det der så var ærgerligt, og det jeg ikke lige havde set komme som et stort problem var det med Jonathan men jeg syntes jo i bund og grund, at det fremstod, hvor lidt patienten tog ansvar for sig selv!og bare var vred og gav alle andre skylden kommunen og os! Så sagde hun, at hun ikke kunne forstå, hvad den læge hun havde været inde ved sagde. Og for mig at se var det jo lige så urimeligt, som at det var kommunens skyld, at hun ikke kunne have råd til denne her medicin, når man tænkte på, at hun havde råd til at ryge tredive cigaretter om dagen! 31

32 SOFIE Ja, altså så er det jo det der med bagklogskabens lys, hvis jeg havde tænkt, kunne han blive ked af det, jamen så kunne det jo godt være, at jeg havde tænkt nå ja, den skulle ikke med. Men den ramte mig ikke, og man kan sige, det kan jo være ubetænksomt af mig, men Ja. Nej sådan midtimellem, fordi jeg stadigvæk, altså, syntes hun (patienten) var så urimelig! 32

33 EN GOD KOLLEGA?? Forskellige fortællinger vi kolleger imod en urimelig patient vs kollega mod kollega (konkurrenter?) En fortælling hvor ven bliver til fjende, hvor tryghed bliver utryghed. En fortælling om de der mange positioner der er i spil imellem Jer som kolleger Og om at kommunikationstræning ikke bare er en neutral størrelse at bringe ind i den kollegiale kontekst. 33

34 POINTE Facilitatortræning er nødvendig: Dels for at være trænet i kommunikative redskaber (konkret feedback) Dels for at være klædt på til at træne i den komplekse kollegiale kontekst 34

35 HVORDAN TRÆNES OG SIKRES KOMMUNIKATION I DAGLIGDAGEN? 3 mulige svar: Løbende træning som en del af den kliniske dagligdag små dryp. Konkret og redskabsfokuseret kompetencevurdering og feedback Uddannelse af facilitatorer. 35

36 Tak for ordet! 36

37 Hvorfor virker ordene ikke som de skal i samtaler mellem sundhedsprofessionelle og patienter? 37

38 TRE ÅRSAGER Kognitive svar på affektive spørgsmål fra patienten - De små emotioner overses Lægers/sundhedsprofessionelles formelle/professionelle sprog Kollegiale udtryk og koder der rejser med i patientsamtalen Samtalers formidlingsdel mangler: Udgangspunkt i patientens perspektiv Struktur: chunking & checking At lade patienten opsummere 38

39 ET PAR ERFARINGER MED GRUPPEFEEDBACK PÅ KOMMUNIKATION Kommunikationstræningen har haft en positiv effekt på hvordan vi generelt set taler om patienter. Vi har en fælles referenceramme der gør det lettere at tage kommunikationsfærdigheder med i snakken og spørge, hvordan kan vi gøre det bedre også kommunikativt. Vi spørger hinanden om feedback og råd også på kommunikation. 39