Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt
|
|
- Erling Ivar Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt 21 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 21
2 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s klimastrategi Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m Klimapåvirkning fra is-rekgnsering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatpgørelse 1 4. BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Fts: Fl. Jenle
3 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2 -udledning i 21 er pgjrt til 324, hvilket er betydeligt mindre end udledningen i de fregående år. Den meget markante reduktin i CO 2 -belastningen i frhld til periden før 29 skyldes primært at instituttet pr. 1. januar 29 er gået ver til udelukkende at anvende CO 2 -neutral strøm. Hertil kmmer at instituttets flyrejser fra g med 28 ikke belaster CO 2 -regnskabet, idet regeringen i 28 besluttede at kmpensere fr den udledning af CO 2, der fremkmmer ved statslige flyrejser i periden gennem køb af JI/CDM-kreditter. Også i frhld til 29 hvr pgørelsesmetden er præcis den samme sm i 21 - er der dg en betydelig reduktin i CO 2 -belastningen (minus 139 svarende til en reduktin på 3 prcent). Dette skyldes især at besparelserne sm følge af vergangen til fjernvarme først slår fuldt igennem i 21, g at Iscentralens helikpterbaserede rekgnscering er nedtrappet. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2 -emissin i periden 26 til 21. Udvikling i DMI's samlede CO2-emissin Sm det fremgår af versigten Bilag A mfatter figuren ikke taxa-kørsel fr årene 26 28, da disse tal ikke freligger. DMI s samlede CO 2 -emissin i 21 svarer til 1,1 pr. medarbejder henhldsvis 26 per kvadratmeter. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. DMI s CO 2 -belastning er sammensat af bidrag fra følgende mråder: Varme, vand, tg- g biltransprt samt helikpterflyvning i Grønland. Biltransprt mfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler g egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2 -neutral strøm g emissinen fra flyrejser er kmpenseret ved køb af CO2-kvter bidrager disse t pster ikke til den samlede CO 2 -belastning i 29 g 21. Den prcentvise frdeling fr 21 er vist i figuren nedenfr. Varme 44% 44% Vand Tg Biltransprt Is-rekgnsering 9% 1% 2% Hvis man et øjeblik hlder is-rekgnsceringen i Grønland udenfr, g alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 1 ser frdelingen ud sm vist: 2
4 17% 1% 4% Varme Vand Tg Biltransprt 78% Hvis DMI frtsat havde anvendt knventinel (ikke CO 2 -neutral) elektricitet g hvis instituttets flyrejser ikke var blevet kmpenseret ved kvteindkøb ville frdelingen fr 21 have set ud sm følger: 1% 2% 7% % % 7% Elektricitet Varme Vand Fly Tg Biltransprt Is-rekgnsering 74% 1.2 DMI s klimastrategi I mdsætning til mange statslige styrelser er DMI en egentlig prduktinsvirksmhed g ikke blt en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer at instituttet bruger en betydelig del af sine ressurcer på at pbygge g drive et prduktinsapparat, g at denne aktivitet naturligt afstedkmmer en CO 2 -emissin der ligger væsentligt ver den udledning man finder i vervejende administrative virksmheder. Især er døgndriften af instituttets supercmputer meget ressurcekrævende, men gså DMI s feltarbejde (drift af målestatiner m.m. i Danmark g Grønland) medfører et strt energifrbrug bl.a. i frbindelse med transprt af gds g persnel. Omvendt er dette prduktinsapparat frudsætningen fr at DMI kan udarbejde prgnser, varsler m.m. der i andre grene af samfundet medvirker til en endg meget betydelig reduktin i CO 2 -belastningen. Sm et knkret eksempel kan nævnes DMI s rutevejledning fr ceangående skibe. Ubekræftede plysninger antyder at rederierne kan reducere dieselfrbruget med p imd 3 % hvis de følger DMI s rutevejledninger. Selv m det reelle tal skulle vise sig at være mindre end 3 % vil den resulterende glbale CO 2 -besparelse være mange gange større end DMI s samlede årlige udledning. DMI s understøtning af den civile luftfart g prduktinen af alternativ energi giver endnu større CO 2 -reduktiner. Set ud fra et glbalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl m at nettresultatet af DMI s aktiviteter er en ganske betydelig CO 2 -reduktin. Dette frhindrer dg ikke at instituttet løbende vurderer muligheden fr at effektivisere driften g dermed reducere instituttets egen CO 2 -emissin. DMI søger løbende prfessinel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, g instituttet investerer årligt betydelige beløb i sparefranstaltninger, på en sådan måde at prjekter med størst cst/benefit pririteres. På baggrund af anbefalingerne fra energiknsulenterne blev der i første kvartal 21 udarbejdet en energisparehandlingsplan med en række knkrete prjekter til reduktin af energifrbruget. Der var frventninger til at de største energibesparelser ville kunne pnås ved: 1. Islering af taget på bygningerne 2. Virtualisering g knslidering af servere 3. Afvikling af ældre servere g andet it-udstyr 4. Optimering af køleanlægget i maskinstuerne 5. Udskiftning af lysarmaturer, installatin af bevægelsesfølere på gange mv. 3
5 I sensmmeren påbegyndtes en renvering g islering af taget på DMI s bygninger. Arbejdet fregik sm et samarbejde mellem ejeren af bygningerne g DMI, hvr DMI bidrg med isleringen. Ved årets udgang var halvdelen af taget blevet renveret, mens resterende del af arbejdet vil blive udført i fråret 211. Virtualisering g knslideringen af servere er igangsat sm et prjekt sammen med it-firmaet Dell. Arbejdet km gdt i gang i 21; men resultatet af prjektet, g dermed reduktinen i energifrbrug, frventes først at kunne ses i løbet af fråret 211. Samtidig med gennemførelsen af dette prjekt blev alle instituttets servere g øvrige it-udstyr kritisk gennemgået, g nødvendigheden af frtsat at have udstyret tændt blev vurderet. Gennemgangen resulterede i at migreringsserveren XT4, der blev anskaffet i frbindelse med vergangen fra supercmputeren SX-6 til den nye XT5, blev slukket. Adskillige andre ældre servere er i frbindelse med gennemgangen gså blevet slukket. Samtidig med installatinen af supercmputeren XT5 i 29 blev der installeret et nyt køleanlæg. I henhld til specifikatinerne fr køleanlægget skulle dette kunne udnytte lave udendørs lufttemperaturer i kølingen. Der er i arbejdet med en ptimering af kølingssystemet så lave udendørstemperaturer udnyttes ptimalt. 1.3 Fremtidens fkusmråder I samarbejde med energistyrelsen har DMI udarbejdet en energihandlingsplan fr institutinen. DMI har frpligtet sig til at følge planen, der indebærer at energifrbruget i 211 sm helhed vil være reduceret 8 % i frhld til frbruget i 26. Centrale fkusmråder i planen fr så vidt angår energi-frbruget i de kmmende år er: Udskiftning af tag g bedre islering Frsøg med indregulering af varmefrsyning Udskiftning af lyskilder til mindre energifrbrugende typer Udskiftning af meterlgernes arbejdsstatiner til mindre energifrbrugende typer Reduktin af energifrbrug i serverrum Knslidering g virtualisering af serverparken Undersøgelse af muligheden fr at pgradere HPC en (High Perfrmance Cmputer) med mindre energifrbrugende CPU krt (Central Prcessing Unit) På transprtmrådet vil DMI frtsat have fkus på mfanget/antallet af tjenesterejser, g fx freslå videknferencer frem fr krtvarige internatinale møder. Med hensyn til den relativt stre klimabelastning sm følger af den helikpterbaserede is-rekgnscering i Grønland, har DMI intentiner m frtsat at reducere antallet af flyvetimer i de kmmende år, fr på den måde at nedbringe miljøbelastningen. Ideen er at den satellitbaserede krtlægning i stigende mfang skal kunne erstatte ngle af flyvningerne. 2. Analyser g rapprtering Klimaregnskabet mfatter alene den del af DMI der er hjemmehørende i instituttets hvedkvarter på Lyngbyvej 1 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i frsvarets lkaler i Karup g i Grønlands Lufthavnsvæsens lkaler i Sdr. Strømfjrd. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutinernes aktiviteter de pågældende steder, g er sm sådan vanskelig at kvantificere. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det sm tidligere nævnt valgt gså at redegøre fr den CO 2 - belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering. 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden El, varme g vand DMI s elfrbrug pdeles traditinelt i prduktinsstrøm g bygningsstrøm. Prduktinsstrøm er den del af strømfrbruget der medgår til at drive instituttets prduktinsapparat, herunder specielt de stre kmmunikatins- g edb-anlæg. Givet at supercmputer m.m. skal køre i døgndrift fr at prethlde bl.a. sikkerhedsberedskaber er prduktinsstrømfrbruget en parameter der er meget vanskelig at gøre nget ved. Bygningsstrømfrbruget der er betegnelsen fr det almindelige frbrug til belysning, kntr-pc ere etc. er den del af DMI s strømfrbrug der kan sammenlignes med frbruget i andre institutiner. Frbruget af prduktinsstrøm er i 21 faldet lidt (minus 3%) i frhld til frbruget i 29 (se bilag A), mens de generelle sparefranstaltninger har medført en relativt større reduktin i det almindelige elfrbrug (minus 14 % i frhld til 29). Indsatsen fr at reducere bygningsstrømfrbruget frtsættes, g den generelt faldende tendens ver årene er mere end fasthldt i 21 jf. nedenstående figur. 4
6 Udviklingen i det almindelige elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det almindelige elektricitetsfrbrug 8 1, ,, kwh 4, ,4,2 1 5, CO2-emissin pr. m2 I 21 var DMI s almindelige strømfrbrug (bygningsstrøm): kwh/medarb. eller 37, kwh/m 2. Udviklingen i CO2-emissin fra det samlede elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det samlede elektricitetsfrbrug 1.4 4, , 3,5 3, 2,5 2, ,5 1,,5 4 2, CO2-emissin pr. m2 DMI s køb af CO 2 -neutral strøm medfører at CO 2 -belastningen fra instituttets el-frbrug kan sættes til nul i 29 g 21. DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renveret, g det gamle liefyr blev sm tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre frurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2 -emissin i frhld til de fregående år. DMI udledte således i 21 i alt 149 CO 2 sm følge af varmefrbruget på Lyngbyvej 1, hvilket er en væsentlig nedgang i frhld til året før, på trds af at energifrbruget på grund af den klde vinter var nget højere end i 29. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget 45 1, ,4 1,2 1,,8,6, ,2 5, I 21 var DMI s varmefrbrug: kwh/medarb. henhldsvis 14,7 kwh/m 2. Den mdsvarende CO 2 -emissin er henhldsvis 488 /medarb. g 11,8 /m 2. CO2-emissin pr. m2 DMI s vandfrbrug faldt i 21 med gdt 5 % i frhld til året før. Vandfrbruget i 21 svarer til en CO 2 -belastning på 7,1. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget 1 35,, , 25, 2, 15, 1, 5,,,7,6,5,4,3,2,1, CO2-emissin pr. m2 I 21 var DMI s vandfrbrug: 6,9 m 3 /medarb. svarende til 23 CO 2 /medarb Genbrug DMI har iværksat en rdning med central indsamling af genbrugspapir, g det er vurderingen at en meget str prcentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbehlderne. Mængden af genbrugspapir er steget fra 5
7 29 til 21, hvilket antageligt især skyldes et stigende papirfrbrug. På trds af den negative effekt i frhld til CO 2 - regnskabet vil DMI verveje hvrledes papirfrbruget kan begrænses i fremtiden. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug , -1, -2, -3, -4, -5, -6, -7, -8, CO2-emissin pr. m2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6-1,8 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2 -belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Opgivelserne viser en betydelig variatin i CO 2 -emissinen ver årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede g tilskudsfinansierede aktiviteter, g kan sm sådan udvise stre årlige udsving. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser 25. 8, , , CO2-emissin pr. flykilmeter DMI udledte i 21 i alt 25 CO 2 sm følge af flyrejser, hvilket svarer til 674 per medarbejder. Der er her tale m en reduktin på gdt 1% i frhld til 29. DMI har i 21 tilskyndet medarbejdere til at benytte tg frem fr fly når dette er muligt. Resultatet har været at antallet af rejste km med tg er næsten tredblet i frhld til 29. Tgrejser benyttes dg frtsat i et meget beskedent mfang g primært i frbindelse med krtere tjenesterejser. CO 2 -belastningen fra tgrejser udgør ca. en 1 prcent af emissinen fra flyrejser, men i mdsætning til flyrejser der kmpenseres via JI/CDM-kreditter belaster tgrejserne DMI s CO 2 -regnskab. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser 3, 9,1 2,5 2, 1,5 1,, ,9,8,7,6,5,4,3,2,1,, CO2-emissin pr. tgkilmeter CO 2 -emissinen fra DMI s tgrejser i 21 beløber sig til i alt 2.456, svarende til 8,1 /medarb. Instituttets taxa-regnskab mfatter lkal-transprt såvel sm transprt i udlandet i frbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kntering af taxa-kørsel er på DMI først sket med virkning fra 1/1 29, g det er derfr ikke muligt at pgøre taxa-frbruget i tidligere år. Nedenstående figur der viser udviklingen ver årene 26 29, mfatter derfr ikke taxa-kørsel. Hvis taxa-kørslen var inkluderet i 21 ville tallet være 32,1 md nu 3,2. Tjenstlig buskørsel frekmmer kun i yderst begrænset mfang (bl.a. frdi instituttet råder ver et antal tjenestebiler), g udgifter hertil bgføres ikke separat. Under alle mstændigheder er CO 2 -belastningen fra denne transprtfrm negligeabel i frhld til de øvrige pster. Nedenstående figur viser CO 2 -emissinen frårsaget af brug af tjenestebiler g medarbejdernes egne biler. Stigningen skyldes primært en øget aktivitet i felten (herunder nyetableringer g drift af det landsdækkende målenet). 6
8 Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt ,,8,6,4,2, CO2-emissin pr. kilmeter CO 2 -emissinen fra biltransprt i 29 svarer til 87,7 /medarb. 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet sm udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. Sm det fremgår af nedenstående figur, synes bestræbelserne på at reducere antallet af flyvetimer at være slået igennem de seneste par år, g vi er nu på det laveste niveau i periden. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af DMI's helikpterflyvning Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet sm et bilag til DMI s årsrapprt, g er sm sådan mfattet af årsrapprtens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis g herunder specielt de knverteringsalgritmer der ligger til grund fr beregningen af CO 2 -ækvivalenter inden fr de frskellige frbrugskategrier. CO 2 -emissinen pr. medarbejder g pr. bygningsareal er eksplicit anført fr regnskabsåret (21), ligesm udviklingen ver årene af disse relative CO 2 -mål er vist i frm af grafer. Elektricitet CO 2 -bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 5 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. 7
9 Fra 1. januar 29 har DMI indgået en kntrakt med EnergiMidt m levering af CO 2 -neutral strøm. Kntrakten der medfører en merudgift fr DMI i frhld til køb af knventinelt prduceret strøm - indebærer at leverandøren frpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm der er prduceret af rene energikilder, hvedsagelig vand- vind-, sleller bienergi. Al den strøm sm DMI har anvendt siden 1. januar 29 er således CO 2 -neutral g bidrager derfr ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning m køb af miljømærket strøm øger efterspørgslen efter vedvarende energi, g understøtter dermed bestræbelserne fr at pbygge en sektr fr vedvarende energi. Opvarmning CO 2 -bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. Vandværksvand CO 2 -bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel ppumpning, distributin, brttransprt g rensning. Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2 -bidrag svarende til 4.1 CO 2 pr. tn papir. Baggrunden fr at genbrugspapir indregnes sm en CO 2 -reduktin, er de stre miljømæssige frdele der er frbundet med indsamling g genanvendelse af papir frem fr at sende dette til frbrænding. Flyrejser CO 2 -bidraget fra flyrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede destinatiner, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. DMI s flyrejser til g fra Grønland indgår i regnskabet sm en skønnet frøgelse af de årlige flyemissiner med 2 %. Denne praksis er anvendt frdi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bkes direkte hs Air Greenland, g derfr ikke kan pgøres helt så præcist sm standardrejserne. Tgrejser CO 2 -bidraget fra tgrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. Biltransprt DMI s klimaregnskab mfatter tre typer af biltransprt (taxa, tjenestebiler g private biler). TAXA CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er beregnet på baggrund af de årligt bgførte taxa-udgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7,5 km pr. 1 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2 -bidraget fra kørsel i tjenestebiler er indregnet med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er fastsat på grundlag af detaljerede kilmeterregnskaber fr samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2 -bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter fastsat på grundlag af den årlige bgførte kilmetergdtgørelse divideret med statens lave takst fr kørselsgdtgørelse 21 (1,9 kr. pr. km). Helikpterflyvning CO 2 -bidraget fra flyvning med helikpter i frbindelse med DMI s is-rekgnsering i Sydgrønland er indregnet med 3,15 CO 2 pr. fuel. Beregningerne fretages på grundlag af bgførte antal flyvetimer med en helikpter af typen AS 35, der ifølge Air Greenland AS bruger 2 liter fuel i timen. 8
10 3.2 CO 2 -resultatpgørelse En nøgletalsversigt fr DMI s CO 2 -emissin de fregående tre år er vist nedenfr. DMI's CO 2 -Regnskab [] Psitiv CO 2 -belastning Køb af CO 2 -kvter vedr. flyvning Øvrige psitive CO 2 -belastninger Psitiv CO 2 -belastning i alt Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksmheden Elektricitet, vand g varme Affald til genbrug (papir) Klimabelastning fra virksmheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Tg Taxa bil g bus mv Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder Klimabelastning ved helikpterbaseret is-rekgnscering Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder i alt Negativ CO 2 -belastning i alt CO 2 -Resultat () Såvel ttaler sm subttaler i venstående skema er retvisende, men sm følge af afrundinger, er der en afvigelse på sidste decimal i frhld til sumtallene. 9
11 BILAG A Regnskabsdata samt budget 211 Grunddata Faktr Enhed Budget 211 Ansatte, antal Huslejeareal, m Elektricitetsfrbrug, MWh Prduktinsstrøm Bygningsstrøm Samlet elektricitetsfrbrug CO2-emissin Vandfrbrug, m CO2-emissin 3, Fjernvarme, MWh CO2-emissin Oliefyr, 1 l (svarende til MWh) CO2-emissin 2, Papir til genbrug, CO2-emissin -4, Flyrejser, km CO2-emissin Køb af CO2-kvter Tgrejser, km CO2-emissin Tjenestebiler, km CO2-emissin, Private biler, kr. (kilmetergdtgørelse) Private biler, km 1,9 kr. pr. km CO2-emissin, Taxa, kr Taxa, km 13,3333 kr. pr. km CO2-emissin, Virksmhedsspecifikke CO2-belastninger Is-rekgnscering, helikptertimer CO2-emissin Graddage nrmalår: Ttal Ttal Ttal pr. ansat 6,6 6,3 5,9 1,5 1,1 1, Ttal pr. huslejeareal
2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012
2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2012 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning
Læs mere2013 Klimaregnskab. Bilag III til DMI s årsrapport 2013
2013 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2013 1 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning
Læs mere2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011
211 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 211 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra
Læs mereDMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010
DMI s klimaregnskab for 29 Bilag til DMI s årsrapport 29 Version 31. maj 21 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fokusområder 2. Analyser og rapportering
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereGodkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag
Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet
Læs mereEffektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking
Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:
Læs mereEnergistyrelsens KlimaregnsKab 2013
Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
Læs mereEnergirådgivning/tjekliste for KLIMA+ virksomheder
Energirådgivning/tjekliste fr KLIMA+ virksmheder Butik Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereEffektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016
Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen
Læs mereEnergirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder
Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder butik Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereJ&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv
J&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv Telefn: +45 44 68 07 77 Internet: www.jeel.dk & J E Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereVedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft
Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereSÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING:
SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING: En investering, der hurtigt tjener sig ind Hurtigt verblik: Sænk jeres driftsmkstninger på ventilatin Krt frtalt pnår du disse øknmiske frdele
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereMBBL's totaløkonomiværktøj i praksis
Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs mereEnergirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder
Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereSundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen
Læs mereBeskæftigelse og Uddannelse
Beskæftigelse g Uddannelse - Vurdering Hlder det krrigerede budget? Nej der frventes et merfrbrug på 14,6 mi. kr. før mplaceringer. Det frventede merfrbrug frdeler sig med 13,3 mi. kr. på plitikmrådet
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereKommunalbestyrelsen_ Kommunalbestyrelsens mødesal
Referat Mødetidspunkt: 19:00 Mødested: Kmmunalbestyrelsens mødesal Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Brian Hlm, Karsten Skawb-Jensen, Pernille Høxbr g Mette Bang Larsen havde meldt frfald. I stedet
Læs mereVirksomhedernes samarbejde med jobcentret - og tilfredshed med jobcentrenes indsats
Hrsens Virksmhedernes samarbejde med jbcentret - g tilfredshed med jbcentrenes indsats Hrsens Kmmune - Efteråret 2017 JOBCENTER HORSENS 1 Virksmhedernes samarbejde med jbcentrene - Hrsens efteråret 2017
Læs mereHvad en klimaaftale i København skal indeholde
Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), 7-18. december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker
Læs mereMidtvejsevaluering. af forsøget med at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Februar
Februar 2014 Midtvejsevaluering af frsøget med at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdningerne i Randers Kmmune 1. Indledning Fra plitisk side har der været et ønske m at undersøge, hvrvidt den nuværende
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereMaj 2019 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 50 ÅR. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech
Maj 219 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 5 ÅR Analyse udarbejdet af Senirøknm Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Glbaliseringen har været en markant løftestang
Læs mereBeskrivelse af dataområdet I dette notat præsenteres afgrænsede data vedr. opfølgning efter fødslen for mor og barn.
Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 30. marts 2012 Ntat Data
Læs mereVejledning til kulturaftaler
Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB
ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereFørskoletilbud og rullende skolestart
Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter
Læs mereProjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!
NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereVejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.
VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics
FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN
Læs mereCVD Orientering Januar 2019
Målgruppe fr Specialambulatrium MOPS/afd M. Specialambulatriet mdtager patienter med krnisk psyktisk lidelse eller tilbagevendende stfudløste psykser kmbineret med et kmpliceret misbrug. Patienter med
Læs mereKlimaregnskab 2010. Energistyrelsen
Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...
Læs mereBiogasproduktion i Tyskland
Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer
Læs mereUdvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter
Nævnenes Hus Udvikling af kvalitet, effektivitet g service gennem aktiv invlvering af interessenter Senest pdateret: 12.06.2019 Indledning Nævnenes Hus sekretariatsbetjener uafhængige klagenævn, så der
Læs mereBeskæftigelsesgrader september 2007
Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr
Læs mereLÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk
Tlf.: 99 89 1400 saeby@bd.dk www.bd.dk BDO Statsautriseret Sæbygårdvej 25 DK-9300 Sæby CVR-nr. 20 22 26 70 revisinsaktieselskab LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT 2014 la t g gdkendt på e eralfrsamling, CVR-NR.
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereOrganisering af bygningsdriften på 8000C
Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereAt der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.
BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges
Læs mereNyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job
Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereEurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014
Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne
Læs mereSG Huset. Årsregnskab for året 201 7
Svendbrg Kmmune Den selvejende institutin. SG Huset Årsregnskab fr året 201 7 Side 1 af 13 ID Svendbrg Indhldsfrtegnelse Side Påtegninger Ledelsens påtegning Bestyrelsens påtegning Den uafhængige revisrs
Læs mereI det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.
3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)
Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg
Læs mereRegional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.
Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning
Læs merePolitik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud
Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.
Læs mereTeknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014
Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse
Læs mereIndstilling. Nyt storkøkken til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - forøget anskaffelsessum. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed g Omsrg Den 18. juli 2007 Århus Kmmune Bygningsafdelingen Sundhed g Omsrg Nyt strkøkken til Magistratsafdelingen fr Sundhed g Omsrg - frøget anskaffelsessum
Læs mereAftale om ny struktur for statsforvaltningerne
9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen
Læs mereKommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark
Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen
Læs mereHøring over udkast til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække J nr
Dat 22. ktber 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center fr Ressurcer, Jura Email: jura@naturerhverv.dk Høring ver udkast til Lv m ændring af lv m jrdbrugets anvendelse af gødning g m plantedække J
Læs mereRegional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.
Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede
Læs mereVejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling
Inspiratinsntat nr. 7b til arbejdet i MED-Hvedudvalg 2.11.2009 Vejledning m retningslinje fr persnaleplitiske vilkår ved mstilling Anbefalinger Kravet m en prcedureretningslinje fr mstilling, herunder
Læs mereData vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark
Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 29. maj 2012 Ntat Data
Læs mereEPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.
VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:
Læs mereUdtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen
Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin
Læs mereGuide til valg af opmålingsmetode
Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det
Læs mere- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet
Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,
Læs mereNotat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet
Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk
Læs mereFÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG
FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG Servicedirektivet giver frbrugerne større valgmuligheder, mere valuta fr pengene g lettere adgang til serviceydelser i hele EU HVORFOR
Læs mereAnnoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven
Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer
Læs mereN O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr
Klima-, Energi- g Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 334 Offentligt N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Effektvurdering af ecdesign- g energimærkningskrav fr prdukter Energistyrelsen
Læs mereCSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen
CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen kncernen Der arbejdes aktivt fr at skabe et sikkert g sundt arbejdsmiljø fr medarbejderne i kncernen g samtidig er det hensigten at minimere belastningen af miljøet
Læs mereRapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune
Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3
Læs mereMode i KKR Similand den ö. Dagsordenens punkt2. 3.a. /2 LLAN D
1 Mde i KKR Similand den 6113-201ö NOTAT 4). Dagsrdenens punkt2. 3.a. /2 LLAN D 9 Til: K 1.7 Ntat vedr. tillægsydelser i Regin Sjælland på det specialiserede scialmråde i. Indledning Styregruppen fr rammeaftalen
Læs mereBankNordik når milepæl i 2016
Årsregnskabsmeddelelse 27. februar 2017 BankNrdik når milepæl i Hvedpunkter fra BankNrdiks årsrapprt fr : (Medmindre andet er anført, er nedenstående tal krrigeret fr de fraslgte aktiviteter i frsikringsselskabet
Læs mere1 Baggrund og sammenfatning
Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning
Læs mereOrganisering af sygeplejen og nathjemmehjælp Tilbagemelding fra arbejdsgruppen
Organisering af sygeplejen g nathjemmehjælp Tilbagemelding fra arbejdsgruppen Kmmissriets spørgsmål 1: Hvrdan skal sygeplejen rganiseres, når sygepleje skal udføres i henhld til prfilerne fr henhldsvis
Læs mereIT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereHandleplan for de fire forureninger i Grindsted by
Område: Reginal Udvikling Udarbejdet af: Trine Krsgaard / Mette Christphersen Afdeling: Jrdfrurening E-mail: Trine.Krsgaard@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 07/7173 Telefn: 76631560 / 76631939 Dat: 3. juni
Læs mereI projektforslaget er angivet, at der etableres adgang fra Fynsgade til mellemste og nederste dæk samt fra Sjællandsgade til det øverste
Ntat Dat: juni 2009 Kpi til: Planmrådet, Trafik g Veje Emne: De trafikale frhld ved mdannelse - frtætning - af Vendersgade-karreen i Vibrg Teknik & Miljø Trafik g Veje Dat: 11. juni 2009 Sagsnr.: 2009/29471
Læs mereVaretagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter
MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns
Læs mereDen overordnede anbefaling fra Oxford Researchs analyse er: skab forudsætninger for bosætning i form af job og uddannelse.
ANALYSER BILAG TIL BOSÆTNINGSSTRATEGI DEL 2 Dette bilag til strategien består af 7 selvstændige dele, hvr der redegøres fr baggrund, analyser, frskning, indsatser, tilgrænsende indsatser, kmmunens frtrin
Læs mereIndflydelse på budgettet i regionerne
Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige
Læs mere