Kærgaard plantage. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Indhold

Transkript

1 Nr. 23 Juni 2009 Kærgaard plantage Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det 2 4 Indhold Kærgaard plantage Det er svært at spå med COWI bliver det nemmere Varme fra jordens indre skal opvarme Sønderborg Nyt erhvervsbyggeri sætter lokal rekord Hvorfor ansætte, når du kan låne... Har du tjek på sikkerheden? Nu kommer eksperterne til Esbjerg Vil du ændre din adresse, tilmelde eller framelde dig nyhedsbrevet kan du klikke ind på: fagligenyhedsbreve 3 Indstik Under klitterne i et af landets mest naturskønne områder, ligger en forureningsudfordring af de helt store. Opgaven i Kærgaard Klitplantage begyndte i 2008 med opgravning af den værst forurenede jord, og nu er næste fase indledt. Grundvandet under grube 1 og 2 skal renses, og COWI hjælper til igen. I Kærgaard Klitplantage ved Vesterhavet ligger en af Danmarks mest omfattende og komplekse forureninger. Forureningen stammer fra det tidligere Grindstedværk, der i perioden deponerede op mod m³ spildevand fra værkets produktion af vitaminer og lægemidler. Spildevandet indeholdt store mængder af kemikalier, herunder klorerede opløsningsmidler, medicinske restprodukter og tungmetaller, som blev deponeret i gruber under klitterne meter fra kysten. Deponeringen medførte kraftig forurening af jord og grundvand under gruberne, hvorfra forureningen er spredt med grundvandet ud mod Vesterhavet. For at forbedre forholdene for ophold i klitterne og på stranden har Region Syddanmark og Miljøstyrelsen iværksat en faseopdelt oprensningsproces, hvor næste fase er at finde den bedst egnede metode til oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i plantagen. Samarbejde med konkurrenten Region Syddanmark og Miljøstyrelsen har netop udpeget det projekthold, der skal gennemføre metodeudvikling for oprensning af den kraftige grundvandsforurening under klitterne i Kærgaard Plantage. COWI er med på det vindende projekthold sammen med Rambøll og de to amerikanske firmaer, GeoSyntec og ISOTEC. Opgaven med udvikling af en metode til oprensning af den kraftige forurening under Kærgaard Plantage er en af Danmarks mest spændende opgaver inden for jord og grundvandsområdet i nyere tid, og opgavens kompleksitet har resulteret i, at COWI og Rambøll, der jo traditionelt set konkurrerer om opgaverne begge har set fordelene i at kombinere de to organisationers viden for at vinde denne strategisk vigtige opgave, fortæller Lars Nissen fra COWI. Ekspertviden på opgaven Der er flere grunde til, at COWI er med på projekt- fortsættes

2 fortsat 2 holdet. COWI har tidligere udarbejdet et detaljeret projektkatalog med gennemgang og vurdering af mulige afværgestrategier til oprensning af den komplekse forurening. Desuden har vi gennemført omfattende kortlægningsundersøgelser af forureningen under plantagen. Og så kan COWI mønstre et stærkt team af eksperter, som tilmed er en del af en meget stor vidensorganisation med tradition for tværfaglige arbejdsprocesser, fortæller Lars Nissen videre. Nye teknikker i pilotforsøg Opgaven omfatter tre pilotforsøg til afprøvning af oprensningsteknikker, som kan fjerne forureningen i grundvandet under klitterne. Der gennemføres som udgangspunkt to feltforsøg, hvor der tilsættes to forskellige kemikalier til grundvandet. De kemiske forsøg omfatter oprensning med stofferne persulfat og fentons reagens, som er kraftige oxidationsmidler, der nedbryder forureningen til uskadelige stoffer. Metoderne er nye i dansk sammenhæng, og navnlig i forhold til persulfat er det første gang, at denne teknik anvendes i Danmark. Derfor løses opgaven med hjælp fra de amerikanske specialister. Det tredje pilotforsøg omfatter laboratorieforsøg og modellering af en termisk oprensning. Projektholdet har desuden foreslået en fjerde alternativ metode, som er en biologisk nedbrydning af forureningen. I første omgang gennemføres laboratorieforsøg med denne metode. Når resultaterne af disse laboratorieforsøg foreligger, træffer Region Syddanmark beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres pilotforsøg med denne metode i stedet for en af de 2 kemiske metoder. Lars Nissen, lns@cowi.dk Det er svært at spå med COWI bliver det nemmere Det nationale mål for CO 2 -reduktion hedder 20 % i Men hvor meget reduktion skal hver enkelt kommune så bidrage med. Dét regnestykke har kun få kommuner hidtil givet sig i kast med. En af dem er Odense Kommune. I første omgang handler det om en prognose for situationen frem til Hvis vi ikke gør noget, hvad sker der så? Meget forenklet er det spørgsmålet bag det initiativ som Odense Kommune nu har sat i gang. Målet er at finde ud af, hvor meget CO 2, der udledes fra kommunen i 2025, baseret på en fremskrivning af data fra Og det er her COWI kommer ind i billedet. Og den såkaldte CO 2- beregner er kernen i projektet. DMU og COWI har udviklet en CO 2- beregner til kommunerne, og det er den vi bruger til at beregne Odense Kommunes emissioner i Med dette udgangspunkt vurderer vi i samarbejde med kommunens fagpersoner hvordan emissionerne vil udvikle sig frem til Dermed får kommunen overblik over situationen fremover, og et stærkt beslutningsgrundlag i forhold til senere at vælge de indsatser, der skal til for at nå målet, fortæller projektleder Helene Sneftrup Fleischer fra COWI. Hos COWI har vi stor viden om emnet på det nationale plan fra vores arbejde for ministerier og styrelser. Vi ved meget om de ting, som påvirker fremskrivningen. For eksempel kender vi de nationale og internationale reguleringer på området og endelig ved vi en hel del om de teknologiske og aktivitetsmæssige bidrag til CO 2- emissionerne. Tilsammen betyder det, at vi kan lave en fremskrivning som holder. Og den slags interesserer ikke kun kommunen, men også de private aktører, som el-selskaber, varmeforsyninger osv. Opgaven for Odense Kommune er endnu et godt eksempel på COWIs interne, tværfaglige processer, og på videndeling med kunderne. For eksempel betyder COWIs arbejde med klimaplaner for Århus og Københavns Kommune, at der er sat et team til Odense Kommune, der samlet set stiller med stor viden. Ikke kun for den aktuelle opgave med fremskrivning af CO 2- emission, men også hvis man i Odense ønsker at fortsætte samarbejdet med COWI omkring en egentlig klimaplan. Vi er efterhånden et helt hold hos COWI som arbejder med klimaområdet. Vi er individuelt set eksperter på hvert vores felt, og tilsammen kan vi derfor rådgive hele vejen rundt. Og det er jo netop det, der er pointen når vi taler klima at det handler om at reducere på flere steder for at nå det samlede mål, fortæller Claus Werner Nielsen fra COWI, der har hjulpet bl.a. Århus Kommune med deres klimaplan. Claus Werner Nielsen, cwn@cowi.dk Helene Sneftrup Fleischer, hsf@cowi.dk Hvor kommer CO 2 fra? Der er grundlæggende tre hovedgrupper, når vi taler om kilder til CO 2- emission. El og varme, trafik samt diverse - gruppen med industri, landbrug, affaldshåndtering, opløsningsmidler, spildevand mm.

3 Varme fra jordens indre skal opvarme Sønderborg Om alt går vel, vil Sønderborg fra 2012 få dækket en tredjedel af sit fjernvarmebehov med geotermi varme fra undergrunden. Det vil årligt spare kommunen for udledning af ton CO2. COWI er rådgiver på overfladeanlægget. To kilometer under Sønderborg er vandet så varmt, at det kan erstatte en tredjedel af Sønderborgs fjernvarmebehov. Sønderborg Fjernvarme og DONG Energy har derfor indgået et samarbejde om at udnytte denne varme i et såkaldt geotermisk anlæg, der kobles til fjernvarmesystemet. COWI er rådgiver på overfladeanlægget, hvilket bl.a. omfatter detailprojektering af anlægget, byggeledelse og bistand i forbindelse med test og idriftsættelse. varme på ny ved at bore et andet hul tæt på. 3 Dækker en tredjedel af Sønderborgs fjernvarme Projektleder i COWI Niels Otto Clausen forklarer princippet bag anlægget: Det 63 C varme vand hentes op og varmes yderligere op til 80 C ved hjælp af varmepumper, der drives af varme fra enten det eksisterende affaldsfyrede kraftvarmeværk eller et nyt biomassefyret kedelanlæg. Det geotermiske vand vil efter at have afgivet sin varme til fjernvarmesystemet blive ledt tilbage til undergrunden gennem en skråboring, der ender cirka en kilometer fra produktionsboringen. Vandet har da en temperatur på 11 C. Selve anlægget vil have en kapacitet på 29 MW varme, hvoraf 16 MW stammer fra den geotermiske energi og 13 MW fra drivenergien til varmepumperne. Det geotermiske anlæg skal erstatte anvendelsen af naturgas på Sønderborg Kraftvarmeværk og dermed både reducere udslippet af drivhusgasser med ton og dække en tredjedel af varmeproduktionen fra Sønderborg Fjernvarme. Test af boringer er afgørende for realisering Om alt går vel, kan kommunens borgere nyde godt af varmen fra jordens indre i slutningen af 2011 og således ifølge Sønderborg Fjernvarme mere end halvere CO 2 -udslippet i forbindelse med fjernvarmeproduktionen. Forudsætningen for, at anlægget bliver til noget er, at test af de to boringer, der vil blive foretaget i efteråret 2009, bekræfter, hvad de seismiske undersøgelser har vist. Nemlig at der befinder sig et stort vandreservoir to kilometer nede i jorden ved Spang, tre kilometer fra Sønderborg Kraftvarmeværk. Hvis forudsætningerne holder, vil geotermianlægget kunne levere varme i mindst 25 år, siger Niels Otto Clausen og forklarer: Processen med at lede det afkølede vand tilbage til undergrunden køler langsomt reservoiret, hvorfor det efter 30 år ikke kan udnyttes med samme effekt. Man kan dog udnytte jordens Geotermi er et uudnyttet potentiale i Danmark Geotermi udgør stadig et uudnyttet potentiale i Danmark. Indtil videre findes der kun to geotermiske anlæg: Et demonstrationsanlæg på Amager i tilknytning til Amagerværket, med en kapacitet, der svarer til varmeforsyning til husstande, og et anlæg i Thisted, som leverer varme svarende til det årlige fjernvarmeforbrug i et par tusinde parcelhuse Ifølge GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) er Københavnsområdet, Sjælland, Sønderjylland og store dele af Nordjylland geotermisk interessante områder. Geotermisk varme stammer fra naturlige radioaktive processer Geotermisk varme dannes som følge af radioaktivt henfald af grundstofferne uran, thorium og kalium. Herved frigives der energi, der både opvarmer jordens indre og danner strømbevægelser, som bl.a. får kontinenterne til at bevæge sig. Varmen strømmer derfor uafbrudt ud mod jordoverfladen. (Kilde: GEUS) Niels Otto Clausen, nlc@cowi.dk

4 Nyt erhvervsbyggeri sætter lokal rekord Nordisk Dæk Imports nye byggeri betyder, at det samlede areal under tag nu svarer til omfanget af 100 parcelhusgrunde. Med de nye kvadratmeter har virksomheden fået plads til en halv million dæk på det store lager. Nordisk Dæk Import er med sine 750 ansatte en af Region Syds store virksomheder. Benny og Betty Kristensen grundlagde firmaet i 1970, og det er stadig familien, der står for ejerskabet, med sønnerne René og Kenneth samt datteren Anja som medejere. Det begyndte i sin tid med salg og montering af dæk, og siden har Nordisk Dæk Import udviklet sig til at være en international koncern med selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. Alle aktiviteter i Europa styres fra hovedkvarteret i Brørup. Og det er her, de eksisterende kvadratmeter nu er udvidet med yderligere. Stort, også i regional målestok Vi begyndte projekteringen i september 2007, så også efter vores målestok er der tale om et stort og markant projekt i vores region. Foruden mere plads til endnu flere dæk, har kunden også fået et helt nyt fragtcenter, som er med til at øge virk- somhedens effektivitet fremover. Og de mange medarbejdere kan også glæde sig over en ny kantine samt nye kontorfaciliteter, fortæller kontorleder hos COWI i Esbjerg, Svend Aage Christensen. Byggeriet er tilmed forberedt til endnu mere udvidelse, når behovet opstår for mere lagerkapacitet. Men allerede med de kvadratmeter har Nordisk Dæk Import rekorden blandt virksomheder i den nye Vejen Kommune. Svend Aage Christensen, sc@cowi.dk Hvad har COWI har lavet for Nordisk Dæk Import? COWI har stået for projektering af anlægsarbejder i form af jordudskiftning, belægninger og ledningsanlæg, samt strategisk miljøplanlægning (SMV) i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for etablering af højlager. COWI har også stået for projektering af konstruktioner, VVS og sprinkleranlæg. Arkitekt på det nye byggeri er Poul Erik Hansen, Rødding. COWI Vejle Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf , Fax Kontorleder: Niels-Jørgen Skov COWI Odense Odensevej 95, 5260 Odense S Tlf , Fax Kontorleder: John Dyrlund Redaktion: Regionsdirektør John Dyrlund COWI Kolding Jupitervej 6, 6000 Kolding Tlf , Fax Kontorleder: Søren Eckhoff COWI Esbjerg Stormgade 2, 6700 Esbjerg Tlf , Fax Kontorleder: Sv. Aage Christensen Grafik: Kim A. Hansen COWI Aabenraa Møllemærsk 29, 6200 Aabenraa Tlf , Fax Kontorleder: Søren Eckhoff COWI Svendborg Fåborgvej 65A, 5700 Svendborg Tlf , Fax Kontorleder: Michael Lambertsen Oplag: 2.500

5 Hvorfor ansætte, når du kan låne... med flere fordele Har du et projekt, som kræver flere ressourcer til organisationen, er det ikke sikkert, du behøver at ansætte nye medarbejdere. Du kan også låne medarbejdere hos COWI. Hos Vejdirektoratet arbejder civilingeniør Lilja Karlsdottir fra COWI på en fem måneders kontrakt. Konceptet giver fleksibilitet, og fuld fokus på projektet fra dag ét. Der er nemlig mange fordele ved konceptet. For det første er formen fleksibel. Lånet kan tilpasses projektets tidskrav uafhængigt af de sædvanlige 37 timer om ugen for en fastansat. Desuden slipper virksomheden for en lang ansættelsesprocedure, noget som mange ledere betragter som en ekstraordinær opgave, der kommer oven i dagens øvrige opgaver. Og hos COWI gør vi det ofte sådan, at kontrakten kan forlænges, hvis projektet udvikler sig eller tager længere tid end først antaget, og dermed giver konceptet endnu mere fleksibilitet for kunden, fortæller Lilja Karlsdottir fra COWI. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg skal være mere udadvendt jeg har jo fået endnu flere kolleger. Men omvendt behøver jeg heller ikke socialisere lige så meget, som en ny medarbejder, der skal være en del af en organisation i årevis. Derfor fokuserer jeg hurtigere på opgaven, faktisk fra første dag, siger Lilja Karlsdottir. Lilja Gudridur Karlsdottir, likr@cowi.dk Har din virksomhed brug for flere ressourcer til et kommende projekt, så tal med regionsdirektør John Dyrlund om mulighederne for at låne en medarbejder midlertidigt hos COWI. John Dyrlund kan kontaktes på jd@cowi.dk Hos Vejcenter Øst i Skanderborg, er man for tiden i gang med at databehandle resultatet af trafiktællinger. Et stort projekt, som i en periode kræver ekstra ressourcer. Men i stedet for at ansætte en ny medarbejder, har Vejcenter Øst lånt en medarbejder midlertidigt hos COWI i Vejle. Smidig ansættelse og klart fokus Lilja Karlsdottir arbejder til daglig med trafikmodeller hos COWI i Vejle, men tre dage om ugen i seks måneder møder hun hos Vejcenter Øst. Et koncept, som især stat og kommuner bruger i forbindelse med store periodiske projekter, som f.eks. broer og andre store trafikanlæg. Men princippet med at låne en medarbejder burde også interessere langt flere private virksomheder.

6 Har du tjek på sikkerheden? Nu kommer eksperterne til Esbjerg Hvad er en risikogruppe? Det er et særligt team af eksperter hos COWI, der hjælper virksomheder med identificering og analyse af mulige uheldsscenarier i forbindelse med håndtering af farlige stoffer og tilknyttede processer. Fire risikoanalytikere flyttes nu til COWIs kontor i Esbjerg og dermed tæt på offshorekunderne på de kanter. Der findes arbejdspladser, som er farligere end andre og derfor kræver særligt fokus på de risici, der findes i hverdagen. Det kan være de stoffer, som virksomheden arbejder med eller de processer, som produktionen omfatter. Den slags findes der love og bekendtgørelser for. Det handler ikke bare om at identificere risikoen, men også om at opstille scenarier for en ulykkes forløb, omfang og eventuelle udbedring. Risiokovurdering og konsekvens Vi har gennem årene hjulpet mange virksomheder med at få styr på den samlede risikovurdering, som er baseret på analyse af de enkelte uheldsscenarier i forhold til især person- og miljøskader. Og derefter kan vi beregne konsekvenserne, hvis uheldet er ude alt sammen vigtige informationer i relation til indretning af virksomheden, processerne og i sidste ende beredskabet samt myndighedsaccept, fortæller risikoanalytiker og kemiingeniør Finn Pedersen fra COWI. Vi udfører opgaver for mange typer virksomheder, hvor hverdagen kræver særlig omhu i forhold til sikkerheden. Blandt vores kunder er DONG og Mærsk samt andre inden for offshore-sektoren. Derfor har vi nu besluttet, at fire af os med ekspertise inden for risikovurdering skifter rammerne i Lyngby ud med COWIs kontor i Esbjerg, hvor vi fra 1. juni etablerer en særlig gruppe, der både hjælper offshorekunderne, men også vil være tættere på onshore-kunderne i Jylland og på Fyn, siger Finn Pedersen. Finn Pedersen, fpn@cowi.dk Fra 1. juni 2009 etablerer COWI en særlig gruppe af risikoanalytikere i Esbjerg. Holdet består af Per Filskov, Najwa Hajaj, Kamrul Islam og Finn Pedersen. Du kan kontakte Finn Pedersen på tlf , hvis du vil vide mere.