Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4
|
|
- Bertha Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG
2 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
3 Forslag til kursusprogram Kursusdag 4: Hvordan kan Marte Meo-metoden hjælpe til nærværende kommunikation? Tema Marte Meo Metoden. Formål Formålet med dagen er at give kursisterne en indføring i Marte Meo-metodens teori og praksis, samt at planlægge indholdet og det praktiske omkring de videooptagelser, som en del af kursisterne skal indgå i sammen med deres demensramte pårørende. Læringsmål At kursisterne oplever, at de får en begyndende indsigt i, hvordan Marte Meo-metoden kan anvendes i deres egen hverdag med deres demensramte pårørende. At kursisterne får en oplevelse af, at de får en begyndende indsigt i, hvordan afvikling af færdigheder hos personer med demens fordrer nye måder for samspil og kommunikation. At kursisterne får en oplevelse af, at de tre første kursusdages teori bliver koblet til og synliggjort gennem visning af videoklip og anvendelse af de fem Marte Meo-principper At kursisterne føler sig trygge ved og klædt på til at indgå i videooptagelserne, som udgør indholdet på kursusdag 5 og 7. Varighed 3 timer. Emner Siden sidst og opfølgning på sidste kursusdag(e) Meget kort resumé af kursets teoridel fra kursusdag 1, 2 og 3 Præsentation af Marte Meo-metoden Præsentation af Daniel Sterns teori om selvfornemmelser og relateringsdomæner Kobling af teori om selvfornemmelser og relateringsdomæner med Barry Reisbergs teori om retrogenese med de syv demensstadier Planlægning af indhold og det praktiske i forbindelse med videooptagelserne Afrunding af dagen Indhold og metode Det meget korte resumé fra kursusdag 1, 2, og 3 bruges som optakt til Marte Meo-metoden med et budskab om, at anvendelse af de fem Marte Meo-principper kan muliggøre at mødet, kommunikationen og samværet med personen med demens kan blive personorienteret og tage udgangspunkt i den enkeltes aktuelle funktionsniveau. De fem Marte Meo-principper præsenteres teoretisk og illustreres primært gennem videoklip. Daniel Sterns teori om selvfornemmelser og relateringsdomæner kobles til Barry Reisbergs teori om retrogenese med de syv demensstadier. Denne kobling kan give en forståelse af, hvilke emotionelle, kognitive og praktiske funktioner samt færdigheder den demensramte person afvikler til. Samtidig giver den et bud på de elementer, som samvær og samspil skal indeholde for, at den demensramte kan opretholde en positiv oplevelse af selvværd og identitet. Teorien om selvfornemmelser og relateringsdomæner kan være svær for kursisterne at forstå. Teorien
4 skal derfor præsenteres meget enkelt og med hovedvægten på at tale om forskellige måder at være sammen på, og de elementer i samværet, som knytter sig til det aktuelle relateringsdomæne. Det indholdsmæssige og praktiske omkring videooptagelserne planlægges. Denne planlægning kan være tidskrævende, da det kan være svært for kursisterne at vælge en situation, som de ønsker at blive videooptaget i sammen med deres demensramte pårørende. Det kan kræve en del vejledning, og der kan i denne proces trækkes på kursisternes arbejde med meningsfyldte aktiviteter fra kursusdag 3. Der kan også være en vis nervøsitet og usikkerhed i forhold til at lade sig videooptage, hvilket der må gives plads til. For også at aktivere de kursister, som ikke skal indgå i videooptagelserne, gives de en opgave til brug på enten kursusdag 5 eller 7, hvor de skal beskrive en situation, som kan analyseres ud fra Marte Meometoden.
5 Eksempel på tidsplan Varighed Emne Form Undervisningsmaterialer 20 minutter Siden sidst og opfølgning fra sidste kursusdag (e) 40 minutter Kort resumé af teorierne Præsentation af Marte Meo-metoden Præsentation af teori om relateringsdomæner Visning af videoklip Styret runde og dialog Veksler mellem oplæg, visning af videoklip og dialog Videoklip 1, 2, 8 og 9 kan anvendes til præsentation af de fem Marte Meo-principper og kursets øvrige teoridel. 25 minutter Pause 30 minutter Fortsat: Præsentation af Marte Meo-metoden Præsentation af teori om relateringsdomæner Visning af videoklip Veksler mellem oplæg, visning af videoklip og dialog Videoklip 3, 4 og 5 kan anvendes til præsentation af Marte Meometoden og dens anvendelse i forbindelse med samspil og kommunikation. 10 minutter Pause 45 minutter Planlægning af indhold og det praktiske omkring videooptagelserne Introduktion til opgave til de kursister, som ikke videooptages Oplæg og vejledning Plan for 1. videooptagelse for den enkelte kursist. Opgave til de kursister, som ikke deltager i videooptagelserne. Der er to udgaver af denne opgave; en til ægtefæller og en til voksne børn. 10 minutter Afrunding af dagen Styret runde og dialog
6 Oversigt over litteratur på kursusdag 4, 5 og 7 Kursusdag Litteraturhenvisninger Kursusdag 4, 5 og 7 Daniel Sterns teori om selvfornemmelser og relateringsdomæner Eide, T., & Eide, H. (2007). Kommunikation i praksis: relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Århus: Klim. Kapitel 5: Relationsteorier, s Gullestrup, L. (2005). At blive et med sig selv. Frederiksberg C: Forlaget Frydenlund. Mortensen, K.M. (2001). Fra neuroser til relationsforstyrrelse. København: Forlaget Gyldendal. Reisberg, B. et al. (1999). Towards a Science of Alzheimers Disease Management: A Model Based upon current knowledge of Retrogenesis. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. Hvordan kan Marte Meo Metoden hjælpe til nærværende kommunikation? Aarts, M. (2000). Marte Meo Grundbog. Harderwijk Holland: Aarts productions. Klingberg, T. og Bakke L (2011). Se hvad der sker. Fænø Lighthouse Projects. Nors, A., Ottesen A. M. & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT Universitetet. Miller, T. og Scholdager, H. (2012). Evalueringsrapport. Nærværende kommunikation og samvær. Nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige. Aalborg: Videncenter for evaluering i praksis CEPRA, University College Nordjylland Ottesen, A. M. (2009). Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Ottesen, A. M. & Weberskov, B. (2007). Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Roug, P. (2003): Marte Meo I praksis. Bedre samspil ved egen kraft. København: Nordisk Forlag. Sundhedsstyrelsen (2016). Tema om Marte Meo Metoden. Lokaliseret på Sørensen, J. B. (2000). Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Sørensen, J. B. (2002). Marte Meo Metodens teori og praksis. Aarhus: Forlaget Systime.
7 Oversigt over undervisningsmateriale til kursusdag 4 Kursusdag Undervisningsmateriale Kursusdag 4 Videoklip 1, 2, 8 og 9 Kan anvendes til præsentation af de 5 Marte Meo principper og kursets øvrige teoridel. Videoklip 3, 4 og 5 Kan anvendes til præsentation af Marte Meo Metoden og dens anvendelse i forbindelse med samspil og kommunikation Plan for 1. videooptagelse for den enkelte kursist. Skemaet anvendes til at få nedskrevet hvilke aftaler, der konkret bliver indgået i forbindelse med, at kursisten skal have videooptaget en situation sammen med sin demensramte pårørende. Det hjælper kursisten med at få overblik over det, der skal foregå. Skema til opgaven for de deltagere, der ikke videooptages (ægtefælle). Skema til opgaven for de deltagere, der ikke videooptages (voksne børn). Skemaet anvendes til de kursister, der ikke deltager i videooptagelserne. Opgaven går ud på, at de skal beskrive en situation, som kan analyseres ud fra Marte Meo Metoden.
8 Videoklip 1 Videoklippet kan findes på DVD til Demens den anden frekvens under temaet De små ting og under undertemaet Om at gøre noget sammen i tidsintervallet Varighed ca. 1 minut. Klippet viser mor og datter, Agnes og Jørga, i et samspil, hvor de sammen sætter blomster i vand. Klippet bliver i det følgende beskrevet og analyseret ud fra kursets teoridel og er delt op i temaerne: De 5 A-er, de 5 psykosociale behov, de 12 positive interaktionsformer, de 5 Marte Meo principper samt selvfornemmelser og relateringsdomæner. I dette videoklip er aktiviteten det centrale i samværet og positiv ledelse bliver en vigtig del af samværet. Beskrivelse og analyse af klippet i forhold til de fem A er: Hos Agnes ses afasi og amnesi. Hun bruger ikke mange ord i samspillet, og de ord, som Jørga bruger, er mest med til at skabe positiv stemning, rytme og struktur selve sprogets betydningsmæssige indhold forstår Agnes formentlig ikke. Umiddelbart vil Agnes ikke kunne huske sin have, men blomsterne kan være med til at bringe minderne tilbage. Agnes kan formentlig sagtens genkende blomster (og har dermed ikke agnosi i forhold hertil), men p.g.a. apraksi er hun ikke længere i stand til at udføre en målrettet handling. Hun er som udgangspunkt ikke i stand til at sætte blomster i vand alene, men kan mestre færdigheden gennem guidning og et positivt samspil, hvor samspillets emotionelle kvaliteter vægtes højt. Beskrivelse og analyse af klippet i forhold til de fem psykosociale behov: Livskvalitet er bl.a. at leve i en verden, hvor betydninger deles og hvor det, man selv bidrager med, tages alvorligt af andre. Agnes har altid været meget glad for blomster og de blomster, som Jørga har med, er fra Agnes egen have. Herigennem bruges livshistorien til at styrke identitet, og den positive måde at være sammen på giver en oplevelse af tilknytning og inklusion altså at høre til i en verden, hvor der regnes med én. Sammen deler de nu ets umiddelbare oplevelser og følelser og Jørga spejler hele tiden Agnes positivt, hvilket igen er en styrkelse af Agnes oplevelse af identitet og væren i verden her og nu. Agnes og Jørga er her sammen om noget fælles tredje = at sætte blomster i vand. Det er en aktivitet, som opfylder Agnes behov for meningsfuld beskæftigelse og hun kan bidrage ud fra sit aktuelle funktionsniveau Jørga skaber rammen og stemningen. Beskrivelse og analyse af klippet i forhold til de 12 positive interaktionsformer: Der er helt klart et samarbejde mellem Agnes og Jørga. Dette opstår dog udelukkende, fordi Jørga hele tiden går ind og faciliterer Agnes bidrag til samarbejdet. Jørga laver små ting så som at dreje vasen, sørge for at den ikke vælter, give de enkelte blomster løbende til Agnes, hvilket netop gør, at Agnes får en oplevelse af fortsat at mestre at sætte blomster i vand. Agnes kan ikke lave aktiviteten alene, men sagtens sammen med en anden person, som netop forstår at facilitere. Timalering i form af blomsternes duft kan understøtte Agnes oplevelse af blomster og alt det
9 gode, som hun forbinder med dem. Samspillet kan ses som at feste, da det aktuelle NU bruges til at skabe nærvær og en fælles glæde omkring blomsterne Agnes og Jørga stråler lige meget! Agnes er med til at skabe noget, og hun giver sine oplevelser = blomsterne er pæne og sin taknemmelighed = stråler over at blomsterne er så pæne. Hun kan ikke med ord direkte give udtryk for taknemmelighed, men derimod gennem sin mimik og kropssprog. Der er en grundlæggende anerkendelse tilstede. Beskrivelse og analyse af klippet i forhold til de 5 Marte Meo principper: Agnes kan ikke længere selv lave en målrettet handling (apraksi) og derfor er Jørga nødt til at have den positive ledelse, når de sætter blomster i vand. Det gør hun ved at guide og bl.a. sige: Put dem så i vasen og ved at give Agnes den blomst i hånden, som skal i vasen. Tempoet er afpasset Agnes. Som en del af den positive ledelse sætter Jørga også ord på sig selv med en positiv stemme, hvilket er med til at skærpe og fastholde Agnes opmærksomhed og interesse. Samtidig med at Jørga strukturerer og guider, følger hun de verbale initiativer, som Agnes tager, bl.a. der hvor Agnes siger, at den er pæn. Hun bekræfter positivt initiativerne ved at stoppe lidt op, ved at sige ja med en meget venlig stemme og ved at smile. Jørga afstemmer sig følelsesmæssigt med Agnes ved både at bekræfte Agnes følelsesinitiativer positivt og ved selv at være positiv. Der bliver et reelt samarbejde og samspil omkring aktiviteten, da de begge bidrager turtagning opstår. Beskrivelse og analyse af klippet i forhold til selvfornemmelser og relateringsdomæner: Agnes har qua sin amnesi og afasi ikke længere en oplevelse af sammenhæng i forhold til at forstå sig selv og sine omgivelser gennem fornuft og sprog relateringsdomænerne samtale og sammenhæng er ikke længere de primære. Agnes skal derimod mødes i samværs- og samspilsdomænet, hvor samspillets følelsesmæssige kvaliteter er vigtigst såsom ordenes toner, ansigt-til-ansigt-kontakten og guidning. I samforståelsesdomænet kan Agnes fortsat være sammen om noget fælles tredje, at sætte blomster i vand, når bare samspillet er afstemt efter hendes kognitive, praktiske og emotionelle færdigheder. En kombination mellem at blive fulgt og positivt bekræftet i sine initiativer samt positiv ledelse er med til at understøtte en personorienteret tilgang til Agnes. Reference: Videoklip kan findes på DVD: Nors, A., Ottesen Aa.M., & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT- Universitetet.
10 Videoklip 2 Videoklippet kan findes på DVD til Demens den anden frekvens under temaet De små ting og under undertemaet Når man venter, sker der noget. Hele klippet anvendes varighed ca. 1½ minut. Klippet viser Agnes og medarbejder Hanne, som drikker kaffe sammen. Klippet bliver i det følgende beskrevet og analyseret ud fra kursets teoridel og er lavet ud fra en sammenkobling af teorierne om: De fem A er, de fem psykosociale behov, de tolv positive interaktionsformer, de fem Marte Meo principper samt selvfornemmelser og relateringsdomæner. I dette videoklip er samværet det centrale og Agnes initiativer er bestemmende for samværets indhold. I samvær og samspil med en person med demens skal der veksles mellem at være styrende og være afventende. I denne situation laver Hanne først positiv ledelse ved at sætte rammen, ved at sætte ord på og ved at guide omkring kaffedrikningen. Herefter bliver hun afventende og med sit fulde fokus og nærvær på Agnes. Agnes begynder nu at tage både verbale initiativer, handle initiativer og følelsesinitiativer. Disse initiativer følges og positivt bekræftes af Hanne gennem positiv mimik, ved at svare og tillægge initiativerne betydning. Omkring kaffedrikningen sætter Hanne ord på sig selv og hjælper Agnes til at bruge ord bl.a. siger Agnes fløde efter, at Hanne har sagt sukker. Agnes bruger spontant sproget til at beskrive det hun ser ud ad vinduet: Disse verbale initiativer er ikke umiddelbart forståelige, men gennem facilitering og validering understøtter Hanne det meningsfyldte og følger og positivt bekræfter de verbale initiativer ved at svare med en meningsskabende sætning f.eks. da Agnes peger ud og siger noget ikke helt forståeligt og Hanne kigger ud af vinduet og siger Ja, der er rigtig flot der ude, Agnes og Agnes svarer Ja, det skal jeg love for. Der bliver turtagning og de deler øjenkontakt. På trods af Agnes afasi har både Hannes og Agnes brug af det verbale sprog en stor betydning i dette samspil. Agnes kan p.g.a. sin apraksi ikke selv strukturere og gennemføre det at drikke kaffe, men støttet af Hanne gennem positiv ledelse, så som guidning og benævnelse, kan hun bruge sine tilbageværende ressourcer og dermed få en oplevelse af identitet, tilknytning, inklusion og meningsfuld beskæftigelse. Duften af kaffe og marmelade, timalering, understøtter ligeledes Agnes muligheder for at være i og forstå situationen. Agnes mødes i samværs- og samspilsdomænet, hvor den emotionelle kvalitet i relationen er det primære for Agnes positive fornemmelse for sig selv og sin betydning i relationen. I sin tilgang til Agnes, har Hanne følgende positive interaktionsformer i anvendelse: Anerkendelse, validering, omfavnelse, afslapning og fest. Netop denne tilgang giver mulighed for at Agnes kan bidrage til samspillet gennem skabelse og given! Reference: Videoklip kan findes på DVD: Nors, A., Ottesen Aa.M., & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT- Universitetet.
11 Videoklip 8 Naomi Feil og Gladys Wilson: Varighed: 5 min. og 45 sek. (Engelsk tale og uden tekst) Klippet viser Naomi Feil og Gladys Wilson i samspil. Naomi Feil fortæller også om behovet for kontakt og nærhed. Gladys Wilson sidder med lukkede øjne og Naomi Feil begynder at berøre og sætte ord på, at hun ser en tåre og at Gladys Wilson er ked af det hendes stemme er meget rolig og trøstende. Gennem berøring og sang bliver der kontakt og til sidst synger Gladys med. Validering af nu ets følelser er den altafgørende baggrund for kontakten. Ligeledes er genkendelsen af de religiøse sange med til at styrke identiteten. Styrkelse af psykosociale behov: Inklusion, trøst, identitet. Relateringsdomænet er samvær. Reference: Videoklip kan findes på YouTube.
12 Videoklip 9 Et Marte Meo-forløb: Sådan var det - og sådan blev det Varighed 14 min. og 47 sek. Videoklippet er et sammendrag af et Marte Meo-forløb på Plejecenter Astersvej, hvor der arbejdes med plejesituationer i forhold til beboer Johanne. Reference: Videoklip kan findes på You Tube. Øvrig anbefaling til videoklip Videoklip fra DVD: Se, hvad der sker Et Marte Meo-projekt fra Aalborg Kommune, kan anbefales at anvende.
13 Videoklip 3 Marie Aarts fortæller om sin opstart med Marte Meo-metoden samt det at holde kommunikation enkel. Videoklippet kan findes på DVD til Demens den anden frekvens under temaet Ved egen kraft og under undertemaet Hold det enkelt. Varighed: 3 minutter og 41 sekunder. Reference: Videoklip kan findes på DVD: Nors, A., Ottesen Aa.M., & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT- Universitetet.
14 Videoklip 4 Marie Aarts fortæller om, hvorledes hun har vejledt en datter til en demensramt far i, hvordan hun kan støtte ham gennem guidning ved f.eks. påklædning. Videoklippet kan findes på DVD til Demens den anden frekvens under temaet Ved egen kraft og under undertemaet Starten på behandlingen af demente. Varighed: 2 minutter og 40 sekunder. Reference: Videoklip kan findes på DVD: Nors, A., Ottesen Aa.M., & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT- Universitetet.
15 Videoklip 5 Marie Aarts fortæller videre fra klip 4 om vigtigheden af at inddrage kærlighedskredsen gennem vejledning, så de kan lære at kende deres demensramte pårørende på en ny måde. Videoklippet kan findes på DVD til Demens den anden frekvens under temaet Ved egen kraft og under undertemaet Lær at kende igen. Varighed: 2 minutter og 10 sekunder. Reference: Videoklip kan findes på DVD: Nors, A., Ottesen Aa.M., & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT- Universitetet.
16 Plan for 1. videooptagelse for den enkelte kursist Situation som skal videooptages: Hvad skal Marte Meo terapeuten have fokus på, når filmen analyseres: Hvornår videooptages der? Hvem hjælper: Navn og telefonnr. Hvis kursisten selv står for videooptagelsen, hvem kan så kontaktes ved evt. problemer:
17 Opgave til de deltagere der ikke videooptages Kursus for ægtefæller Prøv at beskrive en situation, hvor du er sammen med din ægtefælle og hvor du oplever, at det kan være svært at kommunikere og være sammen eller beskriv en situation, som lykkes rigtig godt. Type af situation: Hvad siger og gør din ægtefælle og hvilke følelser oplever du, at din ægtefælle har? Hvad siger og gør du? Situationen vil ved et af tilbagemeldingsmøderne blive gennemgået i forhold til de 5 Marte Meo principper.
18 Opgave til de deltagere der ikke videooptages - Kursus for voksne børn Prøv at beskrive en situation, hvor du er sammen med din far/mor og hvor du oplever, at det kan være svært at kommunikere og være sammen eller beskriv en situation, som lykkes rigtig godt. Type af situation: Hvad siger og gør din far/mor og hvilke følelser oplever du, at din far/mor har? Hvad siger og gør du? Situationen vil ved et af tilbagemeldingsmøderne blive gennemgået i forhold til de 5 Marte Meo principper.
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Forslag til kursusprogram Kursusdag 7: Marte
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 8
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 8 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens
Samvær med mennesker med demens NOTAT OM KURSUSFORLØBETS TEORETISKE STÅ- STED, Af Bente Weberskov, sygeplejerske, Marte Meo terapeut, selvstændig konsulent og Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d.,
Læs mereSamvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE
Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017 Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereSamvær med mennesker med demens kurser til pårørende. Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus
Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus 07.09.2015 Aftenens program Kl. 19.00-19.05 Velkomst Kl. 19.05-19.20 Bag om projektet
Læs mereKommunikation der danner basis for relation til personer med demens
Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo - hjælp barnet med at lære Aarhus Kommune Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Børn og Unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Ideen med denne pjece er at gøre forældre
Læs mereMennesker med svær demens hvad har de brug for?
Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo hjælp barnet med at lære Ideen med denne pjece er at gøre forældre opmærksomme på/interesseret i, hvad det gode samspil betyder for barnets udvikling og deres fælles relation.
Læs mereMaj Nærværende kommunikation og samvær nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige
Maj 2012 Nærværende kommunikation og samvær nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Tanja Miller, Videncenterleder, ph.d. Helle Højbo Schjoldager,
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereSymposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens
Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereAnerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen.
For yderligere information om projektet kontakt: Lokal tovholder for projektet Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Finderup Rebild Kommune Sund Rebild, træning og trivsel Telefon 9988 8450 mfni@rebild.dk
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereHvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT
Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereMarte Meo. Gl. Åby Dagtilbud
i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor
Læs mereKrop og bevægelse. Jeg er min krop
Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereDet gode børneliv set i et Marte meo perspektiv
Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereAnerkendelsens betydning for os alle
Anerkendelsens betydning for os alle og det at være nærværende i kommunikationen Forord Fire demensboenheder i Rebild Kommune har erfaret, at brug af video giver syn for sagen. De har medvirket i projektet:
Læs mereDEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER
Manual Pårørendekursus om DEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER Tillægsmoduler til kurset Livet med demens i plejebolig 1 Manual til tillægsmodulet: Den sidste tid og tiden efter Værktøjskasse til rådgivning,
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereMin livshistorie. Navn: Juni 2018.
Min livshistorie Navn: Formålet med at skrive din livshistorie Når du ikke længere kan kommunikere, huske eller klare hverdagen selv, og får brug for hjælp, er det vigtigt, at de personer som er omkring
Læs mereDemens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )
Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker
Læs mereI samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på
Læs mereUdtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk
Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog?
Læs mereArbejdsliste : A s arbejdsliste:
Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation
1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereNYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION
NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION EN DIALOGISK UDREDNINGSMODEL PRÆSENTATION Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense Specialbørnehaven Platanhaven VIKOM nu med i ViHS
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereDemens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College
Demens Film Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College Stina Bjørnskov, Adjunkt Ergoterapeut uddannelsen i Århus & CFAD, VIA University
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereDemensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar
Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det
Læs mereANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL
ANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL TIL UDVIKLING AF MUSISKE OG INTERPERSONELLE KOMPETENCER HOS OMSORGSGIVERE TIL PERSONER MED DEMENS ET CASESTUDIE MED EN ETNOGRAFISK TILGANG
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mere- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -
- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar
Læs mereEvaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden
REBILD KOMMUNE Evaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden Udarbejdet af Videncenterleder Aase Marie Ottesen Videncenter for kommunikation og
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereMusik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens
Musik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens Julie K. Krøier, musikterapeut og ph.d. studerende, Aalborg Universitet Demenskonference 2019, Ikast- Brande kommune 25.4.2019 Julie K. Krøier
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereTemadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold
Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Praktiske og relationelle opgaver Trivsel Kognitive funktioner
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs mereI samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereHvordan kan frivillighed bidrage til et demensvenligt samfund?
DEMENSDAGENE 2018 Hvordan kan frivillighed bidrage til et demensvenligt samfund? Anja Bihl-Nielsen Seniorkonsulent Om Ældre Sagen Ældre Sagen er en landsforening baseret på frivillige kræfter 825.000 medlemmer
Læs mereForældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil
Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereI samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave! at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereSPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN
SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme
Læs mereI samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
Læs mereMøde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab
Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereUddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering
Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereOmsorg for personer med demens modul 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereUdarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne
Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng
Læs mereSPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold
Læs mereVores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen.
Indføring i Marte Meo-metoden Indledning Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Vi er ikke enten gode
Læs mereTilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn d Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, Jan Spicker
Uanmeldt tilsyn d.19.6. 2013 Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, n Spicker Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn
Læs mereInspirationshæfte. Hvis vi bare havde fået det her kursus noget før
Inspirationshæfte Planlægning af kommunikations- og samværskursus for personer med demens og pårørende Hvis vi bare havde fået det her kursus noget før Indhold Indledning... 3 Kursustilbud for personer
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereNyhedsbrev for August / September
Nyhedsbrev for August / September Kære Forældre Så er sommerferien forbi for de fleste børn og voksne. Jeg håber I har nydt ferien nogle få har stadig lidt til gode, men vi er stort set alle tilbage. Det
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereSupplerende inspirationsmateriale 2 - metoder og værktøjer til digital læring
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-OG SUNDHEDSOMRÅDET EPOS Supplerende inspirationsmateriale 2 - metoder og værktøjer til digital læring 42665 - Samspil og relationer i pædagogisk
Læs mereDit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar
Dit barns sprogudvikling - 0-3 år et fælles ansvar Udviklende sprogmiljø Ved du, at dit barn ved fødslen: allerede har arbejdet med sprog i flere uger? kan skelne mellem forskellige sproglyde? Ved du,
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereNyhedsbrev for November/December
Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag
Læs mere