Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Transkript

1 FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

2 FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med problematisk brug af rusmidler, samt med udvalgte personer fra disse unges sociale netværk (primært forældre) Hvem Primært klienter år gamle i ambulant misbrugsbehandling i Århus Kommunes Ungdomscenter

3 FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Der har gennem tiden været mange antagelser om de sociale årsager til at unge udvikler et problematisk brug af rusmidler I 1990 erne kom pc-teknologi, der muliggjorde meget store undersøgelser, såkaldte Socialt Netværk Analyser, hvor man har kortlagt hele skoler, og i et enkelt tilfælde en hel bydel Disse kvantitative analyser har gjort det muligt at få forskningsbaseret viden om eksempelvis forholdet mellem selektion og social påvirkning (altså om unge vælger sig ind i et misbrugende miljø, eller om det er vennerne, der udøver et gruppepres) Vi ved derfor i dag temmelig meget om, hvilke familie- og kammeratfaktorer der beskytter imod, henholdsvis leder til misbrug blandt unge

4 FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Vi ved derimod ikke meget om: Hvordan det problematiske brug af rusmidler påvirker relationen til forældrene Hvordan det problematiske brug af rusmidler påvirker det sociale netværk blandt kammerater og kærester

5 Den normale udvikling i ungdommen: Den unge reducerer opmærksomheden i forhold til familien og øger opmærksomheden og interessen i forhold til kammerater og kærester Forældrenes adgang til den unges liv skifter fra direkte adgang til adgang gennem den unges fortællinger fra sin hverdag og sit følelsesliv

6 Den normale udvikling i ungdommen: Den unges udvikling og tilpasning er kædet sammen med forældrenes viden om den unge Tidligere mente man, at det afgørende var, at forældrene holdt den unge under opsyn. Man anvendte i forskningssammenhæng begreber som at følge eller monitorere den unge. Det har imidlertid vist sig, at et helt centralt fænomen i forhold til til forældrenes viden om deres teenager er tillid, da de ikke længere har direkte indsigt i den unges gøren (Kerr & Stattin: 2000) Kerr, Margaret and Håkan Stattin "What Parents Know, How They Know It, and Several Forms of Adolescent Adjustment: Further Support for a Reinterpretation of Monitoring." Developmental Psychology Vol. 36, No. 3:

7 Kerr, Stattin & Trost (1999) fandt, at tre videnområder virker potentielt opbyggende i forhold til forældrenes tillid til den unge: Viden om den unges tidligere ulovlige, kriminelle handlinger Viden om den unges (svære) følelser Viden om hvad den unge foretager sig i dagligdagen Viden om hvad den unge foretager sig i dagligdagen synes at være den primære kilde til forældrenes tillid til den unge Kerr, Margaret, Håkan Stattin and Kari Trost "To know you is to trust you: parents' trust is rooted in child disclosure of information." Journal of Adolescence Vol. 22:

8 Der gives forskellige måder, hvorpå forældrene kan opnå viden om, hvad deres teenager foretager sig i hverdagen: Ved at den unge selv spontant fortæller det Ved at forældrene opfordrer til det Ved at forældrene gennem forskellige reguleringsmekanismer tvinger den unge til at udlevere den ønskede viden Viden som forældrene opnår, ved at den unge selv fortæller om sin hverdag, er den eneste af de tre former, der for alvor opbygger tillid Den sundeste, mest tillidsopbyggende relation mellem forældre og teenager er altså karakteriseret ved, at den unge selv fortæller sine forældre om centrale elementer i sin hverdag!

9 Hvordan ser det så ud hos unge med et problematisk brug af rusmidler? Brug og navnlig misbrug af illegale rusmidler er et problematisk emne i de fleste familier, og de unge har derfor typisk haft en periode (før de blev opdaget), hvor de har fortalt spontant om nogle dele af deres hverdag, og samtidig haft hemmeligheder om andre dele af deres hverdag. Mange unge fortæller, at denne periode med hemmeligheden var en stor belastning for dem, der belastede deres forhold til forældrene. Især de unge, der tidligere fortalte deres forældre og/eller søskende alt, giver udtryk for, at hemmelighedsfasen var en særligt belastende periode

10 Tidligere fortalte jeg stort set alt derhjemme. Men dengang de ikke vidste, at jeg røg (hash), prøvede jeg at lukke dem meget ude, for at de ikke skulle opdage noget. Jeg fik det efterhånden sådan, at de skulle bare lade mig være. Det havde jeg det rigtig dårligt med jeg havde en kæmpe klump i halsen, når de spurgte mig om noget. Dårlig samvittighed ville ikke have at de skulle opdage noget. (Pige på 15 år)

11 Hvordan ser det så ud hos unge med et problematisk brug af rusmidler? Når forældrene på et tidspunkt får viden om deres teenagers problematiske brug af rusmidler, reagerer de ofte med én eller anden form for opstramning. De bevæger sig typisk ned i en af de mindre tillidsskabende videnindsamlingsmetoder, idet de begynder systematisk at afkræve den unge viden om, hvor han/hun er hvornår, hvem han/hun er sammen med, hvad de laver osv. Eller de opstiller regler for den unges adfærd, der tvinger den unge til selv at fremkomme med den ønskede viden.

12 Min storesøster fortalte mine forældre det. De var ikke vrede men skuffede, kede af det. Så begyndte de at spørge: hvor skal du hen?, og jeg skulle være hjemme kl. 12. De ringede hele tiden til mig, de ville vide hvor jeg var, og hvem jeg var sammen med. Vi går til familierådgivning nu. Vi har fået snakket bedre efter det. De har fået lært at stole på mig. Nu fortæller jeg mine forældre alt. Sådan har jeg altid været fortalt mine forældre og min søster alt. (Pige på 15 år)

13 Konklusion 1 I hemmelighedsfasen belastes tilliden af den unges begrænsede spontane fortælling om sin hverdag I den efterfølgende fase begrænses tilliden af forældrenes skift i dataindsamlingsmetode Spørgsmål Hvordan kan man som professionel hjælpe familien med at (gen)udvikle en tillidsskabende relation?

14 PÅVIRKER DET SOCIALE NETVÆRK BLANDT KAMMERATER OG KÆRESTER De unge bliver interviewet om deres kammerat- og kærestenetværk på to måder: Netværket og dets betydning i forhold til at komme ind i et problematisk brug af rusmidler Og, eftersom de er i behandling på tidspunktet for interviewet: netværket og dets betydning i forhold til at komme ud af det problematiske brug

15 Blandt de interviewede synes der at ske tre mulige udviklinger i deres netværk: Nogle unge vokser op i et miljø, hvor brug af illegale rusmidler er almindeligt. Disse unge ændrer egentlig ikke netværk, men indleder blot på et tidspunkt et brug af rusmidlerne. Nogle unge vokser op i et almindeligt miljø, og søger på et tidspunkt et miljø med mange rusmidler, eventuelt sammen med en ven/veninde, men bevarer samtidig kontakten til de gamle venner, der ikke bruger illegale rusmidler. Nogle unge vokser op i et almindeligt miljø, men søger på et tidspunkt over i et miljø med mange rusmidler, og mister kontakten til det gamle miljø.

16 Blandt de interviewede, der altså er unge i ambulant behandling, synes der at være nogle generelle træk i forhold til udviklingen i det sociale netværk: Der er i mange tilfælde en meget tæt forbindelse mellem stof-udbyder og stof-bruger. Mange interviewede er eller har været kærester med en udbyder, eller en af dennes nære venner. En af de interviewede blev veninde med en pige, hvis mor var udbyder. Især for pigernes vedkommende betyder det blandt andet, at de ofte ikke betaler for stoffet. Udbydere og brugere er altså i stor udstrækning del af hinandens sociale netværk. Flere interviewede angiver én eller flere personer fra rygemiljøet som de personer hvorfra de oplever primært at få støtte og følelsesmæssig komfort.

17 Det er en tendens blandt de interviewede, at da de besluttede sig for at stoppe misbruget, var det sværest for de unge, der ikke havde kontakt til et ikke-misbrugende miljø. Flere af disse beskrev, hvordan de havde opbygget et nyt netværk sammen med andre unge, der ligeledes for nylig havde stoppet misbruget.

18 Komfort-arenaer Call & Mortimer videreudvikler omkring 2000 begrebet komfort-arena. Hvis den unge har mindst ét livsdomæne, der ikke er under forandring, og hvor han/hun føler sig godt tilpas, da er den unge langt bedre beskyttet mod livsforandringer. Et sådant livsdomæne kaldes for en komfort-arena. En komfort-arena er karakteriseret ved at den unge her både oplever selvaccept og samtidig oplever accept fra omgivelserne. Der er tale om en følelse af afslappethed, tilfredsstillelse, accept, og lethed i modsætning til høj arousal, stimulering og udfordring, misbilligelse, utilfredshed. En følelse af at man passer til/ind i omgivelserne. Komfort er en forholdsvis vedvarende kvalitet i person-kontekst-interaktionen.

19 Komfort-arenaer Call & Mortimer viser, at jo mere komfort den unge har i jo flere arenaer (familie, skole, venner, arbejde), jo bedre er den unges mentale velbefindende. Og at den unge I nogen udstrækning kan kompensere for en belastende situation i én arena, ved at opnå høj komfort I en anden arena. Call, Kathleen T. and Jeylan T. Mortimer Arenas of Comfort in Adolescence - A Study of Adjustment in Context. Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.

20 I relation til de interviewede: Det ser ud til, at misbrugsmiljøet for de fleste interviewede hurtigt kommer til i nogen udstrækning at fungere som en komfort-arena, hvor den unge får nogle nye venner, og hvor man oplever at have det godt, slappe af og passe ind i større udstrækning, end der hvor man kommer fra. Nogle unge opgiver ikke deres gamle venner, men bevarer en form for komfort-arena blandt disse. Andre formår, i det øjeblik de beslutter sig for at stoppe misbruget, at opbygge et nyt netværk, en ny komfort-arena sammen med andre, der ligeledes er stoppet. Det ser ud til, at de unge der formår at fastholde eller genopbygge én eller flere komfort-arenaer udenfor misbrugsmiljøet, har nemmere ved at genopbygge en tilværelse uden misbrug.

21 Konklusion 2 Det ser ud til, at de unge, der kan skabe et positivt komfort-regnskab uden om misbrugsmiljøet, har nemmere ved at skabe en stoffri tilværelse, end de unge, der primært opnår komfort i misbrugsmiljøet Spørgsmål At være opmærksom på unges komfort-regnskab giver mening i en forebyggende sammenhæng, men kan tankegangen anvendes i behandlingen?

22 SPØRGSMÅL Hvordan kan man som professionel hjælpe den unge og familien med at (gen)udvikle en tillidsskabende relation? At være opmærksom på unges komfort-regnskab giver mening i en forebyggende sammenhæng, men kan tankegangen anvendes i behandlingen?