Torsdag 5. februar kl Grieg & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mikhail Pletnev Solist: Seong-Jin Cho, klaver PRO

Transkript

1 Torsdag 5. februar kl Grieg & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mikhail Pletnev Solist: Seong-Jin Cho, klaver PRO

2 Torsdagskoncert Grieg & Sjostakovitj Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/ /09 2 Torsdag 5. feb. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Jean Sibelius ( ) Svanen fra Tuonela, op. 22 nr. 2 (1895) Engelskhornsolo: Sven Buller Varighed: ca. 10 Dirigent: Mikhail Pletnev Solist: Seong-Jin Cho, klaver Koncertmester: Håkan Rudner Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 8. februar kl Edvard Grieg ( ) Klaverkoncert, a-mol, op. 16 (1868) I II III Allegro molto moderato Adagio Allegro moderato molto e marcato. Quasi presto. Andante Maestoso Varighed: ca. 30 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Pause ca Uddeling af: Kammersanger Emil Holms Legat Dmitrij Sjostakovitj ( ) Symfoni nr. 15, A-dur, op. 141 (1971) I Allegretto II Adagio. Largo. Adagio. Largo III Allegretto IV Adagio. Allegretto. Adagio. Allegretto Varighed ca. 48 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Thore Brinkmann Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Ældgamle sagn og kvad var med til at skabe nationen Finland. Indtil 1917 eksisterede Finland ikke som selvstændig nation, selv om finnerne fandtes som folk. Men i finnernes sprog og kulturarv lå en national identitet og ventede på at blive samlet op. Jean Sibelius: Svanen fra Tuonela Af Jens Cornelius Sprogforskeren Elias Lönnroth indsamlede hundredvis af sagn, som havde overlevet fra mund til mund blandt finnerne. Versene sammenskrev han til en helhed af bibelske dimensioner, Kalevala. Et mytologisk univers, som blev et kulturelt grundlag for Finland. Utallige af Sibelius værker er på forskellig vis opstået ud af Kalevala. Bl.a. det magiske stykke Svanen fra Tuonela, der er en sats fra Sibelius Lemminkäinen-suite. I Kalevala forløber historien om Svanen og Lemminkäinen sådan: "Svanen fra Tuonela" blev spillet ved Sibelius begravelse i Lemminkäinen er en dristig helt, der føler sig nærmest usårlig. Han drager til det mørke land Pohjola for at erobre datteren af en troldkvinde. Hun sætter ham på tre prøver, og den sidste går ud på at dræbe den hellige svane, der svømmer i den sorte flod uden om dødsriget Tuonela. Inden Lemminkäinen når at skyde, bliver han selv dræbt, og dødsrigets vogter parterer hans krop i otte stykker og kaster delene i floden. Alligevel ender det godt for Lemminkäinen. Hans mor fisker kropsdelene op og samler dem ved hjælp af troldkunst. Lemminkäinen er atter parat til nye eventyr. I Svanen fra Tuonela er al fokus på visionen af dødsrigets uhyggelige, smukke fugl. Det er et af Sibelius stærkeste stykker, formet med bittesmå midler. Orkestret er reduceret til det ganske tyste. Den energi, der er undertrykt i stilheden, er voldsomt stærk. Det uforglemmelige svanetema spilles af det melankolske, mørke engelskhorn, som svares af en solocello, mens violinerne sitrer i baggrunden. Musikken tegner på genial vis en uvirkelig stemning: Kold og statisk, isnende smuk og højtidelig. Her hører de levende ikke hjemme.

4 Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Edvard Grieg: Klaverkoncert Griegs Klaverkoncert træder i karakter fra første tone: Først en paukehvirvel, og så banker klaveret igennem med sin signaturmelodi på tre toner. Grieg har snuppet det fra norsk folkemusik, for hans klaverkoncert er et manifest. Musikken skal umiskendeligt lyde af det land, Grieg kommer fra. Grieg demonstrerer, at han har sin styrke fra sine nationale rødder, og Klaverkoncerten er proppet med norske elementer. Der er norske danserytmer, norske spillemandsmotiver, norske melodier og skalaer i norsk tradition. Det hele rammet ind i klassisk koncertstil, som for sin tid var helt up to date. Det er dybt tilfredsstillende musik at lytte til. Konstant er man underholdt af det, en norsk musikforsker har kaldt "gutteaktig fremfusenhet". Griegs Klaverkoncert er faktisk nok den mest populære klaverkoncert i verden overhovedet noget af en triumf for et stykke musik, der blev affødt af ønsket om at skabe noget specifikt norsk. Grieg var selv en glimrende pianist, og der findes faktisk gamle optagelser, hvor man kan høre ham spille. Og så er klaverkoncerten endda komponeret i Søllerød! Grieg var meget ofte i Danmark, og sommeren 1868 tilbragte han på Mothsgården ved det idylliske gadekær i Søllerød. Ikke de mest norske omgivelser, men måske derfor et velvalgt sted at trylle norskheden frem fra fantasien. Klaverkoncerten blev uropført i København 3. april Der gik på forhånd rygter om, hvad der var på vej, og den berømte virtuos Anton Rubinstein, som var i byen, stillede sit medbragte flygel til rådighed for koncertens solist Edmund Neupert. Grieg selv var desværre optaget af en anden koncert i Kristiania (det gamle navn for Oslo) og havde ikke mulighed for at komme. Værket blev en bragende succes og blev afbrudt flere gange undervejs af klapsalver. Grieg modtog begejstrede breve fra sine venner i Danmark, og den gode modtagelse kom åbenbart bag på ham. Men det var i hvert fald en succes på det rigtige tidspunkt, for med klaverkoncerten kunne Grieg fra den nordiske provins endelig slå igennem på europæisk plan. Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 15 Ruslands største symfoniker i det 20. århundrede sluttede af med en gåde. Siden Sjostakovitj i 1971 skrev sin 15. og sidste symfoni, har publikum grundet over, hvad det egentlig er, der

5 Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 foregår i musikken. Symfoni nr. 15 er i lange stræk et vakuum med kun ganske få musikere. Når musikken da ikke svinger over i en komplet modsat form for hyperaktivitet! Overalt dukker der citater op fra Sjostakovitjs egne værker og fra musik af andre komponister. Jeg ved ikke helt, hvorfor citaterne er der, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at bruge dem, sagde Sjostakovitj til en bekendt. Og det gør jo egentlig ikke mystikken mindre. 1. sats begynder tilsyneladende lyst og ubekymret. Sjostakovitj omtalte satsen som en legetøjsforretning med en skyfri himmel ovenover. Men noget er galt. Fraserne hakkes uregelmæssigt over, og skingre lyde bliver alt for fremtrædende. Det kendte galoptema fra Rossinis Wilhelm Tell-ouverture dukker pludselig op komisk, men også uhyggeligt, som et skelet fra fortiden, der vælter ud af skabet. I 1973 kom Sjostakovitj til Danmark for at modtage Léonie Sonnings Musikpris. Hans søn Maxim dirigerede ved den lejlighed den første danske opførelse af Symfoni nr. 15 med DR SymfoniOrkestret. I den lange 2. sats er tonen meget dyster og indadvendt. Det ironiske filter er væk, og musikken bekender sine store lidelser. Celloen spiller en meget smertefuld solo, fulgt af et sørgeorkester af messingblæsere. Halvvejs inde i satsen spiller en basun en slæbende udgave af en gammel revolutionssang. Det vokser til fuld udbasunering i hele orkestret, og den før så værdige, knugede sorg skifter til et rædselsskrig. Uden satspause går symfonien videre til den korte 3. sats. Klovnerierne fra symfoniens begyndelse er tilbage, nu med kraftigere spasmer. Endnu et skelet dukker op i form af et tikkende slagtøjsmotiv, der bliver afgørende i sidste sats. 4. sats indleder Sjostakovitj med dødsmærkede citater fra Wagners operaer. Herefter introducerer basserne en baslinje, taget fra Sjostakovitjs egen Leningrad-symfoni. Strygerne lægger efterhånden deres stemmer ovenpå, og opbygningen vokser i intensitet. Det kulminerer i en hjerteskærende hymne, hvis melodi synker sammen og ender i grum dissonans. Musikken er død! Langsomt pilles kødet af knoglerne, indtil Sjostakovitj er efterladt alene med det aparte slagtøjsspil, der tikker af sted som et gammelt urværk. Tiden fortsætter, selv om livet rinder ud.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Mikhail Pletnev Mikhail Pletnev fra Rusland er et musikalsk geni, der er i en klasse for sig. Han er både pianist og dirigent, og på begge områder blandt verdens bedste og mest personlige. Man ved aldrig helt, hvad der vil ske, når han går i gang med at spille men man kan være sikker på teknisk perfektion og et enormt musikalsk overskud. Russisk dirigent og pianist, født 1957 i Arkhangelsk Vandt i 1978 Tjajkovskij Konkurrencen Stifter og kunstnerisk leder af Det russiske Nationalorkester I 1990, da Sovjetunionen stadig eksisterede, stiftede Mikhail Pletnev det første private symfoniorkester i Rusland: Det russiske Nationalorkester. De bedste musikere fulgte hurtigt efter, og på meget kort tid blev Pletnevs orkester det førende i Rusland. Han er stadig orkestrets kunstneriske chef, og på verdensturnéer og indspilninger demonstrerer han dets suveræne niveau. Arbejdet som dirigent har gjort, at det efterhånden ikke er så tit, Mikhail Pletnev optræder som pianist. Desværre, for han er en lysende begavelse og en stor original, der fortsætter romantikkens tradition for personligt og supervirtuost klaverspil. Et bevis på det er, at pladeselskabet Deutsche Grammophon for et par år siden udgav nogle fraklippede optagelser af Mikhail Pletnev, der varmer fingrene op i studiet selv når han øver sig, er det stor kunst! Mikhail Pletnev slog igennem som pianist i 1970 erne. Han vandt Tjajkovskij Konkurrencen i 1978, og samme år indspillede han sin egen klaverudgave af Tjajkovskijs Nøddeknækkeren. Pletnev er nemlig også komponist og arrangør, selv om tiden ikke har gjort det muligt for ham at skrive så mange værker. Han gæsteoptræder med fremragende orkestre som London Symfonikerne og Los Angeles Filharmonikerne, men de fleste kræfter lægger han i sit eget russiske nationalorkester, som han uden tøven kalder sit hjertebarn. Med det har han indspillet mængder af albums, bl.a. alle Beethovens og Tjajkovskijs symfonier.

7 Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Seong-Jin Cho Et stort talent, som for første gang optræder i Danmark. Seong-Jin Cho kommer fra Sydkorea, han er 20 år og har allerede nogle fornemme priser med i bagagen. I 2011 vandt han 3. præmien ved Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva, og sidste år vandt han 3. præmien ved Artur Rubinstein konkurrencen i Tel Aviv. Det er to af verdens hårdeste udfordringer for en pianist, men fik ikke Seong-Jin Cho til at ryste på hænderne. Sydkoreansk pianist, født 1994 i Seoul Prisvinder ved Tjajkovskij Konkurrencen og Artur Rubinstein Konkurrencen En musiker på så højt niveau får mange jobtilbud, og Seong-Jin Cho har allerede spillet med mange fremragende orkestre, b.la. Tjekkisk Filharmonisk Orkester, Det russiske Nationalorkester og München Filharmoniske Orkester. Flere berømte dirigenter har taget ham under vingerne, ikke mindst hans landsmand Myung-Whun Chung. Den afdøde amerikanske dirigent Lorin Maazel var en af hans første støtter, da han i 2009 inviterede Seong-Jin Cho til at være solist i Griegs Klaverkoncert ved sin festival i Castelton, USA. Seong-Jin Cho har optrådt siden han var 11 år. Han foretrækker det klassiske kernerepertoire. Ved sine solokoncerter spiller han helst Mozart, Schubert, Chopin og Liszt. Han studerer stadigvæk men godt nok på et meget højt plan, nemlig hos den franske mesterpianist Michel Béroff i Paris.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden