Roskilde, august 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde, august 2008"

Transkript

1 ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD Ord PÅ på HANDLING handling HANDLING handling PÅ ORD på ORD ord PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD En evaluering PÅ HANDLING af HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ Mit ORD barn ORD PÅ HANDLING min skole HANDLING mit ansvar PÅ ORD ORD PÅ HANDLING Et toårigt HANDLING udviklingsprojekt PÅ ORD ORD om PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING interkulturelt PÅ ORD skole-hjem ORD PÅ samarbejde HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING Marta HANDLING Padovan PÅ Özdemir ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING Roskilde, august 2008 HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLING PÅ ORD ORD PÅ HANDLING HANDLIN

2 Forord Det toårige udviklingsprojekt, Mit barn min skole mit ansvar, har formet sig som en rejse ud i kulturmødernes pædagogiske landskab. Rejsen har budt på unikke fortællinger om Tjørnegårdskolens medarbejdere, forældre og elever, som alle bidrager til skolens kulturelle mangfoldighed. I særdeleshed har de projektdeltagende lærere og kulturelle minoritetsfamilier bidraget med et uvurderligt engagement, villighed til udvikling og fortællinger om det interkulturelle skolehjem samarbejde, hvilket de skal have stor tak for. På baggrund af disse bidrag har det været muligt at forfatte indeværende evalueringsrapport, Ord på handling handling på ord, som forsøger at beskrive de læringsrum og læringsprocesser, der er opstået i udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejdes praksis. Projektets læringsrum og læringsprocesser har været præget af dialog og kritisk refleksion, hvorfor projektets resultater og erfaringer er blevet produceret i et fordringsfuldt samspil mellem undertegnet, projektets udviklingskonsulent, og aktørerne i det interkulturelle skolehjem samarbejde på Tjørnegårdskolen. I det udfordrende arbejde med udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde har projektets styregruppe præsenteret uundværlige vidensressourcer og sparring, som har bidraget til at relatere og forankre projektet i den samlede skolevirksomhed og til stadighed givet nye perspektiver på og refleksioner over projektets praktiske udmøntning. Udviklingsprojektet har således formået på en og samme tid at blive en del af den interkulturelle pædagogiske praksis, som det har forsøgt at udvikle, hvilket har bidraget til en af rapportens vigtigste pointer; at praksisudvikling kræver refleksion og at refleksionen bliver autentisk og nærværende i en handlende praksis. A little more action, a little less conversation (Elvis Presley, i Molin 2006: 70) Marta Padovan Özdemir, Projektets udviklingskonsulent Roskilde, 23. august 2008 Forsidebillede: Pervan, Ivo (2000), Korcula (158), Croatia. Coast and Sea, Studio Pervan, Split 2

3 INDHOLD 1. SAMMENFATNING MULTIKULTURALISTISK FORSTÅELSESRAMME PROFESSIONALISERING AF DET INTERKULTURELLE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE HVAD GØR EN FORSKEL? SÆRLIG INDSATS OG MAINSTREAMING INDLEDNING VIDENSFELT MELLEM LOV, NORM OG PÆDAGOGISK UDVIKLING VÆRDIER OG NORMER I DET GENERELLE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE ADMINISTRATION AF DET JURIDISKE GRUNDLAG FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDE EN SÆRLIG INDFORSTÅETHED DET KULTURALISEREDE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE AT SKABE SAMMENHÆNG DET DIALOGISKE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE PLURALISTISK OG INTERKULTURELT SKOLE-HJEM SAMARBEJDE BEGREBSAFKLARING SKOLE-HJEM SAMARBEJDE OG FORÆLDRESAMARBEJDE ETSPROGET TOSPROGET MAJORITET MINORITET DISKRIMINATION DIREKTE DISKRIMINATION INDIREKTE DISKRIMINATION OPLEVET DISKRIMINATION MONOKULTUREL - MULTIKULTUREL - INTERKULTUREL RESSOURCESTÆRK RESSOURCESVAG UDVIKLINGSPROJEKTETS PRINCIPIELLE UDGANGSPUNKTER KOMPLEKS KULTURFORSTÅELSE RELATIONEL POSITIONERING KRITISK MULTIKULTURALISME INTERKULTUREL KOMPETENCE DET PROFESSIONELLE ANSVAR ANERKENDENDE OG DIALOGISK SAMARBEJDSKULTUR UDVIKLINGSPROJEKTETS STRUKTURELLE RAMMER PROJEKTETS TILBLIVELSE NY SKOLELEDELSE ET GRUNDVILKÅR INDSATSOMRÅDE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE PROJEKTBESKRIVELSEN TIDEN 47 3

4 7. PROJEKTETS UDVIKLINGSFORLØB POSITIONERING SKRIFTLIGT OPLYSNINGSARBEJDE OG FORMIDLING Brug af skolens elektroniske medier Afrapportering til projektets styregruppe DELTAGELSE I RÅD OG UDVALG HVERVNING AF PROJEKTDELTAGERE ARBEJDSGRUPPE FOR FLERKULTUREL ÅRSFEST ARBEJDSGRUPPE FOR INDSATSOMRÅDET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE ETNISK RÅD OG DEN KULTURELT MANGFOLDIGE FORÆLDREGRUPPE FORÆLDREKURSER FOR KULTURELLE MINORITETSFORÆLDRE POSITIONERING UDADTIL UDVIKLING LÆRINGSRUM I MIT BARN MIN SKOLE MIT ANSVAR Læringsrum i projektet Supervision af skoleledelsen Læringsrum udenfor projektet Forældremøder Skolebestyrelsens dialogmøde Flerkulturel årsfest Middag på tværs Uformel samtale Oplæg og workshop for lærergruppen Interkulturel kommunikation At spørge så man bliver klogere Interkulturelt skole-hjem samarbejde i praksis. Hvad er på spil og hvad gør en forskel? Udsættelse af projektet Cooperative learning i det interkulturelle skole-hjem samarbejde Øget inddragelse af kulturelle minoritetsforældre At stå på egne ben FORANKRING EN MULTIKULTUREL SKOLE INTEGRATIONSRÅDET ETNISK RÅD UDVIKLINGSPLAN FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDE 04/05 OG 05/ SFO ENS FORÆLDREFOLDER TJØRNEGÅRDSKOLENS KVALITETSRAPPORT 06/ ROSKILDE KOMMUNES SKOLEPOLITIK ET MULTIKULTURELT AFSÆT SAMARBEJDE MED TRE KULTURELLE MINORITETSFAMILIER METODER OG ORGANISERING DEN NARRATIVE METODE Sprog og fortælleformer Brug af tolk Narrativets udviklingspotentiale Spørgeguides KRITISKE FORBEHOLD FOR DEN NARRATIVE METODE HVORFOR SÅ ALLIGEVEL DEN NARRATIVE METODE? AT SKABE BÆREDYGTIGE RELATIONER Etablering 88 4

5 Fælles bevidsthed At gøre projektet relevant for forældrene Anonymitet Udvikling At åbne læringsrum Afslutning TRE FAMILIER TRE HISTORIER TRE UDVIKLINGSFORLØB FAMILIEN AKDENIZ Data Fortællingen om familien Akdeniz Det første møde med Gül Det første møde med Güls forældre Første hjemmebesøg hos forældrene Uddannelse Manglende dialog At handle Den kulturelle anderledeshed Drømmen At gøre en konkret forskel Forældrenes evaluering af udviklingsforløbet Set fra børnehøjde FAMILIEN BARDAKCI Data Fortællingen om familien Bardakci Det første møde med Sebiha Det første møde med Sebihas forældre Hjemme hos familien Bardakci Mellem to skolesystemer Forældre-barn relation Forældre-lærer relation Forståelse af skolen Tosprogethed og den kulturelle minoritetsdimension Information og mødedeltagelse Kollektiv mobilisering Forældrenes evaluering af projektet Set fra børnehøjde FAMILIEN SAID Data Fortællingen om familien Said Mit første møde med Khalid Mit første møde med Khalids forældre Hjemme hos familien Khalid Relation til skolen og de pædagogiske institutioner Kulturen og individet Forældrenes ambitioner og opdragelse Deltagelse på forældremøder Etnisk forskelsbehandling Misforståelse Udviklingsarbejde på sidelinjen Forberedelse der rykker Den socialpædagogiske indsats Forældrenes evaluering af projektet DELKONKLUSION FÆLLES BEVIDSTHED SOCIALPÆDAGOGISK INDSATS KOMMUNIKATION TIDEN 111 5

6 9.3.5 UDSATHED DISKRIMINATION KOLLEKTIV MOBILISERING ET PARALLELLØB PROFESSIONEL KVALIFICERING AF DET INTERKULTURELLE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE ORGANISERING OG METODER INTERKULTUREL KOMMUNIKATION Kulturel selvforståelse Kulturel forforståelse Erfaringspositioner Fixpunkter DET ÅBNE SPØRGSMÅL SUPERVISION Supervisionens grundtræk Roller i supervisionen Supervisionens forløb Lærernes forventninger De kulturelle minoritetsforældre Konsulenten Rådgivning og udvikling af egen praksis Idealer Gensidig og fælles forståelse Tryghed Dialog Lærerens formidling Tid og forberedelse Tolkning Refleksion over egen praksis Handling i praksis En fremadrettet evaluering Lærernes evaluering af supervisionsforløbet Tid til samarbejde tid til refleksion Nye perspektiver på egen praksis Interkulturelle kommunikationsredskaber Lærernes evaluering af udviklingen i det interkulturelle skole-hjem samarbejde ANALYSE AF LÆRERNES UDVIKLINGSPUNKTER FOR PRAKSIS I DET INTERKULTURELLE SKOLE- HJEM SAMARBEJDE HVORFOR INVITERES FORÆLDRENE? Fysisk placering I centrum for samtalen FORVENTNINGER DAGSORDEN Forberedelse Inddragelse TALETID OG TALERET Når læreren tier AT STILLE ÅBNE SPØRGSMÅL Et fælles samtalegrundlag At undgå misforståelser Tolkning FORMIDLING AF ELEVENS STANDPUNKT EJERSKAB OG AFTALER OPFØLGNING OG EVALUERING 138 6

7 10.3 DELKONKLUSION EN INTERKULTURALISERENDE SKOLE INTERKULTUREL SKOLEUDVIKLING BETRAGTNINGER OVER SKOLEUDVIKLING UDVIKLINGSPLAN 06/ LEDELSESVÆRDIER FORÆLDREFOLDER NÅR PLEJER BLIVER UDFORDRET DISKUSSION KATEGORISERING OPDRAGELSE, UDDANNELSE OG/ELLER EMPOWERMENT DET PROFESSIONELLE ANSVAR KVANTITET OG/ELLER KVALITET MAINSTREAMING ELLER SÆRLIGE INDSATSER VIDENSKABELIGGØRELSE EN SOCIALPÆDAGOGISK INDSATS KONKLUSION ANBEFALINGER AT DEFINERE DET GODE INTERKULTURELLE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE DEN INTERKULTURELLE DIMENSION OG DEN RUMMELIGE SKOLE DEN INTERKULTURELLE DIMENSION I AKT-INDSATSEN DET DIALOGISKE MØDE FLEKSIBILITET I DET INTERKULTURELLE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE ÅBENT LEKTIEVÆRKSTED SOCIALPÆDAGOGISK BISTAND FORÆLDREOMBUDSMAND KOLLEGIAL SUPERVISION LITTERATURLISTE HJEMMESIDER KONFERENCER TJØRNEGÅRDSKOLENS DOKUMENTER APPENDIKS 165 BILAG 1: INFORMATIONSFOLDER TIL ALLE FORÆLDRE 165 BILAG 2: INFORMATIONSFOLDER TIL KULTURELLE MINORITETSFORÆLDRE 169 BILAG 3: FØLGEBREV TIL KULTURELLE MINORITETSFORÆLDRE 173 BILAG 4: INFORMATIONSFOLDER TIL SKOLENS PROFESSIONELLE AKTØRER 174 BILAG 5: INTERKULTUREL DIALOGFORM PÅ FORÆLDREMØDE 178 BILAG 6: DIALOGISK SKOLE-HJEM SAMTALE-STRUKTUR 179 BILAG 7: AFTALEPAPIR VED SKOLE-HJEM SAMTALE 181 BILAG 8: PROJEKTBESKRIVELSE, MIT BARN MIN SKOLE MIT ANSVAR 182 BILAG 9: TJØRNEGÅRDSKOLENS LEDELSESVÆRDIGRUNDLAG 06/

8 BILAG 10: PROGRAM TIL SKOLEBESTYRELSENS DIALOGMØDE BILAG 11: SKOLEBESTYRELSENS DIALOGMØDE DIALOGMØDESTRUKTUR 196 BILAG 12: SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA SKOLEBESTYRELSENS DIALOGMØDE BILAG 13: MIDDAG PÅ TVÆRS - FLYERS 200 BILAG 14: INTERKULTUREL KOMMUNIKATION AT SPØRGE SÅ MAN BLIVER KLOGERE, DAGENS FORLØB 201 BILAG 15: SAMMENFATNING AF GRUPPERNES ANBEFALINGER FRA DEN ANDEN WORKSHOP VED LÆRERMØDET D BILAG 16: DET INTERKULTURELLE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE I PRAKSIS. HVAD ER PÅ SPIL OG HVAD GØR EN FORSKEL? 206 BILAG 17: VEJLEDENDE GUIDE TIL FORÆLDREINTERVIEW BILAG 18: VEJLEDENDE GUIDE TIL FORÆLDREINTERVIEW BILAG 19: GUIDE TIL ELEVSAMTALE 209 BILAG 20: SAMTALEGUIDE - TIL EVALUERING AF FORÆLDRENES DELTAGELSE I UDVIKLINGSPROJEKTET 210 BILAG 21: SUPERVISIONSGUIDE BILAG 22: SUPERVISIONSGUIDE BILAG 23: SUPERVISIONSGUIDE

9 1. Sammenfatning Rapporten, Ord på handling handling på ord, har haft som opdrag at evaluere det toårige udviklingsprojekt, Mit barn min skole mit ansvar, som har været delvist finansieret af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Forældreuddannelsespuljen. Udviklingsprojektets indsatsområde har været udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde med særligt fokus på relationen mellem skolens professionelle aktører og udsatte kulturelle minoritetsforældre. Det har været udviklingsprojektets udgangspunkt, at et styrket interkulturelt skole-hjem samarbejde vil bidrage til at optimere kulturelle minoritetselevers skolegang og videre muligheder i uddannelsessystemet. Det har altså været projektets hensigt at skabe større sammenhæng mellem skole og hjem for den enkelte kulturelle minoritetselev ved at udvikle konstruktive og dialogiske kommunikations- og samarbejdsformer lærere og kulturelle minoritetsforældre imellem. Idet projektet har befundet sig i et yderst politiseret og holdningspræget pædagogisk som forskningsmæssigt felt, indeholder rapporten også en gennemgang af de sidste ti års tekstproduktioner indenfor feltet af generelt, flerkulturelt og interkulturelt skole-hjem samarbejde. Denne gennemgang har til hensigt at opridse den værdimæssige og forskningsmæssige udvikling, som er gået forud for og som samtidig har præget projektet. Overordnet set kan der tales om en udvikling i feltet af det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde, som i begyndelse enten ikke forholder sig til den kulturelle mangfoldighed eller bevidst negligerer den. Herefter begynder litteraturen i højere grad at anerkende den kulturelt mangfoldige forældregruppe i skole-hjem samarbejdet, hvortil der bliver udviklet en del kompensatoriske tiltag. I forlængelse heraf bliver skole-hjem samarbejdet kulturaliseret, hvilket vil sige, at man begynder at dyrke det kulturelt særlige ved udvalgte etniske grupper, som fortrinsvist kommer til udtryk ved festlige arrangementer på skolen. Den seneste udvikling i det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde peger i en mere kritisk-pædagogisk multikulturalistisk forståelsesramme, som tager skolens praktikker op til revision og dermed anlægger et kulturkritisk perspektiv på de kulturelle minoriteters vilkår og muligheder i et skole-hjem samarbejde, der i høj grad foregår og har foregået på den kulturelle majoritets præmisser. Ovennævnte udviklingsproces overskrifter kan ikke udelukkende læses som successive, idet de i ligeså høj repræsenterer forskellige værdimæssige strømninger i den pædagogiske udvikling af det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde og kan derfor også ses som samtidige diskurser og praksisser. 1.2 Multikulturalistisk forståelsesramme Således tager udviklingsprojektet, Mit barn min skole mit ansvar, afsæt i en kompleks og dynamisk kulturforståelse, hvorved man forstår kultur som sæt af kollektive praktikker med underliggende værdier og normer, som hele tiden er til forhandling og i forandring. I den komplekse kulturforståelse står kulturens praktikker og værdier til forhandling, hvilket i det flerkulturelle skole-hjem samarbejde betyder, at samarbejdets aktører præger hinanden og skaber en fælles kultur i mødet med hinanden. Den nye fælles kultur kan både generere 9

10 positive som negative praktikker, værdier og erfaringer, hvorfor det er afgørende, at aktørerne forholder sig kritisk reflekterende til (kultur)mødet, til den anden og til sig selv. Idéen om at træde ud egen kulturelle praksis som en nøgle til at udvikle det interkulturelle skole-hjem samarbejde har medført, at udviklingsprojektet har orienteret sig efter en integrationsstrategi, man kan kalde kritisk multikulturalisme. I uddannelsessammenhæng betyder kritisk multikulturalisme en kritisk pædagogisk tankegang og praksis. Konkret udmønter det sig i, at man forsøger at skabe en demokratisk og fordomsreducerende skolepraksis, men samtidig er opmærksom på de institutionelle og samfundsmæssige strukturer, som kan være med til at reproducerer racisme og diskrimination. Således arbejder man bevidst med skolen som en kampplads, hvor den pædagogiske praksis skal være med til at bevidstgøre elever, lærere og forældre om magtforhold mellem majoritet og minoritet. På denne måde bliver den komplekse kulturforståelse i det interkulturelle skole-hjem samarbejde snarere til et analytisk redskab end en forklaringsmodel for hvad, der sker i det praktiske møde mellem skolen og hjemmet mellem majoritet og minoritet. 1.3 Professionalisering af det interkulturelle skole-hjem samarbejde I lyset af ovenstående kritiske kulturteoretiske udgangspunkt for udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde har projektets erfaringer med al tydelighed vist, at en helt afgørende forudsætning for konstruktiv udvikling i det interkulturelle skole-hjem samarbejde er en professionalisering af de pædagogiske tilgange i det interkulturelle samarbejde mellem skole og hjem. Først og fremmest handler det om, at de professionelle aktører i den kulturelt mangfoldige skolevirksomhed må gøre sig selv bevidste om det store ansvar, de har, for at det interkulturelle skole-hjem samarbejde kan være med til at anerkende de kulturelle minoritetsforældres ressourcer og erfaringer og give mulighed for at aktivere disse ressourcer og erfaringer i samarbejdet om det kulturelle minoritetsbarns skolegang. Derudover har projektet også vist, at de professionelle aktører har brug for tid til at reflektere over egne selvforståelser og forforståelser af de kulturelle minoritetsforældre med henblik på at blive bevidstgjorte om deres eget udgangspunkt for pædagogisk virke i det interkulturelle skole-hjem samarbejde. Det står nemlig tydeligt ved projektets afslutning, at de professionelle aktører tager alt for mange ting for givet som kulturelle selvfølgeligheder i det interkulturelle skole-hjem samarbejde, hvilket begrænser de kulturelle minoritetsforældre i at kunne bruge deres ressourcer og erfaringer i et gensidigt anerkendende og proaktivt skole-hjem samarbejde. De professionelle aktørers kritiske opkvalificering af deres interkulturelle kompetencer kan dog ikke lykkes, medmindre den samlede skolevirksomhed herunder i særdeleshed ledelsen anlægger en langsigtet strategi for arbejdet med den interkulturelle dimension på alle niveauer af skolevirksomheden. At det kulturelle minoritetsforældrepar møder én lærer med kvalificerede interkulturelle kompetencer er ikke nok til, at den pågældende kulturelle minoritetselev oplever sammenhæng mellem skole og hjem. Oplevelsen af sammenhæng og 10

11 anerkendelse opstår, når forældre og elever kontinuerligt i alle skolens arenaer oplever interkulturelt kompetente medarbejdere med samme multikulturalistiske værdier, ressourcesyn og pædagogiske praksis. 1.4 Hvad gør en forskel? Udviklingsprojektets erfaringer peger dog på, at værdier og strategier ikke er nok, hvis de enkelte udsatte kulturelle minoritetsforældre skal kunne se nye perspektiver i deres deltagelse i skole-hjem samarbejdet til fordel for deres barn. At tale om interkulturel kommunikation og bæredygtige relationer i det interkulturelle skolehjem samarbejde er naturligvis en forudsætning for at skabe udvikling. Men for det pågældende udsatte kulturelle minoritetsforældrepar, hvis barn ikke får det optimale udbytte af skolegangen, synes samtale om samtaleformer for abstrakt og uden reel værdi. Man bør således i udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde have øje for, at den enkelte kulturelle minoritetsfamilie oplever konkrete og tydelige forandringer i samarbejdet og i barnets skolegang. Udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde, som har særligt fokus på udsatte kulturelle minoritetsfamilier, bør således sideløbende anlægge en socialpædagogisk indsats overfor den pågældende målgruppe. En sådan indsats skal kunne støtte den udsatte familie i dens konkrete livssituation. Nogle gange handler det om, at forældrene grundet skæve arbejdstider eller sygdom ikke kan komme til forældremøder, hvor den socialpædagogiske støtteperson på et hjemmebesøg kan referere mødets indhold. Andre gange kan det handle om i fællesskab med forældrene at forberede sig til en kommende skole-hjem samtale. Vigtigst af alt er dog at møde de kulturelle minoritetsforældre der, hvor de er med deres erfaringer, ressourcer og undren og lytte til dem. Ord på handling handling på ord. Sådan lyder titlen på denne evalueringsrapport, der indikerer rapportens hovedkonklusion, som netop peger på, at den pædagogiske udvikling af det interkulturelle skole-hjem samarbejde afhænger af et dynamisk og dialektisk forhold mellem refleksion over praksis i det interkulturelle skole-hjem samarbejde og praktisk handlen i skole-hjem samarbejdet. Udviklingsprojektets refleksive dimension har således udgjort grundlaget for fornyet praksis i det interkulturelle skole-hjem samarbejde, hvor den praktiske socialpædagogiske indsats har været med til at gøre projektet nærværende, konkret og meningsfuldt for de projektdeltagende lærere og kulturelle minoritetsforældre og børn. 1.5 Særlig indsats og mainstreaming Udviklingsprojektet, Mit barn min skole mit ansvar har således spundet sig både i dybden og i bredden med udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde. På den ene side har projektet lavet et dybdegående udviklingsarbejde i forhold til de projektdeltagende lærere og kulturelle minoritetsforældre med henblik på at udvikle og styrke de konkrete samarbejdsrelationer. 11

12 På den anden side har projektet også måttet erkende, at det hurtigt ville komme til at ende som en enlig forbigående svale, hvis ikke projektets udvikling af skolens interkulturelle dimension også blev tænkt i bredden. Således har projektet også arbejdet med forskellige dialogmøder, hvor både kulturelle majoritets- og minoritetsforældre fik mulighed for at undre sig over hinanden, trække på hinandens erfaringer og ressourcer og sammen udvikle tværkulturelle fællesskaber som forældre med børn på den samme skole. Spørgsmålet, om hvorvidt særlige indsatser overfor kulturelle minoriteter eller en mainstreaming af den kulturelle mangfoldighed er bedst, er komplekst. Det er projektets erfaring, at man ikke kan svare med et enten-eller. Der er brug for særlige indsatser overfor udsatte minoritetsgrupper i en skolevirksomhed, som gerne vil rumme alle. Samtidig må den særlige indsats ikke lukke sig om sig selv, så den i værste fald kan komme til at fungere stigmatiserende overfor den gruppe, som den faktisk forsøger at inkludere i det samlede skolefællesskab. Hertil må den mainstreamede inklusion heller ikke føre til, at den enkelte minoritetsgruppes særlige karakteristika og behov bliver usynlige for resten af skolefællesskabet, og dermed hverken bliver anerkendt eller honoreret. Projektet har derfor balanceret mellem på den ene side at gøre en dybdegående særlig indsats overfor udvalgte kulturelle minoritetsfamilier og projektdeltagende lærere og på den anden side at mainstreame projektets erfaringer fra den særlige indsats med henblik på en generel udvikling af den pædagogiske praksis i det interkulturelle skole-hjem samarbejde. I socialpædagogisk skoleudvikling, som dette projekt har været udtryk for, må man derfor gøre strategisk brug af både mainstreaming og særlige indsatser, da de er med til at støtte hinandens udviklingsprocesser. Den særlige indsats skal nemlig ved sin afslutning have noget at leve videre på i den samlede skolevirksomhed, hvis ikke den skal risikere at blive endnu en god udviklingsindsats, som ved sin afslutning bliver afviklet i stedet for forankret. 12

13 2. Indledning Indeværende rapport, Ord på handling handling på ord, er en evaluerende, analyserende og perspektiverende gennemgang af det toårige udviklingsprojekt, Mit barn min skole mit ansvar, som er delvist finansieret af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Udviklingsprojektet har haft som sit primære formål at Styrke skole-hjemsamarbejdet med tosprogede resursesvage forældre på en måde så samarbejdet medvirker til, at tosprogede børn opnår tilstrækkelige faglige færdigheder, når de afslutter grundskolen, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse (Mit barn min skole mit ansvar 2005:ad 5). Rapportens opdrag har været at kortlægge udviklingsprojektets tiltag og indsatser i forhold til udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde. Via denne kortlægning er der blevet foretaget analyser af udviklingsindsatsens resultater med henblik på at kunne perspektivere projektets erfaringer som anbefalinger til det videre arbejde med udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde. Rapporten indledes med en gennemgang af de sidste års litteratur fra fagfeltet omkring det pædagogiske arbejde med det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde. Her bliver der udtrukket fire overordnede pædagogiske og kulturteoretiske temaer, som er karakteriserende for tendenserne i vidensfeltet. Kapitlet bør læses som projektets vidensmæssige ramme, der både har præget projektet og som projektet samtidig har positioneret sig i forhold til. Herefter følger to kapitler, som har til hensigt at afklare projektets brug af nøglebegreber indenfor interkulturelt skole-hjem samarbejde og derudover skitsere projektets pædagogiske og kulturteoretiske udgangspunkter. Disse teoretisk afklarende kapitler kan også bruges som afsæt for en skolevirksomheds arbejde med værdier for den kulturelt mangfoldige skole. I kapitel 6 forholder rapporten sig til udviklingsprojektets strukturelle rammer, hvilke man ikke kan se bort fra i evalueringen af en pædagogisk udviklingsindsats. De strukturelle vilkår er afgørende for det pædagogiske arbejdes muligheder og begrænsninger. Kapitlet kan derfor bruges som inspiration til forberedende overvejelser omkring en skolevirksomheds søsætning af et pædagogisk udviklingsprojekt. I forlængelse af projektets strukturelle muligheder og begrænsninger gennemgår kapitel 7 udmøntningen af disse muligheder og begrænsninger i praksis. Kapitlet præsenterer projektets tre overordnede faser, 1) positionering, 2) udvikling og 3) forankring, som tilsammen har haft til hensigt at gøre udviklingsprojektet til en integreret del af den samlede skolevirksomhed, således at udviklingsindsatsen kan leve videre i det pædagogiske arbejde med det interkulturelle skole-hjem samarbejde efter projektets formelle afslutning. Udover ovennævnte teoretiske og strukturelle ramme for projektet, forholder rapporten sig i kapitel 8 til de pædagogiske og kulturteoretiske værdier, der er at finde i nøgledokumenter for skolens arbejde med det interkulturelle skole-hjem samarbejde. Ved den analytiske gennemgang af dokumenterne konkluderes det, at skolen ved udviklingsprojektets start kan karakteriseres som en multikulturelt orienteret skole i sine tilgange til arbejdet med det flerkulturelle skole-hjem samarbejde. Udviklingsprojektet har således haft som sit afsæt en 13

14 multikulturel skolevirksomhed, der har skullet bevæge sig i en interkulturel og pluralistisk retning. Med alt det, der præger udviklingsprojektet af værdier og strukturer for udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde, in mente, fremlægger kapitel 9 en analyserende beskrivelse af det dybdegående udviklingsarbejde med de tre projektdeltagende kulturelle minoritetsfamilier. Indledningsvist præsenterer kapitlet den narrative metode, som ligger til grund for det pædagogiske udviklingsarbejde med de kulturelle minoritetsfamilier. Herefter beskrives arbejdet med de tre kulturelle minoritetsfamilier som tre selvstændige narrativer om udvikling i det interkulturelle skole-hjem samarbejde. Narrativerne er baseret på mine (udviklingskonsulentens) samtaler og oplevelser med de pågældende familier. Som afslutning trækkes der nogle analytiske røde tråde igennem narrativerne, som i en generaliseret form peger på de mest fremtrædende erfaringer med det interkulturelle skole-hjem samarbejde, som kulturelle minoritetsfamilier italesætter og er præget af. Parallelt med udviklingsarbejdet med de kulturelle minoritetsfamilier er der foregået en professionel kvalificering af de projektdeltagende læreres interkulturelle kompetencer i det interkulturelle skole-hjem samarbejde. Denne udviklingsindsats bliver beskrevet i kapitel 10. Dette kapitel indledes ligeledes med en teoretisk gennemgang af begreberne, interkulturel kompetence og kommunikation, som udover den narrative metode har været styrende for den professionelle kvalificering af lærernes arbejde med det interkulturelle skole-hjem samarbejde. I dette udviklingsarbejde er den narrative metode omsat i en supervisionspraksis, som også beskrives metodisk i kapitlet. Herudover indeholder kapitlet en gennemgang af supervisionens forløb og lærernes udbytte af udviklingsarbejdet. Som inspiration til den videre professionalisering af det interkulturelle skole-hjem samarbejde afsluttes kapitel 10 med en analytisk gennemgang af de konkrete elementer af den interkulturelle kommunikation i skolehjem samarbejdet, som man bør have for øje i udviklingen af et kulturelt anerkendende og inkluderende skole-hjem samarbejde. Som afledning af ovenstående udviklingsindsatser forsøger jeg i kapitel 11 at lave en analytisk læsning af nye værdi- og rammesættende dokumenter for skolens arbejde med det interkulturelle skole-hjem samarbejde. Ved denne læsning kan det konkluderes, at der ses tegn på, at skolen har bevæget fra at være en multikulturelt orienteret skolevirksomhed til i højere grad at betragte den kulturelle mangfoldighed fra en multikulturalistisk værdioptik. Udviklingsprojektets samlede erfaringer og erkendelser bliver afslutningsvist i kapitel 12 diskuteret og i kapitel 13 konkluderes der endeligt på udviklingsprojektets arbejde. Idet projektet hele tiden har haft som princip at udvikle praksis af, i og med praksis afsluttes rapporten med konkrete anbefalinger til det videre arbejde med et kulturelt anerkendende og inkluderende skole-hjem samarbejde. 14

15 3. Vidensfelt mellem lov, norm og pædagogisk udvikling For at nærme sig en kritisk-analytisk forståelse af udviklingsprojektet, Mit barn min skole mit ansvar, er det afgørende at afdække den videnproduktion, der er gået forud for og samtidig har formet projektet, idet projektet både må anses for at være et produkt af dette videngrundlag, og ligeledes forsøger at bidrage til en videreudvikling af viden om og praksis i interkulturelt skole-hjem samarbejde. Dette kapitel vil således fremlægge en indledende diskussion af den tekstproduktion af vejledninger, undersøgelsesrapporter, best practise eksempler og artikler samt diverse konferencer, som jeg (undertegnet og projektets udviklingskonsulent) har orienteret mig i i løbet af projektperioden. Litteraturen og oplæggene, som dette vidensfelt indrammes af, strækker sig fra og er kendetegnede ved at være praksisnære og mindre teoretiske, idet selve udviklingsprojektet har markeret sig ved at forsøge at udvikle praksis af praksis. Derfor har jeg også orienteret mig i Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration s erfaringsbase 2, hvor man kan læse evalueringer fra diverse projekter, som er støttet af ministeriets puljer. Denne søgning har ikke budt på projekter med direkte fokus på det interkulturelle skole-hjem samarbejde. De projekter, som tilnærmelsesvis har været relevante for indeværende udviklingsprojekt, har primært haft fokus på tosprogede elevers fastholdelse i uddannelsessystemet efter folkeskolen med eksempler på mentorordninger, uddannelsesvejledning og uddannelsesguider uddannelse af tosprogede forældre i folkeskolens kernefag mhp. at de bedre kan støtte deres børn med skolearbejdet lektiecafeer tværkulturelle forældrenetværk mhp. at styrke lokalsamfundet pige- og ungeklubber Samhørigheden med ovennævnte projektemner vil komme tydeligere frem senere i rapporten, idet projektet som resultat af og løbende udvikling i samarbejdet med forældre, lærere og elever ikke blot har kunnet arbejde i et spor med eksklusivt fokus på samarbejdet mellem kulturelle minoritetsforældre og skolens lærere, men også har måttet beskæftige sig med kulturelle minoritetselevers overgang til ungdomsuddannelserne, oplysningsindsats i forhold til kulturelle minoritetsforældre, lektiecafeer og forældrenetværk. I den grad jeg alligevel har orienteret mig i teoretiske henseender, har det været med henblik på at kvalificere metoder og anlægge kritiske perspektiver på udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde i praksis. I udvælgelsen af dette vidensfelts litterære udgangspunkter er tekstproduktioner om det mere generelle skole-hjem samarbejde uden den interkulturelle dimension for øje i mindre grad blevet anvendt og kun repræsenteret ved Christiansen (2006), Elevplan (2007), Forældremødet 1 Se litteraturfortegnelse, kap Se ionsindsats. 15

16 (2000) Hansen et al (2007), Inspirationshæfte skole/hjem-samarbejde (2002), Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling mellem skole, forældre og det omgivende samfund (2003), Mølgaard (1997), Nielsen et al (2005), Nielsen (2001) og Sørensen (2007). Til gengæld kan man konstatere, at megen af den resterende litteratur (se litteraturfortegnelse, kap. 15), som specifikt beskæftiger sig med det interkulturelle skole-hjem samarbejde, grundlæggende tager afsæt i ovennævnte litteraturs pædagogiske værdier og normer, hvilket jeg argumenterer videre for senere i dette kapitel. I forhold til litteraturudvalget skal det også nævnes, at der fortrinsvis er trukket på dansk litteratur, hvor udenlandsk litteratur kun er repræsenteret ved Bakker og Denessen (2007), Bruner (2006) og Teacher s handbook Involving bilingual parents in their child s learning (2005). Jeg har dog orienteret mig på diverse udenlandske (især engelsksprogede) hjemmesider, der præsenterer viden og praksis om interkulturelt skole-hjem samarbejde. Disse har dog oftest vist sig at handle primært om helt nyankomne indvandrerfamilier i visse tilfælde analfabetiske forældre, hvilket synes svært at overføre til en dansk skolevirkelighed i Roskilde. Hertil har mange engelsksprogede hjemmesider behandlet forældreinddragelse som frivilligt arbejde, der kan være med til at styrke det aktive fællesskab i lokalsamfundet, der omgiver skolen. Dette er en vinkel, der umiddelbart taler sig ind i den danske folkeskoles værdigrundlag, men som i praksis ikke synes så nærliggende alligevel. Idet den danske velfærdsstat i princippet garanterer en vis standard i folkeskolen, er der ikke på samme måde som i fx det amerikanske samfund brug for eller interesse fra forældrene for frivilligt arbejde i forhold til skolen. I mange andre tilfælde har den udenlandske litteratur, jeg har formået at orientere mig i, været meget lig den danske, hvorfor jeg har vurderet det overflødigt at inddrage den i projektforløbet. Det vidensfelt, der bliver fremlagt her, kan således langt fra siges at være udtømmende, men det kan forhåbentlig være med at til at placere udviklingsprojektet i en kontekst af viden og praksis om interkulturelt skole-hjem samarbejde og måske danne afsæt for at vise, hvorledes dette projekt bidrager med nye perspektiver i udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde og/eller har omsat tidligere anbefalinger i praksis i en dansk skolekontekst. 3.1 Værdier og normer i det generelle skole-hjem samarbejde Det juridiske grundlag for overhovedet at iværksætte et udviklingsprojekt med fokus på skolehjem samarbejde finder man allerede i folkeskolens formålsparagraf: Kapitel 1 - Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 2. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25528#k1, d ) 16

17 Interessant er det at læse af ovenstående paragraffer, at i 1 står folkeskolen anført som primær aktør i skole-hjem samarbejdet, hvorimod det i 2 er elever og forældre, som står først i samarbejdet. 3 Det synes også bemærkelsesværdigt, at folkeskolens opdrag indledes med et påbud i form af et skal, hvorimod elever og forældres opdrag skrives som en konstatering i form af samarbejder. Det kan umiddelbart tolkes som en naturliggørelse af elevers og forældres involvering i folkeskolens virksomhed. Det kan dog også tænkes, at det politisk og juridisk kan være problematisk at indskrive et skal i lovgivningen, når det handler om brugerne af den offentlige institution, folkeskolen. Set i lyset af dette udviklingsprojekt er det også relevant at stille spørgsmålet, om ovenstående lovs formulering gør forældre og skole til ligeværdige og lige forpligtigede parter i samarbejdet. For at kunne svare på dette spørgsmål er det måske ikke nok blot at kigge på selve lovteksten, men også på Undervisningsministeriets publikation, Rettigheder og pligter i folkeskolen (2002) 4, som mere konkret indholdsudfylder skole-hjem samarbejdets parters ansvarsområder. Ligesom alle borgere har rettigheder og pligter i folkestyret, har både skolen, forældrene og eleverne en række rettigheder og pligter i folkeskolen. Alle har således et medansvar for elevernes sociale udvikling og faglige udbytte i skolen. (Rettigheder og pligter i folkeskolen 2002:3) Her tydeliggøres, at alle parter har et medansvar for elevens udbytte af skolen, men det præciseres ikke nærmere om medansvaret er ligeligt fordelt på alle parter. Publikationen, Rettigheder og pligter i folkeskolen (2002) beskriver snarere de muligheder, der ligger i et gensidigt samarbejde mellem skole og hjem. Det kan give skolen indsigt i, hvad eleverne er optaget af, hvad de er gode til, og hvordan de bedst lærer og forstår nye udfordringer. Denne viden kan støtte lærerne, når de tilrettelægger undervisningen. Men samarbejdet giver også forældrene mulighed for at få indsigt i og forståelse for skolens hverdag. Derfor er det vigtigt, at skolen tilstræber at få forældrene til at deltage i forældremøder, samtaler mellem skole og hjem og andre aktiviteter, som skolen inviterer forældrene til at deltage i. (Rettigheder og pligter i folkeskolen 2002:5) Alligevel kommer det indirekte frem, at det trods alt er skolens ansvar og opgave, at aktivere forældrene i skole-hjem samarbejdet, hvorimod elever og forældre i mindre grad forpligtes som proaktive samarbejdspartnere og i højere grad skal støtte op om skolens virksomhed: Sørge for, at undervisningspligten opfyldes Samarbejde med skolen Give skolen oplysning om grunden til elevens udeblivelse fra undervisningen Påtage sig deres del af ansvaret for, at skolen kan fungere (Rettigheder og pligter i folkeskolen 2002:12) Herudover opstiller Rettigheder og pligter i folkeskolen (2002) for forældrene en række rettigheder og muligheder for indflydelse på skolevirksomheden. 3 Her læses det først angivne subjekt i sætningen, som den initiativtagende og ansvarshavende for handlingen/indholdet i sætningen. 4 Publikationen er oversat til adskillelige indvandrersprog. 17

18 Vigtigst er det dog at notere, at Rettigheder og pligter i folkeskolen (2002) understreger den afgørende betydning det har, at alle skole-hjem samarbejdets parter kender til de gensidige forventninger. Det gode samarbejde mellem skole og hjem bygger på aktiv deltagelse fra alle forældre og på en ligeværdig udveksling af erfaringer, informationer og synspunkter om elevens udvikling. Det er vigtigt, at forældre og skole er enige om, hvilke forventninger de kan have til hinanden og drøfter, hvordan forældrene bedst kan indgå i et samarbejde med skolens medarbejdere. (Rettigheder og pligter i folkeskolen 2002:13) Administration af det juridiske grundlag for skole-hjem samarbejde I ovenstående gennemgang af det juridiske grundlag for skole-hjem samarbejdet har jeg fokuseret udelukkende på det rent praktiske samarbejdsniveau mellem lærere, forældre og elev. Det er dog ligeså oplagt at behandle det på et mere administrativt niveau, idet Det nærmere indhold i skole-hjem-samarbejdet fastlægges af skolebestyrelsen. Ideelt set skulle man så kunne tilpasse skole-hjem-samarbejdet til den enkelte skoles behov, timetal, lokale aftaler m.m. ( ) I det hele taget kan man se ( ) et klart ønske og signal om at inddrage forældrene mere i styringen af folkeskolen. (Mølgaard 1997:7) Denne nye rolle- og ansvarsfordeling i forholdet mellem skole og hjem bliver både i Mølgaard (1997) og i Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling mellem skole, forældre og det omgivende samfund (2003) problematiseret, idet det begge steder pointeres, at forældrene (uanset kulturel baggrund 5 ) primært engageres i skolens virksomhed, når det drejer sig om deres eget barn, og i mindre grad udviser interesse for det større fællesskab, hvorfor skolebestyrelserne over hele landet også har svært ved at rekruttere nye medlemmer (Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling 2003:2 og Mølgaard 1997:9). Når lovens udmøntning på det administrative plan således lægger op til, at skolebestyrelsen påtager sig ansvaret og arbejdsopgaven som rollemodel og foregangsmænd for resten af forældregruppen, men i virkeligheden har svært ved at finde frivillige til hvervet, kan det ikke undre nogen, at skole-hjem samarbejdet kan have svære kår. Når skolebestyrelserne dertil er underrepræsenterede ved kulturelle minoritetsforældre, må det være en logisk følgevirkning, at det interkulturelle skole-hjem samarbejde har sin helt egen udfordring at tage op. Skole-hjem samarbejdet i folkeskolen har de sidste ca. 15 år stået overfor et paradigmeskift, idet folkeskolens ansatte ikke længere kan tage patent på ekspertviden om skolens virksomhed, men derimod bliver nødt til at gå i dialog med forældregruppen om skolens fremtidige værdier og virke. Skolen har altså ikke længere et kompenserende opdrag, men i langt højere grad et faciliterende opdrag både i forhold til elever og forældre. Således står der i Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling (2003), at Han/hun [læreren] skal ( ) finde frem til og anvende de ressourcer, alle forældre, herunder også de uddannelsesmæssigt svage forældre, har med henblik på at drage nytte af dem i 5 Min kommentar. Ingen af de nævnte publikationer beskæftiger sig med kulturelle minoriteter i folkeskolen. 18

19 forbindelse med barnets læring. Det stiller krav til lærerne om at give forældrene det grundlag, hvorpå de vil være i stand til at indgå i en dialog og med en handlekraft som kan supplere og berige lærernes opgaver. (Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling 2003:10) Ovenstående bidrager til at sige, at ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem skole og hjem i højere grad påhviler skolen, idet den skal sørge for, at forældrene har et grundlag for at kunne deltage aktivt i samarbejdet. Skole-hjem samarbejdet er således spændt ud mellem to modpoler, der på den ene side giver forældrene udstrakt indflydelse på skolevirksomheden, men på den anden side pålægger skolen at sørge for, at de samme forældre også har mulighederne for at kunne engagere sig i denne indflydelse med deres særlige forudsætninger for i sidste ende at støtte deres børns skolegang maksimalt. Når det så kommer til det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde, står der i Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling (2003), at Større variationer i livsanskuelser i forældrekredsen kan gøre samarbejdet vanskeligt ( ) Men at forældre repræsenterer forskellige holdninger og livsanskuelser er både forventeligt og naturligt, og tilsvarende må den enkelte lærer forventes at repræsentere netop sin egen holdning og livsanskuelse. Forudsætningen for at samarbejdet kan lykkes ( ) er imidlertid ( ) en dialog, der både afdækker forskelligheder og det fælles, og som skaber respekt for den enkeltes holdning og for de fælles vedtagelser. (Klargørelse af opgave- og ansvarsfordeling 2003:13) Det udfordrende samarbejde med en stadig mere broget forældregruppe fik i 2003 Undervisningsministeriet til at lave en opfølgende publikation til Rettigheder og pligter, som fik navnet Inspiration til bedre integration i folkeskolen (2003). Den følger den samme norm om, at det gode skole-hjem samarbejde kræver aktivt deltagende forældre og værdien om, at forældrene skal mødes med dialog, som alle andre ovenstående publikationer, jeg har nævnt, gør. I Inspiration til bedre integration i folkeskolen (2003) fremhæves det, at Det er skolens ansvar at forklare forældrene, at de har en forpligtigelse til at indgå i et samarbejde med skolen, og det er afgørende, at skolen tydeliggør, hvilke forventninger den har til samarbejdet og til forældrenes deltagelse. (Inspiration til bedre integration i folkeskolen 2003:16) Fem år senere i 2007 barslede Undervisningsministeriet så med publikationen, Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning, som bl.a. behandler skolehjem samarbejdet. Modsat den udvikling, man ellers har kunnet se i ovenstående publikationer, om øget dialog mellem skole og hjem og forståelse for andre livsanskuelser end den kulturelle majoritets, ser man nu en tilbagevenden til den mere kompensatoriske tilgang i forhold til samarbejdet med en flerkulturel forældregruppe. 6 I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. ( ) det vil tage tid, inden dette 6 Se Gitz-Johansen (2003) for kompensatorisk pædagogik i den multikulturelle skole. 19

20 samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som til øvrige forældre. (Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning 2007:79) En særlig indforståethed Her kan man således læse, at det særligt danske skole-hjem samarbejde bygger på værdier som gensidig tillid og respekt, hvilket bliver anset for at være en længerevarende proces, som kulturelle minoritetsforældre skal igennem, før de besidder den samme indforståethed som de kulturelle majoritetsforældre. De gennemgående værdier for skole-hjem samarbejdet i folkeskolen de sidste år beskrives i ovennævnte tekster med ordene, demokrati, ligeværd, tillid og dialog. Normen for det gode skole-hjem samarbejde er aktiv deltagelse på alle niveauer af samarbejdet, hvor ikke kun hensynet vises for det enkelte barn, men for hele skolefællesskabet. I samarbejdet med de kulturelle minoritetsforældre anlægges i ovennævnte tekster både en dialogisk anerkendende tilgang og en mere kompensatorisk tilgang. Normen og værdierne forbliver uændrede og får tildelt et karakteristika af, at være særligt danske. Det særligt gode danske ved skole-hjem samarbejdet i folkeskolen bliver i den grad cementeret i publikationen fra Skole & Samfund, KL og DLF, Forældre som aktive medspillere i skolen: Der er intet andet land, hvor der er så bred og omfattende en kontakt mellem skole og hjem som i Danmark. Lærerne drager i en enestående grad omsorg for, at eleverne befinder sig godt, giver dem gode arbejdsvaner og tager sig af sociale og personlige problemer. Forældrene er involveret i skolens arbejde i en grad, vi ikke kender i andre lande. Vi har i Danmark grund til at være stolte over vores skole/hjem-samarbejde. (Christiansen 2006). Jævnfør ovenstående indforståethed og understregningen af det særligt danske ved skole-hjem samarbejdet i folkeskolen kan det måske i mindre grad undre læseren, at man i de sidste mange år har problematiseret og stadigvæk problematiserer skole-hjem samarbejdet med kulturelle minoritetsforældre eller forældre, som ikke lever op til de gældende (indforståede kulturelt danske) normer og værdier for samarbejdet. De to hollandske forskere, Joep Bakker og Eddie Denessen (2007) kritiserer netop begrebet parental involvement (forældredeltagelse) som et begreb, der ukritisk har adopteret hvide middelklasseværdier og praksis, hvorfor enhver tilgang til forældregrupper, som falder uden for kategorien, hvid middelklasse, vil antage kompensatoriske træk. Skole-hjem samarbejdet i folkeskolen må altså i sit udgangspunkt anses for normativt, hvilket intet pædagogisk arbejde kan sige sig fri for at være. 7 Det afgørende er blot, hvorvidt man som professionel aktør i dette samarbejde forholder sig kritisk-refleksivt til egne og skolens værdier og praksis, som har betydning for de in- og ekskluderende mekanismer, der er på spil i det interkulturelle skole-hjem samarbejde. 7 Læs mere om dilemmaet omkring pædagogisk normativitet i Korsgaard (2004). 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

På Bølgelængde. Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp Integration

På Bølgelængde. Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp Integration På Bølgelængde Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle Dansk Flygtningehjælp Integration På Bølgelængde Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere