Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 126 2005. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press"

Transkript

1 Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet

2 REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson Lund: Erik Hedling, Eva Hættner Aurelius, Per Rydén Stockholm: Anders Cullhed, Anders Olsson, Boel Westin Uppsala: Bengt Landgren, Torsten Pettersson, Johan Svedjedal Redaktörer: Anna Williams (uppsatser) och Petra Söderlund (recensioner) Inlagans typografi: Anders Svedin Utgiven med stöd av Vetenskapsrådet Bidrag till Samlaren insändes till Litteraturvetenskapliga institutionen, Box 632, Uppsala. Uppsatserna granskas av externa referenter. Ej beställda bidrag skall inlämnas i form av utskrift och efter antagning även digitalt i ordbehandlingsprogrammet Word. Sista inlämningsdatum för uppsatser till nästa årgång av Samlaren är 1 juni 2006 och för recensioner 1 september Uppsatsförfattarna erhåller särtryck i pappersform samt ett digitalt underlag för särtryck. Det består av uppsatsen i form av en pdf-fil, lagrad på en diskett. Abstracts har språkgranskats av Sharon Rider. Svenska Litteratursällskapet tackar de personer som under det senaste året ställt sig till förfogande som bedömare av inkomna manuskript. Svenska Litteratursällskapet Pg: Svenska Litteratursällskapets hemsida kan nås via adressen ISBN ISSN Printed in Sweden by Elanders Gotab, Stockholm 2005

3 Recensioner av doktorsavhandlingar 349 aktion på området som genomförts i och med denna avhandling. Vidare visar Öhrn sig som en fyndig exegetiker när han närläser och nytolkar romanerna Bock i örtagård och Bokhandlaren som slutade bada och andra texter av Nilsson, även om man kan diskutera vad de inslagen tillför avhandlingen ur vetenskaplig synvinkel. Materialmässigt är detta en ordentlig inventering, ej blott av lättåtkomliga bokpublikationer, utan även av berättelser ur i dag bortglömd periodika som Dopparedagen, Sotarens Jul och Vindros. Sammanfattningsvis får det sägas att vi genom detta pionjärverk får väsentlig information som på ett avgörande vis fördjupar bilden av Fritiof Nilsson som prosadiktare. Dag Hedman Jesper Olsson, Alfabetets användning. Konkret poesi och poetisk artefaktion i svenskt 1960-tal. OEI Editör. Stockholm Jesper Olssons afhandling omfatter 472 sider foruden et engelsk summary, en fortegnelse over utrykt materiale, 22 siders litteraturfortegnelse samt person- og sagregister. Afhandlingen falder i 6 kapitler incl. indledningen. Indledningen (1 38) tager udgangspunkt i Öyvind Fahlströms manifest for en konkret poesi, som er skrevet i 1953 samtidig med at den konkrete poesi ligeledes opfindes i Schweiz (Gomringer) og Brasilien (Noigandresgruppen) men som først for alvor fik sit gennemslag i Svensk poesi i 1960-tallet. Udfra Fahlströms bestemmelse af det konkrete som et spørgsmål om at krama språkmateria bliver et af afhandlingens gennemgående grundbegreber netop sprogets materialitet. Dette begreb forbindes med den genlæsning af nittenhundredetallets avantgardetradition, der bliver vigtig i 60-tallet. Grundoperationen i dette arbejde med poesiens materielle side bestemmes som en sønderdeling af det sproglige tegn i dets verbale, visuelle og sonore bestanddele hvad der fremhæver poesiens grænseflader til de øvrige kunstarter især billedkunst og musik. (3 4) Et af afhandlingens mål er at placere den konkrete poesi i et spektrum af traditionslinier der imidlertid karakteriseres som for vidtstrakt og komplekst til at kunne tegnes i sin helhed. Den kunst- og litteraturhistoriske udviklingshistorie (8), der oprindelig var afhandlingens sigte, er undervejs i arbejdet blevet afløst af andre perspektiver: For at besvare spørgsmålet om, hvordan denne interesse for materialitet skal forstås, peger forfatteren på den kulturelle baggrundssituation, der betegnes som informationsalderen og har med medieteknologi at gøre. Her henvises især til de seneste årtiers studier af litteraturens grænseflader til teknologi og videnskab, specielt Friedrich A. Kittlers Aufschreibesysteme 1800/1900 (1995), Katherine Hayles How We Became Posthuman (1999) og Lev Manovichs The Language of New Media (2001) tre gennemgående referencer i afhandlingen. Afhandlingen har således et dobbelt sigte, siges det: På den ene side at læse og analysere den konkrete poesi fra 1960-tallet og på den anden side at stille spørgsmål om, hvordan og hvorfor interessen for sproget som konkret materie netop optræder i denne historiske situation. (11) Forfatteren diskuterer en række definitioner af begrebet konkret poesi der dog fremhæves som for snævre i forhold til den konkrete poesi i Sverige, der er mere uren og heterogen end den stramme konkretpoesi, f.eks. Gomringer og de danske konkretpoeter repræsenterer. I stedet opstiller forfatteren pragmatisk en tentativ ramme, der bygger på Fahlströms formulering af sproget som konkret materie og afgrænser feltet i tid og rum til svensk femti- og sextiotal (i praksis dog med hovedvægten på perioden ) og til de aktører, der i perioden udnævnes til konkrete. Det er i alt væsentligt: Fahlström, Bengt Emil Johnson, Jarl Hammarberg, Åke Hodell foruden i mindre omfang Leif Nylén, Mats G. Bengtsson og Carl Fredrik Reuterswärd og i randen Sonja Åkesson, Elis Erikson,Erik Beckman og Lars Norén. I en fodnote (nr. 21, s. 16) anføres, at Jesper Olsson har måttet begrænse stoffet og heller ikke har haft ambition om at behandle alle, som det havde været muligt at inddrage. Afhandlingens andet hovedbegreb er den såkaldte artefaktion, en neologisme, der præsenteres som en oversættelse af det engelske artifice en term, der bl.a. peger på den amerikanske litteraturforsker Marjorie Perloffs hyppigt omtalte værk Radical Artifice. Writing Poetry in the Age of Media (1991) og på den konstruktivistiske tradition fra det tidlige nittenhundredetals avantgarde frem til de amerikanske og canadiske LANGU- AGE-digtere, Perloff især har skrevet om. Artefak-

4 350 Recensioner av doktorsavhandlingar tion har at gøre med den afstand til et naturligt sprog, som Jesper Olsson finder hos de svenske konkretpoeter, og som han parallelliserer med de amerikanske digtere fra 1970-tallet og dermed med det opbrud fra traditionelle forestillinger om poetisk stemme, subjektivitet og autenticitet, der forankres i Jacques Derridas dekonstruktive praksis, specielt i De la Grammatologie fra Begrebet om artefaktion fungerer både som værktøj i analysen af tematiske niveauer i teksterne (såsom grænsefladerne mellem menneske og maskine, tale og skrift, lighed og forskel m.fl. (19)) og især som instrument til at belyse poesiens tilnærmelse til det ulæselige, der udfordrer gængse læsevaner og tolkningsmetoder (19), og kan ses som en både æstetisk udfordring og politisk modstand mod mediealderens stadige informationsstrøm og homogenisering af sproget (22): brus eller støj på linien, som Jesper Olsson anskuer som ikke blot æstetiske eller formalistiske lege (24), men som en langt bredere, også politisk reaktion på en gennemgribende teknologisk, social, kulturel forandring, som finder sted i nittenhundredetalets anden halvdel (24), hvor et generelt skriftbegreb tager form, som omfatter alt fra æstetisk praksis til strukturalisme, biologi og cybernetik. (26) (Her henvises til Jonas Ingvarssons afhandling En besynnerlig gemenskap. Teknologins gestalter i svensk prosa (2003) (26) Denne informationsalder omfatter cybernetikken, informationsteorien og udviklingen af den digitale teknologi, og er både en kulturel fantasi og en diskursiv tærskel til et posthumant samfund (jf. Hayles, Manovich med en fodnote til Marshall McLuhan) Jesper Olsson betoner, at han metodisk bevæger sig ret frit mellem et historiografisk niveau (som til en vis grad kan identificeres med 60- tals-aktørernes selvforståelse) og et kritisk-analytisk niveau, hvor denne selvforståelse konfronteres med andre begreber. (29) Dermed tilstræbes det at indsætte diktene i et bredere intertekstuelt kulturelt felt, hvor analogier og forskelle kan identificeres mellem forskellige områder ikke mindst med udgangspunkt i forfatterens eget nutidsperspektiv. Afhandlingens kapitel II, Omkoppling: konkret (41 129) gennemgår Fahlströms to manifester, Hätila fra 1953 og Bris fra 1961 og skitserer derigennem, hvordan den konkrete poesi udvikles i Sverige i modsætning til 1950-talets ekspressive poesi, ligesom det konkretes rødder i den tidlige modernisme omtales (der henvises til Fenollosa, Pound, dadaister, futurister, lettrister og gives analyseeksempler, der bl.a. illustrerer forskellene inden for den internationale konkrete poesi). Undervejs gives også fyldigere bestemmelser af begreberne om materialitet og artefaktion, ligesom der peges på berøringsflader mellem især litteratur og billedkunst. Ikke mindst i tilknytning til gennemgangen af Bris peges der på teknologien som et aspekt af begrebet om materialitet (udfra Kittler og Hayles, 113), ligesom materialitetsbegrebet søges udvidet i retning af en marxistisk analyse, idet det ligeledes bestemmes som omfattende såvel materielle produktions- og distributionsvilkår som social materialitet (112). Den sociale materialitet indtager dog en underordnet rolle i forhold til den æstetiske, lingvistiske og medieteknologiske materialitet. (115). Endelig afrundes kapitlet med et afsnit om Kratylisme (dvs. forsøget på at finde overensstemmelse mellem tegn og verden) og artefaktion, idet sidstnævnte forstås som en konstruktiv tendens, der betoner det konventionelle forhold mellem tegn og ting, det kunstgjorte i modsætning til det naturlige og instabiliteten i relationen mellem form og indhold. Fahlströms position mellem disse to tendenser karakteriseres som modsigelsesfuld. Kapitel III, Knåda språket, manipulera världen artefaktionens poesi og poetik ( ) demonstrerer den materielle og især artefaktiske bearbejdning af sproget ved på baggrund af en skitse af forløberne i manierisme, barok, nonsens og modernismetraditionen internationalt og i Sverige at bevæge sig nærmere ind på teksterne i en række analyser, der gradvis udvider perspektivet fra grafemniveauet til brugen af matematiske symboler og tal, til de små tegn som bindestreg, lighedstegn, overstregninger/overskrivninger og udviskning, og herfra videre til ord- og sætningsniveau hvor et medieteknologisk perspektiv kobles til via Hammarbergs brug af båndoptagermediet. Og videre til opfindelsen af neologismer og kryptogrammer og til brugen af dialekter og sociolekter, Hammarbergs esperanto eller selvopfundne sprog som Fahlströms fugle- og tegneseriesprog. Denne ekspansion af udtryksregistret knyttes på den ene side til Kittlers mediearkæologi, på den anden side til artefaktionens inflation af skriftbegrebet (jf. Derrida). Dernæst afsøges den poetiske bearbejdning på repræsentationsniveauet i form af motiviske og tematiske figurer, hvor bl.a. det tingslige, kropsgrænserne og

5 Recensioner av doktorsavhandlingar 351 en grotesk eller cybernetisk anatomi bemærkes og tolkes som et symptom på en ontologisk problematisering i perioden. Endelig analyseres brugen af virkelighedsfragmenter, readymades og collageteknikker, der med reference til Manovich udlægges som analog med den moderne epokes vigtigste kulturelle udtryksform: databasen (212). Kapitel IV, Poesiens mekanik: distribution, serie, spel, system ( ) fortsætter analyserne på et mere makropoetisk niveau, hvor det er konstruktionen af tekster udfra ikke-sproglige principper, der står i centrum for interessen. Kapitlets analyser bevæger sig fra geometrisk ordnede skemaer og rudesystemer, til serier og lister, permutationer, procedurer og spil (216). Fremgangsmåder, der karakteriseres som eksponenter for en algoritmisk fantasi i denne periode. Algoritmisk fantasi defineres som en kulturel fantasi, en samling forestillinger, begreber og metaforer, der kredser om muligheden af mekaniske eller programmerbare produktionsmåder der ses at pege frem imod digitale former for litteratur idag. (218) Dette fører frem mod en diskussion af formbegrebet (218ff) specielt den åbne form som et processuelt begreb, der modsætter sig binær opdeling i form og indhold en diskussion, der danner ramme om de efterfølgende tekstanalyser. Det centrale er, konkluderes det (s. 248), at man bearbejder sproget teknisk, dvs. som et materiale, der kan sønderdeles, transformeres og sættes sammen påny i direkte analogi med hvordan information behandles digitalt idag og principielt på samme vis som alle moderne medieteknologier (248) Sådanne regler kan efterspores både på læsersiden, som diverse anvisninger til læseren, eller som partiturer der afventer læserens opførelse for at realiseres på linie med f.eks. konceptkunst eller fluxusaktioner og de kan fungere som skrivevejledning, en generativ æstetik med den danske digter og kritiker Hans-Jørgen Nielsens ord. Jesper Olsson betoner, at de svenske systemdigte og regelstyrede værker oftest er urene og fører til kontamination og endda systemkrasch, som signalerer, at sprogmaskinen og det tekniske system ikke er garant for nogen stabil og urokkelig orden. Tværtimod er forstyrrelsen og støjen et vilkår for systemet: Kontamineringen er konstitutiv som det hedder med en dekonstruktiv pointe i kapitlets slutning. (278) Kapitel V, Skrift/bilder ( ) behandler med afsæt i Fahlströms mandala fra Bord den hybridisering mellem billede og ord, som finder sted i 60-tallet, og udforsker, hvordan et spil iscenesættes mellem det visuelle og det verbale (283) Det er således både ordet som billede, den visuelle poesi, og blandingen af ord og billede, der undersøges, idet der skelnes mellem intermediale tekster (med henvisning til Dick Higgins begreb), hvor to eller flere tegnsystemer er blevet uskelnelige, og blandmediale tekster, hvor de forskellige elementer lader sig skelne ( ). Efter en kort diskussion af det principielle forhold mellem ord og billede og den visuelle poesis forhistorie ( ), analyseres eksempler på kinetisk og visuel poesi, anderledes bogformer, skrivemaskinedigte, typografiske digte, brug af håndskrift og blandmediale former som tegneserier og collage. Undervejs diskuteres det bl.a., hvad det indebærer at læse og se (i stedet for at læse indhold), hvordan sådanne eksperimenter udfordrer vante læse- og tolkningsmåder, men også udgør en fysisk udfordring, der appellerer til et fysisk situeret blik. Og endelig påpeges det, i tilknytning til Hodells bøger, at disse eksperimenter viser, hvordan skriftkulturen under nittenhundredetallets anden halvdel stilles overfor en ny medieteknologisk situation, hvor forskellige typer sprog og repræsentation konkurrerer med det skrevne ord. Man kan ikke mere lukke øjnene for, at mennesket ikke længere er indesluttet i det, McLuhan kaldte Gutenberggalaksen. (389) Kapitel VI, Ljudet av poesi ( ) handler om forholdet mellem lyd og ord og bevægelsen fra bogen til en sensualisering, materialisering og medieteknologisk refleksion, idet tekster opføres og komponeres som tekst/lyd-kompositioner. Som der allerede advares om i indledningen, behandler kapitlet dog ikke selve opførelserne og tekst/ lyd-kompositionerne, men alene den potentielle lyd som den skrevne tekst noterer idet det dog bemærkes, at også den skrevne lyd kan ses som et produkt af en elektronisk kultur (397). Efter et rids af forholdet mellem konkret poesi og musik diskuteres eksempler på sonort reguleret artefaktion, hvor ord og bogstaver forvandles til kompositorisk lydmateriale (414), og de fortolkningsvanskeligheder, brus eller støj giver. Et kort rids af lydteknologisk historie danner baggrund for en redegørelse for 60-tallets eksperimenter med båndteknik og sonor transskription, dvs. mimetisk (onomatopoetisk) brug af lyd, og sonor artefaktion, hvor lydmassen modsætter sig semantisk afkodning en strategi, der kan radikali-

6 352 Recensioner av doktorsavhandlingar seres til en sonor abstraktion, som søger helt at udrense repræsentationen fra litteraturen (435) eller i det mindste oprette en spænding mellem lydlig abstraktion og betydning/repræsentation (436). I sådanne værker og i de kollektive opførelser af poesi som teater fremtræder en anden fom for subjektivitet og stemme, hævder Jesper Olsson, der forskyder poesien bort fra den individuelle, subjektive ekspression i retning af et medieteknologisk system (453), hvor både poeter og læsere forvandles til cybernetiske subjekter, som altid må begrænses af og bearbejde teknologier af forskellig art (453). Og dermed kan kapitlet konkludere i den posthumane tilstand, som Hayles diagnosticerer som en revidereret humanisme, der erkender og iagttager sine grænser. (455) Det korte afsluttende Kapitel VII, Bokstävernas drömliv ( ) præsenteres i indledningen som en coda, der peger frem mod talets hybridiserende litterære praktikker (37) i skikkelse af Brian Kim Stefans elektroniske animerede digt The Dreamlife of Letters, der demonstrerer, hvorledes den konkrete poesi i dag er blevet re-adapteret og omformet i et andet medie end bogen (462). Derudover diskuterer kapitlet kort, hvorfor den konkrete poesi ophørte i 1968, dens efterliv og reaktualisering, der foranlediger til den konkluson, at den konkrete poesi og den artefaktiske poesi, som idag kobler tilbage til den, kan betragtes som en potentielt kritisk og legende passage gennem en medial økologi. (472) Til dette resumé af Jesper Ossons afhandling vil jeg knytte forskellige kommentarer og kritiske bemærkninger: Eftersom Jesper Olssons afhandling stærkt betoner materialiteten, er det jo passende at begynde med den materielle side af afhandlingen: Den foreliggende trykte udgave er nydelig og prunkløs og angiver allerede i bedste konkretistiske stil sit emne på omslaget, hvor forfatteren og titlen reduceres til JO og Aa for Jesper Olsson og Alfabetets användning. Indvendig er satsen og opsætningen klar og læselig med gode illustrerende eksempler, så det er let at følge analyserne og argumentationen. Det er en stor behagelighed, at noterne er trykt nederst på siden, så læseren spares for stadig at blade om bag i bogen. Her er tænkt materielt på læserens håndtering af afhandlingen, som jo også er et emne i værket. Teksten er velskrevet, klar og letlæst, uden akademisk jargon, og jeg har kun fundet meget få trykfejl og andre fejl. Jesper Olsson har selv gjort opmærksom på det problem, at der i tekstern henvises til en anden version af Fahlströms digt MOA (1) end den, som er gengivet s Derudover mangler en note nr. 148 på s Det må siges at være en materiel omhu med teksten, som er ganske udmærket. Også indholdsmæssigt har Jesper Olsson godt greb om sit emne: Han har et stort overblik over sit stofområde, der tillader ham i fremstillingen at bevæge sig fra generelle perspektiver til analytiske tværsnit og næranalyser af enkelttekster. Jeg havde nok personligt håbet på en mere konsekvent historisk redegørelse for den konkrete poesis udvikling, aktører og forgreninger, men sådan har Jesper Olsson ikke valgt at gribe sagen an. Og det er jo absolut også ganske udmærket og acceptabelt at angribe sagen udfra en række analytiske tværsnit, hvor forskellige dimensioner af svensk konkretpoesi kortlægges. Det overordnede perspektiv, der anlægges på svensk konkret poesi fra 1960 erne, kan imidlertid diskuteres: Specielt det teknologihistoriske perspektiv synes overvejende hentet fra en nutidig, eller i hvert fald senere, kontekst, snarere end fra en samtidig (dvs. historisk) kontekst. De gennemgående teoretiske referencer er til Friedrich Kittler og Lev Manovich snarere end til Marshall McLuhan, og til Katherine Hayles og Marjorie Perloff snarere end eksempelvis Susan Sontag eller samtidig svensk/nordisk kritik. Det får flere forskellige konsekvenser: For det første er der i afhandlingen et gennemgående polemisk eftertryk på opgøret med stemmen som bærer af identitet, autenticitet og umiddelbart nærvær. Problemstillingen omtales mange steder og drages også frem i et af de konkluderende afsnit i kapitel VI, hvor poesien sammenfattende karakteriseres som medieteknologisk system (s ). Der er ingen tvivl om, at opgøret med den centrallyriske, romantiske form for subjektivitet, som her ridses op, er vigtigt i 1960-tallet. Det opgør er et led i den konstruktivistiske æstetik, bl.a. Marjorie Perloff i 21st Century Modernism har fremhævet som karakteristisk for avantgardetraditionen i det 20. årh., og som slår stærkt igennem i både Danmark og Sverige i og 1960-tallet. Det er heller ikke tilfældigt, at Jacques Derrida (som også anføres i afhandlingen som belæg for denne kritik af stemmen som garant for nærvær, subjektivitet og spontaneitet) skriver sin kritik af lingvistikkens, dvs. Saussures,

7 Recensioner av doktorsavhandlingar 353 prioritering af det talte sprog i De la grammatologie i netop Det forekommer mig imidlertid at der er tale om en overbetoning af dette tema, som snarere hidrører fra den amerikanske poesitradition end fra den skandinaviske. Hele den mundtlige, spontaneistiske og bekendende tradition, som i USA slår stærkt igennem med Charles Olsons Projective Verse og i 1960-tallet bæres igennem af the Beat Poets, har jo slet ikke samme fremtrædende rolle i de skandinaviske lande. I USA får talesproget en stærkt pointeret ideologisk rolle, idet det bliver American speech rhythms, der i traditionen fra Whitman og frem skal bære det specifikt amerikanske og dermed adskille amerikansk poesi fra den engelske tradition, som den har sprog til fælles med. Stemmen og talesproget bliver garant for både den nationale ægthed og for en særlig realitetsnær og autentisk personlig stil. Og denne dyrkelse af stemmen får et nyt opsving med 1960 ernes såkaldte natural speech movement. Først i 1970-tallet får USA og Canada således for alvor en poesibevægelse, der i sin skriftbevidsthed kan sammenlignes med den svenske konkretpoesi. Bl.a. Marjorie Perloff har i sin artikel Avant-Garde Traditions and the Individual Talents: The Case of Language Poetry påvist, hvordan 1970-tallets amerikanske LAN- GUAGE poetry netop baserer sig på afvisningen af the natural speech-based poetry dominant in the sixties (optrykt i dansk oversættelse i: T. Ørum m.fl. (red.): En tradition af opbrud. Avantgardernes tradition og politik, København: Forlaget Spring 2005). I Jesper Olssons afhandling er der mange henvisninger netop til LANGUAGE-digternes programskrifter og mange parallelliseringer mellem LANGUAGE-digtningen og konkret poesi fra og 1960-tallet (f.eks. benyttes s. 442 Steve McCafferys begreb om Voice in Extremis som indgang til Hodells og Fahlströms lyddigte). Det forekommer mig at være et anakronistisk og misvisende perspektiv, når denne amerikanske reaktion på en talesprogsdomineret poesitradition lægges ned over svensk konkretpoesi, hvor opgøret med stemmen slet ikke har samme betydning og vægt. Tværtimod eksperimenterer man jo i svensk 60-tal i høj grad med netop den mundtlige fremføring af poesi: i form af eksperimenter med forskellige former for oplæsning, med oplæsning til musik, kombineret med musik og/eller billedkunst eller som del af happenings og teaterforestillinger, ligesom man eksperimenterer med de text/lyd-kompositoner, der netop behandles i afhandlingen. Det kaster et skævt lys over perioden, når det specifikt amerikanske opgør med stemmen uden videre overføres på det svenske stof, hvor denne polemiske anti-mundtlighed ikke er central i 1960 erne. Den kulturelle kontekst i 1960-tallet er generelt lidt svagt tegnet i Jesper Olssons afhandling hvad der kan undre, eftersom afhandlingen jo eksplicit har det dobbelte sigte på den ene side at læse og analysere den konkrete poesi fra 1960-tallet og på den anden side at stille spørgsmål om, hvordan og hvorfor interessen for sproget som konkret materie netop optræder i denne historiske situation. (11) Hvis man f.eks. ser på afhandlingens redegørelse for den spilteori, som står centralt i perioden, behandles den eksempelvis i afsnittet Spelets regler (s ). Her tages udgangspunkt i Lev Manovichs overvejelser over databasens selektionslogik og et begreb om algoritmisk fantasi (jf. kapitlets indledning s. 218, note 6, hvor begrebet defineres som en kulturel fantasi, en ansamling af forestillinger, begreber og metaforer, der i sin mest tilspidsede udgave handler om computerskabte tekster som peger fremad mod digitale former for litteratur idag ), der kobles til Reuterswärds digt og Fahlströms programskrifter. Når begrebet spil skal udredes i bredere forstand, sker det på godt og vel en halv side (243), hvor det omtales, at spil var en term som cirkulerede i kulturen. Hvorefter det hedder at, Det idag er let at associere til den tidlige poststrukturalisme og Derridas refleksion omkring spillets betydning i skrift og sprog. (En note henviser til Derridas forelæsning i 1966 i USA). Men begrebet aktualiseredes også, hedder det videre, inden for såvel cybernetik, strukturalisme og spilteori som i ny sociologi, i Wittgensteins sene filosofi og i synet på subjektet som en samling kontekstbasede roller snarere end en stabil identitet. Her henvises i note 67 til Hans-Jørgen Nielsens refleksioner over Spillets regler: til attituderelativismens psykologi og til Jonas Ingvarssons afhandling En besynnerlig gemenskap, hvor spillet kobles til cybernetikken og automaten. Ingvarssons analyser er vigtige i denne sammenhæng, siges det. Jeg er ganske enig men det afklares aldrig, hvori det vigtige består, eller hvad indholdet i Ingvarssons analyser er. Efter denne note følger et lille afsnit om Fahlströms spilmalerier,

8 354 Recensioner av doktorsavhandlingar en henvisning til John von Neumanns spilteori (ikke nærmere forklaret, men med henvisning til den litterære kalender Gorillas behandling + en note, hvor Mats G. Bengtssons, Torsten Ekboms og Leif Nyléns interesse for emnet nævnes). Derefter springes videre til korte omtaler af Gomringer, dansk systemdigtning, den franske OULIPOgruppe, hvorefter det konkluderes, at det væsentlige er, at man bearbejder sproget teknisk hvad der foranlediger en direkte analogi med, hvordan information bearbejdes digitalt idag (s. 248) Referencerne i dette afsnit er sådan set præcise og relevante nok problemet er blot, at de aldrig for alvor udarbejdes. En sådan samling spredte referencer kan næppe siges at redegøre for den kulturhistoriske kontekst, der er nødvendig for at forstå den omfattende anvendelse af spilleregler i 1960-tallets kunst. Endsige hvorfor spilleregler netop optræder i denne periode. I det efterfølgende afsnit Poesiprogram: procedur och permutation (252ff) henvises der igen ( ) til Hans-Jørgen Nielsens udlægninger af den teknologiske fascination i samtiden, men trods det gøres der ingen dybtgående forsøg på at aflæse, hvad fascinationen af ny teknologi betyder i 1960-talet (skønt det noteres (255), at det vigtige er det syn på skriveprocessen, som spillereglerne indikerer.) Denne kun meget løst skitserede kulturhistoriske kontekst svækker forståelsen for periodens poetik og for sammenhængen mellem den konkrete poesi og andre kunstarter såvel som med den bredere kulturelle og politiske kontekst. Og denne mangel på kulturhistorisk kontekstualisering kan næppe opvejes af import af nutidsperspektiver hvad enten det drejer sig om LAN- GUAGE-digterne, moderne digital- og computerpoesi eller teoretikere som Kittler. Perspektiveringer til nutidens poetiske mediepraksis og teori er givetvis relevante, ofte slående relevante, i forhold til 1960-tallets eksperimenterende kunst, men jeg vil stille spørgsmåltegn ved, om en nutidig mediehistoriker som Kittler f.eks. er mere relevant for svensk konkretpoesi i 1960-tallet end den samtidige medieteoretiker Marshall McLuhan, som kun nævnes perifert. Det forsøg på at give den konkrete poesi en politisk rolle i mediealderen, som afslutter kap. II ( ), forekommer således ret vagt: Hvilke medier er der tale om? Hvilket mediesamfund? Som referencerne i teksten viser (til LANGUAGE-digteren og teoretikeren Charles Bernstein, til Marjorie Perloff, Catherine Bayard m.fl), passer fremstillingen mindst lige så godt, om ikke bedre, på de amerikanske og canadiske LANGUAGE-digtere som på 1960-tallets svenske konkretpoesi. Eller et andet eksempel på den manglende historiske præcision kunne være, når der henvises der til Kittlers Aufschreibesysteme 1800/1900 for en omfattende analyse af denne kulturelle situation, d.v.s. Gustaf Frödings og August Strindbergs sprogmaterialiseringer, idet det påpeges, at Udfra et mediehistorisk perspektiv er det ikke noget tilfælde, at disse sproglige udforskninger tager fart omkring 1900: det er nu litteraturen udsættes for akut konkurrence fra andre medieteknologier som film og fonograf, hvad der fremtvinger nye skrivemåder og former. ( ). Denne påstand trækkes dog lidt i land s. 170, hvor Kittlers teser om ændringer i receptionsæstetikken fra det inderlige og sjælelige i retning af skriftmaterialitet og sansefysiologi får den kommentar, at Denne tilspidsede påstand har en begrænset rækkevidde, når man ser ud over nittenhundredetalets litteratur i hele dens udstrækning hvorefter der kobles videre til analysen af medietransponering i et digt af Jarl Hammerberg. Det historisk uspecifikke ved referencerne til Kittler illustreres også f.eks. s. 191, hvor Hammarberg og Bengt Emil Johnson relateres til Kittler med henvisning til hans behandling af Nietzsches forhold til skrivemaskinen. På s. 182 tales der i forbindelse med analysen af Fahlströms fuglesprog om Krypteringen, konstruktionen af nye ord og sprog, ligesom brugen af indspillede lyde peger således på hvorledes poesien ikke længere holder sig til sproget i begrænset forstand. Disse indgreb i alfabetet, disse mutationer af og transponeringer mellem medier [ ] viser hvordan den litterære skrivning kommer til at dække et videre register Denne ekspansion af udtryksregistret forbindes af Jesper Olsson på dene ene side med Kittlers mediearkæologi, på den anden side med Derridas generaliserede skriftbegreb, hvorfra der kobles hurtigt videre til cybernetikkens generelle informationsbegreb og biologiens eksploitering af skriften i udforskningen af DNA-koden ( ) Over for sådanne historisk uspecifikke, meget almene perspektiver forekommer McLuhans samtidige analyser af skriftsprogets placering i en mediekultur hinsides den lineære Gutenbergske trykketeknik; af de verbivocovisuelle interakti-

9 Recensioner av doktorsavhandlingar 355 onsmuligheder som de nye teknologier tilbyder; samt af den nye placering af oraliteten/talesproget i de elektroniske massemediers tidsalder noget mere specifikke og relevante. Jesper Olsson anfører da også (s ), på linie med mine indvendinger, at Jonas Ingvarsson i sin afhandling har peget på Marshall McLuhans medieteori, hvor medierne beskrives som forlængelser af sanser og nervesystemer ud i verden. Denne mcluhanske konception af en ny medietidsalder skulle blive vigtig for flere af de poeter som her diskuteres. Det er jeg ganske enig i. Som eksempel kan jeg fremlægge en anmeldelse af dansk konkret poesi i tidsskriftet Vindrosen 3, 1966 af Torsten Ekbom, hvor den konkrete poesi netop læses i lyset af McLuhan, og der peges på, at forfatterne burde stræbe efter at skabe nye hybridformer, åbne en dialog med de øvrige medier. En sådan udvikling er også på vej, mener Ekbom, som henviser til svenske eksempler som Bengt Emil Johnsons og Åke Hodells grammofonplader, Fahlströms blindfilm for radio, Nyléns reklamedigte mv. (Vindrosen 1966: 75) Det forekommer på den baggrund vanskeligt at forstå, hvorfor Jesper Olsson har valgt at benytte Kittlers mediehistorie om perioden omkring 1900 som ramme, fremfor at inddrage Marshall McLuhan, der specifikt beskæftiger sig med den medieteknologiske udvikling i 1960-tallet, og i den forbindelse inddrage den efterhånden ret omfattende senere videnskabelige litteratur, der behandler McLuhans medieteori. Iøvrigt følges medieperspektivet ikke konsekvent op i og med at afhandlingen f.eks. ikke inddrager tekst/lyd-kompositionerne som andet end trykt tekst. Udfra forklaringerne i afhandlingen (s. 394, 407) bliver det heller ikke klart, hvorfor lydsiden ikke inddrages. (Dog er der en udmærket historisk præcision omkring båndoptageren s ) På et teoretisk niveau ville det have været lettere at inddrage medieperspektivet konsekvent, hvis afhandlingen havde udviklet et begreb om det performative. Et sådan begreb forekommer mig at savnes flere steder og ville have muliggjort en sammenkobling af de forskellige dimensioner af den konkrete poesi såvel som berøringsfladerne med andre kunstarter og bevægelsen ud i forskellige former for performance fra inddragelse af publikum i læsning, billedaflæsning, happenings og teater til tekst/lyd-kompositioner. Begrebet performativ nævnes med reference til J.L.Austins teori om speech acts (s. 158) uden at der dog nærmere redegøres for, hvad det indebærer. Ligesom der henvises til kunskritikeren Michael Frieds begreb om en teatralisering af den minimale kunst (f.eks. 207, 209). Begrebet savnes f.eks. s. 189, hvor der tales om Hammarbergs krops- og tingsteater, som i note 149 forbindes med verbets poesi og en slags aktionspoesi. Og ligeledes savnes det s. 367, hvor talen er om, hvordan en forestilling om en simultan sigen og visen står i fokus i Mats G. Bengtssons projekt. Det performative ville også være et nyttigt begreb i forbindelse med omtalen af de forskellige former for opførelse af partiturer, lydværker mv. (f.eks. savnes det s og s.336, hvor det handler om opførelse af Hodells tekster, resp. s. 444, hvor det handler om opførelse af Fahlströms tekst) Her kunne et begreb om det performative levere den logiske forbindelse, der fører fra netop tekster som den konkrete poesi, der jo i høj grad arbejder med sprogets performative dimensioner, til en performativ praksis i medier og offentlige rum, som er meget karakteristisk for 1960-tallet og periodens genoptagelse af det 20. århundredes avantgardetradition. En sådan logisk forbindelse formuleres faktisk på s. 445, hvor det om Hodells sceneoptræden hedder: Her understreges et teatralt inslag som er grundlagt i texternes disparate og heterogene retorik, og hvor der kobles til dramatiseringen af kroppens konfrontation med sproget og diskursen. En performativitetsteoretisk vinkel ville have kunnet medvirke til at samle disse dimensioner i afhandlingen. Performativitetsteorien rækker jo i sine moderne udformninger netop fra Austins begreb om sproghandlinger og de kropslige, performative dimensioner i kunsten, til krop, køn, identitet og nationalitet som afhængige af en performativ opførelse, dvs. fra lingvistik og litteraturvidenskab over kunst- og teatervidenskab til sociologi, kulturteori, kønsforskning (jf. f.eks. Judith Butler) og diskursanalyse (jf. f.eks Marvin Carlson: Peformance. A Critical Introduction, 1996). Generelt er der en tendens til, at de teoretiske perspektiver i afhandlingen hænger lidt løst påhægtet udenpå. De teoretiske begreber optræder overvejende i fodnoterne, og det er også her, man kan følge de teoretiske overvejelser og forklaringer i det omfang, de er til stede. Meget ofte inddrages teoretiske begreber og perspektiver ganske kort og såvidt jeg har kunnet læse, gan-

10 356 Recensioner av doktorsavhandlingar ske præcist og vidende i en analytisk sammenhæng, men kastes så ud som en reference uden at blive nærmere belyst eller indarbejdet som en gennemgående teoretisk refleksion eller metodisk fremgangsmåde i fremstillingen. Det gælder f.eks. de mange henvisninger til Deleuze, hvis teoretiske begreber ellers også kunne have fungeret som nyttige gennemgående begrebslige rammer for fremstillingen af 1960-tallets æstetiske strategier. Et lokalt eksempel er fodnote 98 s. 254, hvor det lidt opgivende siges om et centralt begreb som slump /tilfældighed, at terningen og slumpen har som bekendt sin egen traditionslinie i den moderne litteratur (der nævnes kort Strindberg, Nietzsche, Mallarmé m.fl), men: At slump derudover er noget meget komplekst og vanskeligt definerbart er en anden grund til at begrebet er blevet lagt til side her hvorefter der henvises til Hayles, Cage, Perloff og Junkermann. Denne fremstillingsform er givetvis valgt med henblik på, at afhandlingen kan læses af et bredere publikum end det akademiske. Men jeg mener, de teoretiske perspektiver udmærket ville have kunnet indarbejdes i fremstillingen, uden at det nødvendigvis ville have tynget læseligheden. Men det ville naturligvis have krævet, at disse teoretiske perspektiver forelå på forhånd, eller at der var brugt tid og arbejde på at indarbejde dem konsekvent undervejs i afhandlingens analyser. I og med at det gennemgående medieteknologiske perspektiv med reference til Kittler og til dels Hayles er så relativt historisk og medieteknologisk uspecifikt, kommer afhandlingen dybest set til at anlægge en rent formalistisk tilgang til sit emne: I sine læsninger standser Jesper Olsson ved konstateringen af skriftens materialitet, sensualitet og evt. uigennemtrængelighed/ulæselighed (parallelt med Craig Dworkins afhandling Reading the Illegible, som der også henvises til. Jf. afsnittet om at tolke støj s facit s. 426), men søger sjældent at udrede, hvad disse formelle træk betyder, eller hvordan de mere specifikt hænger sammen med den samtidige kulturog samfundssituation. Et eksempel er afsnittet om Bogstavklange, bogstavbrus ( ), hvor det bl.a. handler om den vokale iscenesættelse af Fahlströms digt Det stora och det lilla (413). Her tales der om poetisk artefaktion, som transformeres til sonort reguleret artefaktion, hvor ordene og bogstaverne forvandles til et kompositorisk materiale, og der foregår en relativisering og nivellering af forholdet mellem lydbillede og semantisk værdi, så poesien krakelerer under det visuelle og sonore tryk og nærmer sig støj, som i strikt mening ikke lader sig erobre inden for rammen af et symbolsk system. Derfor bliver det også problematisk, fremhæver Jesper Olsson, at forsøge at oversætte det til betydning eller tolke digtene i snævrere betydning (414) og det er ikke så mærkeligt, fortsætter han, eftersom emfasen ved det lydlige til stor del handler om at frigøre et energetisk drag i sproget og sproghandlingen (noget performativt, ville jeg sige, tø) hvis effekter i lige så høj grad er kropslige som mentale uden at på nogen vis erstatte betydning, mening, form med lyd, energi, kraft. [ ] Det vigtige er dog at lydligheden bør fattes som et forsøg på at omstrukturere den poetiske menings register. Det er jeg ganske enig i, ligesom jeg er enig i, at Den konkrete poesis lydlege handler ikke (alene) om at negere sproget hos en etableret kunst eller borgerlig kultur, som det videre siges (415). Men hvilken betydning tildeles disse lydlege da udover det destruktive? Jo, de siges at pege på en omdirigering af det poetiske sprog mod andre praktikker, diskurser og teknologier, som i løbet af nittenhundredetallet komme til at påvirke hvad og hvordan vi hører. (416) Det forbliver, såvidt jeg kan se, et relativt uspecifikt og abstrakt formalistisk udsagn på linie med de generelle henvisninger til Kittlers mediearkæologi. Det siger ikke meget konkret om, hvorfor det bliver interessant at inddrage støj? Og hvilket indhold, der ligger i forskellige former for støj? F.eks. er der jo ganske stor forskel på det element af chikane og ubehag, eller ligefrem terror, der indgår i Hodells lydværker, og den form for støj, der indgår i Bengt Emil Johnsons tekst/lyd-kompositioner, hvor fragmenter af ord og sætninger flyder rundt i et ishav af støjflager. Til sammenligning kan man pege på den danske digter og kritiker Hans-Jørgen Nielsen, der både i sine essays i Nielsen og den hvide verden (1968) og i andre artikler, hvor han f.eks. tager udgangspunkt i det stærke samarbejde mellem kunstarterne og sammenholder aflæsningen af en minimalskulptur af Donald Judd med læsningen af danske 1960-talsdigte af Charlotte Strandgaard, Per Kirkeby og Per Højholt (Hans-Jørgen Nielsen: Fortolkning i entropiens tidsalder, Selvsyn 3, 1969), stiller spørgsmål som: Hvad betyder det, når et menneske finder det tomme og gentagel-

11 Recensioner av doktorsavhandlingar 357 sen smukt? Hvad betyder det, at man ikke ønsker, at værket skal have genkendelige kunst -træk? Hvilket eksistentielt korrelat har eksperimenterne med serialiserings-, permutations- og randomiseringsteknikker? En sådan anskuelsesmåde, der overskrider det rent formalistiske og f.eks. inddrager de politiske og mediepolitiske implikationer, ligger implicit mange steder i Jesper Olssons afhandling. Men den gennemføres ikke og føres ikke med ned i enkeltanalyserne. Det tror jeg skyldes manglen på præcis historisk kontekstualisering og den generaliserende import af synsvinkler fra den amerikanske LANGUAGE-digtning. Trods kritiske indvendinger er det med stor interesse og fornøjelse, jeg har læst Jesper Olssons afhandling. Det er et meget kvalificeret videnskabeligt værk, der belyser et vigtigt, men hidtil underbelyst område i litteraturen fra mange relevante synsvinkler. Afhandingen samler et bredt spektrum af viden om og perspektiver på og 1960-tallets konkrete poesi og indeholder en lang række både skarpsindige og fintmærkende analyser af konkrete tekster, selv om tekstanalyserne sjældent gennemføres til bunds, men forbliver eksemplariske nedslag. De mange perspektiver, vidensområder, forfatterskaber og tekster flettes klart og ubesværet sammen til en yderst læselig tekst, hvor enhver, der ønsker at forske videre i emnet eller delemner vil kunne finde en fond af nyttige referencer og sekundærlitteratur. Svensk litteratur sættes ind i en international sammenhæng. Og med sine stadige perspektiver frem til nutidens mediesamfund og æstetiske praksis formår afhandlingen at aktualisere 1960-tallets poesi og gøre litteraturhistorien tilgængelig for nye generationer af både læsere og udøvere af poesi. Jesper Olssons afhandling vil givetvis blive et meget indflydelsesrigt værk. Tania Ørum Anna Smedberg Bondesson, Anna i världen. Om Anna Rydstedts diktkonst. Ellerströms. Lund Anna Rydstedt, född i Ventlinge på sydvästra Öland år 1928, blev student i Lund, sedermera folkhögskolelärare, men framför allt en särpräglad poet med åtta diktsamlingar. Debuten skedde med Bannlyst prästinna 1953; hennes sista, efterlämnade diktmanuskript redigerades av vännerna Göran Sonnevi och Jan Olov Ullén i samlingen Kore, I de allmänna översiktsverken är det bara i Nordisk kvinnolitteraturhistoria och i Skånes litteraturhistoria (Valborg Lindgärde resp. Anders Palm) som hon har fått någon större uppmärksamhet. Förtjänstfulla intervjuer av bl.a. Matts Rying och Lennart Sjögren, liksom essäer av Bengt Höglund och Göran Printz-Påhlson hör till de mera substantiella bidragen i mindre format. Det har likafullt funnits en lucka i våra kunskaper om den vitala grupp av poeter som går under beteckningen Lundaskolan. Jan Olov Ulléns bok Kära, kära verklighet från 2000 ger en grundläggande presentation av Anna Rydstedts liv och diktning, med många personliga minnesbilder. Men en litteraturvetenskaplig undersökning i strikt bemärkelse har saknats. Därför är det extra glädjande att ta del av Anna Smedberg Bondessons avhandling om ett författarskap som i sin förening av existentiella djupperspektiv och formell medvetenhet förtjänar att upptäckas av många. Avhandlingen tillför viktig ny kunskap om Anna Rydstedts författarskap, vilket avtecknar sig mot en bakgrund av skilda biografiska, litterära, idéhistoriska, symbolhistoriska och andra kontexter, men framför allt visas särarten i Rydstedts författarskap genom en rad närläsningar av enskilda dikter. Jag är också född och / vuxen till det enda: / att vara Anna i världen. Dikten Det enda i Min punkt från 1960 är utgångspunkt för en knappa tre sidor lång inledning, där Anna Rydstedts författarskap karaktäriseras. Anna Smedberg Bondesson betonar att Anna Rydstedt var en djupt originell diktare med en omisskännlig ton och ett tydligt tilltal. Dikten bottnar ofta i konkreta, vardagsnära och sinnliga upplevelser: Den är alltid kroppslig också själen är kroppsligt förankrad. Men den är fördenskull inte enkel; den öppnar en rymd av möjliga innebörder. Dikten är existentiell, men också själva skrivandet är en konkret existentiell och etisk handling, dikten är ett sätt att hantera livet och möta medmänniskorna (s. 9). Det handlar om att finna sin punkt i tillvaron: Att vara i världen är att dikta i världen och att vara i dikten. Att vara i dikten är att dikta sitt liv och att leva sin diktning. (s. 10) Därför betonas också det metapoetiska draget hos Anna Rydstedt, förklarligt utifrån 50-talets Lunda-miljö och Göran Printz-Påhlsons Solen i spegeln från 1958; även Ullén förespråkar denna läsart.

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere