Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005

Transkript

1 Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005 At-rapport

2 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2005 Arbejdstilsynet, juni 2006 ISBN nr

3 Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2005 indeholder generelle oplysninger om anmeldte arbejdsulykker, der er sket i perioden , og om arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i perioden Oplysningerne er baseret på udtræk fra Arbejdstilsynets arbejdsskaderegister og stammer fra anmeldelser til Arbejdstilsynet af henholdsvis arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Som noget nyt er der i år tilføjet et afsnit om dødsulykker på byggepladser og inden for bygge- og anlægsområdet generelt, da netop disse dødsulykker har været genstand for megen opmærksomhed i Arbejdstilsynet, juni

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 ARBEJDSULYKKER... 4 ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER... 4 BRANCHEINDDELING... 5 BESKÆFTIGELSESTAL... 5 INCIDENSER FOR ANMELDTE ARBEJDSULYKKER... 5 INCIDENSER FOR ANMELDTE AF ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER... 5 FORDELING PÅ ALDER... 6 FORDELING PÅ KØN ARBEJDSULYKKER ALVORLIGHED OG SKADETYPE Byggepladser og Bygge- og Anlægsbrancherne Dødsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker Andre arbejdsulykker BRANCHEFORDELING ALDERSFORDELING FORDELING PÅ KØN ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER FORDELING PÅ HOVEDDIAGNOSER BRANCHEFORDELING ALDERSFORDELING FORDELING PÅ KØN BESKÆFTIGELSESTAL

5 Indledning I opgørelsen anvendes udtrykket arbejdsskader som fællesbetegnelse for arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Arbejdsulykker Arbejdsulykkerne er primært anmeldt af arbejdsgiverne, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har givet anledning til uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldelse skal ske senest 9 dage efter første fraværsdag. Arbejdsulykker opgøres efter ulykkesåret. Årsopgørelsen omfatter de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til 8. februar De endelige tal forventes at blive højere, da en del ulykker først anmeldes senere end denne dato. I nogle tilfælde anmeldes ulykker først adskillige år efter, at skaden er sket. I andre tilfælde anmeldes de aldrig. Opgørelserne dækker kun anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere. Undersøgelser 1 viser, at der totalt er ca. 50 pct. underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer: Underrapporteringen er højere for yngre end for ældre personer. Der er stor forskel på underrapporteringen i de forskellige brancher, fx har brancher inden for råstofudvinding og landbrug høj underrapportering af arbejdsulykker, mens fx brancher inden for slagterier, transport samt el, lys og gas har lavere underrapportering. Skadens art indvirker også på underrapportering. Mens alvorlige ulykker som tab af legemsdele har lav underrapportering, er der højere underrapportering ved mindre alvorlige ulykker som eksempelvis sårskader. Ved brug af ulykkestallene og incidenstallene skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. Arbejdsbetingede lidelser De arbejdsbetingede lidelser anmeldes primært af læger, der tilligemed tandlæger har pligt til at anmelde de lidelser, som konstateres eller formodes at skyldes arbejdet. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser registreres og opgøres for det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men den vurderes at være betydelig. En nyere undersøgelse 2 viser, at selv for lungehindekræft og næsekræft, der næsten udelukkende skyldes arbejdsmæssig udsættelse for asbest henholdsvis træstøv, er der tale om en manglende rapportering. 1 Underrapportering af arbejdsulykker en undersøgelse af 5 skadestuers registrering af behandlede arbejdsulykker. At-rapport nr. 16, Arbejdstilsynet 1996 og Arbejdsulykker. Nyt fra Danmarks Statistik nr Danmarks Statistik Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, rapport 4

6 Bedre kendskab til sammenhænge mellem arbejde og sygdom, bedre udsigt til anerkendelse af en lidelse i Arbejdsskadestyrelsen eller øget opmærksomhed på et emne, fra fx pressen, kan betyde, at flere tilfælde af arbejdsbetingede lidelser anmeldes. Disse sammenhænge skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser skal undersøges. Brancheinddeling I lighed med tidligere år fordeles de anmeldte arbejdsskader på 49 branchegrupper. Disse grupper er dannet ved gruppering af de brancher, som virksomhederne - hvor de skadelidte er eller har været ansat - er tildelt i henhold til Dansk Branchekode 2003 (DB03). Grupperingen i de 49 grupper er foretaget af Arbejdstilsynet efter aftale med Arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet modtager beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som er en opgørelse af antallet af personer, der i november måned uanset timetal har deres primære beskæftigelse i pågældende brancher. Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændigt erhvervsdrivende. Incidenser for anmeldte arbejdsulykker Incidenser for anmeldte arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. I tabellerne angives incidenser som antallet af anmeldte arbejdsulykker i en bestemt branchegruppe pr beskæftigede i branchegruppen for de enkelte år. Incidenser fordelt på skadetyper, fx dødsulykker, er angivet som den relative hyppighed af anmeldelser pr beskæftigede i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Incidenser er angivet med to betydende cifre. Da arbejdsulykker er opgjort den 8. februar 2006, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2005 vil stige i senere opgørelser. For at undgå for stor usikkerhed i de udregnede incidenser, er det valgt ikke at angive incidenser af arbejdsulykker, hvis den udregnede incidens er under én anmeldelse pr beskæftigede pr. år. Incidenser for anmeldte af arbejdsbetingede lidelser Incidenser for anmeldte arbejdsbetingede lidelser er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldelser med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. I tabellerne angives incidenser som antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i en bestemt branchegruppe pr beskæftigede i branchegruppen for de enkelte år. Det skal understreges, at disse tal ikke må overfortolkes, idet de er forbundet med stor usikkerhed. Latenstiden for lidelser varierer. For nogle sygdomme går der forholdsvis kort tid fra den/de skadelige påvirkninger til sygdomsdebut, mens der for andre går lang tid. Ideelt set burde incidensen udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode. Det er dog ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden, og det kan derfor heller ikke lade sig gøre direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. 5

7 For at undgå for stor usikkerhed i de udregnede incidenser, er det valgt ikke at angive incidenser af arbejdsbetingede lidelser, hvis den udregnede incidens er under én anmeldelse pr beskæftigede pr. år. Incidenser fordelt på hoveddiagnosegrupper, fx bevægeapparatlidelser, er angivet som hyppigheden af anmeldelser i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Fordeling på alder Årsopgørelsen indeholder tabeller over arbejdsskader fordelt på aldersgrupper. I modsætning til tidligere år indgår der i tabellerne arbejdsskader, hvor alderen er uoplyst. Der kan være tale om arbejdsskader, hvor personnummeret ikke er oplyst. Disse har tidligere været placeret i kategorien I tabeller over aldersfordeling af arbejdsskader er ikke medtaget incidenser for aldersgrupperne under 18 år, da beskæftigelsesdata for disse aldersgrupper er meget usikre. Fordeling på køn Årsopgørelsen indeholder tabeller over arbejdsskader fordelt på køn. I modsætning til tidligere år indgår der i tabellerne arbejdsskader, hvor kønnet er uoplyst. Der kan være tale om arbejdsskader, hvor personnummeret ikke er oplyst. Disse har tidligere været talt med under Mænd. I tabeller over kønsfordeling af arbejdsskader er incidenser under én anmeldt arbejdsskade pr beskæftigede pr. år undtagelsesvist medtaget, da det ellers ville kunne virke som om, der ingen skader var anmeldt for fx kvinder. Tabellerne skal dog tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden ved beregning af incidens. 6

8 1 Arbejdsulykker Frem til den 8. februar 2006 er der blevet anmeldt arbejdsulykker for Ulykker, som er sket i årene , men anmeldt efter denne dato, er ikke er medtaget i opgørelsen. Det betyder, at ulykkestallet og incidensen, især for 2005, vil blive højere i senere opgørelser. Erfaringen gennem de sidste 4 år viser, at stigningen for det seneste år ligger på ca. 5-6 pct. Dette svarer til, at der i løbet af 2006 vil blive anmeldt omkring flere arbejdsulykker for ulykkesåret Det ses, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for 2005 ligger på samme niveau som i Lægges den erfaringsmæssige stigning af 2005-tallet til, ligger antallet af anmeldte arbejdsulykker i 2005 på niveau med I 2004 sås den første stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker siden Om stigningen i 2004 var udtryk for, at det generelle fald gennem de seneste 7-8 år var ophørt, er det stadig for tidligt at udtale sig om. Det må formodes, at lempelsen i 2004 af arbejdsskadesikringsloven, som administreres af Arbejdsskadesstyrelsen, har betydet, at der bliver anmeldt flere arbejdsulykker, også til Arbejdstilsynet. Lempelsen har bl.a. medført, at det er blevet lettere at få anerkendt arbejdsulykker med henblik på erstatning, og at ulykkesbegrebet er blevet udvidet til bl.a. også at omfatte de såkaldte pludselige løfteskader. Dette forhold kan efter Arbejdstilsynets vurdering have været medvirkende til en stigning i det faktiske antal anmeldelser i 2004 og igen i

9 1.1 Alvorlighed og skadetype Hver ottende anmeldte arbejdsulykke (ca. 11%) i 2005 var så alvorlig, at den medførte død, amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Tabel 1, 3 og 5 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveuer) og ulykkesår. Tabel 2 og 4 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (henholdsvis tre og ti grupper) og ulykkesår. Incidenser fordelt på skadetyper, fx dødsulykker, er angivet som den relative hyppighed af anmeldelser pr i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år Byggepladser og Bygge- og Anlægsbrancherne Der har i løbet af det sidste år været megen opmærksomhed på bygge- og anlægsområdet generelt og især på antallet af dødsfald som følge af arbejdsulykker på byggepladser. En manuel gennemgang af anmeldte dødsulykker har vist, at der i 2005 er registreret 20 dødsfald som følge af arbejdsulykker på byggepladser (se tabel a). Af disse 20 dødsulykker falder 14 tilfælde ind under tre af de fire branchegrupper, som samlet set udgør bygge- og anlægsvirksomhed. Til sammenligning vises i tabel b antallet af dødsfald som følge af arbejdsulykker, der er registreret inden for de 4 branchegrupper, der dækker bygge- og anlægsvirksomhed. I 2005 er der for de 4 branchegrupper (9-Jord, beton og belægning, 10-Murer-, snedker- og tømrerforretninger, 11-Færdiggørelsesarbejder og 12-Isolation og installation) registreret 17 dødsfald som følge af arbejdsulykker, heraf er 14 sket på byggepladser. De resterende tre er enten sket på virksomhedens adresse eller under transport (trafikulykke). Forskellen skyldes bl.a., at der på byggepladser udføres arbejde af virksomheder, der ikke tilhører én af de fire branchegrupper, der udgør bygge- og anlægsområdet, fx rengøringsfirmaer og servicevirksomheder. Omvendt registreres ulykker, der er sket i trafikken eller på virksomhedens adresse, ikke nødvendigvis som byggepladsulykker, selv om virksomheden tilhører bygge- og anlægsområdet. Opgørelsen over dødsulykker på byggepladser (tabel a) dækker alene 2005, da tilsvarende data ikke findes for tidligere år. Der foretages hvert år en manuel gennemgang af anmeldte dødsulykker for at sikre, at der er tale om arbejdsulykker, der er anmeldepligtige til Arbejdstilsynet. For 2005 har denne manuelle gennemgang desuden omfattet en registrering af, om dødsulykken er sket på en byggeplads. Denne registrering er ikke blevet foretaget for tidligere år, og det er derfor ikke muligt at sætte de 20 registrerede dødsfald som følge af arbejdsulykker på byggepladser i relation til tilsvarende tidligere opgørelser. 8

10 Tabel a) Anmeldte arbejdsulykker 2005 til Arbejdstilsynet med dødelig udgang, der er sket på byggepladser fordelt på 49 branchegrupper Branchegruppe (49 grupper) Ulykkesår Jord, beton og belægning 5 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 8 12 Isolation og installation 1 27 Kontor og administration 3 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 2 99 Uoplyst 1 20 Tabel b) Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med dødelig udgang inden for bygge- og anlægsbrancherne fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår Branchegruppe (49 grupper) Ulykkesår 09 Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Dødsulykker I 2005 blev der registreret 55 dødsfald som følge af arbejdsulykker. Dette svarer til niveauet i årene Sammenlignet med årsopgørelsen sidste år er dødstallet for 2004 opskrevet med ét tilfælde. Revisionen er sket i forbindelse med tilrettelæggelæggelsen af dette års data. Antallet af registrerede dødsfald som følge af arbejdsulykker i 2004 er fortsat det laveste antal i de sidste 25 år Andre alvorlige arbejdsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker omfatter ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Frem til 8. februar 2006 var der anmeldt andre alvorlige ulykker for ulykkesåret Antallet af anmeldte amputationer i 2005 var 195. Heraf var 93 pct. amputation af én eller flere fingre. I 2005 udgjorde anmeldte knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 57 pct. af alle anmeldte knoglebrud. Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 31 pct Andre arbejdsulykker I 2005 udgjorde forstuvninger og forstrækninger 43 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskader udgjorde 18 pct. og bløddelsskader udgjorde 10 pct. Mens andelen af forstuvninger og forstrækninger er steget en anelse gennem de sidste 5 år, er andelen af bløddelsskader faldet tilsvarende. Andelen af sårskader er nogenlunde konstant. 9

11 Af de anmeldte forstuvninger og forstrækninger i 2005 udgjorde forstuvning og forstrækning af ryg og rygrad 36 pct., forstuvning og forstrækning af nedre ekstremiteter 32 pct. og forstuvning af øvre ekstremiteter 24 pct. Næsten halvdelen af de anmeldte sårskader i 2005 var sårskader på finger/fingre. Anmeldte bløddelsskader er fordelt med 39 pct. på øvre ekstremiteter, 24 pct. på nedre ekstremiteter og 37 pct. på andre kropsdele. Tabel 1: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på alvorlighed og ulykkesår Alvorlighed Ulykkesår Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Tabel 2: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens) fordelt på alvorlighed og ulykkesår Alvorlighed Ulykkesår Død 0,25 0,18 0,20 0,19 0,16 0,20 Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Tabel 3: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på 10 skadetyper og ulykkesår Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet

12 Tabel 4: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens) fordelt på 10 skadetyper og ulykkesår Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død 0,25 0,18 0,20 0,19 0,16 0,20 Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet Tabel 5: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på 23 skadetyper og ulykkesår Skadetype (23 grupper) Ulykkesår Død Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af nedre ekstremiteter Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning af øvre ekstremiteter Forstuvning af nedre ekstremiteter Forstuvning af ryg og rygrad Forstuvning af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på nedre ekstremiteter Sårskade på andre kropsdele Termisk skade Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter Bløddelsskade på andre kropsdele Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet

13 1.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres fra 2003 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2003 (DB03). DB03 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). I 2003 ændrede Arbejdstilsynet praksis for brancheopgørelser af anmeldelser vedrørende hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og dagplejere. Dette medførte forskydninger af data mellem branchegruppen '27 Kontor og administration' og branchegrupperne '45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne' og '46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge'. En uddybning af konsekvenserne af denne ændrede praksis findes i tidligere opgørelse 3. Tabel 6 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår. Tabel 7 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på branchegrupper og ulykkesår. Incidensen er opgjort som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Tabel 8 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på branchegrupper og skadetype. 3 Anmeldte arbejdsskader , Årsopgørelse ( 12

14 Tabel 6: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår Branchegruppe (49 grupper) Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst

15 Tabel 7: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens ') fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår Branchegruppe (49 grupper) Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Incidens for samtlige brancher *) Incidens for 99 Uoplyst branchegruppe mangler, da det ikke giver mening at sætte antallet af anmeldelser med uoplyst branchetilhørsforhold i forhold til antallet af beskæftigede med uoplyst branchetilhørsforhold. 14

16 Tabel 8: Branchegruppe (49 grupper) Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på 49 branchegrupper og 10 skadetyper Død Amputation Knoglebrud Skadetyper (10 grupper) For- Sårstuvskade ning mv. Ter- Blødmisk- delsskade skade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepl. og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst

17 1.3 Aldersfordeling Tabel 9 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Tabel 10 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Da beskæftigelsesdata for børn og unge under 18 år ikke er valide, er incidenstal for denne gruppe ikke oplyst. Tabel 11 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og skadetype. Tabel 9: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på 17 aldersgrupper og ulykkesår Aldersgruppe Ulykkesår (17 grupper) 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst

18 Tabel 10: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens) fordelt på 17 aldersgrupper og ulykkesår Aldersgruppe Ulykkesår (17 grupper) 0-9 år * * * * * * år * * * * * * år * * * * * * 15 år * * * * * * år * * * * * * år år år år år år år år år år år år * Incidens er ikke oplyst for aldersgrupperne under 18 år på grund af usikre beskæftigelsesdata. Tabel 11: Aldersgruppe (17 grupper)) Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på 17 aldersgrupper og 10 skadetyper Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Skadetype (10 grupper) Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst

19 1.4 Fordeling på køn Tabel 12 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Tabel 13 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Incidensen er angivet som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Tabel 14 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype (10 grupper) og køn. Tabel 12: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på alvorlighed, køn og ulykkesår Alvorlighed Køn Ulykkesår Død Kvinder Mænd Andre alvorlige Kvinder Mænd Uoplyst Andre ulykker Kvinder Mænd Uoplyst Alle ulykker Kvinder Mænd Uoplyst Tabel 13: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens) fordelt på alvorlighed, køn og ulykkesår Alvorlighed Køn Ulykkesår Kvinder 0,04 0,03 0,03 0,05 0,01 0,03 Død Mænd 0,42 0,31 0,36 0,30 0,30 0,35 0,25 0,18 0,20 0,19 0,16 0,20 Kvinder Andre alvorlige Mænd Kvinder Andre ulykker Mænd Alle ulykker Kvinder Mænd * Incidenser under 1 er kun med i opgørelsen af dødsulykker for ikke at udelade data, der dog skal tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden i beregning af incidensen.. 18

20 Tabel 14: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på 10 skadetyper og køn Skadetype (10 grupper) Køn Kvinder Mænd Uoplyst Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet

21 2 Arbejdsbetingede lidelser Der blev i 2005 anmeldt arbejdsbetingede lidelser. Dette er nogenlunde det samme antal som i 2001 (13.590). I perioden varierer antallet af anmeldelser således mellem i 2003 og i Bevægeapparatsygdomme udgjorde 52 pct. af anmeldelserne, mens psykiske lidelser, hørenedsættelser og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 17 pct., 11 pct. og 9 pct. Denne fordeling ligger på niveau med fordelingen for de foregående fem år. 2.1 Fordeling på hoveddiagnoser Ved anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser er det muligt at angive flere diagnoser. Det er den af lægen angivne alvorligste (hoved)diagnose, der opgøres i tabelmaterialet. I 2001 skiftede Arbejdstilsynet diagnoseklassifikation fra ICD8 til ICD10 (ICD = International Classification of Diseases). Generelt har dette resulteret i små forskydninger i tallene for hoveddiagnoser før og efter 1. januar 2001, og for enkelte, fx psykiske lidelser, har det givet lidt større forskydninger. Tabel 15 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene , fordelt på hoveddiagnoser og registreringsår. Hoveddiagnoserne er grupperet i 20 hovedgrupper. Der er ikke registreret data i Andre lidelser (gruppe 20). 'Medfødte misdannelser hos børn mv.' (gruppe 17) registreres ikke som hoveddiagnose, derfor fremgår gruppen ikke af tabellerne. Tabel 16 angiver incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene

22 Tabel 15: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet fordelt på 20 hoveddiagnosegrupper og registreringsår Hoveddiagnosegruppe (20 grupper) Registreringsår 01 Infektionssygdomme Kræftsygdomme og forstadier hertil Blod- og stofskiftesygdomme Psykiske lidelser CNS funktionsnedsættelse ** Andre sygdomme i nervesystem Hørenedsættelse Andre sygdomme i sanseorganer Kredsløbssygdomme Luftvejssygdomme, ikke-allergiske Luftvejssygdomme, allergiske Sygdomme i fordøjelsesorganer Hudsygdomme Bevægeapparatslidelser Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel Mangelfulde definerede tilstande Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) Tabel 16: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens*) fordelt på 20 hoveddiagnosegrupper og registreringsår Hoveddiagnosegruppe (20 grupper) Registreringsår 01 Infektionssygdomme 0,7 0,7 0,6 0,5 02 Kræftsygdomme og forstadier hertil 0,8 0,6 0,7 0,9 0,8 0,8 03 Blod- og stofskiftesygdomme 04 Psykiske lidelser 3,2 4,4 5,1 5,7 7,2 8,7 05 CNS funktionsnedsættelse *** 06 Andre sygdomme i nervesystem 07 Hørenedsættelse 5,2 5,7 5,8 5,0 5,8 5,4 08 Andre sygdomme i sanseorganer 1,7 1,2 1,4 1,1 0,9 1,1 09 Kredsløbssygdomme 0,5 0,6 0,7 0,6 0,6 0,6 10 Luftvejssygdomme, ikke-allergiske 1,5 1,3 0,9 0,8 0,8 1,1 11 Luftvejssygdomme, allergiske 1,2 1,1 0,9 0,9 0,9 0,9 12 Sygdomme i fordøjelsesorganer 13 Hudsygdomme 5,0 5,6 5,1 4,6 4,6 4,5 14 Bevægeapparatslidelser Sygdomme i urin- og kønsorganer 16 Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel 18 Mangelfulde definerede tilstande 19 Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) 0,8 0,5 0,6 0,8 0, * Incidenser under 0,1 er ikke medtaget. 21

23 2.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres fra 2003 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2003 (DB03). DB03 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). I 2003 ændrede Arbejdstilsynet praksis for brancheopgørelser af anmeldelser vedrørende hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og dagplejere. Dette medførte forskydninger af data mellem branchegruppen '27 Kontor og administration' og branchegrupperne '45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne' og '46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge'. En uddybning af konsekvenserne af denne ændrede praksis findes i tidligere opgørelse 3 (side 11). Tabel 17 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene fordelt på branchegrupper og registreringsår. Der er et markant højt antal anmeldelser i 2004 og 2005 under Uoplyst branchegruppe. Det kan have påvirket tallene især i branchegrupper med i forvejen få anmeldelser. Tabel 18 viser incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår. Tabel 19 viser de arbejdsbetingede lidelser i årene fordelt på 49 branchegrupper og 10 hoveddiagnosegrupper. 22

24 Tabel 17: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår Branchegruppe (49 grupper) Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst

25 Tabel 18: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens*) fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår Branchegruppe (49 grupper) Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv *) Incidens for 99 Uoplyst branchegruppe mangler, da det ikke giver mening at sætte antallet af anmeldelser med uoplyst branchetilhørsforhold i forhold til antallet af beskæftigede med uoplyst branchetilhørsforhold. 24

26 Tabel 19: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet fordelt på 49 branchegrupper og 10 hoveddiagnosegrupper Hoveddiagnose (10 grupper) Branchegruppe (49 grupper) 01 Kræftsygdomme 02 Psykiske lidelser 03 CNS funktions- 04 Hørenedsættelse 05 Luftvejss. ikke all. 06 Luftvejssygd. all. 07 Hudsygdomme 08 Bevægeapparatslid. 09 Mangelfuldt def. 10 Andre lidelser 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst