Nationale aktiviteter

Transkript

1 Nationale aktiviteter vedr. indsatser i forhold til seksuelle overgreb mod børn rapporten er udarbejdet af Margit Knudsen, Projektleder for SISO UDVIKLINGS- OG FORMIDLINGSCENTER FOR BØRN OG UNGE

2 Indholdsfortegnelse Det sociale område - SISO... 3 Kommuner... 3 Amter Særlige indsatsområder Påpegede behov for yderligere udvikling af de sociale indsatser Sundhedsmæssig indsats - SMB Modtagefunktionens særlige opgaver Erfaringer med at give et tilbud på et hospitals børneafdeling Intervention i forhold til det enkelte barn/familie, herunder visitation Foranstaltninger i forhold til familien Behandling i gruppe Samarbejdet med andre sektorer Undersøgelse af børneafdelingernes ressourcer og procedurer Perspektiv og anbefalinger Det strafferetslige område Forskning vedrørende seksuelle overgreb mod børn Forebyggelse, herunder retningslinier og beredskaber Information og rådgivning Undervisning, kurser og konferencer Uddannelse af læger vedrørende seksuelle overgreb SISO s undersøgelse på grunduddannelserne Andre instansers fokus på uddannelsesområdet Internationalt samarbejde Side 1

3 Rapport over nationale aktiviteter vedr. indsatser mod seksuelle overgreb på børn Denne rapport er udarbejdet i forlængelse af Rapport over nationale aktiviteter , udarbejdet af SISO og SMB (august 2002). Der er i lighed med sidste år udsendt brev til en række instanser, der vides eller formodes at beskæftige sig med temaet indsatser mod seksuelle overgreb mod børn i én eller anden udstrækning. Besvarelser, der bekræfter, at der har været aktiviteter i den aktuelle periode, vil i tematiseret form indgå i rapporten. Bidrag til rapporten er for SMB udarbejdet af: Chefpsykolog forskningsleder Svend Aage Madsen Afdelingslæge Bodil Moltesen Psykolog Birgitte Jørgensen Psykolog Tina Irner Socialrådgiver Dorthe Nielsen. Sundhedsplejerske Julie Moustgaard Endvidere har psykolog ph.d. studerende Katrine Zeuthen, som er tilknyttet SMB, bidraget til teksten. I arbejdet med børnene og deres familier og dermed de tal, der fremlægges har mange personer været involveret. Fra starten professor og overlæge Niels Michaelsen, sygeplejerske Helle Wiese, socialrådgiver Bodil Borake og psykolog Inge Stage. Læge Lene Lyngsø har i sin tid været ansat i teamet, men har for midler fra Sygekassernes Helsefond (j.nr. 2001D517) alene udarbejdet den database, der danner baggrund for de fremlagte tal. Psykolog Mimi Strange og psykolog Helle Nielsen har arbejdet videre, på baggrund af tal fra databasen, i den periode, de var i videnscentret. Bidrag til rapporten er for SISO og andre instanser udarbejdet/redigeret af: Konsulent Anette Hammershøi Konsulent Anne Troelsen Konsulent og leder af SISO Margit Knudsen Aabenraa, februar 2004 Margit Knudsen SISO Side 2

4 Det sociale område - SISO Det sociale område - SISO Kommuner Primære kilder til vidensindsamling fra kommunerne Det er primært en kommunal opgave at tilrettelægge indsatsen ift. sager, der vedrører seksuelle overgreb mod børn. Derfor blev kommunerne allerede i planlægningsfasen defineret som omdrejningspunktet for SISO s vidensindsamling på området. Vidensindsamlingen er (beskrevet i statusrapporten ) tilrettelagt i 3 faser: Fase 1: Fase 2: Fase 3: Spørgeskema undersøgelse om kommunernes indsats. Oprettelse af database over kommunale kontaktpersoner. Etablering af netværk. Interviews, netværksgruppemøder og fokusgruppemøder. Case-analyser. Vidensopsamlingen har i perioden væsentligst rettet sig mod opfølgning på SISOs kommuneundersøgelse i form af fokus på kommunernes beredskab, koordinering af indsatser og former for samarbejde samt de eventuelle barrierer på hhv. det organisatoriske, det faglige og det personlige niveau, eksempelvis: Tværkommunale udviklingsfora, hvor tilbagemeldingerne fra de deltagende kommuner har været, at deltagerne har fundet det givtigt at deltage i et forum, hvor der er mulighed for at gå i dybden med problemstillingerne, at få konkret viden og inspiration. Skriftlige instrukser og handleplaner, idet kommuneundersøgelsens bilagsmateriale bestående af 36 eksempler på kommunalt udarbejdede retningslinier/instrukser er gennemgået. Kommunernes brug af/adgang til psykologbistand, belyst ved 56 kommuners svar på spørgsmål, der vedrører konkrete sager om seksuelle overgreb eller seksuelle krænkelser af et barn. Kommunerne gør i stor udstrækning brug af privatpraktiserende psykologer. Kommunernes samarbejde med politiet, inddraget som tema i de tværkommunale udviklingsfora og i interview med politiet. Vidensopsamlingen synliggør, at et særligt fokus på kommunale, tværfaglige og tværsektorielle indsatser, og især opkvalificering af disse ift. til temaet, stadig vil være ønskelig. Herunder særligt implementeringen og konkretiseringen af intentionerne i Regeringens Handlingsplan. Tværkommunale udviklingsfora De tværkommunale netværksmøder og udviklingsfora har hver især haft et overordnet tema. Temaerne er udstukket af SISO, dels ud fra konkrete forespørgsler fra kommuner og dels ud fra tilbagemeldinger vi fik på en direkte forespørgsel til de kommuner, der deltog i SISOs konference i oktober 2002 (se konference). Side 3

5 Det sociale område - SISO Temaer 1. Etableringen af kommunalt beredskab Oplæg ved SISO om tværfagligt samarbejde i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Udveksling af erfaringer. Kommunernes samarbejde med amtet i sager der vedr. seksuelt misbrug af børn. Oplæg ved SISO om amtsundersøgelsen. Herefter blev der stillet spørgsmål til gruppen om kommunernes respektive erfaringer med amtets tilbud om rådgivning og behandling. Kommunernes behov for psykologbistand i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Oplæg ved SISO og udveksling af erfaringer. Samarbejdet mellem kommunerne og sundhedssystemet. Oplæg ved SISO/SMB. Spørgsmål og udveksling af erfaringer. 2. Samtale med barn og familie Oplæg ved SISO samt udveksling af erfaring og formulering af problemstillinger, som ønskedes drøftet i gruppen. Barnets setting. Den intentionelle samtale/nærværet i samtalen. Oplæg og debat ved Hans Mogensen, underviser i temaet seksuelle overgreb på børn på pædagoguddannelsen i Esbjerg. HM har desuden et opholdssted for børn, som har været udsat for seksuelle overgreb. 3. Tværfagligt samarbejde, herunder samarbejdet med politiet Oplæg ved SISO om tværfagligt samarbejde i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Udveksling af erfaringer. 4. Unge krænkere/børn, der krænker andre børn Børn med seksuelt krænkende/bekymrende adfærd. Oplæg og information ved SISO, udveksling af erfaringer og afgrænsning af gruppens videre arbejde. Hvordan forstår/hjælper vi børn/unge, der krænker andre børn seksuelt. Oplæg ved psykologerne Susanne Freund og Steen Schrøder, Århus Amt Rådgivningscenter for Børn og Unge om deres arbejde med Projekt døgninstitution børn og seksuelle overgreb. Drøftelse/erfaringsudveksling i gruppen. Oplæg v. psykolog, leder af Projekt Janus om de aktuelle og fremtidige opgaver i projektet. Interview En anden kilde til opsamling af viden i forhold til kommunernes samarbejde med forskellige instanser har været kvalitative interviews. Disse er foretaget som enkeltmands-, tomands- eller deciderede gruppeinterviews. Der er foretaget interviews med: repræsentanter fra det kommunale system, herunder tværfaglige teams (sagsbehandlere, pædagogiske konsulenter, psykologer og familiekonsulenter) repræsentanter fra politiet (anklager og specialuddannede videoafhørere) retspsykiatrien amtslige rådgivninger (psykologer, pædagoger og socialrådgivere) Side 4

6 Det sociale område - SISO Skriftlige instrukser og handleplaner - kommuneundersøgelsens bilagsmateriale: En del af kommunerne medsendte i forbindelse med kommuneundersøgelsen (2002) eksempler på udarbejdede skriftlige instrukser eller lignende. SISO har gennemgået det samlede materiale, som består af 36 eksempler på skriftlige, kommunale retningslinier for sager vedr. (mistanke om) seksuelle overgreb på børn. Materialets art og omfang Materialet afspejler de store forskelle, der kan være i kommunernes udarbejdelse af skriftlige retningslinier for sager, der vedrører seksuelle overgreb på børn. Der kan fx være tale om én A-4 side, indeholdt i en samlet manual om sagsbehandling, eller der kan være udarbejdet særligt fagligt kompendium på op til A-4 sider. Kortfattet materiale er ofte udarbejdet som pjece eller folder. Her indimellem er der alle variationer af materiale, hvad angår art og omfang. Ofte kalder kommunerne det vejledning eller retningslinier, andre benævner det instruks eller beredskabsplan. Der kan være detaljeringsgrader, så der bliver tale om en egentlig handleguide eller checkliste. Materialets hovedtemaer Materialet omfatter retningslinier, der udelukkende retter sig mod sager vedr. seksuelle overgreb, eller retningslinier for sager vedr. omsorgssvigt (fysisk/psykisk vold mm), herunder seksuelle overgreb. En del kommuner har udarbejdet retningslinierne, så der direkte fokuseres på evt. overgreb i skoler og daginstitutioner, altså overgreb fra ansatte, andre omtaler overgreb i bred forstand, men splitter informationsmaterialet op. Inddragelse af forebyggende aspekter Der er kommuner, der understreger det forebyggende aspekt i materialet, og altså ikke udelukkende vægter handledelen, men også faglige refleksioner om krænkende adfærd. Der ses enkelte eksempler på materiale, der vedrører underretning vedr. børn og unge, der har vanskeligheder/truede børn eller forældre, der har svært ved at magte forældrerollen. Der er således forskel på, hvad kommuner signalerer i valg af udformning af materiale i forhold til hvor de professionelles særlige opmærksomhed bør rettes. Sidstnævnte eksempler lægger i højere grad også op til faglig debat og drøftelser, der kan føre til et skærpet blik for børns reaktioner på sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, og til forebyggelse af omsorgssvigt og misbrug. Underretningspligt Dette tema går igen i alle eksempler i materialet. Her rettes opmærksomheden som regel på den almindelige underretningspligt, den skærpede underretningspligt og underretning i akutte sager. I materialet skelnes mellem overvejelser og handlinger ved mistanke om seksuelle overgreb og mellem handlinger i forbindelse med konkret viden om overgreb. Materialet er som sådan ofte en understregning af, at i disse sager bliver der i højere grad tale om en nødvendig (særlig fastlagt) procedure end tilfældet er ved en række andre sociale sager. Nogle kommuner har udarbejdet materialet i direkte sammenhæng med information om tværfaglige team eller særlige Side 5

7 Det sociale område - SISO koordinationsgrupper. Nogle få kommuner har udarbejdet deres materiale med direkte relation til incestproblematikker. Materialets undertemaer En del vælger indledningsvis at komme med definitioner på, hvad der skal forstås ved henholdsvis mistrivsel, omsorgssvigt, fysisk vold/psykisk vold og seksuelt overgreb. Tegn og signaler på, at et barn kan have været udsat for omsorgssvigt/overgreb stilles ofte op. I enkelte tilfælde har materialet tillige indeholdt informationer om krænkertyper. Angivelse af lovregler Sådanne angivelser er almindelige i materialet. Det drejer sig primært om Serviceloven og Forvaltningsloven. Af de mange temaer, der indgår i materialet er underretningspligten som nævnt fremtrædende. Det samme gælder for præcisering af regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Nogle kommuner har endvidere omtalt undtagelser/de situationer, hvor tavshedspligten viger for underretningspligten. Denne vurdering nævnes ofte som ét af de dilemmaer, kommunerne i praksis kan stå i, når den konkrete og ofte tilspidsede situation kræver hurtige handlinger. Tilbagemelding og information Enkelte kommuner understreger i materialet, hvordan der skal kvitteres for underretningen, således at den institution/fagperson, der har udarbejdet underretningen, er vidende om, i hvilken udstrækning der vil kunne gives informationer om sagens videre forløb. Der er ofte angivelser af, hvordan en afdeling/institution/fagperson skal imødekomme en anmodning om en udtalelse til en sag. Understregning af notatpligt og obligatorisk inddragelse af ledelsen fremgår af en del af materialet. Ligeledes vælger nogle at beskrive orienteringsforpligtelser i den kommunale organisation. Få kommuner kommer i materialet ind på, hvordan og hvornår en sag afsluttes. Ansvarsfordeling Der er kommuner, der vælger at dele informationsmaterialet op ift. handleforpligtelser og -kompetencer for enhver (borgere), medarbejdere, ledere og forvaltninger. Denne opdeling kan være med til at synliggøre, hvem, der skal have fokus på/ ansvar for henholdsvis barn/familie og mere overordnet på de procedurer, der skal iværksættes. Særligt, hvis en mistanke rettes mod en ansat, er der for kommunen som sådan tale om både at have en særlig forpligtelse overfor børn og unge, og samtidig være ansættende myndighed. Inddragelse af andre sektorer Beslutning om evt. politianmeldelse, og de konsekvenser det får for sagsgangen, er et andet betydningsfuldt tema i materialet. Emner er i den sammenhæng fx beskikkelse af advokat, afhøring af barnet, afgivelse af sagkyndig-erklæring, vidneforklaring m.m. Nogle få kommuner beskriver fremgangsmåden, når der er behov for lægelig hjælp eller indlæggelse, og nævner muligheder for samarbejde med børne- ungdomspsykiatri/ børneafdeling. Samarbejdet med forældre understreges i det samlede materiale ofte. Forældre Enkelte kommuner går længere ned i emnet og angiver køreplan for samtale/dialog med forældre og gode råd for samtaler. I visse tilfælde har man yderligere anført eksempelvis sproglige dilemmaer og familieanalyse, som emner, der kan indgå i drøftelserne. Graden af og fremgangsmåden for information til forældre(kredsen) i sager i daginstitutioner og skoler beskrives i nogle eksempler. Side 6

8 Det sociale område - SISO Generelt understreges forpligtelsen til at yde støtte, råd og vejledning til forældrene under forløbet. Ansatte Særligt vedr. evt. overgreb herunder også forebyggelse af overgreb i skoler og daginstitutioner gøres der i en del materiale rede for ansættelsesprocedurer, skærpet opmærksomhed ved ansættelser og brug af referencer. Desuden er indhentelse af straffeattest blevet almindeligt i nogle kommuner. Suspendering fra jobbet i tilfælde af evt. mistanke, rettet mod en ansat, omtales i enkelte eksempler i materialet. Drøftelse i særlige team Tvivl i vurderingen af, om der er tale om seksuelt overgreb, tages op i nogle kommuners materiale. Det kan fx være i form af angivelse af et bekymringsbarometer som et hjælperedskab i vurderingen. Omtale af særlige beredskabsgrupper, tværfaglige konsulentteam eller koordinations-udvalg er en naturlig del af informationsmaterialet i kommuner, hvor noget sådant er etableret. Der indgår som regel en liste med navne og tlf. nr. på kontaktpersoner. Muligheder for psykologisk rådgivning til børn og forældre, og til evt. personale i skoler og daginstitutioner (krisehjælp) nævnes i enkelte tilfælde. I de tilfælde, hvor kommuner har valgt at udarbejde et mere omfattende materiale, indgår temaer, som i højere grad er til overordnet refleksion ikke mindst i forhold til forebyggelse og afklaring af tvivl/bekymring. Omgangsformer Der kan fx sættes fokus på normer og rutiner i institutioner, understregning af vigtigheden af generelt godt miljø for trivsel og omsorg. Ligeledes henledes opmærksomheden fx på sårbarhedsfaktorer og beskyttelsesfaktorer hos børn i almindelighed og der kan ligeledes overordnet gøres opmærksom på vigtigheden af tryghedsskabende relationsarbejde. Institutioners kultur vedr. åbenhed og etik, sex/sensualitet, dilemmaer og tabuer er eksempler på andre emner, der berøres i materialet. Pressen Håndtering af pressen er et særligt emne, som kan påvirke de involverede fagpersoner. Der er i materialet eksempler på, hvordan kommuner på forhånd fastlægger, og melder ud, hvem, der må udtale sig til pressen. Materialets målgrupper Det fremgår ikke altid direkte af materialet, hvilken målgruppe retningslinierne er skrevet til. En del materiale retter sig umiddelbart mod en bredt formuleret målgruppe, fx pædagoger, lærere og andre, der har kontakt med familier og børn medarbejderne omkring børn og unge ansatte, der får mistanke om overgreb alle, der beskæftiger sig med børn og unge el.lign., men kan senere indeholde en opsplitning af materialet i retningslinier for de enkelte skoler/institutioner/afdelinger faggrupper (fx sundhedspleje/kommunallæge, dagpleje/daginstitutioner, skole/sfo, klubber, PPR, sundhedsforvaltning, socialforvaltning). Side 7

9 Hvis materialet i udgangspunktet er målrettet er de hyppigst nævnte faggrupperne i daginstitutioner og skoler. En del inddrager dagpleje og klubber, og andre tillige sundhedsplejersker, PPR samt social- og sundhedsforvaltningerne. Der kan også være tale om en indsnævring af målgruppen, således at materialet fx er rettet mod ledere i institutioner eller ledere i distrikter og serviceafdelinger. I et enkelt tilfælde er informationerne også rettet mod forældre. Materialets konkrete udformning Ved gennemgang af materialet opleves der stor forskel i forhold til overskuelighed. En indholdsfortegnelse er meget brugbar i en situation, hvor der er behov for at tænke og handle hurtigt og relevant. Lister med navne og tlf. nr. på kontaktpersoner er givet hjælpsomt i en presset situation. I udarbejdelser med forholdsvis megen tekst, har der været eksempler på, hvordan de væsentlige pointer kan trækkes frem i layoutet, dvs. gentage budskabet i en præcis og handleorienteret form, eller supplere med at udarbejde de væsentligste handlepunkter og øvrige oplysninger i en lille supplerende folder (håndformat). Omvendt har kortfattede instrukser eventuelt været suppleret med henvisninger til mere omfattende materiale eller relevant litteratur. Der er enkelte eksempler på, at der er case-stories eller andre eksempler indenfor de enkelte temaer. Nogle kommuner vælger at vedlægge fx lovstof som bilag til retningslinierne. Konklusion På baggrund af analyse af indsendt materiale sammenholdt med en erfaringsopsamling fra praksis vil det være muligt at udarbejde en form for tjekliste / inspirationsliste for skriftlige retningslinier. Psykologbistand SISO s erfaringer fra vidensopsamlingen har været, at specialviden om børns - samt børnenes familiers - reaktioner på evt. seksuelle overgreb primært ligger hos privatpraktiserende psykologer eller psykologer, der har forsket i området. Der er ligeledes stor viden at finde hos enkelte amtskommunalt ansatte psykologer, der har dette område som en del af deres generelle arbejde med rådgivning og behandling af børn, unge og familier, men som derudover har haft en særlig interesse for udvikling af arbejdet. Tendensen er, at kommunalt ansatte psykologer anser indsatser vedr. seksuelle overgreb som specialindsatser, som kommuner sjældent har afsat resurser til. Efter det oplyste i fx de tværkommunale netværksgrupper (Tuf) har kommuner typisk defineret deres ydelser således, at der er begrænsninger for, i hvilken udstrækning kommunen selv går videre med intervention ift. barnet og familien. På baggrund af ovennævnte har vi valgt at forespørge kommunerne, om deres brug af/adgang til psykologbistand. Spørgsmålene er udsendt via SISO s database over ca. 175 kommunale kontaktpersoner. I alt 56 kommuner (hvilket svarer til 20,4 % af samtlige kommuner) svarede på spørgsmålene om psykologbistand i sager, der vedrører en konkret sag om seksuelle overgreb eller seksuelle krænkelser af et barn. Disse kommuner har geografisk været nogenlunde jævnt fordelt over hele landet. Fordelingen ift. kommunestørrelse var: Op til indbyggere: 21 kommuner til indbyggere: 22 kommuner til indbyggere: 5 kommuner til indbyggere: 8 kommuner Det sociale område - SISO Det sociale område - SISO Side 8

10 Det sociale område - SISO Spørgsmålene blev fortrinsvis formuleret som åbne spørgsmål, dvs. ikke afkrydsning, og er efterfølgende blevet kategoriseret. Screeningen kan siges i en vis udstrækning at supplere amternes svar (amtsundersøgelsen) med kommunernes oplevelse af amternes ydelser i form af psykologbistand. Primært tegner screeningen dog et billede af, i hvilken udstrækning børn (og deres familie), der udsættes for overgreb/hvor der er mistanke om overgreb, kan forvente umiddelbar hjælp i form af psykologbistand fra den kommune, de er bosiddende i, eller fra kommunens nærmeste samarbejdspart på dette område. Screeningen viser, at de privatpraktiserende psykologer udgør en væsentlig samarbejdspart. Et væsentligt spørgsmål må derfor være, om den særlige viden, disse psykologer erhverver, i højere grad kunne indgå i en opkvalificering af kommunernes viden, fx ved systematiske og formaliserede samarbejdsmodeller. Egne ydelser i kommunerne 36 kommuner har svaret ja på spørgsmålet om hvorvidt kommunen har mulighed for psykologbistand til barnet og/eller familien i eget regi. Hvis kommunen svarer Ja til spørgsmålet om psykologbistand i eget regi tegner der sig generelt et billede af, at bistanden kan ydes enten via familieafdelingens psykologer eller PPR der typisk er tale om korterevarende forløb. I øvrigt suppleres billedet af den bistand, som kommunens egne psykologer kan yde i forhold til en sådan sag med følgende Der er ofte tale om støtte til forældre/barn (14) Bistanden ydes typisk i afklaringsfasen, fx til afklaring og undersøgelse af problematikken (7) Der kan være mulighed for akuthjælp (7) Der er mulighed for udredning (og evt. behandling) (3) og særlig tværfagligt samarbejde om udredning (4) Der ydes bistand til viderevisitation (4) Der er ingen begrænsninger/det fornødne kan ydes (dog typisk minus terapi) efter konkret vurdering (5) Der kan yderligere være tale om støtte til professionelle(3) Mulighed for samtaler/terapi nævnes (5) I et enkelt tilfælde nævnes krisebehandling direkte (1) Der ydes ikke terapi (4) Der ydes ikke behandling (3) Psykologbistand ydes kun undtagelsesvis (1) Der er tale om et tværkommunalt samarbejde (1) Samtaler med barnet afhænger af spørgsmålet om politianmeldelse (1) 20 kommuner svarer nej til muligheden for ydelser fra egne psykologer, og der tegner sig følgende billede af begrundelser (hvis sådanne er angivet): Der er ingen psykologer ansat (2) Der er ikke fastlagt nogen procedure/kompetencer; ydelser er under udarbejdelse (2) Der ydes kun hjælp indtil behovet for bistand er vurderet/anden psykologbistand er skaffet (2) Side 9

11 Det sociale område - SISO Man yder ikke bistand i den akutte situation/under en verserende sag ved politiet (2) Sagen kan (kun) drøftes med PPR (1) Det er aftalt mellem PPR og amtet, at kommunen ikke yder denne bistand (1) Der er alternative muligheder i form af familieterapeuter i efterbehandling af familien (1) Der er privat aftale med en psykolog (ansat i kommunen) (1) Der ydes bistand i så begrænset omfang, at svaret i realiteten er et nej (1) Psykologbistand fra amtskommunen På spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har mulighed for at trække på psykologbistand fra amtskommunen svarer 43 kommuner bekræftende. Stort set oplever kommunerne som sådan, at ekspertisen er til rådighed i amtskommunalt regi, men ifølge det oplyste er der en væsentlig problemstilling, som vedrører ventetiden. Således er der 13 tilkendegivelser af, at ventetiden er uacceptabel lang. De ydelser, kommunerne kan forvente er konsultativ bistand/supervision til kommunens sagsbehandler/psykolog (14) samtaleforløb (11) behandlingsforløb (9) psykologisk undersøgelse (7) akuthjælp/krisebehandling (7) hjælp til udredning/faglig drøftelse (5) familien kan henvende sig i åben rådgivning (3) enkelte samtaler (2) hjælp når evt. opklaringssag er afsluttet (2) 9 kommuner svarer nej til spørgsmålet, og svarene har været suppleret med oplysninger om at Amtet kan kun yde råd og vejledning (3) Amtet afviser sagerne/ingen kontakt på området (3) Amtet har ikke noget tilbud på enkeltsags forløb (1) Kommunen har behov for hurtigere hjælp end den, amtet kan tilbyde (1) Amtet kan yde supervision i enkelte sagsforløb (1) Der er ingen bistand fra amtets socialforvaltning, men i få tilfælde fra sygehus (1) 1 kommune har ikke besvaret spørgsmålet. Brug af privatpraktiserende psykologer På spørgsmålet: Gør I brug af privatpraktiserende psykologer? svarer 46 kommuner Ja og 10 kommuner Nej. Kommunerne blev tillige spurgt om, hvorvidt de havde et overblik over, hvilke psykologer, der findes på dette område inden for en rimelig geografisk afstand. Af de kommuner, der har svaret ja (46) oplyser 22 kommuner at have et ( rimeligt / delvist ) overblik og 3 kommuner ikke at have et overblik over psykologer med særlig specialisering på området. De kommuner, der svarer nej til spørgsmålet oplyser primært, at der ikke har været brug for at søge denne særlige bistand i de senere år. Der blev yderligere stillet spørgsmål til, om kommunerne havde nogle bestemte privatpraktiserende psykologer, som de henvender sig til. Hertil svarer 36 kommuner ja, 9 kommuner nej, og 11 kommuner svarer ikke. Side 10

12 Svar på spørgsmål om, hvad der især efterspørges hos en eventuel privatpraktiserende psykolog, gav følgende billede Erfaring (19) Særlig viden/ekspertise (15) Behandling/terapeutiske forløb (9) Forudgående kendskab/godt omdømme (4) Krisebehandling/støtte (også forældre) (4) Hurtig tiltræden/intervention (3) Udredning, herunder evt. forældreevne (3) Interesse på området (2) Empati/god kontakt til børn (2) Bor i det nærliggende område (2) Effektfuldt forløb (1) Kvalitative undersøgelser (1) Indgår i kollegialt fællesskab (1) Generel erfaring med børn (1) Forudgående kendskab til familien (1) Neutralitet (1) Mandlig/kvindelig (1) Konklusion Kommunernes tilbud i form af psykologhjælp til barn og familie er meget varierende. Med et udgangspunkt i, at et seksuelt overgrebet barn og dets familie har behov for støtte, synes denne variation i hjælpemulighederne at være urimelig. De amtskommunale tilbud er kun i en vis udstrækning kompensation for behovet. Det synes i høj grad at være kommunernes brug af privatpraktiserende psykologer, der i realiteten imødekommer barnets og eventuelt forældrenes behov for særlig hjælp, støtte og terapi. Med et udgangspunkt i, at der bør være hjælp og støtte til berørte børn og forældre i de primære systemer, anser vi det for ønskeligt, at der rejses en drøftelse af kommunernes definitioner af egne ydelser sammenholdt med amtskommunale tilbud, samt brugen af private specialister. PPR Mange kommuner samarbejder med PPR kontorer i sager der vedr. problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Det kan imidlertid være en barriere eller begrænsning for dette samarbejde at PPR- kontorerne har interne regler for, hvor mange samtaler de kan yde i et behandlingsforløb. Ligeledes falder psykologisk undersøgelse af børn hvor der er mistanke om seksuelle overgreb typisk uden for PPR s område. Flere kommuner gør opmærksom på, at det mere er et spørgsmål om økonomiske ressourcer end faglig kompetence, når PPR ikke i højere grad påtager sig opgaver i forb. med undervisning og/eller behandling i problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Familiecentre Af kommuneundersøgelsen fremgik det at enkelte kommuner havde et samarbejde med familiecentre. SISO har planlagt to interviews med familiecentre og gennemført et (et er udskudt pga. omstruktureringer på pågældende center). Der er tale om tværkommunale centre med såvel amtslige som kommunale opgaver/funktioner samlet på ét sted. Side 11

13 Det sociale område - SISO Disse centre giver mulighed for at vurdere andre samarbejdsmodeller mellem amt og kommuner. Daginstitutioner SISO har ikke haft væsentlige aktiviteter i forhold til daginstitutionsområdet, da vi har afventet resultaterne af Socialforskningsinstituttets undersøgelse på området ( Når mistanken opstår, SFI, 03:12). SISO har dog haft kontakt med en kommune, der som følge af en række sager, hvor forældre rettede anklage mod ansatte i daginstitutioner har oprettet en Task Force. Kommunens Task Force har etableret to slags netværksgrupper, én for anklagede ansatte og en for ledere af institutioner, hvor medarbejder er under mistanke/anklage. Dagplejen Dagplejen i Danmark passer hovedparten af børn under 3 år. På trods heraf er dagplejen som dagpasningstilbud generelt ikke særlig synligt, og således heller ikke i forhold til problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. I Høringsrapporten (UFC Børn og Familier, 2000) fremgik det, at ganske få kommuner omtaler dagplejeområdet i forbindelse med indhentelse af straffeattester ved ansættelse, men i forhold til efteruddannelse via kurser og temadage omtales dagplejeområdet ikke. På baggrund af telefon interviews med erfarne undervisere af dagplejere kan det konkluderes at ovenstående billede fortsat gør sig gældende. Den uddannelse som hovedparten af dagplejere i dag tilbydes bestå af et kort introduktionskursus samt et grundkursus (2-3 ugers varighed). Temaet seksuelle overgreb mod børn indgår ikke som obligatorisk stof, og undervisere på området vurderer, at der generelt ikke sættes særligt fokus på emnet i undervisningssammenhæng. Kommunernes samarbejde med politiet Sager om seksuelle overgreb indbefatter i de fleste tilfælde et samarbejde mellem de sociale myndigheder og politiet. SISO har derfor foretaget kvalitative interviews med nogle af de specialuddannede politifolk, der foretager videoafhøring af børn i sager om seksuelle overgreb. De interviewede er placeret i 5 forskellige politikredse. Det generelle samarbejde Det lyder samstemmende fra alle de interviewede, at det generelle samarbejde med kommunerne er godt. Der er god vilje fra kommunerne til at lytte til politiets anvisninger og råd. Det formaliserede samarbejde Videoafhøringer af børn i sædelighedssager skal foretages af særligt uddannede politi-tjenestemænd, der er fordelt i 8 områder, dækkende hele landet. De enkelte områder har organiseret sig forskelligt med hensyn til placeringen af de særligt uddannede politifolk. Nogle steder sidder flere samlet mens nogle er fordelt i området, et sted er de alle fordelt enkeltvis på politistationer i området og et andet sted sidder alle de særligt uddannede for området samlet på en station. Ingen af områderne har et formaliseret samarbejde med kommunerne, men de fleste steder har man en mere eller mindre fast praksis for, hvordan man griber kontakten an. Side 12

14 Det sociale område - SISO Det uformelle samarbejde Alle områderne giver udtryk for, at det uformelle samarbejde, hvor kommunerne kan ringe ind og anonymt drøfte en sag, er værdifuldt. Det kan opveje sagsbehandlernes eventuelle mangel på erfaring med disse sager. Det varierer meget fra område til område, hvor udadvendt kontakten til kommunerne er. Det er kendetegnende, at de områder, som er mest udadvendte i forhold til kommunerne, også er dem, der får flest uformelle henvendelser. Kommunernes samarbejde med sygehuse Det umiddelbare indtryk fra kommunerne er, at der sjældent er noget nævneværdigt samarbejde direkte mellem et barns hjemkommune og den afdeling, hvor barnet evt. er/har været indlagt. I SISO har vi ikke prioriteret særskilt at gå længere ind i en undersøgelse af problemstillingen, men det har løbende været drøftet med SMB at koordinere den viden, de to videnscentre har indhentet, for senere at formulere oplæg til en mere målrettet undersøgelse. Amter Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse om amternes tilbud og specialviden i forhold til problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. 44 % af amterne angiver, at de har en formuleret politik i fht. problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. 69 % af amterne angiver, at de har udarbejdet procedurer/retningslinier/handleplan for håndteringen af disse sager. Der er herudover eksempelvis stillet spørgsmål til visitation til døgninstitutioner, og foretaget en kvalitativ opfølgning på amtsundersøgelsen med fokus på organisering og koordinering af kommunale og amtslige samarbejdsrelationer. Barrierer for samarbejde opstilles på baggrund heraf. Døgninstitutionsområdet er omtalt med tre eksempler på projekter, hvor problemstillingen omkring seksuelle overgreb mod børn er central. Undersøgelsens hovedresultater indgår med kommentarer i Statusrapport , og gengives her i kort, tematiseret form. Amternes formulerede politik i fht. indsatsen mod seksuelle overgreb mod børn 7 ud af 16 (44 %) angiver, at de har en formuleret politik i fht. forebyggelse, opsporing og/eller behandling af seksuelle overgreb mod børn. Udarbejdelse af procedurer/handleplan/retningslinier 11 amter (69 %) angiver, at de har udarbejdet procedure/handleplan/retningslinier for håndteringen af sager der omhandler seksuelle overgreb mod børn. 5 amter har ikke. Amter der har udarbejdet retningslinier har medsendt eksemplarer heraf. Side 13

15 Det sociale område - SISO Støtte- og eller behandlingstilbud der retter sig mod børn og unge, hvor der er mistanke/konkret viden om seksuelle overgreb mod børn 15 amter (94 %) angiver, at man har behandlingstilbud der retter sig mod børn og unge, hvor der er mistanke/konkret viden om seksuelle overgreb mod børn. 1 amt angiver, at man ikke har behandlingstilbud, der retter sig mod børn med denne problemstilling. Generelt gælder det at amtslige rådgivningscentre/-enheder foretager generel undersøgelse af barnet på baggrund af mistanke, og/eller etablerer et behandlingstilbud til et barn. Herudover nævner enkelte amter tilbud om behandling til børn i forbindelse med anbringelse/på døgninstitution. Tilbud der retter sig mod familier/forældre til børn, hvor der er mistanke/konkret viden 15 amter har tilbud der retter sig til familier/forældre til børn, hvor der er mistanke/konkret viden om seksuelle krænkelser. 1 amt har ikke. Tilbudet til familier og forældre indgår de fleste steder som en del af rådgivningscentrenes tilbud til børnene. Det pointeres fra flere amter, at man arbejder familieorienteret og dermed også medtænker forældrene i et evt. rådgivnings- og/eller behandlingsforløb. De fleste amter har et tilbud om rådgivning og vejledning, ligesom en del nævner tilbud om krisebistand og terapi til familier/forældre. Enkelte amter gør opmærksom på de forskellige behov for støtte, der kan være i forhold til overgrebets karakter. Er barnet blevet udsat for overgreb uden for familien, er det vigtigt at støtte forældrene til at hjælpe barnet igennem forløbet samt til at beskytte det. Er barnet derimod blevet overgrebet i hjemmet/familien er behovene for støtte anderledes. Man er her især opmærksom på barnets behov for at blive troet af den ikke krænkende forælder. Et enkelt amt oplyser endvidere at Børnerådgivningen også får henvist den krænkende forælder til behandling, hvis familien er sammen efter afsonet straf. Tilbud der retter sig mod (evt. tidligere dømte) krænkere 6 amter (40%) angiver, at de har tilbud der retter sig mod krænkere, 10 amter (60 %) oplyser, at man ikke har. Ser man nærmere på det viser det sig, at i de amter, der angiver at man har tilbud til krænkere, er der primært tale om rådgivnings- og behandlingstilbud (terapi) til unge krænkere under 18 år. Flere gør imidlertid opmærksom på, at selv om man ganske vist har dette tilbud, er erfaringen på området meget beskeden. Med henvisning til Mimi Stranges undersøgelse om unge krænkere (2002) kunne man fremhæve, at amtsundersøgelsen generelt afspejler den fokusering, der nok hidtil har været på offeret i det offentlige sociale system. At et ensidigt offer-fokus har betydet, at man i organiseringen af indsatserne ikke har været opmærksom på offer-krænker dynamikken. Amtsundersøgelsen peger i retningen af, at det er en opmærksomhed man efterhånden er ved at få i flere amter. Den kvalitative opfølgning på amtsundersøgelsen blandt 3 amter viser dog også, at man langt fra alle steder føler sig rustet til at varetage behandling af krænkere med den nuværende organisering af behandlingsindsatsen. Der er behov for efteruddannelse/opkvalificering af medarbejdere, hvis krænkerbehandling fremover skal være en fast bestanddel af amternes tilbud om behandling. Organiseret rådgivningstilbud til kommunerne i problemstillingen seksuelle overgreb mod børn 14 amter (88 %) oplyser, at man har et organiseret rådgivningstilbud til kommunerne, 2 amter har ikke. Side 14

16 Det sociale område - SISO Amtets samarbejde med kommunerne i seksuelle overgrebssager Ser man på organiseringen af samarbejdet med kommunerne fremgår det, at langt den overvejende form for samarbejde er ad hoc samarbejdet omkring enkelt sager. 14 amter (88 %) arbejder ad hoc og halvdelen heraf, 7 (44 %) har derudover også et formelt etableret samarbejde med en eller flere kommuner. Øvrige initiativer med henblik på at koordinere samarbejdsindsatser 8 amter (50 %) angiver, at de har taget initiativer med henblik på at koordinere samarbejdsindsatser i fht. seksuelle overgreb mod børn. 6 (38 %) har ikke. 1 (7 %) amt ved ikke. 1 er ubesvaret. Samarbejder med andre amter på området 2 amter (13 %) angiver, at de har haft eller har et samarbejde med andre amter; 13 (81 %) har ikke. 1 amt ved ikke. Målrettede initiativer i fht. at indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden om seksuelle overgreb mod børn 6 amter (37 %) angiver, at de har foretaget målrettede initiativer i fht. at indsamle, udvikle, bearbejde og/eller formidle viden om seksuelle overgreb mod børn. 10 amter (63 %) har ikke. Kompetenceudvikling af medarbejdere på området (fx supervision/undervisning/ efteruddannelse) 11 amter (69 %) angiver, at de har foretaget kompetenceudvikling af medarbejdere på området, 5 amter (31 %) har ikke. Som konkrete eksempler på kompetenceudviklingen i amterne nævnes hyppigst Supervision og Konsulentbistand Undervisning og Efteruddannelse (deltagelse i kurser, temadage, konferencer og seminarer) Planlagte udviklingsinitiativer eller andet i fht. problemstillingen seksuelle overgreb mod børn 5 amter (31 %) angiver, at man har planlagt udviklingsinitiativer eller andet i fht. problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. 10 amter (63 %) har ikke planlagte initiativer på området. 1 amt har ikke besvaret. Af planlagte initiativer på området nævnes: Fortsætte gensidig erfaringsudveksling med politiet. Afholde en temadag om forebyggelse af seksuelle overgreb i offentlige institutioner. Foretage en erfaringsopsamling på proceduren i forbindelse med mistanke om seksuelle overgreb og revidere proceduren på baggrund heraf i Gennemføre projekt vedrørende "Psykosocial indsats over for børn udsat for seksuelle overgreb og deres familier". Opfølgning på projektet med faglige artikler og retningslinier for fremtidig håndtering af lignende sager. Side 15

17 Det sociale område - SISO Døgninstitutionsområdet Eksempler på projekter: Projekt Døgninstitution - børn og seksuelle overgreb Systematisk undervisning af samtlige ansatte på døgninstitutioner, suppleret med efterfølgende mulighed for supervision. På grund af projektets meget omfattende undervisningsdel, og betydelige vægtning af at få projektdeltagere til at reflektere over egen praksis via erfaringsopsamling og supervision, ligger der i det samlede projekt værdifuld viden om, hvad faglig opkvalificering af døgninstitutionspersonale kan betyde i fht. at håndtere problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Projekt med unge krænkere på amtskommunal døgninstitution Særlig afdeling til 2-3 vanskelige børn, som ikke har kunnet indpasses i eksisterende tilbud. Der blev i realiteten tale om unge, der har en seksuelt krænkende adfærd. Temaer: det organisatoriske det faglige det personlige drengenes behov institutionens behov "(Mistanke om) Seksuelle overgreb på førskolebørn" Særligt fokus på samarbejde og sagsbehandling i sager vedr. børn i førskolealderen, hvor seksuelle overgreb, eller mistanke herom, er en del af problematikken. Projektets målgruppe er førskolebørn i alderen 0-6 år, hvor der er rejst mistanke om eller erkendt seksuelt overgreb, deres familier og det netværk der er omkring barnet og familien. Projektet gennemføres af Børnerådgivningens psykologer og socialrådgiver. Eksterne samarbejdspartnere er relevante nøglepersoner i kommunerne, amtets institutioner, politi og retsvæsen, statsamt, sygehus mv. Der tilknyttes en ekstern erfaringsopsamling og evaluering. Projektet er også tilknyttet en følgegruppe bestående af bl.a. repræsentanter for brugere, for kommunale samarbejdspartnere og eksperter på området. Påpegninger af barrierer og muligheder Amternes vurdering af eventuelle særlige problemstillinger, barrierer eller udækkede behov i fht. sociale indsatser mod seksuelle overgreb mod børn kom til udtryk i deres besvarelser af spørgsmål herom i SISO s amtsundersøgelse. Der nævnes bl.a. følgende områder. Koordineret indsats/beredskab Der er ikke i tilstrækkelig omfang på amtsniveau og i samarbejde med kommunerne udarbejdet en koordineret beredskabsplan. Hverken når det gælder (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn i eller uden for hjemmet eller i forbindelse med (mistanke om) professionelles krænkelse af børn. Side 16

18 Det sociale område - SISO Det fremhæves at koordinering af indsatsen/hjælpetilbud flere steder er mangelfuld. Der er behov for tværgående og -faglige koordineringsgrupper. Ligeledes omtales behovet for en bedre organisering af amternes rådgivnings- og vejledningsfunktion. Kommunal kompetenceudvikling Der peges fra flere amters side på et generelt behov for kommunal kompetenceudvikling på området. Amterne oplever et fortsat stort behov for at støtte kommunerne i håndtering af sager vedr. seksuelle overgreb (direkte rådgivning i enkeltsager). Ressourceproblemer Flere amter påpeger begrænsede økonomiske og tidsmæssige ressourcer, hvilket giver en nødvendig afvejning af "kan" og "skal" opgaver. Selve temaet seksuelle overgreb mod børn Enkelte amter peger på, at der opleves at være en generel stor tilbageholdenhed i fht. selve emnet seksuelle overgreb mod børn i kommunerne. Der er en oplevelse af, at de kommunale sagsbehandlere ikke er tilstrækkeligt uddannede i forhold til problemstillingerne vedr. seksuelle overgreb mod børn. Dette kan medføre en nærmest panikagtig stemning i kommunen. Derfor opleves det som en fordel, at en ydre instans som amtet koordinerer indsatsen. Yderligere angives temaer omkring det vanskelige i åben og direkte kommunikation, når det drejer sig om seksuelle overgreb mod børn, og det vanskelige i at leve med uvisheden. På det mere konkrete plan problematiseres det eksempelvis fra et amt, at børn under 7 år næsten aldring får troværdighed i sager der vedrører seksuelle overgreb. Et andet amt påpeger at sammenblanding af samværssager og beskyldningen om overgreb ligeledes er en uhyre vanskelig problematik. Konklusion vedr. det amtslige område I det indsamlede materiale fra amterne er der eksempler på tiltag i retning af en (ny) vurdering af samarbejdsfladen til kommunerne. Det indsamlede materiale om kommunernes oplevelse af de amtslige tilbud kunne give anledning til yderligere case-baserede analyser af samarbejdsmodeller, samt en tematiseret gennemgang af indholdet af amtslige tilbud. Der vil her være tale om såvel ambulante tilbud, som særlige døgnbehandlingstilbud. Anbragte børn, der har seksuelle overgreb som en del af en bagvedliggende problematik, samt børn, der udsættes for overgreb under anbringelsen, udgør en særlig gruppe. Særlige indsatsområder Familiepleje I Familieplejen Danmark er man af den overbevisning, at de mest tungtvejende barrierer mod at forstærke indsatsen ligger i organisationerne selv. Det vigtigste redskab og den vigtigste udvikling ligger i dialogen. Ved at tale om emnet og være ved, at det eksisterer også i eget regi kan man måske være med til at opfange nogle signaler, før misbruget får udviklet sig og få handlet på dem. Familieplejen Danmark vil drøfte udarbejdelsen af en egentlig beredskabsplan for plejefamilier. Side 17

19 Det sociale område - SISO Børn og unge med seksuelt krænkende adfærd Projekt Janus er et projekt for unge med seksuel overgrebsadfærd, etableret for perioden Projektet omhandler behandling, metodeudvikling, vidensindsamling og -formidling vedr. unge krænkere. Med udgangspunkt i Socialministeriets initiativer til en forstærket indsats mod seksuelle overgreb, herunder rapport om Unge Krænkere (publiceret af Socialforskningsinstituttet, august 2002) har det været ønsket at etablere behandlingstilbud m.v. til unge med overgrebsproblematik. Der ønskes en beskrivelse af et afgrænset tilbud til unge med seksuel overgrebsadfærd. Dimensionering af projektet er afgrænset såvel tidsmæssigt som geografisk, idet der i projektperioden påtænkes oprettet et tilbud til unge overvejende i Hovedstadsregionen og øvrige Sjælland over en afgrænset periode med efterfølgende vidensopsamling og evaluering af de indhøstede erfaringer. Målgruppen for projektet er primært unge ml år som har begået seksuelle overgreb mod andre/været seksuelt grænseoverskridende overfor andre. I beskrivelsen af projektet omtales unge, som viser tydelige tegn på mistrivsel og manglende social tilpasning samt unge med mere stilfærdige tegn på mistrivsel, som den del af målgruppen, som projektet overvejende vil rette sig mod. Unge med intellektuelle handicap/psykisk udviklingshæmning vil i enkelte tilfælde kunne visiteres efter nærmere vurdering. Samarbejde om deltagelse i projektet vil primært ske via de sociale myndigheder, og den unges deltagelse vil være forankret i socialforvaltningen via en kontaktperson for den unge. Herudover vil samarbejdspartnere kunne være politi, domstole, kriminalforsorg, skolevæsen, døgnplaceringssteder, ungdomspsykiatriske afdelinger, arbejdsprojekter m.v. Projektets behandlingsklinik for unge krænkere ml. 12 og 18 år vil varetage udredning af unge med henblik på vurdering af behandlingsbehov behandling af unge og deres familie i klinikken samarbejde/koordinering med øvrige professionelle involveret i den unges sag rådgivning til professionelle udvikling af behandlingsmetoder/- modeller, vidensopsamling og -formidling. Handicapområdet Der har været et større fokus på problemstillinger vedr. det faktum, at handicappede og udviklingshæmmede børn også er udsatte for seksuelle overgreb, og især, at de er særligt udsatte. Det har i høj grad været ønsket at henlede opmærksomheden på, at der er for lidt viden om seksuelle overgreb mod handicappede og for få indsatser rettet mod forebyggelsen på dette særlige område. Børnerådet har givet udtryk for tilfredshed med, at de udsatte børns forhold nu også er genstand for overvejelser og vil med den største interesse følge regeringens konkrete implementering af planen på dette område. Børnerådet minder om, at der til gruppen af anbragte hører en del børn med handicaps, og at de lever i en farefyldt verden, hvilket flere sager på det seneste har belyst. Rådet mener derfor det er vigtigt, at der iværksættes initiativer, der kan afhjælpe disse børns problemer, fx helt konkret ved at anvise steder, hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Formidlingscenter Øst har i forbindelse med Børnerådets arbejde med en handlingsplan for seksuelle overgreb på børn og unge taget kontakt til rådet med henblik på at undersøge, hvor vidt der i arbejdet havde været sat fokus på overgreb mod børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette viste sig ikke at være tilfældet. Det er opfattelsen i Formidlingscenter Øst, at der mangler viden om omfanget af seksuelle overgreb mod børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt de særlige problemstillinger der gør sig gældende i relation til overgrebene, herunder deres særlige støttebehov. Dette har bl.a. baggrund i at: Udenlandske Side 18

20 Det sociale område - SISO undersøgelser har peget på, at risikofaktorerne for forekomsten af overgreb på børn, bliver forstærket når barnet samtidig har et handicap. Samtidig opstår der særlige problemstillinger i forbindelse med vidneafhøring af eksempelvis døve eller blinde børn, der måske ikke kan beskrive krænkeren eller beskrive hvad der skete. En norsk undersøgelse har vist et meget stort antal overgreb mod døve børn sammenlignet med overgreb mod børn generelt. Der har i de senere år også været sager i Danmark om overgreb mod døve børn fremme i medierne. Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) har taget initiativ til et projekt om seksuelle overgreb og misbrug af døve børn Projekt Grænser. Projektet handler om at skabe bevidsthed om, hvornår grænser overskrides og at lære døve børn og unge at sætte grænser, så de ikke oplever seksuelle overgreb. Projektet har bl.a. indeholdt en teaterturné til landets skoler om emnet, samt udarbejdelse af en DVD til undervisnings-brug. DDU så gerne, at der blev afsat midler til yderligere informationskampagner. Ligeledes påpeges behovet for øget information i skolerne, så børnene lærer sunde grænser at kende. Udviklingsmulighederne for indsatser på døveområdet afhænger af at få mere information ud på døves sprog, dansk tegnsprog. Socialt Udviklingscenter SUS Med økonomisk støtte fra Socialministeriet igangsatte Socialt Udviklingscenter SUS og De Samvirkende Invalideorganisationer DSI i januar 2001 et studie af udenlandsk litteratur om seksuelle overgreb mod mennesker med handicap. Studiet blev afsluttet med udgivelse af en bog i august 2001 ( Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap et litteraturstudie, Elsebeth Kirk Muff). I det følgende beskrives SUS s indsatser i øvrigt i forhold til temaet i Vidensopsamling og formidling For få år siden var seksuelle overgreb mod mennesker med handicap i Danmark, ikke et emne mange vidste noget om. Og hvis man vidste noget om det, så var det ikke noget, man talte højt om! Emnet var tabubelagt, og manglen på konkret viden om omfang og effekter af overgreb gjorde det muligt at lukke øjnene for problemets eksistens. Siden projektets start har indsamling og formidling af viden om seksuelle overgreb mod mennesker med handicap derfor haft en høj prioritet. SUS har udgivet litteraturstudiet, der beskriver de udenlandske erfaringer med problematikken og i forlængelse heraf fire pjecer, der i kortere form formidler gode råd om håndtering af seksuelle overgreb. Med inspiration fra de udenlandske erfaringer har SUS iværksat en række aktiviteter med det formål at få overblik over de erfaringer, der findes på området i Danmark, samt at afdække muligheder for at forebygge og behandle overgreb gennem en fremtidig indsats. Foredrag og oplæg I 2003 har SUS holdt en lang række oplæg og foredrag om forskellige vinkler på problematikken med seksuelle overgreb, bl.a. oplæg på Socialforskningsinstituttets handicapforskningsseminar, på årsmødet for seksualvejledere, på en konference i Helsingborg for nordiske handicapforskere, på en temadag for et ekspertnetværk omkring udviklingshæmmede med sindslidelser, på en temadag for Landsforeningen LEV s psykolognetværk, for europæiske socialarbejdere i forbindelse med konferencen European Seminar 2003 og i en række andre sammenhænge. Rådgivning Siden projektets opstart i 2001 har SUS oplevet en tydelig stigning i antallet af opringninger fra professionelle, der søgte rådgivning i forhold til konkrete sager, og har fra august 2003 registreret denne type henvendelser. Side 19