Seks modeller for offentlig-privat samarbejde En guide til kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seks modeller for offentlig-privat samarbejde En guide til kommunerne"

Transkript

1 Seks modeller for offentlig-privat samarbejde En guide til kommunerne KL Udbudsportalen December 2010

2 Indhold Forord Seks modeller for offentlig-privat samspil Drift, anlæg eller begge dele Hvornår er der udbudspligt Klassisk udbud Licitationer på anlægsområdet Servicepartnerskab og partnering Partnering i bygge- og anlægsarbejder Offentlig-privat aktieselskab Samlet udbud Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) Offentlig-Privat Innovation (OPI) Sytten vigtige begreber

3 Forord Konkurrenceudsættelse er en drivkraft for udvikling og fornyelse, og sætter fokus på kvalitet og effektiv ressourceanvendelse. Konkrete metoder til at varetage kommunernes opgaver så effektivt som muligt står højere på den kommunale dagsorden end nogensinde før. Konkurrenceudsættelse vil også i de kommende år være i fokus. I Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 fremgår det, at der skal sættes yderligere skub i bestræbelserne for at konkurrenceudsætte en række af de opgaver, som kommunerne løser. Samtidig skal udbudsforretningerne håndteres inden for rammerne af en stadig strammere økonomi i kommunerne. Når målsætningen om øget konkurrenceudsættelse skal udmøntes i en kommunal virkelighed, er der brug for konkrete værktøjer. Målet med denne publikation er at skabe overblik over forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde samt bidrage med konkrete eksempler. Publikationen henviser flere steder til sider, hvor dybdegående information om de konkrete samarbejdsformer kan findes. Nærværende publikation bygger videre på en publikation udarbejdet i 2007 i et samarbejde mellem KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Udbudsportalen.dk. I denne nye udgave er publikationen opdateret med eksempler, regler mv. og udbygget med en ny samarbejdsform; Offentlig-Privat Innovation (OPI). 3

4 1. Seks modeller for offentlig-privat samspil Der er de seneste år udviklet et væld af begreber og modeller indenfor offentlig-privat samarbejde. Fælles for disse samarbejdsformer er, at de offentlige og private parter tidligt får afstemt ønsker og behov. Det giver ofte en mere gnidningsfri bygge- eller driftsproces med færre fejl og mangler. En anden fællesnævner for flere samarbejdsformer er, at man sammentænker projektudvikling, byggeri, drift og vedligehold. Det giver mulighed for at skabe bedre totaløkonomi, systematisk risikodeling og innovation i det konkrete projekt. Offentlig-privat samarbejde kræver dog en vis parathed hos både de private virksomheder og kommunen samt en række kompetencer på begge sider af bordet, der ikke i samme grad kræves ved traditionelle løsninger. Det er afgørende for samarbejdets succes, at deltagerne tidligt i processen erkender, at man ikke kan stille krav og pålægge andre risici uden også at overdrage beslutningskompetence. Målet med denne publikation er at give et overblik over de seks (hoved)former for samarbejde mellem kommuner og private leverandører og entreprenører. De seks samarbejdsformer er: Klassisk udbud/licitation Partnering og servicepartnerskab Offentlig-privat selskab Samlet udbud (OPP-light) Offentlig-privat partnerskab (OPP) Offentlig-privat innovation (OPI) I nedenstående model fremgår et overblik over de seks samarbejdsformer, og hvilke faser de enkelte samarbejdsformer relaterer sig til. 4

5 1.1 Drift, anlæg eller begge dele Der er ikke én model, der er mere rigtig eller bedre end andre. Valget af samarbejdsform skal bero på en konkret vurdering af det enkelte projekt og den kommunale parathed til at indgå i offentlig-privat samarbejde. En afgørende forskel på samarbejdsformerne står i valget mellem drift, anlæg eller en kombination af drift og anlæg. De rene drifts- og vedligeholdelsesprojekter vil med fordel kunne gennemføres i et servicepartnerskab eller klassisk udbud, mens offentlig-privat samarbejde om anlægsfasen kan ske i partnering eller licitation. Kombinationen af anlæg og drift åbner op for muligheder som OPP og samlet udbud, der især udmærker sig i forhold til at indtænke totaløkonomi og systematisk risikodeling. Er ønsket innovation og udvikling af offentlige løsninger, kan OPI være en oplagt samarbejdsform. I kommunal optik kan det være en udfordring at sammentænke anlæg og drift, idet forskellige fagforvaltninger med forskelligt budget, finansiering og kontering kan være ansvarlige for de forskellige faser. Der er i forhold til såvel drift som anlæg forskellige regler og rammer for forbruget. Tidsperspektivet i de forskellige samarbejdsformer skal også tages med i overvejelserne, når en kommune vælger at indgå i et offentlig-privat samarbejde. Der er tidsmæssigt stor forskel på, om et samarbejde skal håndtere opførelse af en bygning, en service- eller vedligeholdelsesopgave eller begge dele. Valget af samarbejdsform har derfor også betydning for, hvor længe en kommune binder sig til at samarbejde med en given privat partner. Anlægsopgaver er typisk karakteriseret ved at være kortvarige forløb (typisk under 2 år), mens samarbejde om drifts- og serviceopgaver modsat er karakteriseret ved at løbe over en længere periode, fx 4-5 år. Samarbejdsformer, der kombinerer drift og anlæg ud fra en totaløkonomisk tankegang, er karakteriseret ved endnu længere tidsperspektiver. Det tager nemlig en årrække (15-30 år), før de totaløkonomiske effekter viser sig, og fordelene kan høstes. 1.2 Hvornår er der udbudspligt Offentlige myndigheder er i modsætning til private virksomheder forpligtiget til at følge en række regler for udbud. EU s udbudsregler (Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet) udgør i dag det primære regelsæt for større kontrakter. EU-udbudspligten betyder, at offentlige myndigheder skal overholde en række formelle procedurekrav, herunder krav til udbudsform, tidsfrister og brug af udvælgelses- og tildelingskriterier. Dertil kommer bl.a. den nationale Tilbudslov, der sætter rammerne for indkøb af bygge- og anlægsarbejder under ca. 36,1 mio. kr.(tal for ) samt regler for indkøb af varer og tjenesteydelser over kr. (annonceringspligten). 5

6 Lov, direktiv Område Tærskelværdi for kommuner og regioner 1 Udbudsdirektivet: Regulerer indkøb af almindelig forvaltningsvirksomhed Varer, tjenesteydelser Varer og tjenesteydelser over ca. 1,438 mio. kr. Byggeri og anlæg Byggeri og anlæg over ca. 36,1 mio. kr. Forsyningsvirksomhedsdirektivet: Regulerer indkøb fra forsyningsområdet (forsyning bl.a. af el, gas, vand, varme, vand og transport) Varer, tjenesteydelser Byggeri og anlæg Varer og tjenesteydelser over ca. 2,884 mio. kr. Byggeri og anlæg over ca. 36,1 mio. kr. Tilbudsloven: Regulerer indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser under tærskelværdien for EU-udbud Varer, tjenesteydelser Byggeri og anlæg Varer og tjenesteydelser over kr. (annonceringspligt) Byggeri og anlæg under ca. 36,1 mio. kr. Mere information: Læs mere om udbudspligten og find vejledning til udbudsdirektiverne og Tilbudsloven på og på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside 1 De angivende tærskelværdier gælder for 2010 og De til enhver tid gældende tærskelværdier kan findes på eller 6

7 2. Klassisk udbud Det klassiske udbud er den mest anvendte form for konkurrenceudsættelse af kommunale drifts- og serviceopgaver. På anlægsområdet er det tilsvarende begreb licitation (se afsnit 2.1 nedenfor). Det klassiske udbud har en række velkendte karakteristika: Indhold: Levering af drifts- og serviceydelser. Styringsfilosofi: Udgangspunktet er en kontraktbaseret relation mellem kommune og leverandør. Kontrakten fastlægger de konkrete ydelser, den private leverandør skal levere, det kvalitetsniveau ydelserne skal leveres på, samt den modydelse kommunen skal betale for ydelserne. Sat på spidsen kan man sige, at relationen handler om at sikre, at den ene part ikke "snyder" den anden part. Udbud: Udbuddet tager afsæt i en præcis og veldefineret kravspecifikation, der ofte kan være ret omfattende. Udbudsformen ved EU-udbud er normalt offentligt eller begrænset udbud. Varer og tjenesteydelser under tærskelværdien for EUudbud annonceres efter reglerne i Tilbudsloven. Mål: Klart beskrevne ydelser til faste priser. Der er velbeskrevne roller mellem kommune og leverandører. Kontraktlængde: Kort eller mellemlangt typisk ca. 4 år, for komplekse og investeringstunge områder dog evt. længere (eks.: Velfærdsområdet). Fokus på: Pris og kvalitet. Det klassiske udbud har været og er stadig kernen i konkurrenceudsættelse. Et groft skøn er, at omtrent % af alle udbud på drifts- og serviceområdet sker ud fra principperne i det klassiske udbud. Det faktum skyldes bl.a., at udbredelsen af det offentligprivate samspil (og det klassiske udbud) historisk har gået hånd i hånd med en udvikling, hvor kommunerne har præciseret og synliggjort serviceniveauet. For mange kommuner har det været ganske naturligt at få ydelserne beskrevet præcist i forbindelse med et udbud navnlig fordi det har betydet en synliggørelse af det politisk fastsatte serviceniveau. De opgaveområder, hvor klassisk udbud især er velegnet, er opgaver som på forhånd kan beskrives præcist, og hvor der er et ønske om en klar og entydig opgaveløsning. Det kan fx være rengøring, vikarydelser og en række kommunaltekniske opgaver såsom affaldsindsamling, vedligehold af veje og grønne områder samt vintertjeneste, men der synes også at tegne sig et billede, hvor mere komplekse ydelser på velfærdsområdet trækker i retning af opgavebeskrivelser med mindre detailjeringsgrad og dermed større frihed til leverandøren i opgaveløsningen (funktionskrav). Der kan i en idealiseret form fremhæves en række principielle fordele og udfordringer for kommunen ved brug af klassisk udbud: 7

8 Fordele Konkurrence om især prisen Klart beskrevet konkurrencegrundlag Entydigt serviceniveau Klar arbejdsdeling mellem kommune og leverandør Udfordringer Typisk mangel på udviklings- og innovationsfokus, med mindre det eksplicit er anført i udbudsmaterialet. Mangel på samarbejde og tilpasning af opgaveløsningen i kontraktperioden Leverandøren tager ikke ejerskab - kommunen bestemmer, og leverandører opfylder blot kontrakten Stort arbejde med at udarbejde detaljeret kravspecifikation med mindre der indskrives bemærkninger om, at ydelsen forudsættes leveret svarende til alm. norm på området. Et eksempel på brug af klassisk udbud: Eksempel: Udbud af vikarydelser i Morsø Kommune Morsø Kommune indgik i foråret 2010 kontrakt med Thy Sygepleje Vikarbureau I/S om at levere vikarservice til kommunens ældrepleje mv. Kontrakten er 2-årig og kommunen forventer at opnå en økonomisk nettogevinst på kr. årligt. Det er ikke første gang, at Morsø Kommune har denne opgave i udbud, og da det vindende firma var det samme, som kommunen tidligere anvendte, forventer kommunen det samme kvalitetsniveau. 8

9 2.1 Licitationer på anlægsområdet Licitation er på bygge- og anlægsområdet, hvad det klassiske udbud er på drifts- og serviceområdet. Der kan skelnes mellem følgende licitationsformer: Form: Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Indhold Udbud af enkelte områder fx el-entreprise, tømrer-entreprise m.v. Kommunen styrer det samlede byggeri. Udbud af en samlet portefølje af anlægsopgaver. Entreprenør har ansvaret for koordinering og samlet leverance. Hovedentreprenør, kommunen og evt. bygherrerådgiver skal samarbejde. Totalentreprenøren leverer den samlede anlægsløsning, inkl. projektering. Kommunen har som bygherre typisk behov for en uafhængig bygherrerådgiver. Ved bygge- og anlægsopgaver under 3 mio. kr. er der mulighed for at gennemføre underhåndsbud. Ved underhåndsbud indhenter kommunen priser fra typisk tre forskellige entreprenører uden at foretage et egentligt udbud. Ved opgaver mellem 3 mio. kr. og tærskelværdien for EU-udbud gennemføres licitation. Der er tre forskellige former for licitation: Offentlig licitation Begrænset licitation med prækvalifikation Direkte indbudt licitation Ønsker kommunen, at tilbuddene skal holde sig inden for et fastlagt anlægsbudget, kan omvendt licitation anvendes. I denne licitationsform er det endelige beløb fastlagt, og entreprenøren, der kan tilbyde mest byggeri mv. for pengene, vil normalt vinde opgaven. Mere information: Du kan læse mere om klassisk udbud og licitation på og i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til hhv. Udbudsdirektiverne og Tilbudsloven, som findes på Her kan du også læse nærmere om særlige kontraktformer som ramme- og koncessionsaftaler. 9

10 3. Servicepartnerskab og partnering Servicepartnerskaber er en samarbejdsmodel mellem en kommune og en privat driftsentreprenør, der åbner for større fleksibilitet og samarbejde, end der kendes fra klassisk udbud. På anlægsområdet er det tilsvarende begreb partnering (se afsnit 3.1 nedenfor). Servicepartnerskaber kan med fordel anvendes på drifts- og serviceopgaver med en vis opgavevolumen. Det overordnede mål er at inddrage leverandøren i et forpligtigende samarbejde om at levere, effektivisere og udvikle en eller flere kommunale opgaver. Ofte kan det være en fordel at samle en række enslydende opgaver eller opgaver, der gensidigt påvirker hinanden i samme partnerskab, eksempelvis samtlige drifts- og vedligeholdelsesopgaver på en skole. Det skaber en vis opgavevolumen, der er nødvendig for, at den private part reelt har mulighed for at prioritere, sammentænke og effektivisere opgaveløsningen. Servicepartnerskabet er karakteriseret ved: Indhold: Levering af drifts- og serviceydelser. Styringsfilosofi: Et servicepartnerskab bygger på en åben kravspecifikation, der fastlægger de overordnede krav til ydelser og resultater. Det giver rum for, at parterne sammen kan udvikle fælles mål og metoder til at løse den konkrete opgave. En økonomisk incitamentsstruktur skal gøre det attraktivt for parterne løbende at udvikle og effektivisere opgaveløsningen. Servicepartnerskaber tager således afsæt i en filosofi om gensidig tillid, fælles værdier og en ambition om at blive klogere i fællesskab. Udbud: Udbudsmaterialet har en høj grad af fokus på funktionskrav, dvs. outputkrav frem for inputkrav. Typisk vil udbudsmaterialet samlet set være mindre end i et klassisk udbud. Udbudsformen vil oftest være begrænset udbud, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud. Mål: Et konstruktivt samarbejde om levering af serviceydelsen med fokus på at effektivisere og rationalisere opgaveløsningen undervejs i kontraktperioden. Principper om åben økonomi og en økonomisk incitamentsstruktur er redskaber til at sikre nye innovative resultater. Kontraktlængde: Mellemlang typisk 4-6 år. Nogle kan være længere for at give ekstra tid og rum for udvikling og erfaringsopsamling. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling af opgaveløsningen Etableringen af et servicepartnerskab er typisk forbundet med større ledelsesfokus undervejs i kontraktperioden. For kommuner som ikke har arbejdet med partnerskabstanken før, vil det være vigtigt at få omstillet organisationen til at afse ledelses- 10

11 mæssige ressourcer til den løbende udvikling og fastholde fokus på innovation og effektivisering. Der kan fremhæves en række principielle fordele og udfordringer for kommunen ved brug af servicepartnerskabet: Fordele Driftsoptimeringer, effektiviseringer, udvikling og innovation kan få en central placering. Udbudsmaterialet er mindre detaljeret. Større fleksibilitet for leverandøren til at tilrettelægge en effektiv og innovativ organisering og opgaveløsning. Samarbejdet mellem kommunen og leverandøren skal skabe en mere gnidningsfri dialog og gensidig forståelse samt gøre det lettere at forebygge og løse konflikter. Udfordringer Mindre detailstyring af den konkrete opgaveløsning. Leverandørens adfærd skal sikres gennem en økonomisk incitamentsstruktur (betalingsmekanismen) og kvalitetskrav i kontrakten. Kræver at kravspecifikation kan outputbaseres og er funktionsrettet frem for løsningsrettet. Kræver større engagement og forberedelse både i udbuddet og undervejs i kontraktperioden. Eksempel på partnerskab: Eksempel: Vejdirektoratets partnerskabskontrakt med NCC Vejdirektoratet har indgået en vejvedligeholdelseskontrakt med NCC. Kontrakten betyder et fokus på driftsoptimeringer på mindst 2 pct. årligt af kontraktens samlede værdi, hvor gevinsten 1. år deles mellem partnerne, og som året efter tilfalder udbyder 100 pct. I 2004 blev der optimeret for 6 pct. dvs. mere end de forudsatte 2 pct. I 2005 og 2006 var de økonomiske effekter af kontraktsummen hhv. 4 pct. og 4,5 pct. mens de lå på 3 pct. i 2007 og 1,5 pct. i Driftsoptimeringerne er bl.a. opstået ved at udvikle nye og mere effektive metoder og arbejdsgange. Partnering samarbejde i vejdriftsentrepriserne er dokumenterede i mange rapporter fra Vejdirektoratet. Find dem på 11

12 3.1 Partnering i bygge- og anlægsarbejder Selvom serviceopgaverne fylder meget i det kommunale landskab, er det faktisk bygge- og anlægsområdet, der kan tilskrive sig oprindelsen af en række af de nye samarbejdsformer herunder hele partnerskabstanken. Begrebet partnering er udtryk for en tilsvarende fleksibel samarbejdsform på anlægsområdet. Her bliver parterne enige om en række fælles målsætninger, der nedfældes i en partneringsaftale som supplement til den almindelige entreprisekontrakt. Partneringsaftalen har blandt andet til formål at fastlægge rammerne for samarbejdet og beskrive de værktøjer, parterne er blevet enige om skal understøtte samarbejdet. Partneringsaftalen er således en aftale om samarbejdet, mens entreprisekontrakten er aftalen om selve byggeriets udførelse. Målet med partnering i anlægsprojekter er at skabe et konstruktivt samspil mellem kommunen (bygherre), rådgiver og entreprenør. En væsentlig pointe er at tilstræbe en samarbejdsform, hvor parterne i fællesskab kan udvikle den for projektet mest optimale løsning. Udbuddet af et partneringsamarbejde vil, ligesom servicepartnerskaber, typisk ske i begrænset udbud med det økonomisk mest fordelagtige bud som tildelingskriterium. Erfaringerne med brug af partnering på anlægsopgaverne har vist, at der kan opnås gode resultater. Blandt andet er partneringsprojekterne oftere end traditionelt offentligt byggeri blevet færdige til tiden, haft færre fejl og mangler og er holdt inden for budgettet. Man skal dog være opmærksom på, at partnering kræver et større forarbejde og et større løbende engagement fra begge parters side. Eksempel på partnering: Eksempel: Plejecenter Krogstenshave. Hvidovre Kommune har indgået et partnering med Cowi, Friis & Moltke, Rambøll og NCC Construction vedrørende om- og udbygning af et eksisterende plejecenter - Plejecenter Krogstenshave. Succeskriterierne for samarbejdet var en proces uden tvister, højt informationsniveau i byggeteamet og til plejecenterets beboere og personale, overholdelse af den økonomiske ramme mv. Plejecenteret blev udført i fire etaper i perioden december Det var et byggeforløb med mange udfordringer ikke mindst, da de store prisstigninger i byggeriet truede med at sprænge de økonomiske rammer. Blandt samarbejdspartnerne var der en stor velvilje til at løse de økonomiske problemer, og partneren gik i tæt dialog for at bevare overblikket over økonomien. Der blev foretaget en gennemgang af konstruktionsløsninger, materialevalg mv. og det lykkedes på denne måde at få den samlede økonomi til at holde. Hvidovre Kommune er overbevist om, at partnering konstruktionen, og dermed den øgede velvilje til samarbejde, er årsagen til, at de økonomiske udfordringer blev løst på en konstruktiv måde og uden tvister. 12

13 4. Offentlig-privat aktieselskab Etableringen af offentlig-private aktieselskaber har været mulig siden Kommunens deltagelse i aktieselskaber reguleres af lov nr. 548 af 8. juni Flere kommuner har i løbet af de seneste godt 10 år afprøvet denne samarbejdsform på en række forskellige områder. Det gælder opgaver lige fra linnedservice over madproduktion til løn- og pensionsadministration og byomdannelser. Kernen i denne samarbejdsform er, at en kommune går sammen med en eller flere private virksomheder om at etablere et selskab, der kan markedsgøre og sælge kommunal knowhow og samtidig få løst en række kommunale serviceopgaver. Der er altså tale om et selskab, der er oprettet med det formål, at sælge produkter eller serviceydelser, der bygger på en viden, oparbejdet i kommunen i forbindelse med løsningen af kommunale opgaver. Det offentlig-private selskab er karakteriseret ved: Indhold: Levering af kommunale opgaver og markedsgørelse af kommunal knowhow. Styringsfilosofi: Det offentlig-private selskab tager afsæt i, at såvel kommunen som de(n) privat(e) investor(er) har særlige kompetencer og knowhow. Filosofien er, at en kommerciel udnyttelse af disse kompetencer i fællesskab kan skabe synergieffekter, mere effektive løsninger og åbning af nye markeder uden for Danmarks grænser. Udbud: Udbudsmaterialet kan udformes efter principperne i enten offentligt eller begrænset udbud. Skal selskabet varetage komplekse udviklingsopgaver, kan udbudsformen konkurrencepræget dialog muligvis anvendes. Mål: Et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og den private part som kan føre til en mere effektiv og innovativ løsning. Kontraktlængde: Mellemlang typisk 5-8 år. Kontraktlængden vil dog afhænge af opgavens karakter og kan derfor være noget længere, hvis opgaven har et længere udviklingsperspektiv. Fokus på: Synergieffekter ved at kommuner og private virksomheder løser opgaver i fællesskab med fælles interesse, og/eller at udvikle et marked for opgaven, så den på sigt kan udliciteres fuldt ud. De offentlig-private selskaber er typisk attraktive i en politisk ramme. Det skyldes bl.a., at denne model kan opfattes som en bedre garant for at videreføre kommunale værdier end traditionel udlicitering, og kan ses som udtryk for, at kommunen ikke kapper båndene fuldt ud. Kommunen har fx stadig indsigt i opgavens løsning og beslutningskompetence gennem selskabets bestyrelse. 13

14 Lov 548 opstiller en række krav til selskaberne. Fx må selskabet ikke løse opgaver, som tidligere har været udbudt og markedsgjort indenfor kommunens grænser. Selskabet må ikke drive anden virksomhed end den, som opgaven angår, og selskabet må tillige over en 3-års periode ikke sælge for mere end 25 pct. til private kunder. Dertil kommer, at de private ejere af selskabet som minimum skal besidde 25 pct. af selskabets kapital og stemmerettigheder. Der kan fremhæves en række fordele og udfordringer ved brug af offentlig-private aktieselskaber: Fordele Kommunen kan frit vælge sin private partner (hovedinvestor) ved etablering af aktieselskabet. Selskabsformen giver mulighed for innovation og udvikling af opgaveløsningen i en optik, der samtidig er politisk og markedsmæssig attraktiv. Kommunen hæfter ikke for mere, end den har skudt ind i selskabet. Det kan være mere attraktivt for kommunen at være aktionær i et selskab, der løser en kommunal opgave, end at udlicitere opgaven fuldt ud. Udfordringer Der er ikke garanti for at selskabet vinder udbuddet om overførsel af opgaven til selskabet. Det samme gælder ved 2. generationsudbud. En kommune må ikke opnå bestemmende indflydelse, hvilket betyder at den ikke længere kan styre opgaveløsningen. Risiko for at kommunen tager politiske hensyn i driften af selskabet. Risiko for underskud. Selskabet skal primært orientere sig mod det kommunale marked. Opleves i et medarbejdersynspunkt som en afbalanceret måde at lave konkurrenceudsætning på. Et selskab kan løse opgaver for kommuner, hvis det har vundet et udbud. Det gælder også i forhold til løsning af opgaver for den kommune, der deltager i selskabet. Såfremt en kommune ønsker at deltage i et selskab, med henblik på at få løst nogle opgaver af det pågældende selskab, må den derfor sende opgaven og selskabsdannelsen i udbud sammen. Konsekvensen af dette er imidlertid, at kommunen ikke selv kan vælge sin samarbejdspartner. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at lade den private virksomheds samarbejdsevner og -erfaringer være et tildelingskriterium, enten i prækvalifikationen eller tildelingen af opgaven. 14

15 Eksempel på offentlig-privat aktieselskab: Eksempel: Det Danske Madhus Odder A/S Odder Kommune og Det Danske Madhus Holding A/S indgik i december 2005 aktionæroverenskomst vedrørende Det Danske Madhus Odder A/S. Baggrunden for aktieselskabets oprettelse var, at Odder Kommune besluttede at udskille det kommunale produktionskøkken i et fælles aktieselskab. Madhuset står for produktion af mad til kommunens hjemmeboende pensionister i overensstemmelse med reglerne om frit valg, produktion af mad til kommunens plejehjem, udbringning af den fremstillede mad mv. 21 årsværk blev virksomhedsoverdraget som følge af oprettelsen af det fælles aktieselskab og i dag er konklusionen, at den leverede mad er blevet bedre. Derudover er der kommet styr på kostpolitikken, arbejdsgangene er blevet strammet op, og der er opnået et bedre overblik over, hvad pengene bliver brugt til. Eksempel: Havneudviklingsselskab i Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har etableret et offentlig-privat havneudviklingsselskab. Selskabet skal stå for omdannelsen af Sønderborg erhvervshavn, og har til formål at sikre et hensigtsmæssigt planlægningsgrundlag. Selskabet skal forestå arealerhvervelse, byggemodning og videresalg ud fra en vision om at omdanne havneområdet til en levende bydel med høj kvalitet og stor tiltrækningskraft. Selskabet har indgået en aftale med den amerikanske arkitekt Frank Gehry om, at han og Gehry Partners skal stå for udformningen af en masterplan for området. Sønderborg Kommune, Fonden Realdania og Bitten og Mads Clausens Fond har hver indskudt ca. 10 mio. kr. i selskabet. I de kommende år skal selskabet udvikle Sønderborg Havn for flere hundrede mio. kr. Mere information Læs mere om offentlig-private aktieselskaber og Lov 548 på Det anbefales desuden at kontakte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkrete spørgsmål i relation til etablering af offentlig-private aktieselskaber. 15

16 5. Samlet udbud Samlet udbud er en ny samarbejds- og entrepriseform, der integrerer etablering og drift af byggeri for at fremme en totaløkonomisk tankegang. I et samlet udbud indgår kommunen som bygherre én kontrakt om projektering, etablering/renovering, samt drift og vedligeholdelse af én eller flere bygninger i en given årrække. Samlet udbud er typisk velegnet til anlægsopgaver med en entreprisesum over 10 mio. kr. Samlet udbud er karakteriseret ved: Indhold: Sammentænkning af anlæg, vedligeholdelse og drift. Styringsfilosofi: En totaløkonomisk betragtning om at godt byggeri giver billigere vedligehold og drift af bygningen. Udbud: Udbudsmaterialet sætter fokus på funktions- og outputkrav. Udbudsmaterialet skal være formuleret så åbent, at det reelt giver den private part rum til at vælge de mest innovative og rentable løsninger. Det betyder, at arkitektkonkurrencer forud for udbuddet og andre restriktioner på byggeriets udformning kan være svære at få til at harmonere med samlet udbud. Udbudsformen vil typisk være begrænset udbud, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud. Mål: En totaløkonomisk god løsning. Kontraktlængde: Lang typisk 15 år, med løbende genudbud af nogle facility management opgaver, eksempelvis rengøring og kantinedrift. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling af opgaveløsningen samt totaløkonomi og risikodeling i projektet. Målet med samlet udbud er at nytænke de klassiske udbudsprocesser ved et byggeri. Når et byggeri projekteres og udføres træffes en lang række valg, der har afgørende betydning for den efterfølgende bygningsdrift og vedligeholdelse. I samlet udbud vil tildelingskriterierne ofte være totaløkonomi, kvalitet og organisering. På den måde får entreprenøren et klart incitament til at bygge i en kvalitet, der kan minimere drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne i mange år frem. 16

17 Der er en række principielle fordele og udfordringer for kommunerne ved brug af samlet udbud: Fordele Bedre totaløkonomi. Fokus på hvilke faciliteter og forhold der skal være til rådighed i den færdige bygning frem for konkrete løsninger. Større brugertilfredshed og øget vidensdeling grundet fokus på dialog mellem brugere, entreprenør, serviceleverandører og kommune tidligt i processen. Kan fremme innovation og nytænkning hos den private entreprenør/serviceleverandør. Udfordringer Markedet synes ikke endnu at være fuldt udviklet til at udbyde samlet udbud til konsortier eller selskaber, der hæfter solidarisk for hinanden i drifts- og anlægsfasen. Det er en udfordring for kommunen at udarbejde outputbaserede kravspecifikationer specielt ved varetagelse af driftsopgaver med en lang tidshorisont. Kommunen binder sig til et fastlåst drifts-, vedligeholdelses- og serviceniveau, der i kontraktperioden ikke er tilgængelig som politisk styringsredskab. Eksempel på samlet udbud: Eksempel: Daginstitution og handicapboliger i Gribskov Kommune Gribskov Kommune har udbudt et byggeri af en ny daginstitution til ca. 120 børn og 22 nye handicapboliger i et samlet udbud af anlæg, drift og vedligehold med drift i 15 år. Den budgetterede anlægssum er i alt 26 mio. kr. Opgaven blev udbudt i begrænset udbud, hvor tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige bud. I prækvalifikationen lagde man bl.a. vægt på, at tilbudsgiver havde kompetencer indenfor samarbejde, projektog procesledelse. Der blev prækvalificeret tre konsortier/virksomheder, der alle afgav tilbud. Kuben A/S blev valgt som totalleverandør. I Gribskov er brugernes behov og ønsker blevet inddraget tidligt i processen. Det har blandt andet ført til, at stuerne i nogle af handicapboligerne er blevet større og soveværelserne mindre i forhold til det oprindelige forslag, fordi det passede bedre til brugernes behov. Et eksempel på den totaløkonomiske tankegang er, at man har valgt dyrere vinduer, som til gengæld er næsten vedligeholdelsesfrie. 17

18 6. Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en helt særlig form for samarbejde, der integrerer finansiering, design og etablering af et anlæg eller en bygning samt fremtidig drift og vedligehold heraf. Det overordnede mål er at opnå bedre totaløkonomi og en mere optimal risikodeling. OPP adskiller sig fra samlet udbud ved at lade den private part stå for finansieringen af projektet og være ejer af aktivet. OPP er grundet de store transaktionsomkostninger velegnet til større projekter med en anlægssum på over ca. 100 mio. kr. OPP-konstruktionen betyder, at kommunen indgår én kontrakt med et OPP-selskab, som er ansvarlig for alle dele af kontrakten. OPP er karakteriseret ved: Indhold: Kombination af anlæg, vedligeholdelse, drift og finansiering. Styringsfilosofi: En totaløkonomisk betragtning af byggeri og bygningsdrift samt en systematisk deling af risici mellem udbyder og OPP-konsortiet støttet af en økonomisk incitamentsstruktur. Udbud: Udbudsmaterialet sætter fokus på funktions- og outputkrav. Udbudsformen vil typisk være den konkurrencepræget dialog, idet parterne har behov for at kunne indgå i dialog om den fremtidige opgaveløsning. Mål: En totaløkonomisk fornuftig løsning med brug af privat finansiering. Kontraktlængde: Lang typisk 30 år med mulighed for løbende genudbud af nogle facility management opgaver. Bygningsaktiver overdrages oftest til kommunen efter kontraktens udløb mod en slutbetaling. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling af opgaveløsningen, totaløkonomi og risikodeling i projektet samt finansiering. OPP s helt særlige karakteristika - den private finansiering - er forankret i risikodelingen mellem kommunen og OPP-selskabet. Målet er, at den part der bedst kan forudse og håndtere en given risiko - og dermed levere den til lavest mulige pris - også er ansvarlig for den. Eksempelvis kan man lade kommunen bære risikoen for at anlægsfasen tager længere tid end beregnet, hvis der findes arkæologiske fund. Fordelen ved at lade kommunen bære denne risiko er, at OPP-selskabet ikke kan forudse, hvor lang tid der skal bruges på arkæologiske udgravninger. Skal OPP-selskabet bære denne risiko, bliver selskabet nødt til at pålægge kommunen et vist risikotillæg, og kommunen vil i så fald betale for en risiko, den ikke får særlig stor gevinst af at fralægge sig. Betalingsstrukturen i et OPP-projekt består som udgangspunkt i en række faste - fx månedlige - betalinger, løbende fra den dag byggeriet står færdig til kontraktens udløb. Ved et traditionelt byggeri betaler kommunen derimod først for bygningen, og er derefter selv ansvarlig for bygningsvedligeholdelse og drift. 18

19 Der er en række principielle fordele og udfordringer for kommunerne ved brug af OPP: Fordele Bedre totaløkonomi og dermed bedre kvalitet i byggeriet samt billigere og/eller bedre drift og vedligeholdelse i et langsigtet perspektiv. Bedre risikodeling mellem kommunen og OPP-selskabet. Sikring af fast vedligeholdelsesniveau så efterslæb undgås. Privat finansiering og ejerskab. Kan fremme innovation og nytænkning hos den private leverandør. Mulighed for at sammentænke kommunale og private opgaver i nye innovative løsninger med fokus på, hvilke faciliteter og forhold der skal være til rådighed i den færdige bygning frem for konkrete løsningskrav. Udfordringer Lang kontrakt. Binding på et bestemt drifts-, vedligeholdelses- og serviceniveau, der i kontraktperioden derfor ikke er tilgængelig som politisk styringsredskab. OPP projekter er omfattet af deponeringspligt. En særlig lånepulje kan dog ansøges, og der kan søges om deponeringsfritagelse. Lav fleksibilitet i forhold til justering af økonomi. Komplekse kontrakter og høje transaktionsomkostninger. Svært at udarbejde outputbaserede kravspecifikationer - specielt ved varetagelse af driftsopgaver i et langt sigte. Sammentænkningen af private og kommunale opgaver komplicerer OPP yderligere. Der skal gøres opmærksom på, at OPP-projekter er omfattet af de almindelige regler for deponering, jf. lånebekendtgørelsen. Med henblik på at fremme OPP-projekter har der siden 2002 været en særlig OPP-lånepulje. Via puljen får kommunen mulighed for at indgå aftaler om OPP-projekter, uden at være forpligtet til at foretage den normale deponering. Lånepuljen aftales som led i de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen, og har siden 2002 udgjort 100 mio. kr. årligt. Også for 2010 og 2011 er der aftalt en årlig lånepulje på 100 mio. kr. Lånepuljen administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der har været uklarhed om de kommunale låneregler og bestemmelser om deponering i forbindelse med OPP-projekter. I 2008 blev en arbejdsgruppe nedsat, der bl.a. skulle undersøge problemerne med deponering af moms på lejet byggeri og tidspunktet for deponering. Arbejdsgruppen kom med en række forslag til, hvordan OPP-projekter kan blive fuldt ud ligestillet med almindelige kommunale byggeprojekter i forhold til reglerne om låntagning og deponering. 19

20 Der blev fulgt op på arbejdsgruppens forslag i økonomiaftalen for Her blev det bestemt, at der i forbindelse med deponeringen skal gives adgang til at opgøre værdien af kontrakten eksklusive moms, hvor det kan dokumenteres, at den ydelse der betales er pålagt moms. Desuden får kommunerne mulighed for at deponere i takt med opførelsen af anlægget i OPP-projektet i stedet for at hele deponeringen skal ske ved kontraktindgåelse. Ændringerne er blevet indført i lånebekendtgørelsen. OPP-selskabet skal anerkendes som ejer i både skatte- og momsmæssig henseende for at kunne foretage skattemæssige afskrivninger samt afløfte momsen. Alternativt vil OPPleverandørens skatte- og momsbetalinger fordyre projektet for kommunen. For at det kan lade sig gøre, skal OPP-selskabet være registreret som ejer i kontraktperioden. Det indebærer normalt, at OPP-selskabet skal bære den risiko, der er forbundet med at eje en bygning, fx skal det have tabsrisiko og gevinstmulighed i forbindelse med både anlæg, drift og overdragelse. Ved OPP-projekter har det navnlig været kontraktens bestemmelser om, at aktivet skal overgå til den offentlige part ved kontraktens ophør til en forudbestemt pris, der har givet anledning til tvivl om, hvem der er den reelle ejer i kontraktperioden. Kommuner, der ønsker at opføre et byggeri eller anlæg i OPP, kan anmode SKAT om bindende svar på skatte- og momsspørgsmål. Ved anmodning om bindende svar skal alle væsentlige kontraktforhold i OPP-projektet fremlægges. Det forudsætter normalt, at der foreligger et udkast til OPP-kontrakt med konkrete kontraktbetingelser. Kommunen kan med fordel tidligt i udarbejdelsesfasen tage kontakt til SKAT med henblik på at søge at få fastlagt en proces for behandlingen af skatte- og momsspørgsmål. Eksempler på OPP-projekter: Eksempel: Skole på Langeland Langeland Kommune har valgt at opføre en ny skole med plads til ca elever, som et OPP-projekt. OPP-leverandøren har ansvaret for at designe, opføre, drive og finansiere skolen i en periode på 30 år. Langeland Kommune vil fortsat have ansvaret for undervisningen. OPP-projektet blev udbudt som konkurrencepræget dialog. I forbindelse med udbudsprocessen blev der lagt stor vægt på indsamling og udvikling af idéer til udformning og fremtidig anvendelse af skolen - både ved at inddrage leverandører, brugere, borgere mv. Byggeriet, der har en anlægssum på ca. 200 mio. kr., startede 1. oktober 2008 og skolen stod klar til indvielse i august

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL... 1 Indholdsfortegnelse 2 FORORD...3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...4 1.1 DRIFT, ANLÆG ELLER BEGGE DELE?...5 1.2 HVORNÅR ER DER UDBUDSPLIGT?...5 2. KLASSISK UDBUD...6 3. SERVICEPARTNERSKAB

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Dagsorden. Orientering om udbud ved Thisted Vand

Dagsorden. Orientering om udbud ved Thisted Vand Dagsorden Orientering om udbud ved Thisted Vand 1. Beskrivelse af licitations-og entrepriseformer og baggrunden for valg af de forskellige udbudsformer 2. Udbud gennemført i 2015 3. Forventede udbud i

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik Maj 2012 Indhold 1. Formål... 3 2. Udbud af varer & tjenesteydelser... 3 2.1 Lovgivning... 3 2.2 Indkøb med en kontraktsum større end 1.489.820 kr.... 4 2.3 Indkøb med en kontraktsum

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 19. November 2014. Velkommen

Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune. 19. November 2014. Velkommen Kursus i handel med Sorø og Ringsted Kommune 19. November 2014 Velkommen Dagsorden Velkomst (Thomas) Præsentation af Indkøbssamarbejdet Sorø/ Ringsted (Thomas) Generelt om indkøb og udbud (Leon) Udbud

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Politik for indkøb og udbud. Rammer for håndtering af indkøb og udbud i Rebild Kommune. Godkendt af byrådet november 2012.

Politik for indkøb og udbud. Rammer for håndtering af indkøb og udbud i Rebild Kommune. Godkendt af byrådet november 2012. Politik for indkøb og udbud Rammer for håndtering af indkøb og udbud i Rebild Kommune. Godkendt af byrådet november 2012. Indhold Forord... 3 1 Indkøb og udbud... 4 2 Baggrund, formål og mål... 4 3 Politik,

Læs mere

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver på Bornholm BUSINESS CENTER BORNHOLM 2» Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsydelser

Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsydelser Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsydelser - en del af Slagelse kommunes indkøbspolitik Drift og Anlæg teknik@slagelse.dk 14. marts 2011 Slagelse Kommune vil med sin styring og fordeling af indkøb

Læs mere

Ordbog om udbud og udlicitering

Ordbog om udbud og udlicitering Ordbog om udbud og udlicitering K O N T R L R E Ø O P G A V E S L E N L I N G 3F Den offentlige Gruppe Om ordbogen Dette er en ordbog over de mest mindelige ord og begreber, der bliver brugt, når offentlige

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 1 BILLUND KOMMUNES. Indkøbs- og udbudspolitik

BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 1 BILLUND KOMMUNES. Indkøbs- og udbudspolitik BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 1 BILLUND KOMMUNES Indkøbs- og udbudspolitik 2015 BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 2 Indhold 1. Formål... 3 2. Udbud af varer & tjenesteydelser...

Læs mere

Bedre rammer for offentlig-privat samspil

Bedre rammer for offentlig-privat samspil Bedre rammer for offentlig-privat samspil Bedre rammer for offentlig-privat samspil Kommunernes samarbejde med private leverandører har været i stærk vækst siden kommunalreformen. Professionaliseringen

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015. Nationalt udbud: Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015 Udbudsbetingelser Side 1 af 7 0. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4,

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt af Byrådet den 26 juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Hvad og hvem er omfattet 3 2.1 Tærskelværdier ved udbud: 4 3. Indkøbs- og udbudsplan

Læs mere

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen OPP i praksis Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Indledning OPP, erfaringer og modeller OPP-kontrakten udvalgte punkter Nærmere om kommercielle

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Prækvalifikationsmateriale

Prækvalifikationsmateriale Prækvalifikationsmateriale Til begrænset udbud på Ejendomsadministration af almene boliger i Fredericia kommune Begrænset udbud internt referencenummer 2013-135114 Oktober 2013 Fredericia Kommune: Att.:

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Den 10. januar 2012. Aarhus Kommune

Den 10. januar 2012. Aarhus Kommune Den 10. januar 2012 Annoncering af prækvalifikation vedr. indkøb af konsulentbistand til indkøb af kunstnerisk udsmykning i tilknytning til projektet Urban Mediaspace Aarhus 1. Beskrivelse af indkøbet

Læs mere

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 Brownfield development og byudvikling v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Brownfield development Omdannelse eller udvikling af en eksisterende ejendom eller bebyggelse. Typisk

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud Københavns Kommune Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud DFFU den 4. februar 2014 Af Emil Schütze, Specialkonsulent hos Teknik- og Miljøforvaltningen København, den 4. februar 2014 Side 2

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af rengøring

Konkurrenceudsættelse af rengøring Konkurrenceudsættelse af rengøring Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. marts 2014, at der skulle arbejdes videre med en konkurrenceudsættelse og udbud af den kommunale rengøringsopgave. Afledt heraf

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Vilkår for tilbudsafgivelse. Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune. Bilag 1.

Vilkår for tilbudsafgivelse. Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune. Bilag 1. Vilkår for tilbudsafgivelse Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune Bilag 1. Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning/generelle forhold... 3 1.1 Udbud... 3 1.2 Udbuddets gennemførelse... 3 1.3 Kontraktindgåelse...

Læs mere

Anbefalinger. god udbudskultur udbud med omtanke

Anbefalinger. god udbudskultur udbud med omtanke Anbefalinger god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN 978-87-7029-509-3 Udbudsrådet

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere