Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen
|
|
- Inger Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen
2 Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om fødevarers sundhed Hvordan skal forbrugerne forholde sig til, at en fødevare er godt for hjertet, men samtidig kan risikere at skade fx nyrerne Forbrugerne (og myndigheder) skal træffe et valg Vi har godt styr på risikoen ved fødevarer og nogenlunde klarhed over de positive egenskaber, men hvordan vægter vi?
3
4 Hvad er en integreret risk-benefit analyse? I en integreret risk-benefit analyse er sundhedsmæssige fordele og ulemper identificeret, vurderet og integreret for en bestemt type fødevare ved et bestemt indtag for en bestemt gruppe mennesker. Vi kan dermed beregne den sundhedsmæssige nettogevinst for den pågældende fødevare En risk-benefit analyse benytter sig af eksisterende viden og data
5 Trin i en risk-benefit analyse - De indledende øvelser Definere risk-benefit spørgsmålet Hvad er rammerne og begrænsningerne for analysen? Beskriv et referencescenarie (normalt nuværende kost) og et alternativt scenarie Hvilken gruppe af mennesker/population skal medtages? Interaktion med beslutningstagere og andre interessenter
6 Integreret Risk-Benefit analyse Identificere farligheden Indtagsfordeling Baggrundseksponering Identificere positive stoffer/effekter Karakterise farligheden Eksponering Karakterisere positive stoffer/effekter Karakterisere risikoen Karakterisere positive effekter Risiko varighed, dødelighed, alvorlighed Positive effekter varighed, dødelighed, alvorlighed Samme skala for sundhed den fælles mønt
7 Et eksempel:
8 Trin i en integreret risk-benefit analyse - Med fisk som eksempel Definere risk-benefit spørgsmålet Hvad er den sundhedsmæssige effekt af at spise mere fed fisk? Rammer og begrænsninger for analysen Fede fisk indeholder 2-10% fedt. Mangel på data. Ikke miljøeffekter. Beskriv et referencescenarie (normalt nuværende kost) og et alternativt scenarie Ekstra 300 g fed fisk/uge = alternative scenarie Hvilken gruppe af mennesker/population skal medtages Hele den danske befolkning
9 Fede fisk Gavnlige stoffer: N-3 fedtsyrer (EPA, DHA) Makronæringsstoffer Vitaminer (D) og mineraler (jod, selen) Skadelige stoffer: Tungmetaller (MeHg) Dioxiner/furaner/PCB Kemiske forureninger Hvilke sygdomme / effekter påvirker de nævnte stoffer - Dosis-respons
10 Sundhedsmæssige effekter - Identifikation og karakterisering Gavnlige effekter: Hjertesygdom Slagtilfælde IQ Skadelige effekter: IQ Leverskader For hver effekt skal vi udregne hyppigheden, alvorligheden og dødeligheden vha. data fra litteraturen.
11 Den fælles mønt Vi bruger DALY (disability-adjusted life years) DALYs tager højde for: antal personer påvirket, sygdommens alvorlighed, sygdommens varighed, antal år tabt ved for tidlig død Beregning af DALY: År med sygdommen (YLD) Sygdommens alvorlighed (w, 0-1) Antal år tabt (YLL) DALY = YLD x w + YLL Opsummere for alle individer i populationen Flere DALYs dårligt Færre DALYs godt
12 Integreret risk-benefit analyse af fisk Konstruerede tal Ændringer i DALYs ved at spise 300 g fed fisk / uge (alternativt scenarie) sammenlignet med det nuværende indtag
13 Sammenfatning af eksemplet med fisk DALY = DALY alternativt scenarie - DALY referencescenarie DALY er summen for samtlige individer og alle sundhedsmæssige effekter for det pågældende scenarie Med fisk er DALY et negativt tal, hvilket betyder, at der er større sundhedsmæssige gevinst ved det alternative scenarie. I vores eksempel kan det anbefales for den samlede befolkning at spise ekstra 300 g fed fisk/uge.
14 Hvornår kan vi bruge helhedssyn på fødevarer? Tillade en fødevare på markedet Ernæringsmæssig anbefaling Berigelse af en fødevare som fx vitamin D Ændre en produktionsproces Politiske overvejelser
15 Hvem har fordel af / kan bruge, at vi har et helhedssyn på fødevarer? Fødevaremyndigheder Politikere Fødevareproducenter Interesseorganisationer Forbrugere
16 Hvad behøver vi for at udføre en risk-benefit analyse En konkret og velformuleret problemstilling Ekspertviden (toksikologi, ernæring, mikrobiologi, fødevarekemi, modellering) Data (Eksponeringsfordelinger/koncentrationer, dosis-respons, sygdomskarakteristika/forekomst/vægt/dødelighed) Sund fornuft!
17 Fortolkning af resultater Fortolk resultatet med forsigtighed - husk begrænsningerne Resultatet er baseret på teoretiske beregninger Resultatet er en indikation på, hvad en langvarig, uafbrudt ændring af kosten betyder for sundheden Karakterisér de bagvedliggende usikkerheder og kommunikér dem videre
18 Er en integreret risk-benefit analyse altid nødvendig? En komplet kvantitativ risk-benefit analyse kræver store mængder data og ressourcer (tid og penge) Man behøver ikke at gå hele vejen Hvor præcist skal svaret være?
19 Nogle hurtige eksempler MODERMÆLK BESTRÅLING SØDESTOFFER
20 Fremtiden for risk-benefit analyser Risk-benefit analyser er et nyt indsatsområde ved DTU Fødevareinstituttet og flere forskningsprojekter er sat i gang har den fornødne ekspertise til rådighed og et stærkt europæisk netværk, og vi vil gerne samarbejde med andre institutter på DTU og nationale universiteter Risk-benefit analyse er ikke forbeholdt fødevareeksperter! Husk kommunikationen!
21 Tak! s risk-benefit task force: Rikke Andersen, Gitte Ravn-Haren, Maarten Nauta, Morten Poulsen EU-projekter inden for risk-benefit NOFORISK (Quantitative risk assessment strategies for novel foods) BRAFO (Risk-benefit analysis of foods) QALIBRA (Quality of life integrated risk-benefit analysis) BEPRARIBEAN (Best practises for risk-benefit analysis of foods)
Helhedsvurdering af fisk
Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi Afdelingen
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereSundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder
Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?
Læs mereDet troede vi, vi vidste..om nødder
Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?
Læs mereFødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer
12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereFødevareberigelse et tveægget sværd?
Fødevareberigelse et tveægget sværd? Inge Tetens Professor i ernæring DTU Fødevareinstituttet Afdelingen for Ernæring intet@food.dtu.dk Definition 1963 Principper om fødevareberigelse Afhjælpe eller forebygge
Læs mereSådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark
Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01286/Dep. sagsnr. 8959 Den 1. juli 2011 FVM 908 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. december 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereRisikoanalyse af fødevareba rne kontaminanter
Risikoanalyse af fødevareba rne kontaminanter Forberedelse, herunder obligatorisk læsning: Der vil til hver undervisningsdag være forberedelse i form af tekster, der skal læses og videoforelæsninger, der
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForslag til fagpakke i Molekylær ernæring
Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)
Læs mereMetoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10.
Metoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10. april 2013 Kolera i København 1853 Population: 130.000 Antal tilfælde: 7.219
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereFremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereÆg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.
Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet
Læs mereNy undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
Læs mereKommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.
IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereUndersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret
Læs mereTeknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår er placeret i biologifokus.dk,
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereAnprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer
s effekter i fødevarer, DI Fødevarer 2 Formål Hvilke regler gælder for kommunikation af sundhedsmæssige effekter på fødevarer? Krav til dokumentation Er de bioaktive sikre at indtage? Krav om sikkerhedsvurdering
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-01536/Dep. sagsnr. 15256 Den 20. april 2012 FVM 026 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereFitness Kosttilskud Anti-aging
Fitness Kosttilskud Anti-aging Vi har stor interesse i vores helbred, men vores sundhedsmæssige udfordringer er stigende. Det er på tide at spørge, hvorfor! Vi mener, at en årsag er den dramatiske ændring
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereDANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER
DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereRegler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013
Regler for dyrkning og anvendelse af tang Disposition Hvilke regler er relevante? Hvad skal virksomhederne gøre? Hvad gør Fødevarestyrelsen? Relevante regler om: Fødevaresikkerhed og ansvar mv. Hygiejne
Læs mereTemadag for hjertediætister
Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:
Læs mere4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5
Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag
Læs mereErnærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.
Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...
Læs mereER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?
ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET? Stine Junge Albrechtsen, Autoriseret klinisk diætist og forfatter AGENDA Plantebaseret kost er mange ting (definitioner
Læs mereHidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU
LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.
Læs mereUniversity College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik
Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereStærkere, gladere, raskere med mad
Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag
Læs mereTeknisk gennemgang 18. maj 2010
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
Læs mereHvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen
Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer
Læs mereInge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU?
Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Tør du spise et sprøjtet æble? Tør du farve dit hår? Tør du drikke en smoothie? Tør du ryge? Tør du få en tatovering? Tør du løbe risikoen? Hårfarvning?
Læs mereFødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereHvorvidt påvirkes beslutninger af cost-benefit analyser? - Et dansk empirisk studium
Hvorvidt påvirkes beslutninger af cost-benefit analyser? - Et dansk empirisk studium, Professor Introduktion En vis dansk debat om vigtigheden af CBA Både blandt forskere og praktikere, men bestemt også
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 126 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. februar 2015 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereVejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer
Page 1 of 6 VEJ nr 9382 af 22/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Den fulde tekst Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 1. Baggrund
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereGEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen
Projekt støttet af Innovationsfonden Følgegruppemøde 16. april 2018 Anders Mathiesen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet GEOTHERM (Projektperiode:
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereGuide: Spis vitaminer og undgå kræft
Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereKan citizen science give os ny viden om danskernes fiskeindtag?
ARTIKEL Kan citizen science give os ny viden om danskernes fiskeindtag? Citizen science er en ny type forskning, hvor befolkningen inddrages aktivt og bidrager til at afdække videnskabelige spørgsmål.
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereIntroduktion. Sektion A - Demografiske data. 1. Køn? 2. Alder? 3. Hvad er din uddannelse?
Spørgeskema til sygeplejersker, sundhedsassistenter og sundhedshjæ lpere i Kommune vedr. ernæring og dokumentation Introduktion Dette spørgeskema handler om dine rutiner, din viden og dine
Læs mereHøringsnotat til udkast til berigelsesbekendtgørelser og -vejledning
NOTAT Ernæring J.nr. 2016-27-31-00248/2016-27-31-00249 Ref. ANNCH Dato: 27-11-2017 Høringsnotat til udkast til berigelsesbekendtgørelser og -vejledning To bekendtgørelser og en vejledning om berigelse
Læs mereCocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet
Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt
Læs mereMuligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1
Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereLis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
Læs mereØkologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager!
Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager! Hanne L. Kristensen og Ulla Kidmose Institut for Fødevarer Randi Sejlåsen, Merete Edelenbos, Per Bendix Jeppesen, Anne Thorup, Marie Grønbæk, Johannes
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereNye Fødevarer. Sundhed og fødevaresikkerhed
Nye Fødevarer Sundhed og fødevaresikkerhed Indledning Definition En ny fødevare eller novel food er en fødevare eller fødevareingrediens, som ikke eller stort set ikke blev anvendt som fødevarer i EU før
Læs mereRegister-undersøgelse. Potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Register-undersøgelse Potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted Oplæg til diskussion af projektet 1. Møde i Styregruppen 4 september 2018 19 april 2018 Stephanie Lose, formand Region Syddanmark Forskningsprojekt
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereviden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8
viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne
Læs mereRecipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark
Recipient og Sundhed -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark PhD studerende Signe Tanja Andersen EVA temadag 11 Mar 2013 Vejledere Professor Hans-Jørgen
Læs mereHvordan får vi alle i Danmark til at spise sundere?
Hvordan får vi alle i Danmark til at spise sundere? Vi går på tværs af sektorer Vi sætter sund mad på de professionelles dagsorden Vi samler kræfterne om sund mad Vi står altid på viden Hvem er Rådet for
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mere