Pro. Sorgens sange. Dirigent: John Axelrod Solister: Niklas Sivelöv, klaver, og Isabel Bayrakdarian, sopran. DR SymfoniOrkestret

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 24. marts kl Fredag 25. marts kl Sorgens sange DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Axelrod Solister: Niklas Sivelöv, klaver, og Isabel Bayrakdarian, sopran Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 24. marts 2011 kl FREDAGSKONCERT Fredag 25. marts 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Axelrod Solister: Niklas Sivelöv, klaver Isabel Bayrakdarian, sopran Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 25. marts kl. 16 (DR Klassisk) 27. marts kl. 9 (DR Klassisk) 27. marts kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Modest Musorgskij ( ) (Orkestrering: Nikolaj Rimskij-Korsakov) Khovansjtjina (1886) Introduktion Persisk dans Varighed: ca. 11 Sergej Prokofjev ( ) Klaverkoncert nr. 1, Des-dur, op. 10 ( ) I. Allegro brioso II. Andante assai III. Allegro scherzando Varighed: ca. 16 Pause: ca Henryk Górecki ( ) Symfoni nr. 3, op. 36 (1976) I. Lento Sostenuto tranquillo ma cantabile. Adagio II. Lento e largo Tranquillissimo III. Lento Cantabile semplice Varighed: ca. 56 Producent: Gordon Alsing Producer: Morten Mogensen Teknik: Lars Christensen Regissør: Lotte Melchior Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Ved sin død i 1881 efterlod den russiske komponist Musorgskij en ufuldendt opera: "Khovansjtjina". Den blev siden gjort færdig af andre, men opføres alligevel temmelig sjældent i sin helhed. Mest kendt er den for en række farverige orkesterstykker. Modest Musorgskij: Introduktion & De persiske slavinders dans, fra operaen "Khovansjtjina" Af Jens Cornelius Efter Musorgskijs død blev "Khovansjtjina" gjort færdig af hans ven Nikolaj Rimskij-Korsakov. Resultatet blev dog mere poleret end noget, Musorgskij nogensinde skrev. Som regel bruger man i dag en version lavet i 1959 af Sjostakovitj. Operaen foregår i 1682, hvor Rusland var nær ved at sprække i to. Tsar Peter den Store støttede en modernisering af den russiskortodokse tro, mens et stort mindretal af gammeltroende, som de kaldtes, ikke ville ændre et komma. De gammeltroende blev udskilt fra samfundet, og religionsopgøret voksede til borgerkrig. I operaen fortælles der om, hvordan Prins Ivan Khovanskij kæmper for at blive tsar i stedet for den vestligtorienterede Peter den Store. Men Khovanskijs oprør går i vasken, da han får sine nærmeste allierede imod sig. I stedet bliver han taget til fange og halshugget. Operaens handling er temmelig vanskelig at følge med i. Til gengæld er operaens introduktion og andre orkesterafsnit velfungerende som selvstændige koncertstykker. Introduktionen bygger på en russisk folkemelodi og er idyllisk, selv om man også hører varsler om det kommende drama. Musorgskij gav det undertitlen Daggry over Moskva- floden. De persiske slavinders dans er en balletscene, der foregår i Khovanskijs lejr mod slutningen af operaen. Dansen begynder blidt med mystiske farver fra en eksotisk skala. Senere stiger intensiteten og ender med et fyrigt klimaks. Khovanskij kaster sig over den æggende danserinde men kort efter dræbes han af sine fjender. Sergej Prokofjev: Klaverkoncert nr. 1 Klaverkoncert nr. 1 af Prokofjev er et frækt og pågående debutværk. Prokofjev blæser hele lærebogen med klassiske paragraffer en hatfuld samtidig med at han overlegent viser, at han sagtens kunne have opført sig fuldstændig konventionelt, hvis han altså gad.

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Klaverkoncerten var Prokofjevs opus 10, men det er i realiteten det første værk, hvor han træder frem med fuldt udviklet stemme. Her hører man hans fantastiske øre for melodier, et boblende overskud af ideer og en grotesk humoristisk sans. Prokofjevs Klaverkoncert nr. 1 spilles alt for sjældent. Sikkert fordi de fleste koncertarrangører gerne vil have mange minutters musik for pengene, når man nu har hyret en solist. Og så er et kvarters Prokofjev desværre for lidt. Teknisk set gør Prokofjev det, at han slår en traditionel klaverkoncerts tre satser sammen til én. Det indpasser han så i samme skelet, som man sædvanligvis ville have bygget førstesatsen over alene. Han fusionerer altså to musikalske former fra lærebogen, og det hele er overstået på et kvarter. To år tidligere var Prokofjevs far død, og nu var den unge komponist nødt til at tjene pengene til familien. Det gjorde han ved at optræde som klavervirtuos, og med en ny klaverkoncert ville han kunne tiltrække sig dobbelt opmærksomhed. Og opmærksomhed skabte Prokofjev fra de første takter af sit nye værk, der virker som en spids parodi på de ældre komponisters musik, ikke mindst Tjajkovskijs oppustede Klaverkoncert nr. 1. Publikum kunne godt lide den flabede, men alligevel voksne musik ved uropførelsen i De konservative kritikere var selvfølgelig ikke begejstrede. Støjende, primitiv kakofoni blev klaverkoncerten kaldt, og det var guf for Prokofjev. I denne fase af sit liv elskede han rollen som enfant terrible. Henryk Górecki: Symfoni nr. 3 Da interessen var på sit højeste, solgtes der alene i London cd er med Góreckis 3. Symfoni om dagen. I alt har den solgt over 1 million eksemplarer, mere end nogen cd med musik af Mozart eller Bach. I 1990 erne blev en moderne polsk symfoni berømt i hele verden og kom på hitlisten blandt pop- og rockplader. Det symfoniske hit kom bag på alle. For Góreckis Symfoni nr. 3 er både lang og lavmælt og har sangtekster på et sprog, som de færreste forstår. Selv komponistens navn er svært at udtale (prøv med go-ræt-ski ). Henryk Górecki fik sit kunstneriske gennembrud i 1950 erne, hvor han sammen med sin mere berømte kollega Penderecki skabte en dristig form for moderne musik. Hans avancerede værker forblev dog noget af en specialitet for elskere af østeuropæisk avantgardemusik. Da hans 3. Symfoni blev uropført i 1977, ændrede det heller ikke situationen synderligt. Men i 1992 skete det så. Et amerikansk pladeselskab, der specialiserede sig i ny musik, indspillede 3. Symfoni med operastjernen Dawn Upshaw som solist. Cd en fandt vej til Englands kommer-

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 cielle radiokanal Classic FM, hvor den blev spillet i store doser. Tusindvis af lyttere blev pludselig grebet af den ukendte symfoni, hvis hypnotiserende strygerlyde mindede om tidens meditative New Age-musik. Symfonien har titlen De sorgfulde sanges symfoni. Det skal forstås konkret, for de tre satser er skrevet som sange ganske vist i et meget udstrakt format. Sopranen synger tre tekster, der handler om tab og sorg. Fælles for dem er tilbedelsen af Jomfru Maria og sorgen over adskillelsen mellem mor og barn. 1. sats er skrevet over en klagesang fra et polsk 1400-tals manuskript. Teksten er en bøn af Jomfru Maria ved den døende Jesus på korset. Górecki bygger en vældig sats op over melodien. Satsen begynder med en kæmpemæssig kanon, der begynder nedefra i de dybe strygere. I sin fulde udfoldelse bliver temaet spillet i otte forskellige lag samtidig. Der er kun ganske lidt af Góreckis musik, der lyder som 3. Symfoni (f.eks. er 2. Symfoni et brutalt billede af kaos og kosmos). Til gengæld fik opmærksomheden mange gode musikere til at opføre og indspille hans værker. Og det skabte klarhed over, at Górecki var en af Polens største komponister fra det 20. århundrede. 2. sats er den korteste i symfonien. Her er sangerinden helt i centrum med den enkle bøn: Græd ikke, moder. Himlenes dronning, giv mig støtte. Teksten er fra 2. verdenskrig. En fængslet 18-årig bondepige fra Polen havde ridset den ind i væggen i sin Gestapocelle. "Hele cellevæggen var dækket af inskriptioner. Jeg er uskyldig, Mordere, Bødler, Red mig højrøstede og banale råb fra voksne mennesker, forklarede Górecki. Og så var der ordene af denne unge pige, som ikke skriger efter hævn. Hun tænker ikke på sig selv, men på sin mor, for det er hendes mor, der vil blive ramt af den største fortvivlelse. Sørgesangen i sidste sats stammer fra den polske grænsekrig mod Tyskland i årene efter 1. verdenskrig. Teksten er en mors fortvivlelse over at have mistet sin søn. Satsen er opbygget af bittesmå variationer, og med raffineret enkelhed lykkes det Górecki at svinge musikken fra mol til håbefuld dur for at vise troens ekstatiske lys. Górecki var en meget fåmælt mand, og han afviste, at symfonien havde noget konkret at gøre med krig, politik eller tyskerhad. Det er bare en almindelig symfoni af sorgsange, lød hans nøgterne svar. I øvrigt tacklede han sin uventede berømmelse med stor ydmyghed. Han gjorde ingen forsøg på at gentage sin kommercielle succes og fortsatte roligt sin meget selvkritiske og sparsomme produktion af værker.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent John Axelrod Den amerikanske dirigent John Axelrod er en af de yngste, der kan kalde sig elev af den legendariske Leonard Bernstein. Axelrod studerede hos Bernstein i en periode, da han var ganske ung, og på tre måneder lærte jeg mere om musik, end man kan på tre år på konservatoriet, siger han. John Axelrod har optrådt med så fornemme orkestre som Los Angeles Filharmonikerne, Chicago Symfonikerne, Skt. Petersborg Filharmonikerne og Gewandhaus Orkestret fra Leipzig. Koncerten i aften er hans første besøg hos DR SymfoniOrkestret. Bernstein så, at Axelrod var født til at blive dirigent. Efter at have taget eksamen fra Harvard Universitet og studeret jazzklaver gik John Axelrod dog i en helt anden retning. Først arbejdede han som talentspejder inden for rockmusikken (det var ham, der opdagede bandet Smashing Pumpkins), og derefter blev han direktør i den californiske vinbranche! Først 12 år efter mødet med Bernstein tog han profetien alvorligt, og i dag er Axelrod en af Amerikas mest profilerede yngre dirigenter. John Axelrod er chefdirigent for Loire Nationalorkester i Frankrig. Desuden er han 1. gæstedirigent for det polske Sinfonia Cracovia. Tidligere var han chef for Luzern Symfoniorkester i Schweiz, og som gæstedirigent har han optrådt over hele verden. Blandt John Axelrods musikalske interesser er crossover, og i 2009 var han således på en lang turné med jazzpianisten Herbie Hancock og den klassiske klavervirtuos Lang Lang. Et andet hjertebarn for Axelrod er musikken af de jødiske komponister, der gik under i holocaust. Hans musikalske mindefilm om jødeudryddelsen, filmet i Auschwitz, vandt i 2009 en amerikansk Emmy for bedste dokumentarfilm.

7 Solister Koncerthuset 2010/11 7 Solist Isabel Bayrakdarian Sammen med aftenens dirigent John Axelrod har Isabel Bayrakdarian indspillet en filmudgave af Góreckis 3. Symfoni. En helt enkel, men skræmmende billedside, fotograferet i Auschwitz som del af en mindefilm om holocaust. Den libanesiske sopran Isabel Bayrakdarian fik sit store gennembrud, da hun i 2000 vandt Placido Domingos operakonkurrence Operalia i Paris. I dag er Isabel Bayrakdarian en usædvanlig stjerne i det nordamerikanske musikliv. Hun har sunget et bredt repertoire af hovedroller på de store amerikanske operascener, og fire gange har hun vundet den canadiske grammy, Juno Prisen. Solist Niklas Sivelöv Samtidig har hun lavet film og arbejdet med forskellige slags crossover-musik. Isabel Bayrakdarians stemme har fx kunnet høres i soundtracket til Ringenes Herre. Hun har sågar ligget nr. 1 på den canadiske hitlsite med et dance-nummer. Niklas Sivelövs repertoire er nærmest grænseløst. Han mestrer flere end 50 klaverkoncerter, og tre af dem har han skrevet selv. Jeg har komponeret hele mit liv, siger han. Komposition og fortolkning er to sider af samme sag. Improvisation er yderligere et fundament for mit kreative virke. For mig er der hverken gammel eller ny musik kun musik. Den svenske pianist Niklas Sivelöv er en af Nordens mest bemærkelsesværdige musikere og svær at sætte etiket på. Han er ansat som klaverprofessor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og er en markant person i det klassiske musikliv. Allerede som barn vandt han flere priser som organist, men skiftede så til klaver som 13-årig. Efter studier på Musikhögskolan i Stockholm havde han solistdebut i 1991, og få år senere blev han valgt til Årets Kunstner i Sveriges Radio. Niklas Sivelöv har siden optrådt med de førende orkestre i Norden og spillet kammermusik og solokoncerter i USA og mange europæiske lande.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.