At arbejde i brugernes hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At arbejde i brugernes hjem"

Transkript

1 At arbejde i brugernes hjem

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Brugerens hjem - en arbejdsplads Formål Regler for arbejde i brugernes hjem... 5 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet?... 6 Arbejdsgiveren Arbejdslederen Den ansatte Sikkerhedsorganisationen Dilemmaer... 8 Når holdninger ikke er ens Overgreb eller omsorgssvigt At ændre brugerens hjem Trusler og chikane Det er muligt at arbejde med dilemmaerne Ledelsens og sikkerhedsorganisationens rolle Klare rammer Serviceaftaler og handleplaner APV Støtte og hjælp til dilemmaerne Kollegial og social støtte Faglig støtte Supervision Efteruddannelse Litteratur Adresser Arbejdsgruppen Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Konsulent Erik Nygaard, udpeget af Forbundet af Offentligt Ansatte. Amtskredssekretær Lis Petersen, udpeget af Socialpædagogernes Landsforbund. Næstformand Niels Andersen i Socialpædagogernes Landsforbund formand for arbejdsgruppen, udpeget af BSR 11. Konsulent Kari Vieth, udpeget af Kommunernes Landsforening. Institutionsleder Klaus Kyllingsbæk, udpeget af Amtsrådsforeningen. Sikkerhedsleder Mogens Hensbo, udpeget af Københavns Kommune. Sygeplejefaglig leder Susanne Eidorff Rasmussen, udpeget af Dansk Sygeplejeråd. Konsulent Svend Erik Christensen (sekretær for arbejdsgruppen). 2 Revideret foråret 2004.

3 Indledning Flere og flere ansatte inden for social- og sundhedsvæsenet arbejder i brugernes hjem. Sådan har det været i flere år inden for ældreområdet, og i de kommende år vil denne udvikling forstærkes på grund af den nye Lov om social service, der i højere grad sætter brugerne i centrum. Denne udvikling er en konsekvens af den politiske holdning, der har været de seneste år. Den medfører, at flere handicappede - eksempelvis udviklingshæmmede og sindslidende - bor i egen bolig frem for på en institution. Brugerens hjem - en arbejdsplads At arbejde i brugernes hjem skaber ofte nogle nye dilemmaer for de mennesker, der er ansat til at hjælpe dem. De føler sig ofte splittet mellem hensynet til deres eget arbejdsmiljø og hensynet til brugerens ønsker og behov. I denne vejledning bruges udtrykket bruger om de ældre, sindslidende, udviklingshæmmede og syge, som har brug for professionel støtte og hjælp. Ved arbejde i brugerens hjem forstås, at ansatte arbejder i brugerens hjem, som kan være egen privatbolig eller en bolig oprettet efter lov om almenboliger som f.eks. bofællesskaber eller ældreboliger. BAR Socil & Sundhed finder det vigtigt, at både ledelse og ansatte er opmærksomme på dilemmaet mellem hensynet til brugerne og hensynet til de ansattes arbejdsmiljø. Problemet har altid eksisteret i socialog sundhedssektoren, men vokser, når arbejde i brugernes hjem bliver mere udbredt. Vejledningen handler ikke om de konkrete arbejdsmiljøproblemer såsom tunge løft, men om de dilemmaer i arbejdet, der ikke er et entydigt svar på. 3

4 Formål Denne branchevejledning er et redskab, der skal gøre det muligt for de ansatte at sætte fokus på og diskutere de forskellige dilemmaer, der optræder ved uoverensstemmelse mellem brugerens krav og behov og de ansattes arbejdsmiljø. Dette er ikke nogen nem diskussion med entydige svar. Tværtimod kan der findes mindst lige så mange bud på løsninger, som der kan findes dilemmaer. Formålet er at få forbedret både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Vejledningen henvender sig til kommunalt ansatte og lignende, der arbejder med praktisk bistand, pleje, socialpædagogisk indsats og anden vejledning i brugernes hjem. Branchevejledningen om at arbejde i brugernes hjem er udarbejdet af Branchesikkerhedsrådet for social og sundhedsvæsenet (BSR 11) i sommeren Den er revideret i foråret 2004 af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu). Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. 4

5 Regler for arbejde i brugernes hjem Når man arbejder for en arbejdsgiver - f.eks. kommunen - i brugerens hjem, er man omfattet af Arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser. Det gælder bl.a i forhold til: psykisk arbejdsmiljø løft og arbejdsstillinger håndtering af kemikalier brug af maskiner og andre tekniske hjælpemidler. En undtagelse er reglerne om faste arbejdssteders indretning. De gælder ikke for brugerens private hjem. Man er omfattet af reglerne for skiftende arbejdssteders indretning. Endvidere gælder lov om forsikring mod arbejdsskader også for arbejde i brugerens private hjem. Arbejdsmiljølovens regler er præciseret i bekendtgørelser fra Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet. De enkelte regler og hvordan de anvendes i praksis er desuden beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelser og At-vejledninger. De fleste af Arbejdstilsynets materialer er tilgængelige fra Arbejdstilsynets hjemmeside hvor det også er muligt, at bestille dem. De væsentligste regler De væsentligste arbejdsmiljøregler for arbejdet i brugerens hjem findes i følgende bekendtgørelser: Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om manuel håndtering Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 186 af 14. marts 1994 og bekendtgørelse nr. 942 af 16. december 1998 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 943 af 1. november 1996, bekendtgørelse nr af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1998 (Erhvervspraktik) Arbejdsministeriets bekendtgørelse 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni

6 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Kommunen, amtet eller private firmaer har som arbejdsgiver ansvaret for, at arbejdsmiljøloven overholdes ved arbejde i private boliger. Arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i den enkelte brugers hjem skal være i orden før arbejdet påbegyndes og under arbejdet, og forholdene skal kontrolleres jævnligt. Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren skal bl.a. sørge for, at: der ikke bruges sundhedsfarlige materialer de nødvendige hjælpemidler er til stede og bruges sikkerheds- og sundhedsforholdene i det enkelte hjem vurderes før og under arbejdet, som en del af arbejdspladsvurderingen (APV) der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt de ansatte får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, f.eks. fare for vold eller trusler om vold de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde de ansatte er informeret om, hvordan de skal forholde sig, hvor og til hvem de skal henvende sig, hvis de oplever forhold, som ikke er forsvarlige. 6

7 Arbejdslederen I praksis har arbejdslederen ansvar for, at arbejdsmiljøloven overholdes. Arbejdslederen kan f.eks. være den ledende hjemmevejleder, områdelederen eller den tilsynsførende. Den, der fører tilsyn med arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i hjemmene, skal have de fornødne kvalifikationer og den fornødne tid til dette hverv. Arbejdslederen: har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed skal medvirke til at skabe forsvarlige arbejdsforhold inden for sit område. Det kan f.eks. ske ved at arbejde med rutiner, systemer, checkskemaer m.v., så det sikres, at forholdene er i orden. Lederen skal kontrollere, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt skal sørge for at afværge faren eventuelt ved at stoppe arbejdsfunktionen, hvis der gøres opmærksom på fejl eller mangler, som kan medføre overhængende og betydelig fare for sygdom eller ulykker. Den ansatte Når den ansatte har modtaget den rigtige instruktion, har han eller hun et medansvar for arbejdsmiljøet. Den ansatte: har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for deres arbejdsområde, f.eks. ved at anvende de hjælpemidler og værnemidler, som det er besluttet at anvende skal påtale uforsvarlige forhold, som de ikke selv kan rette, til den eller de personer, som ledelsen har instrueret dem i at henvende sig til. Det kan være sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen. Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen skal rådgive arbejdsgiveren (kommunen, amtet eller privat firma) ved løsning af arbejdsmiljøproblemer. Den skal deltage i planlægningen af arbejdsmiljøarbejdet, herunder også hvordan det skal udføres, når der arbejdes i brugerens hjem. Sikkerhedsorganisationen har derfor også en stor forebyggende opgave. 7

8 Dilemmaer Når du skal arbejde i brugerens hjem, kan du ofte komme til at stå i et dilemma. Som ansat skal du varetage brugernes behov for praktisk hjælp, omsorg, støtte eller pleje, og du skal samtidig tage hensyn til dit eget psykiske og fysiske arbejdsmiljø. At kunne balancere mellem disse to nogle gange modsatrettede krav kræver en høj grad af etik og faglig viden om de faglige og retslige spilleregler, der gælder, når du som professionel medarbejder træder ind over dørtærsklen til et andet menneskes hjem og skal yde offentlig omsorg. Hjælpen skal ydes forskelligt til forskellige mennesker og med respekt for den enkeltes integritet. Hjælpen skal tage udgangspunkt i brugerens behov og ønsker. Det betyder, at hjælpen skal gives forskelligt, alt efter om det er praktisk hjælp hos ældre, pleje og omsorgsydelser over for handicappede, eller om hjælpen er af mere eller mindre indgribende socialpædagogisk karakter over for sindslidende eller udviklingshæmmede. I disse valg er det vigtigt, at du som ansat er i stand til at indgå i en vurdering af, hvad der er brugerens væsentligste livskvalitet i den givne situation, så det er det, der støttes op om. Der kan være situationer, hvor du kan have svært ved at acceptere brugerens adfærd eller omvendt er bange for, at du ikke passer dit arbejde ordentligt. At du kommer til at udføre overgreb eller omsorgssvigt over for en bruger, som er svær at samarbejde med. Du kan også være usikker på, om du skal kræve at få indrettet hjemmet, så det bliver en arbejdsmiljømæssig sikker arbejdsplads. Endelig kan du have svært ved at sætte grænser for, hvor mange trusler og hvor megen chikane du skal finde dig i. Du arbejder alene i hverdagen og er alene om beslutningerne. Du skal acceptere brugeren, men samtidig være afklaret om hvor langt du vil gå i den enkelte situation. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt på de situationer, der kan opstå. På de næste sider er der fire eksempler med sådanne dilemmaer. I forbindelse med hver er der nogle spørgsmål til, hvad du selv vil gøre i en lignende situation. Ligeledes kan du generalisere det enkelte dilemma, så du kan tænke det ind i din egen arbejdssituation. På side 14 beskrives det nærmere hvordan, det er muligt at arbejde med dilemmaerne. 8

9

10 Når holdninger ikke er ens I mange tilfælde kan du som ansat komme ud for, at brugerens adfærd ikke stemmer overens med almindelige normer. F.eks. kan brugeren nægte at få gjort rent, selvom du ud fra et fagligt og hygiejnisk synspunkt finder hjemmet meget beskidt. Du kan også komme i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis brugeren ikke følger de almindelige normer for personlig hygiejne, omgang med egne penge og seksualitet. Det kan også være svært at reagere hensigtsmæssigt, hvis du har svært ved at tage en sindslidendes udsagn for pålydende. Hvor er grænsen for at gribe ind over for brugeren, og hvornår er det relevant at gøre rent? Kan man gøre rent mod brugerens vilje? Er det den ansattes pligt og opgave at bede brugeren om at gøre rent? Kan man tvinge brugeren til at gøre rent? Hvornår er manglende rengøring omsorgssvigt og hvornår er det sundhedsfarligt? Her er rent nok Social- og sundhedshjælper Hanne Hansen er gennem flere måneder kommet hos Peter Nielsen, der er pensioneret. Peter Nielsen er lidt af en kvartalsdranker. Han var på invalidepension, inden han fik folkepension. Han er blevet skilt for 15 år siden. Hans lejlighed er en lille 2 værelses. Peter Nielsen blev for nogle måneder siden indlagt på sygehuset. Han er blevet mere og mere gangbesværet. Ved udskrivningen fra sygehuset fik han tildelt hjælp til rengøring. Hanne Hansen skal sørge for denne rengøring. De sidste 14 dage har Peter Nielsen siddet og drukket sammen med nogle venner i lejligheden. Der er ikke ryddet op. Der står flasker overalt. I køkkenet står der flere dage gamle madrester og opvask. Peter Nielsens seng er gennemvæddet af urin. Hanne kommer tirsdag formiddag. Peter ligger på sin seng med tøjet på. Hanne er lidt sur. Hun siger, at der trænger til at blive gjort rent, ryddet op og lagt rent på sengen. Peter bliver sur og siger, at det er ham, der bor der, og at der er rent nok til ham. Hanne går ud i køkkenet og begynder at rydde lidt op. Peter kommer farende og overfuser hende. Hun skal ikke begynde at rode rundt i hans køkken. Hvad skal Hanne? Skal hun acceptere, at sådan vil Peter leve og bo? Hvad skal hun sige til lederen i hjemmeplejen? Kan hun bare gå uden at gøre rent? Skal hun prøve at komme igen i morgen og se, om tingene falder på plads af sig selv? 10

11 Overgreb eller omsorgssvigt Som ansat kommer du i hjem, hvor brugerne på livsnødvendige områder har svært ved at tage vare på sig selv, fordi de er psykisk eller fysisk handicappede. Her skal du opnå en hårfin balance mellem at undgå svigt og samtidig respektere det enkelte menneskes selvstændighed og privatliv. Du må som ansat f.eks. spørge dig selv, om du kan tvinge en udviklingshæmmet til at købe mad, hvis vedkommende synes, at det er for dyrt. Hvornår skal du forhindre, at en senildement ryger i sengen. Er det et overgreb at tage cigaretterne fra en fysisk handicappet, der ikke selv er i stand til at holde på cigaretten. Er det overgreb at slå komfuret fra, når den senildemente glemmer at slukke for kogepladen - eller har de ret til at brænde inde? Der kan også være situationer, hvor den ansatte får mistanke om, at hustruen eller børnene i hjemmet er udsat for vold. Den ansatte kan her være usikker på, hvornår man skal videregive disse oplysninger til socialforvaltningen, og om man kan blive ved med at komme i hjemmet efter en anmeldelse. Maden er for dyr Susanne Lund er socialpædagog og kommer hos Lisbeth Nielsen. Hun er en 50-årig udviklingshæmmet, der lige er flyttet fra en institution til egen lejlighed i et bofællesskab. På institutionen fik Lisbeth serveret mad hver dag. Nu skal Lisbeth være med til at lave mad sammen med de andre i bofællesskabet og selv betale for den. Men Lisbeth syntes, at maden er dyr. Der går mange penge fra pensionen til indkøb. Lisbeth har ikke deltaget i den fælles madlavning i to dage. Hun har ikke fået noget at spise ud over lidt tørt franskbrød. Det er nu også sluppet op. Susanne prøver at snakke med Lisbeth. Men hun vil stadig ikke betale for maden. Hvad skal Susanne? Hvor meget bestemmer Lisbeth over sit eget liv? Hvor afkræftet må Lisbeth blive, uden at der gribes ind? Kan man tvinge Lisbeth til at spise? Kan man tilbyde Lisbeth at spise gratis med? Er det muligt at tildele Lisbeth en værge? 11

12 At ændre brugerens hjem Et privat hjem er ikke altid den sikreste arbejdsplads. Mange steder kan der være behov for at ændre indretningen og anskaffe hjælpemidler både af hensyn til plejeopgaverne og den ansattes arbejdsmiljø. Ansatte må ofte arbejde i forvredne arbejdsstillinger, fordi der er for dårlig plads rundt om sengen. Men det kan være svært at overtale brugeren eller de pårørende til at flytte om på møblerne eller få installeret en plejeseng. De bor i et hjem fyldt med minder fra et langt liv og har deres daglige, velkendte rutiner. For brugeren er det en tryghed, at tingene er som de plejer at være. At hjemmet ser ud som det altid har gjort trods sygdom og svækkelse. Du er inde på følsomt område, hvis du kræver at få løftehjælpemidler eller bedre plads omkring sengen. Måske må sengen flyttes ind i stuen, for at du kan få bedre arbejdsstillinger, og dermed har man ændret boligens funktion radikalt. Hvor er grænsen mellem at anskaffe løftehjælpemidler og bevare boligen som et privat hjem? Hvornår kan eller skal man nægte hjælp, hvis brugeren ikke vil gå med til, at der anskaffes f.eks. en plejeseng? Fars og mors hjem skal ikke være en institution Pia Smidt kommer som hjemmesygeplejerske hos Anders Mathiesen. Anders Mathiesen er halvsidig lammet og skal vaskes i sengen. Anders kone Marie kan klare sig selv. For at yde den optimale pleje er der behov for at få en plejeseng i hjemmet. Problemet er bare, at den ikke kan være i det lille soveværelset sammen med Maries seng. Så plejesengen skal stilles i stuen. Anders og Marie er kede af det, men er indstillet på at få en plejeseng i stuen. Da det skal besluttes, er Anders og Maries datter Dorthe til stede. Hun bliver meget ophidset over, at hendes far ikke kan blive i dobbeltsengen. Nu har de ligget i den i 40 år og fars og mors hjem skal ikke være en institution. Pia forklarer, at det er nødvendigt med en plejeseng, hvis Anders skal have den bedste pleje. Dorthe siger, at der sikkert er andre sygeplejesker, som vil acceptere, at Anders bliver liggende i dobbeltsengen. Hun vil snakke med nogle af socialudvalgsmedlemmerne, som hun kender. Hvad gør Pia? Har Anders og Marie ret til at beholde deres dobbeltseng? Hvor meget kan man gå ind og ændre på hjemmets indretning? Kan man nægte at give hjælp, hvis Dorthe får trumfet igennem, at der ikke skal installeres en plejeseng? 12

13 Trusler og chikane Ansatte kan i mange situationer blive udsat for trusler, vold og chikane. Det kan være en bruger, der kommer med trusler. Truslerne kan også komme fra brugerens familie og venner. Brugeren kan opføre sig truende over for f.eks. naboer, mens den ansatte er til stede. Arbejdsmiljøet bliver præget af angst. Du bliver som ansat konfronteret med mennesker, der har en adfærd, du ikke er i stand til at tolke og forstå. En gang imellem er det næsten umuligt at vide, hvordan man skal tackle en truende situation. Bl.a. kan skizofrene være svære at kommunikere med, fordi de ofte ikke ønsker tæt menneskelig kontakt. De kan reagere med vrede eller trusler på tilbud om samtaler og forslag til, hvordan problemerne skal løses. Din usikkerhed som ansat går på, hvad du skal finde dig i. Hvor langt skal du strække dig for at bevare kontakten til brugeren? Hvornår skal du give op og sige, at det er umuligt at udføre arbejdet på en forsvarlig og sikker måde? Hvis trusler bliver for voldsomme Plejer Niels Jørgensen arbejder i distriktpsykiatrien. Han kommer bl.a. hos Hans Clausen, der er skizofren og til tider virker aggressiv. Hans Clausen bor i en opgang, som er indrettet til bofællesskab. Niels har flere gange været ude for, at Hans har truet ham. Ligeledes er Hans i perioder truende over for naboerne. Fredag formiddag var Niels på et aftalt besøg hos Hans. De snakkede om Hans medicin og om den skulle sættes op. Hans blev aggressiv og sagde, at han ikke ville se Niels mere, at Niels var ude på at genere ham og blande sig i det han ville lave. Hans virkede meget truende. Hvad gør Niels? Er Hans aggressioner et udtryk for, at han har det dårligt? Hvad er årsagen? Hvad kan der gøres ved det? Skal Niels: forlade lejligheden? forsøge at få Hans til at falde til ro? tilkalde nogle kolleger? tilkalde politiet? forsøge at få Hans indlagt med henvisning til, at han både er til fare for personalet og de andre beboere i opgangen? 13

14 Det er muligt at arbejde med dilemmaerne Som ansat skal man lære at tackle situationen, når man bliver udsat for dilemmaer som beskrevet i disse cases. Man skal vælge de mest optimale løsninger ud fra det mulige. I situationen står man alene med problemer, men man kan være forberedt på situationen og det er muligt at efterbehandle situationerne sammen med kollegerne. Ledelsens og sikkerhedsorganisationens rolle Ledelsen og sikkerhedsorganisationen skal inddrages i dilemmaerne i arbejdet i brugernes hjem. Ledelsen har det overordnede ansvar for at planlægge og tilrettelægge arbejdet. Ledelsen skal undgå, at de ansatte kommer ud for psykiske belastninger på grund af modsatrettede krav, f.eks. mellem brugerens ønsker og det, som ansatte selv finder fagligt forsvarligt. Det er ledelsens opgave at vurdere problemerne som henholdsvis arbejdsmiljø- og socialpolitiske problemer og finde frem til, hvor løsningerne skal søges. 14

15 Klare rammer Det er ledelsens ansvar, at de ansatte kender til de retslige rammer for, hvor grænsen går mellem magtanvendelse og tvang for relationen mellem brugeren og den ansatte. For at reducere den ansattes dilemmaer er det vigtigt, at der er klarhed om de opgaver, den ansatte skal udføre i brugerens hjem, og hvilke målsætninger der er her med. Den ansatte skal kende til de forventninger, der er mellem brugeren og (amts)kommunen, som det f.eks. fremgår af planen for den enkelte bruger (jf. 111 i lov om social service). Ledelsen må lægge nogle retningslinier for, hvad den ansatte kan acceptere, og hvornår man skal gribe ind for at forhindre omsorgssvigt og hvornår man kan tillade at brugerens private rum krænkes. I enkelte tilfælde kan det være, at kommunen tildeler brugeren en værge, f.eks. hvis brugeren har svært ved at udtrykke sig. Hermed lægges der op til et samarbejde med en tredje person. Men det gør ikke altid situationen lettere. Derudover må ansatte f.eks. have klare retningslinier for: hvornår det er nødværge hvornår de må bruge magt og hvordan det skal dokumenteres hvornår der er behov for hjælpemidler hvordan de signalerer en fælles holdning over for brugerne. Disse retningslinier kan indgå som en del af handleplanen for den enkelte bruger og i arbejdspladsvurderingen (APV) er det en god idé at indarbejde fælles regler og retningslinier for arbejdet i private hjem. Serviceaftaler og handleplaner Hvis kommunen yder personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. efter 71 i Lov om social service, skal der udarbejdes en skriftlig aftale (serviceaftale) med den enkelte. Den skal bl.a. fastlægge opgavens omfang og art. Det vil være naturligt, at kommunen i serviceaftalerne også beskriver de forudsætninger og krav, man som arbejdsgiver må stille, for at den ansatte kan udføre opgaven arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarlig. APV en er et godt udgangspunkt for denne beskrivelse. Desuden skal kommunen eller amtet efter 111 i Lov om social service tilbyde, at der udarbejdes en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydeligt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevner eller personer med alvorlige sociale problemer. Det vil også være naturligt, at disse handleplaner tager højde for de ansattes arbejdsmiljø. 15

16 At arbejde med et dilemma Arbejdet med dilemmaerne kan gribes an efter følgende metode: dilemmaet synliggøres der skabes bevidsthed om indholdet i dilemmaet der arbejdes med dilemmaet. Synligt Hvis der er et dilemma må det synliggøres over for ledelsen, kollegerne og sikkerhedsorganisationen. Det kan ske ved at det tages op på et personalemøde eller ens nærmeste leder informeres om dilemmaet. Bevidstgørelse Når dilemmaet er blevet synligt for kollegerne, ledelsen og sikkerhedsorganisationen, må det sikres, at der er en fælles forståelse og bevidsthed om, hvad der er kernen i dilemmaet. Bearbejdning På baggrund af den fælles forståelse kan man i fællesskab begynde at arbejde med dilemmaet og opstille en plan for, hvad der skal ske. APV Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdet i brugernes hjem. APV en skal beskrive de væsentligste arbejdsmiljøforhold og forslag til løsninger. Vurderingen skal foretages inden arbejdet starter, eventuelt i forbindelse med tildelingen af hjælpen eller visiteringen. Arbejdspladsvurderingen skal beskrive de arbejdsmiljøforhold, som den ansatte bliver udsat for. Det gælder også de psykiske belastninger på baggrund af de dilemmaer, der kan være ved arbejdet hos brugeren. APV en skal beskrive, hvordan problemerne løses, og hvad man skal acceptere hos den enkelte bruger. Det er en god idé at udarbejde APV sideløbende med udarbejdelse af servicekontrakterne og handleplanerne, så der kan være overensstemmelse mellem dem og arbejdspladsvurderingen. 16

17 Støtte og hjælp til dilemmaerne Det må indgå som en del af personalepolitikken, at der er mulighed for at de ansatte kan arbejde med de dilemmaer, der kan være i arbejdet. Der kan arbejdes med dem i form af: kollegial/social støtte faglig støtte supervision efteruddannelse. Kollegial og social støtte Det er en god idé at drøfte de forskellige dilemmaer på personalemøder. Her kan man trække på hinandens erfaringer og forsøge at nå frem til en fælles holdning. Men man kan også hjælpe hinanden i en mindre gruppe eller hente støtte hos en enkelt kollega. Det er generelt altid en god ide at drøfte tingene igennem og trække på hinandens viden og erfaring. Faglig støtte Ledelsen skal være opmærksom på de ansattes uddannelse og baggrund og give den relevante støtte. Den skal være i stand til at give en faglig støtte, når der opstår problemer. Hvis ledelsen ikke er klædt på til det, kan den inddrage en ekstern konsulent. 17

18 Supervision Man kan ikke forvente, at alle problemer kan løses i personalegruppen alene. Supervision hjælper den ansatte til selv at skabe overblik over forskellige problemstillinger i arbejdet med henblik på, at man derefter kan finde egne løsninger. Efteruddannelse De ansatte må have mulighed for efteruddannelse, så de kan lære at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med arbejde i brugernes hjem. Hvad er supervision? Supervision kan opdeles i 4 former, som siger noget om, hvor fokus i supervisionen er placeret. De 4 typer kan bruges og kombineres alt efter behov. Brugerorienteret sagssupervision Denne form for supervision hjælper med at skabe klarhed over, hvad problemerne med brugeren handler om, den giver forståelse for brugerens adfærd, situation m.v. Kort sagt en analyse, der skal hjælpe den enkelte ansatte med at nuancere synet på brugeren og give nye handlemuligheder. Medarbejderorienteret sagssupervision Denne form for supervision hjælper med at skabe klarhed over brugerens forventninger til den ansatte, kommunens eller amtets forventninger til den ansatte, hvilke muligheder den enkelte ansatte har og kan tilbyde brugeren. Den sætter også fokus på blinde pletter, f.eks. den ansattes modstande og andre faldgruber. Relationsorienteret sagssupervision Denne form sætter fokus på det, der sker mellem den ansatte og brugeren. Hvad der fremmer/ hæmmer kontakt og dermed mulighed for at forstå hinanden og skabe handlemuligheder. Personlig supervision Det er altid godt at få snakket problemerne igennem med et andet menneske - også når det gælder de mere følelsesmæssige problemer. Derfor kan der være behov for personlig supervision. 18

19 Litteratur Få fod på APV i brugernes hjem - og tag skridtet mod et bedre arbejdsmiljø Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, 2004 Når omsorg virker krænkende. Britt Lillestø, Nordlandsk Forskning, 1997 Hjemlig omsorg i offentlig regi. Karen Jensen, Hans Reitzels Forlag, 1997 Pædagogen i centrum og kollegial supervision. BUPL 1993 Adresser Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed H.C. Andersens Boulevard 25, st København V Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkalle København Ø Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby 19

20 At arbejde i brugernes hjem Varenr ISBN udgave udgave 2004 Tryk: SHS TRYKSAGER ApS Layout: Cæcilie Christensen Fotos: Lars Bahl / 2maj Henrik Saxgren / 2maj Sonja Iskov / 2maj Anne-Li Engström / 2maj Matti Niemi / Gorilla / 2maj Stig Stasig / 2maj Anders Petersen / Mira / 2maj Michael Daugaard / 2maj Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljøbutikken: eller på tlf

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad har jeg egentlig pligt til? Hvis skyld er det, hvis noget går galt på virksomheden? Og hvem har ansvaret

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Vejledning om arbejdsmiljø Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 1 VEJLEDNING OM ARBEJDSMILJØ INDHOLD Indledning 3 Når du er i skole,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

APV skema. Dagplejere. Rebild kommunes APV-skema til dagplejere.

APV skema. Dagplejere. Rebild kommunes APV-skema til dagplejere. APV skema Dagplejere Rebild kommunes APV-skema til dagplejere. Hensigten med dette skema er, endnu engang at sætte fokus på dagplejernes arbejdsmiljø. Udover at vi i sikkerhedsgruppen synes det er en rigtig

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-

Læs mere

MODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

MODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros MODTAGER KULTUR Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvordan tager vi godt imod? Hvor gode er vi egentlig til at få nye kolleger til at føle sig velkomne i vores afdeling eller på virksomheden?

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 3 dec. 2004 Tilmeld dig til årskonferencen den 25. januar 2005 og kom og hør om resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen Sidste papirudgave af Arbejdsmiljønyt så tilmeld dig

Læs mere

FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE I BO- OG SERVICETILBUD FOR FUNKTIONSHÆMMEDE OG ELEVER PÅ UDDANNELSERNE INDENFOR OMRÅDET

FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE I BO- OG SERVICETILBUD FOR FUNKTIONSHÆMMEDE OG ELEVER PÅ UDDANNELSERNE INDENFOR OMRÅDET xxxxxxxxx FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE I BO- OG SERVICETILBUD FOR FUNKTIONSHÆMMEDE OG ELEVER PÅ UDDANNELSERNE INDENFOR OMRÅDET BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED REVIDERET UDGAVE 2005 OM DENNE

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

VOLD en faglig udfordring

VOLD en faglig udfordring VOLD en faglig udfordring Til dig som er: ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, pædagogstuderende, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelev, social- og sundhedshjælperelev, lægestuderende

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Ingen skal udsættes for fysisk eller psykisk vold Vold og trusler

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Omsorgsmedhjælperen den daglige forskel

Omsorgsmedhjælperen den daglige forskel F O A F A G O G A R B E J D E Omsorgsmedhjælperen den daglige forskel I bo- og dagtilbud for voksne med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Omsorgsmedhjælperen den daglig forskel I bo- og dagtilbud

Læs mere

Arbejdsmiljø i små værksteder

Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? En pjece til dig fra din klub Social og sundhedshjælpere og Hjemmehjælpere Revideret august 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Værktøjskasse om Alenearbejde

Værktøjskasse om Alenearbejde Hotel og restauration Værktøjskasse om Alenearbejde og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere