Efter den kolde krig: To lange krige. Amerikanske forsvarsvisioner ifølge Quadrennial Defense review 2006.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter den kolde krig: To lange krige. Amerikanske forsvarsvisioner ifølge Quadrennial Defense review 2006."

Transkript

1 Efter den kolde krig: To lange krige. Amerikanske forsvarsvisioner ifølge Quadrennial Defense review af Bertel Heurlin, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Working Paper Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

2 Efter den kolde krig: To lange krige. Amerikanske forsvarsvisioner ifølge Quadrennial Defense review af Bertel Heurlin, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Dette working paper indgår i forskningssamarbejdet mellem Forsvarsakademiet og Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Bertel Heurlin er professor ved Institut for Statskundskab, og er formand for Dansk Institut for Militære Studier og Co-Director for COMER, Copenhagen Middle East Research Project. Institut for Strategi Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Postboks København Ø

3 København 2006 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Ole Kværnø Tryk: Forsvarets Trykkeri, Vedbæk Grafisk Design: Bysted ISBN(10): Oplag: 300 Dette working paper publiceres i næsten identisk form i tidsskriftet Den Jyske Historiker (Særnummer om USA) i slutningen af 2006

4 Introduktion I februar 2006 fik USA en ny forsvarsrapport: QDR, Quadrennial Defense Report, et 100 siders dokument, som skal forsøge at se på det amerikanske forsvar nu og 20 år frem. Det er den amerikanske kongres, som har rekvireret en sådan rapport fra forsvarsministeriet. Den skal fremsendes engang hvert fjerde år. En ny QDR er interessant af mange årsager. Med USA s position som den eneste supermagt i det internationale system er det vigtigt for alle lande, for alle internationale aktører at vide, hvordan USA tænker, planlægger og handler militært. Og det er vigtigt for USA s væbnede styrker at vide, hvordan forsvaret udvikler sig nu og i fremtiden. Det er vigtigt for kongressen at vide, hvad forsvarsministeriet vil bruge penge til nu og i årene fremover. USA er verdens absolut førende militærmagt. USA er med sine styrker og sit materiel konkret tilstede over hele verden. USA har pt soldater placeret rundt omkring i 142 lande. USA kan på få minutter nå overalt i verden med sine dødbringende, effektive og præcise våben. USA står nu for mere end halvdelen af de samlede militærudgifter verden over. Og USA har fuld handlefrihed til at anvende sine våben, som det ønsker. USA er i sandhed en hypermagt. Men også med sit åbne samfund meget sårbart. Indledningsordene i QDR 2006 fastslår, at USA nu er midt i den lange krig : den globale krig mod terror. Det er en ny betegnelse. Den lange krig placeres på linie med den kolde krig. USA er gået fra den kolde krig til den lange krig. Det er en krig præget af uforudsigelighed og usikkerhed, en krig som udkæmpes mod voldelige ekstremister. USA er nu reelt engageret i hele tre krige, som endnu ikke er vundet: krigen i Afghanistan, krigen i Irak og i den globale krig mod terror. Kan USA i virkeligheden klare disse tre krige uden at komme til at lide af overbelastning? Og hvis USA er overbelastet, vil det så sige, at der nu er frit slag for alle verdens utilfredse stater og slyngelstater - til at udnytte situationen, når USA, den selvbestaltede verdenspolitibetjent nu har hænderne fulde? Går det så galt? Den nye rapport mener det ikke. Meget tyder også på, dels at USA har kapacitetsmæssig overlegenhed til at føre endnu flere krige og dels, at det ikke mindst er denne kapacitetsmæssige overlegenhed der bevirker, at en række latente konflikter mellem nationer i hele det internationale system netop ikke udvikler sig til krige. QDR handler ikke mindst om hvordan USA kan bevare sin unikke internationale placering. Hvordan gøres det? Hvordan bruges det militære redskab i USA? Denne artikel vil se nærmere på den kommende amerikanske forsvarspolitik og analysere dens muligheder og begrænsninger. Den lange krig vil være udgangspunktet. Der er tre centrale problemstillinger: For det første: Er denne betegnelse den lange krig et udtryk for, at det amerikanske forsvarsministerium er godt i gang med at overtage den strategiske dagsorden i USA? En række strategiske nyformuleringer kunne tyde på det. For det andet: Er der ud over den lange krig terrorkrigen også en anden lang krig i gang: den lange krig mod stater, der markant udfordrer USA s position som enesupermagten? Endelig: QDR indeholder tilsyneladende flere visioner end realiteter. Hvis det er sådan, hvad er så grunden? Artiklen har følgende indhold: Efter introduktionen følger afsnit 1, som identificerer og 3

5 analyserer USA s indviklede system af over-, under- og sideordnede strategier. QDR søges placeret i dette politiske mønster. Afsnit 2 redegør for QDR 2006, for dens baggrund, dens tilblivelse, forventningerne til den, hovedindholdet i den samt endelig for de forskelligartede karakteristikker af den. Afsnit 3 analyserer QDR ud fra en række vanskelige sæt af prioriteringer, som overordnet er styret af USA s økonomiske formåen, dets indenrigspolitiske restriktioner samt endelig dets organisatoriske evner og muligheder. De forsvarspolitiske prioriteringer er opdelt i den række modsætningsrelationer, hvor yderpunkterne er markeret. Synsvinklen vil således være skal det ene eller det andet yderpunkt prioriteres, eller skal begge yderpunkter tilfredsstilles? Modsætningsparere er følgende: 1. Skal der primært satses på at modgå en nyopdukkende potentiel supermagt, som ex Kina, placeret i en mulig ny bi-polær verdensorden, en verdensorden, som USA frem for alt vil søge at undgå eller skal der satses på krigen mod terror, som umiddelbart ses som den afgørende krig, en krig, som hvis den ikke føres ville kunne have som konsekvens at der opstår til verdensorden uden en supermagt, uden orden, baseret på rent anarki? 2. Skal der primært satses på en transformation baseret ikke mindst på højteknologi og informationsteknologi, en RMA, Revolution in Military Affairs, som har øget viden, hastighed, præcision, dødelighed og overraskelse på operationsområdet i forbindelse med kamp som markante centrale mål eller skal der i højere grad prioriteres i retning af det, man kunne kalde RMA-terror, den helt nye RMA, som sigter mod at kunne modgå usikkerhed, manglende forudsigelse og asymmetriske aktioner. Kort sagt: sigte mod at bekæmpe den uforudsigelige terror? 3. Skal der satses på konkret krigsførelse i nye og traditionelle operative miljøer eller skal der satses på det, der i høj grad er behov for, styrker, der kan udføre stabiliserings-, sikkerheds,- genopbygnings- og nationbuildingopgaver, en prioritering, som umiddelbart vil betyde større antal soldater. Herunder skal der satses på evnen til at føre to regionale krige eller skal stabiliseringsindsatser indregnes i det generelle 2 krigs-mønster? 4. Skal der satses på yderligere udvikling af kernevåben eller skal der satses på avancerede konventionelle våben i forbindelse med kampen mod kernevåben og masseødelæggelsesvåben? Det fjerde afsnit er en kort oversigt over debatten om QDR. Endelig følger afsnit 5, konklusionen. 4

6 1. USA s strategiske koncepter QDR er som nævnt ikke en overordnet amerikansk forsvarsdoktrin eller strategi. Men den indeholder strategiske elementer. QDR er, som det står anført i forsvarsminister Rumsfelds følgeskrivelse, en rapport fra forsvarsministeriets øverste ledelse om, hvor ministeriet befinder sig nu og i hvilken retning det må gå for at opfylde de krav, der stilles af det amerikanske folk. QDR betegnes som a roadmap for change, leading to victory. Sejr refererer til at QDR er afgivet i det femte år af det, der markant betegnes som den nye lange krig (QDR 2006, iii). Strategi er generelt således også i denne specifikke amerikanske politiske kontekst - at forstå som overordnede retningslinier for, hvorledes man skal nå frem til at sikre en række formulerede mål. Der er selvsagt elementer af strategi med i rapporten. QDR represents a snapshot in time of the Departments strategy for defense of the nation and the capabilities needed to effectively execute that defense. (QDR 2006, ix). Men der er ikke mindst tale om hensigter og konstateringer. Der opregnes visioner for den fremtidige udvikling. Men det interessante er, at QDR på en række punkter introducerer generelle strategiske formuleringer, som ikke før er set. Det er usædvanligt. Det betyder, at Forsvarsministeriet søger at sætte den sikkerhedspolitiske dagsorden. Rapporten skal ikke konkurrere med de mange offentliggjorte rapporter, der indeholder detaillerede planlægninger og hvor kvalitet og kvantitet af de militære midler identificeres og vurderes. Den er generel og sigter på visioner. Som det formuleres: QDR er about capabilities, not numbers. (Henry 2006). Ikke desto mindre fremkommer rapporten med en række konkrete og delvis opsigtsvækkende forslag fx til forøgelse af special forces i forskellige konfigurationer, samtidig med, at det fastslås, at den samlede antal soldater generelt skal holdes på det nuværende niveau. USA har et kompliceret sæt af strategiske koncepter. Der udformes mange centrale papirer, som gør rede for USA s officielle mål, hensigter, politikker og de fremgangsmåder og midler, der skal anvendes til at nå de etablerede mål. Meget har med bureaukratiske institutioners selvforståelse og politiske markeringer at gøre. Men der er et rimeligt klart hierarki i de strategiske koncepter. Dem, der direkte er underskrevet af eller specifikt godkendt af præsidenten, er klart i top. Dernæst følger strategier konciperet eller godkendt af de centrale ministre. Herefter følger papirer fra ministerielle agencies eller intradepartementale agencies og fra rådgivende råd og nævn. Endelig udformes strategier, som drejer sig om de konkrete implementeringer på det mere operative niveau. QDR kan ikke umiddelbart placeres i dette hierarki. Sikkerhedspolitisk orienterede strategiformuleringer har et dobbelt sigte: de er dels signaler til omverdenen, til det internationale system, som kan ses som advarsler eller løfter, altså en bevidst binding eller fastlåsning af politikken med den hensigt at etablere afskrækkelse eller afgive andre centrale signaler om, hvordan USA agter at forholde sig eksisterende eller fremtidige situationer, kendte eller ukendte. Det andet sigte er endnu vigtigere. Det er den interne dimension: at virke som ledetråde, som guidelines for det administrative apparat og som markeringer i relation til kongres og offentlighed. 5

7 Figur 1. Strategihierarkiet begynder, som det fremgår af figur 1, med National Security Strategy. Den revideres løbende; i princippet hvert år. Men den berømte 2002, som lancerede Bush-strategien med tre delvis nye strategiske elementer: preemption (forkøbsstrategi), prevention (forhindringsstrategi) og dissuasion (overtalelsesstrategi) er først i marts 2006 blevet reformuleret. Alle øvrige strategier på det sikkerhedspolitiske område vil normalt referere til dette dokument eller det vil fremstå som underforstået, at NSS er den ultimative strategi. På samme niveau præsidentniveauet - findes National Strategy for Combating Terrorism. Det er offentliggjort i februar I forsvarsmæssig henseende fremtræder National Defense Strategy, offentliggjort i 2005 som det næste trin i hierarkiet. Det er underskrevet af forsvarsministeren. Endelig følger National Military Strategy, som er udfærdiget af formanden for JCS, Joint Chief of Staff, udfærdiget i I februar 2006 næsten samtidigt med offentliggørelsen af QDR kom National Military Strategic Plan for the War on Terrorism. Det refererer til det præsidentielle National Strategy for Combating Terrorism, men også til de to andre strategier på forsvarsministerniveau. Ud over disse strategiformuleringer findes strategier for bl.a. Homeland Security, Nuclear Weapons og strategier for konkrete processer, fx strategien for sejr i Irak-krigen. Disse strategier varierer i relation til hierarkiet: de kan være højt placerede som Irak-strategien, lavere placeret eller sideordnet. Hvor er QDR anbragt i denne sammenhæng? QDR har en helt speciel placering: den er udtryk for kongressens ønske om at tvinge forsvarsministeriet til at tænke langsigtet og klart afstikke udviklingslinierne i forsvarspolitikken i en overordnet sammenhæng. QDR skulle give et samlet overblik over denne afgørende del af de federale mål og midler i forsvarspolitikken, et overblik som er vanskeligt at danne sig gennem de årlige budgetfremlæggelser. De er normalt overordentlig detaillerede og specifikke og de drejer sig primært 6

8 om det kommende finansår, selv om de også udstikker en langsigtet planlægning i 5- årsperioder. QDR er til for at betjene kongressen; det fireårige forløb fungerer som en slags kontrolstation for den langsigtede udvikling: er man på rette spor? Hvad skal der rettes op på? Den første store langsigtede forsvarsrapport efter den kolde krig var 1993 Bottom-up review, som kom til verden på administrationens foranledning. Den var det første samlede bud på, hvordan det amerikanske forsvar skulle se i den nye verdensorden. Bottom-up betød, at nu skulle der vendes op og ned på forsvaret og forsvarsplanlægningen. Den medførte, at forestillingen om den store krig, den globale krig mellem NATO og Warszawa-pagten forsvandt næsten helt og fuldt. Nu skulle der satses på den såkaldte win-win strategi, som implicerede, at USA skulle kunne kæmpe to regionale krige samtidig og selvsagt vinde begge. Alt i alt ville det indebære en omlægning og en slankning af de militære styrker. Bottom-up-review blev en succes i den forstand, at den kom til at fremtræde som flagskibet for fremtidens forsvarsstrategi. Det var også med baggrund i denne centrale placering, at kongressen senere (1996) besluttede, at der for fremtiden skulle fremsendes en lignende rapport til orientering for kongressen hver fjedre år: Quadrennial Defense Report. Den første af sin slags fremkom 1997 og den følgende i rapporten blev af forskellige grunde udskudt til at udkomme februar QDR indgår således ikke direkte i strategihierarkiet. Men rapporterne kan betragtes som specifikke oversigter, som ikke nødvendigvis har selvstændige budskaber på det strategiske område, men som søger at give et samlet billede af Forsvarsministeriets status og visioner tilsyneladende underordnet de centrale strategier, som i denne sammenhæng primært er National Security Strategy og National Defense Strategy. Netop derfor er QDR interessant: den er et pejlemærke. Ikke desto mindre er der afvigelser. En nærmere analyse af QDR 2006 viser, at den på flere punkter indeholder markeringer af nye strategiske tiltag, tiltag som bringer uorden i strategihierarkiet. Meget tyder på, at Forsvarsministeriet, Department of Defense, (DoD) har haft held med at introducere flere sikkerhedspolitiske strategier af mere overordnet karakter, strategier, som det normalt tilkommer præsidentembede at udforme. I National Security Strategy 2002 var Forkøbsstrategien (preemption) og forhindringsstrategien (prevention) de mest markante og kommenterede. Mindre påagtet var overtalelsesstrategien, the dissuasion-strategy. USA vil ifølge denne strategi overbevise andre stater om at det både for dem selv og for USA er negativt at konkurrere militært med verdens supermagt. Det kan heller ikke betale sig at anvende ressourcer på det: det vil aldrig lykkes militært eller strategisk-teknologisk at komme op på siden af USA. Denne strategi bliver gentaget og uddybet i QDR Men samtidig markedsføres en ny strategi: valgpåvirkningsstrategien. Udgangspunktet er, at der opereres med key states, nøglestater - større stater, som står over for vigtige strategiske valg. Det kan være stater som Kina, Indien og Rusland. USA skal ifølge denne strategi medvirke til at shape the future choices 7

9 for disse lande. Dvs. først og fremmest at samarbejde med USA. Samtidig advares der mod konsekvenserne ved ikke at gøre det. Dette strategipar er markant: Her giver forsvarsministeriet overordnede anvisninger på, hvad USA kan gøre for at fastholde sin enestående position som enesupermagten. Og samtidig advarsler om, hvad der venter stormagter som står i kulissen og venter på at kunne springe ud som kommende supermagter. Men Department of Defense, Pentagon går videre. I en helt ny rapport, som relativt upåagtet blev offentliggjort umiddelbart efter QDR 2006 er Pentagon langt inde på den generelle udenrigspolitiks område. Det er den nye relativt upåagtede National Military Strategic Plan for the War on Terrorism med det knap så mundrette akronym NMSP-WOT. Den skulle reflektere lessons learned efter 4 års krig og samtidig være en ledetråd for planlæggere og for forsvarets commanders i deres prioritering af ressourcer. I princippet skulle den være en implementering af præsidentens strategi for Combating Terrorism fra Men den er langt mere selvstændig og opererer med nye grundlæggende koncepter. Målet i NMSP-WOT er at nedkæmpe voldelige terrorister som truer den amerikanske livsform med et frit og åbent samfund og skabe et globalt miljø, hvor der ikke er plads til hverken voldelige ekstremister eller til dem, der understøtter dem. Hvilke centrale strategier skal der her til for at modgå fjendens, nemlig terroristernes ledelse, økonomi, efterretning, kommunikationer, sikre områder, bevægelser, personel og ideologi? Der opregnes tre hovedstrategier: at beskytte det amerikanske homeland, at angribe terrorister og at understøtte mainstream (eller moderate) muslimer. Det fremhæves her, at det er vigtigt at investere i human kapital. At de amerikanske militærfolk skal forstå, at det er et kritisk element i strategien at understøtte mainstream handlinger for at modvirke voldelige ekstremister. USA skal være bevidst om kultur, vaner, sprog og filosofi for de befolkninger, der er involveret. Demokrati, frihed, økonomisk styrke skal fremmes. Det lyder alt sammen rigtigt og fornuftigt: Men det afgørende er, at det er Pentagon, der lancerer strategien om at de kulturelle, religiøse, identitetsmæssige faktorer skal inddrages og at moderate muslimer skal støttes. Det nye i NMSP-WOT og den samtidige QDR 2006 er, at militæret har taget teten og markeret at der nødvendigvis skal være andre veje end militære i den lange krig: ikke mindst at samarbejde med moderate muslimer. Man skulle tro, at en sådan strategi skulle være en selvfølgelighed. Militæret fremhæver den imidlertid som ekstrem central. Det er nyt. Alt sammen formuleret inden for konceptet den lange krig. Nu skal man ikke forledes til at tro, at USA er på vej til et være en garrison-state, at militæret tager over og bliver politisk dominerende. Langtfra. Problemet er, at militæret er på vej til at omstille sig, og må nødvendigvis markere at det er forstået at transformation er nødvendig, at man må gå foran for ikke at miste indflydelse. Militæret er gået foran og har markeret nye koncepter og strategiske formuleringer. I den 8

10 nye præsidentielle National Security Strategy of the United States of America, der som nævnt kom en måned efter QDR 2006 henvises eksplicit til QDR med dens specifikke opdeling af trusler i traditionelle, irregulære, katastrofale og nedbrydende ( disruptive) trusler. Ligeledes er NSS 2006 præget af et globalt syn på verden, hvor trusler, løfter og muligheder kan komme fra ikke blot udvalgte områder, men fra overalt på kloden i overensstemmelse med det strategiske syn, der lægges i QDR. Men der er interessante nuanceringer. Hvor QDR fortsætter strategiformuleringerne fra NSS 2002 med preemption, prevention og dissuasion assisteret af the choice-shaping strategien (valgpåvirkningsstrategien), er NSS 2006 meget mere tilbageholdende med disse patroniserende, unilaterale strategiske koncepter. Preventionstrategien nævnes ikke; overtalelsesstrategien er kun antydet og den nye valgpåvirkningsstrategi optræder slet ikke. Derimod er formuleringerne i markant grad præget af samarbejdsinvitationer, af formuleringer af fælles globale udfordringer, som skal takles multilateralt og ikke unilateralt, af understegning af at tyranni og fundamentalistiske ideologier og praksiser primært skal imødegås med demokrati. Det understreges også, at strategiens mål er idealistiske, men midlerne realistiske. Men fremhævelsen af konceptet den lange krig efter den kolde krig med dens ideologiske indhold er tilstede. Derimod er det, som i denne artikel er betegnes som den anden lange krig, krigen mod de kommende supermagtsudfordrere stærk nedtonet. Konklusionen er her, at NSS 2006 klart bygger videre på NSS 2002, men i en mere multilateral form og hvor de mere patroniserende strategiske signaler er fjernet og hvor de nye sikkerheds- og udenrigspolitisk strategisk betonede signaler fra forsvarsministeriet ikke klart er trængt igennem. 9

11 2. Præsentation af QDR 2006 QDR 2005 var forudsigelig. Den skulle afleveres tidligt efterår for at følge mønstret fra 2001, hvor rapporten blev afleveret 30. september 2001 altså kun en halv måned efter Pentagon havde umiddelbart før 11.september færdiggjort rapporten. Den lå trykkeklar. Men terrorangrebene kom imellem. For ikke at aflevere en rapport, som ikke havde medtaget en så strategisk afgørende sikkerhedspolitisk begivenhed som dette overraskelsesangreb, blev den hastigt omarbejdet og ajourført. Det var en politisk-administrativ bedrift. En omarbejdet QDR var en realitet i løbet af ganske få dage. Så hvorfor skulle QDR 2005 ikke kunne komme til tiden? Efteråret 2005 var ikke markeret af skelsættende begivenheder. Alt tyder ikke overraskende på, at der var divergerende opfattelser af, hvor vidtgående og markant den nye QDR skulle være. Skulle det være et nyt flagskib med langtrækkende centrale visioner, med en klar ny kurs eller blot en fortsættelse af den transformation, der var i gang? Rumsfeld og den øverste ledelse havde allerede med National Defense Strategy fra foråret 2005 afstukket kursen og cementeret en række nye koncepter. Der var ikke nødvendigvis behov for yderligere nyskabende retningslinier. Generelt er det imidlertid vanskeligt entydigt at afdækkede disse bureaukratiske processer. Under alle omstændigheder blev den oprindelig ide om, at en QDR, offentliggjort september 2005 skulle være en slags ledestjerne for det nye forsvarsbudget 2007 (startende oktober 2006) skrottet til fordel for en samtidig offentliggørelse af QDR og det federale budget som var forudset til at offentliggøres februar En sådan fremgangsmåde kunne vise, at de to initiativer var helt integrerede. Forventningerne om at rapporten kunne fremstå som en ny begyndelse, en markant vision svandt samtidig med de bureaukratiske signaler om udskydelse. Der var hurtig enighed blandt kommentatorerne, at der snarere ville blive tale om et kludetæppe end om en nyskabende visionær ledestjerne. Det, som blev resultatet, var en form for et kompromis: der var ikke tale om en ny begyndelse; tværtimod, den havde fundet sted. Der er snarere tale om kulminationen af den transformation af de væbnede styrker, som forsvarsminister Rumsfeld har været en konstant talsmand for. Den nye rapport skal først og fremmest ses som et udblik, et snapshot (Henry 2006) i et kontinuum. Mere en evolution end en revolution. QDR skulle fremtræde som en markering, en ledelinie, som allerede var lagt ud; en vej, ad hvilken man allerede havde begivet sig ud. Rapporten skulle (QDR 2006, v), som det hedder i forordet, primært teste konklusionerne i 2001-QDR, fremkomme med de centrale lessons learned, dvs. den operative erfaring, efter at have været i krig mere end fire år og så endelig teste påstandene om essensen af den foranderlige verden, som man befinder sig i. Men alt var ikke blot en situationsrapport i et kontinuum. Som vi har set det: der er også nyheder og nye tilgange. Department of Defense forsøger som central sikkerhedspolitisk institution på enkelte områder at gå foran og vifte med nye strategier. Udgangspunktet er det centrale koncept om den lange krig. QDR 2006 lanceres som den første rapport, hvor USA er i krig. Indledningsordene er The United States is a nation engaged in what will be a long war. Det første kapitel kaldes Fighting the long war, refererende til krigen i Afghanistan, i Irak og til den globale krig mod terror. QDR 10

12 2006 indeholder grundlæggende overvejelser over, hvordan denne krig kan vindes. Men rapporten berører selvsagt også USA s forholdsregler i relation til mere konventionelle konflikter og trusler, trusler, som analytisk kunne indeholdes i begrebet den anden lange krig. Der er også andre interessante nyheder. Som styrende koncept anvendes den trusselsmatrix, som første gang optræder i 2005 National Defense Strategi. Denne matrix kommer til at fremtræde som en teoretisk-metodologisk model til at identificere og kategorisere trusler og til at udpeger midler og muligheder for bekæmpelse. Der opereres med fire former for trusler: traditionelle, irregulære, katastrofale og nedbrydende (disruptive) trusler. På denne måde markerer QDR 2006 sig klart i forhold til Hvor 2001 QDR var en hastigt revideret version af en mere traditionel tilgang med terror som det afgørende aktuelle og nye, er 2006 en rapport, som med sin placering midt i den nye globale krig mod terror, erklæret af præsident Bush i 2001, 20. september sætter en klar dagsorden. Den er således en forlængelse af, hvad præsident Bush erklærede 20.september 2001: Americans should not expect one battle, but a lengthy campaign, unlike any other we have ever seen. It may include dramatic strikes, visible on TV, and covert operations, secret even in success. We will starve the terrorists of funding, turn them one against another, drive them from place to place, until there is no refuge and no rest. Nyt er også som nævnt - at rapporten fremlægges sammen med budgettet og at den i modsætning til er organiseret og forfattet af toplederne i Pentagon, dvs. både forsvarsminister og hans viceforsvarsminister, både af formanden og viceformanden for Joint Chiefs of Staff, af ministrene for og cheferne for de enkelte værn samt cheferne for de kæmpende styrker (combat commanders). (Henry 2006). Det er et krav, at en QDR overordnet skal operere med en 20-årig horisont. Ingen tidligere rapporter har taget denne analytiske udfordring til sig i nærmere omfang. QDR 2006 kan hævdes at være mere undskyldt end forgængerne, idet hovedsynsvinklen i 2006 i princippet er, at verden er mere uforudsigelig og usikker end nogensinde. Et forhold synes imidlertid ikke at være til debat: nemlig at USA bør fastholde en særdeles robust position som den dominerende magt i verden. Der stilles endvidere to krav til en QDR: den skal se på de militære kapabiliteter og den skal se på den organisatoriske administrativ-bureaukratiske del af det amerikanske forsvar, primært forsvarsministeriet. Kapabilitetsproblemet er centralt: Det er selve essensen af de væbnede styrker, personel, materiel, baser, og organisering i videste forstand. Her bygger rapporten selvsagt på den indsigt, som fra 2001 (QDR 2006, 4) blev en del af den amerikanske forsvarsstrategi: at gå fra trusselsbaseret forsvarsplanlægning til en forsvarsplanlægning baseret på kapabiliteter. Det drejer sig grundlæggende om den måde som kampbehov er defineret og prioriteret (QDR 2006, 4). Den traditionelle trusselsbaserede fremgangmåde går i den amerikanske optik ud på at satse på at give de væbnede styrker de mest optimale muligheder for at kunne imødegå et meget begrænset sæt af trus- 11

13 selscenarier. I modsætning hertil satser den kapabilitetsbaserede planlægning på at identificere kapabiliteter, som modstandere af USA vil kunne opnå og så de kapabiliteter, som USA kunne erhverve og så dernæst evaluere deres interaktion. Det andet krav drejer sig om Reshaping the Defense Enterprise. Pentagon som er verdens største bureaukrati skal videreføre ændringerne fra at være baseret på the industrial age til at være orienteret imod informationsalderen. (Henry 2006). Det, der satses på er en governance reform og management and work reforms. Hovedsigtet er at gå fra et meget hierarkisk, vertikalt system til mere flade, horisontale strukturer. Forandringerne går primært på at skabe administrativ, bureaukratisk enhed i forsvarspolitiske tiltag, at forlade systemer, som sigter mod de enkelte værn. Der skal prioriteres i retning af joint warfare kapabiliteter: horisontalt orienteret. Der skal satses på human kapital, dvs. her kapabiliteter, som omfatter sprog- og kulturindsigter. Endelig skal der satses på total force : et begreb, som i stigende grad tages i anvendelse. Målet er netop den samlede indsats. Rapporten fremhæver fire forhold, som er afgørende for fremtidens amerikanske væbnede styrker: for det første, at der er tale om langvarig irregulær krigsførelse, for det andet eksistensen af en mere omfattende GWOT, Global krig mod terror, for det tredje, at den humanitære del af krigen skal styrkes; der er tale om en humanitær front, som skal vindes, bl.a. ved at vinde tilslutning fra den muslimske verden (NMSP-WOT 2006). For det fjerde er det vigtigt, at forsvarsministeriet er rede til og i stand til at kunne assistere civile myndigheder. For at kunne leve op til disse vilkår, fremgår det af rapporten at det er nødvendigt at bygge på de indsigter, som ligger i erkendelsen af den generelle usikkerhed og uforudsigelighed, på indsigter, som ligger i vigtigheden af opbygning af og videreførelse af partnerskab, internt som eksternt, på vigtigheden af at kunne sætte tidligt ind over for trusler og udfordringer og endelig på at sørge for, at der arbejdes i enighed og i fællesskab så der etableres en enhedsfront. Som omtalt fremkommer QDR ikke med nogen samlet selvstændig strategi. Men der præsenteres, som det er påpeget flere overordnede delstrategier. Generelt bygges der på strategierne fra 2001 og USA skal primært med militære midler kunne fire ting: for det første at garantere støtte sine allierede på det sikkerhedspolitiske område, for det andet at få potentielle modstandere overbevist om at lade være med at forsøge at hamle op med USA på det militære område; det vil være spild af ressourcer, for det tredje at afskrække modstandere fra at angribe USA og endelig for det fjerde afgørende at kunne sejre over modstandere når som helst USA ønsker det. Kort sagt går strategien ud på assure, dissuade, deter,defeat. Det er der ikke meget nyt i. Blandt det nye er den måde, hvorpå den overordnede strategi anvendes i forhold til de sikkerhedspolitiske udfordringer. Her trækkes som omtalt på Rumsfelds nationale forsvars- 12

14 strategi fra I den opereres med en matrix, som indeholder fire forskellige centrale trusselskategorier: 1. irregulære trusler, primært trusler fra terrorister, beskrevet som udfordringer fra aktører, der anvender ikke-konventionelle metoder til at modgå de traditionelle fordele, som den stærkere modstander har, 2. katastrofe-trusler, som ikke mindst vedrører masseødelæggelsesvåbentruslen, 3. sammenbrudstrusler, (disruptive) som kommer fra modstandere, som udvikler og bruger gennembrudsteknologier til at svække de fordele USA har på centrale operative områder, og endelig 4. traditionelle trusler som omfatter udfordringer fra stater, som anvender anerkendte, generelle militære kapabiliteter som en del af en militær konkurrence og konflikt. (National Defense Strategy 2005, 2). Figur 2. QDR - MÅL: SKIFT I FOKUS enerelt kan det således fastslås, at QDR 2006 ikke indeholder detaljerede planlægninger for fremtidens amerikanske forsvar hvad angår personel og materiel, ikke indeholder budgetovervejelser, ikke indeholder programmatiske nyskabelser, (QDR 2006, vi) ikke indeholder præcise visioner for det amerikanske forsvar i de kommende 20 år, ikke peger på afgørende markante ændringer i forsvaret på trods af de mange erfaringer fra USA s lange krig. Derimod fastslås en række mantraer fra tidligere års strategier og rapporter alle baseret på udviklingerne efter ses som det afgørende år. I 2006 skal der skabes overblik over hvad der er opnået, hvad er lært og hvad der i særlig grad skal satses på af de mange retningslinier, der er udstukket. Det, der skal satses på er behovet for at kunne gennemføre find, fix and finish kampoperationer mod nye og vanskeligt definerbare fjender. Det er behovet for en bedre kobling af efterretning, intelligence og operationer. Det er behovet for at alle bestræbelser skal rettes mod joint warfighting capability. 13

15 QDR 2006 mantraerne og visionerne er omfattende. De er markante og manende. Forsvarets aktiviteter skal afspejle en udvikling som går fra fredstidstempo til krigstidskrav. Fra en tid med rimelig forudsigelighed til en æra af overraskelse og usikkerhed. Fra fokus på enkelttrusler til mangeartede, komplekse udfordringer. Fra nationalstatstrusler til trusler fra decentraliserede netværker fra ikke-statslige fjender. Fra at føre krig mod nationer til at føre krig i lande, som USA ikke er i krig med. Fra en one-size-fits-all -deterrence til afskrækkelse, som er skræddersyet til slyngelstater, til terrornetværker og til potentielle peer-competitors. Fra at reagere efter en krise er påbegyndt (en reaktiv handling) til forkøbsaktioner således at problemer ikke udvikler sig til kriser (proaktiv handling). Fra at modgå kriser til at forme fremtiden (shaping the future). Fra trusselbaseret planlægning til kapacitetsbaseret planlægning. Fra fredstidsplanlægning til en hurtigt tilpassende planlægning. Fra fokus på bevægelse til fokus på effekt. Fra det 20.århundredes processer til det 21. århundredes integrerede tilgange. Fra statisk forsvar, garnisonsstyrker til mobile ekspeditionsstyrker. Fra standby-forces-hule enheder som er ressourcemæssigt underforsynede til fuld udrustede, fuldt bemandede styrker (combat-ready forces). Fra fredstidsstyrker klar til kamp til kampøvede styrker i krigstid. Fra store institutionelle styrker ( tail ) til mere kraftfulde operationelle styrker ( teeth ). Fra større konventionelle kampoperationer til mangeartede, irregulære, asymmetriske operationer. Fra adskilte, separate operationskoncepter for de enkelte militære værn til joint and combined operationer. Fra styrker that need to deconflict til integrerede, interdependente styrker. Fra vægt på skibe, kanoner, kampvogne og fly til fokus på information, viden og timely, actionable intelligence. Fra massekoncentrerede styrker til massekoncentrerede effekter. Fra anskaffelsessystemer, som var baseret på de enkelte værn, til fælles styring og management. Fra en bredt baseret industriel mobilisering til øremærkede kommercielle løsninger. Fra værnsorienterede efterretningsenheder til gennemført værnsfælles information Operations Centre. Fra vertikale strukturer og processer ( stovepipes ) til mere transparente, horisontale integrative processer (matrix). Fra at føre brugeren til data til at føre data til brugeren. Fra fragmenteret homeland assistance til integreret homeland security. Fra statiske alliancer til dynamiske partnerskab. Fra prædestinerede kampgrupperinger til øremærkede, fleksible styrker. Fra at USA udfører militære missioner til fokus på at udbygge partner-kapabiliteter. Fra statisk post-operations analyser til dynamiske diagnostiske vurderinger og realtime lessons-learned. Fra fokus på input (effort) til at opfølge outputs (results). Fra Department of Defense løsninger til interdepartementale tilgange. Der er slået et stor brød op. Der er visioner, men de fleste er kendte. Det, som præsenteres i QDR 2006, kunne betegnes som essensen af Rumsfelds testamente. Her skal det demonstreres hvad Rumsfeld har opnået i sin foreløbig 5 årige periode som forsvarsminister. Samtidigt skal oversigten mane til kamp mod den tunge militære arv, hvad angår tænkning, strategi, uddannelse, organisering, personel og materiel. De militære institutioners inerti skal overvindes. Det er en populært orienteret tour de force med brug af aktuelle catchwords og smarte formuleringer med gentagelser i forskellige formater, som ikke desto mindre alle har en snert i retning af, hvad der har været Rumsfelds ærinde, nemlig at iværksætte transformation. Begrebet Transformation ikke RMA Revolution in Military 14

16 Affairs har været trylleformularen, som han har markedsført sig selv med. Problemet med denne skematiske visionsoversigt konstrueret af en række Rumsfeldmedarejdere er, at der ikke skelnes mellem de to store ændringsprocesser: afslutningen af den kolde krig og 9.11-angrebene. Dette er selv sagt bevidst og det viser, at nok er 9.11 en skelsættende begivenhed, som sætter sin helt afgørende prægning på USA s forsvar. Men det er de basale ændringer i det internationale system fra 1989 ændringerne fra bipolaritet til unipolaritet, som har påvirket USA s væbnede styrker, deres rolle og funktioner på den mest fundamentale måde. Et er at være en af to supermagter, et andet at være den eneste tilbageværende supermagt med ansvar for hele det internationale system. 15

17 3. QDR og de nødvendige prioriteringer Det amerikanske militær og dets hoved, Department of Defense, Pentagon er konfronteret med en række tilsyneladende dilemmaer, dvs. situationer, hvor der nødvendigvis skal vælges mellem to alternative muligheder, et valg, der synes næsten umuligt. Dilemmaerne er kun tilsyneladende: der skal vælges, men det drejer sig mere om klare prioriteringer. For i praksis er det ikke nødvendigt at vælge et ene alternativ frem for det andet. Der er i virkeligheden ikke tale om alternativer; begge muligheder kan tilvælges. Den ene behøver ikke at blive fravalgt blot nedprioriteret. Når dilemmabegrebet inddrages er det for at understrege, at det amerikanske forsvar ikke kan alt: der er begrænsninger i ressourcemæssig, politisk og societal henseende. USA har ikke - trods sin supermagtsstatus ubegrænsede midler. Alene det faktum at en række forskere, kommentatorer og politikere i deres vurdering af USA s nuværende og fremtidige internationale placering har dømt USA ude antyder, at USA s position kunne være truet. De alternative påstande er, at USA er overbebyrdet, USA er i nedgang, USA er imperiet, som har toppet. USA har haft sin opgang, nu venter kun nedgang og nederlag. Tonen blev stået an i Paul Kennedy store værk fra 1989 The Rise and Fall of Empires. Andre forskere som Immanuel Wallerstein har placeret USA som den stadigt svækkede stormagt, på vej ned. Det har han spektakulært udtrykt i overskriften: The Eagle has Crash-landed (Wallerstein 2003). Kritiske forskere som Chomsky mener at USA bryder sammen pga. moralsk svækkelse. Listen af værker om nedgangsforudsigelser er omfattende (Chomsky 2003). Givet er det, at USA på trods af en stadig forbedret økonomi har et budgetunderskud på størrelse med militærudgifterne og tilsvarende har USA underskud på handelsbalancen af groft sagt samme størrelse. For alle tre summers vedkommende omkring ½ billion $ eller 500 milliarder. Givet er det, at uanset at man bruger en stadig mindre andel af BNP til forsvar, så er de samlede udgifter til forsvaret stigende og har været det siden For budgetåret 2007 er der tale om en stigning på 7 %. Vil dette kunne fortsætte? Hertil kommer, at denne stigning ikke omfatter de ekstra udgifter som krigene koster. Her er tale om ekstraordinære udgifter i 100-milliarder $ klassen ud over de 430 milliarder $, som er de ordinære militærudgifter. Krigen betyder endvidere meget hurtig nedslidning af materiel og tab af materiel, som bevirker yderligere udgifter. De ekstra udgifter til homeland security og homeland defense er heller ikke medregnet i det ordinære budget. Et stadigt større problem er det øgede folkelige pres på administrationen om det betimelige i at føre krige, et pres der imidlertid ikke i større grad finder genklang i kongressens i form af en negativ holdning til de øgede militærudgifter. Nærmere tværtimod: der er groft taget fuld tilslutning. Latent og i stigende grad åbent lurer utilfredsheden. Ikke mindst i lyset af det stigende antal dræbte soldater, som nu er oppe på Et oplagt problem er de kritiske røster, som ikke betvivler rigtigheden i øgede udgifter til de amerikanske væbnede styrker, men som påpeger, at pengene er forkert fordelt. De kæmpende soldater i Irak og Afghanistan mangler det mest elementære udstyr. Dels til aktivt forsvar hvor det drejer sig om forældede og ikke opdaterede skydevåben og ikke mindst klar mangel på ammunition. Dels til passivt forsvar nemlig manglende skudsikre 16

18 veste eller fragmenteringsveste. Dertil kommer mangel på sikrede og pansrede lette køretøjer. Det er her, den mest effektive kritik sætter ind. Der er markante begrænsninger i relation til det amerikanske militær. Men også begrænsningerne er begrænsede, så længe USA kan opretholde sin position som eneste supermagt. For USA kan ikke acceptere, at dets nuværende og fremtidige sikkerhed er truet. Derfor er man parat til udfylde den rolle, som kun er tildelt netop USA i det internationale system: at skulle kunne klare alle former for krige over hele verden. Supermagten USA kan ikke som større eller mindre magter begrænse sig til og prioritere nærområder, regioner eller udvalgte internationale operationsområder. USA er bundet af, at hele spektret, på det globale, det regionale og det lokale niveau skal kunne overvåges og i sidste instans kunne beherskes med våbensystemer og andre militære systemer, som overgår alle andre staters. Det fremgår også med al tydelighed i de operative og visionære strategier, som QDR indgår som en del af. Dels har QDR 2006 som omtalt fremhævet to centrale overordnede strategier, overtalelsesstrategien (dissuation-strategy) og valgudformningsstrategien (the shaping-strategy) som drejer sig om shaping the choices of major and emerging powers. Dels fremgår det af QDR, at det oprindelige strategiske mantra udforme kvantitativt som strategien, hvor firetallet repræsenterende de 4 hovedregioner, som USA sikkerhedspolitisk skal prioritere, nemlig Europa, Mellemøsten, Nordøst Asien og Sydvest Asien, - nu kan siges at blive erstattet af et uendelighedstegn, som kunne vise, at USA nu skal være parat til at prioritere hele verden højt inklusive rummet og det ydre rum. QDR henviser klart til nye vigtige områder, ikke mindst Afrika og vigtigheden af kontrol med både space og cyberspace. Under alle omstændigheder: USA er presset på det forsvarspolitiske område: men der er også pres i retning af, at man skal bibeholde sin unikke position, som er ensbetydende med en form for absolut sikkerhed. Den kan ikke, har man erkendt, bibeholdes alene ved egen hjælp. Der må samarbejdes med allierede og venner. Det hører også til budskaberne i QDR Men hvordan ser de tilsyneladende dilemmaer ud, valget mellem prioriteter, der trække i den ene eller anden retning? Der er analytisk identificeret fire sæt af dilemmalignende modsætningspar i relation til, hvor der primært skal satses og prioriteres: skal forsvaret primært fokusere på 1. peercompetitors eller terror, 2. den traditionelle RMA eller den terrorrelaterede, 3. Kampstyrker eller sikkerheds-, stabilitets-, transitions- og genopbygningsstyrker, 4. kernevåben eller konventionelle våben. Peer-competitors vs. terror Blandt de tilsyneladende dilemmaer er den mest markante og afgørende prioritering den, som på den ene side er et forsvar fokuseret på nye kommende mere konventionelle fjender. Det kunne være stormagter som kunne forsøge at placere sig som alternative supermagter og dermed udfordre USA som garanten for den nuværende verdensorden, unipola- 17

19 riteten. Eller på den anden side et forsvar med fokus på de asymmetriske, ikke-konventionelle fjender som terrorbevægelser, slyngelstater eller failed states. Dette dilemma åbenbarede sig i al sin styrke efter den kolde krigs bipolaritet. Under den kolde krig havde kravene til USA været enorme: Frem til 1972 havde devisen været, at USA skulle kunne kæmpe 2½ krig: en mod USSR, en mod Kina og en tredje mindre regional krig (a la Vietnam). Det blev ændret med tilnærmelsen til Kina. Fra 1972 skulle kravet være 1½ krig at udkæmpe og forhåbentlig vinde - samtidigt. Men hvad ville det sige at vinde? Det var det overordnede spørgsmål: kunne man vinde en kernevåbenkrig? Den generelle opfattelse var, at det ville være dybt problematisk: konsekvensen ville efter al sandsynlighed være Ragnarok. Men alligevel planlagde man militært som om det var muligt at kæmpe og vinde en kernevåbenkrig. Krigen ville i første fase være en konventionel krig, hvor fronten ville gå lige gennem Europa langs jerntæppet. Og USA ville overføre store dele af sine væbnede styrker til Europa the big lift for at supplere de mange troppestyrker, der allerede var udstationeret der. Hurtigt ville krigen eskalere til taktiske kernevåben og videre til strategiske og dermed til den altødelæggende krig. Måske var det denne forestilling, dette scenario, som i sidste instans forhindrede krigen i at bryde ud. Alligevel var hovedparten af det amerikanske som det sovjetiske - forsvar dimensioneret for at kunne udkæmpe denne krig: kampvogne, artilleri, jager- og bombefly var hovedstyrker sammen med taktiske og strategiske kernevåben. Efter at den kolde krig var afblæst og Sovjetunionen var blevet decimeret til det nye genfødte Rusland, som accepterede de nye normer i international politik: menneskerettigheder, personlig frihed, demokrati og markedsøkonomi, var der nu etableret partnerskabsrelationer mellem USA og Rusland. En ny international æra var skabt, en ny verdensorden født. Tilbage stod USA og Rusland med USSRs efterfølgestater og deres allierede med ekstremt store våbenlagre. Det var våbensystemer, ammunition som med eet havde mistet deres værdi som politiske redskaber for staterne. Erkendelsen af denne nye situation med kun en supermagt, en situation, som i realiteten havde afskaffet verdenskrige og storkrige og beslutningen om, hvordan man skulle tilpasse sig denne ændring, indfandt sig kun langsomt. Dels skulle man politisk vurdere den nye verdensorden, dels var der i de militære, i politiske og i bureaukratiske kredse stor uvilje mod at sige farvel til et system som havde virket som det skulle og som forekom både nyttigt og effektivt: krigen var blevet forhindret og systemet havde ved krigsøvelser og manøvrer vist sin styrke og sin betydning. Noget skulle bevares, men meget skulle nødvendigvis ændres. Hvis storkrige var blevet lidet sandsynlige, hvilken rolle skulle de enorme militære styrker, baseret på masse spille? Men bestræbelserne lykkedes i nogen grad. Med det omtalte Bottom Up-Review blev kursen sat: den var helt anderledes. Nye, hidtil usete koncepter om krig, om strategi, taktik, organisering, materiel, personel materialiserede sig. Alt skulle tænkes forfra på ny. Det var selvsagt ikke muligt for en så stor organisation som det amerikanske forsvar at transformere sig i hastigt tempo. Der skete visse ændringer i personel og materieldelen. Ikke 18

20 mindst forsvandt fx hele det meget omfattende arsenal af taktiske kernevåben. Også strategiske kernevåben blev reduceret og omdirigeret. Dele af de omfattende materielreserver forsvandt. Men mange holdt også fast i de gamle koncepter og den materielle arv. Det er også situationen i dag. Her er det begivenhederne i 2001, som i første omgang virkelig skiller vandene. Der foregår en vedvarende politisk, bureaukratisk krig mellem på den ene side et sæt af aktører, som er tilbøjelige til at se frem over tid for at kunne imødegå den største fare: en ny bipolaritet, dvs. at en stormagt i lyset af et svækket USA og i forbindelse med egen opstigning med vægt på at etablere sig som overlegen militærmagt, udfordrer USA som den ledende globale magt. Det skal under alle omstændigheder forhindres, at noget sådant vil kunne ske. Derfor skal, hævdes det fra denne side, USA s fremtidige fortsatte militærteknologiske overlegenhed prioriteres højest. På den anden side er der et sæt af aktører, der ser denne mulighed som fjern og ikke særlig sandsynlig og som fokuserer på det, som for tiden truer USA og som også i fremtiden gør det: nemlig primært ikke-statslige aktører, som anvender asymmetriske midler, herunder hele spektret af terrormetoder. Det logiske, teoretiske rationale må formodes at være selv om der ikke direkte henvises til det - at USA ikke mindst fordi det fremstår som den eneste supermagt, hvis magt ikke er effektivt afbalanceret af andre stater, må imødese en ny form for afbalancering. Denne afbalancering kommer fra nye former for internationalt opererende enheder uden fast territorium, enheder som anvender asymmetriske voldsmidler baseret på at ramme særligt sårbare områder for USA. Baggrunden er, at den centrale balance ikke mere eksisterer og at bl.a. terror fra grupperinger som er mod den nye verdensorden kan forsøge at genskabe en form af asymmetrisk virkende balance, hvor USA s store sårbarhed som et frit og åbent samfund udnyttes. Dette sæt af aktører hævder, at her ligger den store fare for USA, en fare, som kun kan undgås, hvis der tages de mest effektive forholdsregler i brug. Krigen mod terror er ikke blot noget, der skal overstås. Den er i virkeligheden den lange krig. Men er dilemmaet ikke hermed løst? At refererende til den lange krig der er valgt, der er prioriteret: krigen mod terror, som i virkeligheden inkorporerer efterfølgekrigene i Afghanistan og Irak ikke mindst Irak, som den amerikanske administration igen og igen har karakteriseret som den centrale front i krigen mod terror har klart prioritet over alt andet? Det er jo på terrorområdet at den amerikanske befolkning og den øvrige del af verden er truet nu og i fremtiden. Jo, der er valgt. I alle tilfælde på det konceptuelle, strategirelaterede område. Der skal prioriteres på GWOT, The Global War on Terror. Problemet er imidlertid, at det ikke sker i praksis. En konsekvens af prioritering af GWOT ville være en stærk reduktion af jagerfly, opgivelse af nye generationer af avancerede fly, som primært kan bruges til dogfighting, indbyrdes flykampe, reduktion af den store tunge arv fra den kolde krig, der bl.a. omfatter kampvogne, langtrækkende artilleri, opgivelse af at fastholde en meget stor tung flåde- 19

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Vibeke Schou Tjalve Anders Henriksen Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Regeringen, Folketinget og sikkerhedspolitikken Februar 2008 Dansk Institut for Militære Studier Februar 2008 Abstract Danish

Læs mere

Det transatlantiske forhold

Det transatlantiske forhold Forsvarsakademiet VUT II 2002/2003 Specialegruppe 10 KN G. Kingo KN C. M. Møller KL J. Holm Det transatlantiske forhold We have our best chance since the rise of the nation-state in the 17th century to

Læs mere

Nye prioriteter i amerikansk udenrigspolitik:

Nye prioriteter i amerikansk udenrigspolitik: C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nye prioriteter i amerikansk udenrigspolitik: Stillehavet og diskussionen om USA s strategiske mål Mads Fuglede

Læs mere

DIIS REPORT 2011:14 DIIS REPORT DIIS REPORT

DIIS REPORT 2011:14 DIIS REPORT DIIS REPORT DIIS 2011:14 DIIS REPORT DIIS REPORT HVAD FIK DANMARK UD AF DET? IRAK, AFGHANISTAN OG FORHOLDET TIL WASHINGTON Anders Henriksen og Jens Ringsmose DIIS REPORT 2011:14 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL

Læs mere

NATOnytnyt NATO. Kampen mod nye sikkerhedstrusler. Interview med Ted Whiteside. Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys DECEMBER - FEBRUAR

NATOnytnyt NATO. Kampen mod nye sikkerhedstrusler. Interview med Ted Whiteside. Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys DECEMBER - FEBRUAR VINTER 2001/2002 NATO NATOnytnyt Kampen mod nye sikkerhedstrusler DECEMBER - FEBRUAR Interview med Ted Whiteside side 22-23 Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys side 31-33 NATO nyt indhold Udgives under

Læs mere

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Henrik Jedig Jørgensen Henrik Ø. Breitenbauch Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Oktober 2008 Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008 Abstract Denne

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER

DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER DIIS 2013:03 DIIS REPORT DIIS REPORT DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER Anders Henriksen og Jens Ringsmose DIIS REPORT 2013:03 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Læs mere

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge Den Nødvendige Revolution Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden Peter senge bryan smith nina kruschwitz joe laur sara schley Den nødvendige revolution

Læs mere

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse kolofon Forfatter: Sine Nørholm Just, CBS og Mikkel Bülow Skovborg, DEA Udgiver: DEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi Tryk:

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

Hvad gør vi ved terrorisme?

Hvad gør vi ved terrorisme? Hvad gør vi ved terrorisme? Effektiv indsats mod terrorisme En kritisk analyse af EU's indsats Quaker Coucil for European Affairs 2007 Fredsforlaget Der fører ingen vej til fred på sikkerhedens rute, for

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst LARS P. POULSEN-HANSEN I forbindelse med udvidelsen af EU pr. 1.

Læs mere

På vej mod en kvalitetsreform men hvad med en ny styrings- og ledelsestænkning?

På vej mod en kvalitetsreform men hvad med en ny styrings- og ledelsestænkning? På vej mod en kvalitetsreform men hvad med en ny styrings- og ledelsestænkning? Af Henrik Hjortdal og Claus Nielsen I denne artikel søger vi at begrunde behovet for en ny ledelses- og styringstænkning

Læs mere

Fedtafgiften. - en policy analyse af loven der kun overlevede 14 måneder. December 2013 Roskilde Universitet Politik og Administration

Fedtafgiften. - en policy analyse af loven der kun overlevede 14 måneder. December 2013 Roskilde Universitet Politik og Administration Fedtafgiften - en policy analyse af loven der kun overlevede 14 måneder December 2013 Roskilde Universitet Politik og Administration Albert Teilmann og Thomas Eriksen Vejleder: Kirsten Bregn Studiebeskrivelse

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Den politiske kriger. Arbejdshæfte til Militær etik og ledelse i praksis

Den politiske kriger. Arbejdshæfte til Militær etik og ledelse i praksis Den politiske kriger Arbejdshæfte til Militær etik og ledelse i praksis Den politiske kriger FORSVARSAKADEMIET 2010 Katrine Nørgaard Den politiske kriger Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Udviklingen i styringen af den offentlige sektor

Udviklingen i styringen af den offentlige sektor Udviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen Carsten Greve, Copenhagen Business School & Niels Ejersbo, Syddansk Universitet Forord I vinter fik vi en

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese

Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese Republikansk liberalisme bygger på en påstand om, at liberale demokratier ikke går i krig med hinanden. Det er uhyre svært at finde historiske eksempler herpå. Siden

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber.

PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. Udarbejdet på vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Tid nok til varige forandringer?

Tid nok til varige forandringer? Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Anne Stampe,

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere