Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere"

Transkript

1 Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere

2 Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere, pædagoger og ledere i grundskolen, der gerne vil styrke skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre. Værktøjskasserne kan dog anvendes af alle skoler, uanset hvor mange tosprogede elever skolen har. Værktøjskasserne indeholder konkrete metoder til at planlægge og gennemføre forældremøder, skole-hjem samtaler, hjemmebesøg, teammøder, forældreinddragelse og sætte overordnet fokus på skole-hjem samarbejdet på skolen. Serien af værktøjskasser består af: Værktøjskassen Skoleledelsen Værktøjskassen Teammødet Værktøjskassen Forældremødet Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Værktøjskassen Forældredidaktik Værktøjskassen Skoleledelsen har fokus på skolens overordnede rammer for skole-hjem samarbejde og forudsætter, at skolen har de øvrige værktøjskasser. Værktøjskasserne er udviklet af Mette Wybrandt, cand. scient. pol. fra Amondo, og Line Holst Jensen, cand. scient. fra AZENA i samarbejde med 10 skoler i 7 forskellige kommuner. Projektet har fået økonomisk støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Værktøjskasse Skole-hjem Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Marts 2010 Udgiver Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K, telefon Forfattere Line Holst Jensen, Azena, Vestergade 12, 1456 København K, telefon , og Mette Wybrandt, Amondo, Frem 43, 2800 Kgs. Lyngby, telefon , Redaktion Helene Hoff Layout Ide Astronauterne Tryk Dafolo A/S Foto Thomas Knoop og Chrilles Wybrandt ISBN Elektronisk ISBN Oplag 1000 stk. Publikationen kan bestilles hos Dafolo A/S, Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn, telefon , bestillingsnummer im-92522

3 - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjemsamtalen eller hjemmebesøget er? Har du og forældrene en fælles forståelse af elevens udfordringer? Hvilke årsager er der til elevens udfordringer? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål? Hvilke konkrete skriftlige aftaler vil du lave med forældrene? Hvordan forældrene opfatter mig som lærer for deres barn: Forældrenes ønsker og forventninger til vores samarbejde: Det jeg i samtalen kan gøre for at anerkende og imødekomme forældrenes ønsker: Det jeg vil fortælle forældrene om: Hvorfor vi holder samtalen: Hvad samtalen skal handle om: Hvad samtalen skal munde ud i: Spørgsmål jeg vil stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål: Et eksempel på noget jeg opfatter som elevens udfordring og årsagerne til den (skriv udfordringen i cirklen): - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog? Opgaver og aktiviteter jeg vil foreslå forældrene, hvor de kan hjælpe deres barn med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog, og hvor forældrenes erfaringer og viden aktiveres: Forslag til aftale om udviklingsmål og aktiviteter, jeg vil lave med forældrene: Udviklingsmål og aktivitet Opfølgning på udviklingsmål Ansvar Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Denne værktøjskasse kan du bruge til at planlægge dine skole-hjem samtaler og hjemmebesøg med særligt fokus på nydanske forældre. Du kan anvende værktøjskassen uanset hvor mange nydanske elever, der er i dine klasser. Værktøjskassen er selvforklarende og kræver kun, at du afsætter ca. 1/2 time til at forberede hver skole-hjem samtale eller hjemmebesøg. Du kan bruge værktøjet alene eller sammen med de kollegaer, som du skal planlægge og afholde skole-hjem samtalen eller hjemmebesøget med. Husk at planlægge skole-hjem samtaler og hjemmebesøg i forhold til de forskellige religioners helligdage. Sådan bruger du værktøjskassen A. Start med at se på Ruten, fokuser på posternes overskrifter, og få et hurtigt overblik over det, du skal igennem Ruten beskriver de poster, du skal igennem, når du planlægger skole-hjem samtalen med eller hjemmebesøget hos nydanske forældre. I Guiden (se nedenfor) er der til hver post idéer og forslag til, hvad du skal gøre.svar først på spørgsmålene under hver post, når du har læst om posten i Guiden. Det er vigtigt, at du følger Ruten og svarer på spørgsmålene i den angivne rækkefølge. Spring ikke noget over. Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? B. Slå op på Post 1 i Guide til Ruten og læs, hvad du skal gøre I Guide til Ruten finder du idéer og forslag til det, du skal overveje, når du planlægger en skole-hjem samtale eller et hjemmebesøg. Guiden fører dig sikkert igennem den proces, der er beskrevet i Ruten. Der er ét afsnit i Guiden til hver post på Ruten. Læs først afsnittet i Guiden og svar bagefter på spørgsmålene på Ruten. Skriv dine svar på Arbejdsarket (se nedenfor). Guide til Ruten Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. C. Udfyld ét Arbejdsark for hver af familie, som du skal holde skole-hjem samtale med eller besøge hjemme Arbejdsarket er et forberedelsesark, som du bruger til at forberede samtalen. Det er her, du skriver dine overvejelser og beslutninger om din skole-hjem samtale eller hjemmebesøg ned. Under samtalen kan du evt. tegne en cirkel med elevens udfordring på et blankt stykke papir og sammen med forældrene finde mulige årsager til udfordringen (se cirkelfiguren på arbejdsarket). I skal ikke se på arbejdsarket sammen. Kopier arbejdsarket inden du går i gang - du får brug for ét arbejdsark pr. familie. Arbejdsarket til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Læs i Guiden, før du udfylder Arbejdsarket. Husk at kopiere Arbejdsarket! Spørgsmål jeg vil stille forældrene om deres barn: Tre anerkendende sætninger om eleven, som jeg vil sige til forældrene: Ruten og Guiden til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget må ikke kopieres. Kopier gerne Arbejdsarket.

4 Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjemsamtalen eller hjemmebesøget er? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog? Har du og forældrene en fælles forståelse af elevens udfordringer? Hvilke årsager er der til elevens udfordringer? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål? Hvilke konkrete skriftlige aftaler vil du lave med forældrene?

5 Arbejdsarket til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Læs i Guiden, før du udfylder Arbejdsarket. Husk at kopiere Arbejdsarket! Hvordan forældrene opfatter mig som lærer for deres barn: Forældrenes ønsker og forventninger til vores samarbejde: Det jeg i samtalen kan gøre for at anerkende og imødekomme forældrenes ønsker: Det jeg vil fortælle forældrene om: Hvorfor vi holder samtalen: Hvad samtalen skal handle om: Hvad samtalen skal munde ud i: Spørgsmål jeg vil stille forældrene om deres barn: Tre anerkendende sætninger om eleven, som jeg vil sige til forældrene: Opgaver og aktiviteter jeg vil foreslå forældrene, hvor de kan hjælpe deres barn med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog, og hvor forældrenes erfaringer og viden aktiveres: Spørgsmål jeg vil stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål: Et eksempel på noget jeg opfatter som elevens udfordring og årsagerne til den (skriv udfordringen i cirklen): Forslag til aftale om udviklingsmål og aktiviteter, jeg vil lave med forældrene: Udviklingsmål og aktivitet Ansvar Opfølgning på udviklingsmål

6 Guide til Ruten Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjemsamtalen eller hjemmebesøget er? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? Har du og forældrene en fælles forståelse af elevens udfordringer? Hvilke årsager er der til elevens udfordringer? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål? Hvilke konkrete skriftlige aftaler vil du lave med forældrene? - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog?

7 Indhold POST 1 Forventninger til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget 3 POST 2 Gør forældrene til medspillere 6 POST 3 Aktiver forældrenes kompetencer i barnets læringsproces 8 POST 4 Lav konkrete aftaler med forældrene 10 Kildefortegnelse 14 2

8 Forventninger til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Hvad forventer forældrene af samtalen? Når du skal planlægge en samtale med en nydansk familie, så overvej hvilke forventninger og behov forældrene har, og hvordan du kan imødekomme dem. Forestil dig selv i rollen som mor eller far til den konkrete elev i klassen, og se på dig selv som lærer med forældrenes øjne. Tænk over følgende spørgsmål Hvordan mon forældrene opfatter dig som lærer for deres barn? Hvilke ønsker og forventninger, tror du, de har til jeres dialog og samarbejde? Vend nu tilbage til lærerrollen, og tænk over følgende: Hvad kan du i samtalen gøre for at anerkende og imødekomme forældrenes ønsker? Hvad gør dine kollegaer, som du kan lære af? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 1. - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem 3

9 Er der behov for hjemmebesøg? Når du vælger at besøge den nydanske familie hjemme hos dem selv, er familien på hjemmebane. Når samtalen afholdes på skolen, er det på familiens udebane. Det at være på hjemmebane giver familien tryghed. Her vil det være naturligt, at du spørger ind til familien og elevens baggrund. Her vil det være lettere at opbygge kontakten med forældrene og tillidsforholdet mellem skole og hjem. Erfaringer viser, at de timer, skolen lægger i hjemmebesøg ved elevens skolestart, er en god investering - også set i forhold til din arbejdstid. Et stærkt tillidsforhold mellem skole og hjem kan holde resten af elevens skolegang og spare dig og dine kollegaer for mange timers arbejde i samarbejdet med familien fremover. Det kan fx være en god ide at lægge et hjemmebesøg, hvis forældrene ikke dukkede op til skole-hjem samtalen, eller hvis samtalen gik dårligt. Tænk nu på den konkrete familie, du skal planlægge en samtale med. Vil det være en god idé at holde skole-hjem samtalen som et hjemmebesøg? Hjemmebesøget - et vigtigt redskab i samarbejdet med den nydanske familie Mange skoler betragter hjemmebesøg hos nydanske familier som et vigtigt redskab til at opbygge en tæt forældrekontakt og et tillidsforhold mellem skole og hjem. Hjemmebesøget bør ligge inden barnet starter i skolen. Skolen bør afsætte 1/2 til 3/4 time til et besøg. (Kilde: Se eventuelt i skolens principper for skole-hjem samarbejde: Står der noget om hjemmebesøg og samarbejdet med nydanske familier? - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem 4

10 Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem samtalen eller hjemmebesøget er? - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem Undersøgelser viser, at mange forældre oplever, at det er uklart, hvad formålet med skole-hjem samarbejdet er, hvilket skaber usikkerhed og utryghed. Derfor er det vigtigt, at du i starten af samtalen med familien gør det klart, hvad formålet med samtalen er, dvs. hvorfor I holder samtalen, hvad I skal tale om, og hvad samtalen skal munde ud i. Tænk over, hvad du vil fortælle den konkrete familie om: Hvorfor I holder samtalen Hvad samtalen skal handle om Hvad samtalen skal munde ud i Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 1. 5

11 Gør forældrene til medspillere Spørg forældrene om deres barn Mange forældre oplever ofte, at deres meninger ikke bliver anset for vigtige. Derfor er det vigtigt, at du sikrer en ligeværdig dialog i skole-hjem samtalen (jf. fx dettevirker.dk) Stil forældrene spørgsmål om eleven, så du får viden om eleven, skaber tillid og viser interesse for deres barn og dets behov. På den måde sikrer du også, at samtalen ikke kun bliver envejskommunikation. Forbered nu de spørgsmål, du vil stille forældrene til samtalen fx: Hvad holder jeres barn mest af at beskæftige sig med? Hvilke forventninger har I til jeres barns skolegang? Har I nogle særlige behov, som vi i skolen skal være opmærksomme på? (fx i forhold til idræt, mad, helligdage, etc.) Vis interesse for forældrenes erfaringer I dialogen med nydanske forældre er det særligt vigtigt at betragte forældrene som en resource både som forældre og i forhold til forskellige aktiviteter i hverdagen på skolen. Alle forældre har kompetencer og livserfaringer, som skolen kan bruge. Når lærerne viser interesse for forældrenes erfaringer, fx beder dem fortælle om deres hjemland, arbejde, osv., er skolen med til at myndiggøre forældrene. (Kilde: Nordahl 2008) Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 2. 6

12 Læg vægt på det, der virker i din samtale med forældrene Læs om Den værdsættende samtale i boksen nedenfor. Overvej nu, hvordan du vil beskrive eleven over for forældrene. Det kan både handle om barnets faglige, sociale og personlige udvikling. Formulér tre anerkendende sætninger om eleven, som du vil sige til forældrene. Hent inspiration i boksen nedenfor. Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 2. Den værdsættende samtale - er en særlig form for udforskende samtale, hvor der lægges vægt på at tale om det, der virker frem, for det, der ikke virker. Eksempel: Spørger du forældrene om, hvorfor deres barn aldrig laver sine lektier, får du nok forklaringer og undskyldninger som resultat. Men spørger du om, hvad der er sjovt og rart ved lektiesituationen, eller hvordan de som forældre kan medvirke til at gøre det sjovt og rart, får du formentlig et mere fremadrettet svar, som involverer dem aktivt. I den værdsættende samtale vælger vi at: Tale om det, der virker godt Fortælle hvad eleven gør, ikke hvordan han/hun er Tale om den fremtid, vi ønsker Tale i ressourcesprog: Vi kan Anerkende forskelle i holdninger og synsvinkler Se forandring som noget, der sker i selve samtalen (Kilde: Navigent 2008) 7

13 Aktiver forældrenes kompetencer i barnets læringsproces Forældrene er vigtige for barnets læring Forskning og undersøgelser viser, at forældre spiller en meget vigtig rolle i deres barns læringsproces. Se boksen til højre. Det er særligt vigtigt for tosprogede børn, at forældrene aktivt medvirker til at danne bro mellem skolesprog og familiens hverdagssprog, og at forældrenes erfaringer bringes i spil. Giv forældrene opgaver, hvor de hjælper barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog Overvej nu, hvilke opgaver eller aktiviteter du kan foreslå forældrene i skole-hjem samtalen, så forældrene kan hjælpe deres barn med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog, og forældrenes erfaringer og viden aktiveres. Se eksemplerne på næste side. Skole-hj til at komme igennem po Forældrene er vigtige for deres barns læring For børn i syvårsalderen er det, forældrene gør derhjemme, seks gange så vigtigt som det, der sker i skolen (Desforges 2003 i Nordahl 2008). - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at d 8

14 I skole-hjem samtalen kan du fx: Skole-hj Forklare forældrene, hvordan de kan hjælpe deres barn med lektielæsning (se eksempel i boksen til højre) Give forældrene opgaver, de skal løse sammen med barnet, fx at de skal tale med deres barn om en tekst, udregne beløb ved indkøb eller lignende Foreslå forældrene spil, de kan spille med deres barn (fx huskespil, billedlotteri, etc.) Gøre brug af forældrenes viden og erfaringer (fx skrive om forældrenes skole, traditioner, hjemland, e.l.) Foreslå forældrene, at de leger en leg eller laver en aktivitet fra egen barndom sammen med børnene Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 3. til at komme igennem po Forældrene som stilladsbyggere et eksempel: Læreren gav en elev en tekst fra læsebogen, som hun skulle læse hjemme. Næste dag læste eleven med få undtagelser teksten fejlfrit op. Men da hun blev spurgt, hvad teksten handlede om, blev hun helt tavs. Læreren forklarede hende, at hun skulle tale om teksten med sin mor. Eleven svarede, at hendes mor ikke forstod dansk. Læreren forklarede, at det var vigtigt, at hun talte med sin mor om teksten på modersmålet, så hendes mor kunne hjælpe hende med at forstå, hvad der stod. Dagen efter kunne eleven fortælle om handlingen i teksten. ( Good intercultural dialogue in schools, Ulla Kofoed, 2007) - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at d 9

15 Lav konkrete aftaler med forældrene De fleste skole-hjem samtaler skal munde ud i nogle konkrete udviklingsmål for eleven og aftaler mellem lærer, forældre og evt. eleven. Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Hvilke konkrete skriftlige Når du laver aftaler med nydanske forældre, er det derfor vigtigt, at I har en fælles forståelse af: Elevens udfordring og de faktorer, der har indflydelse på udfordringen (årsagerne) Et klart og tydeligt udviklingsmål Hvem der skal gøre hvad for at nå udviklingsmålet Det er vigtigt, at du ikke er for ambitiøs. Tag hellere små skridt, så både du, forældrene og eleven oplever succes. På næste side er der en figur, der kan være en stor hjælp, når forældrene og du sammen skal afklare elevens udfordringer og udviklingsmål. 10

16 Find sammen frem til udfordring og årssager For at du og forældrene kan få en fælles forståelse af elevens udfordringer og ikke mindst årsagerne til den, kan I bruge modellen til højre. 1. Vælg sammen med forældrene en udfordring, og skriv udfordringen i midten. Skriv så vidt muligt udfordringen som noget positivt og fremadrettet. 2. Find nu sammen med forældrene de forskellige faktorer, som kan være årsag til udfordringen. 3. Drøft herefter, hvad I hver især kan gøre inden for de forskellige faktorer. Læreren giver utydelige beskeder, når eleven arbejder selvstændigt Fatima er bange for ikke at slå til/ikke at klare opgaverne Opgaverne er for svære for Fatima Udfordring: Fatima får ikke løst sine opgaver Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Fatima bliver forstyrret af dem, hun sidder sammen med Fatima og forældrene forstår ikke rigtig ugeplanen Hvilke konkrete skriftlige Du kan afprøve metoden med den tomme figur på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 4. Vælg en af elevens udfordringer. 11

17 Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Lav konkrete aftaler Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Hvilke konkrete skriftlige Overvej hvilke spørgsmål, du vil stille forældrene til afklaring af udfordring, årsager og udviklingsmål. Det kan fx være: Hvad virker derhjemme, hvad virker i skolen? Hvor går det galt derhjemme, hvor går det galt i skolen? Hvordan kan vi sammen forbedre elevens læringsresultat inden for det pågældende område? Hvad kan I gøre derhjemme? Hvad kan vi gøre i skolen? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 4. Der findes mange forskellige skabeloner og elevplaner til at lave udviklingsaftaler mellem forældre og lærere (se eksemplet på næste side). Det vigtigste er, at: I er enige om udviklingsmålet Målet er konkret og til at forstå for alle parter I beskriver hvilke aktiviteter og handlinger, der skal til for at nå målet Både lærer, forældre og elev har et ansvar i forhold til at nå målet Det er klart, hvornår og hvordan I følger op på udviklingsaftalen 12

18 Eksempel på aftaleskema: Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Hvilke konkrete skriftlige Udviklingsmål og aktivitet Højere læsehastighed gennem højtlæsning i 10 minutter to dage om ugen. Fx hvilke konkrete bøger, der skal læses. Øge motivation og engagement for skolearbejdet ved, at læreren giver konkrete tilbagemeldinger på elevens arbejde. Fx skriver i logbogen sammen med eleven, hvordan det går. Ansvar Forældre og elev Lærer Opfølgning på udviklingsmål Efter 1 måned taler læreren med forældre og elev om, hvordan det går med udviklingsmålene. Lærer Som forberedelse til samtalen kan du selv prøve at vælge et af elevens udviklingsmål og udfylde aftaleskemaet. Brug det tomme skema på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 4. 13

19 Kildefortegnelse Dettevirker.dk, Undervisningsministeriet/Skolestyrelsen/Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Når lærere samarbejder med forældre University College Lillebælt, 2009 Om rummelighed i folkeskolen (www.klf-net.dk) På bølgelængde Dansk Flygtningehjælp, 2008 Værdsættende forældredialog Navigent, 2008 Hjem og Skole Nordahl, 2008 For man kender ikke reglerne, Mathilde Jerrild Carlsen, Skole & samfund, 2003 Good intercultural dialogue in schools, Ulla Kofoed,

20 Tips til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Skab et billede af eleven sammen forældrene: Fortæl, hvad eleven gør (ikke hvordan han/hun er), og spørg forældrene om, hvordan de oplever eleven Fokuser på at skabe en god dialog i stedet for at fortælle forældrene en hel masse stil spørgsmål til forældrene Tal konkret i stedet for abstrakt. Brug mange eksempler og gerne fotos, illustrationer, undervisningsmaterialer, osv. til at vise det, du taler om Vær bevidst om dine egne selvfølgeligheder og husk, at begreber som fx trivsel og standpunkt kan opfattes forskelligt Tal inkluderende. Sig aldrig Her i Danmark gør vi Vær tålmodig, giv forældrene tid til at svare og formuler evt. dit spørgsmål på en anden måde Vis, at du hører, anerkender og respekterer forældrenes holdninger og meninger Brug tolk, når der er behov for det Gør det tydeligt for forældrene, at de og deres egne erfaringer er værdifulde for deres barns læring Forklar forældrene, at det er vigtigt, at de hjælper deres barn med at knytte hverdagssprog og skolesprog tættere sammen ved lektielæsning, fx ved at eleven læser en tekst og taler med en forælder om den (skaber mening sammen). Giv konkrete opgaver Vis på hjemmebesøget billeder og filmklip af de faglige aktiviteter fra en lejrskole osv., der gør det klart, at lejrskolen har et fagligt formål og indhold Lav konkrete aftaler med forældrene tag små skridt

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskassen Forældremødet Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere, pædagoger

Læs mere

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre DET GODE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud

SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRE- SAMARBEJDE MØDEGUIDE OG VÆRKTØJER

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.

Læs mere

Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Guide til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Forord Formål Formålet med denne guide er, at give skoleledelser, PPR og skoleforvaltninger

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

[ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan indleder jeg samtalen? ] [ Hvordan styrer jeg samtalen?

[ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan indleder jeg samtalen? ] [ Hvordan styrer jeg samtalen? YES jeg skal afholde MUS en Miniguide om MedarbejderUdviklingsSamtaler [ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan forbereder jeg rengøringsassistenterne? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Værdsættende. forældredialog. En vej til bedre uddannelsesvalg med fokus på elever med en anden etnisk baggrund end dansk

Værdsættende. forældredialog. En vej til bedre uddannelsesvalg med fokus på elever med en anden etnisk baggrund end dansk Værdsættende forældredialog En vej til bedre uddannelsesvalg med fokus på elever med en anden etnisk baggrund end dansk Værdsættende forældredialog En vej til bedre uddannelsesvalg med fokus på elever

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C Intranet i skolen Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C I grundskolen bliver it i større og større omfang brugt i skole-hjem-samarbejdet. Der er i stilhed sket en revolution på dette område.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere