Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere"

Transkript

1 Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere

2 Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere, pædagoger og ledere i grundskolen, der gerne vil styrke skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre. Værktøjskasserne kan dog anvendes af alle skoler, uanset hvor mange tosprogede elever skolen har. Værktøjskasserne indeholder konkrete metoder til at planlægge og gennemføre forældremøder, skole-hjem samtaler, hjemmebesøg, teammøder, forældreinddragelse og sætte overordnet fokus på skole-hjem samarbejdet på skolen. Serien af værktøjskasser består af: Værktøjskassen Skoleledelsen Værktøjskassen Teammødet Værktøjskassen Forældremødet Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Værktøjskassen Forældredidaktik Værktøjskassen Skoleledelsen har fokus på skolens overordnede rammer for skole-hjem samarbejde og forudsætter, at skolen har de øvrige værktøjskasser. Værktøjskasserne er udviklet af Mette Wybrandt, cand. scient. pol. fra Amondo, og Line Holst Jensen, cand. scient. fra AZENA i samarbejde med 10 skoler i 7 forskellige kommuner. Projektet har fået økonomisk støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Værktøjskasse Skole-hjem Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Marts 2010 Udgiver Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K, telefon Forfattere Line Holst Jensen, Azena, Vestergade 12, 1456 København K, telefon , og Mette Wybrandt, Amondo, Frem 43, 2800 Kgs. Lyngby, telefon , Redaktion Helene Hoff Layout Ide Astronauterne Tryk Dafolo A/S Foto Thomas Knoop og Chrilles Wybrandt ISBN Elektronisk ISBN Oplag 1000 stk. Publikationen kan bestilles hos Dafolo A/S, Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn, telefon , bestillingsnummer im-92522

3 - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjemsamtalen eller hjemmebesøget er? Har du og forældrene en fælles forståelse af elevens udfordringer? Hvilke årsager er der til elevens udfordringer? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål? Hvilke konkrete skriftlige aftaler vil du lave med forældrene? Hvordan forældrene opfatter mig som lærer for deres barn: Forældrenes ønsker og forventninger til vores samarbejde: Det jeg i samtalen kan gøre for at anerkende og imødekomme forældrenes ønsker: Det jeg vil fortælle forældrene om: Hvorfor vi holder samtalen: Hvad samtalen skal handle om: Hvad samtalen skal munde ud i: Spørgsmål jeg vil stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål: Et eksempel på noget jeg opfatter som elevens udfordring og årsagerne til den (skriv udfordringen i cirklen): - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog? Opgaver og aktiviteter jeg vil foreslå forældrene, hvor de kan hjælpe deres barn med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog, og hvor forældrenes erfaringer og viden aktiveres: Forslag til aftale om udviklingsmål og aktiviteter, jeg vil lave med forældrene: Udviklingsmål og aktivitet Opfølgning på udviklingsmål Ansvar Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Denne værktøjskasse kan du bruge til at planlægge dine skole-hjem samtaler og hjemmebesøg med særligt fokus på nydanske forældre. Du kan anvende værktøjskassen uanset hvor mange nydanske elever, der er i dine klasser. Værktøjskassen er selvforklarende og kræver kun, at du afsætter ca. 1/2 time til at forberede hver skole-hjem samtale eller hjemmebesøg. Du kan bruge værktøjet alene eller sammen med de kollegaer, som du skal planlægge og afholde skole-hjem samtalen eller hjemmebesøget med. Husk at planlægge skole-hjem samtaler og hjemmebesøg i forhold til de forskellige religioners helligdage. Sådan bruger du værktøjskassen A. Start med at se på Ruten, fokuser på posternes overskrifter, og få et hurtigt overblik over det, du skal igennem Ruten beskriver de poster, du skal igennem, når du planlægger skole-hjem samtalen med eller hjemmebesøget hos nydanske forældre. I Guiden (se nedenfor) er der til hver post idéer og forslag til, hvad du skal gøre.svar først på spørgsmålene under hver post, når du har læst om posten i Guiden. Det er vigtigt, at du følger Ruten og svarer på spørgsmålene i den angivne rækkefølge. Spring ikke noget over. Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? B. Slå op på Post 1 i Guide til Ruten og læs, hvad du skal gøre I Guide til Ruten finder du idéer og forslag til det, du skal overveje, når du planlægger en skole-hjem samtale eller et hjemmebesøg. Guiden fører dig sikkert igennem den proces, der er beskrevet i Ruten. Der er ét afsnit i Guiden til hver post på Ruten. Læs først afsnittet i Guiden og svar bagefter på spørgsmålene på Ruten. Skriv dine svar på Arbejdsarket (se nedenfor). Guide til Ruten Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. C. Udfyld ét Arbejdsark for hver af familie, som du skal holde skole-hjem samtale med eller besøge hjemme Arbejdsarket er et forberedelsesark, som du bruger til at forberede samtalen. Det er her, du skriver dine overvejelser og beslutninger om din skole-hjem samtale eller hjemmebesøg ned. Under samtalen kan du evt. tegne en cirkel med elevens udfordring på et blankt stykke papir og sammen med forældrene finde mulige årsager til udfordringen (se cirkelfiguren på arbejdsarket). I skal ikke se på arbejdsarket sammen. Kopier arbejdsarket inden du går i gang - du får brug for ét arbejdsark pr. familie. Arbejdsarket til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Læs i Guiden, før du udfylder Arbejdsarket. Husk at kopiere Arbejdsarket! Spørgsmål jeg vil stille forældrene om deres barn: Tre anerkendende sætninger om eleven, som jeg vil sige til forældrene: Ruten og Guiden til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget må ikke kopieres. Kopier gerne Arbejdsarket.

4 Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjemsamtalen eller hjemmebesøget er? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog? Har du og forældrene en fælles forståelse af elevens udfordringer? Hvilke årsager er der til elevens udfordringer? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål? Hvilke konkrete skriftlige aftaler vil du lave med forældrene?

5 Arbejdsarket til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Læs i Guiden, før du udfylder Arbejdsarket. Husk at kopiere Arbejdsarket! Hvordan forældrene opfatter mig som lærer for deres barn: Forældrenes ønsker og forventninger til vores samarbejde: Det jeg i samtalen kan gøre for at anerkende og imødekomme forældrenes ønsker: Det jeg vil fortælle forældrene om: Hvorfor vi holder samtalen: Hvad samtalen skal handle om: Hvad samtalen skal munde ud i: Spørgsmål jeg vil stille forældrene om deres barn: Tre anerkendende sætninger om eleven, som jeg vil sige til forældrene: Opgaver og aktiviteter jeg vil foreslå forældrene, hvor de kan hjælpe deres barn med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog, og hvor forældrenes erfaringer og viden aktiveres: Spørgsmål jeg vil stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål: Et eksempel på noget jeg opfatter som elevens udfordring og årsagerne til den (skriv udfordringen i cirklen): Forslag til aftale om udviklingsmål og aktiviteter, jeg vil lave med forældrene: Udviklingsmål og aktivitet Ansvar Opfølgning på udviklingsmål

6 Guide til Ruten Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Ruten til Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Brug Guiden til at komme igennem posterne og skriv dine svar på Arbejdsarket. - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjemsamtalen eller hjemmebesøget er? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? Har du og forældrene en fælles forståelse af elevens udfordringer? Hvilke årsager er der til elevens udfordringer? Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene om elevens udfordringer, årsager og udviklingsmål? Hvilke konkrete skriftlige aftaler vil du lave med forældrene? - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog?

7 Indhold POST 1 Forventninger til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget 3 POST 2 Gør forældrene til medspillere 6 POST 3 Aktiver forældrenes kompetencer i barnets læringsproces 8 POST 4 Lav konkrete aftaler med forældrene 10 Kildefortegnelse 14 2

8 Forventninger til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Hvad forventer forældrene af samtalen? Når du skal planlægge en samtale med en nydansk familie, så overvej hvilke forventninger og behov forældrene har, og hvordan du kan imødekomme dem. Forestil dig selv i rollen som mor eller far til den konkrete elev i klassen, og se på dig selv som lærer med forældrenes øjne. Tænk over følgende spørgsmål Hvordan mon forældrene opfatter dig som lærer for deres barn? Hvilke ønsker og forventninger, tror du, de har til jeres dialog og samarbejde? Vend nu tilbage til lærerrollen, og tænk over følgende: Hvad kan du i samtalen gøre for at anerkende og imødekomme forældrenes ønsker? Hvad gør dine kollegaer, som du kan lære af? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 1. - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem 3

9 Er der behov for hjemmebesøg? Når du vælger at besøge den nydanske familie hjemme hos dem selv, er familien på hjemmebane. Når samtalen afholdes på skolen, er det på familiens udebane. Det at være på hjemmebane giver familien tryghed. Her vil det være naturligt, at du spørger ind til familien og elevens baggrund. Her vil det være lettere at opbygge kontakten med forældrene og tillidsforholdet mellem skole og hjem. Erfaringer viser, at de timer, skolen lægger i hjemmebesøg ved elevens skolestart, er en god investering - også set i forhold til din arbejdstid. Et stærkt tillidsforhold mellem skole og hjem kan holde resten af elevens skolegang og spare dig og dine kollegaer for mange timers arbejde i samarbejdet med familien fremover. Det kan fx være en god ide at lægge et hjemmebesøg, hvis forældrene ikke dukkede op til skole-hjem samtalen, eller hvis samtalen gik dårligt. Tænk nu på den konkrete familie, du skal planlægge en samtale med. Vil det være en god idé at holde skole-hjem samtalen som et hjemmebesøg? Hjemmebesøget - et vigtigt redskab i samarbejdet med den nydanske familie Mange skoler betragter hjemmebesøg hos nydanske familier som et vigtigt redskab til at opbygge en tæt forældrekontakt og et tillidsforhold mellem skole og hjem. Hjemmebesøget bør ligge inden barnet starter i skolen. Skolen bør afsætte 1/2 til 3/4 time til et besøg. (Kilde: Se eventuelt i skolens principper for skole-hjem samarbejde: Står der noget om hjemmebesøg og samarbejdet med nydanske familier? - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem 4

10 Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem samtalen eller hjemmebesøget er? - Hvad forventer forældrene af samtalen? Er der behov for hjemmebesøg? Ved forældrene, hvad formålet med skole-hjem Undersøgelser viser, at mange forældre oplever, at det er uklart, hvad formålet med skole-hjem samarbejdet er, hvilket skaber usikkerhed og utryghed. Derfor er det vigtigt, at du i starten af samtalen med familien gør det klart, hvad formålet med samtalen er, dvs. hvorfor I holder samtalen, hvad I skal tale om, og hvad samtalen skal munde ud i. Tænk over, hvad du vil fortælle den konkrete familie om: Hvorfor I holder samtalen Hvad samtalen skal handle om Hvad samtalen skal munde ud i Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 1. 5

11 Gør forældrene til medspillere Spørg forældrene om deres barn Mange forældre oplever ofte, at deres meninger ikke bliver anset for vigtige. Derfor er det vigtigt, at du sikrer en ligeværdig dialog i skole-hjem samtalen (jf. fx dettevirker.dk) Stil forældrene spørgsmål om eleven, så du får viden om eleven, skaber tillid og viser interesse for deres barn og dets behov. På den måde sikrer du også, at samtalen ikke kun bliver envejskommunikation. Forbered nu de spørgsmål, du vil stille forældrene til samtalen fx: Hvad holder jeres barn mest af at beskæftige sig med? Hvilke forventninger har I til jeres barns skolegang? Har I nogle særlige behov, som vi i skolen skal være opmærksomme på? (fx i forhold til idræt, mad, helligdage, etc.) Vis interesse for forældrenes erfaringer I dialogen med nydanske forældre er det særligt vigtigt at betragte forældrene som en resource både som forældre og i forhold til forskellige aktiviteter i hverdagen på skolen. Alle forældre har kompetencer og livserfaringer, som skolen kan bruge. Når lærerne viser interesse for forældrenes erfaringer, fx beder dem fortælle om deres hjemland, arbejde, osv., er skolen med til at myndiggøre forældrene. (Kilde: Nordahl 2008) Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 2. 6

12 Læg vægt på det, der virker i din samtale med forældrene Læs om Den værdsættende samtale i boksen nedenfor. Overvej nu, hvordan du vil beskrive eleven over for forældrene. Det kan både handle om barnets faglige, sociale og personlige udvikling. Formulér tre anerkendende sætninger om eleven, som du vil sige til forældrene. Hent inspiration i boksen nedenfor. Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Hvordan vil du beskrive barnet for forældrene? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 2. Den værdsættende samtale - er en særlig form for udforskende samtale, hvor der lægges vægt på at tale om det, der virker frem, for det, der ikke virker. Eksempel: Spørger du forældrene om, hvorfor deres barn aldrig laver sine lektier, får du nok forklaringer og undskyldninger som resultat. Men spørger du om, hvad der er sjovt og rart ved lektiesituationen, eller hvordan de som forældre kan medvirke til at gøre det sjovt og rart, får du formentlig et mere fremadrettet svar, som involverer dem aktivt. I den værdsættende samtale vælger vi at: Tale om det, der virker godt Fortælle hvad eleven gør, ikke hvordan han/hun er Tale om den fremtid, vi ønsker Tale i ressourcesprog: Vi kan Anerkende forskelle i holdninger og synsvinkler Se forandring som noget, der sker i selve samtalen (Kilde: Navigent 2008) 7

13 Aktiver forældrenes kompetencer i barnets læringsproces Forældrene er vigtige for barnets læring Forskning og undersøgelser viser, at forældre spiller en meget vigtig rolle i deres barns læringsproces. Se boksen til højre. Det er særligt vigtigt for tosprogede børn, at forældrene aktivt medvirker til at danne bro mellem skolesprog og familiens hverdagssprog, og at forældrenes erfaringer bringes i spil. Giv forældrene opgaver, hvor de hjælper barnet med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog Overvej nu, hvilke opgaver eller aktiviteter du kan foreslå forældrene i skole-hjem samtalen, så forældrene kan hjælpe deres barn med at danne bro mellem hverdagssprog og skolesprog, og forældrenes erfaringer og viden aktiveres. Se eksemplerne på næste side. Skole-hj til at komme igennem po Forældrene er vigtige for deres barns læring For børn i syvårsalderen er det, forældrene gør derhjemme, seks gange så vigtigt som det, der sker i skolen (Desforges 2003 i Nordahl 2008). - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at d 8

14 I skole-hjem samtalen kan du fx: Skole-hj Forklare forældrene, hvordan de kan hjælpe deres barn med lektielæsning (se eksempel i boksen til højre) Give forældrene opgaver, de skal løse sammen med barnet, fx at de skal tale med deres barn om en tekst, udregne beløb ved indkøb eller lignende Foreslå forældrene spil, de kan spille med deres barn (fx huskespil, billedlotteri, etc.) Gøre brug af forældrenes viden og erfaringer (fx skrive om forældrenes skole, traditioner, hjemland, e.l.) Foreslå forældrene, at de leger en leg eller laver en aktivitet fra egen barndom sammen med børnene Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 3. til at komme igennem po Forældrene som stilladsbyggere et eksempel: Læreren gav en elev en tekst fra læsebogen, som hun skulle læse hjemme. Næste dag læste eleven med få undtagelser teksten fejlfrit op. Men da hun blev spurgt, hvad teksten handlede om, blev hun helt tavs. Læreren forklarede hende, at hun skulle tale om teksten med sin mor. Eleven svarede, at hendes mor ikke forstod dansk. Læreren forklarede, at det var vigtigt, at hun talte med sin mor om teksten på modersmålet, så hendes mor kunne hjælpe hende med at forstå, hvad der stod. Dagen efter kunne eleven fortælle om handlingen i teksten. ( Good intercultural dialogue in schools, Ulla Kofoed, 2007) - Hvordan kan du bringe forældrenes erfaringer og kompetencer i spil i forhold til barnets læring? Hvilke opgaver vil du give forældrene, så de kan hjælpe barnet med at d 9

15 Lav konkrete aftaler med forældrene De fleste skole-hjem samtaler skal munde ud i nogle konkrete udviklingsmål for eleven og aftaler mellem lærer, forældre og evt. eleven. Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Hvilke konkrete skriftlige Når du laver aftaler med nydanske forældre, er det derfor vigtigt, at I har en fælles forståelse af: Elevens udfordring og de faktorer, der har indflydelse på udfordringen (årsagerne) Et klart og tydeligt udviklingsmål Hvem der skal gøre hvad for at nå udviklingsmålet Det er vigtigt, at du ikke er for ambitiøs. Tag hellere små skridt, så både du, forældrene og eleven oplever succes. På næste side er der en figur, der kan være en stor hjælp, når forældrene og du sammen skal afklare elevens udfordringer og udviklingsmål. 10

16 Find sammen frem til udfordring og årssager For at du og forældrene kan få en fælles forståelse af elevens udfordringer og ikke mindst årsagerne til den, kan I bruge modellen til højre. 1. Vælg sammen med forældrene en udfordring, og skriv udfordringen i midten. Skriv så vidt muligt udfordringen som noget positivt og fremadrettet. 2. Find nu sammen med forældrene de forskellige faktorer, som kan være årsag til udfordringen. 3. Drøft herefter, hvad I hver især kan gøre inden for de forskellige faktorer. Læreren giver utydelige beskeder, når eleven arbejder selvstændigt Fatima er bange for ikke at slå til/ikke at klare opgaverne Opgaverne er for svære for Fatima Udfordring: Fatima får ikke løst sine opgaver Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Fatima bliver forstyrret af dem, hun sidder sammen med Fatima og forældrene forstår ikke rigtig ugeplanen Hvilke konkrete skriftlige Du kan afprøve metoden med den tomme figur på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 4. Vælg en af elevens udfordringer. 11

17 Hvilke spørgsmål vil du stille forældrene? Lav konkrete aftaler Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Hvilke konkrete skriftlige Overvej hvilke spørgsmål, du vil stille forældrene til afklaring af udfordring, årsager og udviklingsmål. Det kan fx være: Hvad virker derhjemme, hvad virker i skolen? Hvor går det galt derhjemme, hvor går det galt i skolen? Hvordan kan vi sammen forbedre elevens læringsresultat inden for det pågældende område? Hvad kan I gøre derhjemme? Hvad kan vi gøre i skolen? Skriv ind på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 4. Der findes mange forskellige skabeloner og elevplaner til at lave udviklingsaftaler mellem forældre og lærere (se eksemplet på næste side). Det vigtigste er, at: I er enige om udviklingsmålet Målet er konkret og til at forstå for alle parter I beskriver hvilke aktiviteter og handlinger, der skal til for at nå målet Både lærer, forældre og elev har et ansvar i forhold til at nå målet Det er klart, hvornår og hvordan I følger op på udviklingsaftalen 12

18 Eksempel på aftaleskema: Har du og forældrene en fæ Hvilke årsager er der til el Hvilke spørgsmål vil du st Hvilke konkrete skriftlige Udviklingsmål og aktivitet Højere læsehastighed gennem højtlæsning i 10 minutter to dage om ugen. Fx hvilke konkrete bøger, der skal læses. Øge motivation og engagement for skolearbejdet ved, at læreren giver konkrete tilbagemeldinger på elevens arbejde. Fx skriver i logbogen sammen med eleven, hvordan det går. Ansvar Forældre og elev Lærer Opfølgning på udviklingsmål Efter 1 måned taler læreren med forældre og elev om, hvordan det går med udviklingsmålene. Lærer Som forberedelse til samtalen kan du selv prøve at vælge et af elevens udviklingsmål og udfylde aftaleskemaet. Brug det tomme skema på Skole-hjem samtale Arbejdsarket, Post 4. 13

19 Kildefortegnelse Dettevirker.dk, Undervisningsministeriet/Skolestyrelsen/Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Når lærere samarbejder med forældre University College Lillebælt, 2009 Om rummelighed i folkeskolen (www.klf-net.dk) På bølgelængde Dansk Flygtningehjælp, 2008 Værdsættende forældredialog Navigent, 2008 Hjem og Skole Nordahl, 2008 For man kender ikke reglerne, Mathilde Jerrild Carlsen, Skole & samfund, 2003 Good intercultural dialogue in schools, Ulla Kofoed,

20 Tips til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Skab et billede af eleven sammen forældrene: Fortæl, hvad eleven gør (ikke hvordan han/hun er), og spørg forældrene om, hvordan de oplever eleven Fokuser på at skabe en god dialog i stedet for at fortælle forældrene en hel masse stil spørgsmål til forældrene Tal konkret i stedet for abstrakt. Brug mange eksempler og gerne fotos, illustrationer, undervisningsmaterialer, osv. til at vise det, du taler om Vær bevidst om dine egne selvfølgeligheder og husk, at begreber som fx trivsel og standpunkt kan opfattes forskelligt Tal inkluderende. Sig aldrig Her i Danmark gør vi Vær tålmodig, giv forældrene tid til at svare og formuler evt. dit spørgsmål på en anden måde Vis, at du hører, anerkender og respekterer forældrenes holdninger og meninger Brug tolk, når der er behov for det Gør det tydeligt for forældrene, at de og deres egne erfaringer er værdifulde for deres barns læring Forklar forældrene, at det er vigtigt, at de hjælper deres barn med at knytte hverdagssprog og skolesprog tættere sammen ved lektielæsning, fx ved at eleven læser en tekst og taler med en forælder om den (skaber mening sammen). Giv konkrete opgaver Vis på hjemmebesøget billeder og filmklip af de faglige aktiviteter fra en lejrskole osv., der gør det klart, at lejrskolen har et fagligt formål og indhold Lav konkrete aftaler med forældrene tag små skridt

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

3 værktøjskasser til skole-hjem

3 værktøjskasser til skole-hjem 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde Udviklingen af værktøjskasserne Amondo og AZENA har med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet udviklet 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde med tosprogede

Læs mere

Værktøjskassen Forældredidaktik. Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme

Værktøjskassen Forældredidaktik. Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme Værktøjskassen Forældredidaktik Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme Hvorfor skal forældrene inddrages? Vil du planlægge et undervisningsforløb med forældreinddragelse

Læs mere

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskassen Forældremødet Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere, pædagoger

Læs mere

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre DET GODE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Guide til bedre skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Guide til bedre skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Guide til bedre skole-hjem samarbejde med nydanske forældre er lærer i folkeskolen Læs denne pjece hvis du gerne vil gøre en aktiv indsats for at styrke forældresamarbejdet med nydanske forældre er nysgerrig

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen

Læs mere

SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud

SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRE- SAMARBEJDE MØDEGUIDE OG VÆRKTØJER

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek. Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hjemområde J 2012-2013

Hjemområde J 2012-2013 Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1 Uge 30: Venner Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1 HIPPY HippHopp uge_30_guidevejl_venner.indd 1 06/07/10 10.41 Denne vejledning er et

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 30/8 2012 tidspunkt: 19.00 Fremmødte: Lisbeth undtagen elevrepræsentanter Sted: Saxo Ny konstituering: Man vedtog at den nuværende formand Søren Rasmussen fortsætter

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den gode kommunikation

Den gode kommunikation Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere