Anmeldelser. deltage i den globale konkurrence, at gøre den enkelte ansvarlig for sit
|
|
- Astrid Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anmeldelser Ove K. Pedersen, Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag, 2011, 334 s., 298 kr. Velfærdsstaten er under omlægning, og en ny type er stat, konkurrencestaten, er under dannelse. Formålet med velfærdsstaten var at beskytte borgere og virksomheder, især mod negative konsekvenser af den internationale økonomi. Formålet med konkurrencestaten er at mobilisere befolkning og virksomheder til at deltage i den globale konkurrence, at gøre den enkelte ansvarlig for sit eget liv, at fremme dynamik gennem "uendelige" reformer og at påvirke de internationale omgivelser til fordel for danske interesser. Konkurrencestaten er båret af en neoliberal ide om, at staten kan skabe rammer for individer (og markeder) på en sådan måde, at der bliver tale om maksimal ud nyttelse af res sourcer og potentialer. S a m fundsudvik1i ngen i vores del af verden, og i stigende grad globalt, er præget af ideen om, at nationer konkurrerer med hinanden, ikke gennem be skyttelse og afskærmning, men gennem åbne økonomier, der mobiliserer deres ressourcer optimalt. Forandringen over mod konkurrencestaten kan dermed ikke reduceres til økonomi; det er snarere politiske og institutionelle forandrin ger, der er i centrum. Etableringen af konkurrencestaten tager fart i begyndel sen af 1990'erne; Bill Clinton er bannerfører i USA, Poul Nyrup i Danmark. Samtidig indgår disse forandringer naturligvis i en større udviklingsproces, der rummer velfærdsstatens dannelse og krise i efterkrigstiden og neoliberale princippers dominans i 1980 erne. Hermed er introduceret nogle centrale påstande i OKP's analyse. Det er hele denne udvikling fra velfærdsstat til konkurrencestat i Danmark, der er bo gens tema. Den teoretiske ramme er sammenfattet i en i-d-i-o-t-model. (I)deer er kilden til forandring. (D)iskurs er almindeligt udbredte og anvendte ideer, som fx ideen om, at nationer konkurrerer. (I)nstitutioner er alment udbredte diskurser, der udtrykker fælles forventninger til adfærd. (O)rganisationer er materielt eksisterende institutioner. (T) ra n s fo rm a t i o n er organisationers evne til at forandre sig selv og deres omgivelser. Første kapitel introducerer og sammenfatter bogen. Kapitel 2 eftersporer, hvordan ideen om institutionel konkurrenceevne og konkurrence mellem na tioner udvikler sig fra akademisk ide til dominerende diskurs, der institutiona liseres og dermed bliver styrende for hele debatten om, hvordan politisk regule ring af økonomi og sa m fu ndsudvikl i n g finder sted. Det understreges samtidig, 221
2 at konkurrencestaten ikke betyder, at velfærdsstaten elimineres: "Konkurren cestaten er kun delvis en ny statstype, idet der nok introduceres et nyt sæt idea ler, men også sker en videreudvikling af efterkrigstidens velfærdsstat" (p. 71). Kapitel 3 argumenterer for, at Danmark gennem medlemskabet af EU er indtrådt i et netværk af transnationale relationer på tværs af grænser. De giver mulighed for at påvirke bes 1 utningsprocessen i modsætning til tidligere tids mere passive tilpasning til den internationale udvikling. Kapitel 4 og 5 dre jer sig om forhand 1 ingsøkonomiens historie og "det politiske spil". Det lille, homogene land, Danmark, har udviklet institutioner, der fremmer klassesam arbejde og politisk koordinering. Det er i dette regi, forestillingen om institu tionel konkurrenceevne vokser frem. I det politiske spil er fokus på reformer på en baggrund af konsensus. Det følgende kapitel er viet til påstanden om, at konkurrencestaten også indebærer ændringer i den politiske kultur; fokus er nu på lige muligheder og fællesskab gennem arbejde, og skolen drejer sig mere end før om selvrealisering via arbejdet. Derefter rettes blikket mod den effektive stat og den fleksible organisation. Kon kurrencestaten indebærer store forandringer i statens organisation. I cen trum står en central økonomistyring, der har til formål at befordre konkur renceevnen. Central styring kombineres med decentralt ansvar og fokus på ressourceforbrug. Temaet foldes yderligere ud i kapitel 8, der viser, hvordan konkurrencestatens principper slår igennem i den måde, hvorpå den offentlige sektor ledes og styres. Det afsluttende kapitel reflekterer over, at konkurrence staten lægger mere vægt på effektivitet end på retssikkerhed, og der stilles en række forslag til, hvordan etiske kodekser for offentlig ledelse kan være med til at bringe konkurrencestaten under bedre offentlig kontrol. Det er en fortrinlig bog, OKP har skrevet. Ingen andre steder kan man finde en tilnærmelsesvis så detaljeret analyse af den danske udvikling på basis af teorien om konkurrencestater. Den adskiller sig fra det meste af den inter nationale litteratur om emnet ved at lægge vægt på institutionelle forandringer og ved fokus på det politiske og samfundsmæssige niveau på en måde, der også inddrager politisk-kulturelle forandringer. Der er også svagheder. Den teoretiske model er konstruktivistisk: den be gynder med ideer. Dermed underspilles det, hvordan sammenhængen er mel lem ideer og materielle forandringer, herunder især spørgsmålet om, hvordan den økonomiske globalisering udvikler sig, og hvilken type pres det lægger (eller ikke lægger) på staterne. OKP's teoretiske forbilleder er uklare på dette punkt, og han glider selv udenom. Er velfærdsstaten under pres (afvikling) på bekostning af konkurrencesta ten? Det mener mange teoretikere, men OKP holder, efter min mening for- 222
3 nuftigt, fat i, at velfærdsstaten kan bevares, men forandres, under konkurren cestaten. Men dermed skylder han også en nærmere redegørelse for graden af modsætning mellem velfærdsstat og konkurrencestat, og den får vi ikke. Man savner i høj grad et komparativt perspektiv. Det fremstår, som om konkurrencestatens organisering, tænkning og kultur koloniserer alle områder af sam fundslivet. Men samtid ig ved vi jo, at små, demokratiske, åbne sa m fund fortsat er meget forskelligt organiserede, også selvom de bliver udsat for samme type påvirkninger udefra. Sådanne forskelle ville kunne belyse særtræk i den danske udvikling. Man savner således nogle brudflader, spændinger og modsætninger, både i den substantielle model af konkurrencestaten og i debatten om den. Hermed en opfordring til, at OKP sammenfatter sine resultater med dette perspektiv for øje. Gerne på engelsk, så de mange konkurrencestatsforskere, der ikke kan læse dansk, også kan kigge med. Georg Sørensen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Lars Lund, Grønland makroøkonomiske temaer. København: Jurist- og Øko nomforbundets Forlag, 2011, 195 sider. Grønland befinder sig i en vanskelig situation med på den ene side et stærkt ønske om selvstændighed og på den anden side en betydelig økonomisk afhæn gighed af Danmark. Hvert år bidrager Danmark med ca. 4 rnia. kroner til det grønlandske selvstyre et beløb, der skal ses i lyset af et grønlandsk bruttona tionalprodukt på omkring 10 mia. kr. Denne situation og muligheden for en økonomisk omstilling, der kan gøre drømmene om selvstændighed realistiske, udgør omdrej n i n gspun ktet for Lars Lunds bog: Grønland makroøkonorniske temaer. Lund har i mange år undervist ved Grønlands universitet og engage mentet i grønlandske forhold er tydeligt igennem bogen. Der er samtidig tale om en forbilledlig klar økonomisk analyse. Bogen trækker på central økono misk teori og inddrager relevant statistik og empirisk analyse, men argumen tationen forklares ganske præcist og lettilgængeligt også for ikke-økonomer. Bogen koncentrerer sig om de mest centrale makroøkonomiske temaer i re lation til Grønland. Ud gangs pu nktet er et overblik over de væsentligste ele menter i økonomien med den hovedkonklusion, at tilskuddet fra Danmark medvirker til høje lønninger, en stor offentlig sektor og øget import. Herefter 223
4 - måske diskuteres perspektiver for en situation uden bloktilskud med fokus på en grad vis justering af den grønlandske økonomi over en lang årrække. Det er ikke nyt, at en afvikling af bloktilskuddet vil have alvorlige konsekvenser for leve vilkårene i Grønland, men Lunds analyse giver en nærmest deprimerende klar fremstilling af problem at i kken. Beskrivelsen og vurderingen af de grønlandske forhold er nøgtern og direkte. Der lægges fx ikke fingre imellem, når det gælder politiske ønsker om selvstændighed, som ikke er knyttet til realistiske vurde ringer af de økonomiske konsekvenser. Lund skriver fx, at: "mange tilkendegivne ønsker om selvstændighed forekommer at være uden indhold", ligesom han konstaterer, at: "vil man ikke betale noget for en vare, må det være fordi den anses for at være værdiløs" (side 32). Det er klar tale, men koblet med den præcise analyse af bloktilskuddets betydning for den grønlandske økonomi ikke desto mindre rimelig. I de følgende kapitler beskæftiger bogen sig med perspektiver for forskel lige sektorer af den grønlandske økonomi. Det gælder både muligheden for en udbygning af turisterhvervet, udvikling af fiskeriet og større anlægsprojekter konkret eksemplificeret ved etableringen af en a 1 u m i n i u mssmelter. Alt sam men meget relevante temaer i en grønlandsk kontekst. Tilgangen er konstruk tiv og båret af et klart ønske om at bidrage med løsningsforslag. Ambitionen er således at vise, hvordan de forskellige sektorer kan udvikles, så de bidrager til økonomisk bæredygtighed. Analyserne heraf er betydeligt mere præcise end de ofte ret diffuse politiske påstande om enorme vækstpotentialer på forskel lige områder. Samtidig er det tankevækkende, at råstofudvinding ikke indgår fordi der her er tale om et område, som i høj grad er uden for politisk kontrol. Bogen afsluttes med kapitler, der diskuterer Grønlands vækstpotentiale (el ler mangel på samme) og analyserer situationen på det grønlandske arbejds marked. Her fremhæves blandt andet nogle af de særlige træk ved Grønland landets lille befolkning og den historiske og nutidige import af arbejdskraft fra Danmark. Det sidste giver sig udslag i et etnisk meget skævt arbejdsmarked, hvor den typiske danskfødte tjener tre gange så meget som den typiske grøn lænder. Denne konstatering bliver for Lund det ene af tre overordnede ønsker for Grønlands udvikling, idet han peger på: 1) økonomisk uafhængighed, 2) at holde på befolkningen og 3) en acceptabel etnisk indkomstfordeling som tre overordnede udfordringer for Grønland. Med disse ønsker bevæger Lund sig ind i en mere politisk boldgade, men tydeliggør samtidig bogens bidrag. Især de to første udfordringer er nemlig bærende underliggere for hele bogens ana lyse. Titlen: "Grønland m a kroøkonom i ske temaer" er derfor heller ikke helt retvisende. Ikke fordi der ikke er tale om m akroøkonom i ske temaer, men fordi 224
5 der i bogen reelt er et mere præcist fokus på Grønlands økonomiske potentiale og muligheden for økonomisk uafhængighed. Bogen rummer meget stof til eftertanke. På den ene side er den båret af stor sympati for Grønland og de grønlandske ønsker om selvstændighed. Der anvises konkrete løsningsforslag både, når det gælder en trinvis afvikling af bloktilskuddet og udviklingen af fx fiskeriet til en mere produktiv sektor. På den anden side står Grønlands økonomiske udfordringer lysende klart efter endt læsning. Især konstateringen af, at: "en nation kan være for lille til at være et land i økonomisk forstand" (side 168) er tankevækkende, om end konse kvenserne heraf ikke foldes helt ud. Alle, der ønsker en forståelse af grønland ske forhold, kan blive klogere af at læse bogen, men især kan man håbe, at de politikere og embedsmænd, der er med til at forme Grønlands fremtid vil være at finde blandt læserne. Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Quentin Skinner, Staten ogfriheten. Oslo: Res Publica, 2011, 199 NOK. José Luis Marti and Philip Pettit, A Political Philosophy in Public Life. Civic Republicanisrn in Zapatero's Spain. Princeton: Princeton Univers i ty Press, 2010, $ Ministeren ansættes, selvom folket ikke har stemt ham ind i folketinget. Em bedsmanden hjælper spindoktoren, når oppositionens skattesager skal gennem gås. Dokumenter og mails slettes, mens bøger oversættes i ministeriet. Telefo ner aflyttes, og mails registreres. Vi læser om det og tænker: Kan vi stole på vores ledere? Vil de folket det bedste? Vi kan dog ikke klare os uden staten og dens ansatte. Børn med svag social baggrund møder omsorg og stimuleres i institutioner og skoler. Læger opererer dybt koncentreret og respektfuldt folk, der i andre samfund ikke ville have råd til behandling. Kun staten kan effektivt hjælpe borgerne til at realisere velfærdsstatens ideal om lighed i værdighed og medborgerskab. Sådanne aktuelle spændinger mellem borgernes frihed og statens politikker diskuteres teoretisk i de to nye bøger Staten ogfriheten og A Political Philosophy in Public Life, der ikke blot har forsvaret for republikansk politisk teori tilfæl les. I interviewene med og teksterne af London professor Quentin Skinner og i José Luis Marti og Philip Pet tits bog forsvares, at republikanismen tilbyder 225
6 det politisk teoretiske værktøj til at diagnosticere spændinger i velfærdspolitik ken. Den republikanske politiske teoris yderligere potentiale som rammesætter for konkret politisk arbejde bevidnes meget konkret af Marti og Pettits bog. Bogen beskriver blandt andet, hvordan José L.R. Zapatero efter læsningen af en bog om republ ika n ismen følte, at den gav de spanske socialdemokrater et sprog at formulere deres egne intuitioner på, som samtidig forbandt dem med en tidligere spansk socialistisk tradition. Zapatero tilsluttede sig officielt tan kegangen i 2000, og da han kom til magten i Spanien, kontaktede han bogens forfatter til at komme og vurdere de politiske tiltag efter nogle år. Philip Pettit tog imod. Det er gennemgående for begge bøger, at de påviser den nutidige relevans af en række klassiske republikanske temaer. Skinner analyserer og debatterer så ledes vigtigheden af at modvirke henholdsvis (1) arbitrær dominans forårsaget af ydre magter som stater og internationale organisationer; (2) magtcentrenes stridigheder ud fra sekteriske interesser; (3) at et af statens magtcentre domine rer et andet {checks and balances)', (4) og at borgerne ikke identificerer sig med, tænker på eller arbejder for det fælles bedste. Spændingen mellem frihed og stat Det centrale tema i begge bøger er dog forholdet mellem frihed og stat. Fri heden består for republikanerne i ikke at være underlagt en andens vilje uden at have fysiske eller lovmæssige værn (eller et socialt netværk) at trække på som modværge. Republikan ismen er psykologisk avanceret i sin frihedsanalyse. Friheden kan begrænses af indre mekanismer, som når dominansrelationer in ternaliseres i den underdaniges selvforståelse, attitude og kropssprog. Den ydre tvang bliver til en indre tvang, så personen mangler det frie individs evne til at tale frit, bevæge sig frit og se andre lige i øjnene. Da kræves blot en mulighed for ydmygelse og magtfulde krav om underdanighed. Uden direkte tvang fra vælger personen helt af sig selv basale valgmuligheder. Det republikanske frihedsbegreb er ikke som sådan i modstrid til magtre lationer. Staten må således gerne gribe ind i borgernes liv. Fx er skatteopkræv ning ikke udtryk for arbitrær dominans. Det gælder nemlig for en republikaner kun om at modvirke tilfælde, hvor en person eller gruppe har ukontrolleret og omkostningsfri magt til at dominere over andre. Som Marti og Pettit påpe ger, kan denne magt også forstås som den ukontrollerede evne til at påvirke en person eller gruppes valgmuligheder inden for grundlæggende områder for menneskelige valg. Frihedsforståelsen giver en spænding i fortolkningen af statens rolle. På den ene siden er staten nødvendig. I lyset af frihedsidealet kan republikanerne re- 226
7 formulere arbejderbevægelsens kampe, som at ingen bør være (løn)slave af an dre eller udsættes for arbitrær magt (fx af en arbejdsgiver der kan fyre efter forgodtbefindende). Samme frihedsideal kan være rammesættende for fami liepolitik. På den anden side kan staten dominere borgerne. Eksempler her hentet fra Pettits bog kan være velfærdsmodtagere der er afhængige af skran kepavens tilskyndelser; immigranter hvis status afhænger af tilfældige poli tiske tendenser; og offentligt ansatte hvis fremtid afhænger af en folkevalgts profileringsforsøg. Balancen mellem tillid og mistillid På baggrund af overvejelser om statens eget potentiale for arbitrær dominans af borgerne markerer Skinner sig som en skarp kritikker af nutidens europæiske repræsentative styrer, hvor lederne bliver mere og mere magtfulde. De kan fx i England fratage borgerne deres pas, indsætte ikke folkevalgte ministre og gå i krig, uden at den lovgivende magt skal spørges. Statsmagten bør afspejle borgernes egen kamp for frihed, men statens repræsentanter kan korrumperes. Som modtræk opdaterer Skinner den klassiske republikanske forståelse af de mokrati som selvstyre. Pointen er her ikke, at mennesket udtrykker sin frihed gennem selvstyre, men at engagement i demokratiet sikrer betingelserne for fortsat at kunne leve med fravær af arbitrær dominans. Vi bør derfor ikke have blind tillid til vore repræsentanter, men kræve hyppige valg hvor de lovgivende kan tjekkes. Store folkelige opstande, som når landmændene kører på gaden i Frankrig, udtrykker også en mistillid til magten, men er både sekteriske og tilfældige. På den anden side går det ikke uden tillid. Tillid til medborgerne er et nød vendigt element i borgeres motivation til at se bort fra egne sekteriske interes ser. Derfor må tilliden ikke undergraves. Har man ren mistillid til de andres evne til at fokusere på det fælles bedste, bryder systemet sammen. Denne dob belte dagsorden uddyber det spændingsfyldte forhold mellem frihed og stat. Marti og Pettit påpeger her vigtigheden af at undgå, at de, der udsættes for kontrol, danner et billede af sig selv som korrupte og sekteriske i deres ageren på det offentliges vegne. Tillid afhænger også af legitimitet. Skinners statsteori tilbyder en ramme til vurdering af, hvorvidt de handlinger, en regering foretager, er legitime. Gen nem et længere studie af statsbegrebets afstamning giver Skinners fremragende nylæsning af Hobbes ligeledes mulighed for kritisk vurdering af nutidig reduktionistisk statsforståelse (som har baggrund i Webers forsøg på en neutral beskrivelse af staten som "et etableret regeringsapparat"). Som alternativer til den reduktionistiske forståelse diskuteres og forkastes enevælds- og populisme- 227
8 teorier, før Hobbes står tilbage som sejrherre med en såkaldt "fiktionsteori". Ifølge denne skal statens handlinger sigte på at bevare og sikre det fælles bedste over tid, ligesom den skal være autoriseret af folket. Der er tale om en "fik tion", da staten forstås som en person, der adskiller sig fra herskerne og de, der herskes over. I denne analyse tematiseres aktuelle medborgerskabsdiskussioner såsom undersåtters forpligtelse og tilslutning, suverænens forpligtelser, suveræ nen som repræsentant og ideen om en pagt. Republikanske velfardsstatspolitikker Marti og Pettit forsøger ligeledes at opstille en standard for staters politik. Her peger de på, at frihed som non-dominans er et politisk attraktivt mål, da det både kan vinde bred opbakning og give politikerne en standard, hvorved det bliver muligt at måle, om normen overholdes eller ej. Politikerne skal blot un dersøge, om der er borgere, der ikke kan gå med oprejst pande i deres omgang med andre (og fx fravælger at gå til lægen pga. en følelse af mindreværd). For at undgå at borgerne enten på stigmatiserende vis skal dokumentere deres skam, eller at oplevet misagtelse bliver borgerens trumf, der straks afføder en statslig indsats, satser Marti og Pettit på lovmæssig regulering af borgernes forhold og på sikring af borgernes rettigheder. Marti og Pettit formulerer således blandt andet gennem analyser af Zapateros politik deres bud på, hvordan staten kan sikre borgernes frihed (som evnen til at se andre i øjnene pga. gensidig respekt for parternes lige status på trods af økonomiske, kulturelle eller personlige forskelle). Staten kan både begrænse dem, der har ukontrolleret magt til underkastelse, ligesom den kan mægtiggøre undertrykte borgere. Et af de principper, de op stiller for begrænsninger af stærke grupper i samfundet, er, at magt kun er legitim, hvis den kan vinde bred accept i samfundet. Desuden pålægges staten at gøre alt, hvad den kan for at sikre en social orden, hvor borgerne inden for de basale områder for menneskelige valg (primært inden for familie og arbejde) sikres mod arbitrær indblanding fra andre borgere eller fra magter uden for samfundet. Det sker blandt andet, som Pettit glæder sig over, man har gjort i Spanien, gennem regulering af boligmarkedet og arbejdsmarkedet (blandt andet ved at modvirke tendenser til korttidskontrakter), ved at lovgive mod hu struvold, for homoseksuelt ægteskab, for ligestilling generelt og ved at regulere forholdene for illegale immigranter. Derudover skal borgerne kontrollere regeringen, så staten ikke kan udøve arbitrær magt. Også her skal staten selv spille en rolle, så borgerne kan under støtte checks and balances, fx ved at sikre åbenhed i præsentationen af rege ringens statistiske beregninger, ved at sikre uafhængigheden af public service 228
9 tv og ved at understøtte civilsamfundets magtovervågende instanser. For at fremme borgernes evne til at forene uafhængighed og demokratisk sindelag bør man som i Zapateros Spanien fremme medborgerskabsundervisning i skolerne. Pettit gør sig dernæst interessante tanker om, hvordan borgerne kan sik res mod den tilfældighed, der kan ligge i fo 1kesternninger. Her opridser Pettit statslige instrumenter til etablering af en stabil infrastruktur for non-dominans og til mægtiggørelse af udsatte borgere. Det bliver klart, at den infrastruk tur for non-dominans, der tales om, ikke blot snævert handler om basale valg inden for familie og arbejde, men vedrører landets økonomi, dets lovsystem, videnssystem, sundhedssystem og miljø. I samme afsnit uddybes, hvad mægttiggørelsesstrategier bør rumme. For det første skal staten mægtiggøre ved at give de svageste de nødvendige resurser for "basal fungeren" jf. Amartya S ens såkaldte "capabilitytilgang". Derfor bør borgerne sikres en række rettigheder og exitmuligheder. Desuden må fagforeninger og støttegrupper understøtte "mægtiggørelseskulturer", hvorigennem formelle rettigheder bliver effektive rettigheder, som borgerne selv vil forsvare. Disse kulturer skal bekæmpe de nederlagsoplevelser, skamfølelser og mangel på frihedsdrift, som ydmygelse og dominanserfaringer har indvirket. Velfærdsstatens grundprojekt om at skabe lighed i status mellem (med)bor gerne blandt andet gennem mægtiggørelsesstrategier får vigtig ideologisk op bakning i de to nye republikanske bøger. Selvom Marti og Pettits bog bedst viser republikanismens relevans for "socialdemokratisk" værdidebat, er det et spørgsmål, om velfærdsstatspolitikkers raison d'étre kan indfanges af idealet om non-dominans. Kan alle de værdifulde uddannelses- og oplysningsprogrammer, et velfærdssamfund understøtter, ligesom dets understøttelse af kreative, religiøse og rekreative og sportslige aktiviteter ikke bedre indfanges af et mere omfattende fri hedsideal? Det er ligeledes et spørgsmål, om oplevel ser af dominans og uligeværd altid skal modsvares med programmer, der skal fremme uafhængighed. Afhængighed er jo et menneskeligt grundvilkår, og velfærdsstaten kan i virkeligheden forstås som et forsøg på at institutionalisere værdige afhængighedsrelationer. Republikanismens fokus på uafhængighed synes ikke at kunne indfange værdien i de typer af afhængighedsrelationer, der er bedre end uafhængighedsrelationer. Lærere og pædagoger bør fremme nondominans, men deres forhold til de kommende medborgere er samtidig et af hængighedsforhold, hvis gode ikke synes at kunne reduceres til non-dominans. Samlet vurdering Samlet set er Skinners bog yderst givende i behandlingen af begreberne frihed og stat. Bogen rummer både bredt appellerende pointer fx vedrørende staters 229
10 indgriben i borgernes frihed efter 11. september 2001, ligesom den rummer analyser, der særligt vil pirre politisk teoretisk interesserede politologer med interesse for statsbegrebet. Den har med sin detaljerige metode naturligvis en stærk akademisk slagside, hvor den vil kunne bruges som supplerende litteratur i undervisningen i politisk teori og idehistorie. Bredest appel har Skinners for tolkninger af aktuel politik i indledningen og i et længere interview. Skinner er dog så fokuseret på at påvise forskellen på republika n ismen og minimalstatsteori, at forholdet til socialdemokratisk teori forbliver uklart. Det er i det lys også imponerende, at A Politicai Philosophy in Public Life formår at lave en spændende samlet fortælling om mødet mellem teori og politik sam tidig med, at der føjes vigtige nye elementer til Pettits udvikling af en repu blikansk politisk teori. De nye teoretiske bidrag gælder netop forholdet mel lem socialdemokratisme og republikanisme foruden oplistningen af kravene til "ikke-ideelle" teoridannelser. Begge bøger er velredigerede, men måske er det Forlaget Res Publicas færre resurser, der giver sig udslag i enkelte småfejl. Resurserne synes Res Publica ellers at forvalte godt. Se blot deres hjemmeside, hvor man mærker, at de tager idealet om samspil mellem politisk teori og demokratisk offentlighed alvorligt. Bogen vil desuden glæde danske læsere af Hans Reitzels oversættelse af Skin nertekster fra Simon Laumann Jørgensen Aalborg Universitet 230
11 Abstracts Kristian Kjærgaard Hansen The impact of commissions on unpopular reforms - a new blarne avoidance strategy? The strategic impact of commissions on reform processes is as a relatively underexposed policy determinant. This paper scrutinizes how commissions affect the government policy potential. The argument is that setting up a mobilizing commission creates a new policy actor who can legitim ize a reform frame. Therefore, commissions can under certain conditions work as a blame avoidance strategy. The crucial conditions are the commissions' dependence on the gover nment and the salience of the policy issue. The argument is tested partly by a classification of different types of commissions in regard to a commission typology. Then, by a comparison of the impact of com m issions on reform processes (and absence hereof), including Velfærdskommissionen and Vi s ions udvalget. The conclusion is that independent mobilizing commissions work as a blame avoidance strategy because the government decides the preference con figura tion of the commission. Sune Welling Hansen The law of 1 over n and the 2007 Danish municipal mergers The article exami nes a proposition derived from the law of 1 by Weingast et al. (1981), that project size will increase with the number of political authorities (common pool size). This proposition has been challenged by Primo and Snyder (2008), who argue that a reversal of the law of 1 over n over n, formulated can be expected under certain conditions. The proposition is exa mi ned on a crucial case under least favorable conditions. The case is the municipal mergers which were part of the Danish Structural Reform, and the empiricai analyses are based on municipal level data over the period 1996 to The empiricai findings substantiate the proposition as originally formulated but only in the last year prior to the implementation of the mergers. The effects found are statistically and economically significant as well as robust across two different designs and different model specifications. 231
12 Jacob Gerner Hariri Causal inference in the social sciences Causal inference is now at the forefront of empirical social science research. The article defines the causal relation and discusses which criteria are needed to identify if and how much o ne phenomenon can be said to cause a nother. It is demonstrated why the formål criterion should be the exogeneity of the independent variable or treatment and it is arg ned that (i) temporal order, (ii) theoretical explanation, and (iii) the absence of spuriosity can be imprecise criteria in practical research. An example illustrates how the design of the observational study in the social sciences is crucial to improve the prospects for causal inference. Rasmus Brun Pedersen and Flemming Juul Christiansen The Europeanization of coalitions in the Danish Folketing Does EU membership affect coalition formation in national parliaments? Our analysis shows that this is the case in the Danish Folketing over time and across gover 11mental periods and policy areas. We demonstrate that coalition formation in relation to legislation affected by the EU is different from the coa litions formed when it comes to ordinary domestic legislation. Furthermore, we find the existence of a stable coalition of "European parties", which, besides negotiating the general agreements regarding the Danish EU policy, al so pro vides the govern ment with a majority behind the ratification of EU-initiated legislation in the Folketing. We argue that the variation in coalition patterns is caused by the governments loss of agenda control, since the EU dictates the content and timing of this type of legislation. The govern ment compensates for the reduced control by including a core of political parties in a close cooperation, similar to political agreements and settlements. 232
13 Om forfatterne FlemmingJuul Christiansen, adjunkt, ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Forsker i parlamentarisme, politiske partier og interessegrupper. fjc@ps.au.dk Kristian Kjærgaard Hansen, uddannet cand.scient.pol. ved Institut for Stats kundskab, Aarhus Universitet i Artiklen er skrevet med udgangspunkt i bacheloropgaven fra seminariet Reform og Stabilitet. kristiankjrgaardhansen@gmail.com Sune Welling Hansen, ph.d., forsker ved Anvendt Kommunal Forskning og eks tern lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Hans forsk ningsområder er kommunalt demokrati og økonomi. swh@akf.dk Jacob Gerner Hariri, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Køben havns Universitet. Hans ph.d.-afhandling omhandler politisk og økonomisk udvikling i et komparativt og institutionelt perspektiv. En af afhandlingens artikler er antaget til publikation i American Political Science Review. jgh@ifs.ku.dk Rasmus Brun Pedersen, adjunkt, ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Uni versitet. Forsker i dansk EU- og udenrigspolitik, parlamentarisme og kvalitativ m etodeudv ik1 i n g. brun@ps.au.dk 233
Anmeldelser. Ove K. Pedersen, Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag, 2011, 334 s., 298 kr.
Anmeldelser Ove K. Pedersen, Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag, 2011, 334 s., 298 kr. Velfærdsstaten er under omlægning, og en ny type er stat, konkurrencestaten, er under dannelse. Formålet
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold. Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling.
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereForløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017
Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereSpændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten
Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereVæksten i det gode liv
Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i
Læs merePublic service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud
Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereSundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt
Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereFra krisevalg til jordskredsvalg
Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereSustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre
Læs mereLedelseslyst og ledelsesglæde
Ledelseslyst og ledelsesglæde Oplæg, Årskongres for myndighedsledere og chefer Caroline Howard Grøn, Lektor,Ph.d. INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET EVENT DATO NAVN TITEL PRÆSENTATION Lektor
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereVelfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 17/18 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Samfundsfag 0-B Lærer(e) Jens
Læs mereTo be (in government) or not to be?
To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereTruer indvandring den sociale tillid i Danmark?
Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Læs mereAktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik
Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereKunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.
Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereHvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?
Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereAbstract Inequality in health
Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereBetydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland
Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereDeltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste
Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig
Læs mereAktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk
Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne
Læs mere4 D E n G A M l E B Y
4 DEN GAMLE BY 2018 Den Gamle By skal tjene samfundet Thomas Bloch Ravn Efter mange års udvikling og nybrud er det nu tid at iværksætte en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By i de næste 10, 20,
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereGlobaliseringens udfordringer
Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereHvem forsvarer civilsamfundet?
Hvem forsvarer civilsamfundet? En Folkemøde-optakt om folkelighed, fadøl og det fælles bedste. Af Rasmus Kolby Rahbek I kølvandet på de seneste ugers debat om formandskabet i Venstre, har der gang på gang
Læs mereOrganisatorisk Innovation
Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig
Læs mereKlavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereBorgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger
Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati Mødet mellem myndighed og borger Lidt gymnastik Borgerinddragelse er en central del af demokratiet medborgerroller Vælger, medborger, kontrollant, høringspart,
Læs mere