Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel Faglig rapport fra DMU nr. 363

2 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel Faglig rapport fra DMU nr Thomas Bregnballe Palle A.F. Rasmussen Karsten Laursen Jakob Kortegaard Jens P. Hounisen Afdeling for Kystzoneøkologi

3 Datablad Titel: Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel Forfattere: Thomas Bregnballe, Palle A.F. Rasmussen, Karsten Laursen, Jakob Kortegaard & Jens P. Hounisen Afdeling: Afdeling for Kystzoneøkologi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 363 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Udgivelsestidspunkt: Juli 21 Redaktør: Faglig kommentering: Layout: Korrektur: Udarbejdelse af kort: Bedes citeret: Jan Bertelsen Jesper Madsen Helle Klareskov Hanne Fensbæk & Jan Bertelsen Thomas Bregnballe, Sonja Li Thind & Bettina N. Markussen Bregnballe, T., Rasmussen, P.A.F., Laursen, K., Kortegaard, J. & Hounisen, J.P. 21: Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsysssel. - Danmarks Miljøundersøgelser. 16 s. - Faglig rapport fra DMU, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Frie emneord: Sammenfatning: Aftenjagt, forstyrrelse, forsøg, jagtregulering, jagtudøvelse, kystområder, menneskelige aktiviteter, vandfugle I et 3-årigt forsøg udført langs østkysten af Vendsyssel påvises at aftenjagt påvirkede antallet af krikænder i området negativt. For fire ud af 19 øvrige undersøgte vandfuglearter fandtes tendenser til negative påvirkninger. Det konkluderes at døgnregulering af jagt fra strandenge ikke er et velegnet værktøj som alternativ til total jagtfred hvis hensigten med reguleringen er at holde jagtfølsomme vandfuglearter længere i områder hvor de udnytter den zone der ligger nærmest kysten. ISBN: ISSN (trykt): X ISSN (elektronisk) Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus Oplag: 5 Antal sider: 16 Pris: Pdf-version: kr. 1,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Rapporten kan også findes som pdf-fil på DMUs hjemmeside. Købes hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Grenaavej 12 Information og Bøger Kalø Læderstræde Rønde 121 København K Tlf Tlf Fax Fax tpe@dmu.dk butik@mem.dk 2

4 Indhold Sammenfatning Indledning Baggrund Formål Hypoteser om effekter af jagtregulering Tak Undersøgelsesområde Udformning af jagtforsøg Metoder Hav- og ålegræs Antal og fordeling af vandfugle Menneskelig færdsel ved kysten Jagtudøvelse Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på menneskelig færdsel ved kysten Måling af vandfugles flugtreaktion Andre fritidsaktiviteters effekt på vandfuglenes antal Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på jagt Udvælgelse af vandfuglearter og tidsperioder til jagtanalyse Effekter af jagtforbud på vandfladen Effekter af aftenjagt fra strandeng Resultater Vejr- og vandstandsforhold Havgræs og ålegræs Havgræs Ålegræs Alger Menneskelig færdsel langs kysten og jagtudøvelse Menneskelig færdsel langs kysten

5 4.3.2 Jagt fra motorbåd og pram Jagt fra strandeng Fire jægeres jagtudøvelse og -udbytte Lokale jægeres oplysninger om jagtudøvelse før Vandfuglenes forekomst og brug af området mellem Stensnæs og Hou Skarv Knopsvane Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Gravand Pibeand Krikand Gråand Strandskade Haematopus ostralegus Hjejle Strandhjejle Vibe Islandsk ryle Almindelig ryle Stor regnspove Hvidklire Rødben Øvrige vadefugle Hættemåge Larus ridibundus Stormmåge Larus canus Sølvmåge Larus argentatus Vandfuglenes adfærdsmæssige reaktioner på menneskelig færdsel og jagt Adfærdsmæssige reaktioner på færdsel langs kysten Vandfugles reaktioner på jagt fra motorbåd Vandfugles reaktioner på jagt fra skydepram Vandfugles reaktioner på jagt fra strandeng Vandfugles reaktioner på landjagt Effekter af jagtforbud på vandfladen Effekter på skarv, pibeand, gråand og islandsk ryle Effekter på knopsvane, krikand, vibe og hvidklire Effekter på gravand, strandskade og hjejle Effekt på vandfugle af aftenjagt fra strandeng Antal vandfugle inden for forsøgsområderne Antal fugledage inden for og uden for forsøgsområderne Vandfuglenes fordeling i forhold til afstand fra kysten Diskussion Mulige årsager til variation i vandfugles forekomst og fordeling Menneskelig færdsel langs kyste Jagtudøvelse...9 4

6 5.4 Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på jagtudøvelse Effekter på vandfugle af forbud mod jagt fra skydepram og motorbåd Undersøgelsens egnethed til at belyse effekter af jagtforbud på vandfladen Mulige årsager til udeblivende effekter af indført forbud mod jagt fra skydepram og motorbåd Forskelle mellem områder i effekter af forbud mod jagt fra skydepram og motorbåd Jagtforbudets effekter på de enkelte vandfuglearter Konklusion om effekter af forbud mod jagt fra skydepram og motorbåd Effekter af aftenjagt og oprettelse af refugier på antal og fordeling af vandfugle Forsøgets egnethed til at belyse om antallet af vandfugle påvirkes af aftenjagt Mulige årsager til udeblivende effekter af vekslen mellem aftenjagt og ingen jagt Betydning af aftenjagt og refugieoprettelse for antal og fordeling af krikand Betydning af aftenjagt for de øvrige vandfuglearters antal og fordeling Døgnregulering af jagt som alternativ til inddragelse af landarealer i vandfuglerefugier Konklusion Referencer...14 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU / NERI Technical Reports 5

7 6

8 Sammenfatning Skov- og Naturstyrelsen har brug for værktøjer til regulering af vandfuglejagt udøvet fra landarealer beliggende op til jagtfredede vandområder. Derfor har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) med finansiering fra det Strategiske Miljøforskningsprogram II undersøgt effekten af datojagt og regulering af jagttiden inden for døgnet. Resultaterne fra forsøgene kan anvendes hvor udformningen af jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder ønskes revideret, hvor der ønskes udformet regler for jagt i zonerne omkring jagtfredede områder, og hvor jægere ønsker at tilrettelægge deres egen jagtudøvelse. Denne rapport præsenterer resultaterne af forsøg der belyser hvordan aftenjagt udøvet fra strandenge langs østkysten af Vendsyssel påvirkede antallet af vandfugle og deres områdeudnyttelse. Den belyser også hvordan antal og fordeling af vandfugle blev påvirket af et indført forbud mod udøvelse af jagt fra skydepram og motordrevet fartøj. Endelig belyser den hvordan vandfugle reagerer på menneskelig færdsel. I et forsøg med aftenjagt blev jagt fra tre 1,2-1,9 km lange strandengsområder lukket i ét år; året uden jagt var kun det samme i to af de tre områder. I to andre år var det tilladt at udøve jagt om aftenen fra 1 time før til 1½ time efter solnedgang. Ud for de tre forsøgsområder blev der i forsøgsårene indført forbud mod udøvelse af jagt fra motordrevet fartøj og skydepram. Det blev forudsagt at såfremt udøvelsen af aftenjagt fra strandengene udgjorde en væsentlig forstyrrende faktor, ville antallet af især de jagtbare arter af vandfugle være større i det år hvor jagt ikke var tilladt, end i de to år hvor aftenjagt var tilladt. Desuden blev det forudsagt at vandfuglene ville raste og søge føde nærmere kysten i år uden jagt end i år med aftenjagt. Fuglenes forekomst og fordeling blev kortlagt ved landbaserede optællinger én gang ca. hver femte dag i perioden august-december i årene i et 22 km langt kystområde mellem Stensnæs og Hou. Optællingerne omfattede strækninger hvor reglerne for jagt dels blev ændret, dels forblev uændrede. Resultaterne af optællingerne blev analyseret med covariansanalyser. Kysten mellem Stensnæs og Hou udgjorde et vigtigt raste- og/eller fødesøgningsområde for et stort antal arter af vandfugle, deriblandt skarv, mørk- og lysbuget knortegås, gravand, pibeand, gråand, krikand, hjejle, strandhjejle, vibe, islandsk ryle, almindelig ryle, rødben, hvidklire, hættemåge, stormmåge og sølvmåge. Nogle arter og individer benyttede primært området som rasteområde over en del af døgnet eller inden det videre træk, mens andre arter og individer opholdt sig i adskillige uger ved kysten hvor de søgte føde på fladvand, vadeflader, græssede strandenge og/eller i baglandet. Menneskelige aktiviteter i området blev kortlagt, og vandfuglenes adfærdsmæssige reaktioner på dem blev undersøgt. Blandt de menneskelige aktiviteter gav fiskeri med garn fra jolle regelmæssigt anledning til forstyrrelser fordi fiskeriet foregik tæt på de sandøer hvor vandfuglene rastede, hvorimod fiskeri med garn eller ruser fra landsiden som regel kun gav anledning til kortvarige forstyrrelser. Ravsamling havde kun ringe forstyrrende effekt på fugleforekomsterne når ravet blev indsamlet langs kystlinjen, hvorimod ravsamling på sandøerne ofte resulterede i markante forstyrrelser af rastende vandfugle. Vadefuglenes reaktion på sandormegravning var typisk kortvarig. En række forsøg med gentagne forstyrrelser af vadefugleflokke viste at både hjejle og almindelig ryle reagerede på gentagne forstyrrelser ved på et tidspunkt at fjerne sig langt fra forstyrrelseskilden, og hjejle reagerede kraftigere på forstyrrelser end almindelig ryle. Forsøgene viste også at hjejlers flugtafstand steg når flokken blev forstyrret flere gange, og den gennemsnitlige tid hjejlerne tilbragte i luften pr. forstyrrelse blev forøget hvis antallet af forstyrrelser steg. Den menneskelige aktivitet på kyststrækningen mellem Stensnæs og Hou var som helhed beskeden, men i vandfuglenes hovedopholdsperiode 15. august november var der færd- 7

9 sel ved lavvande på vadefladerne og fladvandet ved ca. 33% af observationerne. Den menneskelige aktivitet påvirkede vandfuglenes antal så færre fugle var tilstede i delområderne når der samtidig forekom mennesker i området. Jagt fra skydepram og fra motorbåd nær kysten blev udøvet med lav hyppighed. Ved kystnær jagt fra motorbåd registreredes meget markante reaktioner blandt alle vandfugle på sandøerne, i de lavvandede områder og på de tilstødende landarealer. Udøvelse af pramjagt forårsagede også forstyrrelse, men fuglenes adfærdsmæssige reaktioner varierede såvel imellem arterne som fra jagt til jagt. Jagt fra strandeng var den hyppigst benyttede jagtform. Gravand og de tre jagtbare svømmeandearter reagerede kraftigere på udøvelse af jagt fra strandengene end knortegæs, og der var en tendens til at hjejle, vibe og rødben reagerede kraftigere på jagt end islandsk ryle og almindelig ryle. Et forbud mod udøvelse af jagt fra skydepram og motordrevet fartøj som blev indført i forbindelse med forsøget med aftenjagt, resulterede i en fremgang i antallet af gråænder på hhv. 221% og 247% i de to jagtfredede områder, mens fremgangen var mindre (6-85%) i de to områder hvor mulighederne for jagt forblev uændrede. For gravand, pibeand, strandskade, hjejle og vibe, men ikke for de øvrige 14 arter af vandfugle, kunne der spores ændringer i antal og fordeling som sandsynligvis afspejlede at fuglenes valg af opholdsområde var påvirket af hvor på vandfladen jagt måtte udøves. Aftenjagt fra strandengene blev udøvet med lav hyppighed i forsøgsårene, og når jagt blev udøvet, blev der oftest kun afgivet få skud. Trods den lave jagtintensitet havde aftenjagt fra strandengene en tydelig negativ indflydelse på antallet af krikænder. I år hvor jagt ikke måtte udøves fra strandengene, var det gennemsnitlige antal krikænder 35% højere end i år med aftenjagt. Den negative effekt af aftenjagt skyldtes tilsyneladende at mange af krikænderne afkortede deres opholdstid og genoptog trækket mod syd og vest tidligere i de år hvor de på nogle af aftenerne oplevede at skud blev afgivet nær deres opholdssted. For gråand, fiskehejre, hjejle og rødben var der en tendens til at deres antal blev negativt påvirket af aftenjagt. For gravand og gråand var udnyttelsen af vandfladen nær land i nogen grad påvirket af om aftenjagt måtte eller ikke måtte udøves fra de tilstødende landarealer. For de øvrige 15 arter var der ikke tydelige tegn på at de i deres valg af opholdsområde var påvirket af om jagt måtte udøves som aftenjagt, eller om jagt slet ikke måtte udøves. Rapportens hovedkonklusioner er: Den menneskelige aktivitet og færdsel på kyststrækningen mellem Stensnæs og Hou forstyrrede i nogen grad vandfuglene så der var færre rastende individer på dage hvor der var et eller flere mennesker tilstede, end på dage uden mennesker. Jagt fra skydepram og motorbåd reducerede gråændernes brug af kysten som raste- og fødesøgningsområde, også selvom jagt fra skydepram og motorbåd kun blev udøvet ekstensivt. For ingen af de øvrige vandfuglearter påviste undersøgelsen klare negative effekter af pram- og motorbådsjagt på fuglenes antal. For en vandfugleart som krikand der dels kan være følsom over for jagt, dels gerne udnytter den helt kystnære zone, resulterede indskrænkningen af strandengsjagten til aftenjagt ikke i en antalsmæssig fremgang der ville svare til den fremgang der ville kunne opnås ved et totalt forbud mod jagt fra landarealerne. 8

10 1 Indledning 1.1 Baggrund I forbindelse med oprettelse af de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder har Skov- og Naturstyrelsen savnet værktøjer til regulering af jagt på vandfugle på landarealer som støder op til vandarealer med jagt- og færdselsregulering. Under det Strategiske Miljøforskningsprogram II (SMP II) har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) iværksat undersøgelser til belysning af mere lempelige reguleringers effekt, inklusive forsøg med datojagt og regulering af jagttiden inden for døgnet (se Madsen et al. 2). De udførte undersøgelser inkluderede forsøg der således søgte at belyse om der kan findes jagtformer og -intensiteter som kun i ubetydelig grad reducerer et lokalområdes værdi for rastende og fødesøgende vandfugle. Det forventedes at de opnåede resultater fra forsøgene ville kunne inddrages og anvendes a) i drøftelser af hvordan reservater og jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder i Danmark bedst udformes, b) i forbindelse med udformning af regler for jagt i zoner omkring nye reservater og refugier, og c) i forbindelse med jægeres frivillige koordination af egen jagtudøvelse. De to kyststrækninger Voerså-Stensnæs og Asaa- Gerå på østkysten af Vendsyssel var udpeget som jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder og konkrete drøftelser om udformningen af de to reservater indledtes i I det oprindelige forslag var der lagt op til at der skulle indføres jagtforbud på landarealerne langs kysten i de to kommende reservater. Da projektet under SMP II blev planlagt var drøftelserne vedrørende udformningen af de to reservater ikke afsluttet, og derfor øjnedes her en mulighed for at afprøve om der kunne findes reguleringer som ville muliggøre en vis form for jagt fra de tilstødende landarealer samtidig med at fuglebeskyttelsen ville blive forbedret. Forsøgene under SMP II med moderat regulering af jagt i kystzonen tager udgangspunkt i følgende forhold: Reservatmyndigheder og interesseorganisationer har udtrykt ønske om at landarealer i stigende grad inddrages i reservater beliggende langs kyster og i fjorde. Blandt lodsejere og jægere er der udtrykt ønsker om at jagt i et vist omfang opretholdes i zonerne omkring vandfuglerefugier med jagtfred. Jægere, lokale jagtforeninger og lodsejere der råder over arealer som er egnede til vandfuglejagt, har interesse i at mange vandfugle forbliver i eller nær ved områderne selvom jagt udøves. Det er derfor relevant at belyse vandfuglenes tolerance over for forskellige jagtformer og -intensiteter. Ved planlægningen af projektet blev Skov- og Naturstyrelsens Reservatsektion derfor bedt om at vurdere relevansen af forskellige forsøgsdesign med døgnregulering af jagt. På grundlag heraf besluttedes det at undersøgelsen skulle fokusere på om det for vandfuglene ville gøre en forskel om der var jagtfred eller aftenjagt på strandengene når der var et reservat med jagtfred på vandfladen. DMU har tidligere udført forsøg der belyste effekterne af jagtbegrænsninger, men disse har været gennemført i store lavvandede områder (Nyord-Ulvshale samt Nibe- og Gjøl Bredninger). Fuglenes følsomhed over for jagt kan forventes at afhænge af områdernes størrelse og udformning. Ved at gennemføre forsøget ved østkysten af Vendsyssel opstod der mulighed for at studere effekter af jagtlige forstyrrelser hvor lavvandede områder udgør en smal zone langs kysten som det er tilfældet langs en stor del af kysterne i Danmark. 1.2 Formål Det primære formål med undersøgelsen har været at belyse om vandfugle forstyrres i en sådan grad af jagt udøvet som aftenjagt at deres 9

11 antal og brug af den kystnære zone holdes på et lavere niveau end områdets føderessourcer og rastemuligheder giver grundlag for. Herudover har undersøgelsen haft til formål at belyse følgende fire spørgsmål: 1) I hvilke antal forekommer gæs, ænder og vadefugle igennem efteråret langs østkysten af Vendsyssel, og hvordan bruger de kystzonen? 2) Hvordan har jagten været udøvet langs østkysten af Vendsyssel frem til og med 1997, og i årene hvor jagtforsøg blev gennemført? 3) Har udøvelsen af jagt fra skydepram og motorbåd på fladvandet forstyrret vandfuglene i en sådan grad at antallet af vandfugle går frem når et jagtforbud indføres? 4) Hvilke menneskelige aktiviteter ud over jagt udøves langs østkysten af Vendsyssel, og hvordan reagerer vadefuglene adfærds- og antalsmæssigt på menneskelig færdsel på vadefladerne? 1.3 Hypoteser om effekter af jagtregulering I relation til spørgsmålet om hvorvidt jagt udøvet på vandfladen påvirker vandfuglenes antal og fordeling, formuleredes følgende hypotese og forudsigelser: Hypotese 1: Et forbud mod udøvelse af jagt fra skydepram og motorbåd vil medføre at antallet af vandfugle går frem hvor jagten lukkes, og i tilstødende områder vil kun mindre fremgange ses. Forudsigelser: Fra det år hvor et jagtforbud indføres, vil der i det jagtfredede område konstateres en fremgang i antallet af vandfugle. Forøgelsen i antallet af fugle forudses at ske over flere år fordi nogle arter behøver mere end ét år til at erfare at jagtfred er indført (jf. Madsen et al. 1992a,b, Madsen 1998b, Clausen et al. 2, 21). Ingen eller kun en svag fremgang i antallet af vandfugle vil finde sted hvor mulighederne for jagt forbliver uændrede. I relation til undersøgelsens primære formål om at afprøve effekten af aftenjagt på engarealer i forhold til forbud mod jagt, formuleredes følgende hypotese og forudsigelser: Hypotese 2: Udøves jagt som aftenjagt fra strandenge der støder op til et lavvandet område med jagtfred, vil antallet af vandfugle på strandengene og på vandfladen være lavere end hvis jagt ikke må udøves fra strandengene. Desuden vil udøvelse af aftenjagt fra landarealerne bevirke at en lavere andel af vandfuglene raster og søger føde på landarealerne og på den del af fladvandet som er nærmest landarealerne. Forudsigelser: I år uden jagt vil et større antal individer af de enkelte vandfuglearter opholde sig i de jagtfredede områder end i år hvor aftenjagt må udøves fra tilstødende landarealer. En større andel af de tilstedeværende individer af de enkelte vandfuglearter vil raste eller søge føde i zonen nærmere land i år hvor aftenjagt ikke må udøves fra tilstødende landarealer, end i år hvor aftenjagt må udøves. I alle forudsigelser forudsættes det at antallet af fugle i området forud for jagtforsøgenes afholdelse har været lavere end områdets føderessourcer og rastemuligheder skaber grundlag for. I relation til undersøgelsen af øvrig menneskelig aktivitet (dvs. ikke jagt-relaterede aktiviteter) langs østkysten af Vendsyssel formuleredes følgende to hypoteser: Hypotese 3A: Der vil være et mindre antal vandfugle i områder hvor der samtidig er menneskelige aktiviteter, end i områder uden samtidig menneskelig aktivitet. Hypotese 3B: Vandfugle ændrer deres flugtadfærd ved gentagne menneskelige aktiviteter ved at forøge deres flugtafstand og flugtdistance. 1.4 Tak Skov- og Naturstyrelsens Reservatsektion takkes for opbakning til forsøgets gennemførelse. Til- 1

12 synsførende Ejnar Karlo Jensen og Gunnar Christensen takkes for bistand med kontakter og oplysninger om jagtudøvelse. Lokale jægere bidrog med værdifulde oplysninger der bl.a. understøttede DMU s egne registreringer. Vi retter en tak til disse jægere og til Asaa Jagtforening, Præstbro Jagtforening, Dansk Land- og Strandjagt, samt til fire jægere som lod DMU få oplysninger fra deres jagtjournaler. Hans Larsen takkes for bistand med jagtregistreringer og oplysninger om jagtudøvelsen i tidligere tider. Hans Jensen og Karl Otto Krogh takkes for tilladelse til at færdes på deres jorde ved kysten. Nordjyllands Amt takkes for at have stillet vandstandsdata til rådighed. 11

13 2 Undersøgelsesområde Undersøgelsesområdet udgjorde i nord-sydlig retning en 22 km lang kyststrækning med lavvandede områder strækkende sig fra Stensnæs i nord til Hou i syd (Fig. 1). I øst-vestlig retning dækkede undersøgelsesområdet landarealerne ind til ca. 6 m fra kysten og vandfladen ud til ca. 1.2 m fra kysten. Mod øst afgrænsedes fladvandet af højtliggende sandrevler eller øer hvoraf nogle overskylles ved normalt højvande. Uden for disse revler der ligger 2-6 m fra kysten, stiger vanddybden over en kort strækning til dybder over 2 m, især ud for og syd for Asaa Havn. Inden for revlerne er vanddybden enkelte steder større end 1,3 m ved normalt højvande, men i hovedparten af de lavvandede områder er den under,7 m ved normalt højvande. Landområderne langs kysten udgør en mosaik af opdyrkede og braklagte marker, samt af enge hvoraf nogle afgræsses af køer eller heste. Især på strækningen mellem Stensnæs og Voerså findes mange smalle jordlodder som drives på forskellig måde eller henligger som brak. Yderst mod kysten findes langs de fleste marker og enge en 2-3 m bred zone med ikke-afgræssede strandengsplanter. De lavtliggende afgræssede enge/strandenge er de vigtigste landarealer for knortegæs, ænder og vadefugle. Græssede enge findes primært ved Lagunesøen ved Stensnæs, umiddelbart nord og syd for Voerså Havn, umiddelbart nord og syd for vejen til Asaa Havn, samt enkelte steder nord og syd for Gerå. Forskellen mellem døgnets laveste og højeste vandstand var i gennemsnit 37,3 cm i augustdecember (63 målinger ved Hals, 8 km syd for undersøgelsesområdet). Det laveste udsving var 6 cm og det højeste 17 cm; i mere end 93% af døgnene lå udsvinget mellem 2 og 6 cm. I de lavvandede områder udgøres bunden af sandvader og blødere sand-slikblandede vader der delvist tørlægges ved lavvande. Vaderne er flere steder rige på sandorm Arenicola marina, strandsnegl Littorina littorea, dyndsnegl Hydrobia ulva, muslinger (især østersømusling Macoma baltica og hjertemusling Cardium edule), børsteorme (især Nereis diversicolor, Scoloplos armiger, Heteromastus sp.) og slikkrebs Corophium volutator. På nogle strækninger er større områder af vaderne bevokset med brede bælter af langstilket havgræs Ruppia cirrhosa, og i læ af sandøerne og revlerne hvor vanddybden er større end nær land, er der enkelte steder smalle bælter af ålegræsbevoksninger Zostera marina og blåmuslinger Mytilus edulis (se afsnit 4.2). Figur 1. Undersøgelsesområdet mellem Stensnæs i nord og Hou i syd. På de to kyststrækninger Stensnæs-Voerså (mod nord) og Asaa-Gerå (mod syd), der er angivet med vandret skravering, var der forbud mod udøvelse af jagt på vandfladen fra 1998 til 2. I de tre forsøgsområder på landarealerne ved Stensnæs, Voerså og Gerå, der er angivet med lodret skravering, var det i to af de tre år tilladt at udøve aftenjagt, mens der i ét af disse år var forbud mod udøvelse af jagt på vandfugle. 12

14 2.1 Udformning af jagtforsøg Da undersøgelsens primære formål var at måle effekt af aftenjagt udøvet fra strandenge beliggende langs et fladvandsområde uden jagt, blev der i de tre forsøgsår indført forbud mod udøvelse af jagt på vandfladen mellem Voerså og Stensnæs samt mellem Asaa og Gerå (se Fig. 1). På en 4,1 km lang strækning ved Voerså-Stensnæs blev der indført forbud mod jagt i en zone fra kanten af strandengene ud til ca. 95 m fra kysten. Mellem Asaa og Gerå blev en 3,4 km strækning udlagt som reservat med forbud mod jagt i en zone fra kanten af strandengene ud til ca. 75 m fra kysten. Forbudet mod jagt på vandfladen bevirkede at jagt fra skydepram og motorbåd ikke kunne udøves, samt at lokkeænder ikke kunne udlægges på fladvandet i forbindelse med jagt fra strandengene. Inden for reservatet Voerså-Stensnæs udlagdes to strandengsområder til forsøg med aftenjagt (se Fig. 1). Langs strækninger på 1,4 km af kysten ved Stensnæs og 1,2 km af kysten nord for Voerså blev jagten fra strandengene lukket i 1999, mens det i 1998 og 2 blev tilladt at udøve jagt fra 1 time før til 1½ time efter solnedgang. På strækningen der lå imellem de to forsøgsområder blev reglerne for jagt ikke ændret; fra denne stræknings strandenge kunne Tabel 1. Regler for udøvelse af jagt fra strandengene ved Stensnæs, Voerså og Gerå i referenceåret 1997 og i de tre forsøgsår Fra 1998 til 2 var det ikke tilladt at drive jagt fra skydepram og motorbåd på vandfladen ud for de tre forsøgsområder. Forsøgsområde Regler for jagt på landarealer Stensnæs Fri jagt Aftenjagt Jagt Aftenjagt Voerså Fri jagt Aftenjagt Jagt Aftenjagt Gerå Fri jagt Jagt Aftenjagt Aftenjagt jagt derfor udøves fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang i alle år. I reservatet Asaa-Gerå indgik et strandengsområde der strækker sig over 1,9 km omkring Geråens udløb (se Fig. 1). I dette tredje forsøgsområde blev der indført forbud mod jagt i det første forsøgsår (1998), mens aftenjagt blev tilladt fra 1 time før til 1½ time efter solnedgang i de to efterfølgende år (1999 og 2). Langs en 1,9 km strækning syd for vejen mellem Asaa og Asaa Havn forblev mulighederne for udøvelse af jagt fra strandengene uændrede, mens der var forbud mod jagt fra skydepram og motorbåd på vandfladen. Reglerne for udøvelse af jagt fra strandengene i de tre forsøgsområder Stensnæs, Voerså og Gerå er opsummeret i Tabel 1. 13

15 3 Metoder 3.1 Hav- og ålegræs Udbredelsen af havgræs i områderne blev primært undersøgt ved hjælp af linjetransekter udlagt vinkelret fra kysten i slutningen af august 1997 og 1998 (Fig. 2). Transekternes endepunkter blev markeret med en pæl og deres position bestemtes ved hjælp af en DGPS navigator med en usikkerhed på ca. ±1 m. Det var således muligt at genfinde transekterne ved besøg senere på efteråret og i de efterfølgende år. Transekterne blev gennemgået ved lavvande og for hver 25 m oprettedes en 'station'. Ved hver station markeredes ydergrænsen af en cirkel med en radius på 5 m, og det bedømtes hvor stor en andel af vaden inden for cirklen der var dækket af hhv. langstilket havgræs, dværgålegræs Zostera noltii, ålegræs, søsalat Ulva lactuca, krølhårstang Chaetomorpha linum og blåmuslinger. For at følge år-til-år udsving i dækningsgraden af havgræs blev den gennemsnitlige dækningsgrad bestemt ud fra to til syv transekter inden for hvert af fire områder. Den gennemsnitlige dækningsgrad beregnedes ved at tage gennemsnittet af den kumulerede dækning af havgræs på transekterne. Dækningsgraden af havgræs blev fulgt på i alt fem transekter gennem alle fire år og på i alt 13 transekter i de sidste tre år. For at følge de sæsonbetingede ændringer i biomassen af havgræs blev der taget prøver af havgræs ved tre faste stationer ved Stensnæs, tre stationer nord for Asaa Havn, to stationer syd for Asaa Havn og to stationer nord for Gerå. Alle stationer var markeret med en pæl. For at undgå prøvetagning samme sted flere gange var det forinden fastlagt hvor hver prøve skulle tages i forhold til markeringspælen. Prøverne blev udtaget på fire datoer i perioden 7. september november Ved hver station og på hver prøvedato blev der udtaget fem prøver. Prøverne af bundvegetationen blev taget vha. en smørstik (med et areal på 176,7 cm 2 ) der blev skubbet ned til en dybde af 1 cm eller mere. Prøven der blev siet og vasket i en sigte med maskestørrelse på 1 mm, blev derefter opbevaret i plasticpose. I tilfælde hvor der ville gå mere end fem dage før sortering kunne udføres, blev prøverne nedfrosset. Plantematerialet blev frasorteret i laboratorium, og alt levende havgræs blev sorteret fra og tørret i tørreskab ved 6-7 C i minimum tre døgn forud for vejning. Alle resultater er omregnet til gram tørvægt pr. m 2. Figur 2. Placering af de 3 transekter langs østkysten af Vendsyssel mellem Stensnæs og Gerå (nummereret stigende fra syd mod nord) som blev anvendt til monitering af hav- og ålegræs i årene Antal og fordeling af vandfugle Ved projektets påbegyndelse blev kyststrækningen mellem Stensnæs og Hou inddelt i 12 op- 14

16 fra 31 til 58 pr. efterår (i gennemsnit 46 optællinger om året ved Stensnæs, 46 ved Gerå og 38 nord for Voerså). Med henblik på at følge tiltrækket af ænder og vadefugle fra nordlige og østlige rasteområder undersøgtes trækket af vandfugle ved Stensnæs gennem morgenobservationer der indledtes ca. ½ time før solopgang og generelt afsluttedes 2-3 timer efter solopgang. De antal af de respektive arter som blev observeret trækkende mod syd ved Stensnæs, blev omregnet til antal individer pr. observationstime pr. 1(11)-dages periode for august-november, og antal individer pr. observationstime for december i årene Figur 3. Undersøgelsesområdet mellem Stensnæs og Hou med angivelse af de 12 optællingsområder der blev anvendt ca. én gang hver femte dag ved vandfugleoptællinger fra land. tællingsområder der hvert dækkede en strækning på 1-3 km af kysten. Hvert optællingsområde omfattede strandengene og markerne langs kysten samt vandfladen ud til ca. 1.2 m fra kysten (Fig. 3). Fra august til december blev forekomsterne af alle arter af vandfugle opgjort langs hele strækningen mellem Stensnæs og Hou ved én optælling pr. fem-dagesperiode. Men i de første 1 dage af august i årene og i hver af de tre 1(11)-dagsperioder af december i årene gennemførtes kun én totaloptælling. Fuglene blev optalt vha. teleskop (2 x 6) fra 11 faste optællingspunkter og deres fordeling indtegnedes på detaljerede kort udarbejdet ud fra flyfotos. Totaloptællingerne udførtes på hverdage og så vidt muligt på dage med gode sigtbarhedsog vejrforhold. Ved Stensnæs, Voerså og Gerå hvor der gennemførtes jagtforsøg, blev der udført ekstra optællinger for at opnå mere præcis viden om fuglenes brug af områderne, især set i relation til vandstandsudsving og udøvelse af jagt. Antallet af dage med optællinger i forsøgsområderne Stensnæs, Voerså og Gerå varierede Ved den efterfølgende databehandling blev antallet af fugledage beregnet. Antallet af fugledage udtrykker den sum af individer der har anvendt et givet område inden for en periode. Hvis der f.eks. i gennemsnit blev registreret 1 krikænder i september, var antallet af fugledage: 1 fugle x 3 dage = 3. fugledage. Sammenlignet med maksimumforekomster giver antallet af fugledage således et mere reelt udtryk for hvor mange fugle der dagligt har benyttet et område. For at se nærmere på fordelingen af vandfugle blev der lagt et 2 x 2 m kvadratnet hen over feltkortene for strækningerne Stensnæs-Voerså og Asaa-Gerå (Fig. 4 og 5). Vandfuglene blev Figur 4. Afgrænsning af det kvadratnet med 2 x 2 m kvadrater som var udlagt i detailstudieområdet mellem Stensnæs og Voerså, og som blev anvendt til at belyse vandfuglenes fordeling inden for området. 15

17 3.3 Menneskelig færdsel ved kysten Figur 5. Afgrænsning af det kvadratnet med 2 x 2 m kvadrater som var udlagt i detailstudieområdet mellem Asaa og Gerå, og som blev anvendt til at belyse vandfuglenes fordeling inden for området. fordelt i kvadraterne under antagelse af en jævn fordeling af fugle i flokke der strakte sig over mere end ét kvadrat. For hver af de to kvadratnet blev totalen fra hver optælling opgjort. Totalerne fra de enkelte optællinger blev derefter kumuleret for månederne august-december i årene (for rødben Tringa totanus og hvidklire Tringa nebularia blev fordelingen af individer kun opgjort for 1997). Til sidst blev det kumulerede antal individer opgjort for hvert kvadrat og derpå omregnet til andel af den kumulerede total. I artsgennemgangen angives det maksimale antal fugle optalt i hver 1(11)-dages periode fra august til og med december. Hver måned er inddelt i tre 1(11)-dages perioder hvor den første periode udgøres af de første 1 dage i måneden (omtales som begyndelsen af måneden), den næste af dag 11 til 2 (omtales som midten af måneden) og den sidste af dag 21 til 3 eller 31 (omtales som slutningen af måneden). Parallelt med observationer af fugle registreredes de menneskelige aktiviteter der forekom i området fra ca. 2 m inde i landet til ud øst for sandøer og revler. Registreringerne omfattede oplysninger om de menneskelige aktiviteters art i hvilke områder de foregik, samt hvis der var fugle i området, hvordan disse reagerede på de menneskelige aktiviteter. Under bearbejdningen blev aktiviteterne inddelt i følgende kategorier: Gående, badende, ravsamlere, sandormegravere, fiskere og 'andet'. Desuden blev aktiviteterne inddelt efter om de foregik på landjorden (fra højeste daglige vandstandslinje og indefter) eller på vadeflader, sandøer eller revler. Indsamling af oplysninger om de menneskelige aktiviteter langs kysten blev domineret af rutinemæssige observationer der blev udført efter en fast plan hvor observationerne startede i det nordlige optællingsområde ved Stensnæs og sluttede i det sydlige optællingsområde ved Hou. Det medførte at størstedelen af observationerne ved Stensnæs blev foretaget i morgentimerne, i gennemsnit mellem klokken 8 og 9, og ved Hou tilsvarende mellem klokken 15 og 16. Afvigelser fra dette mønster ligger fra år til år inden for ±1 time. Registrering af de menneskelige aktiviteter udførtes på steder hvor de skønnedes at kunne forstyrre fuglelivet. Derfor blev personer på fast vej eller på havneanlæg ikke registreret; kun tilstedeværelsen af personer på Gerå-molen blev registreret. Af samme grund dækkede observationerne ved Stensnæs kun de sydligste ca. 3 m af Næsset. Personer der lå på strandene og badede i umiddelbar nærhed af kysten blev ikke registreret konsekvent, men der foreligger oplysninger om hvor disse aktiviteter foregik. De menneskelige aktiviteter blev beregnet som gennemsnitlige antal personer pr. dag i hvert delområde for månederne august-december. Ved beregningen blev aktiviteterne at gå en tur, at samle rav, at grave sandorm og at fiske fastsat til en varighed af én time, og at bade til en varighed af fire timer. Desuden blev en dags udstrækning sat til 1 timer selvom døgnets lyse timer varierede i antal fra ca. 16 timer i august til ca. syv timer i december. Endvidere blev observatørens ophold i et område sat til minimum én time. Hvis f.eks. observatøren havde 16

18 stået på en lokalitet i to timer og havde registreret fire ravsamlere, blev antal af ravsamlere beregnet til: 4 ravsamlere x 1 time 2 observationstimer x 1 timers daglængde =,2 ravsamlere pr. dag. 3.4 Jagtudøvelse Oplysninger om jagtudøvelse fra strandenge, skydepram og motorbåd i årene blev indsamlet ved optællinger, og ved registrering af jagtudøvelse omkring solopgang (kun i 1997) og omkring solnedgang (i årene ). Forekomst af aftenjagt blev undersøgt ved registrering fra faste punkter i månederne september-november (i 2 også i december). Registreringerne bestod i september-november af 1-4 registreringer i hver 1-dages periode. Registreringsdagene blev valgt uafhængigt af ugedag, men fra strækningen Stensnæs-Voerså var der en overvægt af registreringer foretaget på ugedagene fredag, lørdag og søndag (51% af de 71 registreringer udførtes fredag, lørdag og søndag; hvis valget af ugedag havde været tilfældigt ville 43% af registreringerne have fundet sted fredag-søndag). På strækningen Asaa- Gerå blev 41% af 78 registreringer foretaget fredag-søndag. Ved omtrent hver anden registrering blev det forsøgt at undgå vejrforhold der vurderedes at være mindre velegnede til jagtudøvelse, dvs. stille vejr og lavvande. Det betød at den registrerede hyppighed af dage med aftenjagt blev større end den faktiske hyppighed. De systematiske registreringer af aftenjagt blev suppleret med oplysninger om udøvelse af jagt fra jægere, lodsejere, to tilsynsførende og én 'ikke-jæger'. Registreringerne af aftenjagt udførtes delvist afhængigt af vindforholdene fra et af følgende observationssteder: Næsset ved Stensnæs, strandengen ved Nordost, vejen ved Nordost, Voerså Havn, Asaa Havn, vejen mellem Asaa og Gerå og molen syd for Geråens udløb. Registreringerne foretoges over hele det tidsrum hvor aftenjagt måtte udøves inden for forsøgsordningen, dvs. fra 1 time før til 1½ time efter solnedgang. Når skud blev afgivet noteredes tidspunkt, og det vurderedes fra hvilke optællingsområder skuddene blev afgivet. Ved de fleste registreringer af aftenjagt blev det vurderet og noteret fra hvilke områder skud formodedes at ville kunne høres hvis de blev afgivet. Denne vurdering baseredes på erfaringer gjort om sammenhængen mellem vindforhold og de steder hvorfra skud kunne høres, samt ud fra hvorvidt andre lyde f.eks. kørende biler kunne høres fra de relevante områder. Oplysninger om udøvelse af jagt langs kysten mellem Stensnæs og Hou i årene før 1997 blev indsamlet ved et møde med 12 jægere fra Asaa- Gerå, ved to møder med i alt 16 jægere fra Voerså-Stensnæs og ved samtaler med enkelte andre jægere. Med henblik på bl.a. at belyse årtil-år udsving og sæsonbetingede ændringer i jagtudøvelsen og udbyttet af ænder blev jægerne på møderne opfordret til at bidrage med oplysninger fra deres eventuelle jagtjournaler. Fire jægere som havde udøvet jagt inden for kyststrækningen mellem Stensnæs og Gerå, stillede således deres jagtjournaler til rådighed. Tre af disse jægere havde udøvet flere former for jagt langs kysten. For en del af jagterne var det ikke muligt at afklare om jagten var blevet udøvet fra skydepram eller fra strandeng. Derfor blev der i bearbejdningen af disse data ikke skelnet mellem jagt fra skydepram og jagt fra strandeng. 3.5 Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på menneskelig færdsel ved kysten Menneskers færdsel ved kyster kan forårsage forstyrrelse af vandfugle. Ordet 'forstyrrelse' vil i det følgende blive brugt om "enhver situation ved hvilken en menneskelig aktivitet forårsager at en eller flere fugle opfører sig anderledes end den/de ville have gjort uden den pågældende menneskelige aktivitet" (jf. Boere 1975). 17

19 3.5.1 Måling af vandfugles flugtreaktion Fuglenes flugtreaktion blev undersøgt ved at måle deres flugtafstand, flugtdistance og flugttid over for en gående person. Flugtafstanden defineres som den korteste afstand ved hvilken fuglene (eller fuglen) letter når en person nærmer sig (Smit & Visser 1993). Flugtdistancen defineres som den længde flokkene flyver efter at være jaget op, og flugttiden som den tid de tilbringer i luften. I et område som Stensnæs- Voerså der er relativt smalt og aflangt, må det forudses at personer der færdes gennem dette område vil kunne komme til at jage den samme fugleflok op flere gange på deres vej gennem området. For at belyse vandfuglenes reaktion på en person der går gennem området og gentagne gange opsøger de samme områder som fuglene benytter, blev de samme fugleflokke jaget op gentagne gange. Fuglenes flugtreaktion blev undersøgt på to måder; dels ved at jage en fugleflok op én gang og måle de tre omtalte flugtparametre, dels ved at jage den samme flok op flere gange efter hinanden og foretage de samme målinger. Disse undersøgelser blev foretaget i området mellem Stensnæs og Voerså hvor der ved begge undersøgelser blev gået direkte hen imod den udvalgte flok (eller et individ) i almindeligt tempo. Flugtafstanden blev målt ved at skridte afstanden af ud til centrum for det sted hvorfra hovedflokken lettede, dvs. hvorfra mere end 5% af individerne lettede. Den afstand flokken eller individet fløj, flugtafstanden, blev vurderet og den tid der tilbragtes i luften, flugttiden, blev målt med et stopur. Desuden blev tidspunkt, vandstand og vejrforhold noteret. Kun opflyvninger hvor flokken var i luften mere end fem sekunder indgik i undersøgelsen. Alle undersøgelserne blev udført ved lavvande, og fuglenes reaktion på én forstyrrelse blev undersøgt om efteråret for flere arter, mens undersøgelserne med gentagne forstyrrelser blev udført både i foråret og efteråret, men kun på hjejle Pluvialis apricaria og almindelig ryle Calidris alpina. Når en flok lettede ved de gentagne forstyrrelser kunne den flyve en kort afstand (kort flugtdistance), hvilket kunne gentage sig flere gange, men på et tidspunkt kunne den tilbagelægge en lang distance (lang flugtdistance). Når en flok havde fløjet en lang flugtdistance, blev forsøget standset. Flokke kunne også reagere på gentagne forstyrrelser ved at blive kort eller lang tid i luften (kort og lang flugttid) inden de landede igen. I Figur 6 der viser et eksempel på en fuglefloks reaktion ved fire gentagne forstyrrelser, er hhv. korte og lange flugtdistancer samt Flugttid Ko rt Ko rt Lang Lang Flugtdistance Ko rt Ko rt Ko rt Lang Forstyrrelse Figur 6. Eksempel på en fuglefloks reaktion ved fire efter hinanden følgende forstyrrelser foranlediget af en persons passage. Ved de gentagne forstyrrelser foretager flokken tre korte flytninger og én lang (udtrykt som hhv. korte og lange flugtdistancer) og opholder sig i luften i to korte og to lange perioder (udtrykt som hhv. korte og lange flugttider). 18

20 korte og lange flugttider vist. Bemærk at en lang flugttid kan resultere i at flokken enten tilbagelægger en kort eller en lang flugtdistance. Efter at være lettet kunne en fugleflok enten slå sig ned alene eller tæt ved en anden flok. I begge tilfælde fortsatte undersøgelsen og den næste forstyrrelse indgik som en i rækken. Det skete til trods for at en del af fuglene i den nye flok ikke nødvendigvis havde været involveret i tidligere forstyrrelsesforsøg, men ud fra den betragtning at de individer der havde været involveret i tidligere forstyrrelser kunne påvirke de andre fugle så de ville reagere på samme måde. De gentagne forstyrrelser blev standset enten når en flok var blevet jaget op seks gange, eller når flokken ikke længere med sikkerhed kunne lokaliseres, eller når den havde forladt området. Seks gentagne forstyrrelser af en fugleflok må anses som urealistisk mange i rækkefølge i forhold til hvordan mennesker færdes i et naturområde, men blev af eksperimentelle årsager sat så højt for at tydeliggøre fuglenes reaktionsmønstre. Når en flok ikke havde været involveret i undersøgelsen i mere end 3 minutter blev den betragtet som uforstyrret og kunne igen indgå i undersøgelsen. Det skete i 4-5 tilfælde. Når en flok forlod området blev den fulgt så længe den kunne ses i kikkert. Da sigtbarheden kunne variere fra dag til dag, blev den maksimale flugtdistance sat til 2. m og den maksimale flugttid til 18 sekunder i de situationer hvor flokkene forlod området. Ved bearbejdning af data for fuglenes reaktion på én forstyrrelse blev den gennemsnitlige flugtafstand, flugttid og flugtdistance beregnet om efteråret for de arter for hvilke der var mindst seks observationer. Ved bearbejdning af data for fuglenes reaktion på gentagne forstyrrelser blev flugttiden opdelt i hhv. korte og lange perioder, og tilsvarende blev flugtdistancen opdelt i hhv. korte og lange distancer. De enkelte flokkes reaktion var meget forskellige; derfor blev hhv. 'lang' flugttid og 'lang' flugtdistance defineret i forhold til de 'korte' flugtdistancer og 'korte' flugttider der blev målt i samme sekvens af forstyrrelser. For både hjejle og almindelig ryle blev en lang flugttid defineret som en periode der var 3 gange så lang som den korteste flugttid i samme serie af gentagne forstyrrelser. Undertiden reagerede fugleflokkene allerede kraftigt ved den første forstyrrelse, og i disse tilfælde kunne flugttiden ikke sammenlignes med de øvrige flugttider i serien. Den sammenlignedes derfor med gennemsnittet af flugttiden for de øvrige 1.-gangs forstyrrelser og defineredes som 3 gange den gennemsnitlige flugttid målt ved alle 1.-gangs forstyrrelser. En lang flugtdistance blev tilsvarende defineret for hjejle som en periode der var 3 gange, og for almindelig ryle en periode der var >2 gange så lang som den korteste flugtdistance i den samme serie af gentagne forstyrrelser. I de tilfælde hvor den første flugtdistance var lang, defineres den for hjejle og almindelig ryle som hhv. 3 gange og >2 gange så lang som den gennemsnitlige flugtdistance målt ved alle 1.- gangs forstyrrelser. Forskellen i definitionerne for de to arter skyldtes at hjejle havde en længere gennemsnitlig flugtdistance end almindelig ryle (efterår: 56 m for hjejle mod 242 m for almindelig ryle; forår i 1.38 m for hjejle mod 448 m for almindelig ryle) Andre fritidsaktiviteters effekt på vandfuglenes antal Andre fritidsaktiviteter defineres i denne sammenhæng som menneskelige aktiviteter eksklusiv de forskellige former for jagt. Til undersøgelse af andre fritidsaktiviteters effekt på vandfugle fremsattes den hypotese at andre fritidsaktiviteter vil reducere antallet af vandfugle så der på dage med andre menneskelige aktiviteter vil være færre vandfugle tilstede end på dage uden menneskelige aktiviteter. Effekten af andre fritidsaktiviteter blev undersøgt ved at analysere relationerne mellem antallet af vandfugle og mennesker i seks delområder mellem hhv. Stensnæs og Voerså samt mellem Aså og Gerå. Delområderne blev udvalgt så undersøgelsen omfattede både områder med mange og få menneskelige aktiviteter. I undersøgelsen indgik seks vandfuglearter, to arter af hhv. gæs, ænder og vadefugle, dels fordi de forekom talrigt, dels fordi det var ønsket at inddrage arter hvoraf nogle havde lange flugtafstande til mennesker og andre korte. I analysen blev alle observationer af fugle og mennesker fra delområderne inddraget efter en forud- 19

21 gående undersøgelse af relationerne mellem antallene af vandfugle og mennesker i hvert delområde. For at reducere variationen i materialet blev undersøgelsen koncentreret til de perioder hvor de seks vandfuglearter forekom i delområderne ±1 dage. Denne begrænsning af materialet blev foretaget fordi det ikke gav mening at undersøge effekt af menneskelig færdsel hvis fuglene ikke forekom i delområderne, dvs. hvis den planlagte observationsdato lå uden for fuglenes opholdsperiode. De seks vandfuglearter der indgik i analysen, var mørkbuget knortegås Branta bernicla bernicla, lysbuget knortegås B. b. hrota, gråand Anas platyrhynchos, krikand Anas crecca, hjejle og almindelig ryle. En analyse eller sammenligning som denne forudsætter at optælling af fuglene på dage med menneskelig færdsel var foregået efter at en registreret person var kommet ind i området så fuglene dermed havde haft mulighed for at reagere på personen. Disse forhold blev ikke registreret i feltnotaterne så det vides ikke med sikkerhed om disse forudsætninger var imødekommet. 3.6 Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på jagt Fuglenes adfærdsmæssige reaktioner ved afgivelse af skud blev registreret hvis skud blev afgivet i nærheden af observationsstedet mens der endnu var dagslys. Det blev så vidt muligt registreret om fuglene ved skudafgivelse ændrede aktivitet (f.eks. fra fødesøgning til rast) om de svømmede væk, fløj op eller blev liggende/stående. Hvis fuglene lettede, fulgtes de så vidt muligt til de landede igen, og det noteredes hvor de landede. Ved observationer af de adfærdsmæssige reaktioner anvendtes detaljerede kort. Observationerne udførtes fem forskellige steder langs kysten, på alle tider af efteråret, under forskellige vejr- og vandstandsforhold samt ved forskellige lysintensiteter. De observerede adfærdsmæssige reaktioner dækkede således over reaktioner udvist i en række forskellige situationer. I bearbejdningen tilstræbtes kun inddraget situationer hvor vandfuglene opholdt sig inden for en afstand af ca. 8 m fra de steder hvor skud blev afgivet, men det viste sig ofte vanskeligt at bedømme afstandene, bl.a. fordi det ikke altid var muligt at afgøre præcist hvorfra på kysten skuddene kom. 3.7 Udvælgelse af vandfuglearter og tidsperioder til jagtanalyse Langs kysten mellem Stensnæs og Hou blev der i de fire undersøgelsesår i alt registreret 74 arter af vandfugle. Blandt disse udvalgtes 2 arter og underarter til at indgå i analyse af effekter af hhv. et forbud mod jagt fra skydepram og motorbåd og af aftenjagt. De primære kriterier for at medtage en art i analyserne var at arten forekom talrigt eller forholdsvis talrigt, og at efterårsforekomsten af arten ikke var stærkt fluktuerende fra år til år. Enkelte arter blev inkluderet selvom de i deres forekomst kun levede op til ét eller to af disse kriterier enten fordi de forekom talrigt (f.eks. islandsk ryle Calidris canutus), eller fordi arten forekom i den zone hvor strandengsjagt blev udøvet (f.eks. stor regnspove, hvidklire og rødben). De 2 udvalgte arter og underarter omfattede skarv Phalacrocorax carbo, knopsvane Cygnus olor, de to underarter af knortegås, gravand, tre arter af svømmeænder, ni arter af vadefugle og tre arter af måger. Fiskehejre indgik i undersøgelsen af effekter af aftenjagt, men ikke i de statistiske analyser. Af de 2 arter og underarter som indgik i de statistiske analyser, forekom 17 arter med mellem 522 og 1.62 individer som maksimum i perioden september-december, mens tre arter, rødben, hvidklire og stor regnspove, forekom med lavere maksima, hhv. 396, 136 og 55 individer. For arter der forekom inden for en kort periode af jagtsæsonen, blev optællingsresultater fra de perioder hvor arten var særligt fåtallig, udeladt. Dette skete for at forøge mulighederne for at opnå en normalfordeling af de optalte antal individer. Kriteriet for om oplysninger fra en given 1(11)-dages periode skulle indgå var at arten i 1(11)-dages 2

5 Diskussion. 5.1 Mulige årsager til variation i vandfugles forekomst og fordeling

5 Diskussion. 5.1 Mulige årsager til variation i vandfugles forekomst og fordeling 5 Diskussion 5.1 Mulige årsager til variation i vandfugles forekomst og fordeling Vandfuglenes forekomst og fordeling langs kysten mellem Stensnæs og Hou påvirkes af mange andre faktorer end af jagt og

Læs mere

4.4 Vandfuglenes forekomst og brug af området mellem Stensnæs og Hou

4.4 Vandfuglenes forekomst og brug af området mellem Stensnæs og Hou 4.4 Vandfuglenes forekomst og brug af området mellem Stensnæs og Hou I det følgende præsenteres oplysninger om de mest almindeligt forekommende vandfuglearter som benytter de lavvandede områder og engarealerne

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering

Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering på Nyord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Projekt Forbedret Gåsejagt

Projekt Forbedret Gåsejagt Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet

Læs mere

Projekt Forbedret Gåsejagt

Projekt Forbedret Gåsejagt Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Reservatnetværk for trækkende vandfugle

Reservatnetværk for trækkende vandfugle Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reservatnetværk for trækkende vandfugle En gennemgang af udvalgte arters antal og fordeling i Danmark 199421 Faglig rapport fra DMU, nr. 49 19941995 221 [Tom

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i Saltvandssøen

Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i Saltvandssøen Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i Saltvandssøen Faglig rapport fra DMU, nr. 395 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Menneskelig

Læs mere

Projekt Forbedret Gåsejagt

Projekt Forbedret Gåsejagt Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra baggrundsåret 2013 Stauning og Skjern Å Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet

Læs mere

Vandfugle i Skjern Enge

Vandfugle i Skjern Enge Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandfugle i Skjern Enge 2002-2004 Forekomst i træktiden og forsøg med reguleret jagt Arbejdsrapport fra DMU, nr. 218 2. udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgaard på forekomsten af fugle i EFfuglebeskyttelsesområde

Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgaard på forekomsten af fugle i EFfuglebeskyttelsesområde Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgaard på forekomsten af fugle i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 Faglig rapport fra DMU nr. 280

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering

Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering [Tom side] Naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering på Harboør Tange Arbejdsrapport fra DMU nr 168 2002 Jesper

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

EFFEKTER AF JAGT PÅ VANDFUGLE I SKJERN ENGE En sammenligning af to modeller for jagtregulering

EFFEKTER AF JAGT PÅ VANDFUGLE I SKJERN ENGE En sammenligning af to modeller for jagtregulering EFFEKTER AF JAGT PÅ VANDFUGLE I SKJERN ENGE En sammenligning af to modeller for jagtregulering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 251 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord).

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). Høringssvar til idéfase Natura 2000 handleplaner EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). Vurdering

Læs mere

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Der mangler trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder

Der mangler trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder Der mangler 5. trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder Det dokumenterer denne rapport om 25 års overvågning af trækfuglene ved Odense Fjord Trækfuglene går kritisk tilbage

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Preben Clausen &

Læs mere

HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING

HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING NÅR FUGLEBESKYTTELSES- OG VANDRAMMEDIREKTIVERNE SPILLER SAMMEN Preben Clausen, seniorforsker, PhD Institut for

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Forstyrrelseseffekter af gåsejagt i august på vandfugle i vådområder: Betydning for bredden af bufferzoner

Forstyrrelseseffekter af gåsejagt i august på vandfugle i vådområder: Betydning for bredden af bufferzoner Forstyrrelseseffekter af gåsejagt i august på vandfugle i vådområder: Betydning for bredden af bufferzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2019 Jesper Madsen, Thorsten

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999 M iljø - og Energiministeriet Danmarks M iljø u ndersø g elser 146 Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999 Danmarks Miljøundersøgelse Miljø- og Energiministeriet ISSN: 1395-5675

Læs mere

Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord

Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 176 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Kaspisk Måge Larus cachinnans - Forekomst ved Blåvandshuk 2. halvår med særlig fokus på 2017

Kaspisk Måge Larus cachinnans - Forekomst ved Blåvandshuk 2. halvår med særlig fokus på 2017 Af: Henrik Knudsen Kaspisk Måge Larus cachinnans - Forekomst ved Blåvandshuk 2. halvår 2000-2017 med særlig fokus på 2017 Kaspisk Måges gennemtrængende kald høres nu regelmæssigt på Hukket. Blåvand 14.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG

Læs mere

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB Trafikal vurdering Parkeringsanalyse NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Sammenfatning... 2 3 Kortlægning... 3 3.1 Restriktioner...

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Notater fra 11. februar -10. marts 2017

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Notater fra 11. februar -10. marts 2017 Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 4 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...

Læs mere

Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15

Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15 Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15 Tekst: Thomas Lindy Nissen Foto: Jan Pedersen m.fl. Forventningens glæde er fabelagtig og selve jagtens udøvelse dyrebar, men også opsummeringen og genfortællingerne

Læs mere

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998 Arbejdsrapport fra DMU nr. 124 Naturovervågning Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998 Preben Clausen, Ebbe Bøgebjerg, Hans Erik Jørgensen, Jens Peder Hounisen & Per Alnor Kjær

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Rapport til Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav af Rasmus Bisschop-Larsen Datablad: Titel: Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Forfatter Billeder Udarbejdet

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

Vigelsø. Naturovervågningsrapport Fugle. Udarbejdet af Kurt Due Johansen til Dansk Ornitologisk Forening For Naturstyrelsen Fyn.

Vigelsø. Naturovervågningsrapport Fugle. Udarbejdet af Kurt Due Johansen til Dansk Ornitologisk Forening For Naturstyrelsen Fyn. Vigelsø 2017 Naturovervågningsrapport Fugle Planten Kveller pibler frem på de nye strandenge mod nord (N-området). Udarbejdet af Kurt Due Johansen til Dansk Ornitologisk Forening For Naturstyrelsen Fyn.

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefugle på øerne og langs kysterne af Odense

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017 Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 3 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 29. april 2014 Vedr.: Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til Natura 2000 basisanalyser Ref.: Mail fra Naturstyrelsen dateret 20. december 2013 vedr. offentliggørelse

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gerå Strand, Gerå. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gerå Strand, Gerå. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Gerå Strand, Gerå Ansvarlig myndighed: Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf : 99 45 45 45 Raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk Hvis der observeres

Læs mere